Analyse af detailhandlen Helsingør Kommune Butiksstruktur Holdninger Forbrugeradfærd Mangler og Muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af detailhandlen Helsingør Kommune Butiksstruktur Holdninger Forbrugeradfærd Mangler og Muligheder"

Transkript

1 Analyse af detailhandlen Helsingør Kommune Butiksstruktur Holdninger Forbrugeradfærd Mangler og Muligheder Udarbejdet af Sven Allan Jensen as for Helsingør Kommune 2007

2 Forord Analyse af detailhandlen i Helsingør Kommune er den første samlede detailhandelsundersøgelse siden Helsingør Kommune har i samarbejde med Udvikling Nord ønsket at få taget temperaturen på detailhandlen, men også at få et overblik over indkøbsmønstre samt en vurdering af de fremtidige udviklingsmuligheder. I forbindelse med rapporten er der således foretaget interviews af såvel forbrugere som af detailhandlere. Et dynamisk handelsliv i kommunen fordrer ikke kun viden og samarbejde i detailhandelen, men også samarbejde mellem kommune og de handlende. Det skal bemærkes at mange af de data, som indgår i en detailhandelsanalyse, herunder oplysninger om omsætning og forbrug, ofte ikke er fuldt tilgængelige. Derfor rummer detailhandelsanalyser altid elementer af skøn og usikkerheder. Udgangspunktet for butikkernes eksistens har været et butiksudtræk leveret af Helsingør Kommune. Listen er efterfølgende kontrolleret via KRAK og besigtigelse. Titel "Analyse af detailhandlen i Helsingør Kommune" Dataanalyse og geokodning Sven Allan Jensen, Aalborg i samarbejde med Helsingør Kommune Butiksvurderinger Sven Allan Jensen i samarbejde med Revisorfirmaet Peter Kristensen A/S Fotos Sven Allan Jensen, Aalborg Layout Sven Allan Jensen, Aalborg Branchefortegnelse Dagligvarer Kolonialhandel Discountbutikker Døgnkiosker Supermarkeder Varehuse Frugt- og grønt forretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildt forretninger Brødudsalg Chokolade- og kon fektureforretninger Vinforretninger Tobaks- og vin forretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Anden detailhandel med nærings- og ny del - sesmidler Servicestationer med ki osksalg Bagerforretninger Campingpladser Apoteker Detailhandel med me dicinske og ortopædiske artikler Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Detailhandel fra stadepladser og markeder Beklædning Detailhandel med kjo lestoffer, garn, broderier mv. Dametøjforretninger Herretøjforretninger Herre- og da metøjforretninger (blandet) Babyudstyr- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Boligudstyr Tæppeforretninger Boligtekstilforretninger Detailhandel alene med køkkenudstyr, glas og porcelæn Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elek triske husholdningsmaskiner og -apparater Radio- og tv-for retninger Isenkramforretninger Farve- og ta petforretninger Elektroinstallationsforretninger VVS-firmaer med butikshandel Glarmester med butikshandel Detailhandel med telekommunikation Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Antikvitetsforretninger Detailhandel med PC er, kontormaskiner og programmel Øvrige Farmaceautiske og medicinske artikler, kosmetik og toiletartikler Parfumerier Pladeforretninger Lædervareforretninger Forhandlere af mu sikinstrumenter Bog- og pa pirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guld smedeforretninger Guldsmede- og ju velerforretninger Specialoptikere Fotoforretninger Frimærke- og mønt forretninger Sportsforretninger Legetøjsforretninger Forhandlere af lyst bå de og udstyr hertil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Fyringsolie og fast brændsel til husholdningsbrug Pornobutikker Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Låsesmede med butikshandel Detailhandel med re servedele og tilbehør til bi ler mv. Detailhandel med andre varer Pladskrævende varegrupper Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler Planteforhandlere og havecentre Møbelbutikker Byggemarkeder Forhandlere af køkkenelementer Detail andre varer 2

3 Indhold Overblik og anbefalinger... 4 Regionale forhold... 6 Butiksstruktur... 8 Kunde- og oplandsanalyse...16 Detaillisternes holdning...26 Restaurationslivet...30 Vurdering af fremtidige udviklingsmuligheder...32 Detailhandlens synspunkter og anbefalinger...38 Generelle udviklingstendenser i detailhandlen

4 Overblik og anbefalinger Detailhandlen i Helsingør er trængt Helsingørs detailhandel er trængt. Det er den overordnede konklusion på denne detailhandelsanalyse. Forud for denne konklusion er butikkerne blevet kortlagt og besigtiget, forbrugernes præferencer undersøgt og butiksejerne er blevet tilsendt spørgeskemaer. Fakta om butikkerne er kombineret med holdninger blandt forbrugere og butiksindehavere. Der er selvfølgelig nuancer, for mange butikker har det godt, men i det samlede billede kan butikkernes omsætning ikke følge den store forbrugsstigning vi har set de senere år. Helsingør fungerer under særlige konkurrencebetingelser. Oplandet er begrænset til kun at pege mod syd og vest. Helsingør er en grænsehandelsby, hvor svenskerne fra den anden side af sundet udgør en væsentlig del af kundegrundlaget. Går det tilbage for svenskehandlen kan det afl æses i detailhandlen. Og svenskehandlen synes at være faldende. Samtidig er pendlingen ud af kommunen stigende. Nogle butikker lukker - og ikke alle åbner igen. Der er mange spændende selvstændige butikker i bymidten, der er kendetegnet ved et særdeles godt bymiljø, men det er svært at være alene om indkøb, salg og markedsføring. Butikkerne i kanten af bymidten har svært ved at overleve. Butikkerne samler sig i stigende grad omkring Stengade, bycentret og den sydlige del af Stjernegade og Bjergegade. Hvad angår antallet af ansatte i detailhandlen falder den - modsat de fl este af nabokommunerne. Butikkerne er generelt små og nogle har derfor svært ved at leve op til de krav vi som forbruger stiller til udvalg. Investeringslysten er for lille blandt kædebutikker, der kan være med til fastholde Helsingørs opland. Nogle brancher (fx møbler og boligudstyr) er meget svagt repræsenteret og det betyder, at Helsingør risikerer at miste yderligere opland til ikke mindst Hillerød, hvor investeringslysten blandt de stærke kædebutikker er større. Allerede i dag foretrækker et fl ertal af borgerne i de to nabokommuner at handle i Hillerød frem for Helsingør. Mulighederne er der Muligheden for at udvikle detailhandlen i Helsingør vurderes at være gode. Helsingør tilbyder et bymiljø, der både er spændende og originalt - kvaliteter der Det viser undersøgelsen Omsætningen er kun steget svagt siden 1997 (2%) og kan ikke følge prisudviklingen Branchegruppen "øvrige udvalgsvarer" har haft størst vækst (30%) Dagligvareomsætningen er i løbende priser reduceret med 6% Beskeden vækst og en betydelig forbrugsstigning betyder, at den samlede dækningsgrad er faldet fra 126 til 114. Boligudstyr har en dækningsgrad på under 100. De fleste enkeltbrancher er repræsenteret. Udvalget er bredt, men ikke altid dybt Antallet af butikker er faldet - mest markant indenfor boligudstyr og dagligvarer Helsingørs opland er beskedent indenfor boligudstyr (boligindretning) og større forbrugssvarer (fx møbler, køkken, byggemarkeder) Bymiljøet er den vigtigste enkeltårsag til at vælge Helsingør by som indkøbssted - afstand, vaner og trafikale forhold (bl.a. parkering) afskrækker nogle Indkøb i Helsingør bymidte og Helsingør Bycenter kombineres ofte Indkøb i bymidten og Prøvestenscentret udgør to adskilte indkøbsoplevelser Helsingør bymidte har som regionalt center svagheder: Der er overvejenede små butikker og en lav andel af kædebutikker Mange selvstændigt drevne butikker skaber originalitet, men også en meget følsom detailhandel Der mangler investeringslyst blandt kædebutikker (fx kun én ny discountbutik siden 1997) En række stærke, oplandsskabende kædebutikker er fraværende Bymidten indsnævres detailhandelsmæssigt Prøvestenscentret har potentiale som modpol og supplement til bymidtens originalitet. God beliggenhed og plads. Omfanget af svenskehandlen er ikke undersøgt, men vurderes på grundlag af omsætningstal at være faldet markant Svenskehandlen er følsom for ydre påvirkninger (afgiftspolitik, valutaforhold, Øresundsbro mm) Internt i detailhandlen er der ønske om trafikale forbedringer i Helsingør, øget markedsføring og samarbejde Samarbejdet med Udvikling Nord er uklart for mange butiksindehavere 4

5 bør værnes om. Undersøgelsen tydeliggør dog samtidig, at skal Helsingør fastholde eller øge sit opland, så er der er behov for nye, stærke butikker - ikke mindst indenfor brancher hvor udbuddet er dag er begrænset (boligudstyr og større forbrugsvarer). Udgangspunktet bør så vidt muligt være bymidten, men kan lokaler eller byggemulighederne ikke fi ndes, bør nye butikker placeres i forbindelse med Prøvestenscentret. Butikker i bymidten og Prøvestenscentret skal supplere hinanden. Planloven er på vej til at blive ændret, som forventes at betyde, at det på sigt bliver vanskeligere at etablere butikker udenfor bymidten. Det vurderes dog ikke at få betydning for de nuværende planlægningsmæssige rammer og der kan derfor bygges nyt ved Prøvestenscentret. Der er allerede planer i gang for en udbygning af Prøvestenscentret. Et delområde er solgt med en ramme på m 2 til detailhandel og en lokalplan forventes offentliggjort i løbet af foråret Det anbefales, at lokalplanen indeholder en helhedsplan, som sikrer en velovervejet disponering af det samlede området ved Prøvestenscentret (trafi kalt og funktionelt). Kan det lykkes at skabe en synergieffekt og en klar rollefordeling mellem Prøvestenscentret og bymidten vil Helsingør stå stærkt i fremtiden. Det fordrer en klar strategi for detailhandelsudviklingen i bymidten og en kortlægning af byggemuligheder. Anbefalinger Helsingør bør sikres tilstrækkelige arealer til detailhandel - med den rigtige beliggenhed. Bymidten bør fastholdes som det primære område for udvalgsvarehandel Byen som en mærkevare»city Branding«er en af ti dens hot te mar keds førings be gre ber. Det drejer sig om at betragte og mar keds fø re byen som en mær ke va re og at se byens attraktioner som et sam let hele. For Helsingør handler det om at mar keds fø re han dels li vet i byen i sammen hæng med by ens øv ri ge for træf fe lig he der. Der kan fx fokuseres på at Helsingør er en smuk by. Attraktive butikker er ikke nok i sig selv. Der skal an dre kva li te ter til og de skal mar keds fø res! Til en at trak tiv han dels by hø rer fx også gode kul tur- og fri tid stil bud og et hyg ge ligt restaurations- og caféliv. Ligesom detailhandlen har tu ris men som sin hoved op ga ve at til træk ke flest mulige besøgende og det er derfor naturligt, at de to er hverv ar bej der tæt sammen, når det gæl der om at udvikle produk tets (byen) attraktivitet og tiltræk nings kraft. Koncepter som ikke kan indpasses i bymidten bør alene placeres i Prøvecentret eller ved Klostermosevej Nye butikker bør etableres meget tæt på eksisterende butikker, så butikkerne understøtter hinanden og gangafstandene minimeres Der bør fastsættes minimumsstørrelser for evt. nye butikker ved Prøvestenscentret for at sikre, at der kun etableres større butikker, som ikke kan indpasses i bymidten Prøvestenscentret har behov for et funktionelt og visuelt løft Et nyt kulturområde ved Kronborg og Helsingør Havn vil kunne styrke detailhandlen, hvis det bliver en integreret del af bymidten, hvor der skabes fysisk sammenhæng med den eksisterende bymidte Der bør alene satses på erhvervsområdet ved Klostermosevej til butikker med pladskrævende varegrupper Der skal sættes fokus på at tiltrække brancher hvor udbuddet i dag er beskedent (fx møbler, boligudstyr) Et robust plangrundlag er en forudsætning for at tiltrække oplandsskabende butikskoncepter. Et robust plangrundlag skaber investeringssikkerhed Butikker som Bahne, Jem & Fix, Elgiganten, Stadium er eksempler på stærke butikker, der mangler i Helsingør (men fi ndes i Hillerød) Nye detailhandelsbestemmelser øger behovet for en detaljeret gennemgang af byggemuligheder i bymidten - hvor og hvordan kan større butikskoncepter indpasses Kortlægning af byggemuligheder bør være en del af en samlet strategi for detailhandelsudviklingen i bymidten. Der bør sættes fokus på parkeringsforhold og infrastruktur i bymidten - under hensyn til bymiljøet (satsning på let tilgængelige parkeringsanlæg med direkte adgang fra randgaderne). Helsingør Kommune har i den forbindelse besluttet at indføre betalt parkering i bymidten fra Det er vigtigt at sikre en tydelig profi l i forhold til hvad Helsingør kan tilbyde og hvordan man fi nder det, herunder adgang til P-pladser Oplevelser og detailhandel går hånd i hånd. En styrkelse af kulturtilbud (fx biografer, teatre) vil kunne styrke detailhandlen Der bør sættes fokus på samarbejdet mellem Udvikling Nord, Helsingør Kommune og butikkerne. Mulighederne for at udbygge samarbejdet skal undersøges. Der bør sikres ensartede i åbningstider 5

6 Regionale forhold 6 Særlige oplandsforhold Med sin geografi ske beliggenhed fungerer detailhandlen i Helsingør under særlige konkurrenceforhold. Det nationale opland fi ndes kun mod syd og vest. Mod nord og øst er der hverken nationale trusler eller muligheder. Helsingør er en grænsehandelsby, hvor svenskerne fra øst udgør en væsentlig del af kundegrundlaget. I Danmark er de konkurrerende byer især Hillerød, men også Lyngby og København og i nogen grad også mellemstore byer som fx Hørsholm og Helsinge. Det er disse byer, der kæmper om de nordsjællandske kunders gunst - især hvad angår udvalgsvarer. Den fremtidige udvikling i detailhandlen i Helsingør Kommune vil således udadtil være påvirket af udviklingen i bl.a. disse byer samt andre, regionale udviklingstendenser som fx bosætningsog transportmønstre. Omfanget af den vigtige svenskehandel afhænger udadtil ikke mindst af valuta- og afgiftsudviklingen i Sverige, men også af udviklingen i "nabobyen" Helsingborg. Nedgang i antallet af arbejdspladser i detailhandlen Antallet af arbejdspladser i detailhandlen er en overordnet indikator på udviklingen. Efter en vækst i antallet af arbejdspladser i slutningen af 1990'erne, er antallet af arbejdspladser siden stagneret, og de senere år kan der konstateres en nedadgående tendens. Siden seneste analyse af detailhandlen i 1997 er antallet af arbejdspladser i detailhandlen samlet set faldet.* Der tegner sig et noget andet billede i de omkringliggende kommuner. Bortset fra Fredensborg-Humlebæk har alle oplevet fremgang med den største vækst i Lyngby-Taarbæk og Hillerød kommuner. Det skal bemærkes, at udviklingen i antallet af arbejdspladser kun er en overordnet indikator på udviklingen, da fx detailhandelsvirksomheder uden salg til private i visse tilfælde også indgår i statistikken. Karakteristik af Helsingørs handelsopland Helsingørs handelsopland er undersøgt i en telefoninterview-analyse, som er behandlet i kapitlet "Kunde- og oplandsanalyse". Analysen viser stor variation i oplandets størrelse og intensitet afhængig af varegruppe. Det "maksimale" opland strækker sig ind i de to nabokommuner, men aftager hurtigt i styrke. Der er relativ langt fra nabokommunerne til Helsingørs beliggenhed i hjørnet af Helsingør Kommune. Detailhandelsstruktur i handelsoplandet Helsingør By spiller alene på grund af sin størrelse en afgørende rolle i detailhandlen i handelsoplandet. De øvrige byer i oplandet har andre roller, afhængig af beliggenhed, størrelse osv. Espergærde og Hornbæk er andre væsentlige handelsbyer i Helsingør Kommune. Espergærde er kendetegnet ved at have et solidt opland i dagligvarehandlen. I udvalgsvarehandlen står byen noget svagere. Espergærde trækker dog også kunder til fra Humlebæk. Hornbæk er kendetegnet ved en relativ stærkt detailhandel set i forhold til byens størrelse. Turismen spiller en helt afgørende rolle. Udvalgsvarehandlen domineres af butikker med glaskunst, keramik, gallerier og andre turismerelaterede produkter. I Ålsgårde er detailhandlen også i overvejende grad baseret på lokal handel samt turisme, der yder et væsentligt bidrag til omsætningen. I Tikøb og Kvistgård er detailhandlen alene baseret på lokal handel. Handelsbyer baseret på turisme er i mindre grad påvirket af konkurrencen fra de større byer, end byer uden væsentlig, turismerelateret handel. Udvikling i antal arbejdspladser i detailhandlen ("antal arbejdspladser i detailhandel og reparationsvirksomheder undtagen biler") Udvikling i antal arbejdspladser i detailhandlen i Helsingør Kommune Lyngby- Taarbæk Farum Fredensbo rg- Humlebæk Græsted- Gilleleje * Fra 2003 er der foretaget revisioner som medfører et databrud. Helsinge Helsingør Hillerød Hørsholm

7 Konkurrenceforhold i regionen Detailhandlen i Helsingør befi nder sig særligt i udvalgsvarehandlen i en regional konkurrence med byer uden for det primære handelsopland. Som det fremgår af analyserne i afsnittet "Butiksstruktur i Helsingør Kommune" er byens position i den regionale konkurrence svækket siden seneste analyse fra En del af forklaringen formodes at være vigende svenskehandel. En undersøgelse fra Hillerød indikerer, at konkurrenceforholdet til Hillerød er relativt stabilt. Handelsbalancen i Hillerød har været næsten uændret i perioden Pendlingen stiger Pendlingen i hovedstadsregionen er stigende. Mens dagligvarer købes tæt på bopælen er der en tydelig tendens til at udvalgsvarer også købes i forbindelse med arbejde - hvis udvalget er rigtigt. I København er der siden 1997 etableret to store butikscentre: Fields med 130 butikker og Fisketorvet med 100 butikker. Stigende pendling bringer detailhandlen i Helsingør Kommune i en skærpet konkurrencesituation. Mindre svenskehandel Turismen spiller en vigtig rolle for detailhandlen, særligt i Helsingør by. I»Undersøgelse af den udenlandske éndagsturisme i Danmark 2003«af Danmarks Turistråd vurderes den samlede handel i Frederiksborg Amt via Helsingør/Helsingborg færgerne at udgøre 837 mio. kr. (2003-priser). Rapporten vurderer, at hovedparten omsættes i Helsingør. Forudsat, at de 837 mio. kr. sættes som maksimum for omsætningen i Helsingør i 2003, er der tale om en stigning på godt 100 mio. kr. (løbende priser) i forhold til ICP s vurdering på 725 mio. kr. fra I nærværende undersøgelse er svenskehandlen ikke undersøgt specifi kt, men de indsamlede data for 2005 skaber ikke grundlag for at vurdere omsætningen højere end 300 mio. kr. At der de seneste 3 år skulle være sket mere end en halvering af omsætningen er dog meget tvivlsomt selvom Sveriges medlemsskab af EU (1995) og en faldende svensk kronekurs har været med til at svække svenskehandlen. Noget tyder på, at rapporten fra 2003 overvurderer omsætningen fra svenskehandlen. Afstande Fra Helsingør til: Græsted 24 km Gilleje 28 km Fredensborg 17 km Humlebæk 11 km Lyngby 35 km København 45 km Den regionale detailhandelsstruktur som angivet i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Helsinge Gilleleje Hornbæk Ålsgårde Græsted Helsingør Hillerød Vurdering af Helsingørs handelsopland Fra Hillerød til: Græsted 20 km Gilleje Fredensborg Humlebæk Fredensborg Espergærde Humlebæk Nivå Hørsholm Lyngby 24 km 11 km 19 km Fra Helsinge til: Græsted 9 km Gilleleje 16 km Fremtidig befolkningsudvikling Den fremtidige udvikling i detailhandlen påvirkes også af befolknings- og forbrugsudviklingen. I kommuneplanen forventes en svag befolkningstilbagegang i de kommende år. Det kan lægge en dæmper på den fremtidige forbrugsudvikling. Befolkningsudviklingen afhænger dog af mange faktorer, og ændringer i pendlings- og fl yttemønstre kan betyde, at befolkningsudviklingen bliver anderledes end forventet. Derfor er der i kapitlet "Vurdering af fremtidige udviklingsmuligheder" opstillet alternative scenarier for den fremtidige befolknings- og forbrugsudvikling. 7

8 Butiksstruktur Udviklingen i antallet af butikker samt omsætningen i butikkerne er centrale parametre i vurderingen af detailhandlens udvikling. Antallet af butikker samt bruttoetagearealer er opgjort for 2006, mens omsætninger er opgjort for Udgangspunktet for butikkernes eksistens har været et butiksudtræk leveret af Helsingør Kommune. Listen er efterfølgende kontrolleret via KRAK og besigtigelse. Omsætningen i butikkerne er vurderet af en revisor, som har besøgt butikkerne og spurgt om omsætningen i Hel singør Kommune orienterede før be sø g- et butikkerne om undersøgelsen pr. brev. Nogle butikker har ikke ønsket at oplyse omsætningen. Her har revisoren skønnet omsætningen på baggrund af branche, størrelse, beliggenhed, samt erfaringer med detailhandelsanalyser fra en lang række andre byer. Omkring halvdelen af butikkerne har ønsket at oplyse omsætningen. I resten at butikkerne er omsætningen skønnet. Det betyder, at resultaterne er forbundet med nogen usikkerhed. Der skelnes generelt mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikker, samt butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikker omfatter købmænd, kiosker, discountbutikker, slagtere, bagere, specialforret- Forbrug Forbruget i Helsingør Kommune er beregnet med udgangspunkt i forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik. I Helsingør Kommune er forbruget pr. person pr. år opgjort til: Dagligvarer: Beklædning: Boligudstyr: Øvrige udv.: kr kr kr kr. Dækningsgrad På baggrund af forbrugsberegningen samt analysen af omsætningen i butikkerne er der foretaget en beregning af detailhandlens "dækningsgrad" fordelt på varegrupper. Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsætningen i butikkerne i kommunen samt indbyggernes forbrug. Nøgletal Antal butikker Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv I alt * Samlet bruttoetageareal (m 2 ) Omsætning incl. moms (mio. kr)** , faste priser (1997=indeks 100) Omsætning pr. m Forbrug (mio. kr.)** Dækningsgrad For større dagligvarebutikker er omsætning og arealer i 2005 fordelt på hovedbrancher. * Siden 1998 er Planloven ændret, så fl ere varegrupper kan karakteriseres som pladskrævende. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper indgår ikke i ovenstående tabel. ** Årets priser. Fra er forbrugerprisindekset steget med 18%.

9 Helsingør Espergærde Hornbæk Ålsgårde Snekkersten Kvistgård Tikøb Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv Pladskrævende Total Butikker fordelt på byer (postnumre). ninger mv. Udvalgsvarebutikker omfatter tøj, sko, isenkram, radio, tv, boghandel mv. Nogle butikker handler med både daglig- og udvalgsvarer. Det gælder især de store varehuse som fx Føtex. En række nøgletal om udviklingen i detailhandlen fremgår af tabellen på modstående side. Færre butikker og lavere dækningsgrad Det samlede antal butikker i kommunen er opgjort til 401 og fordelingen fremgår på modsatte side. Knap 70% (286) er beliggende i Helsingør, og placeringen af butikkerne fremgår af kortet nedenfor. Størst koncentration fi nder man indenfor beklædning, hvor 76% (62) fi ndes i kommunens hovedby. Indenfor dagligvarebutikker er tallet 67% (103). Espergærde og Hornbæk er generelt bredt forsynet med butikker, men bevæger man sig længere ned i bystørrelse er forsyningen mere spinkel og koncentreret omkring dagligvarebutikker. Dækningsgraden dvs. forholdet mellem omsætningen i butikkerne og kommunen og de penge som kommunens borgere forbruger er i perioden faldet fra ca. 126 i 1997 til ca. 114 i Udviklingen i dagligvarehandlen I 1997 var der 181 dagligvarebutikker i Helsingør Kommune. Ultimo 2006 var tallet 154, og der er dermed sket et fald i antallet af dagligvarebutikker. Alle brancher indenfor dagligvarer er repræsenteret. Butiksstruktur i Helsingør Kommune. Helsingør bymidte (defi neret som området indenfor Trækbanen, Kronborgvej, Havnegade og Jernbanegade) vist i højre hjørne. 9

10 På trods af nedgangen i antallet af butikker er det samlede bruttoetageareal næsten uændret. Det skyldes sandsynligvis, at der er etableret enkelte nye discountbutikker, som er betydeligt større end de mindre dagligvarebutikker, der lukket i samme periode (fx kiosker og købmænd), og at der er sket udvidelser af eksisterende butikker. Omsætningen i dagligvarehandlen i Helsingør Kommune er i samme periode reduceret fra ca. 1.8 mio. kr. i 1997 til ca. 1.7 mio. kr. i 2005, dvs. et fald i årets priser på ca. 6%. Omregnet til faste priser er der tale om et reelt fald på 20%. Knap 30% af omsætningen i dagligvarehandlen i kommunen i Helsingør bymidte, hvilket er ca. samme andel som i Dagligvareomsætningen i bymidten vurderes at være faldet med ca. 50 mio. kr. Da dagligvareforbruget generelt vurderes at være vokset med ca. 10% i perioden antyder det, at svenskehandlen er faldet ganske betydeligt. Dagligvarehandlen i resten af kommunen er kendetegnet ved en relativt decentral stuktur med dagligvareforsyning i Espergærde, Hornbæk, Ålsgårde, Kvistgård, Tikøb, Saunte, Gurre og Nygård. I Hornbæk spiller turismen en vigtig rolle for omsætningen. Den gennemsnitlige dagligvarebutik omsatte mindre pr. m 2 bruttoetageareal i 2005 ( kr. pr. m 2 ) end i 1997 ( kr. pr. m 2 ). I perioden har der været en moderat vækst i befolkningens dagligvareforbrug. Dækningsgraden er i samme periode faldet fra ca. 135 i 1997 til ca. 127 i Der er tale om et markant fald, som ikke alene kan tilskrives generelle usikkerheder. Tallene tyder på, at svenskehandlen - som udgør en stor del af dagligvarehandlen - har været faldende i perioden. Dette underbygges af de kraftige valuta- og afgiftsændringer, der er sket i Sverige. Dagligvarebutikker i Helsingør Kommune. Dagligvarehandlen i bymidten spiller en vigtig, men ikke altdominerende rolle. Ud af 154 dagligvarebutikker ligger omkring en trediedel af butikkerne i Helsingør bymidte. Strukturen er stadig relativ decentral, men de største butikker ligger i Helsingør. 10

11 Erfaringer fra andre byer viser, at de større byer generelt ikke øger deres opland i dagligvarehandlen - nogle taber endda opland pga. åbning af fl ere discountbutikker i mindre og mellemstore byer. Analysen viser, at der er relativt få, store dagligvarebutikker og mange små i kommunen. Ni butikker har et bruttoetageareal på over 1000 m 2, mens 14 dagligvarebutikker har et areal på mellem 500 og 1000 m 2. I bymidten dækker Kvickly på Stjernegade og Føtex i bycentret størstedelen af dagligvareforsyningen og det er bemærkelsesværdigt, at der ingen discountbutikker er. Udenfor bymidten er byen generelt velforsynet med dagligvarebutikker. Der er sket enkelte ændringer i butikssammensætningen; bl.a. er der åbnet en ny discountbutik (Fakta). Udviklingen følger dog ikke, hvad man har set på landsplan, hvor antallet af discountbutikker i samme periode er steget fra ca. 700 til over butikker. Det skønnes at discountbutikkerne i Helsingør kommune har en markedsandel på ca. 15% af dagligvareomsætningen, og dermed et stykke under landsgennemsnittet på ca. 23%. Væsentlige strukturelle ændringer er, at antallet af mindre dagligvarebutikker (kiosker, bagere mm) er faldet fra 96 til 51 for butikker under 50 m 2 salgsareal. Hertil kommer at IRMA på Stengade er lukket, og fl ere supermarkeder har indgået samarbejde med SuperBest kæden. Udviklingen i udvalgsvarehandlen I udvalgsvarehandlen skelnes der mellem beklædning (primært tøj og sko), boligudstyr (fx tæpper, radio/tv, isenkram, farvehandlere) og øvrige udvalgsvarer (fx boghandel, optikere, guldsmede, cykler, musik, sportsforretninger). Butikker, der forhandler»særligt pladskrævende varegrupper«(fx biler, møbler og køkkener), er behandlet særskilt på side 14. Beklædningsbutikker i Helsingør Kommune. Koncentrationstendenserne er tydelig. Ud af 82 beklædningsbutikker ligger 59 butikker i Helsingør bymidte. Der er 12 beklædningsbutikker i Espergærde. 11

12 Udvikling i handlen med beklædning Antallet af beklædningsbutikker er i perioden fra 1997 til 2005 faldet fra 90 til 82. Alle syv enkeltbrancher indenfor beklædning er repræsenteret. Sammen med nedgangen i antallet af butikker er der sket forandringer i butiksstrukturen. Især i Bjergegade er nedgangen tydelig, men også Stengade har oplevet nedgang i antallet af beklædningsbutikker. Flere steder er butikker erstattet af nye, men kun få steder inddrages nye butikslokaler. Generelt er udviklingen mere dynamisk og mindre stabil end i dagligvarehandlen. Få nye, stærke kædebutikker er kommet til; fx Solid og Vila. Brut- toetagearealet ligger uændret på ca m 2. Det er generelt meget små butikker, der er lukket og ikke erstattet af nye. Omsætningen i handlen med beklædning er steget markant fra ca. 368 mio. kr. i 1997 til ca. 442 mio. kr. i 2005, dvs. en vækst på 20%. Væksten udhules dog næsten af prisstigninger. Omregnet til faste priser er væksten således mere beskeden - 2%. Hovedparten af omsætningen ligger i bymidten. Da bruttoetagearealet er uændret er den gennemsnitlige omsætning pr. m 2 bruttoetageareal dog steget fra ca kr. pr. m 2 i 1997 til ca kr. pr. m 2 i Det indikerer, at der er butikker, der lever og har det rigtig godt. Der er dog ingen tvivl om, at man også i de kommende år vil se butikker, der lukker og erstattes af nye. Knap 15 beklædningsbutikker skønnes at have en omsætning på under 2 mio. kr. Den positive udvikling hænger tæt sammen med, at man i perioden har set en markant vækst i forbruget indenfor beklædning. På trods af en kraftig omsætningsstigning er dækningsgraden således faldet fra ca. 130 i 1998 til ca. 110 i Det vurderes, at svækkelsen især er sket i kraft af, at Helsingør bymidte tiltrækker mindre handel fra nabokommunerne. 34 ud af 62 butikker med boligudstyr ligger i Helsingør bymidte. I Espergærde og Hornbæk fi nder man henholdsvis 10 og 7 butikker med boligudstyr. 12

13 Udvikling i handlen med boligudstyr I kategorien»boligudstyr«er antallet af butikker faldet fra 92 i 1997 til 62 i Det skyldes bl.a. at en del af butikkerne fra 98-undersøgelsen jvf. Planloven er fl yttet til kategorien "Pladskrævende varegrupper" (møbelbutikker, salg af byggematerialer mm). Alle 16 enkeltbrancher indenfor boligudstyr er repræsenteret. Der er i perioden kun åbnet ganske få store butikker. Blandt de nye butikker kan nævnes Merlin, Superkram og Beckmanns. Det er især mindre, enkeltmandsejede butikker der er lukket, men også Skousen på Kongevejen, som er en væsentlig "spiller" på markedet for husholdningsmaskiner er lukket. I stedet er der åbnet en El- Salg på Kongevejen. Det samlede bruttoetageareal til handel med boligudstyr er i perioden faldet fra ca m 2 i 1997 til ca m 2 i Til gengæld er omsætningen steget fra ca. 462 mio. kr. i 1997 til ca. 480 mio. kr. i Omsætningen pr. m 2 bruttoetageareal er derfor også øget væsentligt fra ca kr/m 2 til kr/m 2. Forbruget til boligudstyr er i samme periode steget markant. På trods af en svag omsætningsfremgang er dækningsgraden således faldet fra 103 til 88. Dermed står Helsingør Kommune svagt i handlen med boligudstyr, hvilket bekræftes af oplandsundersøgelsen på side 20. I forhold til såvel omsætning som butikkernes placering er Helsingør bymidte mindre dominerende end i handlen med beklædning. Øvrige udvalgsvarer I hovedkategorien»øvrige udvalgsvarer«er antallet af butikker uændret - 66 butikker i 1997 mod 65 butikker i af 24 enkeltbrancher indenfor øvrige udvalgsvarer er repræsenteret. Bruttoetagearealet er steget fra ca m 2 i 1997 til ca m 2 i Stigningen er sket udenfor Helsingør bymidte, idet arealet er uforandret her. Opgørelsen er dog forbundet med nogen usikkerhed, bl.a. fordi det i nogle til- 42 ud af 65 butikker med øvrige udvalgsvarer ligger i Helsingør bymidte. I Espergærde og Hornbæk fi nder man henholdsvis 6 og 5 butikker indenfor denne hovedbranche. 13

14 fælde skønnes, at der er tale om butikker, der ikke blev registreret i 1998-analysen. Den samlede omsætning i Helsingør Kommune for øvrige udvalgsvarer er steget fra ca. 221 mio. kr. i 1997 til ca. 289 mio. kr. i 2005, dvs. en vækst på ca. 30%. Omregnet til faste priser svarer det til en reel vækst på 11%. Omsætningen pr. m 2 bruttoetageareal er øget en smule. Forbruget i kategorien øvrige udvalgsvarer er i samme periode steget voldsomt, hvilket betyder at dækningsgraden er faldet fra 115 til 107. Alene siden 2000 har forbrugsstigningen været 35-40%. Butiksstørrelser For at belyse konkurrenceforhold og arbejdsdeling mellem bymidten og Prøvestenscentret er der foretaget en analyse af butiksstørrelserne. Analysen viser, at der er en stor overvægt af mindre butikslokaler i bymidten. Mere end 60% af butikkerne er mindre end 200 m 2 bruttoetageareal, hvilket bl.a. skyldes strukturen i den historiske bygningsmasse. I Prøvestenscentret er billedet mere broget. Her er såvel store som små butikker. Analysen viser, at der er i forhold til butiksstørrelser kun er en begrænset "arbejdsdeling" mellem de to områder. Butiksstørrelserne har bl.a. betydning for mulighederne for fremtidige strukturændringer i den eksisterende butiksmasse, fx indpasning af nye butikskoncepter. Eksempelvis stiller en række, moderne kædebutikker krav om relativt store butiksarealer, mens mindre specialbutikker (fx forhandlere af kunst og gaveartikler, vinhandlere og kiosker) ofte kun har brug for mindre lokaler. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper Butikker med "særligt pladskrævende varegrupper" - bl.a. bilforhandlere, køkkenbutikker og havecentre - udgør en særlig kategori, da planloven giver større muligheder at placere disse butikker uden for bymidterne, fx i erhvervsområder. 3 ud af 38 butikker med pladskrævende varegrupper ligger i Helsingør bymidte. 16 butikker ligger i erhvervsområderne ved Klostermosevej bl.a. Silvan, Aubo Køkken og Bad samt en række bilforretninger. 14

15 Kæde og attraktion. Det er værd at bemærke, at samtlige butikker i Helsingør Bycenter i kædebutikker <100 m m2 Helsingør Kommune Antal butikker i bymidten fordelt på størrelse m2 Bruttoetageareal m2 Helsingør Bymidte * Kilde: Institut for Centerplanlægning m2 Slagelse Bymidte* Hillerød Bymidte* Attraktion 2,9 3,1 - - Kædetilknytning Det skønnes, at der var ca. 15 butikker med særligt pladskrævende varegrupper i 1997, og 38 butikker i Den store stigning dækker bl.a. over at defi nitionen af pladskrævende varegrupper i 2002 blev ændret til også at indeholde butikker med møbler, køkkenelementer o.lign. 7 ud af 9 enkeltbrancher er repræsenteret. Hovedparten af butikkerne og bruttoetagearealet ligger i erhvervsområderne i den sydvestlige del af Helsingør, hvor analysen viser at der de senere år er sket en stigende koncentration af butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Siden 1997 er der bl.a. åbnet bilforretninger og AUBO Køkken & Bad. Arealet i butikker med særligt pladskrævende varegrupper skønnes at være ca m 2 bruttoetageareal i Opgørel- 45% 45% 49% 49% sen er forbundet med betydelig usikkerhed, da det er vanskeligt at vurdere bruttoetagearealet i denne butikstype. I 1998-undersøgelsen blev bruttoetagearealet opgjort til m 2. Bilforhandlere er den dominerende butikstype i kategorien særligt pladskrævende varegrupper. Ca. 2/3 af butikkerne og halvdelen af bruttoetagearealet er bilforhandlere. De øvrige butikker er bl.a. møbelforretninger (fx Mipa Møbler, Drømmeland), bygge- og tømmerhandler (fx Silvan, Hornbæk Trælast), køkkenbutikker (fx AUBO, Skab Selv), forhandlere af lystbåde samt et enkelt havecenter. Attraktion og kædetilknytning I forbindelse med besigtigelsen af butikkerne i Helsingør Kommune er attraktionen af hver enkel butik blevet vurderet. I vurderingen ind- Arealer for butikker i henholdsvis Prøvestenscentret og Helsingør bymidte Antal butikker i Prøvestenscentret fordelt på størrelse <100 m m m2 Bruttoetageareal m m2 går bl.a. butikkens beliggenhed og facadeindretning, men også indretning, sortiment og disponering af arealerne, og er et udtryk for, hvordan en "almindelig" forbruger vil vurdere butikken. Den gennemsnitlige attraktion fremgår af skemaet til venstre. Overordnet betragtet vurderes attraktionen at være højest blandt butikker i bymidten. Beklædningsbutikkerne vurderes at være mest attraktive. Det er endelig foretaget en registering af butikkernes organiseringsgrad. Det kan konstateres, at kædetilknytningen er relativ lav i bymidten (44%). Det peger i retning af, at der mangler butiksprofi ler, der normalt fi ndes i af byer af tilsvarende størrelse. Modsat er det også udtryk for en vis originalitet i butiksbestanden. Til sammenligning er kædetilknytningen i Hillerød og Slagelse 49%. Kædebutikker Butiksstrukturkommissionen fastslår i sin rapport fra 2002, at den stør ste tiltrækningskraft i en by, er tilstedeværelsen af nationale og internationale bu tiks kæ der. I Helsingør er der mange selv stæn di ge bu tik ker, der mar keds fø rer sig un der eget navn, og som i kraft af dygtig købmandsskab har skabt en god forretning, men det er generelt ikke den type bu tik ker, der giver byen den detailhandels mæssige til træk nings kraft. I det fortsatte arbejde med at øge Helsingørs at trak tivitet, er det vigtigt at være op mærk som på, at kædebutikker ne oftest giver byen den største til træk - nings kraft. For at øge Helsingørs op land er det afgøren de, at der etableres flere stærke kæde bu tik ker sam ti dig med, at Helsingørs unikke egen ska ber fast hol des og tydeliggøres. 15

16 Kunde- og oplandsanalyse Som en del af detailhandelsanalysen blev der august 2006 gennemført en kunde- og oplandsundersøgelse blandt borgere i Helsingør, Fredensborg-Humlebæk og Græsted-Gilleje kommuner. Formålet var at kortlægge indkøbsvanerne, samt at vurdere oplandet til Helsingør bymidte. I interviewene er bl.a. spurgt til forbrugs-, transport- og indkomstmønster, samt årsager til at vælge eller fravælge Helsingør bymidte som indkøbssted. Indkøbsture til Helsingør og andre byer Helsingør dominerer i det nære opland Målt på indkøbsfrekvens er Helsingør den mest dominerende handelsby i oplandet som helhed. 30% af respondenterne i det undersøgte område foretager indkøb i Helsingør mindst én gang om ugen. Ser man alene på de to nabokommuner er Hillerød en vigtigere handelsby end Helsingør. De mindre lokale byer har samlet set en meget trofast kundekreds. Over 70% af de adspurgte borgere handler i mindre, lokale byer mindst en gang om ugen. Udenfor oplandet (Græsted-Gilleje, Fredensborg-Humlebæk og Helsingør) er Helsinge og Hillerød de mest besøgte byer, men også København og Hørsholm benyttes i nogen grad som indkøbsby blandt borgerne i det undersøgte opland. Undersøgelsen viser så- Interviewundersøgelsens dækningsområde Der er telefoninterviewet i alt 505 personer fordelt på borgere i Helsingør, Fredensborg-Humlebæk og Græsted-Gilleleje kommuner: Helsingør 201 Fredensborg-Humlebæk 151 Græsted-Gilleleje Græsted-Gilleleje 201 Helsingør 151 Fredensborg-Humlebæk Interviewene udgør samlet knap 1% af husstandene i det undersøgte opland. Analyseoplandets størrelse og antal respondenter blev fastlagt i en ressourcemæssig afvejning. Det primære formål har været at få fastlagt oplandsforholdene og der er derfor interviewet relativt fl ere i omegnskommunerne end i Helsingør. I de to oplandskommuner er knap 2% af husstandene tilfældigt udpeget og kontaktet - i Helsingør under 1%. Resultaterne kan derfor ikke bruges til at give et dækkende billede af det totale forbrug i Helsingør. Baggrundsoplysninger Axeltorv Oplandet er inddelt i 2 zoner: - Zone 1 bestående af Helsingør Kommune (201 interviews fordelt på 50 i Helsingør, 40 i Hornbæk, 40 i Ålsgårde, 40 i Espergærde og 31 i de øvrige opland) - Zone 2 bestående af oplandet udenfor Helsingør Kommune (304 interviews). Zone 2 består af Fredensborg-Humlebæk (151 interviews) og af Græsted- Gilleleje Kommune (153 interviews). 16

17 Det viser undersøgelsen Helsingør er den dominerende handelsby i det nære opland Fredensborg-Humlebæk er i højere grad end Græsted-Gilleleje orienteret mod Helsingør ledes, at det undersøgte område ikke alene udgør sit eget handelsopland. Selv blandt borgere fra Helsingør Kommune er der relativ mange der også handler udenfor området. 65% handler af og til i Hillerød og halvdelen af og til i København. Afstanden bestemmer indkøbsfrekvensen Der er en meget tydelig tendens til, at jo længere væk man bor fra Helsingør - jo sjældnere handler man i byen. Blandt interviewpersonerne i Helsingør Kommune handler 55% i Helsingør mindst en gang om ugen, mens det blandt interviewpersoner udenfor kommunen kun er tilfældet for ca. 12% af de adspurgte. Målt på indkøbsfrekvens aftager oplandsstyrken markant udenfor kommunegrænsen. Her handler 90% i lokale byer mindst en gang om ugen, men også Helsinge og Hillerød besøges oftere end Helsingør. Blandt respondenterne i Helsingør Kommune er besøgsfrekvensen til byer udenfor kommunen lav. København fører an, men kun 15% handler i hovedstaden min. én gang om måneden. Indenfor kommunegrænsen er det værd at bemærke, at Espergærde besøges mindst én gang om ugen af en trediedel af de adspurgte. Geografi sk afspejler de foretrukne handelsbyer i nabokommunerne, hvor man bor. Som nævnt besøges Hillerød hyppigere end Helsingør blandt de adspurgte i zone 2. En nærmere analyse viser, at Hillerød trækker kunder fra begge omegnskommuner: 18% fra Græsted-Gilleleje besøger Hillerød mindst én gang om ugen - i Fredensborg- Humlebæk er tallet 15%. Dagligvarer Dagligvarer indkøbes lokalt både af borgere inden og uden for Helsingør Kommune Kun 3 % uden for Helsingør Kommune bruger minimum halvdelen af dagligvarebudgettet i Helsingør Helsinge og Hillerød trækker mere forbrug af dagligvarer fra nabokommunerne end Helsingør Udvalgsvarer 50% af borgerne inden for kommunen lægger mindst halvdelen af forbruget af beklædning og øvrige udvalgsvarer i Helsingør Kun 30 % af borgerne inden for kommunen lægger mindst halvdelen af forbruget af langvarige forbrugsgoder i Helsingør 5-12 % (afhængig varegruppe) af borgerne i nabokommunerne lægger mindst halvdelen af forbruget af udvalgsvarer i Helsingør Helsingør står i nabokommunerne stærkest inden for beklædning og svagest inden for langvarige forbrugsgoder Helsingør har især inden for langvarige forbrugsgoder en stærk konkurrent i Hillerød Indkøbsfrekvens i udvalgte byer - oplandet zoneopdelt. Indkøbsfrekvens fordelt på opland Udenfor Helsingør Kommune (304 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcenter Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør Indenfor Helsingør Kommune (201 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcenter Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Flere gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang hver tredje uge En gang hver fjerde uge En gang hver anden måned Sjældnere Aldrig Ved ikke 17

18 Forbrugets fordeling Undersøgelsen giver et godt indblik i, hvor forbrugerne i oplandet lægger deres penge til detailhandel - både i forhold til varegrupper og indkøbssted. Varegrupperne er inddelt i fi re grupper: Dagligvarer Beklædning Langvarige forbrugsgoder (fx møbler, inventar til køkken/bad, byggematerialer) Øvrige udvalgsvarer (fx radio/tv, isenkram, musik, legetøj mv.) Forbrugets fordeling på byer På graferne herunder er forbruget fordelt på byer og varegrupper. Graferne viser, at forbrugsmønstret især afhænger af om der tale om dagligvarer eller udvalgsvarer. Helsingør er den dominerende handelsby i det nære opland, men især hvad angår de større forbrugsgoder, har byen stærke konkurrenter udenfor kommunen. Dagligvarer Omkring 15% af interviewpersonerne i oplandet lægger mindst halvdelen af dagligvarebudgettet i Helsingør. Dermed står Helsingør stærkest, men forbruget fordeler sig generelt på mange byer, hvilket illustrerer at indkøb er lokalt orienteret. Borgerne i Helsingør Kommune kører meget sjældent ud af kommunen for at købe dagligvarer. Oplandets forbrug fordelt på varegrupper og byer. Eksempelvis viser nedenstående diagram ("Forbrug til dagligvarer"), at ca. 5% af de adspurgte i Helsingør Kommune handler alle (=100%) deres dagligvarer i Espergærde. Udenfor Helsingør Kommune (304 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcent Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør Indenfor Helsingør Kommune (201 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcent Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Forbrugsandel: 100% Forbrug til dagligvarer 75-99% 50-74% 25-49% 15-24% 1-14% Andel af adspurgte (%) Udenfor Helsingør Kommune (304 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcent Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør Indenfor Helsingør Kommune (201 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcent Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør Forbrug til beklædning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Forbrugsandel: 100% 75-99% 50-74% 25-49% 15-24% 1-14% Andel af adspurgte (%) 18

19 Ses der alene på nabokommunerne spiller Helsingør kun en beskeden rolle. Kun 3% bruget mindst halvdelen af dagligvarebudgettet i Helsingør og over halvdelen handler aldrig dagligvarer i Helsingør. Såvel Helsinge som Hillerød trækker mere forbrug i nabokommunerne end Helsingør. Langt størstedelen af forbruget lægges dog i den lokale by. Udvalgsvarer Hvad angår udvalgsvarer dominerer Helsingør i Helsingør Kommune (zone 1). Indenfor beklædning og øvrige udvalgsvarer lægger omkring halvdelen af de adspurgte i kommunen mindst halvdelen af forbruget i Helsingør. Værre ser det ud i nabokommunerne (zone 2), hvor Helsingør har væsentligt sværere ved at trække kunder fra - især indenfor langvarige forbrugsgoder (fx byggematerialer og møbler). Afhængig af varegruppe lægger 11-25% i omegnskommunerne mindst en fjerdedel af budgettet i Helsingør. Beklædning står stærkest skarpt forfulgt af øvrige udvalgsvarer trækker fl est til. Generelt trækker Hillerød et større forbrug end Helsingør i nabokommunerne. Også København er en væsentlige konkurrent - især indenfor langvarige forbrugsgoder, hvor Helsingør overgås af såvel Hillerød som København og Helsinge. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at de lokale byer har så stor andel af forbruget til udvalgsvarer. Udenfor Helsingør Kommune (304 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcent Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør Indenfor Helsingør Kommune (201 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcent Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør Forbrug til langvarige forbrugsgoder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Forbrugsandel: 100% 75-99% 50-74% 25-49% 15-24% 1-14% Andel af adspurgte (%) Udenfor Helsingør Kommune (304 svar) Forbrug til øvrige udvalgsvarer Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcent Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør Indenfor Helsingør Kommune (201 svar) Andre steder Små lokale byer København Lyngby Storcent Hørsholm Helsinge Hillerød Espergærde Helsingør Andel af adspurgte 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% (%) Forbrugsandel: 100% 75-99% 50-74% 25-49% 15-24% 1-14% 19

20 Forbrugets fordeling i og udenfor Helsingør På graferne til højre er foretaget en opgørelse over det forbrug, der lægges i Helsingør fordelt på forbrugernes hjemkommuner. Dagligvarer Dagligvarer købes ofte lokalt dvs. i kort afstand til bopælen. Det er derfor ikke overraskende, at en større del af forbrugerne i Helsingør Kommune foretager derfor deres dagligvareindkøb i Helsingør end folk fra omegnskommunerne. Blandt de adspurgte i Helsingør Kommuner, bruger mere end 40% mindst en fjerdel af dagligvarebudgettet i Helsingør. I oplandet udenfor Helsingør Kommune giver mere end 50% udtryk for, at de aldrig handler aldrig dagligvarer i Helsingør. Borgere i Græsted-Gilleje er mindre orienteret mod Helsingør end borgere i Fredensborg- Humlebæk. Forbrugernes indkøb af dagligvarer i Helsingør. En stor del af respondenterne fra omegnskommunerne handler aldrig dagligvarer (=0%) i Helsingør by. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forbrugernes indkøb af dagligvarer i Helsingør by Fredensborg-Humlebæk K. Græsted-Gilleje K. Helsingør K. 0% 1-14% 15-24% 25-49% 50-74% 75-99% 100% Forbrugernes indkøb af beklædning i Helsingør by Fredensborg-Humlebæk Græsted-Gilleje Helsingør 0% 1-14% 15-24% 25-49% 50-74% 75-99% 100% Andel af forbrug (%) Forbrugernes indkøb af beklædning i Helsingør. En fjerdedel af de adspurgte fra Fredensborg-Humlebæk bruger min. 25% af beklædningsbudgettet i Helsingør. Andel af forbrug (%) 20

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Detailhandelsanalyse Kerteminde

Detailhandelsanalyse Kerteminde Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 3 INDHOLD 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 10 BUTIKSANALYSE 20

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Udsigter for julehandlen 2007

Udsigter for julehandlen 2007 Udsigter for julehandlen 2007 Analysenotat 20. november 2007 Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på det kommende juleindkøb. Til trods for at den seneste tid

Læs mere

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009

Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009 Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Detailhandelsrapport, Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos:

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Detailhandelsanalyse

Detailhandelsanalyse HVIDBJERG Detailhandelsanalyse Struer Kommune STRUER DETAILHANDEL HJERM Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse i Struer Kommune, 2011 COWI A/S i samarbejde med Struer Kommune Fotos: COWI A/S Layout:

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT INDHOLD 4 SAMMENFATNING 6 BYEN & PROJEKTET 10 DETAILHANDLEN I HOLBÆK KOMMUNE 12 OMKRINGLIGGENDE HANDELSBYER 15 OPLANDSANALYSE 22 EFFEKTER AF UDBYGNING

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Udkast 12. marts 2015 Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout & fotos af COWI A/S Februar 2015 INDHOLD Detailhandlen i 10 byer Aarhus - 260.000 indbyggere Kolding

Læs mere

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2009 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2013 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout:

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn Assens 28 28 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 28 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse Assens Hedensted Kommune 2008 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 COWI A/S i samarbejde med Hedensted

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Østergade, Hjørring DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 26 OPLANDE

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

4. Centerstruktur og detailhandel

4. Centerstruktur og detailhandel 4. Centerstruktur og detailhandel hovedby større Lokalby mindre lokalby Landsby Kort 4.1 27 MÅL FOR CENTERSTRUKTUREN Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har

Læs mere