Udviklingen på værdipapirmarkederne fra januar 2012 og til august 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen på værdipapirmarkederne fra januar 2012 og til august 2014"

Transkript

1 BERETNING

2

3 Forord De sidste par år er udviklingen langsomt og ret usikkert gået i retning af spirende optimisme og bedre udsigter, både i Danmark og udlandet. Der er grund til at understrege usikkerheden. Der er stadig banker og stater, der kommer i krise, jf. f.eks. Argentinas nyopståede problemer, og der er uroligheder som følge af krige og borgerkrige med millionvis af flygtninge, kombineret med usikkerhed som følge af de gensidige og muligvis eskalerende - handelsrestriktioner mellem Rusland og den øvrige verden. Så det er ikke vanskeligt at finde områder, man kan være bekymret over. Hertil kommer usikkerheden om, hvorvidt verdens folkerigeste land (og måske også verdens største økonomi), Kina, risikerer finansiel krise og lav vækst, som følge af fallitter i banksektoren og prisfald på fast ejendom. Men når usikkerheden er påpeget, er der dog alligevel grund til at konstatere, at alle forhold taget i betragtning, synes tingene trods alt at gå fremad, og ikke mindst i USA men også i Europa og Danmark. Frygten for bankfallitter og statsbankerotter er faldet kraftigt, og selv svage lande kan nu låne til renter, der er til at betale. Herhjemme forventes en vækst i både i 2014, 2015 og 2016, der på én og samme tid vil nedbringe arbejdsløsheden og forbedre statsfinanserne. Dvs. Danmarks position som et land med bundsolide statsfinanser, som kan låne til en ekstrem lav rente, vil forblive urokket. Tiderne er dog ikke bedre, end at man både i EU og USA i en meget lang periode har fundet det nødvendigt at føre en ekstrem lavrentepolitik. Den let stigende optimisme har ikke ændret herpå. Renten for sikre investeringer med løbetider på under 5 år ligger mellem 0 og 1 %. Selv stående statsobligationer med 25 års løbetid giver kun en rente på omkring 2 % før inflation og skat. Det er ikke meget, når inflationsmålsætningen er 2 %. Formålet med lavrentepolitikken er at gøre det attraktivt at investere, både i erhvervsliv og i boliger. Bagsiden heraf er, at det bliver mindre attraktivt at spare op, og at pensionsopsparerne derfor må forvente ringere afkast og dermed lavere pension i deres aldersdom. CS-Fonde tilstræber en passende afvejning mellem risiko (der taler mod aktieinvestering) og afkast (der taler for aktieinvestering). Fondenes resultater har været tilfredsstillende i de forløbne år. Men medlemmerne må se i øjnene, at afkastene de kommende år let kan blive meget lave, og at enkelte år kan udvise negative afkast. Men CS Fonde vil ikke som følge af den lave obligationsrente skifte over til en mere risikopræget investeringspolitik, som nogle investorer har følt sig fristet til. Fonden har en stor spredning i investeringerne. Der investeres mest i danske realkreditobligationer, men der investereres også i såvel danske som udenlandske aktier for at mindske risikoen. Modsat af, hvad mange tror, er det mest forsigtige ikke kun at investere i obligationer. Så ville en uventet inflation nemlig være meget hård for købekraften af medlemmernes formue. Her hjælper aktier til at mindske usikkerheden. Vi investerer strategisk og på sigt. Vi handler derfor ikke så meget som andre. Dermed begrænser vi handelsomkostningerne. Vi deler en del opgaver med CS for at reducere CS-Fondes omkostninger til administration, og vi har i det hele taget fokus på at holde vore omkostninger på et lavt niveau. Fonden har fortsat fokus på god Corporate Governance, for at sikre fondens medlemmer på alle mulige måder, med bistand fra direktion, investeringsrådgiver, eksterne revisorer og Forsvarsministeriets Interne Revision. Kort sagt - CS-Fonde er en veldrevet virksomhed/organisation, vi har en sund portefølje, der tilgodeser vore medlemmers behov for sikkerhed, og vi har gode kontroller. CS-Fonde er et sikkert sted at placere sin pensionsopsparing. S 1

4 Udviklingen på værdipapirmarkederne fra januar 2012 og til august 2014 Udviklingen på værdipapirmarkederne har overordnet været præget af, at der i det meste af verden har været ført en lavrentepolitik for at fremme investeringer i realkapital og dermed mindske arbejdsløsheden. En heldig bi effekt af denne politik har været, at det har givet en budgetforbedring til stater med høj gæld. Det giver disse stater et pusterum til at få forbedret deres statsfinanser og få nedbragt statsgælden i procent af BNP. Centralbankerne står selvfølgelig klar til at øge renterne, hvis der er tegn på overophedning i økonomien, men på trods af let spirende optimisme er der ikke tegn på overophedning. Den lange danske statsobligationsrente har svinget lidt. I 2012 endte renten ved årets udgang på samme niveau som ved årets start, nemlig ca. 2 %, den steg lidt i 2013 (til omkring 2,6 % ved årets udgang), og i august 2014 nåede den ned på 1,9 %. Det er helt udramatiske udsving. Det væsentlige er, at niveauet - i historisk sammenhæng - har været ekstremt lavt. Det er helt udramatiske udsving. Det væsentlige er, at niveauet - i historisk sammenhæng - har været ekstremt lavt. Det skal fremhæves, at der nok over perioden er sket et mindre fald i inflationsforventningerne. EU s officielle inflationsmål på ca. 2 % om året bliver nok undergået. Løntilbageholdenhed og effektivisering gør, at inflationsforventningerne nok i dag er lavere, end de var for et par år siden. På aktiemarkederne har der været stigninger både i 2012 og i 2013 og den forløbne del af 2014, selvfølgelig ganske ulige fordelt på lande og regioner. Det danske aktiemarked har været særdeles godt i hele den forløbne periode. I 2012 gav det danske aktiemarked et afkast på 27 %, i 2013 på 31 %, mens det i den forløbne del af 2014 har givet et afkast på 19 %. Det er af-kast, som man ikke skal forvente fremover. Det globale aktiemarked gav et afkast på 14,5 % i 2012, 21 % i 2013 og har i den forløbne del af 2014 givet et afkast på 10 %, alle afkast opgjort i danske kroner. S 2

