Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2"

Transkript

1 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Indhold 1. udgave, oktober 2014 ISBN: (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for Folkeskole og Inter nationale opgaver, oktober 2014 Redaktion: Undervisningsministeriet med bistand fra Tonsberg Tekst Grafisk til rettelæggelse: Christina Bruun Olsson Fotos: Colourbox Printed in Denmark 2014 Indledning 6 1: Børn og unge på krisecentre 7 2: Ansvaret for at børnene får undervisning 13 3: Drivkræfter for undervisning 17 4: Krisecentrets handlemuligheder 19 Læs mere 27 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises til onlineversion på Tillæg: Hvem kan gøre hvad

3 Forord Alle børn og unge i Danmark skal blive så dygtige, som de kan. Nogle børn står imidlertid i en vanskelig situation, som kan gøre det svært for dem at følge med i skolen. Det er de børn og unge, som sammen med deres mor opholder sig på et krisecenter som følge af vold eller trusler om vold i hjemmet. Med denne pjece sætter Undervisningsministeriet fokus på, at også disse børn og unge skal have undervisning, så de får de bedste muligheder for at uddanne sig. Mange krisecentre gør en stor indsats for at understøtte, at børn og unges ophold på krisecentret ikke får negative faglige konsekvenser og alligevel er det ikke altid, det lykkes. I denne pjece formidles viden og eksempler fra praksis til inspiration for krisecentrene. Andre interesserede er velkomne til at læse med. Tak til referencegruppen bestående af LOKK, KL, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold for værdifuld sparring samt Socialstyrelsen for værdifuld sparring. Christine Antorini Undervisningsminister 5 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 6

4 Indledning 1 Børn og unge på krisecentre Denne pjece formidler den aktuelle viden om undervisning af børn og unge, der opholder sig på krisecentre. Krisecentre deler ud af deres erfaringer og giver eksempler på praktiske løsnin ger, som de har skabt for at sikre undervisningen for børnene og de unge. Pjecen er udarbejdet på baggrund af rapporten Kortlægning af undervisning af og lektiehjælp til undervisningspligtige børn og unge på krisecentre, som er gennemført af Rambøll i november Rapporten kan downloades via Kortlægningen bygger på interview med ledere på de 42 krisecentre i landet samt en række fagpersoner på skoler, i socialforvaltninger og på kvindekrisecentre. Hvor der i denne pjece henvises til kortlægningen eller Rambølls kortlægning, drejer det sig om denne rapport. Alle citater og eksempler fra praksis stammer ligeledes fra Rambølls kortlægning. Pjecen bygger desuden på Årsstatistik 2012, Kvinder og børn på krisecenter fra Socialstyrelsen. Denne statistik udarbejdes hvert år i samarbejde med Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK). I Danmark findes der både krisecentre for kvinder og krisecentre for mænd. Rambøll-rapporten handler om de kvindekrisecentre, hvor der kan bo børn. Derfor dækker betegnelsen krisecentre i denne pjece udelukkende disse centre. Hvert år flytter flere hundrede børn sammen med deres mor ind på et af landets krisecentre som følge af vold eller trusler om vold i familien. Børnene har ofte selv haft volden meget tæt inde på livet. Nogle børn har set deres mor være udsat for vold, andre har selv været udsat for vold. Begge dele kan medføre alvorlige problemer for barnet. Mange af børnene er traumatiserede og i psykisk krise, og dog er de samtidig også helt almindelige børn, der har brug for en helt almindelig hverdag og som ifølge lovgivningen har ret til at få undervisning og komme i skole. Der er stor forskel på, hvordan disse børn og unge har det, og det har stor betydning for, om de er parate til at få undervisning. Nogle børn og unge er ikke særligt påvirkede af situationen og er hurtigt klar til at komme i skole. Andre er traumatiserede, har fysiske og psykiske mén eller er vrede, bange eller angste og i psykisk krise. Det skal der selvsagt tages hensyn til, når de voksne omkring børnene tager beslutninger om undervisning og skole. I 2012 var 683 undervisningspligtige børn på kvindekrisecenter sammen med deres mor 1. Opholdene varede fra én dag til mange måneder. 39 procent af børnene tilbragte mindre end tre uger på krisecentret, 33 procent var der mellem tre uger og tre måneder, og 21 procent af børnene opholdt sig mere end tre måneder på krisecentret. I gennemsnit opholdt børnene sig knap 60 døgn på krisecentret. Blandt børnene i skolealderen var lidt over halvdelen indskolingsbørn i 2012: 56 procent var mellem seks og ni år og gik i klasse. 26 procent af skolebørnene var år og gik på folkeskolens mellemtrin i klasse, og 18 procent af børnene og de unge på krise - centrene var mellem 13 og 16 år og gik i folkeskolens udskoling, i klasse. Det er jo børn, der er voldsomt præget af deres oplevelser. Deres mor eller de selv har været udsat for vold. De flytter fra deres hjem til et krisecenter, de mister måske kontakt til deres venner, ser ikke rigtig deres familie osv. Så der kører alt muligt rundt i hovedet på dem, og det kan godt betyde, at de ikke er klar til undervisning. 1 De børn, der har været på krisecenter flere gange i løbet af perioden, vil optræde i statistikken flere gange. (Årsstatistik, Socialstyrelsen) 7 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 8

5 Kvindekrisecenter Et krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som ikke kan være i deres eget hjem på grund af vold eller trusler om vold fra deres samlever, tidligere samlever eller familiemedlemmer (i forbindelse med æresrelaterede konflikter). Kvinderne kan have deres børn med på krisecentret. Nogle kvinder henvender sig selv til krisecentret, andre kommer via kommunen, den praktiserende læge, venner eller familie. Det er muligt for kvinderne at være anonyme. På kvindekrisecentret kan kvinderne og deres børn bo i en periode og være i sikkerhed for voldsudøveren. Med til krisecentrets tilbud er at rådgive og vejlede kvinderne og sørge for, at de kan møde andre i samme situation og få hjælp til kontakten med offentlige myndigheder. Der findes 42 kvindekrisecentre, der modtager kvinder, der medbringer børn. Undervisning under opholdet på krisecenter Der er forskellige muligheder for at få undervisning, når et barn eller en ung i den skolepligtige alder flytter med sin mor på krisecenter: Barnet kan enten fortsætte på sin sædvanlige skole, flytte til en skole i nærheden af krisecentret eller få undervisning på selve centret. Det er en fremherskende holdning på langt de fleste krisecentre, at børn og unge så vidt muligt bør gå i skole og modtage undervisning uden for krisecentret. Sådan er holdningen også hos de kvindekrisecentre, der tilbyder undervisning internt på centret. Opfattelsen deles af både skoleledere, lærere, psykologer, sagsbehandlere og ansatte i kommunerne. Flere peger på, at det er godt for børnene at komme ud af krisecentret, fordi de dér vil møde jævnaldrende. Samværet med andre børn er med til at bringe den usikre situation lidt i baggrunden. Dermed bliver det at gå i skole ikke blot noget fagligt men også noget socialt, som det er vigtigt for børnene at være en del af. Fordelen ved at fortsætte i den sædvanlige skole er, at den kendte skole og mødet med kendte kammerater og lærere giver en kontinuitet i en hverdag, der ellers kan være svær. Udfordringen kan være, at barnet får længere transporttid, fordi krisecentret ligger i en anden del af byen eller i en anden kommune end den, hvor barnet ellers bor. Der kan også være udfordringer med barnets og morens sikkerhed, fordi der kan være risiko for, at en voldelig far kan opsøge barnet eller moren på skolen. De fleste krisecentre følger en nogenlunde fast procedure for at afklare børnenes undervisning, men de færreste krisecentre har nedskrevne procedurer for det. 34 ud af 42 kvindekrisecentre har faste aftaler eller ad-hoc-aftaler med en nærliggende skole eller med børne- og unge- eller skoleforvaltningen i kommunen. Det betyder, at børn, der flytter ind på krisecentret, ret hurtigt kan komme i skole også selvom de ikke kan fortsætte på deres oprindelige skole. 15 ud af 42 krisecentre har mulighed for at tilbyde undervisning internt på krisecentret. De fleste steder er det dog sjældent, at muligheden bliver brugt. Langt de fleste krisecentre betragter intern undervisning som en løsning, der kun bliver aktuel, hvis andre muligheder ikke kan bruges. I nogle situationer vil sikkerhedsmæssige eller logistiske forhold gøre, at intern undervisning er det eneste mulige alternativ til ingen undervisning. De krisecentre, der tilbyder intern undervisning, underviser typisk i dansk og matematik, mens der 9 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 10

6 kun undervises sporadisk i skolens Kortlægningen viser, at næsten alle Varigheden af den periode, hvor børn Drivkræfter og barrierer øvrige fag. Nogle steder er det krise- børn fra krisecentrene deltager i un der- og unge ikke modtager undervisning, En lang række faktorer påvirker under- Drivkræfter Barrierer centrets ansatte, der underviser, det visningen på lige fod med andre elever. afhænger primært af sagsgangens visning og skolegang for børn, der bor kan være lærere eller pædagoger. længde i statsforvaltningen og af den på krisecentre. Nogle af dem er af psyko- 1. Morens indstilling til barnets 1. Trusselsbilledet mod mor Andre steder har krisecentre en aftale Langt de fleste krisecentre, 88 procent, lokale skoles villighed til at optage logisk karakter, andre er rent praktiske, skolegang og børn med en lokal skole, som stiller uddan- tilbyder lektiehjælp. Lektiehjælpen barnet/den unge for en kortere periode. og andre igen handler om jura. 2. Et godt samarbejde mellem 2. Uafklarede juridiske forhold nede lærere til rådighed til at under- foregår efter de enkelte børns behov, krisecenter og lokal skole 3. Barnets generelle situation vise børnene i centrets interne skole. og det er typisk de frivillige på centre- Rambølls kortlægning giver på bag- 3. At krisecentret har faste og behov ne, der står for denne hjælp. grund af interview med krisecentre, procedurer for undervisning 4. Samarbejde mellem kommuner Rambølls kortlægning viser, at en skoler og forvaltninger et overblik over og skolegang og mellem krisecenter og kom tredjedel af de børn, der bor på krise- Fra et undervisningspligtigt barn/ disse faktorer, som fungerer som hen- 4. Fleksibilitet blandt de invol mune center, fortsætter i deres egen skole. ung flytter ind på krisecentret til han/ holdsvis drivkræfter og barrierer for, verede aktører 5. Når barnet har brug for special Det drejer sig om 32 procent af bør- hun modtager en form for undervis- at børn og unge får undervisning. 5. Barnets motivation for under undervisning nene. 22 procent begynder i en skole ning går der for 22 af krisecentrene visning og skolegang 6. Afstand til barnets egen skole nær krisecentret, og kun 5 procent dage, for 11 krisecentre går der 7. Varigheden af opholdet på undervises internt på krisecentret, 2-7 dage, og for fire krisecentre går krisecentret 3,4 procent får anden undervisning, der mere end 30 dage. 5 krisecentre for eksempel af deres mor. 9 procent har ikke kunne give oplysninger om får slet ikke undervisning. 28 procent varighed. Drivkræfter og barrierer for under visning af børn og unge på krisecentre er uoplyst 2. 2 De 28 % repræsenterer manglende svar fra et krisecenter. Krisecentrets leder anslår, at cirka halvdelen af børnene går på en lokal skole og resten på egen skole. 11 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 12

7 2 Ansvaret for at børnene får undervisning I Danmark er der undervisningspligt for alle børn og unge fra den 1. august i det år, de fylder seks år. Forældrenes og barnets ansvar Det er forældrenes ansvar, at deres børn får undervisning. Sådan er det også, når et barn flytter med sin mor på krisecenter: Moren er forpligtet til at finde en passende undervisningsløsning til sit barn, umiddelbart efter at hun og barnet er flyttet ind på krisecentret. Børnenes og de unges ansvar er at deltage i undervisningen i folkeskolen eller undervisning som svarer til det, der kræves i folkeskolen. Hvis et forældrepar har fælles forældremyndighed, skal begge forældre være enige, for at barnet kan skifte skole. Når kvinder flytter på krisecentre med deres børn på grund af vold fra barnets far, vil det ofte i praksis være umuligt at få samtykke fra faren, så barnet kan skifte skole. Moren har i denne situation mulighed for at søge statsforvaltningen om at få tilkendt midlertidig forældremyndighed eller midlertidig bopælsret over sit barn. Det kan være nødvendigt, hvis uenigheden mellem forældrene gør, at barnet ikke kan komme i skole. Den forælder, som barnet har bopæl hos, har bopælsretten og bestemmer i vid udstrækning over barnet i hverdagen. Bopælsforælderen kan blandt andet bestemme, hvor i Danmark barnet skal bo, og vil dermed opnå ret til at bestemme, hvor barnet skal gå i skole. Et mere vidtgående indgreb er en midlertidig forældremyndighed. En afgørelse om midlertidig forældremyndighed kan kun gives, hvis der er særlige omstændigheder i sagen. Den midlertidige forældremyndighed forhindrer, at barnet udleveres fra daginstitution eller skole til en voldelig forælder. Tilkendes moren midlertidig forældremyndighed over barnet, træder den i kraft med det samme, og så kan barnet straks indskrives officielt i en ny skole. Opholds- og bopælskommune Når et barn flytter på krisecenter, kan der være flere kommuner involveret. Den kommune, hvor krisecentret ligger, kaldes opholdskommunen, fordi det er her barnet opholder sig, mens han eller hun er på krisecenter. Den kommune, hvor barnet eller den unge har folkeregisteradresse og boede, før han eller hun flyttede på krisecenter, kaldes bopælskommunen. Hvis krisecentret ligger i den samme kommune, hvor barnet normalt bor, er bopæls- og opholdskommunen den samme. 13 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 14

8 Det er forældrenes ansvar, at de får sendt deres børn i skole, men krisecentret kan støtte op og motivere, hjælpe med at skabe kontakt og tydeliggøre at det er vigtigt, at børnene kommer i skole. Hvis moren stritter imod, har vi børne- og familiesagsbehandlere fra kommunen tilknyttet. Kommunernes ansvar Ifølge folkeskoleloven er det kommunens ansvar at tilbyde undervisning til børn og unge, der enten bor eller opholder sig i kommunen. Det betyder, at børn på krisecentre enten kan fortsætte i deres hidtidige skole i deres bopælskommune eller følge undervisningen i en lokal skole i deres opholdskommune, hvor krisecentret ligger. Ethvert barn kan optages på en folkeskole i det skoledistrikt, hvor barnet bor. Børn, der flytter under deres skoleforløb, og samtidig skifter skoledistrikt har ret til at fortsætte deres skoleforløb på den hidtidige skole. Det frie skolevalg betyder, at forældre kan få deres barn optaget på en anden folkeskole end deres egen distriktsskole, hvis der er plads, og hvis den modtagende skole har et passende tilbud til barnet. Hvis barnet skal gå i skole i en anden kommune end bopælskommunen, er det bopælskommunens ansvar at betale for barnets skolegang. Vilkårene for bopælskommunens betaling, herunder beregningen af udgiften, aftales mellem kommunerne indbyrdes. Hvis kommunerne ikke har indgået en aftale om det, følger man Undervisningsministeriets tilbagefaldsregler om betaling ved skolegang i en anden kommune. Hvis der er behov for transport, skal det afklares, hvem der skal betale for transporten mellem krisecentret og barnets skole. Moren kan selv betale for transporten, eller hun kan ansøge sin bopælskommune om støtte. Bopælskommunen er normalt kun forpligtet til at finansiere transport til elever, som går på en skole i deres eget skoledistrikt i bopælskommunen. Kommunen kan beslutte at yde støtte til transport i videre omfang end det, som er fastsat i reglerne. Alle kommuner skal desuden ud pege en kontaktperson, som skal sikre hurtig og smidig sagsbehandling på tværs af kommunerne og statsforvaltningens afdelinger i tilfælde, hvor en familie både har massive socialretlige problemer (for eksempel vold, misbrugsproblemer eller psykiske problemer), og familieretlige problemer (eksempelvis uenighed om bopæl, samvær eller forældremyndighed). Den kommune, som efter den sociale lovgivning er kvindens handlekommune, skal også tilbyde kvinden familierådgivning for at støtte hende og hendes børn i at etablere sig efter opholdet på krisecentret. Det omfatter blandt andet sikring af barnets fortsatte skolegang. Rådgivningen skal ydes i tiden op til, at kvinden flytter fra krisecentret. Krisecentrets ansvar Krisecentret har ikke noget formelt ansvar for, at børn og unge på centret får undervisning. Krisecentrets ansvar er ifølge serviceloven at yde omsorg og støtte til kvinder og børn på krisecentret. Krisecentret har dog pligt til at underrette barnets bopælskommune, hvis barnet ikke opfylder undervisningspligten, og hvis der er behov for særlig støtte i den forbindelse. 15 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 16

9 3 Drivkræfter for undervisning Krisecentrene peger på en række forhold, der er med til at fremme børnenes skolegang. De vigtigste drivkræfter, for at børnene mod - tager undervisning under opholdet på krisecentret, er beskrevet i dette kapitel. A: Morens indstilling og situation Det, at en mor prioriterer sit barns skolegang, har afgørende betydning for, at børn og unge får undervisning, mens de er på krisecenter. Det er en fordel, når moren fra begyndelsen er indstillet på, at barnets hverdag og dermed også skolegang skal normaliseres så meget som muligt under opholdet på krisecentret. Hvis moren har overskud til at skabe struktur om barnets hverdag for eksempel ved at stå op om morgenen og smøre madpakker og få barnet i skole øger det barnets motivation for at komme i skole. B: Barnets motivation Mange børn vil rigtig gerne gå i skole under deres ophold på krisecentret, og de er glade for at se andre børn. Det hjælper dem til at tænke på noget andet end krisen i deres familie. Børnenes motivation bliver styrket af, at lærere og skoleleder formår at skabe tryghed om deres skolegang. Morens indstilling er barriere nummer ét og drivkraft nummer ét for at børnene får undervisning. 17 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 18

10 4 Det kan krisecentret gøre C: Et godt samarbejde mellem krisecenter og den lokale skole Et tæt samarbejde mellem krisecentret og en eller flere lokale skoler er med til at sikre undervisning for børn og unge på krisecentret. Når centret har en fast aftale med en skole, kan barnet eller den unge i princippet starte i skole fra den ene dag til den anden. Den slags aftaler kan minimere den pause i undervisningen, som børn og unge typisk får, i forbindelse med flytningen til krisecentret. D: At krisecentret har faste procedurer for undervisning og skolegang Det gavner barnets undervisning, at krisecentret har faste procedurer for, hvordan man griber barnets undervisning an. En fast procedure kan være, at krisecentret hurtigt efter familiens ankomst taler med moren om undervisning af børnene. E: Fleksibilitet blandt de involverede aktører Det kræver en høj grad af fleksibilitet hos alle involverede at håndtere de mange juridiske, logistiske og økonomiske udfordringer, der følger med, når børn flytter med deres mor på krisecenter og samtidig skal fortsætte deres skolegang. Fælles forældre myndighed kan således forhindre, at barnet skifter skole. På samme måde kan uklarhed om hvilken kommune, der skal betale for skolegangen, trække løsningen i langdrag. Fleksibilitet hos alle de involverede myndigheder og andre aktører er derfor afgørende for at finde løsnin ger, så børnene kan fortsætte i skole. Vores smidige aftale med den lokale skole er meget positiv. De siger ja til alle de børn, vi kommer med. Alle børn skal have undervisning, også selv om det kun er tre uger. Krisecentrene kan understøtte børnenes undervisning ved at etablere et generelt beredskab og nogle faste procedurer. Beredskab og procedurer skal kunne håndtere de spørgsmål og udfordringer, som er forbundet med barnets og morens særlige situation. Generelt er krisecentrene meget op - mærksomme på vigtigheden af skolegang, og de fleste steder har man mundtlige procedurer for håndteringen af børnenes undervisning. 81 procent af krisecentrene i kortlægningen siger, at de i praksis er med til at sørge for, at børnene på krisecentret får undervisning. Krisecentrets personale har derfor en meget central rolle i at understøtte, at børnene og de unge på krisecentrene kommer i skole. En række praktiske, juridiske og sikkerhedsmæssige barrierer kræver deres løsninger, hvis det skal forhindres, at et barn eller en ung på et krisecenter får et brud på sin skolegang. I det følgende beskrives disse barrierer, og eksempler på hvordan krisecentrene kan gribe dem an. Vi holder fast i, at det er en del af at være på kvindekrisecenter, at børnene går i skole uden for centret. Det er sat i system allerede ved indskrivningsproceduren. Det er vigtigt at få noteret, hvor børnene går i skole, og om de skal blive ved med det, eller om der skal findes en anden løsning. 19 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 20

11 Den generelle forberedelse Etablér faste procedurer for skolegang Hold kontakten til kommunen Samarbejd med lokale skoler Krisecentrene kan med fordel etablere faste procedurer for, hvordan man forholder sig, når man modtager børn, der skal gå i skole. De faste procedurer sikrer, at børnenes undervisning altid drøftes med familien, når den flytter ind på krisecentret. Dermed sikres det, at der hurtigt findes en løsning på undervisningssituationen. Procedurerne er også med til at støtte moren i, at børnene får undervisning. Børnenes muligheder for at få undervisning er bedre, når kommunerne indbyrdes har et velfungerende samarbejde, og når der er et godt samarbejde mellem krisecenter og kommune. Krisecentret kan understøtte dette samarbejde ved at sørge for et etablere og holde en jævnlig kontakt til kommunen. I det enkelte tilfælde kan krisecentret hjælpe moren med at gøre kommunen/kommunerne opmærksom på den særlige situation omkring barnets skolegang. Krisecentret kan etablere aftaler med lokale skoler om, at krisecentrets børn kan følge undervisningen dér. Det betyder, at krisecentrets børn og unge hurtigt kan modtage undervisning. Skolen kom og talte med mor om, at de vil garantere, at børnene er i sikkerhed. Først fik de undervisning på krisecentret, og efter 14 dage begyndte de på den lokale skole. De kom begge til at møde forskudt for at kunne undgå at faren opsøgte dem. 21 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 22

12 Når et barn flytter ind Skab sikkerhed for barnet Hjælp moren med en midlertidig bopælsret/forældremyndighed Trusselsbilledet mod mor og børn og manglende sikkerhed for familien er den største barriere for, at børn får undervisning, mens de er på krisecenter. Hvis der er risiko for, at faren vil opsøge familien eller hente barnet i skolen, er det svært at sikre, at barnet får undervisning. Det skal derfor afklares, om det er sikkert for barnet eller den unge at gå i skole uden for krisecentret. Alle krisecentre laver en risikovurdering sammen med moren i nogle tilfælde også i samarbejde med en sagsbehandler eller med politiet. Hvis trusselsbilledet betyder, at barnet ikke kan forsætte i sin egen skole, er en mulighed, at barnet starter i en skole nær krisecentret. I en ny skole kan man sikre rutiner, som er med til at reducere trussels billedet. Det kan for eksempel være andre mødetider. Alternativt kan barnet undervises på centret. Inspiration: Et tilpasset undervisningstilbud Et barn flyttede ind på krisecentret med sin mor og kunne ikke fortsætte i sin egen skole, da den lå for langt væk. I stedet brugte krisecentret en fast aftale med en nærliggende skole. Krisecentret ringede til skolen og arrangerede et møde med skolelederen, moren, barnet og krisecentrets pædagog. Her blev det besluttet, at barnet skulle starte stille og roligt på skolen. Barnet skulle i begyndelsen ikke følge alle timer, fordi det var mærket af den vold, som både moren og barnet selv havde været udsat for. Omkring tre uger efter at mor og barn var flyttet ind på krisecentret, begyndte barnet i et individuelt tilpasset forløb, der tog hensyn til både barnets frygt og ønsket om at gå i skole. Efter cirka to måneder deltog barnet i undervisningen på lige fod med klassens øvrige elever. Når moren og faren har fælles forældremyndighed, kan barnet hverken udskrives af den gamle skole eller indskrives i en ny skole uden farens samtykke. Moren kan heller ikke ændre barnets adresse uden at have retten til at bestemme, hvor barnet må bo (bopælsretten). Når kvinder flytter på krisecenter med deres børn på grund af vold fra barnets far, vil det ofte i praksis være umuligt at få samtykke til skoleskift fra faren. Problemet kan løses i statsforvaltningen, men her kan det tage lang tid at løse de komplekse sager. Krisecentret kan hjælpe ved at gøre moren opmærksom på muligheden for at ansøge Statsforvaltningen om en midlertidig afgørelse om bopæl eller forældremyndighed. Krisecentret kan også bistå moren ved at tage kontakt til kommunens kontakt person i for hold til Statsforvaltningen. Denne kontaktperson kan bistå til at sikre en smidig sagsbehandling på tværs af myndighederne. Det tager lang tid at få børnene i skole i de pro- blematiske situationer, hvis for eksempel forældremyndigheden ikke er afklaret i statsforvaltningen, og far er en trussel, eller hvis barnet kommer fra en kommune, der ligger langt fra centret. Det er vanskeligt, og er kernen i udfordringen med at sikre børnenes skolegang. 23 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 24

13 Arbejd med barnets undervisningsparathed og trivsel Støt moren Vurdér, hvor længe opholdet skal vare De børn, der flytter ind på krisecentrene, er typisk i en meget udsat og sårbar situation. Som regel har de levet en omtumlet tilværelse op til flytningen. I nogle tilfælde er barnet slet ikke klar til at gå i skole eller modtage undervisning, og af den grund prioriterer krisecentret disse børns psykiske eller sociale trivsel højere end undervisning. Krisecentret kan hjælpe med støtte til barnet, så det kan bearbejde sine oplevelser. Kommunen skal tilbyde alle børn og unge på krisecentre fire til ti timers samtale med en psykolog, og krisecentrene kan også ansætte pædagoger, der kan hjælpe barnet eller den unge med at bearbejde deres oplevelser. Derudover kan krisecentret også i samarbejde med kommunen bistå til at få afklaret muligheden for at få tilrettelagt et undervisningstilbud, der tager hensyn til særligt sårbare og traumatiserede børn. Vi forholder os altid til, om barnets indlæringsevne er belastet så meget af omstændighederne, at undervisning ikke er en mulighed. Hvis de er voldsomt kriseramte, kan det være svært, fordi situationen simpelthen kan hæmme barnet. Kvinderne på krisecentret har ofte ikke overskud til at håndtere de prak tiske forhold og få løst eventuelle udfordringer med at få sendt børnene i skole. Det drejer sig både om det at finde et egnet undervisningstilbud, men også det at få sat struktur på hverdagen, så børnene kommer afsted. Hvis barnet skal fortsætte i sin almindelige skole, mens han eller hun bor på krisecenter med sin mor, kan afstanden mellem krisecenter og skolen være en barriere for, at barnet kommer i skole. Ofte har moren ikke råd til at betale for transporten. Krisecentrene kan her yde en værdifuld indsats ved at støtte kvinderne. En del af den støtte kan være at hjælpe moren med at få organiseret og genetableret en hverdag med faste rutiner for sig selv og sine børn, ligesom krisecentret kan bistå moren i at få talt med kommunen om mulighederne for støtte fx til transport. Det er primært i starten, vi hjælper. Vi hjælper moren rent praktisk med at få arrangeret sig i forhold til at komme op og smøre madpakker eller ved at følge børnene til skole. Vi har også hjulpet med at formidle fra skolen til moren, hvad barnet skal have med i skole. Det er ofte usikkert, hvor længe mor og barn skal være på krisecentret. Mange krisecentre vælger at se tiden an ud fra en betragtning om, at et ekstra skoleskift som regel ikke er til gavn for barnet. Det er med til at forlænge den tid, hvor barnet ikke modtager undervisning. I denne periode kan krisecentret vælge at undervise bør nene internt på centret eller understøtte at barnet kan arbejde videre fagligt fx ved at tage kontakt til barnets skole og få materialer og planer. Det er for voldsomt, at et barn, der er traumatiseret, skal forholde sig til en helt ny skole og så måske om en måned eller to igen skal forholde sig til en tredje skole. 25 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 26

14 Læs mere Vigtige spørgsmål, som krisecentret skal have fokus på 1. Trusselsbilledet: Er det sikkert for barnet eller den unge at gå i skole uden for kvindekrisecentret? Hvordan kan denne trussel håndteres, så alle er trygge? 2. Bopælsret og forældremyndighed: Er der fælles forældremyndighed? Skal moren ansøge om, at barnet skal have fast bopæl hos hende, eller skal hun ansøge om fuld forældremyndighed? 3. Varighed af opholdet: Hvor længe forventer moren og krisecentret, at hun og barnet eller den unge bliver på krisecentret? Hvordan kan barnet undgå at få et fagligt efterslæb, mens situationen endnu er under afklaring? 4. Undervisningsparathed: Er barnet så mærket af krisesituationen, at han eller hun vil have svært ved at deltage i undervisningen? Hvordan kan barnets generelle trivsel og undervisningsparathed øges? 5. Morens indstilling og situation: Er moren i stand til at tage hånd om sit barns skolegang, eller skal krisecentret understøtte hende i dette? 6. Undervisningstilbud: Hvilke muligheder er der for undervisning? Kan barnet fortsætte i sin egen skole? Er den lokale skole en mulighed? Har skolen mulighed for tage særlige hensyn til barnet? 7. Logistik: Kan det rent praktisk lade sig gøre, at barnet eller den unge fortsætter i sin egen skole eller en anden skole? Er der behov for at søge om støtte til transporten? Lovgivning Rapporter Hjemmesider Folkeskoleloven: LBK nr. 665 af 20/06/2014. https://www.retsinformation.dk/forms/ r0710.aspx?id= Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen : BEK nr. 688 af 20/06/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id= Serviceloven: LBK nr. 254 af 20/03/2014. https://www.retsinformation.dk/forms/ r0710.aspx?id= Bekendtgørelse om forældreansvarsloven: LBK nr af 20/11/2012 https://www.retsinformation.dk/forms/ r0710.aspx?id= Vejledning om forældre - myndighed og barnets bopæl: VEJ nr af 28/11/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id= Kortlægning af undervisning af og lektiehjælp til undervisningspligtige børn og unge på kvindekrisecentre. Rambøll: Årsstatistik 2012, Kvinder og børn på krisecenter: rsstatistik-2012-kvinder-og-b-rn-p-krisecenter-tema-psykologsamtaler-til-kvinder-ogb-rn Årsstatistik 2009, Kvinder og børn på krisecenter: lokk-aarsstatistik-2009-kvinder-og-boernpaa-krisecenter Undervisningsministeriet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold: Socialstyrelsen: Landsorganisation af kvindekrisecentre: KL: 27 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 28

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato December 2013 KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT 1 INDHOLD 1. Resumé

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre Januar 2014 BERETNING OM KVINDEKRISECENTRE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgræsning

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november Krisecenter i en Kommunal kontekst tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks: Grethe Siegstad: Annette Broberg: Organisatorisk Daglige arbejde i Nuuk krisecenter Arbejdet i samtalegruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Hvor går du hen, og hvilken hjælp kan du få? DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om, hvad danske myndigheder kan gøre for dig, hvis dit barn ulovligt er bragt til et

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013 Vedtægter for den Selvejende institution Horsens Krisecenter Marts 2013 1 Navn og hjemsted. Den selvejende institution, Horsens Krisecenter, har til formål midlertidigt at huse voldsramte kvinder og deres

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld 12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139.

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139. Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jfr. servicelovens 109 jfr. 139... 2 Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo 06-11-2014

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk Sikkerhedsliste til dig, der er truet Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt www.etniskung.dk Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere