03/2014 INDUSTRIFORENING HÅNDVÆRKER- OG RØNNE. et tværfagligt netværk af erhvervsfolk, der bl.a. arbejder for at præge erhvervspolitikken

Transkript

1 RØNNE HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING» et tværfagligt netværk af erhvervsfolk, der bl.a. arbejder for at præge erhvervspolitikken og fremme erhvervslivets synspunkter - både lokalt og regionalt. 03/2014

2 BESTYRELSEN Formand /Jacob Svendsen Næstformand /Torkild Hansen Kasserer /Kurt Sjøholm Bestyrelsesmedlem /Birger Olsen Bestyrelsesmedlem /Hans-Jørn Krogh Hansen Bestyrelsesmedlem /Roar B. Schou Bestyrelsesmedlem /Hans-Aage Steenberg Sekretær /Birgit Zoffmann Schou Adresse /Strandvejen 23, 3700 Rønne Hjemmeside / Version 03/2014 Udgivet af Rønne Håndværker- og Industriforening Layout og tryk niveau2

3 INDHOLD /03 Formanden har ordet /04 Young Enterprise /05 HR på Folkemødet /06 Ægtefællen som erhvervspartner /08 Arkiv /10 2CUT /11 Medlemsindlæg /13 Velkommen/ RHI byder velkommen til nye medlemmer: /Erling Munk, Bilhuset Mogens Elmer A/S, Aakirkebyvej 51, 3700 Rønne /Ib Byder, Mikro Mineral Nordic ApS, Dammegårdsvej 10, 3782 Klemensker /revisor Per Dunk Pedersen, Revisorfirmaet Dunk Pedersen ApS, Sct. Mortensgade 18, 2, 3700 Rønne

4 04/ FORMANDEN HAR ORDET /af Jacob Svendsen, Direktør, Flemming Svendsens VVS ApS 27. maj 2014 kunne man i Politiken læse, at Bornholm inden længe ville miste 190 arbejdspladser med lukning af slagteriet svin skulle nu årligt sejles væk fra vores solskins ø. Utænkeligt! Medarbejdere, leverandører, forsyningsvirksomheder og ikke mindst BRK, lagde et kæmpe arbejde i at efterleve Danish Crowns ønske om at kunne spare 25 mio. om året; men intet syntes at være nok. Med et lille skub fra regeringen med lovforslag om mulighed for medarbejderinvesteringsselskaber lykkedes det parterne i juni måned at blive enige om en femårig aftale, som vi håber på sikrer arbejdspladserne fremover. Juni bød også på folkemødet, hvor HVR som sædvanlig var repræsenteret med en stand sammen med en række af håndværksrådets medlemsorganisationer. Flere af bestyrelsens medlemmer var inviteret og deltog i debatterne. Folkemødet bød også på en iværksætterkonkurrence, hvor de konkurrende hold kom fra Campus Bornholms HHX linje.... På bestyrelsens vegne, ønskes du en god sommer.

5 YOUNG ENTERPRISE /05 /Af Roar B. Schou, Bestyrelsesmedlem RHI / Formand for Young Enterprise, region Bornholm Young Enterprise region Bornholm blev igen i år involveret i Finansrådets Iværksætter konkurrence. Vi på Bornholm skulle stille med et hold elever og 5 mentorer. Det blev 21 elever fra HHX fra Campus Bornholm. De 5 mentorer var direktør Kjeld Jensen fra Fannike, produktionschef Henrik Persson fra Beck Pack System, erhvervschef Fredrik Romberg fra BCB, bestyrelsesformand Roar B. Schou fra Young Enterprise samt konsulent Bent Jensen fra VHHR. Lokal tovholder var regionsleder Tina Munch-Kure. Mentorerne havde kommittet sig til at være til rådighed når som helst, enten via mobil eller via nettet, så længe konkurrencen foregik. Temaet i år var: Et Danmark uden affald - slut med smidvæk kulturen. Konkurrencen startede torsdag eftermiddag kl på Finansrådets skoleskib, Mira. Skibet lå i Allinge Havn. Lørdag morgen kl skulle holdene aflevere projektet på en udleveret USB nøgle. Opgaven omhandlede følgende: Opfinde et produkt. Stifte et firma. Undersøge markeds forhold inklusive konkurrent forhold. Finansiering. Fremstille en prototype. Produktionsforhold. En video skulle også indgå. Nordea stillede en økonomimand til rådighed, som holdene kunne konsultere. Holdene havde også mulighed for at få fremstillet en prototype i Væksthusets Fab - lab bus. Så eleverne havde lidt småtravlt med alt det, de skulle nå. Men de var tændte på at komme i gang. Lørdag kl blev opgaverne bedømt af et panel bestående af direktør Morten Rask, Jensen Danmark, direktør Christian Vintergaard, Young Enterprise samt direktør Jørgen Horwitz, Finansrådet. Kl var der feed back til holdene på deres projekter. Kl var de 3 bedste projekter udpegede og skulle fremlægges mundligt. Det havde de 5 min. til. Dommerne havde ligeledes 5 min. til at komme med spørgsmål og ud fra det vurdere projekteterne.dette foregik offentligt i Finansrådets telt. Dommerne, syntes jeg, var ret skarpe i deres spørgsmål til holdene. Det vindende hold havde valgt produktet Bornholmer Jord. Produktet tog sit udgangspunkt i at kompostere køkkenaffald. De forestillede sig Bornholm som grøn økologisk ø, og som derfor kunne sælge økologisk jord til det øvrige Danmark via Planteskoler og byggemarkeder. Må jeg i al beskedenhed fortælle at det blev holdet, hvor jeg var mentor, der vandt de Dkr. 5000,- dygtige piger.

6 06/ HVR PÅ FOLKEMØDET /Af Torkild Hansen, Næstformand RHI Håndværksrådet og flere medlemsorganisationer talte Små og Mellemstore Virksomheders (SMVs) sag over for politikere og samarbejdspartnere på folkemødet i Allinge En række ledige akademikere deltog i Håndværksrådets og Akademikernes debatarrangement: Kan vi skabe et nyt job på en time?, hvor de mødte tre virksomhedsledere og bød ind med deres løsninger på virksomhedernes udfordringer. Virksomhedslederne modtog akademikernes input med interesse, og arrangementet afdækkede både muligheder og barrierer for ansættelse af flere højtuddannede i de danske SMV er.

7 /07 Her ses nogle af paneldeltagerne, bl.a. Hans-Jørn Krogh Hansen fra Rønne Håndværker og Industriforening. Håndværksrådet satte udvikling af landdistrikterne på dagsordenen under den provokerende overskrift: Er udkantsdanmark værd at investere i?. Cheføkonom Jacob Thiel fra Håndværksrådet deltog i debatten sammen med specialkonsulent Martin Kyed fra Cepos, Thomas Danielsen fra Venstre, formand Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd og Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokraterne.

8 08/ ÆGTEFÆLLEN SOM ERHVERVSPARTNER /Af Vibeke Bromann, Virksomme kvinder Denne vejledning er udarbejdet af Vibeke Bromann fra VIRKSOMME Kvinder og venligt tilbudt medlemmer af Håndværksrådet. Når man vælger at blive selvstændig sammen med sin ægtefælle, er man på flere områder anderledes stillet end andre på arbejdsmarkedet, og der er forskel på ægtefællens status afhængig af, om man driver sin virksomhed som enkeltmandsvirksomhed (personligt ejet) eller i selskabsform. Enkeltmandsfirma Her er flg. valgmuligheder for ægtefællen: Medarbejdende ægtefælle med overført indkomst kan optjene 50% af virksomhedens overskud til beskatning hos sig, dog max. Kr (2014). Der betales B-skat. er ikke obligatorisk omfattet af ATP. kan og bør tegne den frivillige sygedagpengeforsikring for egenperioden på 2 uger enten fra 1. eller 3. sygedag. forsikringen giver ret til en minimumsats ved udbetaling af syge- og barselsdagpenge, hvis indtægten ikke er stor nok til normalsatsen. kan og bør tegne frivillige forsikringer mod arbejdsskade og AES/Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring. bidragene til alle tre ordninger er fradragsberettigede fra er omfattet af barselsudligningsordningen for selvstændige med virkning fra Medarbejdende ægtefælle med lønaftale ægtefællerne kan selv aftale lønnen. Så længe denne står i rimeligt forhold til arbejdsindsats, blander skattevæsenet sig ikke i dette. der skal trækkes A-skat. er obligatorisk omfattet af ATP. er omfattet af samme sygedagpengeregler som øvrige personale. mindre arbejdsgivere kan i arbejdsgiverperioden på 30 dage tegne en sygeforsikring, der dækker fra 2. fraværsdag. kan og bør være omfattet af arbejdsskadeforsikring og AES (Den medarbejdende ægtefælle skal sørge for separat tilmelding). Disse udgifter er at betragte som driftsudgifter. er omfattet af barselsudligningsordningen.

9 /09 Erhvervsmæssig partner (Interessentskab) ægtefæller kan oprette et I/S på lige fod og med deling af indtægt og fælles hæftelse. Begge er at betragte som selvstændige og er omfattet af samme sociale regler som nævnt under medarbejdende ægtefæller med overført indkomst. er omfattet af barselsudligningsordningen for selvstændige med virkning fra Virksomhed i selskabsform uanset om den ene eller begge ægtefæller ejer anparter/aktier i virksomheder, drevet i selskabsform, betragtes de begge som lønmodtagere i virksomheden, når det drejer sig om trækning af A-skat, ATP, syge-, arbejdsskade og aes-forsikringer m.m. forsikringsordningerne er driftsudgifter. er omfattet af barselsudligningsordningen. Arbejdsløshedsforsikring Når det drejer sig om arbejdsløshedsforsikring og efterløn, er det uden betydning, om virksomheden drives som personligt ejet eller i selskabsform, når der er under ca. 20 ansatte. Ejerne regnes som selvstændige, d.v.s med større krav til udtræden af virksomheden og dermed ret til dagpenge/efterløn. Der er midlertidigt indført en tro- og loveerklæring for udtrædende ægtefæller, hvilket har lempet udtrædelsesreglerne. Denne tro- og love-erklæring skal revurderes i løbet af foråret Man skal desuden være opmærksom på, at selv om man skattemæssigt kan godkendes som medarbejdende ægtefælle med overført indkomst med ca timers arbejde om ugen og med timetal for lønaftale efter eget valg, kræves der minimum 30 timer om ugen i arbejdsløshedsforsikringsloven.

10 10/ FRA ARKIVET /Af Kurt Sjøholm, Seniorkonsulent, Knudsker El Aps Kurt Sjøholm har igen været i arkivet og har fundet dette interessante dokument.

11 2CUT /11 /Af Karina Lund Olsen, frisør og stylecoach, 2cut Vi fortsætter vores præsentation af medlemsvirksomheder og giver i dette nummer Karina Lund Olsen, frisør og stylecoach, 2cut ordet. Jeg hedder Karina Lund Olsen og ejer frisør salonen 2cut/ stylecoach på Strandvejen i Rønne. Jeg startede d. 2. Feb som udekørende frisør. Pakkede min bil med alt, hvad en stationær salon indeholder, i kasser i bagagerummet. Jeg farvede, klippede, permanentede osv. ude hos kunderne. Jeg fik hurtig en dejlig kundekreds - plejehjem og unge der samlede sig i stuerne. September 2008 lukkede jeg for udlejning af mit lille hus på Strandvejen, og håndværkere og min mand samt jeg gik i gang med at renovere. Aftner og lidt nat blev brugt. 1. dec åbnede jeg så min færdig salon med gløgg og æbleskiver. Jeg har altid haft en drøm om egen salon, og det blev muligt. Så skønt. Min mand, Peter Lund Olsen, er også selvstændig og ejer Knudsker-El og Tejn-El. Så der var mange, der gjorde sig deres tanker om to selvstændige i samme hus. Med 2 børn - Albert var 3 år og Oscar ar 8 år dengang. Men mit motto har altid været: MAN KAN HVAD MAN VIL. Og selvfølgelig kræver det planlægning. Vi kan ikke begge arbejde fra morgen til aften. Men mine kunder er flasket op med tidsbestilling og mange får tid fra gang til gang. Og tager jeg ikke lige telefonen, så ved de, jeg altid vender tilbage til dem samme

12 12/ dag, hvis de lægger et navn på svareren. Man kan sige, jeg giver den ekstra gas onsdag aften, hvor jeg er på aftenvagt og har åbent fra og nogle gange bliver klokken mere - samt lørdage. Det er så vigtigt at have åbent, når kunderne har fri. Jeg har aldrig haft planer om at ansætte elever i min salon, men jeg synes helt klart, det kunne være sjovt med en elev. Men ærligt talt synes jeg, det er synd for en elev, som kun har én person at lære af. Det har jeg svaret alle, der har søgt eller job hos mig, da jeg synes det er vigtigt. Jeg har en god frisørveninde fra Slagelse, som jeg sparrer meget med og rejser på kursus med. Og så sidder jeg i vores bestyrelse i frisørforening på Bornholm. Der har jeg også gode kollegaer. Min salon 2cut = at klippe er mit hjertebarn. Selv om det er 22 år siden, jeg blev udlært, elsker jeg stadig det, at skabe en lækker frisure og det at ændre de små ting, som gør en stor forskel. Jeg er en person, som gerne vil skabe nyt hele tiden og udvikle mig. For 3 år siden tog jeg en ekstra uddannelse: Stylecoachuddannelsen. Det er en stylistuddannelse med coaching. Så i dag tilbyder jeg at style folk og rydde op i deres garderobe, samt det vigtigste: At FINDE DERES IN- DRE KERNE/TYPE. Hvilke farver og kropsformer de har. Jeg holder foredrag i forretninger og arrangerer venindeaftner. Det giver så meget både ude og hjemme i salonen. Det, som jeg synes er kendetegnet for min forretning, er: Tid til kunderne, hyggelig og hjemlig atmosfære, ingen stress og jag. - plus dejlig kaffe og chokolde til alle kunder.

13 FRA MEDLEMMERNE /13 Af: Knud Verner Westh, virksomhedskonsulent Vi har i bestyrelsen vedtaget, at opfordre medlemmerne til at indsende indlæg med synspunkter og/eller kommentarer til aktuelle begivenheder, der kunne være af fælles interesse for foreningens øvrige medlemmer. Indlægene sendes til vores sekretær, så de i det omfang pladsen tillader det kan bringes i det følgende medlemsblad. Vi lægger ud med dette synspunkt fra virksomhedskonsulent Knud Verner Westh. Har vi brug for små, selvstændige i Danmark? Et tåbeligt spørgsmål vil man sige selvfølgelig har vi det! Hvad gør vi så for at få flere af de unge til at blive selvstændige? Masser, vil man sige. Vi har ansat masser af konsulenter og rådgivere i Business Centrene rundt omkring i landet. For, som man gør her i landet, når man skal løse et problem: ansætter i hundredvis af akademikere til tårnhøje lønninger, der holder møder hele dagen og udtaler sig om, hvor godt det går. Men, men, den lille mand, der vil starte selvstændig virksomhed. Han føler sig alligevel ganske alene og bliver hurtigt knust af systemet og opgiver forhåbentlig så betids, at han kan vende tilbage til køen i jobformidlingen. Indtjeningen er for lav, lønningerne er for høje, konkurrencen fra overførselsindkomsterne er for stor. Dem, der arbejder inden for systemet mener selv, at deres indsats betyder en forskel. Det skal man jo også tro på, ellers bliver man frustreret. De siger, at der startes små virksomheder her i landet om året. Altså er der lys forude. Vi er en nation af iværksættere.

14 14/ Men nej, nej, sådan hænger det slet ikke sammen, det er noget, man vil bilde os ind, man siger ikke hele sandheden, for der er mindst måske flere, der lukker hvert år. Prøv at se på Told- og Skats CVR-registrering. Vi har ti-tusindevis af nydanskere, for hvem det ville være oplagt at starte selvstændig virksomhed. Her ville de kunne få en indkomst, der ligger på niveau med, hvad de tjente derhjemme. Men samspilsproblemer gør, at de foretrækker passiv forsørgelse. Hvis manden tjener noget ved egen drift ryger konens bistandshjælp og måske også den gratis husleje. Marginalskatten er for denne gruppe flere hundrede procent. Altså ingen iværksættere herfra. I bund og grund passer det ikke med socialdemokratismen, at folk er selvstændige erhvervsdrivende. Man kan ikke rigtigt styre dem. Det er ubehageligt for en socialdemokratisk politiker, at der er noget man ikke kan centralstyre. Det eneste man kan finde på er at indføre nye skatter. Det nye udspil om barselshjælp til de selvstændige erhvervsdrivende er også at betragte som en ny skat. Kan en selvstændig erhvervsdrivende overhovedet gå på barsel? Hvis der ikke snart bydes de små selvstændige bedre vilkår, ender de på frilandsmuseet, hvor man p.t. er ved at opbygge en levende landsby. Hvori kan ændringerne så bestå? Jo, man kunne f.eks. foretage en omfordeling af overførselsindkomsterne, således at de passive fik mindre, og der blev omfordelt noget til de aktive, der ville forsøge at skaffe sig selv en levevej. Man kunne i en overgangsperiode - garantere dem, der ville starte selvstændig virksomhed, at de i de første 2-3 år aldrig ville kunne tjene mindre end maksimum-understøttelsen. Så ville de have en periode i fred og ro, hvor de kunne satse 100% på deres virksomhed og fremtiden. Herregud, om det offentlige skulle bidrage med halvdelen i en periode, så er det immervæk bedre end at fastholde folk på understøttelse eller kontanthjælp. Nej, nej, den går naturligvis ikke set fra den socialdemokratiske side i salen. Vi har jo ikke styr på deres indtægter de kan snyde os. Ja, og hvad så, vil jeg sige. Hvad med den håndværkersvend, der går ledig og som tjener tusinder af kroner ved sort arbejde. Det kan man jo heller ikke kontrollere. Han behøver ikke engang at indsende regnskab, så man kan kontrollere privatforbruget eller mangel på samme!! Jeg er ikke i tvivl om, at man kunne ændre udviklingen, dersom man ville. Der er ikke tale om at råbe Ulven kommer. Den står allerede derude og bider de bageste i benene. Knud Verner Westh, virksomhedskonsulent Store Søstræde 9, Rønne

15 /15 MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ RØNNE Telefon MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ RØNNE Telefon A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N Telefon MOGENS Telefon 5695 ELMER 0804 A/S ÅKIRKEBYVEJ RØNNE Bornholms Byggeforretning Bornholms ApS Tlf. Byggeforretning ApS Tlf MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ RØNNE Telefon

16