5 Det er værd at huske, at aktiekurser bestemmes af forventninger. Bedre konjunkturer fører ikke nødvendigvis til stigende aktiekurser. For det afgørende er ikke, om tingene går fremad, men om de går mere eller mindre fremad, end markedet forventer. For det andet kan fremgang i beskæftigelse føre både til stigende renter og til højere lønninger, og begge dele vil virke negativt på aktiekurserne. Så man kan sagtens opleve, at forbedrede konjunkturer med markant faldende arbejdsløshed fører til, at aktiemarkederne reagerer med et fald! Fondens resultater Afkast PAL afgift*) Almen 10,01% 11,70% 1,50% 1,76% Kort 1,44% 0,64% 0,20% 0,10% Opspar 1,25% 1,02% 0,18% 0,14% Pensionsafkastskattesatsen (PAL-afgift) er fondens gennemsnitsafgift, og er ikke et udtryk for medlemmets pensionsafkastskat, idet hvert medlem har sin egen friholdelsesbrøk (1982 saldo), og dermed Deres egen PAL-afgiftssats. Gennemsnitsafkast før PAL-afgift for 5 års perioder Periode Almen afdeling Kortfristet Opsparingsafdeling ,61% 2,94% 2,26% ,36% 2,25% 1,61% Afkastet siden fondens start (1/ / Afkast pr år før PAL-afgift Antal år Afkast pr. år efter PAL-afgift Almen afdeling 11,20% 42 9,91% Kortfristet afdeling 4,81% 24 3,48% Opsparings afdeling 7,45% 42 6,47% S 3

6 Omkostninger og afkast To ting er væsentlige i forbindelse med pensionsopsparing: (1) de samlede omkostninger for-bundet med din pensionsopsparing og (2) afkastet af de foretagne investeringer. Et godt råd er at fokusere på omkostninger. Pensionsopsparing er langsigtet opsparing. I gennemsnit indbetaler du lavt sat - måske i 35 år og får pengene udbetalt over 15 år. Dvs. pengene står der i gennemsnit mindst 25 år. Hvis omkostningerne i procent af din pensionsformue er 1,5 % i stedet for 0,5 %, ja så vil din årlige udbetalte pension være sådan ca. 22 % mindre. Når det bliver 22 % og ikke 25 % er det en effekt af rentes rente. I øvrigt kan beregningerne laves på mange måder, som vi vil komme tilbage til senere. Så det er helt afgørende, at omkostningerne er små. I mange pensionsordninger udgør omkostningerne ganske store beløb. I tabellen nedenfor, er vist et udsnit af de årlige omkostninger pr. medlem i kroner i forskellige pensionsordninger. Omkostningerne er excl. omkostninger til forvaltning af pensionsformuen, dvs. det er omkostninger til administration, herunder forespøgsler fra medlemmer, medlemsinformation, registrering af, hvem der har opsparet hvad, EDB osv. Årlig administrationsomkostninger (excl. Investeringsomkostninger) Finanssektorens pensionskasse (Fusioneret med AP Pension) Pensionskassen for farmakonomer Pensionskassen for apotekere og farmaceuter (fusioneret med AP Pension) Pensionskasse for teknikum- og diplomingeniører, ISP Jurister og økonomers pensionskasse JØP Bankpension Pensionskassen for jordbrugsakademikere og dyrlæger PJD Pensionskassen for arkitekter Funktionærpension (Fusioneret med PFA) Pensionskassen for trafikfunktionærer og mv. 446 *856 Pensionskassen for portører 840 *821 Pædagogernes pensionskasse PBU 687 *821 Dansk civil- og akademiingeniører DIP Gennemsnit Lærernes pension Pensionskassen for sygeplejersker Pensionskassen for jordmødre (Fusioneret i 2012) 537 Pensionskassen for bioanalytikere (Fusioneret i 2012) 531 Pensionskassen for ergo- og fysioterapeuter 528 Pensionskassen for kost- og ernæringsfaglige (fusioneret i 2012) 522 Pensionskassen for lægesekretærer Pensionskassen for kontorpersonale Pensionskassen for socialrådgivere og pædagoger Lægernes pensionskasse Pensionskassen for magistre og psykologer MP SamPension CS Pensionsfond (incl. Investeringsomkostninger) *426 *411 Pensionskassen for sygehjælpere mv. 424 *384 PensionDanmark Industriens Pension Kilde: selskabernes regnskaber af Aktuar Jørgen Svendsen Note: Tallene markeret med * er fra S 4

7 Man kan ikke ud fra ovenstående tabel konkludere, at de med de laveste omkostninger i kr. pr. medlem er mere effektive end de andre. Der er forskelle på, hvor komplicerede ordninger er, der er forskelle på, om det er arbejdsmarkedspensionsordninger, der automatisk har medlemmer, eller om de har omkostninger ved at skaffe sig indskud osv. Man kan i stedet for at vise omkostninger pr. medlem, vise omkostninger i procent af pensionsformue. Det kan være endnu mere misvisende. For det første gælder, at for nye pensionsordninger, hvor de indbetalte formuer er relativt små, vil omkostningerne i procent af formuen være relativt høje. Der er en del omkostninger, der er uafhængige af formuens størrelse, men som afhænger af antal medlemmer. Omkostning til brev og porto er det samme for at sende et brev ud til en person med en pensionsformue på 1 mio. kr. som det koster at sende et brev ud til én med kr. I akademikerkasserne har medlemmerne høje gennemsnitlige formuer, dels fordi deres lønninger er bedre og pensionsbidraget højere end for den øvrige befolkning, dels fordi deres ordninger typisk er gamle, så der er mange medlemmer med meget store pensionsformuer. I modsætning hertil er en del af arbejdsmarkedspensionsordningerne forholdsvis nye. Så pensionskasser med mange medlemmer med små formuer foretrækker, at man sammenligner omkostninger pr. medlem, pensionskasser med få medlemmer med store formuer foretrækker, at man sammenligner omkostningsprocent, og pensionskasser, hvor hvert medlem har flere konti, foretrækker at man sammenligner omkostninger pr. konto. CS Fonde har i parentes bemærket konti fordelt på medlemmer. Men det allermest væsentlige er dog, at ovenstående tabel ikke har de indirekte omkostninger ved porteføljeadministration med, dvs. de honorarer, der betales til eksterne porteføljeforvaltere. Og det er store summer. I eksempelvis JØP ryger omkostningerne op til omkring det 5-dobbelte, når disse indirekte porteføljeomkostninger kommer med. Sammenligning af omkostninger er en større videnskab i sig selv, som vi ikke vil kaste os ind i. Det væsentlige for CS-medlemmerne er, at de samlede omkostninger i CS Fonde er ganske lave. Som det fremgår af tabellen nedenfor er omkostningerne i CS Fonde relativt beskedne. De samlede årlige omkostninger, inkl. både direkte og indirekte omkostninger til formueforvaltning og administration, ligger på ca. 0,23 % af den forvaltede formue. Omkostningen pr. medlem ligger på 426 kr. i 2012 og 411 kr. i Heraf følger ikke nødvendigvis, at fonden er specielt dygtig til administration og forvaltning. Der skal dog ikke herske tvivl om at bestyrelsen prioriterer det højt at holde omkostningerne lave. Det forhold, at fonden ikke har livsvarige pensionsordninger med garantier og deraf følgende omkostninger til aktuar og et meget mere kompliceret risikostyringssystem, hjælper uden tvivl med at holde omkostningerne nede. Pointen er udelukkende, at omkostningerne er så lave, at der ikke er de store potentielle gevinster at hente. Det kan være svært for medlemmerne at vide, om bestyrelsen gør sit arbejde godt nok. Men det bør være en kilde til beroligelse, at omkostningerne allerede i dag er så relativt lave, at selv hvis bestyrelsen sov i timen og overså besparelser, så ville det ikke gøre så stor forskel på pensionen. Afkast er den anden væsentlige faktor, der er væsentlig for pensionen. Formueforvaltere med store årlige omkostninger i procent af den forvaltede formue forklarer altid, at man ikke skal se på, hvad man betaler, men hvad afkastet er efter omkostninger. Det er bedre at betale en omkostning på 1 % af formuen i en investeringsforening, der giver et afkast på 10 %, end at betale 0,5 % af formuen i en investeringsforening, der give et afkast på 7 %, som de aktive investeringsforeninger plejer at sige. Det er isoleret set rigtigt. Problemet er blot, at mens det er kompliceret at sammenligne omkostninger, er det uendeligt mere kompliceret at bruge afkasttal til ret meget. For så vidt angår omkostninger er der nemlig en betydelig tendens til, at de er forholdsvis stabile fra år til år. Den pensionskasse (eller investeringsforening), der har en årlig omkostningsprocent i år på 1 %, har ikke en omkostning på 0,2 % det næste år. Omkostningerne er forholdsvis stabile, jf. i øvrigt nedenstående tabel, der viser omkostningsprocenten i CS Fonde de sidste 10 år. År Pct. af formuen Kontogebyr i kr. Total omkostninger inkl. kontogeyr ,18% 113,00 0,24% ,19% 111,00 0,24% ,15% 108,00 0,21% ,19% 106,00 0,25% ,20% 105,00 0,27% ,15% 101,00 0,21% ,14% 90,00 0,20% ,13% 90,00 0,19% ,15% 90,00 0,22% ,16% 90,00 0,23% Gennemsnit over 10 års perioden 0,16% 100,40 0,23% S 5

8 Men med afkast er det anderledes; den investor/porteføljemanager/pensionskasse, der er nummer ét det ene år eller over de sidste 5 år, er ikke med ret stor sandsynlighed i toppen med afkast det næste år eller de næste 5 år. Det er også derfor, at pensionskasser ofte skifter deres managere ud; det er ikke så let at finde de gode. CS Fondes bestyrelse tror ikke på, at den kan finde en direktør, der kan investere penge fantastisk. Bestyrelsen tror heller ikke, den kan finde en direktør, der er fantastisk til at finde gode porteføljemanagere. Uden at nævne navne er det ikke nogen hemmelighed at det kan gå meget galt. Den tror heller ikke på, at den kan være genial til at investere i skove i Canada, kapitalfonde i Luxembourg eller i vindmøller på Sumatra. Bestyrelsen tror på, at man kommer længst med beskedenhed og omkostningsbevidsthed. Pensionsfondens kapital- og medlemsgrundlag Ult Ult Ult Almen Investeringsafdeling Antal Formue Antal Formue Antal Formue Konti Mio. kr. Konti Mio. kr. Konti Mio. kr. Kapitalpension Aldersopsparing Arbejdsmarkedspension Tillægspension I alt Almen Investeringsafdeling Kortfristet afdeling Kapitalpension Aldersopsparing Arbejdsmarkedspension Tillægspension I alt Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen Kapitalpension Aldersopsparing Arbejdsmarkedspension Tillægspension I alt Opsparingsafdelingen Pensionsfonden i alt Antal Indbetalt Antal Indbetalt Antal Konti mio. kr. Konti mio. kr. Konti Kapitalpension ,5 - - Indbetalt mio. kr. Arbejdsmarkeds-/Tillægspension , ,48 S 6

9 Pensionsfonden administrerer følgende typer pensionsordninger Oversigt over de pensionsordninger som Pensionsfonden administrerer Kapitalpension/Aldersopsparing Arbejdsmarkeds-/ Tillægspension For langtidsansatte (45 52 og 62 år) i forsvaret. Der etableres ingen nye kapitalpensionsordninger under de nugældende overenskomster. For både korttids (35 år) og langtidsansatte (62 år) i for-svaret. Ansatte overgår til Arbejdsmarkedspension når de fylder 26 år. Fra 1. april 2013 overgik ansatte efter 18 måneders karenstid til Arbejdsmarkedspension, jf. overenskomst aftalen for Opsparingen foretages indtil medlemmet overgår til anden ansættelsesform eller afgår. For ansatte i forsvaret: Med baggrund i ændring i skatteloven kan der ikke ske indbetaling til kapitalpensionsordningen fra og med skatteår Udbetales som engangs-sum(eller deludbetaling) Bidraget beregnes af den pensionsgivende løn. Bidraget beregnes af alle tillæg, dog undtaget arbejdstidsbestemte tillæg. Udbetales som løbende ydelse over min. 10 år. Ovenstående ordninger placeres automatisk i fondens Almene Investeringsafdeling. Medlemmer kan herefter vælge en af fondens øvrige afdelinger - Kortfristet afdeling eller Opsparings afdeling. Ved oprettelsen modtager medlemmerne orientering om fonden, samt talon til valg af anden afdeling Almen Investeringsafdeling Placeres i obligationer, indeksobligationer, danske og udenlandske aktier, pante- og gældsbreve samt fast ejendom. Kortfristet Afdeling Midlerne placeres i korte stats og realkreditobligationer eller kontant Opsparingsafdeling Midlerne placeres kontant Fonden skal sikre medlemmernes penge bedst muligt. Opsparingsafdelingens midler kan ikke investeres i værdipapirer, men skal stå som bankindskud. Men banker kan gå fallit. Derfor placeres pengene som indlån i Almen investeringsafdelingen, der betaler markedsrenten for indskuddet og køber obligationer for pengene. Herved sikres Opsparingsafdelingens midler på samme måde som de øvrige afdelinger. Denne ordning bruges generelt afdelingerne imellem. Den samme sikringsakt foretages også for Kortfristet afdeling, hvis der kan opnås bedre afkast ved kontantindestående. S 7

