Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Transkript

1 Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca færre i den erhvervsaktive alder end i 2003, samtidig med at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil stige markant fra små 5 pct. af den samlede befolkning i 2003 til næsten 12 pct. i Med afsæt heri har Håndværksrådet med økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen bl.a. gennemført en spørgeskemaundersøgelse om små og mellemstore virksomheders erfaringer med og holdninger til at beskæftige indvandrere eller efterkommere af indvandrere typisk fra ikke-vestlige lande. Resultaterne heraf ligger til grund for det tema om nydanske medarbejdere i små og mellemstore virksomheder, som kan ses på Spørgeskemaet blev sendt ud til Håndværksrådets analysepanel, og spørgsmålene var formuleret på en sådan måde, at der udkrystalliseredes to grupper: En gruppe af virksomheder som på nuværende tidspunkt har ansatte med, og en anden gruppe, som på nuværende tidspunkt ikke har ansatte med. Nogle spørgsmål blev stillet fælles for de to grupper, mens andre var målrettet den enkelte specifikke gruppe. Det skal her tilføjes, at ved at lave denne opdeling tog spørgeskemaet ikke højde for, at dem, som pt. ikke har ansatte med, tidligere sagtens kan have haft ansatte med. Dette blev påpeget af flere respondenter i undersøgelsen og bør naturligvis nævnes. Håndværksrådets spørgepanel udgøres af ca respondenter blandt små og mellemstore medlemsvirksomheder. Heraf har 671 svaret.

2 Opsummering Følgende hovedpointer kan fremhæves fra undersøgelsen: Omkring 18 pct. af SMV erne mener, at manglen på arbejdskraft bliver en udfordring for deres virksomhed fremover. Hos 16 pct. af SMV erne bliver rekruttering af unge med en del af virksomhedens fremtidsplaner. 38 pct. af SMV erne føler sig godt eller meget godt klædt på til at have lærlinge eller andre ansatte med på arbejdspladsen. Mere end 25 pct. af SMV erne føler sig ikke særlig godt eller direkte dårligt klædt på til at have ansatte med på arbejdspladsen. 82 pct. af de SMV er, som ikke har ansatte med, har ikke været i en situation, hvor det har været relevant for dem at tage stilling til at ansætte personer med. 24 pct. af SMV erne har pt. ansatte med. De virksomheder, som har ansatte med, er i højere grad end virksomheder uden denne type arbejdskraft uenige i udsagn som: Unge med forstår ikke dansk humor og ironi, Danske ansatte bryder sig ikke om at arbejde sammen med ansatte/lærlinge med, Kulturforskelle og religiøse traditioner gør det besværligt og tidskrævende at samarbejde med ansatte med, eller Kunderne bryder sig ikke om ansatte/lærlinge med. De virksomheder, som har ansatte med, er i højere grad end virksomheder uden denne type arbejdskraft enige i udsagn som: Unge med er hverken værre eller bedre at have på en arbejdsplads end andre unge og Unge med er mere autoritetstro og pligtopfyldende end andre unge. Resultater for alle respondenterne Følgende resultater angår de spørgsmål, hvor alle respondenterne har svaret. Omkring 28 pct. af SMV erne mener, (Tabel 1), at de har den relevante viden om, hvilken betydning den demografiske udvikling vil få i forhold til at skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft i fremtiden. Derimod mener ca. hver femte SMV er, at de ikke har den tilstrækkelige viden om den demografiske udviklings betydning for arbejdsstyrken fremover. 2

3 Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg har den relevante viden om, hvilken betydning den demografiske udvikling og den stigende befolkningsandel af ikke-vestlig arbejdskraft vil få for mulighederne for at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft i fremtiden. Tabel 1 Meget enig 4,7 % 22,8 % Hverken enig eller uenig 32,0 % 13,4 % Meget uenig 5,6 % Ved ikke 21,5 % I alt 100,0 % Selv om mere end hver fjerde virksomhed mener, at de har den relevante viden om den demografiske udviklings betydning for den fremtidige arbejdsstyrke, er det kun knap 18 pct. af SMV erne, (Tabel 2), der mener, at manglen på arbejdskraft vil blive en udfordring for deres virksomhed. Derimod mener ca. 43 pct. af SMV erne, at manglen på arbejdskraft overhovedet ikke vil blive en udfordring i fremtiden. Det kan skyldes den nuværende krise, hvor Håndværksrådets konjunkturundersøgelse i flere kvartaler har vist, at SMV erne har måttet afskedige medarbejdere. Virksomhederne har i høj grad været nødt til at tilpasse driften og har således oplevet at have overskud af medarbejdere frem for underskud. Set i lyset heraf er det måske ikke overraskende, at SMV erne har svært ved at forestille sig, at manglen på arbejdskraft skulle blive en udfordring for deres virksomheder i fremtiden. Hvor enig er du i følgende udsagn? Mangel på arbejdskraft bliver en udfordring for min virksomhed i fremtiden. Tabel 2 Meget enig 3,1 % 14,6 % Hverken enig eller uenig 30,4 % 33,1 % Meget uenig 10,2 % Ved ikke 8,5 % I alt 100,0 % Andelen af SMV er, der mener, at manglen på arbejdskraft bliver en udfordring for deres virksomhed i fremtiden, er relativt lille. (Tabel 2) Derfor er det næppe overraskende, at det kun er 16 pct. af virksomhederne, som i Tabel 3 svarer, at rekruttering af unge med bliver en del af deres fremtidsplaner. 3

4 Hvor enig er du i følgende udsagn? Rekruttering af unge med bliver en del af min virksomheds fremtidsplaner. Tabel 3 Meget enig 3,1 % 12,7 % Hverken enig eller uenig 30,6 % 24,8 % Meget uenig 13,4 % Ved ikke 15,4 % I alt 100,0 % Hvis virksomhederne skulle besætte en ledig stilling, (Tabel 4), ville 3 ud af 5 virksomheder ikke skelne mellem ansøgere med og andre ansøgere. Derimod svarer næsten hver tredje virksomhed, at mangel på anden arbejdskraft ville få dem til at besætte en ledig stilling med en person med. Potentialet for at tiltrække en ny kundekreds eller at løfte en samfundsopgave er således ikke de argumenter, der vejer tungest i virksomhedernes overvejelser om ansættelse af folk med. Hvilke af følgende forhold kunne få dig til at besætte en ledig stilling med en person med? Tabel 4 Mangel på anden arbejdskraft 31,3 % Potentialet for at tiltrække en ny kundekreds 3,4 % Løfte en samfundsopgave 5,0 % Jeg ville ikke skelne mellem ansøgere med og andre ansøgere 60,2 % I alt 100,0 % 4

5 38 pct. af virksomhederne føler sig godt eller meget godt klædt på til at ansætte lærlinge eller andre ansatte med. (Tabel 5) Og mere end en fjerdedel af virksomhederne føler sig ikke særlig godt eller direkte dårligt klædt på til at ansætte folk med. Der er altså flere virksomheder, som kunne have brug for rådgivning. Hvor godt føler du dig klædt på til at have lærlinge eller andre ansatte med på arbejdspladsen? Tabel 5 Meget godt 11,6 % Godt 26,4 % Hverken godt eller dårligt 36,3 % Ikke særlig godt 15,7 % Dårligt 10,0 % I alt 100,0 % Lidt under en fjerdedel af virksomhederne har ansatte med, mens størstedelen af virksomhederne ikke har. (Tabel 6) Det er der flere grunde til. Dels er mange af SMV erne enkeltmandsvirksomheder og har således i sagens natur ingen ansatte. Desuden har flere af dem, der ikke har indvandrere ansat på nuværende tidspunkt, haft det tidligere. Har du ansatte i din virksomhed med? Tabel 6 Ja ,2 % Nej ,8 % I alt ,0 % 5

6 Udsagn fra virksomheder, der har ansatte med, og fra virksomheder, der ikke har ansatte med. Blandt de virksomheder, som ikke har ansatte med, er næsten hver fjerde virksomhed meget enig eller enig i, at håndværksfag har lav status blandt unge med. (Figur 1) Andelen af virksomheder, der har ansatte med, og som er enige i synspunktet, er derimod kun 18 pct., dvs. mindre end hver femte virksomhed. Mere end hver fjerde virksomhed blandt dem, der har ansatte med, er uenige i udsagnet, mens dette kun gælder for omkring 15 pct. af de virksomheder, der ikke har ansatte med. Figur 1. Andelen af virksomheder, som er enten enige eller uenige i udsagnet: Håndværksfag har lav status blandt unge med. 25,00% 15,00% 5,00% En tredjedel af de virksomheder, (Figur 2), der ikke har ansatte med, er enige i udsagnet: Kulturforskelle og religiøse traditioner gør det besværligt og tidskrævende at samarbejde med ansatte med. Blandt disse virksomheder er kun 17 pct. direkte uenige i udsagnet. Billedet forandrer sig moderat, hvis man ser på virksomheder, der har ansatte med. Her er op mod 29 pct. uenige i udsagnet, og det er 12 procentpoint flere end blandt virksomheder, der ikke har ansatte med. Der er dog en andel på 28 pct. af virksomheder, der har ansatte med, som erklærer sig meget enige eller enige i udsagnet. 6

7 Figur 2. Andelen af virksomheder, som er enten enige eller uenige i udsagnet: Kulturforskelle og religiøse traditioner gør det besværligt og tidskrævende at samarbejde med ansatte med. 35,00% 25,00% 15,00% 5,00% Blandt virksomheder, der har ansatte med, er mere end halvdelen af virksomhederne meget enige eller enige i, (Figur 3), at unge med hverken er værre eller bedre at have på en arbejdsplads end andre unge. For virksomheder, der ikke har ansatte med, er andelen kun 38 pct. Her er der altså stor forskel på virksomhedernes holdning til, hvorvidt der er forskel på ansatte med og ansatte med etnisk dansk baggrund. Andelen, der er meget uenige eller uenige i udsagnet, er dog næsten lige stor blandt de to grupper virksomheder. Figur 3. Andelen af virksomheder, som er enten enige eller uenige i udsagnet: Unge med er hverken værre eller bedre at have på en arbejdsplads end andre unge

8 I Figur 4 ses en markant forskel på, hvorvidt virksomhederne er enige eller uenige i, at kunderne ikke bryder sig om ansatte/lærlinge med. Blandt de virksomheder, som har ansatte med, er 46 pct., dvs. næsten halvdelen af virksomhederne, uenige i udsagnet. Blandt dem, der ikke har ansatte med, er andelen kun 20 pct. Figur 4. Andelen af virksomheder, som er enten enige eller uenige i udsagnet: Kunderne bryder sig ikke om ansatte/lærlinge med. 5 45,00% 4 35,00% 25,00% 15,00% 5,00% Blandt virksomheder, der har ansatte med, (Figur 5), er 18 pct. enige i, at unge med er mere autoritetstro og pligtopfyldende end andre unge. Det gælder derimod kun for 6 pct. af de SMV er, som ikke har ansatte med. Andelen af virksomheder, som er enige i udsagnet, er således tre gange så stor hos dem, der har ansatte med. Figur 5. Andelen af virksomheder, som er enten enige eller uenige i udsagnet: Unge med er mere autoritetstro og pligtopfyldende end andre unge. 35,00% 25,00% 15,00% 5,00% 8

9 Der er markant forskel på SMV ernes holdning til udsagnet i Figur 6: Danske ansatte bryder sig ikke om at arbejde sammen med ansatte/lærlinge med. Andelen af virksomheder, som er uenige i udsagnet, er markant større hos de virksomheder, der har ansatte med. Her er 60 pct. uenige eller meget uenige i udsagnet, mens kun 30 pct. af virksomhederne, der ikke har ansatte med, er uenige i udsagnet. Figur 6. Andelen af virksomheder, som er enten enige eller uenige i udsagnet: Danske ansatte bryder sig ikke om at arbejde sammen med ansatte/lærlinge med Ser man på virksomhedernes opfattelse af, (Figur 7), hvorvidt unge med mangler helt basale sproglige og andre faglige kompetencer, er der stor forskel. Igen er andelen, der er uenige i udsagnet, dobbelt så stor hos virksomheder, der har ansatte med. Således er 29 pct. af virksomhederne, der har ansatte med, uenige i udsagnet, mens dette kun gælder for 14 pct. af virksomhederne, der ikke har ansatte med. Når det gælder enigheden i udsagnet, er andelen blandt de to grupper af virksomheder imidlertid næsten lige store. Her er 28 pct. af dem, der har ansatte med, enige i udsagnet, mens det samme gælder for 31 pct. af dem, der ikke har ansatte med. 9

10 Figur 7. Andelen af virksomheder, som er enten enige eller uenige i udsagnet: Unge med mangler helt basale sproglige og andre faglige kompetencer. 35,00% 25,00% 15,00% 5,00% Hvor der i de tidligere figurer især har været forskel på andelen af virksomheder, der var uenige i de negative udsagn, er der i nedenstående Figur 8 markant forskel i andelen af virksomheder, som er uenige i, at unge med ikke forstår ironi og dansk humor. Her er 29 pct. af de virksomheder, der har ansatte med, uenige i udsagnet, mens det samme kun gælder for 11 pct. af de virksomheder, som ikke har ansatte med. Andelen af virksomheder, der er uenige i udsagnet, er således næsten 3 gange så stor hos dem, hvor nogle af medarbejderne har. Figur 8. Andelen af virksomheder, som er enten enige eller uenige i udsagnet: Unge med forstår ikke ironi og dansk humor. 35,00% 25,00% 15,00% 5,00% 10

11 Resultater for virksomheder, som ikke på nuværende tidspunkt har ansatte med. Følgende resultater er kun for virksomheder, som ikke på nuværende tidspunkt har ansatte med. Som allerede nævnt tidligere kan der være mange grunde til dette. Således svarer 82 pct. af SMV erne, (Tabel 17) at en af årsagerne til, at de ikke har ansatte med, er, at de ikke har været i en situation, hvor det har været relevant at tage stilling. Det kan skyldes, som tidligere nævnt, at flere af virksomhederne er enkeltmandsvirksomheder og derfor ikke ansætter arbejdskraft i det hele taget, eller at de er placeret i et område, hvor der er få unge med. Når du ikke har erfaringer med at have ansatte med, er det så på grund af følgende? Jeg har ikke været i en situation, hvor det har været relevant for mig at tage stilling til det. Tabel 7 Ja ,5 % Nej 53 11,6 % Ved ikke 31 6,8 % I alt ,0 % Nedenfor er oplistet de temaer, virksomhederne har nævnt, da de blev bedt om at beskrive, hvilken form for rådgivning de kunne have behov for, før de ville ansætte folk med : 1. Rådgivning om kultur 2. Rådgivning om sprogbarrierer 3. Behøver ikke rådgivning 4. Rådgivning ikke nødvendig pga. egne erfaringer 5. Rådgivning for det øvrige faste personale 6. Rådgivning om praktiske ting vedr. ansættelse 7. Rådgivning vedr. erfaringsudveksling 8. Rådgivning ikke relevant for virksomheden 11

12 Resultater for virksomheder, som pt. har ansatte med. For virksomheder, (Tabel 8), som på nuværende tidspunkt har ansatte med, udgør andelen, der har lærlinge, ca. 26 pct., andelen, der har svende, ca. 39 pct., mens andelen, der har andre ansatte udgør 35 pct. Hvilken type arbejdskraft er der tale om? Tabel 8 Lærling(e) 40 25,8 % Svend(e) 61 39,4 % Andre 54 34,8 % I alt ,0 % Kun 12 pct. af virksomhederne, der har ansatte med, (Tabel 9), vil øge deres indsats for at tiltrække medarbejdere med. Dette er der flere grunde til, og disse oplistes i de efterfølgende afsnit. Vil du på baggrund af de erfaringer, du allerede har, øge din indsats for at tiltrække flere medarbejdere med? Tabel 9 Ja 19 12,1 % Nej 88 56,1 % Ved ikke 50 31,8 % I alt ,0 % 22 pct. af virksomhederne har oplevet, (Tabel 10), at nogle af deres tidligere lærlinge med faldt fra inden endt uddannelse, mens 78 pct. ikke har oplevet dette. Er nogle af dine tidligere lærlinge med faldet fra inden endt uddannelse? Tabel 10 Ja 32 21,8 % Nej ,2 % I alt ,0 % 12

13 Op mod 20 pct. af virksomhederne har taget en række initiativer for at tiltrække arbejdskraft med (Tabel 11). Heraf har ca. halvdelen foretaget besøg på skoler, mens den anden halvdel har anvendt deres netværk eller foretaget sig Andet - fx at have praktikanter fra folkeskolen, samarbejdet med konsulenter eller haft kontakt til kommune og jobcentre. Hvilke initiativer har du allerede taget for at tiltrække ansatte med? (Angiv gerne flere svar) Tabel 11 Besøg på skoler 15 9,7 % Opsøgende arbejde i netværk 6 3,9 % Andet 83 54,2 % Ingen ,3 % I alt ,0 % Lidt under halvdelen af virksomhederne (Tabel 12) har taget forskellige initiativer for at sikre en faglig udvikling hos medarbejdere med. Således har 27 pct. haft fokus på arbejdssprog og mentorordning, mens 15 pct. har tilmeldt deres medarbejdere til danskkursus, og 15 pct. har et tæt samarbejde med erhvervsskolen. Derudover har nogle virksomhedsejere under kategorien Andet oplært medarbejdere i brug af produkter, afholdt faglige kurser internt i virksomheden, og en virksomhedsejer har læst matematik med en lærling, der havde vanskeligheder hermed. Hvilke initiativer har du allerede taget for at sikre en faglig udvikling hos medarbejdere med? (Angiv gerne flere svar) Tabel 12 Fokus på arbejdssprog, mentorordning 41 26,8 % Tilmelding til danskkursus 24 15,7 % Tæt samarbejde med erhvervsskolen 23 15,0 % Andet 16 10,5 % Ingen 83 54,2 % I alt ,0 % 13

14 33 pct. af virksomhederne har taget diverse initiativer for at fastholde lærlinge med i uddannelsen. (Tabel 13) Små 10 pct. har brugt en mentorordning, godt 5 pct. har gjort brug af en kontaktperson, næsten 14 pct. har et tæt samarbejde med skolen, og knap 7 pct. samarbejder mere indgående med den unges familie. Godt 11 pct. har taget andre initiativer uden her at definere disse nærmere. Hvilke initiativer har du taget for at fastholde lærlinge med i uddannelsen? (Angiv gerne flere svar) Tabel 13 Mentorordning 14 9,6 % Oprettelsen af en kontaktperson 8 5,5 % Tæt samarbejde med skolen 20 13,7 % under skoleforløb Samarbejde med den unges 10 6,8 % familie Andet 17 11,6 % Ingen 97 66,4 % I alt ,0 % Med henblik på at gennemføre telefoninterviews med nogle af respondenterne, blev alle virksomheder i spørgepanelet spurgt, om Håndværksrådet måtte vende tilbage. Hensigten med interviewene var at få virksomhedernes egne mere uddybede holdninger og erfaringer samlet op samt at optage lyd og videomateriale til førnævnte tema på Knap halvdelen svarede ja til at blive kontaktet efterfølgende. Må Håndværksrådet kontakte dig for et telefoninterview for en uddybning af dine synspunkter? Tabel 14 Ja ,2 % Nej ,8 % I alt ,0 % Håndværksrådet september