Verifikation af bæredygtighedsrapporter - herunder revisors rolle i denne forbindelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verifikation af bæredygtighedsrapporter - herunder revisors rolle i denne forbindelse"

Transkript

1 - herunder revisors rolle i denne forbindelse af Frodi Reinert Petersen Vejleder: adjunkt Thomas Riise Johansen Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling på cand.merc.aud.-studiet ved Handelshøjskolen i København - december 2008

2 Indholdsfortegnelse Executive summary Indledning Problemafklaring Emnebegrundelse Problemformulering Afgrænsning Formål og målgruppe Begrebsafklaring Struktur Metode Dataindsamling Kildekritik Bæredygtighedsrapportering som koncept Historisk perspektiv Hvorfor er bæredygtighed kommet på dagsordenen? Hvem efterspørger bæredygtighedsrapporter? Bæredygtighedsrapportering har flere dimensioner Bæredygtighedsrapportering som ledelsesværktøj Bæredygtighedsrapportering som dialogværktøj Bæredygtighedsrapportering som rapporteringsværktøj Hvordan identificeres de væsentlige interessenter Delkonklusion Bæredygtighedsrapporteringens form Årsregnskabsloven Internationale vejledninger AA UN Global Compact OECD Guidelines for Multinational Enterprises Global Reporting Initiative Sector Supplements Indicator Protocols National Annexes Guidelines (G3) Delkonklusion Verifikation Dansk lovgivning Årsregnskabsloven Revisorloven Revisionsstandarder Verifikation af bæredygtighedsrapporter Historisk udvikling Global Reporting Initiative (GRI) AA1000 Assurance Standard (AA1000 AS) NIVRA Delkonklusion Hvad siger litteraturen? Philip Wallage Delkonklusion

3 8 Hvordan er praksis Hvordan er praksis for bæredygtighed Danmark Hvordan er praksis for verifikation af bæredygtighedsrapporter Regionale forskelle Undersøgelsens omfang og formål Supplerende beretning eller selvstændig rapport Organisationens revisor Hvem verificerer? Hvilke retningslinjer? Hvilken grad af sikkerhed Andre bemærkninger Delkonklusion Revisors muligheder Markedssituationen Revisors fordele Revisors ulemper/andres fordele Revisors udfordringer Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: The Coloplast Experiment Bilag 2: Europæiske bæredygtighedsrapporter indberettet til GRI (pr. 11. november 2008) Bilag 3: Third-party Checked rapporter indberettet til GRI (pr. 11. november 2008) Bilag 4: Forslag til Lov om ændringer af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar) Bilag 5: Resultat af undersøgelse - Internationalt Bilag 6: C&A - stakeholder erklæring Bilag 7: C&A - GRI reporting level Bilag 8: Barclays - Corporate Citizenship erklæring - 2 -

4 Executive summary The subject of this Masters thesis is assurance on Corporate Social Responsibility (CSR) reports and especially if and how the financial auditor is a suitable assurance provider for this type of reports. The main question I seek to answer is: Which possibilities, advantages and disadvantages does the financial auditor have in the market for assurance on CSR reports compared to alternative assurance providers? To find the answer for this question I have tried to explain what CSR reporting is and how it can be assured. I have also explained the relevant laws and regulation on this subject - both Danish and International. Then I have described the most significant guidelines for reporting and assuring CSR reports. To find out what the market for CSR assurance looks like at the moment I have also conducted an empirical survey, checking 36 CSR reports from 15 European countries, in order to find out who the preferred assurance provider is, and how they state their opinion on the reports. The result of this survey was not surprisingly, that the Big 4 accounting firms are still the preferred assurance provider. This is by the way in accordance with statistics from other sources on this matter. Last but not least I list some pros and cons, for and against the financial auditor as assurance provider for CSR reports. My conclusion is that the financial auditor in all materiality is as well equipped as any other assurance provider, especially based on the experience, business understanding and structured approach already in place in the auditing profession. The auditor may also have to rely on work carried out by experts on the subject matter, but these specialists already are in place in the big accounting firms. Based on this, I find no reason why the big accounting firms shouldn t continue to be market leaders for many years to come

5 1 Indledning De senere år er der sket store forandringer i virksomhedernes fokus angående årsrapporter og andre rapporter. Tidligere var årsrapporten typisk en statusrapport, hvor man redegjorte for virksomhedens historiske økonomiske resultater. Dette er naturligvis stadig en meget vigtig del af årsrapporten, da de fleste juridiske enheder qua lovgivning er forpligtet hertil. De generelle tendenser i rapportering er dog, at man i stigende grad flytter fokus til at være mere fremadrettet. Dette giver i sagens natur større plads til mere narrative eller ikke-finansielle rapporter. Hovedformålet med virksomhedens eksterne rapportering er nu som før at opbygge tillid til virksomheden blandt dennes interessenter. Den væsentlige forskel er dog, at hvor interessenterne før skulle træffe sine beslutninger ud fra en beskrivelse af virksomhedens økonomiske resultat og finansielle stilling alene, så er der nu en bred vifte af ikke-finansielle oplysninger tilgængelige. Man kan således sige, at fokus er flyttet fra i høj grad at være en beskrivelse af fortiden, til at være om ikke en beskrivelse af fremtiden så en anskueliggørelse af virksomheden, ud over de direkte økonomiske aspekter, som alt andet lige giver interessenterne et bedre grundlag til at basere sine beslutninger på. Dette stiller naturligvis også nogle andre krav til revision/verifikation af virksomhedernes årsrapport(er), det være sig finansielle og/eller ikke-finansielle. Man kan dog forestille sig, at der kan være fordele ved metoder der bygger på erfaringerne fra finansiel revision i forhold til andre tilgange til verifikation, der stammer fra audit af ledelsessystemer og specielt udviklede metoder, der er set på markedet. Derfor er det interessant for revisorer at vurdere dette nye marked. Hvilke fordele og ulemper har verifikationsmetoder der bygger på den finansielle revisions grund? Hvordan vil konkurrencesituationen blive for os som revisorer på markedet? - 4 -

6 2 Problemafklaring 2.1 Emnebegrundelse Der har som sagt de senere år i stigende grad været fokus på de mere utraditionelle aspekter af virksomheders årsrapporter, det være sig miljø (i bred forstand), socialt ansvar, etiske og moralske problemstillinger m.v. Bæredygtighedsrapportering er et af de emner, som de senere år i stigende grad er blevet en del af såvel danske som udenlandske virksomheders overvejelser i forbindelse med aflæggelse af årsrapport. Af en eller anden grund synes det ikke helt at være slået igennem i Danmark i så høj grad, som mange havde forventet. Årsagerne til dette kan være flere, og jeg vil i denne afhandling også komme ind på, hvad dette kan skyldes. Grunden til, at jeg har valgt at skrive om dette emne er, at jeg har en formodning om, at flere og flere virksomheder fremover vil vælge at udarbejde en årlig bæredygtighedsrapport, og at det med tiden kan blive næsten lige så naturligt som at der udarbejdes et finansielt årsregnskab. Dette er selvfølgelig en formodning, som kun kan stå for min egen regning. Det ligger dog fast, at der i givet fald kan opstå et potentielt stort marked for verifikation af disse rapporter. I modsætning til verifikationen af det finansielle regnskab, hvor de statsautoriserede og registrerede revisorer har en slags monopol, vil der her være frit slag for enhver assurance provider 1 at komme ind i billedet som verificerende myndighed, dog selvfølgelig afhængigt af hvordan lovgivning, vejledninger o.l. fremover vil blive skruet sammen. Uanset om min formodning holder stik, eller ej, så kan det være relevant for de potentielle assurance providers, at vurdere hvordan de hver især er rustet til at indtage dette potentielle marked. Da jeg er ansat i et større revisionsfirma, er det naturligt for mig, især at sætte fokus på hvilken rolle den finansielle revisor evt. kan komme til at spille i denne forbindelse. Denne afhandling vil derfor tage udgangspunkt i revisors rolle, dvs. både som person/funktion og i bredere forstand som 1 En assurance provider skal her forstås i bredeste forstand, dvs. som enhver person, organisation eller myndighed, der tilbyder verifikation af finansielle og ikke-finansielle rapporter

7 revisionsfirma. Dette i modsætning til andre assurance providers, som typisk ikke vil være underlagt de samme lovgivningsmæssige krav. 2.2 Problemformulering Det er derfor interessant at finde ud af hvordan de traditionelle revisor(firma)er er rustet til at løse denne opgave set i forhold til alternative verifikationsinstanser. Det leder mig til følgende problemformulering: Hvilke muligheder, fordele og ulemper foreligger der for revisor i forbindelse med verifikation af bæredygtighedsrapporter, set i forhold til andre assurance providers? For at finde frem til svaret på ovennævnte spørgsmål vil jeg søge at svare på følgende underspørgsmål: 1. Hvad kendetegner en bæredygtighedsrapport og hvilke faktorer er afgørende i forbindelse med verifikationen heraf? 2. Hvilke regnskabsbrugere er der til bæredygtighedsrapporter og hvad forventer de af en verifikation? 3. Hvilke aktører er der på markedet for verifikation af bæredygtighedsrapporter - nu og i fremtiden? 4. På hvilke punkter skiller revisor sig ud i en sådan grad, at det kan anses som en komparativ fordel i forhold til alternative verifikationsinstanser? 2.3 Afgrænsning Da det primære formål med denne afhandling er, at undersøge markedet for verifikation af bæredygtighedsrapporter, vil jeg kun i begrænset omfang redegøre for selve udarbejdelsen af sådanne rapporter og de mange overvejelser dette kan give anledning til. For at kridte banen op vil jeg dog kort beskrive de kriterier og principper, der skal være opfyldt for at få et så godt udbytte som muligt af rapporten, og dermed også af verifikationen af denne. Derfor vil jeg heller ikke i min empiriske undersøgelse tage stilling til kvaliteten af de bæredygtighedsrapporter, der indgår i undersøgelsen, men kun hvordan den givne assurance provider forholder sig til den

8 2.4 Formål og målgruppe Formålet med denne afhandling er først og fremmest at belyse fænomenet bæredygtighedsrapportering med særlig fokus på verifikationen heraf. Der vil i den forbindelse blive taget udgangspunkt i den traditionelle finansielle revisor, og hvorledes denne er rustet til at revidere/verificere og påtegne bæredygtighedsrapporter eller årsrapporter hvori en bæredygtighedsrapport indgår som en integreret del. Målgruppen for nærværende kandidatafhandling er, foruden censor og vejleder, især studerende og andre med interesse for bæredygtighedsregnskaber og verifikation af ikke-finansielle rapporter. 2.5 Begrebsafklaring Bæredygtighedsrapportering Både miljømæssige problemstillinger og socialt ansvar har de senere år i stigende grad optaget både privatpersoner og virksomheder, og deraf er der udsprunget en række ikke-finansielle rapporteringsformer; Etiske regnskaber, Miljøregnskaber, Grønne regnskaber, Bæredygtighedsregnskaber, Social-Etiske regnskaber, Stakeholderregnskaber, med flere. Fælles for alle disse rapporteringsformer er, at de hver især overlapper en eller flere af de andre former, og det har givet anledning misforståelser og forvirring omkring hvad de enkelte rapporteringsformer egentlig står for og indeholder. Det engelske begreb Corporate Social Responsibility (CSR) bliver, delvis med rette, undertiden anvendt som en fællesbetegnelse for disse forskellige typer rapporter. Efter min mening er CSR og bæredygtighedsregnskaber det samme, men for at undgå misforståelser, har jeg valgt konsekvent at bruge ordene bæredygtighed og bæredygtighedsrapportering om denne type rapporter. Bæredygtighedsrapportering har tidligere gået under navne som; virksomheders bæredygtighedsansvar og menneskeretsansvar, stakeholder relations (som modsætning til shareholder relations, altså alene forholdet til aktionærer) og virksomheders værdier og etik. Det er dog efterhånden CSR, der anses som den officielle internationale betegnelse, og der er også flere danske virksomheder, der anvender denne definition. Direkte oversat ville det danske navn således være "virksomheders sociale ansvar". I regeringens CSR handlingsplan fra maj 2008 kalder de det Samfundsansvar

9 Figur 2.1: Illustration af hvordan bæredygtighed (sustainability) indgår i det store billede Kilde: Ernst & Young Det, at CSR anvendes som en mere overordnet fællesbetegnelse for bæredygtighedsrapporter, Social-Etiske rapporter, miljørapporter m.v., er der i sig selv ikke noget i vejen med, da der er mange indbyrdes paralleller mellem disse forskellige rapporteringsformer. Jeg har dog valgt at fokusere på bæredygtighedsrapportering, blandt andet fordi denne form for regnskaber er ved at finde en form, hvorom der er international konsensus, ikke mindst takket være retningslinierne fra Global Reporting Intiative (GRI), som jeg kommer nærmere ind på senere. Undertiden bliver bæredygtighedsrapporter også kaldt rapportering på den tredobbelte bundlinie, eller de tre P er; People, Planet og Profit, da man rapporterer om sociale, miljømæssige og økonomiske forhold. Som det fremgår af beskrivelsen i tabel 2.1, så er den økonomiske bundlinje ikke den samme som den traditionelle finansielle. Men man kan også diskutere hvad der egentlig ligger i profit - og om det ikke adskiller sig fra blot og bart den økonomiske præstation

10 Tabel 2.1: Den tredobbelte bundlinje Bundlinje Miljø Økonomi Social Beskrivelsesfelt Virksomhedens påvirkning Virksomhedens øko- Virksomhedens på- af miljøet nomiske indvirkning virkning på samfundet Indhold Som følge af de begrænsede naturlige ressourcer som f.eks. kul og gas og betydningen af virksomhedens udledninger til omverdenen for en bæredygtig udvikling, er det afgørende at virksomhederne påtager sig et miljømæssigt medansvar Kilde: Ikke-finansiel regnskabspraksis 2005 på samfundet Et bæredygtigt samfundsansvar skal have tilført økonomiske ressourcer for at klare sine forpligtelser. Tilsvarende skal virksomhederne være økonomisk bæredygtige. Den økonomiske bundlinje er således ikke den traditionelle finansielle, men er udvidet i forhold hertil, idet der fokuseres på de samlede bidrag til og fra samfundet, og således ikke kun på aktionærerne. i øvrigt Den sociale bundlinje er på en måde en rest kategori. Fokus er først og fremmest det menneskelige aspekt. Tanken bag dimensionen er, at et bæredygtigt samfund kræver gode sociale forhold. Elementerne her er derfor menneskerettigheder, arbejdsmiljø, etik, og andre sociale forhold f.eks. sponsorering Jeg vil i den forbindelse foreslå, at profit under begrebet den tredobbelte bundlinie er økonomiske og forretningsmæssige fordele ved at have overskud på den miljømæssige og sociale bundlinie, altså forretningsmæssige resultater af bevidst at drive miljømæssigt og socialt ansvar ind i forretningen. Stakeholders/interessenter Bæredygtighedsrapportering vedrører den rapporterende organisations interessenter i bred forstand, dvs. både shareholders og stakeholders, men i denne afhandling er begreberne interessent og stakeholder anvendt i flæng, og skal medmindre andet er anført ses som synonymer. 2.6 Struktur I denne afhandling er der især sat fokus på verifikationen af bæredygtighedsrapporter. Selve udarbejdelsesprocessen af sådanne rapporter og de nærmere omstændigheder i den forbindelse er derfor kun behandlet i begrænset omfang. Jeg kommer dog ikke udenom, at redegøre for hvordan - 9 -

11 en bæredygtighedsrapport er skruet sammen. Dette gøres med henblik på, at kunne redegøre for hvordan en sådan rapport kan/skal verificeres. Figur 2.2: Afhandlingens struktur Problemformulering Hvad er? (Kapitel 3) Bæredygtighedsrapportering Hvem efterspørger? (Kapitel 4) Hvordan (Kapitel 5) Verifikation Regulering (Kapitel 6) Teori (Kapitel 7) Praksis (Kapitel 8) Fordele (Kapitel 9.1) Revisors muligheder Ulemper (Kapitel 9.2) Udfordringer (Kapitel 9.3) Konklusion Figur 2.2 illustrerer den interne sammenhæng i afhandlingen. Vejen fra problemformulering til konklusion går gennem 3 blokke. Bæredygtighedsrapportering (kapitel 3-5), hvor der redegøres for hvad bæredygtighed - og især rapportering herom - er, hvem der efterspørger denne type rapporter og hvilke retningslinier og vejledninger der findes på det område. Verifikation (kapitel 6-8), hvor der først redegøres for love og vejledninger for verifikation, både generelt og specifikt for bæredygtighedsrapporter. Dernæst fremdrages et par artikler om verifikation af bæredygtighedsrapporter. Sidst, men ikke mindst undersøges praksis

12 for verifikation af bæredygtighedsrapportering, både i Danmark og internationalt, baseret på mine egne empiriske undersøgelser. Baseret på de to første blokke redegøres der for revisors muligheder (kapitel 9) på markedet for verifikation af bæredygtighedsrapporter. Her er der, set fra revisors synsvinkel fokuseret på tre forskellige områder, nemlig revisors fordele, ulemper og udfordringer, set i forhold til alternative assurance providers. 2.7 Metode Til belysning af hvilke faktorer, der er af betydning for revision/verifikation af bæredygtighedsrapporter vil jeg gennemgå og sammenholde forskellige vejledninger og retningslinjer på området. På baggrund heraf vil jeg så analysere i hvilken grad den traditionelle revisor, som funktion, er rustet til at tage vare på verifikationen af denne form for rapporter. For at klarlægge hvordan verifikation af bæredygtighedsrapporter foregår i praksis, vil jeg foretage en undersøgelse af hvordan udvalgte danske virksomheder håndterer denne form for ikke-finansiel rapportering. Ligeledes vil jeg undersøge hvordan verifikationen af bæredygtighedsrapporter håndteres i udvalgte internationale virksomheder Dataindsamling I forbindelse med min undersøgelse af hvordan danske og udenlandske virksomheder håndterer bæredygtighedsrapportering har jeg indsamlet en større mængde data. Dataindsamlingen er i denne forbindelse først og fremmest foretaget ved desk research, og har jer primært anvendt internettet til at indsamle bæredygtighedsrapporter i elektronisk form fra forskellige lande. Praksis i Danmark Med hensyn til den danske praksis vedrørende bæredygtighedsrapportering, har jeg valgt at fokusere på de 25 selskaber der er med i det såkaldte C20 index. Dette er sket på baggrund af følgende betragtninger

13 Undersøgelser viser, at jo mere ikke-finansiel information (af en vis relevans og rigtighed) virksomheder tilfører sine investorer, jo mere er de villige til at betale for virksomhedens aktier 2, da de hermed opnår en større gennemsigtighed og indsigt i virksomhedens forhold og fremtidsudsigter. Det taget i betragtning, formoder jeg, at C20 virksomhederne har en større interesse end de fleste, at rapportere om bl.a. bæredygtighed. Derudover har C20 selskaberne en størrelse, der gør det muligt for dem, at igangsætte et så stort projekt, som det kan være, at indføre bæredygtighedsrapportering efter internationale standarder. Derfor kunne man formode, at de ville være nogle af de første til at gå i gang med et sådant projekt. International praksis Med hensyn til undersøgelsen af udenlandsk praksis er der især sat fokus på hvordan bæredygtighedsrapporter verificeres og hvem der foretager denne verifikation. I den forbindelse har jeg taget udgangspunkt i de rapporter, der er indberettet til Global Reporting Initiative 3 (GRI) i På GRI s website er der en liste over de bæredygtighedsrapporter, der er indberettet i Denne bliver løbende opdateret, og jeg har taget udgangspunkt i listen pr. 11. november. På det tidspunkt var der i alt indberettet 555 bæredygtighedsrapporter i år. Jeg har en formodning om, at de mest relevante lande at undersøge, er dem der - rent geografisk - ligger tættest på os, da der er en vis sandsynlighed for, at de ligner os og/eller påvirker os mere end dem der ligger længere væk. Derfor har jeg valgt at fokusere på europæiske virksomheder og organisationer. Af de 555 rapporter er 289 europæiske. (Se en liste over de 289 i bilag 2) De 289 rapporter fordeler sig, som det fremgår af tabel 2.2, og da formålet er, at undersøge hvordan bæredygtighedsrapporter verificeres og hvem der foretager verifika- Tabel 2.2: Europæiske bæredygtighedsrapporter, der er indberettet til GRI i GRI checked 147 Third party checked 46 Self declared 56 Undeclared 40 I alt 289 Kilde: Egen produktion, på baggrund af data fra GRI tionen, har jeg valgt at fokusere på de 46, som er verificeret af ekstern assurance provider 4. 2 Her henvises der bl.a. til Coloplast-Schroder eksperimentet, som ikke decideret omhandlede bæredygtighedsrapportering, men som viste en betydelig større investeringsvilje ved en større information. Se bilag 1. 3 Global Reporting Initiative har udarbejdet det mest udbredte framework til bæredygtighedsrapportering. Se afsnit

14 Af disse er 10 aflagt på enten spansk, portugisisk, tysk eller hollandsk, som er sprog jeg desværre ikke behersker godt nok på professionelt niveau, til at lade dem indgå i analysen. Af praktiske grunde er disse derfor sorteret fra. De resterede 36 er aflagt på engelsk, og det er dem, der indgår i min undersøgelse. Dette kan forekomme, som et forholdsvis smalt grundlag at basere undersøgelsen på, men jeg er af den opfattelse, at det kan give et billede af hvordan praksis er i landene omkring os, og derved en antydning af hvordan praksis bør/kan forventes at være i Danmark. 2.8 Kildekritik Da bæredygtighedsrapportering ikke er en eksakt videnskab, og stadig er under konstant udvikling, har jeg ud over fysisk litteratur, så som bøger, tidsskrifter m.m., valgt delvis at støtte mig til de i litteraturlisten angivne internetsider. Dette på trods af, at indholdet på disse sider ikke er endeligt, idet de jævnligt opdateres og videreudvikles. Jeg har dog i hvert enkelt tilfælde vurderet, at de indholdsmæssigt har kunnet bidrage med noget, hvor den tilgængelige videnskabelige litteratur i et vist omfang er kommet til kort, netop pga. den konstante udvikling. Ligeledes har jeg i hvert enkelt tilfælde vurderet at afsenderen af internet-oplysningerne kan anses som en kompetent og troværdig kilde. 4 I bilag 3 ses en oversigt over de 46 organisationer

15 3 Bæredygtighedsrapportering som koncept Bæredygtighed og rapportering herom er ved at etablere sig som en institution i dansk og international erhvervsliv, og der er en stigende grad af konsensus om hvad bæredygtighed er for en størrelse. Dette skyldes ikke mindst, at man både nationalt og internationalt er ved at opnå enighed om hvilke vejledninger, begrebsrammer m.v., der skal være gældende. 3.1 Historisk perspektiv Den første rapportering om de sociale aspekter af virksomheds virke stammer helt tilbage til starten af det 20 århundrede 5. Den kom dog først til sin ret i 1970 erne, som en naturlig konsekvens af den tids heftige debat om virksomheders samfundsansvar samt en spirende miljøbevidsthed. Mange af disse første Sociale rapporter bar dog mere præg af at fungere som PR for den rapporterende virksomhed. Og som en slags pendant til vore dages verifikation udførte den britiske lobby organisation, Social Audit Limited i perioden en række exposés på en række større virksomheder. Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet Social Audit Quarterly. Formålet med denne verifikation var således ikke at forsyne selve rapporten med en påtegning, men flere af den tids idealer vedrørende gennemsigtighed og pålidelighed kan betegnes som forløber for de rapporteringsprincipper vi bruger i dag. En af de første forekomster af fænomenerne bæredygtighed, og bæredygtig udvikling, som vi kender det i dag, var i Brundtland-rapporten 6 fra 1987, hvor man har følgende definition: Bæredygtig udviklingen imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov." Brundtland-kommissionens hovedopgave var at gennemgå miljømæssige problemstillinger, men andre ikke-finansielle faktorer, såsom social ulighed, stress og sikkerhed på arbejdspladsen bliver 5 Owen 2003, p.2 6 Brundtland-rapporten, med det officielle navn Vor fælles fremtid, blev udgivet i 1987 af World Commission on Environment and Development (WCED), som i perioden var en særlig uafhængig kommission under FN, og hvis opgave var, at gennemgå særlige miljømæssige og udviklingsmæssige problemstillinger i hele verden og genformulere realistiske forslag til en løsning. Norges tidligere statsminister, Gro Harlem Brundtland var leder af kommissionen deraf navnet!

16 også nævnt, og Brundtland-rapporten er således en af forgængerne for det senere, og mere konkrete arbejde med den tredobbelte bundlinje. Dette illustrerer også, at CSR, afhængigt af sammenhængen, kan anvendes som samlebegreb for hele den tredobbelte bundlinje, eller for menneske- og miljøhensynet, eller alene menneskehensynet, som så kædes sammen med den tredobbelte bundlinie dvs. regnskabsføring over ikke blot indtjening, men også for påvirkninger af mennesker og miljø. 3.2 Hvorfor er bæredygtighed kommet på dagsordenen? Tidligere var en virksomheds eneste formål, at tjene så mange penge som muligt til aktionærerne (Shareholders). Dette er for så vidt stadig gældende i dag, men de senere år er udviklingen drejet hen imod, at virksomheden ikke længere kun skal stå til ansvar overfor sine Shareholders, men også sine Stakeholders, dvs. andre interessenter udenfor ejerkredsen. Det være sig medarbejdere, kunder, interesseorganisationer m.fl. I kapitel 4 nedenfor kommer jeg nærmer ind på hvem der er de primære brugere af bæredygtighedsrapporter og hvordan disse identificeres. Helt generelt gælder det, at jo bedre en virksomhed er til at gøre opmærksom på sine egne fortræffeligheder i bredeste forstand jo bedre vil den klare sig i konkurrencen med andre tilsvarende virksomheder. Man kan derved tiltrække de bedste medarbejdere, gode investorer og gode samarbejdspartnere. Blandt andet viste en undersøgelse 7 foretaget blandt ingeniørstuderende i 2006, at 52 % af de adspurgte var af den opfattelse, at virksomhedens sociale ansvarlighed var af stor eller meget stor betydning for deres valg af fremtidig arbejdsgiver. Til sammenligning viste den samme undersøgelse, at en god løn kun var marginalt vigtigere (57 %) end socialt ansvar, når de studerende skulle vælge arbejdsgiver. Dette skulle så, alt andet lige, medvirke til, at disse virksomheder kan udbyde en bedre vare eller tjenesteydelse til sine kunder. Således kan man, hvis man bærer sig rigtigt ad, komme ind i en positiv spiralvirkning, som kan medvirke til hurtigere og mere positiv økonomisk udvikling end ellers ville være tilfældet. 7 Jf. Wessel: Unge ingeniører vægter social ansvarlighed højt

17 De senere år er der kommet en stadig større fokus på miljøet og på hvordan vi behandler vores omgivelser nu og i fremtiden. Det er derfor næppe overraskende, at bæredygtighedsrapportering de senere år er blevet en fast del af både danske og udenlandske virksomheders afrapportering. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at dagsordenen for bæredygtighedsrapporter de senere år i høj grad er blevet rettet mod de globale klimaproblemer og der pågår en diskussion om faren for at tabe andre miljømæssige udfordringer og hele den sociale og etiske dimension i rapporteringen om bæredygtighed. Det er med årene blevet mere og mere udbredt, at især de større virksomheder udarbejder meget omfangsrige finansielle årsrapporter, hvor man skriver side op og side ned om alt fra hvilke forsknings- og udviklingsprojekter man er i gang med til hvordan man har udformet en politik for at tilgodese sine ældre medarbejdere. Der har således været rapporteret en del om både miljømæssige og sociale faktorer, men det har typisk været tale om en ustruktureret form og som regel er der også tale om ret subjektiv information, hvor virksomheden forsøger at vise sig fra sin bedste side. I modsætning hertil, er formålet med en egentlig bæredygtighedsrapport, at foretager en mere systematisk og forholdsvis objektiv vurdering af de faktorer, som i større og mindre grad har betydning for virksomheden og dennes interaktion med sine interessenter

18 4 Hvem efterspørger bæredygtighedsrapporter? For at det skal give mening, at udarbejde bæredygtighedsrapporter, er det nødvendigt, at der er nogen, der efterspørger disse. Ligeledes er det en nødvendighed, at den verifikation, som revisor eller en anden ekstern part foretager af rapporten og erklærer sig om, tilfører rapporten en eller anden form for værdi. Det er derfor yderst relevant at finde ud af hvem det er, der efterspørger bæredygtighedsrapporter, hvad de forventer af verifikationen samt hvilken værdi en eventuel verifikationserklæring har for disse brugere. Så længe der ikke er lovkrav om, at virksomhederne skal udarbejde bæredygtighedsrapporter, er denne efterspørgsel jo en af de vigtigste drivere for at der overhovedet kan være et marked for verifikation. Men for at kunne identificere brugerne må man nødvendigvis først finde ud af hvad en bæredygtighedsrapport egentlig kan bruges til. 4.1 Bæredygtighedsrapportering har flere dimensioner Når en virksomhed arbejder med og rapporterer om bæredygtighed, omfatter dette typisk en kontinuerlig proces, der med jævne mellemrum munder ud i en ekstern bæredygtighedsrapport. Man kan derfor sige, at det, at udarbejdelsen af en bæredygtighedsrapport har flere dimensioner Bæredygtighedsrapportering som ledelsesværktøj Bæredygtighedsrapportering er ikke et egentligt ledelsesværktøj, men det kan den forudgående proces, hvor ledelsen kortlægger de enkelte indsatsområder og de mål der skal nås på de enkelte områder, dog beskrives som. Og på trods af, at der både i lovgivning, vejledninger og i virksomhedens natur er en række områder, som man er nødt til at rapportere om eller i hvert fald har svært ved at komme udenom så har ledelsen her rige muligheder for at øve indflydelse på valg af fokus og tilhørende indsats på de enkelte områder. Det kan derfor altid diskuteres hvorvidt en bæredygtighedsrapport giver et realistisk og objektivt billede af virksomheden, eller den i større eller mindre grad er en positiv fordrejning af fakta, der mere tjener som salgsfremmende materiale for virksomheden udadtil

19 Det skal dog bemærkes, at denne dimension kan være vanskelig at administrere, fordi der er et utal af parametre, der skal/kan styres på. Der pågår dog p.t. en international diskussion om bæredygtighedsledelse, der blandt andet er mundet ud i udarbejdelsen af udkast til en ISO guideline standard om CSR ledelse. På det internationale niveau er man enedes om at nøjes med at udgive en ISO guideline og ikke en direkte ledelsesstandard i forlængelse af de gældende standarder for miljøledelse (ISO 14001) og arbejdsmiljøledelse (OHSAS 18000). Dog har man i den danske standardiseringsorganisation (Dansk Standard) har man besluttet at udarbejde en sådan ledelsesstandard, som virksomheder kan blive certificeret efter Bæredygtighedsrapportering som dialogværktøj Flere af de ikke-finansielle rapporteringsformer overlapper som sagt hinanden. Og selv om bæredygtighedsrapportering ikke er et dialogværktøj, som sådan, så kan både den proces der ligger forud for afrapporteringen, og reaktionerne efter publicering af en rapport, med fordel inddrage virksomhedens interessenter i en dialog omkring hvilke aspekter, der er af særlig betydning for omverden. På den måde kan bæredygtighedsrapporteringen også indeholde den stakeholder-dialog, som man genkender fra andre ikke-finansielle rapporteringsformer, såsom social-etisk rapportering. Dialogdimensionen bringer virksomheden i bedre kontakt med sine interessenter og omgivelser, så den har et bedre grundlag for forretning Bæredygtighedsrapportering som rapporteringsværktøj Det er dog i forbindelse med afrapportering overfor virksomhedens interessenter, at bæredygtighedsrapportering først og fremmest finder anvendelse. Den fungerer således også som et rapporteringsværktøj, der fungerer som en profilering af virksomheden udadtil. Dette må anses som en meget væsentlig funktion, da det på længere sigt kan medføre en betydelig værdistigning for virksomhedens aktier. Dette skyldes blandt andet, at potentielle investorer dermed får et bedre og mere dybdegående indblik i virksomheden, og derfor vil være villige til at betale mere for at investere i den!

20 Arbejdet med bæredygtighed indgår også i virksomhedens samlede risikostyring 8, idet man ved en bevidst og målrettet indsats med hensyn til sociale, miljømæssige og samfundsøkonomiske aspekter eksempelvis kan skabe sig et godt omdømme, samtidig som man har bedre mulighed for at være på forkant med udviklingen, og derved have bedre mulighed for at komme uventede hændelser i forkøbet. Man skal dog være opmærksom på, at rapporteringsdimensionen er mere udviklet end ledelsesdimensionen, hvilket betyder, at det i sig selv kan føre til en risiko at rapportere om bæredygtighedspræstationer, da man ikke selv har styr på disse præstationer, og de kan pludselig give et meget negativt billede af virksomheden. I denne forbindelse skal man også holde sig for øje, at bæredygtighedsrapportering i en vis grad kan fremstå som en form for reklame og branding af virksomheden, hvilket kan skabe troværdighedsproblemer. Dette kan mere end så meget andet være en driver for krav/behov for verifikation Hvordan identificeres de væsentlige interessenter Da de rapporterende virksomheder er meget forskellige, både med hensyn til størrelse, beliggenhed, organisation, m.v., er det også meget individuelt hvilke interessenter, der er væsentlige for de enkelte virksomheder. Og netop identifikation af de relevante interessenter må siges at være et af de mest fundamentale øvelser i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Dette bliver der også lagt vægt på i de fleste vejledninger og standarder for udarbejdelse og verifikation af bæredygtighedsrapporter. Det kan eksempelvis nævnes, at i førnævnte udkast til en ISO vejledning/standard er der et særskilt afsnit om identifikation af og engagement med stakeholders. Stakeholders eller interessenter identificeres sædvanligvis som alle organisationer og individer, der med en vis sandsynlighed vil blive påvirket af den rapporterende virksomheds handlinger. Da dette er en meget bred definition, vil der i de fleste tilfælde være mange forskellige stakeholders i en virksomhed. Der vil også typisk være forskellige typer interessenter, der har forskelligartede og modsatrettede interesser. Der kan sågar være interessenter, der i sig selv har modsatrettede interes- 8 Ikke-finansiel regnskabspraksis 2005, p

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde I medfør af 131, stk. 6, 132, stk. 1, og 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Emne. Svagheder ved gl. ÅRL Eksternt Regnskab -- Gen.klausul, Begrebsramme, Grundl.krav

Emne. Svagheder ved gl. ÅRL Eksternt Regnskab -- Gen.klausul, Begrebsramme, Grundl.krav Svagheder ved gl. ÅRL Den gamle årsregnskabslov stort set uændret fra 1981 til 2001 Svagheder: Lovens målgruppe er ikke præciseret Lovens struktur og anvendelsesområde er uoverskuelig Det fundamentale

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af

Læs mere

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder 18. oktober 2016 /JANNIL Sag 2016-11207 Regnskabskrav til klasse A-virksomheder Formålet med nærværende notat er at beskrive Erhvervsstyrelsens opfattelse af en række regnskabsmæssige problemstillinger

Læs mere

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat)

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat) 6. marts 2017 /JANNIL Sag 2016-11207 Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat) Formålet med nærværende notat er at beskrive Erhvervsstyrelsens opfattelse af en række regnskabsmæssige

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 1: Erklæring om offentlig revision 2016 - Kommune Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der ikke kan fraviges. Regnskab omfattet af bekendtgørelse om kommuners

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Boligafdeling i almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Frie skoler Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af [indsæt relevant

Læs mere

Troværdig rapportering om. BÆRE- DYGTIGHED og revisors erklæring

Troværdig rapportering om. BÆRE- DYGTIGHED og revisors erklæring Troværdig rapportering om BÆRE- DYGTIGHED og revisors erklæring Alle typer af virksomheder, offentlige og frivillige organisationer, investorer, regeringer, skattemyndigheder, markedsdeltagere og deres

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar.

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar. analyse børsnoterede virksomheders rapportering om samfundsansvar Verden kalder på ansvarlig ledelse. Det var tydeligt ved årets World Economic Forum 1, hvor behovet for langsigtet bæredygtig udvikling

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen) BEK nr 799 af 28/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016885

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 1: Erklæring om offentlig revision 2016 Regulerede institutioner Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der ikke kan fraviges. Regnskab omfattet af statens

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

REVU s udtalelse om ISA 700. Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål

REVU s udtalelse om ISA 700. Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål REVU s udtalelse om ISA 700 Den uafhængige revisors revisionspåtegning ved revision af et fuldstændigt regnskab med generelt formål Revisionsudtalelsen er opdateret som følge af: ændringer til revisorloven

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Opfordring til deltagelse i. Dagbladet Børsens og Foreningen af Statsautoriserede Revisorers. Pris for bedste ikke-finansielle årsrapport

Opfordring til deltagelse i. Dagbladet Børsens og Foreningen af Statsautoriserede Revisorers. Pris for bedste ikke-finansielle årsrapport Opfordring til deltagelse i Dagbladet Børsens og Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Pris for bedste ikke-finansielle årsrapport samt diplomer i kategorierne for bedste Corporate Responsibility-rapportering

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til 99 a i årsregnskabsloven skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar.1 Erhvervs- og

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 November 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger 3. september 2009 /jcn Sag 2009-20.142 Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spørgsmål vedrørende andelsboligforeningers

Læs mere

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende 7.5.2008 HENSTILLINGER KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6. maj 2008 om ekstern kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer,

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

# Til interessenterne udenfor virksomheden

# Til interessenterne udenfor virksomheden Eksternt regnskab # Til interessenterne udenfor virksomheden et retvisende billede # Offentlig regulering af regnskaberne < Årsregnskabsloven < Regnskabsstandarder : IAS / GAAP / < Regnskabsvejledninger

Læs mere

Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN

Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN Forfatter: Laust R. Jakobsen Vejleder: Peter Thor Kellmer Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

Ledelsesberetning. - De regnskabsmæssige krav og revisors undersøgelse heraf. Aalborg Universitet Juli 2009 Cand.Merc.Aud - studiet Kandidatafhandling

Ledelsesberetning. - De regnskabsmæssige krav og revisors undersøgelse heraf. Aalborg Universitet Juli 2009 Cand.Merc.Aud - studiet Kandidatafhandling Ledelsesberetning - De regnskabsmæssige krav og revisors undersøgelse heraf Udarbejdet af Bastian Bech Nielsen & Martin Studsgaard Kramme Side 1 af 142 Titelblad Vejleder: Lars Kiertzner Emne: Krav til

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

NORDICSENDER APS NØRRE VOLDGADE 11, 1., 1358 KØBENHAVN K

NORDICSENDER APS NØRRE VOLDGADE 11, 1., 1358 KØBENHAVN K Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 NORDICSENDER APS NØRRE VOLDGADE 11, 1., 1358 KØBENHAVN

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 283 Offentligt 3. marts 2010 /lje,jcn Sag Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Indledning Europa Kommissionen har i november 2009 udsendt

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

OPS Aabybro Skole ApS CVR-nr Klamsagervej Åbyhøj. Årsrapport 2015

OPS Aabybro Skole ApS CVR-nr Klamsagervej Åbyhøj. Årsrapport 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk OPS Aabybro Skole ApS CVR-nr. 27005829

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

K/S Karlstad Bymidte

K/S Karlstad Bymidte K/S Karlstad Bymidte Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr.

Læs mere

Medarbejder Holding af 15/ ApS. Årsrapport for 2011/12

Medarbejder Holding af 15/ ApS. Årsrapport for 2011/12 Uglevej 3 7700 Thisted CVR-nr. 30533879 Årsrapport for 2011/12 4. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. august 2012 Martin Kjølhede Dirigent

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Rapporteringsprincipperne i Sustainability Reporting Guidelines, Global Reporting Initiative, 2002

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14 Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14 (regnskabsår 1/7-30/6) CVR-nr. 39 39 40 14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/11 2014 Ole Kjeldsen Dirigent

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

REVISORS TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a

REVISORS TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a REVISORS TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til årsregnskabslovens 99 a skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar, herunder specifikt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

In- og ekstern rapportering Rapporteringssystem GRI COP. Fast Track - Værktøj

In- og ekstern rapportering Rapporteringssystem GRI COP. Fast Track - Værktøj In- og ekstern rapportering Rapporteringssystem GRI COP Fast Track - Værktøj Indhold In- og ekstern rapportering / rapporteringssystem / GRI / COP... 2 Indledning... 2 Din rolle som advokat... 3 Rapportering

Læs mere

Gribskovs Projekt K/S CVR-nr

Gribskovs Projekt K/S CVR-nr CVR-nr. 33 88 46 64 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 29.05.15 Klaus Landstrøm Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Ejendomsselskabet Slotsgården A/S

Ejendomsselskabet Slotsgården A/S Ejendomsselskabet Slotsgården A/S CVR-nr. 25 67 54 87 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2015/16 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 71 2 Konklusion på revisionen af årsregnskabet for 2015/16 71 3 Revisionen

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) 7. oktober 2008 Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) Eksp.nr. /ksh-eogs 1. Indledning Udkast til lovforslag har været sendt i høring

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Ejendomsselskabet Godthåbsvej 187 A/S

Ejendomsselskabet Godthåbsvej 187 A/S Ejendomsselskabet Godthåbsvej 187 A/S CVR-nr. 25 67 52 82 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 67 2 Konklusion på revisionen af årsregnskabet for 2015/16 67

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Køkken, Bad og Garderobe Roskilde IVS

Køkken, Bad og Garderobe Roskilde IVS ÅRSRAPPORT 2014/2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/11 2015 Jon Lorentsfeldt Dirigent CVR-nr. 35 64 08 86 Årsrapport 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen,

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skelagervej 1A 9000 Aalborg www.pwc.dk Telefon 96 35 40 00 Telefax 96 35 40 99 Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune

Læs mere

TMC Group ApS. Årsrapport for 2015

TMC Group ApS. Årsrapport for 2015 Lygten 65, 4. th. 2400 København NV CVR-nr. 28308795 Årsrapport for 2015 11. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18. maj 2016 Claus Holm Jacobsen

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

FIMATIC ApS CVR-nr Nørredamsvej Fredensborg. Årsrapport 2015

FIMATIC ApS CVR-nr Nørredamsvej Fredensborg. Årsrapport 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk FIMATIC ApS CVR-nr. 36066628 Nørredamsvej

Læs mere

OLO Invest, Tyrkiet ApS Stærevej Aars CVR-nr Årsrapport 2016

OLO Invest, Tyrkiet ApS Stærevej Aars CVR-nr Årsrapport 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Løgstørvej 14 Postboks 46 9600 Aars Telefon 96 98 23 00 Telefax 96 98 23 23 www.deloitte.dk OLO Invest, Tyrkiet ApS Stærevej 1 9600 Aars

Læs mere