10 Investerings retningslinjer Aktiv type Alm. Investerings afd. Kortfristet afd. Opsparings afd. Alm. Obligationer Der kan investeres i stats- og realkreditobligationer. Den samlede varighed *) skal være mellem 2,5 og 5,5 år. Der investeres i korte stats- og realkreditobligationer med en samlet varighed *) på indtil 1,5 år. Kontant Almen kan modtage indskud fra Opsparingsafdeling og Kortfristet afdeling. Almen afdeling må have indtil 10 % af formue i kontantindestående i banker. Hele rammen kan placeres i et af flere af bestyrelsen godkendt pengeinstitut. Indenfor samme ramme kan Almen afdeling foretages indskud i andre pengeinstitutter dog maksimalt 1 % af formue i ét pengeinstitut. Kortfristet afdeling må have indtil 10 % af formue i kontantindestående i et eller flere af bestyrelsen godkendte pengeinstitutter. Kontantbeholdning udover grænsen på 10 % må kun indskydes i Almen afdeling. Opsparingsafdelingen må have indtil 10 % af formue i kontantindestående i et eller flere af bestyrelsen godkendte pengeinstitutter. Kontantbeholdning herudover indskydes i Almen afdeling. Indeksobligationer Der kan investeres indtil 15 % af fondens formue, med en samlet varighed *) mellem 5 og 10 år. Pante- og gældsbreve samt højtforrentede erhvervsobligationer. Aktier (danske og udenlandske) Der kan investeres indtil 10 % af fondens formue i denne gruppe. Der skal minimum være investeret 30 % og maksimum 45 % af fondens formue i aktier. Maksimalt 2½ % af Almen investering afdelings samlede formue kan investeres i et enkelt selskab. Fordelingen mellem danske og udenlandske aktier vurderes løbende af administrationen. Ejendomme Der kan investeres indtil 6 % af fondens formue. Skemaet viser retningslinjer, fastsat af bestyrelsen, for vægtningen mellem aktivtyper og varigheder. Disse investeringsretningslinjer skal ligge indenfor rammerne iflg. vedtægternes 6 litra B, ifølge hvilke indtil 50 % af formuen kan investeres i pantebreve, aktier og ejendomme. *)Varigheden på porteføljen beregnes ud fra korrigerede varigheder på konverterbare obligationer, og der bruges korrigerede varigheder beregnet af en ekstern kilde (Finanstilsynet). S 8

11 Skattemæssige forhold - Kapitalpensionsordning (Pensionsbeskatningsloven (PBL 12 A) - Aldersopsparing (Pensionsbeskatningsloven (PBL 12A) - Arbejdsmarkedspensionsordning (PBL 11 A) - Tillægspensionsordning (PBL 11 A) Pensionsopsparer skal ikke medregne eller fradrage bidragene (hverken arbejdsgivers eller frivillige bidrag) på selvangivelsen, ligesom tilskrevne renter/kursreguleringer ikke påvirker den skattepligtige indkomst. Indberetninger til skattevæsenet foretages af CS-Fonde. For Kapitalpension som en PBL 12A ordning og for Arbejdsmarkeds Tillægspension, som en PBL 11 A = ratepensionsordning. Kapitalpension vs. aldersopsparing Der kan p.t. ikke foretages indbetaling til Aldersopsparinger i CS Pensionsfond idet FPT p.t. ikke er enig med CS om tolkningen af organisationsaftalen på dette område. Der foregår drøftelser mellem parterne herom. Iflg. CO10 har der endvidere været drøftelser med Moderniseringsstyrelsen om en generel mulighed for indbetaling på Aldersopsparing for ansatte i staten. Resultatet heraf foreligger endnu ikke i aftaleform, men CO10 har en forventning om, at man når til enighed med Moderniseringsstyrelsen, således at ansatte i staten får mulighed for frivillig pensionsopsparing, som det har været kutyme for kapital- og ratepensionsordninger. Det vil være et stort plus for CS og CS Pensionsfonds medlemmer idet aldersopsparingen for langt de fleste af medlemmerne vil være et meget bedre alternativ for supplerende frivillig pensionsopsparing uagtet, at der ikke er noget skattefradrag. Overenskomst Bonus ophører og fremadrettet ansættes korttidsansatte på AMP-vilkår med en pensionsindbetaling på 10 pct. af basislønnen, som påbegyndes efter 18 måneders ansættelse i Forsvaret. Dette betød at kortidsansatte på bonusvilkår kunne overgå til AMP-vilkår, og få sin bonus udbetalt. Samlet set betød omlægningen, at der fra 1. april 2013 var ca nye opsparer, som også er omfattet af Pensionsforsikringen. Ændring betød samtidigt at der ville blive indbetalt ca mio. kr. ekstra om året til Pensionsfonden. I forbindelse med forhøjelsen af den pligtige afgangsalder er der indgået en aftale mellem CS og FPT, der indebærer, at tjenestemænd der ikke vil få tillagt yderligere pensionsalder, får en særlig pensionsindbetaling i ca. 10 år. I store træk betyder dette, at Pensionsfonden tilføres ca. 6 mio. kr. ekstra om året. Aftale mellem FPT og CS om tidsbegrænset ansættelse for grundlæggende sergentuddannelseshold , HRN af 10. februar 2014 mellem CS og FPT: For sergenter, der har gennemført den grundlæggende sergentuddannelse på SU vilkår, vil der efter 9 måneders ansættelse, indbetales 10 pct. af basislønnen til arbejdsmarkedspension i CS Pensionsfond. Overenskomst Langtidsansatte efter d. 1. september 2014 bliver ikke udnævnte til tjenestemænd efter 10 års ansættelse. Dette betyder, at CS Pensionsfond vil blive tilført ca mio. kr. ekstra pr. år startende fra 2025 og en 10 årig periode frem. Tilgangen (eller manglende afgang) sker ved at an-satte efter d. 1. september 2014 fortsætter med at indbetale til arbejdsmarkedspensionsordningen, hvor indbetalingerne tidligere ophørte ved overgang til tjenestemandsansættelsen. S 9

12 CS Fonde udbetaler til medlemmernes NemKonto CS Fonde har fra 2011 foretaget pensionsudbetalinger og udbetaling af Bonusordninger via NemKonto. Dermed opnås endnu større sikkerhed for, at udbetalingerne tilfalder de rigtige per-soner. De fleste har prøvet at modtage penge fra det offentlige på deres NemKonto, eksempelvis overskydende skat, børnepenge, pension, SU, kontanthjælp, løn, boligsikring eller dagpenge. Folketinget har i maj 2007 vedtaget en lov, der nu også giver Private udbetalere, herunder CS Fonde, mulighed for at bruge NemKonto systemet i forbindelse med udbetalinger til dig som medlem af CS Fonde. Meningen med ordningen er, at effektivisere betalinger fra os til dig. For CS Fonde, er det nu ikke længere nødvendigt at indhente, opdatere eller kontrollere dine kontooplysninger, idet sådanne opdaterede oplysninger allerede findes i Nem- Konto-systemet. Omvendt er du ikke nødsaget til oplyse dit kontonummer eller ændringer i dette. Dette indebærer dog, at der mellem NemKonto-systemet og os sker en elektronisk udveksling af dit NemKonto-nummer. Ifølge datalovens 29 har du derfor krav på nedennævnte underretning, som loven kræver, at vi giver dig. Underretning efter Persondataloven Økonomistyrelsen har som dataansvarlig ansvaret for oprettelsen og driften af NemKonto-systemet, men har konkret overdraget databehandlingsopgaven (driften af edb-systemet m.v.) til virksomheden KMD A/S. NemKonto-systemet påfører herefter automatisk betalingsmeddelelsen dit registrerede NemKonto-nummer, og tilbagesender betalingsmeddelelsen incl. kontonummeret til os, hvorefter vi kan foretage udbetalingen af beløbet til din NemKonto. Du kan altid ved henvendelse til NemKonto Support få oplyst, hvilke oplysninger NemKonto-registeret indeholder om dig, ligesom du også altid kan få hjælp til at rette eller slette eventuelt forkerte oplysninger. Du kan også selv se og rette dine oplysninger på Dette følger af persondatalovens regler. NemKonto Support kan kontaktes på tlf eller via mail på Udbetaling på anden måde end via din NemKonto Udbetalinger på anden måde end via din NemKonto Du har mulighed for at bestemme, at du ønsker udbetalinger modtaget på anden måde end ved udbetaling til din Nem- Konto. I så fald skal du påføre udbetalingsanmodningen dette kontonummer eller oplyse om dette ved henvendelse om udbetaling. Mere information Du kan finde mere information om NemKonto-systemet på Du kan også læse mere om reglerne om NemKonto-ordningen i Lov om offentlige betalinger m.v. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007). Formålet med den elektroniske behandling af dine informationer også i den nye relation, hvor vi får adgang til at modtage oplysning om dit NemKonto-nummer er alene den forestående udbetaling til din NemKonto, af dit tilgode-havende beløb. Praktisk foregår en betaling ved, at vi i forbindelse med en forestående udbetaling til din NemKonto, indgiver en betalingsmeddelelse til NemKonto-systemet. Hvis du er en fysisk person, vil du i betalingsmeddelelsen være identificeret ved dit CPR-nummer, såfremt du har givet samtykke til, at vi må anvende dette, eller såfremt vi efter lovgivningen i øvrigt har ret til at behandle person-numre. Hvis du er en juridisk person (f.eks. en virksomhed) vil identifikationen ske via det til virksomheden hørende CVR-nummer/ SE-nummer/P-nummer. S 10

13 Løbende udbetaling af Arbejdsmarkeds-/tillægspension Siden starten af 1990 erne har medlemmerne indbetalt overenskomstmæssige eller frivillige bidrag til først arbejdsmarkedspension og fra 1997 også til deres tillægspension, som nu er samlet på én konto. Nu nærmer tiden sig, hvor de første, som fik etableret en arbejdsmarkedspension, når pensionsalderen. Arbejdsmarkeds-/tillægspensionskonto skal udbetales som en løbende ordning over minimum 10 år. Der er dog visse undtagelser for, at en del af ordningen kan udbetales som sum med fradrag af gældende engangsafgift, som normalt er 60 %. CS Pensionsfond har i 2012 og 2013 påbegyndt løbende udbetaling af Arbejdsmarkeds-/tillægspensionsordningen. Der var i udbetalingsordninger med en årlig samlet udbetaling på ca. 0,4 mio. kr. I 2013, 17 udbetalingsordninger med en samlet årlig udbetaling på ca. 0,9 mio. kr. Og I udbetalingsordninger med en samlet årlig udbetaling på ca. 1,3 mio. kr. CS Fonde har klaret denne opgave igennem DATA-LØN. Af administrative årsager har der alene været mulighed for henholdsvis årlig, halvårlig og kvartårlig udbetaling. Antallet at ordninger, der ønskes udbetalt, forventes at stige indenfor de kommende år, hvorfor CS Fonde har søgt på en mere automatisk løsning med bedre service for medlemmerne igennem nogle år. CS Fonde kan fra 2014/2015 udvide servicen overfor medlemmerne, så de fremover også vil kunne få månedlige udbetalinger. Årsagen til dette er, at CS Fondes samarbejder med BEC (Bankernes Edb Central), som har vundet licitation fra NETS om løbende udbetaling af pensionsordninger (rate) fra alle pensionsinstitutter. Der er p.t. ingen omkostninger for medlemmet ved den løbende udbetaling fra CS Pensions-fond. Etik og forhold til investeringer CS Fonde har efter nøje overvejelse valgt ikke at have egne formelle etiske investeringsretningslinjer for placering af vore investeringer. Det er vores vurdering, at udarbejdelsen af sådanne er så besværlige og omkostningskrævende, at udgiften ikke retfærdiggør omkostningen. Eventuelle etiske problemer opstår først og fremmest i forbindelse med aktier. Fondens obligationer består praktisk talt udelukkende af danske realkredit- og statsobligationer, hvor de etiske problemer efter fondenes mening er begrænsede. For så vidt angår danske aktier investerer fonden selv i disse. Skulle der opstå etiske problemer i forbindelse med danske aktier, vil fondens direktion og bestyrelse behandle spørgsmålet sag for sag. Den tætte kontakt mellem direktion og bestyrelse og det forhold, at direktøren træffer beslutning om alle danske aktieinvesteringer, gør denne fremgangsmåde hensigtsmæssig. For så vidt angår udenlandske aktier, investerer fonden i disse gennem en investeringsforening sammen med andre institutionelle investorer, dvs. der må være enighed mellem investorerne mht. etiske retningslinjer. Man har valgt at anvende Danske Invests politik for så vidt angår SRI (Social Responsible Investments). Danske Invests politik kan ses på Danske Banks hjemmeside. Valget heraf bunder i, at Danske Bank er fondenes porteføljemanager for så vidt angår udenlandske aktier. Det skal bemærkes, at i en global verden, hvor alle handler med alle, er det meget let at nå til, at man ikke kan handle med nogen som helst. Nogle vil boykotte bestemte stater (og dermed selskaber, der er aktive i disse stater), andre vil boykotte bestemte produkter (og virksomheder, der på nogen måde har forbindelse med disse produkter), og atter andre vil boykotte virksomheder, der producerer på bestemte måder (ikke-organiseret arbejdskraft osv.). Som et eksempel på, hvor vanskeligt det kan være at fastlægge etiske retningslinjer kan nævnes, at en pensionskasse, hvis navn skal være unævnt, overvejede retningslinjer gående ud på, at man ikke ville investere i virksomheder, der producerede våben S 11

14 Ændringer i Skat 2010 som påvirker frem til og med 2019 Udligningsskat på store pensionsudbetalinger Der indføres en midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger, som led i aftalen om forårspakken 2,0. Udligningsskatten lægges på store pensionsudbetalinger over om året. Udligningsskatten udgør 6 % i perioden Herefter aftrappes udligningsskatten over 5 år. Der kan overføres uudnyttet bundfradrag på op til (2014),- årligt. Satser og beløbsgrænser for udligningsskatten Skattesats, pct. 6,0 6,0 6,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0 Bundfradrag kr (2014). Anm.: Beløbsgrænsen bliver reguleret årligt. Udligningsskatten lægges på alle løbende pensionsudbetalinger. Det gælder f.eks.: Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionsordninger (både livsvarige og tidsbegrænsende) Folkepension Udbetalinger fra ATP Udbetalinger fra private pensionsordninger (både livsvarige og tidsbegrænsede) Tjenestemandspensioner og lignende ordninger Ministerpensioner og pensioner til MFére Udligningsskatten pålægges derimod ikke udbetalinger fra kapital-/aldersopsparings- ordninger eller invalidepension. Udbetalinger fra aldersopsparingsordninger er ikke skattepligtige. Tilbagetrækningsreform 2012 Reformen får ikke direkte indflydelse på Pensionsfonden, men den påvirker medlemmer: som er omfattet af efterlønsordningen og alle ved senere folkepension Allerede i dag reduceres eventuel efterløn, hvis man har en pensionsordning. Det gælder både for ratepension, kapitalpension og livsvarige pensionsordninger. Ved tilbagetrækningsreformen skærpes denne modregning. Reglerne er ret komplicerede, blandt andet afhængig af hvilken ordning der er tale om. I forbindelse med de skærpede regler har det enkelte medlem fået mulighed for at fravælge efterlønsordningen og få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag skattefrit i en begrænset periode i CS og Pensionsfonden har derfor i foråret 2012 afholdt 16 særdeles godt besøgte medlemsmøder om tilbagetrækningsreformen, på de forskellige militære forlægninger rundt i landet. S 12

15 Finanslovsrelaterede forhold Finansloven bød igen i 2012 på ændringer for pensionsopsparerne. Ændringerne har dog ikke megen betydning for det store flertal af fondens medlemmer. Der kan fra 2014 ikke længere opnås fradrag for investeringsomkostningerne i afkastet før Pensionsafkastbeskatningen beregnes. Med den meget lave administrationsprocent i CS pensionsfond, vil dette betyde en minimal skatteforhøjelse. For andre pensionsordninger med højere omkostninger får det selvsagt en betydning, der bliver til at mærke. Indtil videre er der dog fortsat fradrag for investeringsomkostningerne, men til gengæld er PAL afgiften hævet fra 15,0% til 15,3%. Indskudsgrænsen er i 2014 kr ( kr arbejdsgiverordninger). Ændringerne berører under ca danskere og for CS Pensionsfonds opsparere berører ændringerne under 1 % af medlemmerne. CS Fonde kan modtage såvel dine pligtige som frivillige bidrag, løbende hver måned igennem FPT eller Beredskabsstyrelsen, herved opnås overblik over indbetalinger. Hvis det totale loft for indskud på Arbejdsmarkedspension på i alt kr overskrides, over-føres det overskydende beløb til overløbsordningen = livrente ordning. Loftet for indskud på ratepension sænkes fra kr (arbejdsgiver ordninger kr ,-) til kr (arbejdsgiverordninger ,-) fra Overløbsordning (livrente) og bedre muligheder ved frivillige indbetalinger Folketinget har truffet beslutning om bortfald af indbetaling til kapitalpension, og om reduktion af indskud på ratepensionsordninger, startende i 2012, hvor under arbejdsmarkeds-/tillægspensionen (AMP/TIP) i CS Fonde hører. CS Pensionsfond har derfor etableret en overløbsordning for indskud, der overstiger de grænser for ordninger som CS Pensionsfond må have. Det bevirker, at såvel medlemmernes pligtige som evt. frivillige bidrag placeres først på med-lemmets AMP/TIP konto, herefter overføres evt. beløb der overstiger hvad der må indgå på denne, til overløbsordningen. Overløbsordningen er en livrente, således at medlemmet fortsat opnår bortseelsesret/fradrag for de indbetalte beløb. Samarbejdet er etableret med AP Pension. Medlemmets indbetalinger indplaceres i AP Basic Udløbsfond livcyklus som indeksforvaltet. Oplysninger om omkostninger, valg af anden investeringsprofil fremgår af AP Pensions hjemmeside dk. Medlemmer, der har fået etableret en Overløbsordning, kan følge deres ordning ved login med NemID via AP Pensions hjemmeside eller på Pensionsinfo. For medlemmer, der fra 2014 og fremefter indbetaler pligtige eller frivillige bidrag, der overstiger gældende grænse på kr (arbejdsgiverordning), vil der ske en automatisk overførsel til den nye Overløbsordning i AP Pension. Hvis du indbetaler til en ratepension andre steder end i CS Fonde, skal du selv være opmærk-som på, at du ikke overstiger ,- kr. på alle rate og AMP/TIP konti tilsammen. Beløb der-over vil ikke give fradrag. Du har mulighed for at foretage dine frivillige indbetalinger til CS Fonde. Fordelen vil være, at vi kan hjælpe med at indplacere de eventuelle overskydende beløb til Overløbsordningen, så du er sikret fradrag for al pensionsindbetaling. Alle indbetalte beløb, frivillige som pligtige, vil indgå i betingelserne på din AMP/TIP. Disse kan du læse mere om på vores hjemmeside under Pension Arbejdsmarkedspension Du kan benytte formularen på vores hjemmeside Frivillig indbetaling på eksisterende ordning hvis du ønsker at indbetale til ordningen. S 13

16 Folketinget har ændret reglerne pr for kapitalpensionsopsparing og lavet ny aldersopsparing Der kan ikke længere indbetales på kapitalpensionsordninger. Ved den nuværende ordning betales en engangsafgift på 40 %, når kapitalpension ophæves. I 2013 og 2014 kan vælges at betale engangsafgift her og nu på 37,3 %, i stedet for at betale 40 % afgift, når ordningen hæves. Der er således en rabat ved at betale afgiften i 2013 eller Afgiften trækkes fra kapitalpensionskontoen, som så ændrer navn til en aldersopsparing. For medlemmer med kapitalpensioner, hvor der er en del af indestående, der kun skal betales 25 % skat i dag, er der også rabat ved afgiftsbetaling i 2013, her skal man betale 23,31 % i afgift i stedet for de 25 % Hvis der ikke vælges at betale afgift i 2013 eller 2014, henstår kapitalpensionen som hvilende ordning indtil udbetalingsbetingelserne er opfyldt, og der skal betale 40 %. eller 25 % af opsparing før 1979 og 0 % af opsparing fra før Uanset hvad der vælges vil alle øvrige forhold for din kapitalpension eller aldersopsparing være gældende såsom pensionsdato, investeringsafdeling, kontonummer m. m. Indskud på kapitalpension kan jf. organisationsaftalen 14 og 15 stk. 6 ændres, så der fremtidigt indbetales til arbejds-/tillægspension, således at kapitalpensionen kan afgiftsberigtiges og ændres til en aldersopsparing og opnå afgiftsrabatten på de 2,7% i 2013 eller Ansatte i forsvaret, kan fortsat foretage frivillig indbetaling på arbejdsmarkeds/-tillægspension. Formularen hertil findes få fondens hjemmeside under formularer. Fonden har tilskrevet alle medlemmer om denne ændring og mulighed. I 2013 blev der omlagt konti og betalt en afgift til staten på 574 mio. kr. I 2014 er omlagt 95 konti og betalt en afgift på 33,8 mio. kr. Der er fortsat 871 kapitalpensionskonti med et samlet indestående på 247,6 mio. kr. Pensionsfonden vil i løbet af efteråret 2014 fremsende påmindelse til berørte om muligheden for konvertering. Fonden, har i modsætning til mange andre pensionsformidlere, valgt, ikke at kræve betaling for konverteringen. Senior-/Pensionistmøder og medlemsmøder Seniormøder for medlemmer 3 år før pensionsalder Pensionistmøder for medlemmer 1 år før pensionsalder møder med 191deltagere inkl. ægtefæller 6 møder med af 208 deltagere inkl. ægtefæller møder med 242 deltagere inkl. ægtefæller 6 møder med 190 deltagere inkl. ægtefæller 2014 Arrangeret 1 møder med invitation til 14 plus ægtefæller 6 møder 206 deltagere inkl. ægtefæller S 14

17 Senior- og pensionistmøderne er i 2012 og 2013 afholdt efter nedenstående skabelon. Fra og med gældende for årgang sker der en modernisering. Seniormøderne Møderne starter kl Der er overnatning, og mødet fortsætter til kl næste dag. Udover medlemmet inviteres ægtefælle/samlever også med, da planlægningen af fremtiden efter mange år i Forsvaret som regel er et fælles anliggende. Udover indlæg fra Pensionsfonden, deltager også en ekstern foredragsholder med information/inspiration til medlemmerne om deres kommende nye status efter endt tjeneste i Forsvaret. Møderne lægges rundt i landet, så medlemmernes omkostninger til transport kan begrænses. Der er dog fortsat mulighed for at deltage i andre dele af landet end det sted, der ligger tættest på ens bopæl/hjemsted. Pensionistmøderne Møderne afvikles fra kl til kl og finder sted på de militære tjenestesteder eller i CS Huset i København. Ud over CS og CS Fonde deltager FTF-A også med et indlæg omkring efterløn. Senior-/Pensionistmøder moderniseres Fra og med årgang 1957 udskydes indkaldelsestidspunktet, og senior-/pensionistmøder afvikles som et møde. Mødetider og mødesteder offentliggøres i Nyhedsbladet. Medlemmer, der har mulighed for at deltage i ovennævnte møder, vil blive indbudt i januar/februar måned. Transport og rejseudgifter er for deltagers egen regning. Med baggrund i ændret afgangs /efterløns alder er tiden fundet moden til en omlægning af møderne. Årgang 1955 og 1956 har været med på seniormøderne 3 år før, og vil derfor blive inviteret til at deltage i pensionistmøder 1 år før, i løbet af foråret 2014/2015. Invitationer vil blive sendt ud i februar måned. For årgang 1957 og fremefter er der sket en del ændringer. Man har ændret på afgangsalder, efterlønsalder og folkepensionsalder. Flere har meldt sig ud af efterlønsordningen. De vil i mange tilfælde opnå pensionstidspunktet i forsvaret og gå en tid i møde som muligt arbejdsledige. Der vil derfor være et behov for andre oplysninger, end pensionsoplysninger, til kommende seniorer og pensionister, fra årgang 1957 og fremefter. Derfor samles de to møder, der har været holdt indtil nu, til et møde SENIORMØDE som vil starte op med årgang Møderne søges lagt ca. 1½ år før afgangsalder, og på sigt skulle det resultere i at mødet ligger ca. 6½ før folkepensionsalderen. Formålet er, at informationerne skal være så aktuelle som muligt. Møderne vil fortsat være med overnatning, og ægtefælle eller samlever vil blive inviteret med, så man kan hjælpe hinanden med at huske på alt det, der bliver fortalt. På disse møder, vil CS, CS Fonde, FTF-A og en ekstern foredragsholder orientere om forhold, som er relevante fra afgangsalder til folkepensionist. Emner er: Ledighed/dagpenge, jobmuligheder, jobsøgning mm. Tjenestemandspension Pensionsordninger der er i Fonden og øvrige ordninger Forsikringsforhold efter pensionstidspunktet Sammendrag af alle økonomiske aspekter Forhold om de fysiske og psykiske ændringer som sker omkring denne alder og situation. Målet er at klæde vores kommende seniorer/pensionister på til at få en god og fornuftig afgang fra forsvaret og overgang til noget nyt og senere til pensionist tilværelsen. Årgang 1957, der er født i den første halvdel af året, vil blive indkaldt til det første møde af denne art i efteråret Der vil herefter blive en glidende overgang, således at vi for fremtiden vil invitere både forår og efterår, alt efter om man er født først eller sidst i årgangen. Mødet vil som før nævnt, efter en indkøringsperiode blive afholdt ca. 1½ år før din afgangsalder og 6 7 år før folkepensionsalderen. Medlemsmøder CS og CS Fonde deltog sammen i 2012 i 16 møder rundt i landet i forbindelse med tilbuddet om fravalg af efterlønsordningen. Pension og efterløn er normalt ikke noget der har højeste interesse, men det havde regeringens tilbud om udbetaling af ca skattefrie kroner mod frasigelse af retten til efterløn. Søgning til denne møderække var ganske enorm, til nogle af disse møder var der mellem deltagere. Herudover har fonden deltaget i møder på tjenesteder og ved tillidsmandsbesøg i CS huset, når ønsket og behovet for orientering om pension og fondens virke, politik og principper har vist sig. S 15

18 Pensionsinfo CS Fonde er tilmeldt Pensionsinfo. Du kan se såvel din saldo samt afkastet opgjort pr. seneste første i måneden. Du får tillige oplyst om øvrige pensions- og forsikringsordninger, du måtte have i banker eller forsikringsselskaber. Du kan komme på pensionsinfo ved hjælp af dit NemID, på hjemmesiden I 2012 var der log in på pensionsinfo af brugere i CS Fonde, heraf unikke brugere. Det vil sige, at hver bruger gennemsnitligt var på pensionsinfo 1,6 gang. I 2013 har der i alt været logget på pensionsinfo gange af medlemmer af CS Fonde, heraf unikke brugere. Det vil sige, at hver bruger gennemsnitligt har logget på 1,7 gang i løbet af I 2012 skulle danskerne tage stilling til, om de ville være med i efterlønsordningen eller ej, og det var bl.a. årsag til de mange logins i CS Fonde overgår i 2014 til E-boks For at holde omkostningerne nede er det besluttet, at fonden fremover sender flest mulige meddelelser til medlemmer via E-boks. I første omgang bliver det primært kontoudskrifterne, men på sigt vil øvrige meddelelser om transaktioner på medlemmernes konti også ske via E-boks. Nyhedsbladet udsendes fortsat i papirformat til medlemmernes postkasse. S 16

19 Information om omkostninger og beregning/betaling for CS Pensionsfond Omkostninger/gebyr Administrationsgebyr, som tages af det gennemsnitlige indestående Kontogebyret (pristalsreguleres) Sats Variabel men ligger normalt på 0,15 0,20 % af gennemsnitssaldoen I 2012 er satsen kr. 111,- pr. konto. I 2013 er stasen kr. 113,- pr. konto I 2014 er satsen kr. 114,- pr. konto Efterstående gebyrer anvendes til reduktion af omkostningerne før administrationspromillen beregnes og opkræves. Udbetaling fra Pensions- og Bonus-konti til udlandet Variabelt opkræves direkte efter den konkrete bankomkostning. Hel-/delhævninger Hel-/delhævninger Løbende udbetalinger Konvertering af kapitalpension til aldersopsparing. Intet gebyr Flyttegebyr 41 (flytning af pensionsordninger uden afgiftsberegning til andet institut) Gebyr for begunstigelser S 17

20 Gruppeforsikringer Pensionsfondens medlemmer med obligatorisk (obl.) arbejdsmarkedspension (AMP) er alle omfattet af en obl. forsikringsordning (Pensionsforsikring). Forsikringen dækker ikke hvilende medlemmer, medlemmer der er udtrådt af fonden eller medlemmer der kun har tillægspension. Udviklingen i summer - renter og præmie Summer/renter Pensionsforsikring Medlem død: - sum til efterladte - børnerente kr kr p.a. kr kr p.a. kr kr p.a. Ægtefælle/samlever død: - sum til medlem kr kr kr Medlem 2/3 -erhvervsudygtig - rente til medlem kr p.a. kr p.a. kr p.a. Præmien pr. mdr. kr. 150,00 pr. mdr. kr. 170,00 pr. mdr. kr. 210,00 Børnerenten udbetales for hvert barn under 21 år. Renten beskattes hos barnet. I beretningens periode , er der udbetalt følgende summer og påbegyndte renter Perioden 1/ til 31/ Medlem død: Antal: Udbetalte summer: Ægtefælle/samlever død: Antal: Udbetalte summer: Medlem 2/3-erhvervsudygtig: Antal: Påbegyndte renter: Børnerente: Antal: Påbegyndte renter: Pensionsforsikringen 6 personer kr person kr personer kr p.a.pr. person 1 person af 4 børn kr p.a. pr. barn 3 børn S 18

NR. 4 oktober 2014 23. årgang

NR. 4 oktober 2014 23. årgang NR. 4 oktober 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

NR. 3 juli 2014 23. årgang

NR. 3 juli 2014 23. årgang NR. 3 juli 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

NR. 4 oktober 2013 22. årgang

NR. 4 oktober 2013 22. årgang NR. 4 oktober 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

NR. 4 oktober 2012 21. årgang

NR. 4 oktober 2012 21. årgang NR. 4 oktober 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

NR. 3 juli 2013 22. årgang

NR. 3 juli 2013 22. årgang NR. 3 juli 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

NR. 3 juli 2015 24. årgang

NR. 3 juli 2015 24. årgang NR. 3 juli 2015 24. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

NR. 2 april 2014 23. årgang

NR. 2 april 2014 23. årgang NR. 2 april 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K Industriens Pension i 2011 Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K www.industrienspension.dk Telefon + 45 33 66 80 80 Fax + 45 33 66 80 90 Kundeservice@industrienspension.dk CVR-nr.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

NR. 2 april 2015 24. årgang

NR. 2 april 2015 24. årgang NR. 2 april 2015 24. årgang 2 Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard Flemming Lassen

Læs mere

NR. 1 januar 2015 24. årgang

NR. 1 januar 2015 24. årgang NR. 1 januar 2015 24. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

NR. 3 juli 2012 21. årgang

NR. 3 juli 2012 21. årgang NR. 3 juli 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

NR. 2 april 2013 22. årgang

NR. 2 april 2013 22. årgang NR. 2 april 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

Kort og godt om... Din pensionsordning

Kort og godt om... Din pensionsordning Kort og godt om... Din pensionsordning Pension handler om andet end alderdom, gråt hår og petanque! Pension handler både om din fremtid og din nutid. For din pensionsordning er både en opsparing og en

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

NR. 1 januar 2013 22. årgang

NR. 1 januar 2013 22. årgang NR. 1 januar 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091 for pensionskoncerner 2014 Der findes yderligere data på de øvrige ark 1 PFA Pension 408.477 2 Danica Pension 315.579 3 Sampension 257.357 4 Nordea Liv A/S 213.360 5 PensionDanmark 170.951 6 Industriens

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Forstå din Investeringsordning

Forstå din Investeringsordning Alm Brand Bank Forstå din Investeringsordning - En praktisk guide 1 Alm. Brand Investeringsordning Indhold I denne pdf finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Alm. Brand Investeringsordning 3

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013 medlemsbidrag Beløb i mio. kr. Markedsandel i pct. Koncern PFA Pension 24.773 19 Danica Pension 16.837 12,6 Nordea Liv A/S 12.193 9,1 PensionDanmark

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Dagsordenens punkt 4: Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægtens formålsbestemmelse

Dagsordenens punkt 4: Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægtens formålsbestemmelse Generalforsamling Bilag til dagsordenens punkt 4 og 5. Her kan du se de uforkortede forslag fra bestyrelsen til Pensionskassens for Jordbrugsakademikere & Dyrlægers generalforsamling 29. april 2013. Dagsordenens

Læs mere

PORTEFØLJEPLEJE. Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. HAR DU TID OG LYST TIL INVESTERING? 2 HVORDAN? 2 DU KAN SAGTENS FØLGE MED 3

PORTEFØLJEPLEJE. Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. HAR DU TID OG LYST TIL INVESTERING? 2 HVORDAN? 2 DU KAN SAGTENS FØLGE MED 3 PORTEFØLJEPLEJE Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. 114/9 3.04.2014 Har du tid og lyst til investering? Porteføljepleje giver dig flere fordele: Det kræver tid og indsigt i værdipapirmarkederne

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

FLSmidth temamøde 14. maj 2013

FLSmidth temamøde 14. maj 2013 FLSmidth temamøde 14. maj 2013 Finanshuset i Fredensborg A/S Aftale med FLS Erfaring med FLS-ansatte fra hjælp af afskedigede/andet Uvildig økonomisk og finansiel rådgivning Prisreduktion på første faktura

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere