Verifikation af bæredygtighedsrapporter - herunder revisors rolle i denne forbindelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verifikation af bæredygtighedsrapporter - herunder revisors rolle i denne forbindelse"

Transkript

1 - herunder revisors rolle i denne forbindelse af Frodi Reinert Petersen Vejleder: adjunkt Thomas Riise Johansen Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling på cand.merc.aud.-studiet ved Handelshøjskolen i København - december 2008

2 Indholdsfortegnelse Executive summary Indledning Problemafklaring Emnebegrundelse Problemformulering Afgrænsning Formål og målgruppe Begrebsafklaring Struktur Metode Dataindsamling Kildekritik Bæredygtighedsrapportering som koncept Historisk perspektiv Hvorfor er bæredygtighed kommet på dagsordenen? Hvem efterspørger bæredygtighedsrapporter? Bæredygtighedsrapportering har flere dimensioner Bæredygtighedsrapportering som ledelsesværktøj Bæredygtighedsrapportering som dialogværktøj Bæredygtighedsrapportering som rapporteringsværktøj Hvordan identificeres de væsentlige interessenter Delkonklusion Bæredygtighedsrapporteringens form Årsregnskabsloven Internationale vejledninger AA UN Global Compact OECD Guidelines for Multinational Enterprises Global Reporting Initiative Sector Supplements Indicator Protocols National Annexes Guidelines (G3) Delkonklusion Verifikation Dansk lovgivning Årsregnskabsloven Revisorloven Revisionsstandarder Verifikation af bæredygtighedsrapporter Historisk udvikling Global Reporting Initiative (GRI) AA1000 Assurance Standard (AA1000 AS) NIVRA Delkonklusion Hvad siger litteraturen? Philip Wallage Delkonklusion

3 8 Hvordan er praksis Hvordan er praksis for bæredygtighed Danmark Hvordan er praksis for verifikation af bæredygtighedsrapporter Regionale forskelle Undersøgelsens omfang og formål Supplerende beretning eller selvstændig rapport Organisationens revisor Hvem verificerer? Hvilke retningslinjer? Hvilken grad af sikkerhed Andre bemærkninger Delkonklusion Revisors muligheder Markedssituationen Revisors fordele Revisors ulemper/andres fordele Revisors udfordringer Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: The Coloplast Experiment Bilag 2: Europæiske bæredygtighedsrapporter indberettet til GRI (pr. 11. november 2008) Bilag 3: Third-party Checked rapporter indberettet til GRI (pr. 11. november 2008) Bilag 4: Forslag til Lov om ændringer af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar) Bilag 5: Resultat af undersøgelse - Internationalt Bilag 6: C&A - stakeholder erklæring Bilag 7: C&A - GRI reporting level Bilag 8: Barclays - Corporate Citizenship erklæring - 2 -

4 Executive summary The subject of this Masters thesis is assurance on Corporate Social Responsibility (CSR) reports and especially if and how the financial auditor is a suitable assurance provider for this type of reports. The main question I seek to answer is: Which possibilities, advantages and disadvantages does the financial auditor have in the market for assurance on CSR reports compared to alternative assurance providers? To find the answer for this question I have tried to explain what CSR reporting is and how it can be assured. I have also explained the relevant laws and regulation on this subject - both Danish and International. Then I have described the most significant guidelines for reporting and assuring CSR reports. To find out what the market for CSR assurance looks like at the moment I have also conducted an empirical survey, checking 36 CSR reports from 15 European countries, in order to find out who the preferred assurance provider is, and how they state their opinion on the reports. The result of this survey was not surprisingly, that the Big 4 accounting firms are still the preferred assurance provider. This is by the way in accordance with statistics from other sources on this matter. Last but not least I list some pros and cons, for and against the financial auditor as assurance provider for CSR reports. My conclusion is that the financial auditor in all materiality is as well equipped as any other assurance provider, especially based on the experience, business understanding and structured approach already in place in the auditing profession. The auditor may also have to rely on work carried out by experts on the subject matter, but these specialists already are in place in the big accounting firms. Based on this, I find no reason why the big accounting firms shouldn t continue to be market leaders for many years to come

5 1 Indledning De senere år er der sket store forandringer i virksomhedernes fokus angående årsrapporter og andre rapporter. Tidligere var årsrapporten typisk en statusrapport, hvor man redegjorte for virksomhedens historiske økonomiske resultater. Dette er naturligvis stadig en meget vigtig del af årsrapporten, da de fleste juridiske enheder qua lovgivning er forpligtet hertil. De generelle tendenser i rapportering er dog, at man i stigende grad flytter fokus til at være mere fremadrettet. Dette giver i sagens natur større plads til mere narrative eller ikke-finansielle rapporter. Hovedformålet med virksomhedens eksterne rapportering er nu som før at opbygge tillid til virksomheden blandt dennes interessenter. Den væsentlige forskel er dog, at hvor interessenterne før skulle træffe sine beslutninger ud fra en beskrivelse af virksomhedens økonomiske resultat og finansielle stilling alene, så er der nu en bred vifte af ikke-finansielle oplysninger tilgængelige. Man kan således sige, at fokus er flyttet fra i høj grad at være en beskrivelse af fortiden, til at være om ikke en beskrivelse af fremtiden så en anskueliggørelse af virksomheden, ud over de direkte økonomiske aspekter, som alt andet lige giver interessenterne et bedre grundlag til at basere sine beslutninger på. Dette stiller naturligvis også nogle andre krav til revision/verifikation af virksomhedernes årsrapport(er), det være sig finansielle og/eller ikke-finansielle. Man kan dog forestille sig, at der kan være fordele ved metoder der bygger på erfaringerne fra finansiel revision i forhold til andre tilgange til verifikation, der stammer fra audit af ledelsessystemer og specielt udviklede metoder, der er set på markedet. Derfor er det interessant for revisorer at vurdere dette nye marked. Hvilke fordele og ulemper har verifikationsmetoder der bygger på den finansielle revisions grund? Hvordan vil konkurrencesituationen blive for os som revisorer på markedet? - 4 -

6 2 Problemafklaring 2.1 Emnebegrundelse Der har som sagt de senere år i stigende grad været fokus på de mere utraditionelle aspekter af virksomheders årsrapporter, det være sig miljø (i bred forstand), socialt ansvar, etiske og moralske problemstillinger m.v. Bæredygtighedsrapportering er et af de emner, som de senere år i stigende grad er blevet en del af såvel danske som udenlandske virksomheders overvejelser i forbindelse med aflæggelse af årsrapport. Af en eller anden grund synes det ikke helt at være slået igennem i Danmark i så høj grad, som mange havde forventet. Årsagerne til dette kan være flere, og jeg vil i denne afhandling også komme ind på, hvad dette kan skyldes. Grunden til, at jeg har valgt at skrive om dette emne er, at jeg har en formodning om, at flere og flere virksomheder fremover vil vælge at udarbejde en årlig bæredygtighedsrapport, og at det med tiden kan blive næsten lige så naturligt som at der udarbejdes et finansielt årsregnskab. Dette er selvfølgelig en formodning, som kun kan stå for min egen regning. Det ligger dog fast, at der i givet fald kan opstå et potentielt stort marked for verifikation af disse rapporter. I modsætning til verifikationen af det finansielle regnskab, hvor de statsautoriserede og registrerede revisorer har en slags monopol, vil der her være frit slag for enhver assurance provider 1 at komme ind i billedet som verificerende myndighed, dog selvfølgelig afhængigt af hvordan lovgivning, vejledninger o.l. fremover vil blive skruet sammen. Uanset om min formodning holder stik, eller ej, så kan det være relevant for de potentielle assurance providers, at vurdere hvordan de hver især er rustet til at indtage dette potentielle marked. Da jeg er ansat i et større revisionsfirma, er det naturligt for mig, især at sætte fokus på hvilken rolle den finansielle revisor evt. kan komme til at spille i denne forbindelse. Denne afhandling vil derfor tage udgangspunkt i revisors rolle, dvs. både som person/funktion og i bredere forstand som 1 En assurance provider skal her forstås i bredeste forstand, dvs. som enhver person, organisation eller myndighed, der tilbyder verifikation af finansielle og ikke-finansielle rapporter

7 revisionsfirma. Dette i modsætning til andre assurance providers, som typisk ikke vil være underlagt de samme lovgivningsmæssige krav. 2.2 Problemformulering Det er derfor interessant at finde ud af hvordan de traditionelle revisor(firma)er er rustet til at løse denne opgave set i forhold til alternative verifikationsinstanser. Det leder mig til følgende problemformulering: Hvilke muligheder, fordele og ulemper foreligger der for revisor i forbindelse med verifikation af bæredygtighedsrapporter, set i forhold til andre assurance providers? For at finde frem til svaret på ovennævnte spørgsmål vil jeg søge at svare på følgende underspørgsmål: 1. Hvad kendetegner en bæredygtighedsrapport og hvilke faktorer er afgørende i forbindelse med verifikationen heraf? 2. Hvilke regnskabsbrugere er der til bæredygtighedsrapporter og hvad forventer de af en verifikation? 3. Hvilke aktører er der på markedet for verifikation af bæredygtighedsrapporter - nu og i fremtiden? 4. På hvilke punkter skiller revisor sig ud i en sådan grad, at det kan anses som en komparativ fordel i forhold til alternative verifikationsinstanser? 2.3 Afgrænsning Da det primære formål med denne afhandling er, at undersøge markedet for verifikation af bæredygtighedsrapporter, vil jeg kun i begrænset omfang redegøre for selve udarbejdelsen af sådanne rapporter og de mange overvejelser dette kan give anledning til. For at kridte banen op vil jeg dog kort beskrive de kriterier og principper, der skal være opfyldt for at få et så godt udbytte som muligt af rapporten, og dermed også af verifikationen af denne. Derfor vil jeg heller ikke i min empiriske undersøgelse tage stilling til kvaliteten af de bæredygtighedsrapporter, der indgår i undersøgelsen, men kun hvordan den givne assurance provider forholder sig til den

8 2.4 Formål og målgruppe Formålet med denne afhandling er først og fremmest at belyse fænomenet bæredygtighedsrapportering med særlig fokus på verifikationen heraf. Der vil i den forbindelse blive taget udgangspunkt i den traditionelle finansielle revisor, og hvorledes denne er rustet til at revidere/verificere og påtegne bæredygtighedsrapporter eller årsrapporter hvori en bæredygtighedsrapport indgår som en integreret del. Målgruppen for nærværende kandidatafhandling er, foruden censor og vejleder, især studerende og andre med interesse for bæredygtighedsregnskaber og verifikation af ikke-finansielle rapporter. 2.5 Begrebsafklaring Bæredygtighedsrapportering Både miljømæssige problemstillinger og socialt ansvar har de senere år i stigende grad optaget både privatpersoner og virksomheder, og deraf er der udsprunget en række ikke-finansielle rapporteringsformer; Etiske regnskaber, Miljøregnskaber, Grønne regnskaber, Bæredygtighedsregnskaber, Social-Etiske regnskaber, Stakeholderregnskaber, med flere. Fælles for alle disse rapporteringsformer er, at de hver især overlapper en eller flere af de andre former, og det har givet anledning misforståelser og forvirring omkring hvad de enkelte rapporteringsformer egentlig står for og indeholder. Det engelske begreb Corporate Social Responsibility (CSR) bliver, delvis med rette, undertiden anvendt som en fællesbetegnelse for disse forskellige typer rapporter. Efter min mening er CSR og bæredygtighedsregnskaber det samme, men for at undgå misforståelser, har jeg valgt konsekvent at bruge ordene bæredygtighed og bæredygtighedsrapportering om denne type rapporter. Bæredygtighedsrapportering har tidligere gået under navne som; virksomheders bæredygtighedsansvar og menneskeretsansvar, stakeholder relations (som modsætning til shareholder relations, altså alene forholdet til aktionærer) og virksomheders værdier og etik. Det er dog efterhånden CSR, der anses som den officielle internationale betegnelse, og der er også flere danske virksomheder, der anvender denne definition. Direkte oversat ville det danske navn således være "virksomheders sociale ansvar". I regeringens CSR handlingsplan fra maj 2008 kalder de det Samfundsansvar

9 Figur 2.1: Illustration af hvordan bæredygtighed (sustainability) indgår i det store billede Kilde: Ernst & Young Det, at CSR anvendes som en mere overordnet fællesbetegnelse for bæredygtighedsrapporter, Social-Etiske rapporter, miljørapporter m.v., er der i sig selv ikke noget i vejen med, da der er mange indbyrdes paralleller mellem disse forskellige rapporteringsformer. Jeg har dog valgt at fokusere på bæredygtighedsrapportering, blandt andet fordi denne form for regnskaber er ved at finde en form, hvorom der er international konsensus, ikke mindst takket være retningslinierne fra Global Reporting Intiative (GRI), som jeg kommer nærmere ind på senere. Undertiden bliver bæredygtighedsrapporter også kaldt rapportering på den tredobbelte bundlinie, eller de tre P er; People, Planet og Profit, da man rapporterer om sociale, miljømæssige og økonomiske forhold. Som det fremgår af beskrivelsen i tabel 2.1, så er den økonomiske bundlinje ikke den samme som den traditionelle finansielle. Men man kan også diskutere hvad der egentlig ligger i profit - og om det ikke adskiller sig fra blot og bart den økonomiske præstation

10 Tabel 2.1: Den tredobbelte bundlinje Bundlinje Miljø Økonomi Social Beskrivelsesfelt Virksomhedens påvirkning Virksomhedens øko- Virksomhedens på- af miljøet nomiske indvirkning virkning på samfundet Indhold Som følge af de begrænsede naturlige ressourcer som f.eks. kul og gas og betydningen af virksomhedens udledninger til omverdenen for en bæredygtig udvikling, er det afgørende at virksomhederne påtager sig et miljømæssigt medansvar Kilde: Ikke-finansiel regnskabspraksis 2005 på samfundet Et bæredygtigt samfundsansvar skal have tilført økonomiske ressourcer for at klare sine forpligtelser. Tilsvarende skal virksomhederne være økonomisk bæredygtige. Den økonomiske bundlinje er således ikke den traditionelle finansielle, men er udvidet i forhold hertil, idet der fokuseres på de samlede bidrag til og fra samfundet, og således ikke kun på aktionærerne. i øvrigt Den sociale bundlinje er på en måde en rest kategori. Fokus er først og fremmest det menneskelige aspekt. Tanken bag dimensionen er, at et bæredygtigt samfund kræver gode sociale forhold. Elementerne her er derfor menneskerettigheder, arbejdsmiljø, etik, og andre sociale forhold f.eks. sponsorering Jeg vil i den forbindelse foreslå, at profit under begrebet den tredobbelte bundlinie er økonomiske og forretningsmæssige fordele ved at have overskud på den miljømæssige og sociale bundlinie, altså forretningsmæssige resultater af bevidst at drive miljømæssigt og socialt ansvar ind i forretningen. Stakeholders/interessenter Bæredygtighedsrapportering vedrører den rapporterende organisations interessenter i bred forstand, dvs. både shareholders og stakeholders, men i denne afhandling er begreberne interessent og stakeholder anvendt i flæng, og skal medmindre andet er anført ses som synonymer. 2.6 Struktur I denne afhandling er der især sat fokus på verifikationen af bæredygtighedsrapporter. Selve udarbejdelsesprocessen af sådanne rapporter og de nærmere omstændigheder i den forbindelse er derfor kun behandlet i begrænset omfang. Jeg kommer dog ikke udenom, at redegøre for hvordan - 9 -

11 en bæredygtighedsrapport er skruet sammen. Dette gøres med henblik på, at kunne redegøre for hvordan en sådan rapport kan/skal verificeres. Figur 2.2: Afhandlingens struktur Problemformulering Hvad er? (Kapitel 3) Bæredygtighedsrapportering Hvem efterspørger? (Kapitel 4) Hvordan (Kapitel 5) Verifikation Regulering (Kapitel 6) Teori (Kapitel 7) Praksis (Kapitel 8) Fordele (Kapitel 9.1) Revisors muligheder Ulemper (Kapitel 9.2) Udfordringer (Kapitel 9.3) Konklusion Figur 2.2 illustrerer den interne sammenhæng i afhandlingen. Vejen fra problemformulering til konklusion går gennem 3 blokke. Bæredygtighedsrapportering (kapitel 3-5), hvor der redegøres for hvad bæredygtighed - og især rapportering herom - er, hvem der efterspørger denne type rapporter og hvilke retningslinier og vejledninger der findes på det område. Verifikation (kapitel 6-8), hvor der først redegøres for love og vejledninger for verifikation, både generelt og specifikt for bæredygtighedsrapporter. Dernæst fremdrages et par artikler om verifikation af bæredygtighedsrapporter. Sidst, men ikke mindst undersøges praksis

12 for verifikation af bæredygtighedsrapportering, både i Danmark og internationalt, baseret på mine egne empiriske undersøgelser. Baseret på de to første blokke redegøres der for revisors muligheder (kapitel 9) på markedet for verifikation af bæredygtighedsrapporter. Her er der, set fra revisors synsvinkel fokuseret på tre forskellige områder, nemlig revisors fordele, ulemper og udfordringer, set i forhold til alternative assurance providers. 2.7 Metode Til belysning af hvilke faktorer, der er af betydning for revision/verifikation af bæredygtighedsrapporter vil jeg gennemgå og sammenholde forskellige vejledninger og retningslinjer på området. På baggrund heraf vil jeg så analysere i hvilken grad den traditionelle revisor, som funktion, er rustet til at tage vare på verifikationen af denne form for rapporter. For at klarlægge hvordan verifikation af bæredygtighedsrapporter foregår i praksis, vil jeg foretage en undersøgelse af hvordan udvalgte danske virksomheder håndterer denne form for ikke-finansiel rapportering. Ligeledes vil jeg undersøge hvordan verifikationen af bæredygtighedsrapporter håndteres i udvalgte internationale virksomheder Dataindsamling I forbindelse med min undersøgelse af hvordan danske og udenlandske virksomheder håndterer bæredygtighedsrapportering har jeg indsamlet en større mængde data. Dataindsamlingen er i denne forbindelse først og fremmest foretaget ved desk research, og har jer primært anvendt internettet til at indsamle bæredygtighedsrapporter i elektronisk form fra forskellige lande. Praksis i Danmark Med hensyn til den danske praksis vedrørende bæredygtighedsrapportering, har jeg valgt at fokusere på de 25 selskaber der er med i det såkaldte C20 index. Dette er sket på baggrund af følgende betragtninger

13 Undersøgelser viser, at jo mere ikke-finansiel information (af en vis relevans og rigtighed) virksomheder tilfører sine investorer, jo mere er de villige til at betale for virksomhedens aktier 2, da de hermed opnår en større gennemsigtighed og indsigt i virksomhedens forhold og fremtidsudsigter. Det taget i betragtning, formoder jeg, at C20 virksomhederne har en større interesse end de fleste, at rapportere om bl.a. bæredygtighed. Derudover har C20 selskaberne en størrelse, der gør det muligt for dem, at igangsætte et så stort projekt, som det kan være, at indføre bæredygtighedsrapportering efter internationale standarder. Derfor kunne man formode, at de ville være nogle af de første til at gå i gang med et sådant projekt. International praksis Med hensyn til undersøgelsen af udenlandsk praksis er der især sat fokus på hvordan bæredygtighedsrapporter verificeres og hvem der foretager denne verifikation. I den forbindelse har jeg taget udgangspunkt i de rapporter, der er indberettet til Global Reporting Initiative 3 (GRI) i På GRI s website er der en liste over de bæredygtighedsrapporter, der er indberettet i Denne bliver løbende opdateret, og jeg har taget udgangspunkt i listen pr. 11. november. På det tidspunkt var der i alt indberettet 555 bæredygtighedsrapporter i år. Jeg har en formodning om, at de mest relevante lande at undersøge, er dem der - rent geografisk - ligger tættest på os, da der er en vis sandsynlighed for, at de ligner os og/eller påvirker os mere end dem der ligger længere væk. Derfor har jeg valgt at fokusere på europæiske virksomheder og organisationer. Af de 555 rapporter er 289 europæiske. (Se en liste over de 289 i bilag 2) De 289 rapporter fordeler sig, som det fremgår af tabel 2.2, og da formålet er, at undersøge hvordan bæredygtighedsrapporter verificeres og hvem der foretager verifika- Tabel 2.2: Europæiske bæredygtighedsrapporter, der er indberettet til GRI i GRI checked 147 Third party checked 46 Self declared 56 Undeclared 40 I alt 289 Kilde: Egen produktion, på baggrund af data fra GRI tionen, har jeg valgt at fokusere på de 46, som er verificeret af ekstern assurance provider 4. 2 Her henvises der bl.a. til Coloplast-Schroder eksperimentet, som ikke decideret omhandlede bæredygtighedsrapportering, men som viste en betydelig større investeringsvilje ved en større information. Se bilag 1. 3 Global Reporting Initiative har udarbejdet det mest udbredte framework til bæredygtighedsrapportering. Se afsnit

14 Af disse er 10 aflagt på enten spansk, portugisisk, tysk eller hollandsk, som er sprog jeg desværre ikke behersker godt nok på professionelt niveau, til at lade dem indgå i analysen. Af praktiske grunde er disse derfor sorteret fra. De resterede 36 er aflagt på engelsk, og det er dem, der indgår i min undersøgelse. Dette kan forekomme, som et forholdsvis smalt grundlag at basere undersøgelsen på, men jeg er af den opfattelse, at det kan give et billede af hvordan praksis er i landene omkring os, og derved en antydning af hvordan praksis bør/kan forventes at være i Danmark. 2.8 Kildekritik Da bæredygtighedsrapportering ikke er en eksakt videnskab, og stadig er under konstant udvikling, har jeg ud over fysisk litteratur, så som bøger, tidsskrifter m.m., valgt delvis at støtte mig til de i litteraturlisten angivne internetsider. Dette på trods af, at indholdet på disse sider ikke er endeligt, idet de jævnligt opdateres og videreudvikles. Jeg har dog i hvert enkelt tilfælde vurderet, at de indholdsmæssigt har kunnet bidrage med noget, hvor den tilgængelige videnskabelige litteratur i et vist omfang er kommet til kort, netop pga. den konstante udvikling. Ligeledes har jeg i hvert enkelt tilfælde vurderet at afsenderen af internet-oplysningerne kan anses som en kompetent og troværdig kilde. 4 I bilag 3 ses en oversigt over de 46 organisationer

15 3 Bæredygtighedsrapportering som koncept Bæredygtighed og rapportering herom er ved at etablere sig som en institution i dansk og international erhvervsliv, og der er en stigende grad af konsensus om hvad bæredygtighed er for en størrelse. Dette skyldes ikke mindst, at man både nationalt og internationalt er ved at opnå enighed om hvilke vejledninger, begrebsrammer m.v., der skal være gældende. 3.1 Historisk perspektiv Den første rapportering om de sociale aspekter af virksomheds virke stammer helt tilbage til starten af det 20 århundrede 5. Den kom dog først til sin ret i 1970 erne, som en naturlig konsekvens af den tids heftige debat om virksomheders samfundsansvar samt en spirende miljøbevidsthed. Mange af disse første Sociale rapporter bar dog mere præg af at fungere som PR for den rapporterende virksomhed. Og som en slags pendant til vore dages verifikation udførte den britiske lobby organisation, Social Audit Limited i perioden en række exposés på en række større virksomheder. Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet Social Audit Quarterly. Formålet med denne verifikation var således ikke at forsyne selve rapporten med en påtegning, men flere af den tids idealer vedrørende gennemsigtighed og pålidelighed kan betegnes som forløber for de rapporteringsprincipper vi bruger i dag. En af de første forekomster af fænomenerne bæredygtighed, og bæredygtig udvikling, som vi kender det i dag, var i Brundtland-rapporten 6 fra 1987, hvor man har følgende definition: Bæredygtig udviklingen imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov." Brundtland-kommissionens hovedopgave var at gennemgå miljømæssige problemstillinger, men andre ikke-finansielle faktorer, såsom social ulighed, stress og sikkerhed på arbejdspladsen bliver 5 Owen 2003, p.2 6 Brundtland-rapporten, med det officielle navn Vor fælles fremtid, blev udgivet i 1987 af World Commission on Environment and Development (WCED), som i perioden var en særlig uafhængig kommission under FN, og hvis opgave var, at gennemgå særlige miljømæssige og udviklingsmæssige problemstillinger i hele verden og genformulere realistiske forslag til en løsning. Norges tidligere statsminister, Gro Harlem Brundtland var leder af kommissionen deraf navnet!

16 også nævnt, og Brundtland-rapporten er således en af forgængerne for det senere, og mere konkrete arbejde med den tredobbelte bundlinje. Dette illustrerer også, at CSR, afhængigt af sammenhængen, kan anvendes som samlebegreb for hele den tredobbelte bundlinje, eller for menneske- og miljøhensynet, eller alene menneskehensynet, som så kædes sammen med den tredobbelte bundlinie dvs. regnskabsføring over ikke blot indtjening, men også for påvirkninger af mennesker og miljø. 3.2 Hvorfor er bæredygtighed kommet på dagsordenen? Tidligere var en virksomheds eneste formål, at tjene så mange penge som muligt til aktionærerne (Shareholders). Dette er for så vidt stadig gældende i dag, men de senere år er udviklingen drejet hen imod, at virksomheden ikke længere kun skal stå til ansvar overfor sine Shareholders, men også sine Stakeholders, dvs. andre interessenter udenfor ejerkredsen. Det være sig medarbejdere, kunder, interesseorganisationer m.fl. I kapitel 4 nedenfor kommer jeg nærmer ind på hvem der er de primære brugere af bæredygtighedsrapporter og hvordan disse identificeres. Helt generelt gælder det, at jo bedre en virksomhed er til at gøre opmærksom på sine egne fortræffeligheder i bredeste forstand jo bedre vil den klare sig i konkurrencen med andre tilsvarende virksomheder. Man kan derved tiltrække de bedste medarbejdere, gode investorer og gode samarbejdspartnere. Blandt andet viste en undersøgelse 7 foretaget blandt ingeniørstuderende i 2006, at 52 % af de adspurgte var af den opfattelse, at virksomhedens sociale ansvarlighed var af stor eller meget stor betydning for deres valg af fremtidig arbejdsgiver. Til sammenligning viste den samme undersøgelse, at en god løn kun var marginalt vigtigere (57 %) end socialt ansvar, når de studerende skulle vælge arbejdsgiver. Dette skulle så, alt andet lige, medvirke til, at disse virksomheder kan udbyde en bedre vare eller tjenesteydelse til sine kunder. Således kan man, hvis man bærer sig rigtigt ad, komme ind i en positiv spiralvirkning, som kan medvirke til hurtigere og mere positiv økonomisk udvikling end ellers ville være tilfældet. 7 Jf. Wessel: Unge ingeniører vægter social ansvarlighed højt

17 De senere år er der kommet en stadig større fokus på miljøet og på hvordan vi behandler vores omgivelser nu og i fremtiden. Det er derfor næppe overraskende, at bæredygtighedsrapportering de senere år er blevet en fast del af både danske og udenlandske virksomheders afrapportering. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at dagsordenen for bæredygtighedsrapporter de senere år i høj grad er blevet rettet mod de globale klimaproblemer og der pågår en diskussion om faren for at tabe andre miljømæssige udfordringer og hele den sociale og etiske dimension i rapporteringen om bæredygtighed. Det er med årene blevet mere og mere udbredt, at især de større virksomheder udarbejder meget omfangsrige finansielle årsrapporter, hvor man skriver side op og side ned om alt fra hvilke forsknings- og udviklingsprojekter man er i gang med til hvordan man har udformet en politik for at tilgodese sine ældre medarbejdere. Der har således været rapporteret en del om både miljømæssige og sociale faktorer, men det har typisk været tale om en ustruktureret form og som regel er der også tale om ret subjektiv information, hvor virksomheden forsøger at vise sig fra sin bedste side. I modsætning hertil, er formålet med en egentlig bæredygtighedsrapport, at foretager en mere systematisk og forholdsvis objektiv vurdering af de faktorer, som i større og mindre grad har betydning for virksomheden og dennes interaktion med sine interessenter

18 4 Hvem efterspørger bæredygtighedsrapporter? For at det skal give mening, at udarbejde bæredygtighedsrapporter, er det nødvendigt, at der er nogen, der efterspørger disse. Ligeledes er det en nødvendighed, at den verifikation, som revisor eller en anden ekstern part foretager af rapporten og erklærer sig om, tilfører rapporten en eller anden form for værdi. Det er derfor yderst relevant at finde ud af hvem det er, der efterspørger bæredygtighedsrapporter, hvad de forventer af verifikationen samt hvilken værdi en eventuel verifikationserklæring har for disse brugere. Så længe der ikke er lovkrav om, at virksomhederne skal udarbejde bæredygtighedsrapporter, er denne efterspørgsel jo en af de vigtigste drivere for at der overhovedet kan være et marked for verifikation. Men for at kunne identificere brugerne må man nødvendigvis først finde ud af hvad en bæredygtighedsrapport egentlig kan bruges til. 4.1 Bæredygtighedsrapportering har flere dimensioner Når en virksomhed arbejder med og rapporterer om bæredygtighed, omfatter dette typisk en kontinuerlig proces, der med jævne mellemrum munder ud i en ekstern bæredygtighedsrapport. Man kan derfor sige, at det, at udarbejdelsen af en bæredygtighedsrapport har flere dimensioner Bæredygtighedsrapportering som ledelsesværktøj Bæredygtighedsrapportering er ikke et egentligt ledelsesværktøj, men det kan den forudgående proces, hvor ledelsen kortlægger de enkelte indsatsområder og de mål der skal nås på de enkelte områder, dog beskrives som. Og på trods af, at der både i lovgivning, vejledninger og i virksomhedens natur er en række områder, som man er nødt til at rapportere om eller i hvert fald har svært ved at komme udenom så har ledelsen her rige muligheder for at øve indflydelse på valg af fokus og tilhørende indsats på de enkelte områder. Det kan derfor altid diskuteres hvorvidt en bæredygtighedsrapport giver et realistisk og objektivt billede af virksomheden, eller den i større eller mindre grad er en positiv fordrejning af fakta, der mere tjener som salgsfremmende materiale for virksomheden udadtil

19 Det skal dog bemærkes, at denne dimension kan være vanskelig at administrere, fordi der er et utal af parametre, der skal/kan styres på. Der pågår dog p.t. en international diskussion om bæredygtighedsledelse, der blandt andet er mundet ud i udarbejdelsen af udkast til en ISO guideline standard om CSR ledelse. På det internationale niveau er man enedes om at nøjes med at udgive en ISO guideline og ikke en direkte ledelsesstandard i forlængelse af de gældende standarder for miljøledelse (ISO 14001) og arbejdsmiljøledelse (OHSAS 18000). Dog har man i den danske standardiseringsorganisation (Dansk Standard) har man besluttet at udarbejde en sådan ledelsesstandard, som virksomheder kan blive certificeret efter Bæredygtighedsrapportering som dialogværktøj Flere af de ikke-finansielle rapporteringsformer overlapper som sagt hinanden. Og selv om bæredygtighedsrapportering ikke er et dialogværktøj, som sådan, så kan både den proces der ligger forud for afrapporteringen, og reaktionerne efter publicering af en rapport, med fordel inddrage virksomhedens interessenter i en dialog omkring hvilke aspekter, der er af særlig betydning for omverden. På den måde kan bæredygtighedsrapporteringen også indeholde den stakeholder-dialog, som man genkender fra andre ikke-finansielle rapporteringsformer, såsom social-etisk rapportering. Dialogdimensionen bringer virksomheden i bedre kontakt med sine interessenter og omgivelser, så den har et bedre grundlag for forretning Bæredygtighedsrapportering som rapporteringsværktøj Det er dog i forbindelse med afrapportering overfor virksomhedens interessenter, at bæredygtighedsrapportering først og fremmest finder anvendelse. Den fungerer således også som et rapporteringsværktøj, der fungerer som en profilering af virksomheden udadtil. Dette må anses som en meget væsentlig funktion, da det på længere sigt kan medføre en betydelig værdistigning for virksomhedens aktier. Dette skyldes blandt andet, at potentielle investorer dermed får et bedre og mere dybdegående indblik i virksomheden, og derfor vil være villige til at betale mere for at investere i den!

20 Arbejdet med bæredygtighed indgår også i virksomhedens samlede risikostyring 8, idet man ved en bevidst og målrettet indsats med hensyn til sociale, miljømæssige og samfundsøkonomiske aspekter eksempelvis kan skabe sig et godt omdømme, samtidig som man har bedre mulighed for at være på forkant med udviklingen, og derved have bedre mulighed for at komme uventede hændelser i forkøbet. Man skal dog være opmærksom på, at rapporteringsdimensionen er mere udviklet end ledelsesdimensionen, hvilket betyder, at det i sig selv kan føre til en risiko at rapportere om bæredygtighedspræstationer, da man ikke selv har styr på disse præstationer, og de kan pludselig give et meget negativt billede af virksomheden. I denne forbindelse skal man også holde sig for øje, at bæredygtighedsrapportering i en vis grad kan fremstå som en form for reklame og branding af virksomheden, hvilket kan skabe troværdighedsproblemer. Dette kan mere end så meget andet være en driver for krav/behov for verifikation Hvordan identificeres de væsentlige interessenter Da de rapporterende virksomheder er meget forskellige, både med hensyn til størrelse, beliggenhed, organisation, m.v., er det også meget individuelt hvilke interessenter, der er væsentlige for de enkelte virksomheder. Og netop identifikation af de relevante interessenter må siges at være et af de mest fundamentale øvelser i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Dette bliver der også lagt vægt på i de fleste vejledninger og standarder for udarbejdelse og verifikation af bæredygtighedsrapporter. Det kan eksempelvis nævnes, at i førnævnte udkast til en ISO vejledning/standard er der et særskilt afsnit om identifikation af og engagement med stakeholders. Stakeholders eller interessenter identificeres sædvanligvis som alle organisationer og individer, der med en vis sandsynlighed vil blive påvirket af den rapporterende virksomheds handlinger. Da dette er en meget bred definition, vil der i de fleste tilfælde være mange forskellige stakeholders i en virksomhed. Der vil også typisk være forskellige typer interessenter, der har forskelligartede og modsatrettede interesser. Der kan sågar være interessenter, der i sig selv har modsatrettede interes- 8 Ikke-finansiel regnskabspraksis 2005, p

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

# Til interessenterne udenfor virksomheden

# Til interessenterne udenfor virksomheden Eksternt regnskab # Til interessenterne udenfor virksomheden et retvisende billede # Offentlig regulering af regnskaberne < Årsregnskabsloven < Regnskabsstandarder : IAS / GAAP / < Regnskabsvejledninger

Læs mere

Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN

Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN Forfatter: Laust R. Jakobsen Vejleder: Peter Thor Kellmer Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger 3. september 2009 /jcn Sag 2009-20.142 Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spørgsmål vedrørende andelsboligforeningers

Læs mere

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper HA, 3. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper Valdemar Nygaard Love, bekendtgørelser, standards og vejledninger m.v.,

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING. Vejleder: Hans Vistisen. Kathja Christina Sørensen Tillebeck. Lisa Lewis Pedersen

Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING. Vejleder: Hans Vistisen. Kathja Christina Sørensen Tillebeck. Lisa Lewis Pedersen Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING Vejleder: Hans Vistisen Kathja Christina Sørensen Tillebeck Aalborg Universitet Den 15. juni 2011 Titelblad Vejleder: Hans Vistisen Emne: CSR rapportering

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02.

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02. Deloitte. Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Blue Equity Management AIS CVR-nr.

Læs mere

Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar

Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar Forfatter: Carsten Jespersen Vejleder: Aarhus Universitet Handelshøjskolen HD(R) afhandling Jane Thorhauge Møllmann 28. april 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Version 1.0 23. august 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Regelgrundlag... 5

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Dansk Keratoconus Forening v/lone Bruun

Dansk Keratoconus Forening v/lone Bruun Dansk Keratoconus Forening v/lone Bruun Dr. Priemes Vej 10. 1. tv. - 1854 Frederiksberg C Årsrapport 1. januar - 31. december 2009 (5. regnskabsår) 1 Indhold Påtegninger Side Bestyrelsens påtegning...

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Modificerede revisionspåtegninger Tendenser i regulering og praksis Studerende: Line Kirstine Hansen København den 1. november

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar

Redegørelse for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Hvordan kan vejledningen bruges...8 Del 1 : Del 2 : Hvordan opfylder virksomheden

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Foreningen Bastard Festival. CVR.nr. 35 08 79 23 PROJEKTREGNSKAB FOR 22. MAJ TIL 2. OKTOBER 2013

Foreningen Bastard Festival. CVR.nr. 35 08 79 23 PROJEKTREGNSKAB FOR 22. MAJ TIL 2. OKTOBER 2013 Foreningen Bastard Festival CVR.nr. 35 08 79 23 PROJEKTREGNSKAB FOR 22. MAJ TIL 2. OKTOBER 2013 INDHOLD Side Ledelsesberetning Foreningsoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

LAG Ikast-Brande. Årsrapport

LAG Ikast-Brande. Årsrapport LAG Ikast-Brande CVR-nr. 30 78 85 24 Årsrapport 2013 7. regnskabsår INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning og -påtegning 2 Den uafhængige revisors erklæring 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49

Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49 Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg.

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Introduktion Introduktion Nærværende kommissorium kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af kommissorier for revisionsudvalg etableret som selvstændige

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

CARLSBERG FUNKTIONÆRERNES REPRÆSENTATIONSFORENING. Årsregnskab 2014

CARLSBERG FUNKTIONÆRERNES REPRÆSENTATIONSFORENING. Årsregnskab 2014 CARLSBERG FUNKTIONÆRERNES REPRÆSENTATIONSFORENING Årsregnskab 2014 24. marts 2015 Dette regnskab indeholder 13 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Den interne revisors påtegning

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere