Indhold BILBRANCHEN DECEMBER 2012

Transkript

1 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Indhold Det hurtige brancheoverblik... 2 Prisindekset... 2 Omsætningen i branchen... 2 Konkurser i branchen... 3 Forbrugerforventninger... 3 Bilhandlen... 4 Vurderinger og forventninger... 4 Nybilsalget... 6 Flot 212 for brugtbilsalget... 8 Varebilsalget... 9 Lastbilsalget... 9 Eftermarkedet... 1 Vurderinger og forventninger... 1 Privatleasing hvad skete der?... 12

2 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Det hurtige brancheoverblik Prisindekset Beskeden udvikling i prisindekset Det samlede prisindeks ligger fortsat stabilt omkring de 13, med indeks 13,5 i november, som er en stigning på 1,9 pct. siden november 211. Prisindekset for personbiler lå i november på 117,1, hvilket er et minus på,2 pct. siden oktober, men en udvikling på et rundt nul set i forhold til november måned 211. Nettoprisindeks Indeks 2 = Omsætningen i branchen En positiv udvikling i 3. kvartal vender flere kurver, dog halter eftermarkedet fortsat 212 har på omsætningen ikke været noget pragtår for de danske virksomheder. Dansk økonomi er skrumpet med,5 pct. i løbet af de første tre kvartaler, trukket ned af et svagt andet kvartal. Udviklingen er i overensstemmelse med DI s seneste prognose, som pegede på en minusvækst i dansk økonomi på -,2 pct. i 212. Vi forventer dog en lille fremgang i 213 på,8 pct. og 214 på 1,8 pct. Særligt et meget svagt privatforbrug trækker økonomien i den forkerte retning. Bilsalget i Danmark er et af de meget få steder, hvor danskerne fortsat går til lommerne. Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 29 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Kilde: Danmarks Statistik Personbiler Service og reparation Indekset for reservedele og tilbehør er steget til 125,7 i november, en stigning på 1,7 pct. siden samme måned året før. Indekset er steget måned for måned siden februar 211. Prisindekset for service og reparation lå i november på indeks 153,5, en stigning på 1 pct. siden november 211. Indekset har haft en ubrudt stigning siden januar 211. Alt i alt er stigningshasten dog aftaget noget over de seneste måneder. 8 Detailhandel undt. med biler Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Note: Data på dette indeks er ændret og udkomme i Blitz pr. kvartal og med 29 som indeks 1. Derfor er denne graf svær at sammenligne med tidligere udgaver af Blitz, juni 212 og ældre, som var med månedsdata og indeks = 21. Kilde: Danmarks Statistik Tredje kvartal viser da også en lille fremgang i branchens tal på den indenlandske omsætning i forhold til 2. kvartal. Vi finder dog fortsat en nedadgående trend på eftermarkedet. Både inden for dækservice og autoreparationsværksteder er omsætningen fortsat 2

3 BILBRANCHEN DECEMBER 212 faldende i 3. kvartal. Også detailsalget af reservedele har haft et hårdt år, men det er dog netop detailsalget af reservedele og karosseriværkstederne, som trækker en smule op i 3. kvartal. Samlet set går eftermarkedet dog stadig tilbage fra 2. til 3. kvartal. Konkurser i branchen At krisen har trukket ud mærkes også på konkurstallene. Overordnet set har vi i branchen ikke haft et særligt højt konkurstal under og efter krisen. Siden januar 29 har vi ligget på gennemsnitlig 11,3 konkurser om måneden. Erklærede konkurser For perioden udvikling i 213, så har den ladet vente længe på sig og er noget svagere end håbet. Måske derfor har flere simpelthen måttet trække stikket i 212. Forbrugerforventninger Forbrugerne er forsigtige, men ser dog en smule lysere på tingene i november end de gjorde i oktober Den samlede forbrugertillidsindikator lå i november på -1,3, en forbedring siden oktober hvor den var nede på -5,5. Alt i alt ser situationen noget bedre ud end tilfældet var for et år siden, hvor indikatoren var nede på -9,2. Den samlede indikator belyser forbrugernes syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Forbrugerforventninger Detailhandel Handel med biler og motorcykler Gennemsnit for handel med biler og motorcykler Gennemsnit for handel med biler og motorcykler, 212 Kilde: Danmarks Statistik Tallene er ikke alarmerende, set i forhold til andre brancher. Men vi kan dog se, at antallet af konkurser har været stigende i 212. Gennemsnitligt var der 1,7 erklærede konkurser om måneden i 211, men det tal er steget til 12,6 i 212. Udviklingen kan skyldes, at mens mange virksomheder har haft held med at skære på omkostningerne og optimere driften efter krisen, så har de ikke længere mulighed for at holde ud og vente på at markedet vender igen. Desværre venter vi stadig på at økonomien vender og til trods for, at vi forventer en positiv økonomisk Forbrugertillidsindikatoren Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket Kilde: Danmarks Statistik Forbrugerne har en forventning om, at både egen og Danmarks økonomiske situation vil være bedre om et år. Hvad angår egen families økonomiske situation, om et år sammenlignet med i dag, ligger indikatoren på 1,2 og for Danmarks vedkommende på 5,7. Der er derfor tale om en forbedring siden oktober hvor de lå på hhv. 8,8 og -1,8. Dog mener forbrugerne fortsat, at den nuværende situation er værre, end for et år siden. Således lå indikatoren for forbrugernes billede af situationen i dag i forhold til sidste år, på -2,4, når det gælder familiens egen økonomiske situation 3

4 BILBRANCHEN DECEMBER 212 og på -11,4 for Danmarks økonomiske situation. For begge er der dog tale om en fremgang siden oktober, hvor indikatorerne lå på hhv. -4,8 og -19. Det ser ud som om, forbrugerne ser lidt mere positivt på anskaffelsen af større forbrugsgoder nu (-4,7), mens de dog er lidt mere skeptiske hvad angår det kommende år (-8,8). Ligesom virksomhederne i bilbranchen forventer også forbrugerne, at beskæftigelsen vil falde yderligere. Forbrugernes forventninger om arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag, begyndte i maj at stige igen. I november lå indikatoren på 13,9 (her betyder en positiv indikator stigende arbejdsløshed). Det er en forbedring siden oktober, hvor den lå på 18,4, men er stadig høj. Gennemsnittet for det seneste halve år er 1,7. Udviklingen i det private forbrug har skuffet i 212, idet der er indikationer på, at de udbetalte efterlønsbidrag ikke er omsat til forbrug i nævneværdigt omfang. Privatforbruget faldt i 3. kvartal med,1 pct. Med et plus i de foregående kvartaler er der dog tale om et samlet plus på 1,2 pct. over årets første tre kvartaler. Det er primært bilkøbet, der har holdt privatforbruget oppe. En del af efterlønsbidragene på 26,6 mia. kr. kan således have været brugt her, dog forventes disse midler nu i højere grad først omsat til forbrug i 213. Derfor er væksten i forbruget i 213 opjusteret, selv om de disponible indkomster er nedjusteret i DI s seneste prognose. Med en fortsat afdæmpet forbrugertillid skal vi næppe forvente mere end en moderat stigning i det private forbrug. Forbrugerne har udvist mere tilbageholdenhed end tidligere antaget. Bilhandlen Vurderinger og forventninger Oplevelserne af de foregående måneder har været lidt bedre end i oktober, forventningerne fremadrettet er dog fortsat med pil ned Vi plejer i denne del af Blitz at vise bilbranchens konjunkturindikatorer med søjler fordelt på virksomhedernes besvarelser om udviklingen i deres omsætning, beskæftigelse og salgspriser de foregående tre måneder. I denne visning er det imidlertid svært at følge udviklingen over tid. Derfor viser vi nu tallene på en ny måde. Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling de foregående tre måneder. Til eventuelle nye læsere, er spørgsmålene besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af fx en stigning i omsætningen, men blot hvor mange der mener, at omsætningen er blevet større. Af grafen nedenfor ses de samlede konjunkturindikatorer, eller nettotal, for de fire variabler i bilhandlen. Den enkelte konjunkturindikator er udregnet således, at den er udtryk for forskellen på en positiv og en negativ vurdering. Eksempelvis viste novembermålingen, at 12 pct. havde oplevet en større omsætning, 49 pct. en uændret omsætning og 39 pct. at den var faldet. Forskellen på den positive og den negative vurdering giver således en negativ konjunkturindikator for omsætningen på

5 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Tendens Bilhandlen Vurdering af foregående 3 mdr Forventning Bilhandlen Forventning til kommende 3 mdr. 1% 8% 6% 4% 2% Faktisk - beskæftigelse Faktisk - salgspriser Faktisk - omsætning Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører % Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Større Uændret Mindre Salgspriser Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik Forventninger, historisk Af grafen ses det med al tydelighed, at 212 har været præget af store udsving. I foråret og over sommeren oplevede man i bilhandlen en positiv udvikling, som dog vendte igen og især de seneste måneder har ramt både omsætning, ordrebeholdning, beskæftigelse og i mindre grad også salgspriserne Forventet - omsætning Forventet - beskæftigelse Forventet - ordrebeholdning hos leverandører Forventet - salgspriser Der er dog bedringstegn i novembertallene, hvor omsætningsindikatoren er steget fra et minus på 36 i oktober til -27 i november. Beskæftigelsen vendte ikke, men fladede ud. Alle indikatorerne er dog fortsat negative. Hvad gælder udsigterne til de kommende måneder, så tror flere på en negativ end en positiv udvikling. Forventningerne til omsætningen er, at den vil forblive uændret - måske med et lille minus. Desværre forventer flere fortsat, at beskæftigelsen vil falde over de kommende tre måneder. Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik Forventningerne stemmer godt overens med udsigterne i dansk økonomi, som forventes kun at have en meget svag vækst i de kommende kvartaler og vi vil derfor formentlig se et fald i beskæftigelsen. 5

6 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Nybilsalget Rekorden i personbilsalget fra 211 bliver slået i 212 og det lille segment bærer æren herfor Fra januar til og med november måned, er der solgt hele personbiler i Danmark. Man skal naturligvis aldrig være skråsikker, men mon ikke det betyder en ny rekord i 212 (ca. 174.). Hvem bærer så æren for dette fremragende resultat? Vore dygtige mærkeforhandlere og deres importørers markedsføringsindsats har naturligvis en stor andel heri. Men alligevel må vi jo nok sige, at Danmarks nuværende værdibaserede afgiftsstruktur, kombineret med en stagneret økonomi, har ført til et næsten altoverskyggende fokus på pris. Det gælder på biler, som på alt andet i vores samfund, hvor særligt den øvrige detailhandel kæmper en hård kamp. Faktisk er detailhandlen med biler netop den del af danskernes forbrug, som har holdt privatforbruget oppe. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % jan-nov Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige* Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Hele 6,6 pct. af nye personbiler handles nu i det lille segment, mod 38 pct. for bare fem år siden. Det markante segmentskred vi har set skyldes at den lille bil generelt er billigere, både i pris, bilafgifter, benzin, og på reparation og service. Segmentskreddet er en af de mest markante ændringer bilbranchen har oplevet i flere år, og det vil have vidtrækkende konsekvenser for øvrige led i værdikæden, men også for hele indtægtsstrukturen i branchen. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring 211 Andel Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Igennem 21 og 211 fulgte privat- og erhvervsregistreringerne nogenlunde hinanden i niveau. Men i 212 salget er det uden tvivl de private husholdninger, som holder salget oppe på rekordniveau. Segmentfordeling 212 Andel Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, privat Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Ændring fra året før Lille klasse ,5% ,62% 31% Mellemklasse ,3% ,45% -24% Mellemklasse ,76% ,93% -23% Stor klasse ,84% ,52% -14% Luksus 11,7% 122,8% 11% Sport 15,1% 162,1% 8% MPV ,1% ,16% -23% Øvrige* ,14% ,14% 3% Total % 211 Andel 212 Andel Ændring fra året før Lille klasse ,68% ,73% 51% Mellemklasse ,4% ,62% -24% Mellemklasse ,9% ,19% -35% Stor klasse 71,9% 532,55% -24% Luksus 23,3% 22,2% -4% Sport 39,5% 27,3% -31% MPV ,31% ,22% -22% Øvrige* ,56% ,64% -8% Total % Det skal naturligvis hovedsageligt forklares med det store udvalg af modeller i det lille segment, som nu kan købes til under 1. kroner. De 6

7 BILBRANCHEN DECEMBER 212 lave priser tiltrækker også nye segmentgrupper til nybilforhandlerne, såsom folk der tidligere kun har haft råd til brugtbil, men også nye befolkningsgrupper som fx studerende og enlige. Der er betydelig usikkerhed om antallet af solgte biler i de kommende år. Det skyldes blandt andet det markante segmentskift, som er et resultat af lave priser på små biler og som samlet har ændret sammensætningen af bilkøberne. Derfor vil privatbilsalget de kommende år være meget afhængigt af om bilproducenterne/importørerne fortsætter samme strategi og om denne, naturligvis, fortsat er mulig jf. det nuværende afgiftssystems sammensætning. De privates forbrug på personbiler vurderes ud fra nuværende forudsætninger at blive svagt stigende i både 213 og 214. Hvordan dette omsættes til antallet af solgte biler afhænger af størrelsen på de biler, der sælges. Det ventes i udgangspunktet, at tendensen til øget salg af mindre biler vil fortsætte. Antages det, at den gennemsnitlige værdi per solgt bil i 213 og 214 vil være den samme som i 212, forventes antallet af solgte biler til private at holde niveauet i 213 og stige svagt i 214. Disse tal reduceres dog til ca. 88. og 92. i henholdsvis 213 og 214, hvis størrelsen på de solgte biler i gennemsnit har samme størrelse som i 211. Privatsalget holder sig i dag næsten udelukkende til det lille segment, mellemklasse 1 og en mindre andel mellemklasse 2 og MPV. Erhvervssalget viser sig anderledes nuanceret og fordeler sig over flere segmenter. Det er også her det lille segment, der fører an, men dog med en noget mindre markedsandel. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, erhverv Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Det totale personbilsalg for 213 er for nuværende meget usikkert. Vi står i en situation med en række scenarier; 211 Andel 212 Andel Salget holder et 212 niveau, hvor de privates bilkøb fortsat er højt med købet af små biler, og erhvervet fortsat holder igen på nybilkøbet. Erhvervet vender stærkere tilbage og begynder igen at købe nye biler. I dette scenarie kan salget slå ny rekord i 213 fordi privatsalget fortsat er højt, ligesom i 212, men erhvervet samtidigt køber flere biler. Segmentskift. Hvis der skulle ske et segmentskift særligt i privatbilkøbet vil bilsalget falde. Dog til fordel for en forbedret avancestruktur. For nuværende forventes det dog, at danskerne vil fortsætte deres kærlighedsaffære med de små biler. Et segmentskift kunne fx ske i forbindelse med afgiftsændringer. Erhvervssalg og leasing Ændring fra året før Lille klasse ,% ,2% -12% Mellemklasse ,77% ,9% -24% Mellemklasse ,67% ,88% -2% Stor klasse ,81% ,2% -11% Luksus 87,11% 1,16% 15% Sport 111,15% 135,21% 22% MPV ,78% ,71% -24% Øvrige* ,71% ,91% 19% Total % Erhvervssalget er faldet med 17,5 pct. i perioden januar til november 212 i forhold til samme periode i 211 Samtidig med at vi ser forbrugsfesten blandt private bilkøbere, falder erhvervssalget af personbiler markant. Samlet faldt november salget i år med 3,5 pct. i forhold til november

8 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Personbilsalg og leasing Perioden januar til november Personbiler Erhverv Privat Leasingdelen af erhvervssalget Leasing ,9% ,% ,5% Erhverv ,3% ,5% ,3% Privat ,6% ,5% ,3% Leasingandelen af erhvervssalget ligger fortsat højt, nemlig på 62,5 pct. af erhvervsregistreringerne. Det er dog et fald i forhold til samme periode i 211. Privatleasingen er halveret siden sidste år, og udgjorde således kun 11,6 pct. af alle de leasede personbiler i perioden januar til november 212. Flot 212 for brugtbilsalget Også brugtvognsmarkedet ender med et flot 212. Salget er aftaget her sidst på året, men ligger fortsat højt Brugtvognssalget har i år været stigende i samtlige måneder, set i forhold til samme måned året før. Så selvom vi har set et fald på salgskurven i september og november, er der altså ikke tale om noget som vil ændre på et samlet salg for 212, der vil ligge langt over 211. Udvikling i personbilsalget Ny- og brugtregistreringer I 211 blev der i alt solgt brugte personbiler i Danmark. Til og med november i år, er vi kommet op på hele December er sædvanligvis den måned i løbet af et år, hvor brugtbilsalget ligger lavest, ofte omkring 5-1. biler under gennemsnittet for de øvrige 11 måneder. Derfor kan vi forvente et 212 salg på omkring biler. Segmentfordeling Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring 21 Ændring fra året før 211 Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Alle segmenter er gået frem i perioden januar til november, selv den store klasse der var eneste hængende segment i 211 perioden. Altså er det ikke kun nybilsalget, der har godt fat. Sammenlagt er prisindekset for brugtbiler steget med ca. 1,6 pct. fra januar til oktober i år. I forhold til oktober måned sidste år, ligger indekset 4 pct. højere i år. Prisindeks brugtbiler Indeks januar 211 = 1 Ændring fra året før 212 Ændring fra året før Lille klasse % % % Mellemklasse % % % Mellemklasse % % % Stor klasse % % % Luksus % % % Sport % % % MPV % % % Øvrige* % % % Total % % % Nyregistreringer Brugtregistreringer 8 Kilde: BilBasen 8

9 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Varebilsalget Med 212 kommer salget af nye varebiler igen lidt tættere på niveauet fra før-krisetiden I perioden januar til november i år er der solgt hhv nye og brugte varebiler. Det svarer til en stigning på hhv. 2,4 pct. og 13,3 pct. i forhold til samme periode året før. Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtregistreringer Nyregistreringer I november måned blev der i solgt 5,6 pct. færre nye varebiler (2.234) end i november 211 (2.367). På brugtsiden steg novembersalget (9.712) til gengæld med hele 22,3 pct. i forhold til november 211 (7.938). Leasingandelen af de erhvervsindregistrerede varebiler er på 66,2 pct. år til dato. Det svarer til 13.1 leasingbiler. Varebilsalg og leasing Perioden januar til november Brugtregistreringer Varebiler Privat Erhverv Leasingdelen af erhvervssalget Leasing ,2% ,% ,2% Privat 24,2% 15,1% 16,1% Erhverv ,% ,9% ,1% Lastbilsalget Det samlede lastbilsalg går flot frem i 212, som tegner til at blive det bedste år siden krisen Det samlede lastbilsalg har været stigende år for år siden 29. Især i år lader det til at udviklingen har taget mere fart. Salget af nye lastbiler hænger fortsat efter og det må erkendes at vi er langt fra niveauet, vi så før krisen. Men efterspørgslen på brugte lastbiler er steget. Udvikling i lastbilsalget Total ny- og brugtregistreringer , jannov Brugtregistreringer Nyregistreringer De fleste lastbiler sælges i klassen over 16 ton. 77 pct. af brugtsalget i 212 findes i denne gruppe og 9 pct. af nysalget. Både brugtsalget og nysalget af disse lastbiler viser faldende kurver her sidst på året. Men ser vi på udviklingen i forhold til samme måned året før, er brugtsalget steget måned for måned i hele 212. Nysalget faldt til gengæld i november med 21,5 pct. i forhold til november

10 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Udvikling i lastbilsalget Ny- og brugtregistreringer på lastbiler >= 16 ton Nyregistreringer Kilde: Bilstatitsik.dk Ser vi på mærkerne er alle undtagen MAN og Iveco gået frem i perioden januar til november 212 i forhold til samme periode i 211. Markedsudvikling pr. mærke Nyregistrerede lastbiler >= 16 ton 21 Ændring fra året før Brugtregistreringer 211 Ændring Ændring fra fra året før 212 året før DAF % % 238 5% Iveco 69-7% % % MAN 425-1% % % Mercedes-Benz 262-4% 315 2% % Renault 51-39% 84 65% % Scania % 719 5% 745 4% Volvo % % % Øvrige* 4-2% % 25-39% Total % % % Note: *Øvrige består af mærker med mindre markedsandele På totalsalget af nye lastbiler (alle vægtklasser) er Iveco gået 15 pct. tilbage i perioden (fra 281 solgte i januar-november 211 til 239 i 212 perioden). MAN er samlet gået 19 pct. tilbage i perioden med hhv. 761 solgte lastbiler i 211 perioden og 617 i år. De øvrige mærker er også gået frem i det totale salg for perioden januarnovember i år, DAF med 4,2 pct., Mercedes med 31,6 pct., Renault med 39,1 pct., Scania med 3,6 pct., og Volvo med 9,7 pct. På brugtbilerne er samtlige mærker gået frem. Bedst er det gået for MAN med en fremgang på hele 46 pct. i perioden januar-november 212. Herefter kommer Mercedes med 39 pct. fremgang. Markedsudvikling pr. mærke Brugtregistrerede lastbiler >=16 ton 21 Ændring fra året før 211 Note: *Øvrige består af mærker med mindre markedsandele I totalsalget af brugte lastbiler er de største mærker også alle gået frem i perioden januar til november. DAF med 13,3 pct., Iveco med 13,9 pct., Mercedes med 21,1 pct., Renault med 32 pct., Scania med 24, 7 pct. og Volvo med 17 pct. Det totale brugtbilmarked er gået hele 22,2 pct. frem i perioden. Eftermarkedet Ændring fra året før 212 Ændring fra året før DAF 762 3% % 715 1% Iveco % 228-3% % MAN % % % Mercedes-Benz % % % Renault % 183-2% % Scania % % % Volvo % % % Øvrige* 13 44% 24 85% 32 33% Total % % % Vurderinger og forventninger Eftermarkedet bliver hårdt prøvet i disse tider. Til trods for dette tror flere på en lille forbedring det kommende kvartal Omsætningen på eftermarkedet har været hårdt ramt de seneste måneder. Et flertal på 45 pct. svarede i november, at de har oplevet en mindre omsætning de foregående tre måneder. Fratrukket 12 pct. som havde oplevet en større omsætning, giver det en samlet konjunkturindikator for omsætningen på -33. Det er en meget lille forbedring i forhold til oktober (-35), men er ellers noget af det laveste vi har set siden marts

11 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Tendens Eftermarkedet Vurdering af foregående 3 mdr. Forventning Eftermarkedet Forventning til kommende 3 mdr % 8% 6% 4% 2% Faktisk - omsætning Faktisk - beskæftigelse Faktisk - salgspriser Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik Ordrebeholdningen har dog været stigende og det tyder på, at nogen fornemmer, der er bedring på vej. Beskæftigelsesindikatoren er faldet en smule siden oktober og nærmer sig nu billedet fra juni (- 2). Desværre holder denne forventning nok stik, idet vi generelt oplever lave forventninger til beskæftigelsen det kommende kvartal. % Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Større Uændret Mindre Forventninger, historisk Forventet - beskæftigelse Forventet - ordrebeholdning hos leverandører Forventet - salgspriser Forventet - omsætning Salgspriser Når der spørges til virksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder, så forventer størstedelen uændrede forhold. Det mest delte billede findes på besvarelserne omkring omsætningsforventningen, hvor 21 pct. forventer omsætningen bliver større, 56 pct. forventer den vil være uændret og 23 pct. venter et fald. Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik Ser vi på forventningerne over tid, lader det til, at eftermarkedet forventer en forbedret situation i forhold til oktoberbesvarelserne, som var årets lavpunkt. Kun konjunkturindikatoren for beskæftigelsen falder en smule i forhold til oktober måned. Tallene er dog fortsat i minus over hele linjen. 11

12 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Privatleasing hvad skete der? Med L94 blev privatleasingen spået død. Men hvor er markedet for privatleasing egentlig i dag? Den 1. maj 212 blev L94 vedtaget, men med virkning fra lovforslagets fremsættelse den 28. februar 212. Privatleasingmarkedet er i dag halvdelen af hvad det var i 211. Privatleasing Var den heftige mediedebat samt branchens egen diskussion om konsekvenserne fra L94 måske medvirkende til at tale privatleasingen ned overfor forbrugeren? Spørgsmålet er, om privatleasing virkelig mistede sin appel og om det blev så meget dyrere, at det ikke længere kan betale sig for danskerne at privatlease en bil. I 21 spurgte vi forbrugerne om deres holdninger til privatleasing, og i år har vi nu igen spurgt 122 forbrugere. I 21 var der en generel interesse for privatleasing blandt 21 pct. af de adspurgte, i dag er det tal nede på 11 pct. Eller sagt på en anden måde, er det i dag blot hver tiende dansker, som mener, at privatleasing har interesse mod hver femte i 21. de 3-39 årige (19 pct.), derefter de årige (16 pct.) og de 4-49 årige (15 pct.). Efter de 5 år daler interessen til omkring 6 pct. Interessen for privatleasing er faldet kraftigt blandt begge køn, men det er fortsat mændene der ser mest potentiale i privatleasing. Til spørgsmålet om hvorvidt de ville overveje privatleasing næste gang, de skal have bil, svarede 5 pct. af mændene i 212 at de helt sikkert ville privatlease den næste bil og 1 pct. at de måske ville. Blandt kvindelige bilejere ville 3 pct. lease næste gang og 7 pct. ville måske. Bilejere der overvejer privatleasing Kønsopdelt, 21 og % 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Mænd Ja, helt sikkert Ja, måske Kvinder Note: Besvaret af folk som allerede har en eller flere biler i hjemmet Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen Fordelt på indkomstniveau i husstanden er det primært familier med en indkomst på over 8. kroner, der finder leasing interessant. I 21 drejede det sig om hele 44 pct., mens det i 212 er faldet til 2 pct. Resten fordeler sig jævnt over de øvrige indkomstgrupper. I alt ønsker 85 pct. ikke at privatlease og de sidste procenter vil enten ikke have bil eller ved ikke. Ligesom sidst, skal de interesserede findes blandt de yngre generationer. Interessen er størst blandt 12

13 Under 2. kr kr kr kr. 8. eller derover Ved ikke \ vil ikke svare BILBRANCHEN DECEMBER 212 Bilejere der overvejer privatleasing Indkomstopdelt, 21 og % 9% 11% 16% 2% 31% 44% Rent geografisk var det i 21 overvejende i Region Hovedstaden, man fandt den største interesse for privatleasing. Her ville 3 pct. overveje at privatlease den næste bil. I 212 er det fortsat Region Hovedstaden, som topper, men nu med en halvering til 15 pct. Bilejere der overvejer privatleasing Regionsopdelt, 21 og % % 18% 2% 21 13% 15% % 1% 21 1% 5% % 5% 9% 14% 18% 23% 27% 32% 36% 41% 45% Note: Besvaret af folk som allerede har en eller flere biler i hjemmet Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen Ligeledes er det fortsat blandt de højtuddannede, vi finder den største andel af potentielle privatleasingkunder. Siden 21 er andelen af interesserede leasingkunder dog faldet i alle uddannelsesgrupper, undtagen blandt dem med en erhvervsuddannelse. Denne gruppe har vist sig at være den mest stabile med 15 pct. interesserede i 21 og 17 pct. i 212. Bilejere der overvejer privatleasing Efter uddannelsesniveau, 21 og 212 4% % Region Hovedstaden Region Sjælland Ja, helt sikkert Region Syddanmark Region Midtjylland Ja, måske Region Nordjylland Note: Besvaret af folk som allerede har en eller flere biler i hjemmet Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen Region Nordjylland kommer ind på en andenplads med 14 pct. interesserede i privatleasing, mod 24 pct. i 21. Region Sjælland og Syddanmark er begge gået fra 19 pct. i 21 til 1 pct. i 212 og Region Midtjylland er faldet fra en interesse fra 16 pct. af bilejerne til 11 pct. i 212. Af de respondenter, som slet ikke er interesserede i privatleasing, var årsagerne hertil primært at det var for dyrt, at de selv ville eje deres bil eller slet ikke planlagde at skulle have en bil. 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Erhvervsuddannelse Ingen erhvervs- \ videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Note: Besvaret af folk som allerede har en eller flere biler i hjemmet Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen 13

14 BILBRANCHEN DECEMBER 212 De 85 pct. som ikke ønsker at privatlease, har svaret følgende som deres årsag: Hvorfor ikke privatleasing? Hvorfor vil du ikke privatlease din næste bil? Ved ikke Andet Planlægger ikke at skulle have bil Usikkerhed om bilens stand og returnering Krav om aftalte km.- antal Vil gerne selv eje sin bil Svært at opsige leasing kontrakt Manglende kendskab For dyrt % 5% 1% 15% 2% 25% 3% har bil i dag har ikke bil i dag Note: Besvaret af respondenter, som ikke ønsker at privatlease Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen Hele 26 pct. fravælger privatleasing fordi de mener, det er for dyrt. 24 pct. vil hellere selv eje deres bil og 15 pct. planlægger ikke at skulle have en bil. Hovedparten på 29 pct. har listet andet, som deres begrundelse for ikke at ville privatlease deres næste bil. I alt har 249 personer benyttet andet, som deres besvarelse. De 92, som har uddybet svaret, forklarer, at årsagen er økonomisk i karakter (22 pct.), at de ikke har kørekort (21 pct.), at de ikke har brug for en bil (14 pct.) eller lige har fået ny bil (11 pct.). Herudover er forklaringerne blandede. Der er dog også 6,5 pct. af dem som har angivet andet, for hvem det er en principsag ikke at lease. Tankevækkende er det dog, at kun 5 pct. ser mangel på viden om privatleasing som årsag. Altså mener langt størstedelen at have den viden, der skal til for at træffe beslutning omkring relevansen af privatleasing for dem personligt. Der lader ikke umiddelbart til at være ret mange, som lader sig afskrække pga. kontraktvilkår, krav om kørte kilometer eller usikkerhed omkring returnering efter leasingperioden. I alt mente 11,5 pct. af alle de adspurgte, at privatleasing havde interesse (11 pct. blandt dem som allerede har en eller flere biler). Vi spurgte disse 117 respondenter, hvad der fangede deres interesse ved privatleasing. Nedenfor kan vi se, at bekymringen om værditab ved køb af bil er en overvejende faktor hos de leasinginteresserede danskere (2 pct.). Hvorfor privatleasing? Hvorfor overvejer du at privatlease din næste bil? Ved ikke Andet Ingen uventede reparationer Godt alternativ til offentlig transport Lettere at skifte bilmodel oftere Mulighed for at opsige kontrakt (efter det første år) Ønsker ikke at købe bil Ingen bekymring for værditab % 5% 1% 15% 2% 25% 3% 35% 4% har bil i dag har ikke bil i dag Note: Besvaret af respondenter, som gerne vil privatlease Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen 1 pct. kan godt lide muligheden for at skifte bil lidt oftere og 7 pct. så det som en fordel ikke at skulle forholde sig til uventede reparationer. Af de som har valgt besvarelsen andet, uddybede 24 deres svar. Af de 24 begrunder 17 deres interesse for privatleasing med økonomiske fordele. Resten var lidt delte i deres begrundelser, men nogle nævnte blandt andet muligheden for at få en større bil og andre at det var praktiske årsager, såsom at det var lettere end offentlig transport og at risikoen var mindre end ved at eje egen bil. Hvordan ser det ud i dag? Hvordan har den mistede appel privatleasingen har blandt befolkningen så udmøntet sig? Vi har 14

15 BILBRANCHEN DECEMBER 212 nedenfor lavet en top 1 over privatleasingbiler i 211 og i 212 (jan-nov). Top 1 privatleasingbiler Total 211 og 212 (jan-nov) 211 Segment Model Antal Andel Lille klasse Fiat ,15% Mellemklasse 1 Hyundai I ,1% Mellemklasse 1 BMW 1'er 633 6,54% Mellemklasse 2 BMW 3'er 534 5,52% Lille klasse VW Polo 51 5,27% Lille klasse Citroën DS ,1% Mellemklasse 1 Honda Civic 275 2,84% Øvrige Honda CR-V 266 2,75% Mellemklasse 1 Ford Focus 235 2,43% Mellemklasse 2 Toyota Avensis 229 2,37% 212 Mellemklasse 1 BMW 1'er 296 6,48% Lille klasse Fiat ,13% Mellemklasse 1 BMW X ,% Mellemklasse 2 Maxda ,27% Lille klasse VW Polo 224 4,9% Mellemklasse 1 Audi A ,9% Mellemklasse 2 BMW 3'er 213 4,66% Mellemklasse 1 Ford Focus 17 3,72% Mellemklasse 1 Hyundai I ,44% Øvrige Honda CR-V 154 3,37% Mellemklasse 2 Audi A ,66% Udover det noget lavere antal privatleasede biler, ser vi også er væsentligt skift i markedsandele modellerne imellem. Især er det bilerne i den lille klasse, som er blevet mere pressede på listen i 212. Årsagerne til faldet i privatleasing skal findes flere steder. Det er naturligvis klart, at når 24 pct. af forbrugere i undersøgelsen har svaret, at de gerne selv vil eje deres bil og vi samtidig ser et bilmarked hvor selv mindre formuende nu kan købe en spritny bil, så vil mange vælge dette. Men samtidig ser vi af undersøgelsen at 27 pct. mener det er for dyrt. Herudover har 22 pct. af de som svarede andet, som årsag til ikke at ville privatlease, forklaret, at deres svar bundede i økonomiske overvejelser. Altså er forbrugerne af den opfattelse, at privatleasing ikke kan betale sig rent økonomisk. Flere af leasingselskaberne ser en negativ mediedækning, i forbindelse med L94, som en stor del af forklaringen på forbrugernes holdning. Isoleret set er mange leasingpriser i vores segment stadig på samme niveau, ja, nogle endda lavere, end før L94. Den massive fokusering flere steder i pressen på, at (privat-)leasing ikke ville være attraktivt længere, har vi dog helt sikkert kunne mærke, og der er ingen tvivl om at dette har været med til at holde potentielle leasingtagere tilbage. Vi har hos BMW dog stadig en stor andel af vores kontrakter på privatleasing, og mener også, at der fremadrettet vil være et behov for at kunne tilbyde privatleasingløsninger til de kunder, der søger sikkerhed og fleksibilitet. Fremadrettet forventer vi også generelt at efterspørgslen på privatleasing vil stige igen, især hos de kunder der undersøger markedet, udtaler Lars Nikolajsen, Commercial Director hos BMW Financial Services Også hos easyfleet ærgrer man sig over mediedækningen, men ser fortsat muligheder i privatleasing. Et faktatjek viser at leasing på mange biler, ikke er blevet dyrere siden L94, og på enkelte rent faktisk billigere. Hvorvidt leasing er en god ide, hviler på individuelle vurderinger, særligt i forhold til hvor længe man ønsker at beholde sin bil. Det vil stort set altid være mest fordelagtigt, at købe en ny bil, som man beholder til den er helt udtjent. Det er bare de færreste som gør dette, og for disse kunder kan leasing i mange tilfælde være det rigtige, udtaler Peter Lorentzen, Salgsleder hos easyfleet. Han nævner også TCO (total cost of ownership), som en beregning nogle kunder glemmer i deres overvejelser. Så spørgsmålet er om kunderne egentlig ved så meget om produktet, som de selv mener? Og her er opgaven for forhandlerne og os, at give dem den rigtige rådgivning, så de kan træffe sin beslutning på et oplyst grundlag, udtaler Peter Lorentzen, Salgsleder hos easyfleet. 15

16 BILBRANCHEN DECEMBER 212 Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vore medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer 4 gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent, vil du 4 gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i marts 213. Redaktion: Anni G. Skov Jørgensen Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk