Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2"

Transkript

1 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Indhold 1. udgave, oktober 2014 ISBN: (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for Folkeskole og Inter nationale opgaver, oktober 2014 Redaktion: Undervisningsministeriet med bistand fra Tonsberg Tekst Grafisk til rettelæggelse: Christina Bruun Olsson Fotos: Colourbox Printed in Denmark 2014 Indledning 6 1: Børn og unge på krisecentre 7 2: Ansvaret for at børnene får undervisning 13 3: Drivkræfter for undervisning 17 4: Krisecentrets handlemuligheder 19 Læs mere 27 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises til onlineversion på Tillæg: Hvem kan gøre hvad

3 Forord Alle børn og unge i Danmark skal blive så dygtige, som de kan. Nogle børn står imidlertid i en vanskelig situation, som kan gøre det svært for dem at følge med i skolen. Det er de børn og unge, som sammen med deres mor opholder sig på et krisecenter som følge af vold eller trusler om vold i hjemmet. Med denne pjece sætter Undervisningsministeriet fokus på, at også disse børn og unge skal have undervisning, så de får de bedste muligheder for at uddanne sig. Mange krisecentre gør en stor indsats for at understøtte, at børn og unges ophold på krisecentret ikke får negative faglige konsekvenser og alligevel er det ikke altid, det lykkes. I denne pjece formidles viden og eksempler fra praksis til inspiration for krisecentrene. Andre interesserede er velkomne til at læse med. Tak til referencegruppen bestående af LOKK, KL, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold for værdifuld sparring samt Socialstyrelsen for værdifuld sparring. Christine Antorini Undervisningsminister 5 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 6

4 Indledning 1 Børn og unge på krisecentre Denne pjece formidler den aktuelle viden om undervisning af børn og unge, der opholder sig på krisecentre. Krisecentre deler ud af deres erfaringer og giver eksempler på praktiske løsnin ger, som de har skabt for at sikre undervisningen for børnene og de unge. Pjecen er udarbejdet på baggrund af rapporten Kortlægning af undervisning af og lektiehjælp til undervisningspligtige børn og unge på krisecentre, som er gennemført af Rambøll i november Rapporten kan downloades via Kortlægningen bygger på interview med ledere på de 42 krisecentre i landet samt en række fagpersoner på skoler, i socialforvaltninger og på kvindekrisecentre. Hvor der i denne pjece henvises til kortlægningen eller Rambølls kortlægning, drejer det sig om denne rapport. Alle citater og eksempler fra praksis stammer ligeledes fra Rambølls kortlægning. Pjecen bygger desuden på Årsstatistik 2012, Kvinder og børn på krisecenter fra Socialstyrelsen. Denne statistik udarbejdes hvert år i samarbejde med Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK). I Danmark findes der både krisecentre for kvinder og krisecentre for mænd. Rambøll-rapporten handler om de kvindekrisecentre, hvor der kan bo børn. Derfor dækker betegnelsen krisecentre i denne pjece udelukkende disse centre. Hvert år flytter flere hundrede børn sammen med deres mor ind på et af landets krisecentre som følge af vold eller trusler om vold i familien. Børnene har ofte selv haft volden meget tæt inde på livet. Nogle børn har set deres mor være udsat for vold, andre har selv været udsat for vold. Begge dele kan medføre alvorlige problemer for barnet. Mange af børnene er traumatiserede og i psykisk krise, og dog er de samtidig også helt almindelige børn, der har brug for en helt almindelig hverdag og som ifølge lovgivningen har ret til at få undervisning og komme i skole. Der er stor forskel på, hvordan disse børn og unge har det, og det har stor betydning for, om de er parate til at få undervisning. Nogle børn og unge er ikke særligt påvirkede af situationen og er hurtigt klar til at komme i skole. Andre er traumatiserede, har fysiske og psykiske mén eller er vrede, bange eller angste og i psykisk krise. Det skal der selvsagt tages hensyn til, når de voksne omkring børnene tager beslutninger om undervisning og skole. I 2012 var 683 undervisningspligtige børn på kvindekrisecenter sammen med deres mor 1. Opholdene varede fra én dag til mange måneder. 39 procent af børnene tilbragte mindre end tre uger på krisecentret, 33 procent var der mellem tre uger og tre måneder, og 21 procent af børnene opholdt sig mere end tre måneder på krisecentret. I gennemsnit opholdt børnene sig knap 60 døgn på krisecentret. Blandt børnene i skolealderen var lidt over halvdelen indskolingsbørn i 2012: 56 procent var mellem seks og ni år og gik i klasse. 26 procent af skolebørnene var år og gik på folkeskolens mellemtrin i klasse, og 18 procent af børnene og de unge på krise - centrene var mellem 13 og 16 år og gik i folkeskolens udskoling, i klasse. Det er jo børn, der er voldsomt præget af deres oplevelser. Deres mor eller de selv har været udsat for vold. De flytter fra deres hjem til et krisecenter, de mister måske kontakt til deres venner, ser ikke rigtig deres familie osv. Så der kører alt muligt rundt i hovedet på dem, og det kan godt betyde, at de ikke er klar til undervisning. 1 De børn, der har været på krisecenter flere gange i løbet af perioden, vil optræde i statistikken flere gange. (Årsstatistik, Socialstyrelsen) 7 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 8

5 Kvindekrisecenter Et krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som ikke kan være i deres eget hjem på grund af vold eller trusler om vold fra deres samlever, tidligere samlever eller familiemedlemmer (i forbindelse med æresrelaterede konflikter). Kvinderne kan have deres børn med på krisecentret. Nogle kvinder henvender sig selv til krisecentret, andre kommer via kommunen, den praktiserende læge, venner eller familie. Det er muligt for kvinderne at være anonyme. På kvindekrisecentret kan kvinderne og deres børn bo i en periode og være i sikkerhed for voldsudøveren. Med til krisecentrets tilbud er at rådgive og vejlede kvinderne og sørge for, at de kan møde andre i samme situation og få hjælp til kontakten med offentlige myndigheder. Der findes 42 kvindekrisecentre, der modtager kvinder, der medbringer børn. Undervisning under opholdet på krisecenter Der er forskellige muligheder for at få undervisning, når et barn eller en ung i den skolepligtige alder flytter med sin mor på krisecenter: Barnet kan enten fortsætte på sin sædvanlige skole, flytte til en skole i nærheden af krisecentret eller få undervisning på selve centret. Det er en fremherskende holdning på langt de fleste krisecentre, at børn og unge så vidt muligt bør gå i skole og modtage undervisning uden for krisecentret. Sådan er holdningen også hos de kvindekrisecentre, der tilbyder undervisning internt på centret. Opfattelsen deles af både skoleledere, lærere, psykologer, sagsbehandlere og ansatte i kommunerne. Flere peger på, at det er godt for børnene at komme ud af krisecentret, fordi de dér vil møde jævnaldrende. Samværet med andre børn er med til at bringe den usikre situation lidt i baggrunden. Dermed bliver det at gå i skole ikke blot noget fagligt men også noget socialt, som det er vigtigt for børnene at være en del af. Fordelen ved at fortsætte i den sædvanlige skole er, at den kendte skole og mødet med kendte kammerater og lærere giver en kontinuitet i en hverdag, der ellers kan være svær. Udfordringen kan være, at barnet får længere transporttid, fordi krisecentret ligger i en anden del af byen eller i en anden kommune end den, hvor barnet ellers bor. Der kan også være udfordringer med barnets og morens sikkerhed, fordi der kan være risiko for, at en voldelig far kan opsøge barnet eller moren på skolen. De fleste krisecentre følger en nogenlunde fast procedure for at afklare børnenes undervisning, men de færreste krisecentre har nedskrevne procedurer for det. 34 ud af 42 kvindekrisecentre har faste aftaler eller ad-hoc-aftaler med en nærliggende skole eller med børne- og unge- eller skoleforvaltningen i kommunen. Det betyder, at børn, der flytter ind på krisecentret, ret hurtigt kan komme i skole også selvom de ikke kan fortsætte på deres oprindelige skole. 15 ud af 42 krisecentre har mulighed for at tilbyde undervisning internt på krisecentret. De fleste steder er det dog sjældent, at muligheden bliver brugt. Langt de fleste krisecentre betragter intern undervisning som en løsning, der kun bliver aktuel, hvis andre muligheder ikke kan bruges. I nogle situationer vil sikkerhedsmæssige eller logistiske forhold gøre, at intern undervisning er det eneste mulige alternativ til ingen undervisning. De krisecentre, der tilbyder intern undervisning, underviser typisk i dansk og matematik, mens der 9 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 10

6 kun undervises sporadisk i skolens Kortlægningen viser, at næsten alle Varigheden af den periode, hvor børn Drivkræfter og barrierer øvrige fag. Nogle steder er det krise- børn fra krisecentrene deltager i un der- og unge ikke modtager undervisning, En lang række faktorer påvirker under- Drivkræfter Barrierer centrets ansatte, der underviser, det visningen på lige fod med andre elever. afhænger primært af sagsgangens visning og skolegang for børn, der bor kan være lærere eller pædagoger. længde i statsforvaltningen og af den på krisecentre. Nogle af dem er af psyko- 1. Morens indstilling til barnets 1. Trusselsbilledet mod mor Andre steder har krisecentre en aftale Langt de fleste krisecentre, 88 procent, lokale skoles villighed til at optage logisk karakter, andre er rent praktiske, skolegang og børn med en lokal skole, som stiller uddan- tilbyder lektiehjælp. Lektiehjælpen barnet/den unge for en kortere periode. og andre igen handler om jura. 2. Et godt samarbejde mellem 2. Uafklarede juridiske forhold nede lærere til rådighed til at under- foregår efter de enkelte børns behov, krisecenter og lokal skole 3. Barnets generelle situation vise børnene i centrets interne skole. og det er typisk de frivillige på centre- Rambølls kortlægning giver på bag- 3. At krisecentret har faste og behov ne, der står for denne hjælp. grund af interview med krisecentre, procedurer for undervisning 4. Samarbejde mellem kommuner Rambølls kortlægning viser, at en skoler og forvaltninger et overblik over og skolegang og mellem krisecenter og kom tredjedel af de børn, der bor på krise- Fra et undervisningspligtigt barn/ disse faktorer, som fungerer som hen- 4. Fleksibilitet blandt de invol mune center, fortsætter i deres egen skole. ung flytter ind på krisecentret til han/ holdsvis drivkræfter og barrierer for, verede aktører 5. Når barnet har brug for special Det drejer sig om 32 procent af bør- hun modtager en form for undervis- at børn og unge får undervisning. 5. Barnets motivation for under undervisning nene. 22 procent begynder i en skole ning går der for 22 af krisecentrene visning og skolegang 6. Afstand til barnets egen skole nær krisecentret, og kun 5 procent dage, for 11 krisecentre går der 7. Varigheden af opholdet på undervises internt på krisecentret, 2-7 dage, og for fire krisecentre går krisecentret 3,4 procent får anden undervisning, der mere end 30 dage. 5 krisecentre for eksempel af deres mor. 9 procent har ikke kunne give oplysninger om får slet ikke undervisning. 28 procent varighed. Drivkræfter og barrierer for under visning af børn og unge på krisecentre er uoplyst 2. 2 De 28 % repræsenterer manglende svar fra et krisecenter. Krisecentrets leder anslår, at cirka halvdelen af børnene går på en lokal skole og resten på egen skole. 11 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 12

7 2 Ansvaret for at børnene får undervisning I Danmark er der undervisningspligt for alle børn og unge fra den 1. august i det år, de fylder seks år. Forældrenes og barnets ansvar Det er forældrenes ansvar, at deres børn får undervisning. Sådan er det også, når et barn flytter med sin mor på krisecenter: Moren er forpligtet til at finde en passende undervisningsløsning til sit barn, umiddelbart efter at hun og barnet er flyttet ind på krisecentret. Børnenes og de unges ansvar er at deltage i undervisningen i folkeskolen eller undervisning som svarer til det, der kræves i folkeskolen. Hvis et forældrepar har fælles forældremyndighed, skal begge forældre være enige, for at barnet kan skifte skole. Når kvinder flytter på krisecentre med deres børn på grund af vold fra barnets far, vil det ofte i praksis være umuligt at få samtykke fra faren, så barnet kan skifte skole. Moren har i denne situation mulighed for at søge statsforvaltningen om at få tilkendt midlertidig forældremyndighed eller midlertidig bopælsret over sit barn. Det kan være nødvendigt, hvis uenigheden mellem forældrene gør, at barnet ikke kan komme i skole. Den forælder, som barnet har bopæl hos, har bopælsretten og bestemmer i vid udstrækning over barnet i hverdagen. Bopælsforælderen kan blandt andet bestemme, hvor i Danmark barnet skal bo, og vil dermed opnå ret til at bestemme, hvor barnet skal gå i skole. Et mere vidtgående indgreb er en midlertidig forældremyndighed. En afgørelse om midlertidig forældremyndighed kan kun gives, hvis der er særlige omstændigheder i sagen. Den midlertidige forældremyndighed forhindrer, at barnet udleveres fra daginstitution eller skole til en voldelig forælder. Tilkendes moren midlertidig forældremyndighed over barnet, træder den i kraft med det samme, og så kan barnet straks indskrives officielt i en ny skole. Opholds- og bopælskommune Når et barn flytter på krisecenter, kan der være flere kommuner involveret. Den kommune, hvor krisecentret ligger, kaldes opholdskommunen, fordi det er her barnet opholder sig, mens han eller hun er på krisecenter. Den kommune, hvor barnet eller den unge har folkeregisteradresse og boede, før han eller hun flyttede på krisecenter, kaldes bopælskommunen. Hvis krisecentret ligger i den samme kommune, hvor barnet normalt bor, er bopæls- og opholdskommunen den samme. 13 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 14

8 Det er forældrenes ansvar, at de får sendt deres børn i skole, men krisecentret kan støtte op og motivere, hjælpe med at skabe kontakt og tydeliggøre at det er vigtigt, at børnene kommer i skole. Hvis moren stritter imod, har vi børne- og familiesagsbehandlere fra kommunen tilknyttet. Kommunernes ansvar Ifølge folkeskoleloven er det kommunens ansvar at tilbyde undervisning til børn og unge, der enten bor eller opholder sig i kommunen. Det betyder, at børn på krisecentre enten kan fortsætte i deres hidtidige skole i deres bopælskommune eller følge undervisningen i en lokal skole i deres opholdskommune, hvor krisecentret ligger. Ethvert barn kan optages på en folkeskole i det skoledistrikt, hvor barnet bor. Børn, der flytter under deres skoleforløb, og samtidig skifter skoledistrikt har ret til at fortsætte deres skoleforløb på den hidtidige skole. Det frie skolevalg betyder, at forældre kan få deres barn optaget på en anden folkeskole end deres egen distriktsskole, hvis der er plads, og hvis den modtagende skole har et passende tilbud til barnet. Hvis barnet skal gå i skole i en anden kommune end bopælskommunen, er det bopælskommunens ansvar at betale for barnets skolegang. Vilkårene for bopælskommunens betaling, herunder beregningen af udgiften, aftales mellem kommunerne indbyrdes. Hvis kommunerne ikke har indgået en aftale om det, følger man Undervisningsministeriets tilbagefaldsregler om betaling ved skolegang i en anden kommune. Hvis der er behov for transport, skal det afklares, hvem der skal betale for transporten mellem krisecentret og barnets skole. Moren kan selv betale for transporten, eller hun kan ansøge sin bopælskommune om støtte. Bopælskommunen er normalt kun forpligtet til at finansiere transport til elever, som går på en skole i deres eget skoledistrikt i bopælskommunen. Kommunen kan beslutte at yde støtte til transport i videre omfang end det, som er fastsat i reglerne. Alle kommuner skal desuden ud pege en kontaktperson, som skal sikre hurtig og smidig sagsbehandling på tværs af kommunerne og statsforvaltningens afdelinger i tilfælde, hvor en familie både har massive socialretlige problemer (for eksempel vold, misbrugsproblemer eller psykiske problemer), og familieretlige problemer (eksempelvis uenighed om bopæl, samvær eller forældremyndighed). Den kommune, som efter den sociale lovgivning er kvindens handlekommune, skal også tilbyde kvinden familierådgivning for at støtte hende og hendes børn i at etablere sig efter opholdet på krisecentret. Det omfatter blandt andet sikring af barnets fortsatte skolegang. Rådgivningen skal ydes i tiden op til, at kvinden flytter fra krisecentret. Krisecentrets ansvar Krisecentret har ikke noget formelt ansvar for, at børn og unge på centret får undervisning. Krisecentrets ansvar er ifølge serviceloven at yde omsorg og støtte til kvinder og børn på krisecentret. Krisecentret har dog pligt til at underrette barnets bopælskommune, hvis barnet ikke opfylder undervisningspligten, og hvis der er behov for særlig støtte i den forbindelse. 15 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 16

9 3 Drivkræfter for undervisning Krisecentrene peger på en række forhold, der er med til at fremme børnenes skolegang. De vigtigste drivkræfter, for at børnene mod - tager undervisning under opholdet på krisecentret, er beskrevet i dette kapitel. A: Morens indstilling og situation Det, at en mor prioriterer sit barns skolegang, har afgørende betydning for, at børn og unge får undervisning, mens de er på krisecenter. Det er en fordel, når moren fra begyndelsen er indstillet på, at barnets hverdag og dermed også skolegang skal normaliseres så meget som muligt under opholdet på krisecentret. Hvis moren har overskud til at skabe struktur om barnets hverdag for eksempel ved at stå op om morgenen og smøre madpakker og få barnet i skole øger det barnets motivation for at komme i skole. B: Barnets motivation Mange børn vil rigtig gerne gå i skole under deres ophold på krisecentret, og de er glade for at se andre børn. Det hjælper dem til at tænke på noget andet end krisen i deres familie. Børnenes motivation bliver styrket af, at lærere og skoleleder formår at skabe tryghed om deres skolegang. Morens indstilling er barriere nummer ét og drivkraft nummer ét for at børnene får undervisning. 17 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 18

10 4 Det kan krisecentret gøre C: Et godt samarbejde mellem krisecenter og den lokale skole Et tæt samarbejde mellem krisecentret og en eller flere lokale skoler er med til at sikre undervisning for børn og unge på krisecentret. Når centret har en fast aftale med en skole, kan barnet eller den unge i princippet starte i skole fra den ene dag til den anden. Den slags aftaler kan minimere den pause i undervisningen, som børn og unge typisk får, i forbindelse med flytningen til krisecentret. D: At krisecentret har faste procedurer for undervisning og skolegang Det gavner barnets undervisning, at krisecentret har faste procedurer for, hvordan man griber barnets undervisning an. En fast procedure kan være, at krisecentret hurtigt efter familiens ankomst taler med moren om undervisning af børnene. E: Fleksibilitet blandt de involverede aktører Det kræver en høj grad af fleksibilitet hos alle involverede at håndtere de mange juridiske, logistiske og økonomiske udfordringer, der følger med, når børn flytter med deres mor på krisecenter og samtidig skal fortsætte deres skolegang. Fælles forældre myndighed kan således forhindre, at barnet skifter skole. På samme måde kan uklarhed om hvilken kommune, der skal betale for skolegangen, trække løsningen i langdrag. Fleksibilitet hos alle de involverede myndigheder og andre aktører er derfor afgørende for at finde løsnin ger, så børnene kan fortsætte i skole. Vores smidige aftale med den lokale skole er meget positiv. De siger ja til alle de børn, vi kommer med. Alle børn skal have undervisning, også selv om det kun er tre uger. Krisecentrene kan understøtte børnenes undervisning ved at etablere et generelt beredskab og nogle faste procedurer. Beredskab og procedurer skal kunne håndtere de spørgsmål og udfordringer, som er forbundet med barnets og morens særlige situation. Generelt er krisecentrene meget op - mærksomme på vigtigheden af skolegang, og de fleste steder har man mundtlige procedurer for håndteringen af børnenes undervisning. 81 procent af krisecentrene i kortlægningen siger, at de i praksis er med til at sørge for, at børnene på krisecentret får undervisning. Krisecentrets personale har derfor en meget central rolle i at understøtte, at børnene og de unge på krisecentrene kommer i skole. En række praktiske, juridiske og sikkerhedsmæssige barrierer kræver deres løsninger, hvis det skal forhindres, at et barn eller en ung på et krisecenter får et brud på sin skolegang. I det følgende beskrives disse barrierer, og eksempler på hvordan krisecentrene kan gribe dem an. Vi holder fast i, at det er en del af at være på kvindekrisecenter, at børnene går i skole uden for centret. Det er sat i system allerede ved indskrivningsproceduren. Det er vigtigt at få noteret, hvor børnene går i skole, og om de skal blive ved med det, eller om der skal findes en anden løsning. 19 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 20

11 Den generelle forberedelse Etablér faste procedurer for skolegang Hold kontakten til kommunen Samarbejd med lokale skoler Krisecentrene kan med fordel etablere faste procedurer for, hvordan man forholder sig, når man modtager børn, der skal gå i skole. De faste procedurer sikrer, at børnenes undervisning altid drøftes med familien, når den flytter ind på krisecentret. Dermed sikres det, at der hurtigt findes en løsning på undervisningssituationen. Procedurerne er også med til at støtte moren i, at børnene får undervisning. Børnenes muligheder for at få undervisning er bedre, når kommunerne indbyrdes har et velfungerende samarbejde, og når der er et godt samarbejde mellem krisecenter og kommune. Krisecentret kan understøtte dette samarbejde ved at sørge for et etablere og holde en jævnlig kontakt til kommunen. I det enkelte tilfælde kan krisecentret hjælpe moren med at gøre kommunen/kommunerne opmærksom på den særlige situation omkring barnets skolegang. Krisecentret kan etablere aftaler med lokale skoler om, at krisecentrets børn kan følge undervisningen dér. Det betyder, at krisecentrets børn og unge hurtigt kan modtage undervisning. Skolen kom og talte med mor om, at de vil garantere, at børnene er i sikkerhed. Først fik de undervisning på krisecentret, og efter 14 dage begyndte de på den lokale skole. De kom begge til at møde forskudt for at kunne undgå at faren opsøgte dem. 21 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 22

12 Når et barn flytter ind Skab sikkerhed for barnet Hjælp moren med en midlertidig bopælsret/forældremyndighed Trusselsbilledet mod mor og børn og manglende sikkerhed for familien er den største barriere for, at børn får undervisning, mens de er på krisecenter. Hvis der er risiko for, at faren vil opsøge familien eller hente barnet i skolen, er det svært at sikre, at barnet får undervisning. Det skal derfor afklares, om det er sikkert for barnet eller den unge at gå i skole uden for krisecentret. Alle krisecentre laver en risikovurdering sammen med moren i nogle tilfælde også i samarbejde med en sagsbehandler eller med politiet. Hvis trusselsbilledet betyder, at barnet ikke kan forsætte i sin egen skole, er en mulighed, at barnet starter i en skole nær krisecentret. I en ny skole kan man sikre rutiner, som er med til at reducere trussels billedet. Det kan for eksempel være andre mødetider. Alternativt kan barnet undervises på centret. Inspiration: Et tilpasset undervisningstilbud Et barn flyttede ind på krisecentret med sin mor og kunne ikke fortsætte i sin egen skole, da den lå for langt væk. I stedet brugte krisecentret en fast aftale med en nærliggende skole. Krisecentret ringede til skolen og arrangerede et møde med skolelederen, moren, barnet og krisecentrets pædagog. Her blev det besluttet, at barnet skulle starte stille og roligt på skolen. Barnet skulle i begyndelsen ikke følge alle timer, fordi det var mærket af den vold, som både moren og barnet selv havde været udsat for. Omkring tre uger efter at mor og barn var flyttet ind på krisecentret, begyndte barnet i et individuelt tilpasset forløb, der tog hensyn til både barnets frygt og ønsket om at gå i skole. Efter cirka to måneder deltog barnet i undervisningen på lige fod med klassens øvrige elever. Når moren og faren har fælles forældremyndighed, kan barnet hverken udskrives af den gamle skole eller indskrives i en ny skole uden farens samtykke. Moren kan heller ikke ændre barnets adresse uden at have retten til at bestemme, hvor barnet må bo (bopælsretten). Når kvinder flytter på krisecenter med deres børn på grund af vold fra barnets far, vil det ofte i praksis være umuligt at få samtykke til skoleskift fra faren. Problemet kan løses i statsforvaltningen, men her kan det tage lang tid at løse de komplekse sager. Krisecentret kan hjælpe ved at gøre moren opmærksom på muligheden for at ansøge Statsforvaltningen om en midlertidig afgørelse om bopæl eller forældremyndighed. Krisecentret kan også bistå moren ved at tage kontakt til kommunens kontakt person i for hold til Statsforvaltningen. Denne kontaktperson kan bistå til at sikre en smidig sagsbehandling på tværs af myndighederne. Det tager lang tid at få børnene i skole i de pro- blematiske situationer, hvis for eksempel forældremyndigheden ikke er afklaret i statsforvaltningen, og far er en trussel, eller hvis barnet kommer fra en kommune, der ligger langt fra centret. Det er vanskeligt, og er kernen i udfordringen med at sikre børnenes skolegang. 23 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 24

13 Arbejd med barnets undervisningsparathed og trivsel Støt moren Vurdér, hvor længe opholdet skal vare De børn, der flytter ind på krisecentrene, er typisk i en meget udsat og sårbar situation. Som regel har de levet en omtumlet tilværelse op til flytningen. I nogle tilfælde er barnet slet ikke klar til at gå i skole eller modtage undervisning, og af den grund prioriterer krisecentret disse børns psykiske eller sociale trivsel højere end undervisning. Krisecentret kan hjælpe med støtte til barnet, så det kan bearbejde sine oplevelser. Kommunen skal tilbyde alle børn og unge på krisecentre fire til ti timers samtale med en psykolog, og krisecentrene kan også ansætte pædagoger, der kan hjælpe barnet eller den unge med at bearbejde deres oplevelser. Derudover kan krisecentret også i samarbejde med kommunen bistå til at få afklaret muligheden for at få tilrettelagt et undervisningstilbud, der tager hensyn til særligt sårbare og traumatiserede børn. Vi forholder os altid til, om barnets indlæringsevne er belastet så meget af omstændighederne, at undervisning ikke er en mulighed. Hvis de er voldsomt kriseramte, kan det være svært, fordi situationen simpelthen kan hæmme barnet. Kvinderne på krisecentret har ofte ikke overskud til at håndtere de prak tiske forhold og få løst eventuelle udfordringer med at få sendt børnene i skole. Det drejer sig både om det at finde et egnet undervisningstilbud, men også det at få sat struktur på hverdagen, så børnene kommer afsted. Hvis barnet skal fortsætte i sin almindelige skole, mens han eller hun bor på krisecenter med sin mor, kan afstanden mellem krisecenter og skolen være en barriere for, at barnet kommer i skole. Ofte har moren ikke råd til at betale for transporten. Krisecentrene kan her yde en værdifuld indsats ved at støtte kvinderne. En del af den støtte kan være at hjælpe moren med at få organiseret og genetableret en hverdag med faste rutiner for sig selv og sine børn, ligesom krisecentret kan bistå moren i at få talt med kommunen om mulighederne for støtte fx til transport. Det er primært i starten, vi hjælper. Vi hjælper moren rent praktisk med at få arrangeret sig i forhold til at komme op og smøre madpakker eller ved at følge børnene til skole. Vi har også hjulpet med at formidle fra skolen til moren, hvad barnet skal have med i skole. Det er ofte usikkert, hvor længe mor og barn skal være på krisecentret. Mange krisecentre vælger at se tiden an ud fra en betragtning om, at et ekstra skoleskift som regel ikke er til gavn for barnet. Det er med til at forlænge den tid, hvor barnet ikke modtager undervisning. I denne periode kan krisecentret vælge at undervise bør nene internt på centret eller understøtte at barnet kan arbejde videre fagligt fx ved at tage kontakt til barnets skole og få materialer og planer. Det er for voldsomt, at et barn, der er traumatiseret, skal forholde sig til en helt ny skole og så måske om en måned eller to igen skal forholde sig til en tredje skole. 25 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 26

14 Læs mere Vigtige spørgsmål, som krisecentret skal have fokus på 1. Trusselsbilledet: Er det sikkert for barnet eller den unge at gå i skole uden for kvindekrisecentret? Hvordan kan denne trussel håndteres, så alle er trygge? 2. Bopælsret og forældremyndighed: Er der fælles forældremyndighed? Skal moren ansøge om, at barnet skal have fast bopæl hos hende, eller skal hun ansøge om fuld forældremyndighed? 3. Varighed af opholdet: Hvor længe forventer moren og krisecentret, at hun og barnet eller den unge bliver på krisecentret? Hvordan kan barnet undgå at få et fagligt efterslæb, mens situationen endnu er under afklaring? 4. Undervisningsparathed: Er barnet så mærket af krisesituationen, at han eller hun vil have svært ved at deltage i undervisningen? Hvordan kan barnets generelle trivsel og undervisningsparathed øges? 5. Morens indstilling og situation: Er moren i stand til at tage hånd om sit barns skolegang, eller skal krisecentret understøtte hende i dette? 6. Undervisningstilbud: Hvilke muligheder er der for undervisning? Kan barnet fortsætte i sin egen skole? Er den lokale skole en mulighed? Har skolen mulighed for tage særlige hensyn til barnet? 7. Logistik: Kan det rent praktisk lade sig gøre, at barnet eller den unge fortsætter i sin egen skole eller en anden skole? Er der behov for at søge om støtte til transporten? Lovgivning Rapporter Hjemmesider Folkeskoleloven: LBK nr. 665 af 20/06/2014. https://www.retsinformation.dk/forms/ r0710.aspx?id= Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen : BEK nr. 688 af 20/06/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id= Serviceloven: LBK nr. 254 af 20/03/2014. https://www.retsinformation.dk/forms/ r0710.aspx?id= Bekendtgørelse om forældreansvarsloven: LBK nr af 20/11/2012 https://www.retsinformation.dk/forms/ r0710.aspx?id= Vejledning om forældre - myndighed og barnets bopæl: VEJ nr af 28/11/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id= Kortlægning af undervisning af og lektiehjælp til undervisningspligtige børn og unge på kvindekrisecentre. Rambøll: Årsstatistik 2012, Kvinder og børn på krisecenter: rsstatistik-2012-kvinder-og-b-rn-p-krisecenter-tema-psykologsamtaler-til-kvinder-ogb-rn Årsstatistik 2009, Kvinder og børn på krisecenter: lokk-aarsstatistik-2009-kvinder-og-boernpaa-krisecenter Undervisningsministeriet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold: Socialstyrelsen: Landsorganisation af kvindekrisecentre: KL: 27 Børn og unge på krisecentre skal også gå i skole Undervisning til børn og unge på krisecentre 28

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato December 2013 KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT 1 INDHOLD 1. Resumé

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng. Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 krkk 8. oktober 2014 Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

LOKK årsstatistik 2009

LOKK årsstatistik 2009 LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

Skoleindskrivning 2017

Skoleindskrivning 2017 Skoleindskrivning 2017 Kære forældre - til nye skolebørn Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Det betyder, at alle børn, der fylder seks år i 2017,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne Rigsombudsmanden på Færøerne Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling 1 MED BARNET I CENTRUM Indhold Indledning....1

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl BØRN i familie- og socialretten nell rasmussen jane røhl Børn i familie- og socialretten Nell Rasmussen og Jane Røhl Børn i familie- og socialretten Nyt Juridisk Forlag 2014 Nell Rasmussen og Jane Røhl

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. BEK nr 707 af 18/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2013-2131 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 252 Offentligt MDCC En kort causerende indledning til de problemstillinger, der eksisterer i sammenhæng med skilsmisse og forældremyndighed i Danmark. Hvorfor drikker

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

KVINDEKRISECENTER- OG FORSORGSHJEMSOMRÅDET

KVINDEKRISECENTER- OG FORSORGSHJEMSOMRÅDET KVINDEKRISECENTER- OG FORSORGSHJEMSOMRÅDET Analyse af reglerne for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kommunernes praksis og styringsmuligheder KOLOFON Af KL, Finansministeriet og Ministeriet

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om forældremyndighed og samvær m.v 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om forældremyndighed og samvær m.v 1) Nr. 229 15. marts 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om forældremyndighed og samvær m.v 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling Kapitel 3 Kompetence m.v. Kapitel

Læs mere

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening.

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I forældreansvarssager er det vigtigste

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november Krisecenter i en Kommunal kontekst tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks: Grethe Siegstad: Annette Broberg: Organisatorisk Daglige arbejde i Nuuk krisecenter Arbejdet i samtalegruppen

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 108 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål L-M Dato / tid

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Job og Social Service Journalnr. : 2007060956 Socialcenter Dato...: 15.06.2007 Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby 1. Målgruppe og antal

Læs mere

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste i forbindelse med en skilsmisse er at se børnene blive påvirket af familiebruddet. Det mener et flertal af de danske forældre, der er gået fra

Læs mere

Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2014/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende for skoleåret 2016/17 samt indskrivning til børnehaveklasse 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:

Læs mere