Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark"

Transkript

1 Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med koncipering af ordbogen Ordbogsdel Handelshøjskolen i Århus Juli 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Problemformulering og formål Målgruppe Emneafgrænsning Specialets opbygning Særlige metodiske forhold KONCIPERING AF ORDBOGEN Ordbogens profil Ordbogstype Brugergruppe og brugerfunktion Selektion af ordbogens materiale Varemærkeretlig fagsystematik Empirisk basis Lemmaselektion Ækvivalensselektion Faglige oplysninger Faglig forklaring Faglig indledning Sproglige oplysninger Grammatik Kollokationer Synonymer Ordbogens omtekst...17

3 2.8. Ordbogens struktur Makrostruktur Mikrostruktur Fordelingsstruktur Henvisningsstruktur FRANSK- DANSK ORDBOGSDEL...21 Indholdsfortegnelse...21 Forord...22 Brugervejledning...23 Liste over anvendte tegn og forkortelser...29 Fransk-dansk ordliste...30 Varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark...48 Liste over anvendt faglitteratur...87 Register over opslagsord KONKLUSION...94 Résumé en français...97 Bibliografi...99 Vedlagte udskrifter af internetsider

4 1. INDLEDNING Et varemærke er en virksomheds kendetegn udadtil. Ofte bruger virksomhederne varemærket som en del af deres produktmarkedsføring, og derfor repræsenterer mærket også en høj reklameværdi. Det er nemlig varemærket, der giver forbrugeren en garanti om, at en vare eller en ydelse kommer fra en bestemt producent og dermed forbindes med en vis kvalitet eller pris. Varemærket er således ikke sjældent af stor økonomisk betydning for virksomheder (Koktvedgaard 2002: 296). Hvis varemærket plagieres eller forveksles, kan det således være ensbetydende med, at virksomhederne lider meget store tab, idet kopiprodukter med næsten det samme navn kan nyde godt af originalprodukternes renommé. Af den grund benytter mange virksomheder sig af muligheden for at registrere deres eneret til varemærket, således at de er retligt beskyttet mod, at andre virksomheder krænker deres varemærkeretlige eneret eksempelvis ved at registrere plagierende varemærker eller ved at benytte registrerede varemærker ulovligt. I de senere år er det blevet muligt at registrere sit varemærke på flere forskellige måder. Virksomhederne kan vælge at registrere deres varemærke i eget hjemland hos den varemærkeregistrerende myndighed. Dernæst kan virksomhederne vælge at beskytte deres varemærke internationalt, hvor f.eks. en dansk virksomhed med meget eksport til Frankrig vælger at registrere sit varemærke i Frankrig evt. på baggrund af en dansk registrering. Ydermere er det med Rådets forordning nr. 40/94 blevet muligt at registrere sit varemærke som et EF-varemærke, hvilket ved hjælp af en enkelt ansøgning giver beskyttelse i samtlige EU-lande. Endeligt kan en virksomhed registrere sit varemærke udenfor EU gennem det såkaldte Madrid-system, der består af Madrid-arrangementet og Madrid-protokollen. Dette system gør det muligt at opnå beskyttelse af sit varemærke i ét eller flere lande uden for EU på baggrund af en national varemærkeansøgning eller registrering. Ansøgningen om registrering behandles i det pågældende land efter national lovgivning og retspraksis (PVS 2003c). Når virksomheder registrerer varemærker internationalt, kan der opstå forskellige sproglige problemer. Det kan f.eks. være i forbindelse med forståelse eller oversættelse af tekster omkring varemærkeret, registreringsansøgninger eller dokumenter i forbindelse med krænkelsessager. I sådanne situationer vil der være behov for en ordbog, som kan hjælpe til med forståelsen eller oversættelsen af varemærkeretlige termer. 1

5 På nuværende tidspunkt er der ikke udgivet hjælpemidler, der alene behandler oversættelse af varemærkeretlige termer. Tidligere udgivelser, eksempelvis Christensen & Fich 2003 eller Krogh- Hansen 1985, indeholder ofte kun ækvivalenter og få sproglige oplysninger. EU s database Eurodicautom angiver i de fleste tilfælde kun ækvivalenter eller oversættelsesforslag uden bidrag af grammatiske oplysninger, faglige forklaringer eller kollokationer. Databasen omhandler EUterminologi, og derfor optræder termer fra den franske varemærkeret slet ikke i ordbogen, da de ikke eksisterer i EU-varemærkeret. Almensproglige ordbøger, som Blinkenberg og Høybye, kan ikke anses som et tilfredsstillende hjælpemiddel ved oversættelse og reception af tekster indeholdende varemærkeretlige termer. Brugeren vil i mangel på fagsproglige oplysninger være nødsaget til at konsultere diverse paralleltekster for at verificere ækvivalenters korrekthed. På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der eksisterer et behov for en ordbog, der behandler termer indenfor varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark. Dette speciale vil derfor udarbejde en sådan ordbog, som kan fungere som et brugbart værktøj for sin brugergruppe Problemformulering og formål Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger har dette speciale til formål at udarbejde en franskdansk ordbog indenfor varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark, som kan anvendes ved reception og oversættelse af tekster, der indeholder franske varemærkeretlige termer. Specialets formål søges opnået ved at udarbejde et ordbogskoncept, som inkorporerer de teoretiske overvejelser, der ligger forud for konciperingen af ordbogen. Ordbogen behandler termer fra hele processen omkring varemærkeansøgningen, registreringen, opretholdelse af varemærkeretten samt krænkelse af en varemærkeretlig eneret. I modsætning til nuværende hjælpemidler, se ovenfor, lægges der i denne ordbog vægt på angivelsen af faglige oplysninger omkring lemma og ækvivalent. Denne ordbogs selvstændige bidrag til leksikografien på det varemærkeretlige område ligger således i, at ordbogen vil indeholde både faglige forklaringer i ordbogsartiklerne samt en selvstændig faglig indledning i form af en komparativ indføring i varemærkeretten i Frankrig og Danmark. Det betragtes netop som en forudsætning for en funktionsdygtig ordbog, at brugeren, i forbindelse med reception og oversættelse, ikke kun kan benytte ordbogen til at finde den rette ækvivalent, men at brugeren ligeledes ved hjælp af faglige oplysninger kan skabe sig et overblik over det juridiske område indenfor varemærker og varemærkeret. Det skal bemærkes, at ordbogens ordliste ikke kan betragtes som udtømmende. Succeskriteri- 2

6 et for ordbogsarbejdet er således ikke at behandle et maksimalt antal varemærkeretlige termer, men derimod at behandle de udvalgte termer indholdsmæssigt i dybden Målgruppe Specialets målgruppe er oversættere, tolke samt cand.ling.merc.-studerende og undervisere i juridisk fransk ved landets handelshøjskoler, der skal behandle og oversætte franske tekster, som omhandler varemærker og varemærkeret. Specialets målgruppe har således stor sproglig kompetence men enten meget lidt eller intet kendskab til varemærkeretten i Danmark og Frankrig Emneafgrænsning Specialet har som tidligere nævnt til formål at udarbejde en fransk-dansk ordbog, hvorfor kun termer fra den franske og danske varemærkeret behandles. Ordbogen omhandler ikke EUvaremærkeretlige termer, men her henvises i stedet til EU's egen database Eurodicautom, der indeholder ækvivalenter eller oversættelsesforslag specielt til EU-termer. I den faglige indledning perspektiveres der kort til internationale varemærkeordninger, men fokus vil derudover være på Frankrig og Danmark. Ordbogen behandler desuden ikke de såkaldte fællesmærker Specialets opbygning Specialet er opdelt i en teoretisk del og i en ordbogsdel. I kapitel 2, der udgør specialets teoretiske del, defineres ordbogskonceptet. Her redegøres for de teoretiske overvejelser i forbindelse med konciperingen af den fransk-danske ordbog. I afsnit 2.1. defineres ordbogens profil, og herunder fastlægges ordbogens type samt ordbogens brugergruppe og brugerfunktion. Afsnit 2.2. præsenterer det materiale, som danner baggrund for ordbogens oplysninger. Ordbogens materiale skal dække hele fagområdet, og derfor opstilles der en varemærkeretlig fagsystematik, som udstikker rammerne for ordbogens empiriske basis. Afsnit 2.3 og 2.4. omhandler henholdsvis selektionen af lemmata og metodiske overvejelser i forbindelse med ækvivalensselektion. I afsnit 2.5 diskuteres behovet for faglige oplysninger i de enkelte ordbogsartikler og i en faglig indledning. Angivelser af sproglige oplysninger i ordbogen omkring grammatik, synonymi og kollokationer fremgår af specialets afsnit 2.6. Afsnit 2.7 redegør for ordbogens omtekst, herunder forord, brugervejledning og register over medtagne opslagsord. Afslutningsvis gennemgås ordbogens struktur i afsnit 2.8. Afsnittet giver et indblik i ordbogens makro- og mikrostruktur samt fordelings- og henvisningsstruktur. 3

7 I Kapitel 3 udarbejdes selve ordbogen, der består af et selvstændigt forord og en brugervejledning, der skal hjælpe brugeren til at anvende ordbogen og redegøre for hvilke tegn og forkortelser, der anvendes. Endvidere indeholder ordbogen en fransk-dansk ordliste, hvor de selekterede lemmata behandles i ordbogsartikler. Ordbogen indeholder tillige en faglig indledning med en komparativ analyse af varemærker og varemærkeret i henholdsvis Frankrig og Danmark. Analysen understøttes af eksempler fra varemærkeretlige afgørelser i Frankrig og Danmark. Der vil løbende blive gjort status i forhold til de ligheder og forskelle, der findes mellem Frankrig og Danmark på det varemærkeretlige område. Den faglige indledning behandler først retsgrundlaget for varemærkeretten, stiftelsen af varemærkeretten samt hindringerne for stiftelse af denne. Dernæst præsenteres opretholdelse og krænkelse af en fransk og dansk varemærkeret, herunder hvilke typer af krænkelser en varemærkeretlig eneret kan udsættes for, samt hvordan en varemærkeindehaver bremser en sådan krænkelse. Eftersom den varemærkeretlige eneret også kan opnås ved forskellige former for international registrering, vil der kort blive gjort rede for internationale varemærkeordninger. Disse afsnit vil dog kun have til formål at perspektivere og indgår derfor ikke i de komparative analyser. Herefter følger en liste over de kilder, der er anvendt ved udarbejdelsen af den faglige indledning samt et register over de medtagne opslagsord i den fransk-danske ordliste. Kapitel 4 indeholder specialets samlede konklusion Særlige metodiske forhold De termer, der behandles i ordbogen, er udvalgt på baggrund af flere typer af tekster, bl.a. juridiske monografier, tekster fra de franske og danske registreringsmyndigheder samt fagordbøger. På den måde søger ordbogen at dække hele processen omkring varemærkeansøgningen, registreringen, opretholdelsen samt retsvirkningerne. Det har ikke metodemæssigt været hensigtsmæssigt at tage afsæt i et særligt sammensat tekstkorpus bestående af eksempelvis kontrakter, da termerne således kun ville have repræsenteret én del af varemærkeretten. Ved at tage udgangspunkt i flere forskellige typer af tekster tilsigtes maksimal bredde i grundlaget for udvælgelsen af termer. 4

8 2. KONCIPERING AF ORDBOGEN Specialets kapitel 2 har til formål at præsentere de teoretiske overvejelser i forbindelse med konciperingen af fagordbogen. Overvejelserne indbefatter først og fremmest en definition af ordbogens profil, herunder ordbogstypen, brugergruppen samt brugerfunktionen. Herefter selekteres ordbogens materiale med udgangspunkt i en varemærkeretlig fagsystematik. Dernæst diskuteres selektion af henholdsvis lemma og ækvivalent samt ordbogens faglige og grammatiske oplysninger. Endelig bestemmes ordbogens struktur, herunder makro- og mikrostruktur samt fordelings- og henvisningsstruktur. De teoretiske overvejelser danner tilsammen grundlaget for det ordbogskoncept, som selve ordbogen skal udarbejdes efter. Manual i fagleksikografi af Henning Bergenholtz og Sven Tarp (Bergenholtz & Tarp 1994) danner den teoretiske og leksikografiske baggrund for overvejelserne. I tilfælde, hvor der kræves en mere uddybende forklaring, vil Manualen blive suppleret af andre leksikografiske tidsskriftsartikler. Dette gælder i sær for afsnittene 2.5 om faglige oplysninger og om kollokationer Ordbogens profil En definition af ordbogens profil hører med til det indledende forarbejde til en fagordbog. Ordbogsprofilen omhandler ordbogens type, ordbogens brugergruppe og brugerfunktion. Ordbogens brugergruppe udgøres af de brugere, som ordbogen henvender sig til, hvor brugerfunktionen definerer de situationer, hvor brugeren skal anvende ordbogen (Bergenholtz & Tarp 1994: 16). Den intenderede brugergruppe samt brugerfunktion er vigtig at fastlægge så tidligt som muligt i et ordbogsforløb, således at alle ordbogens oplysninger fra start kan blive tilpasset brugernes behov Ordbogstype Denne ordbog er en fransk-dansk juridisk ordbog indenfor fagområdet varemærker og varemærkeret. Fagområdet forventes at være kulturspecifikt, da emnet har særlige og individuelle karakteristiske træk i bestemte lande og kulturer. Ordbogen må således tage hensyn til de kulturelle forskelle, der findes på området varemærker og varemærkeret i henholdsvis Frankrig og Danmark (Bergenholtz & Tarp 1994: 57, 186). Ordbogen er desuden udarbejdet i papirform. 5

9 Brugergruppe og brugerfunktion Denne ordbogs intenderede brugergruppe består af tolke og translatører samt cand.ling.merc.- studerende i fransk ved landets handelshøjskoler. Brugergruppens modersmål er dansk, og af den grund formidles alle oplysninger i denne ordbog på dansk (Bergenholtz & Tarp 1994: 17). Ydermere besidder brugergruppen en stor sproglig viden i fransk men næsten ingen faglig viden om det juridiske emne. Dette betyder med andre ord, at brugerne kan karakteriseres som lægfolk med stor fremmedsproglig indsigt (Bergenholtz & Tarp 1994: 18). Ordbogens brugerfunktion er reception fra fremmedsprog samt oversættelse fra fremmedsprog til modersmål. Ved funktionen reception skal der være fokus på de faglige oplysninger i ordbogen, og ved funktionen oversættelse skal i stedet lægges vægt på oplysninger, der hjælper til med at finde det rigtige lemma, den korrekte ækvivalent, ækvivalensgraden samt oversættelse af eventuelle kollokationer (Bergenholtz & Tarp 1994: 21) Selektion af ordbogens materiale Ordbogens kildemateriale danner baggrund for de oplysninger, der kan findes i ordbogen. Der findes forskellige måder at udvælge dette materiale på. Ifølge Bergenholtz & Tarp, er det metodemæssigt mest sikkert at tage udgangspunkt i et tekstkorpus, som består af en samling tekster med samme kommunikative formål (1994: 94). I denne ordbog har en sådan metode ikke været hensigtsmæssig, eftersom ordbogen ikke kun dækker termer fra ét bestemt område af varemærkeretten i Frankrig og Danmark. Ordbogen tilsigter i stedet at medtage et så bredt udvalg af termer som muligt indenfor områdets fagsystematik. Lemmata er således udvalgt på baggrund af flere typer af tekster, der kan belyse alle områderne indenfor varemærkeretten. I det følgende opstilles en varemærkeretlig fagsystematik, med henblik på at afgrænse og systematisere ordbogens fagområde. Fagsystematikken skal udstikke rammerne for det materiale, der udgør ordbogens empiriske basis, og på den måde tilsigtes det, at den empiriske basis dækker hele det varemærkeretlige område Varemærkeretlig fagsystematik Når der udarbejdes en fagsystematik, skabes en systematisering af det fagområde, som ordbogen dækker (Bergenholtz & Tarp 1994: 84). Der findes tre forskellige typer af fagsystematik: Ekstern 6

10 fagsystematik, intern fagsystematik samt en termsystematik. Den eksterne fagsystematik afgrænser fagområdet i forhold til andre områder, og synliggør hvilket tekstmateriale, der skal danne den empiriske basis for ordbogen (ibid.). Den eksterne fagsystematik har en så general struktur, at den dækker over både det franske og det danske fagområde. I dette speciale vil den eksterne fagsystematik være som følger: Varemærkeretten: 1. Retsgrundlag 2. Stiftelse af varemærkeret 3. Hindringer for stiftelse af varemærkeret 4. Opretholdelse af varemærkeret 5. Krænkelse af den varemærkeretlige eneret Den interne fagsystematik er en udbygning af den eksterne fagsystematik. Den har til formål at skabe et overblik over ordbogens fagområde samt de temaer, der skal behandles i ordbogen. På den måde danner den interne fagsystematik basis for ordbogens opbygning (ibid.). I dette speciale opstilles ordbogsartiklerne dog alfabetisk, og derfor vil den interne fagsystematik i stedet være afspejlet i opbygningen af den faglige indledning. Varemærkeretten betragtes som tidligere nævnt i afsnit som et kulturbundet fagområde, og ordbogen vil derfor også være en kulturbunden fagordbog, der skal tage hensyn til, at retssystemet i Frankrig og Danmark ikke altid er opbygget på samme måde. Der udarbejdes således en selvstændig intern fagsystematik for henholdsvis fransk og dansk (ibid.). Den interne franske fagsystematik vil således blive som følger: Varemærkeretten: 1. Retsgrundlag 2. Stiftelse af varemærkeret 2.1. Enregistrement 3. Hindringer for stiftelse af varemærkeret i Frankrig 3.1. Illicéité 3.2. Défaut de caractère distinctif 3.3. Caractère trompeur 3.4. Indisponibilité 4. Opretholdelse af varemærkeret i Frankrig 4.1. Renouvellement 4.2. Obligation d usage 4.3. Dégénérescence 7

11 4.4. Opposition 4.5. Action en nullité 4.6. Action en revendication 4.7. Licence 5. Krænkelse af den varemærkeretlige eneret i Frankrig 5.1. Types d infractions Reproduction Imitation Usage illicite 5.2. Recours Saisie-contrefaçon Interdiction provisoire Sanctions de la contrefaçon Den danske fagsystematik tager sig ud som følger: Varemærkeretten: 1. Retsgrundlag 2. Stiftelse af varemærkeret 2.1. Registrering 2.2. Ibrugtagning 3. Hindringer for stiftelse af varemærkeret i Danmark 3.1. Lovstridighed 3.2. Manglende særpræg 3.3. Vildledning 3.4. Forvekslelighed 3.5. Krænkelse af ophavsret 3.6. Forvekslelighed med personnavne eller virksomhedsnavne 4. Opretholdelse af varemærkeretten i Danmark 4.1. Fornyelse 4.2. Brugspligt 4.3. Degeneration 4.4. Indsigelser 4.5. Anmodning om administrativ ophævelse 4.6. Licens 5. Krænkelse af den varemærkeretlige eneret i Danmark 5.1. Retsmidler Fogedforbud 8

12 Bevissikring 5.2. Sanktioner Af de to interne fagsystematikker fremgår de ligheder og forskelle, der findes de to lande imellem på det varemærkeretlige område. Disse ligheder og forskelle vil blive nærmere undersøgt i ordbogens faglige indledning Empirisk basis Til trods for at varemærker og varemærkeret er et vigtigt og meget omtalt emne, findes der ikke meget litteratur på området. Kriteriet for valget af litteratur til ordbogen har været, at udgivelsesåret hovedsageligt skulle være senere end 1991, eftersom den nuværende varemærkelov både i Frankrig og Danmark er udarbejdet i Derudover har EF-direktivet fra 1989 og rådsforordningen fra 1994 haft til formål at harmonisere al lovgivning omkring varemærkeret i hele EU, og derfor er der sket en del ændringer i varemærkeretten efter 1991 i begge lande. Ordbogens empiriske basis udgøres af materiale på både dansk og fransk. For den franske del er der primært taget udgangspunkt i den franske lov om varemærker fra 1991, CPI L til L samt i fire juridiske monografier: Galloux 2003, Bertrand 2002, Berthet 2000 og Mathély 1994, udarbejdet af franske specialister inden for immaterialret. Derudover indgår der materiale fra det franske Institut National de la Propriété Industrielle's hjemmeside samt termer fra to eksisterende ordbøger indeholdende immaterialretlige termer, Christensen & Fich 2003 samt Krogh-Hansen Den franske del af den empiriske basis er anvendt ved selektionen af de termer, der behandles i ordbogsartiklerne, ved udarbejdelsen af de faglige oplysninger samt ved selektionen af kollokationer. Materialet, der danner baggrund for den danske del, udgøres af materiale, der er parallelt med den franske empiriske basis. Materialet består primært af den danske Varemærkelov fra 1991, LBK 782/ samt tre juridiske monografier: Koktvedgaard 2002, Madsen 2002 samt Koktvedgaard og Wallberg Derudover anvendes dokumenter fra Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Den danske del af den empiriske basis ligger til grund for ækvivalensselektionen samt for de komparative oplysninger om den danske ækvivalenter, der angives i ordbogsartiklerne og i den faglige indledning. 9

13 2.3. Lemmaselektion Som udgangspunkt for lemmaselektion til en fagordbog bør der medtages de lemmata, som erfaringsmæssigt kan give problemer i forbindelse med reception, oversættelse og tekstproduktion (Bergenholtz & Tarp 1994: 101). Lemmaselektion er altafgørende for en ordbogs kvalitet, idet den fastsætter både den type samt det antal af termer, der medtages i ordbogen. Til denne ordbog vil der blive foretaget en minimerende lemmaselektion (Bergenholtz & Tarp 1994: 103), da ordbogen, pga. af specialets begrænsede omfang, ikke kan medtage alle eksisterende varemærkeretlige termer. Der vil således kun blive selekteret de vigtigste termer ud fra den opstillede varemærkeretlige fagsystematik. Ordbogen dækker termer fra hele processen omkring varemærkeansøgningen, registreringen, opretholdelse af en varemærkeret samt krænkelse af en varemærkeretlig eneret. Lemmata er medtaget, selvom de kun optræder enkelte gange i materialet, og de kan derfor ikke siges at være udvalgt udfra et hyppighedskriterium. Den empiriske basis, hvorfra lemmata er selekteret er som nævnt i afsnit lovtekster, juridiske monografier samt juridiske fagordbøger. Derudover anvendes der materiale fra den franske registreringsmyndighed Institut National de la Propriété National. Eftersom ordbogen udarbejdes som en fransk-dansk ordbog, foretages der kun selektion af franske lemmata. Ordbogens brugergruppe består som nævnt i afsnit 1.1. af brugere med høj sproglig kompetence og lav faglig viden. Derfor medtages primært fagtermer samt fagudtryk, men der vil ligeledes forekomme lemmatisering af "almensproglige" ord, hvis betydning i varemærkeretlige tekster adskiller sig fra deres betydning i almensproglige tekster, f.eks. dépôt, déposer, enregistrer, proteger. Disse ord skal således ikke forveksles med "almensproglige" ord, da de i denne sammenhæng optræder som fagtermer med deres specifikke betydning indenfor varemærkeretten. Flerordslemmata, der består af substantiver, der er sat sammen ved hjælp af en bindestreg eller en præposition, f.eks. saisie-contrefaçon eller action en nullité, og som udgør en terminologisk enhed, opføres som selvstændige lemmata i ordbogens makrostruktur (Kjær 1997: 1). Disse flerordslemmata er fasttømret som selvstændige juridiske begreber, og af samme grund vil de kræve en faglig forklaring. Alternativt kunne flerordstermerne blive placeret som kollokationerne i mikrostrukturen under det vigtigste ord i termen, men dette ville resultere i en alt for omfangsrig ordbogsartikel, der ville virke uoverskuelig for brugeren. Substantiver og verber opføres særskilt i ordlisten. Af den 10

14 grund kan det samme lemma, blot i to forskellige former, optræde to gange i ordlisten, f.eks. dépôt og déposer samt anteriorité og antérioriser. Endvidere lemmatiseres forkortelser af fagtermer, dog henvises der til deres fuldform for faglig forklaring og andre oplysninger. I brugervejledningen anvendes ordet opslagsord i stedet for den tekniske term lemma. Det kan diskuteres, om ikke ordbogens brugergruppe er bekendt med termen lemma men ved at bruge opslagsord, kan der ikke herske nogen tvivl hos brugeren om betydningen. Lemmataene placeres alfabetisk efter ord-for-ord metoden og lemmatiseres i deres grundform, dvs. substantiver i singularis og verber i infinitiv Ækvivalensselektion En ækvivalent er en leksikalsk enhed, som viser ækvivalens med en bestemt leksikalsk enhed i et andet sprog (Bergenholtz m.fl. 1997: 107). I en kulturbunden juridisk ordbog kan det ud fra denne definition være problematisk overhovedet at tale om et valg af ækvivalent, da det i mange tilfælde slet ikke er muligt at finde en ækvivalent til eksempelvis en fransk juridisk term (Chaffey 1991: 1). Retssystemerne i Frankrig og Danmark er opbygget på forskellig måde, og derfor vil der ikke altid eksistere de samme begreber på både udgangssproget og målsproget. Pga. af den EUharmonisering, der har præget både fransk og dansk varemærkeret, kan det forventes, at det varemærkeretlige område fremstår mindre kulturbundet. Varemærkelovene i Frankrig og Danmark vil nemlig pga. EU-harmoniseringen være opbygget på tilnærmelsesvis samme måde. Ordbogen er dog alligevel nødt til at arbejde med forskellige grader af ækvivalens, eftersom der stadig vil være kulturspecifikke forskelle mellem landene at tage hensyn til. Der eksisterer følgende tre grader af ækvivalens (Bergenholtz & Tarp 1994: 111): Fuld ækvivalens, hvor der eksisterer to identiske begreber på både fransk og dansk. Det vil sige, at der til det franske lemma findes en dansk ækvivalent med nøjagtig samme betydning. Disse anføres i ordbogen uden markering af ækvivalensgrad. Delvis ækvivalens, hvor der eksisterer et begreb på dansk, der er delvist identisk med det franske. Sådanne delvise ækvivalenter angives med enkelt anførselstegn, og komparative oplysninger omkring de forskelle, der findes mellem lemma og ækvivalent, angives efter den danske ækvivalent i en note. 11

15 Nul ækvivalens, hvor der ikke eksisterer et identisk begreb på dansk, eller hvor begrebet eksisterer på dansk, men der findes ikke nogen term til at beskrive det. Der konstrueres i disse tilfælde en ækvivalent udfra det franske begrebs betydning på baggrund af en fransk definition af lemmaet. Konstruerede ækvivalenter markeres med dobbelt anførselstegn. Det vil fremgå af en note til ækvivalenten, hvis begrebet ikke eksisterer på dansk, og derudover vil der være andre relevante komparative oplysninger om danske forhold. Brugeren kan ved nul ækvivalens vælge at oversætte lemma ved kun at anføre den konstruerede ækvivalent eller ved at lade den konstruerede ækvivalent optræde sammen med komparative oplysninger om Danmark i eksempelvis en fodnote til ækvivalenten. Ved monoseme lemmata, angives alle synonyme ækvivalenter, da dette giver brugeren en mulighed for at variere sit sprog i f.eks. en oversættelse. Polyseme lemmata opføres med en nummerbetegnelse for hver betydning, og i hver af ordbogsartiklerne angives den faglige forklaring, der passer til opslagsordets betydning. Som nævnt i afsnit udføres ækvivalentselektionen i denne ordbog primært på baggrund af lovtekster, danske juridiske monografier samt materiale fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Den empiriske basis for ækvivalentselektion udgøres af den samme type tekstmateriale som den empiriske basis til lemmaselektionen. Det tilsigtes her, at det franske og danske materiale dækker alle de emner, der er opstillet i den varemærkeretlige fagsystematik, så parallelt som muligt Faglige oplysninger I forbindelse med en kulturspecifik bilingval fagordbog, hvor brugeren primært er uden fagsproglig kompetence, er der et behov for, at ordbogen indeholder faglige oplysninger omkring det kulturbundne område (Dyrberg & Tournay 1999: 61). Disse oplysninger kan formidles i form af faglige forklaringer i ordbogsartiklerne eller i form af en selvstændig komparativ faglig indledning til det kulturbundne område. Brugeren har på den måde mulighed for at få forståelse for det juridiske område samt for de forskelle og ligheder, der findes mellem de to sprog. Herefter vil brugeren være i stand til at foretage en kvalitativ oversættelse eller en korrekt reception af tekster omhandlende varemærker og varemærkeret (Bergenholtz & Tarp 1994: 145). Grundet brugernes forventede minimale faglige indsigt i forhold til det kulturbundne område vil der blive lagt stor vægt på omfanget af 12

16 faglige oplysninger i ordbogen. I det følgende diskuteres behovet for faglige forklaringer i den enkelte ordbogsartikel samt faglige oplysninger struktureret i en faglig indledning Faglig forklaring Som nævnt ovenfor forventes brugeren til denne ordbog at have en minimal faglig indsigt i varemærker og varemærkeret. Af den årsag udarbejdes der faglige forklaringer til de franske varemærkeretlige termer. Der udarbejdes ikke faglige forklaringer til forkortelser, synonymer samt til verber, der har et tilsvarende substantiv. Her henvises i stedet til det lemma, hvor forklaringen kan findes, med eksempelvis antérioriser henvises der til antériorité, samt ved demande en déchéance, hvor der henvises til action en déchéance. Den faglige forklaring har til formål at give brugeren en forståelse og indsigt i lemmaets faglige betydning (Bergenholtz & Tarp 1994: 226). Den placeres umiddelbart efter lemmaet, således at der ikke hersker nogen tvivl om, at den faglige forklaring kun dækker den faglige betydning af det franske begreb. Hvis ækvivalenten blev placeret før den faglige forklaring kunne det i tilfælde af nulækvivalens, jf. afsnit 1.4. være misvisende da brugeren kunne foranlediges til at tro, at den faglige forklaring både var dækkende for det franske og danske begreb. Når ordbogens funktion er reception og oversættelse af kulturbundne franske tekster, anses den faglige forklaring som værende én af de vigtigste informationer for brugeren, og derfor præsenteres den som én af de første oplysninger i ordbogsartiklens mikrostruktur. For at tilgodese ordbogens oversætterfunktion fremhæves ækvivalenten dog med kursiv og fed skrifttype. Brugeren har hermed mulighed for hurtigt at identificere ækvivalenten i ordbogsartiklen. Den faglige forklaring skrives på brugerens modersmål dansk, og det tilstræbes, at de faglige forklaringer udarbejdes i et sprog, der kan forstås af brugeren, som i dette tilfælde er lægmand. Forklaringerne indeholder således ikke overflødige fagtermer, der eventuelt ville kunne forvirre brugeren. I de tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at anvende en fransk varemærkeretlig term i den faglige forklaring, markeres denne med kursiv skrift. Brugeren henvises på den måde til den ordbogsartikel, hvor den pågældende term er behandlet. Forklaringerne består af en definition af fagtermen, som skal give brugeren en forståelse af det juridiske begreb. Det tilstræbes en ensartet og præcis opbygning af de faglige forklaringer, således at brugeren på stringent vis får formidlet de faglige oplysninger om lemma, han har behov for (Duvå & Laursen 1999: 52). De faglige forklaringer indledes 13

17 med det nærmeste overbegreb, hvor dette er muligt, og der gøres brug af hele sætninger med en finit struktur (Dyrberg & Tournay 1999: 62). Til sidst i ordbogsartiklen henvises der til det afsnit i den faglige indledning, hvor fagtermen bliver behandlet yderligere. Dette gør det muligt for brugeren at søge supplerende oplysninger om fagtermen. I tilfælde hvor der er forskelle mellem det franske og det danske begrebs indholdsmæssige betydning, gives der komparative oplysninger om den danske ækvivalent i en note Faglig indledning Den faglige indledning er en selvstændig del af denne ordbog. Den indeholder en systematisk komparativ indføring i varemærker og varemærkeret i henholdsvis Frankrig og Danmark, som udarbejdes på baggrund af den opstillede fagsystematik, se afsnit Da ordbogen er bilingval, foretages der en komparativ fremstilling af fransk og dansk varemærkeret for at illustrere de forskelle og ligheder, der findes mellem Frankrig og Danmark på området. Grundet de fleste brugers minimale faglige viden om varemærker og varemærkeret skønnes det, at brugeren har et behov for at danne sig et overblik over det juridiske område, når der foretages reception eller oversættelse af franske tekster indenfor området varemærker og varemærkeret. Den faglige indledning er tænkt som et supplement til ordbogsartiklerne, hvor brugeren kan vælge kun at læse om det relevante lemmata, som man har brug for i en given oversættelsessituation. Afsnittene i den faglige indledning kan læses uafhængigt af hinanden, da der gøres brug af krydshenvisninger. Indledningen knyttes sammen med de faglige forklaringer i ordbogsartiklerne ved hjælp af et henvisningssystem. Den faglige indledning kan ligeledes bruges uden ordlisten, hvis brugeren kun ønsker at tilegne sig viden om det juridiske emne. Som nævnt ovenfor udarbejdes den faglige indledning som en sammenligning af Frankrig og Danmarks varemærkeret. Der foretages en komparativ analyse af stiftelse af varemærkeret i Frankrig og Danmark, hindringer for stiftelse af varemærkeret, opretholdelse af varemærkeret samt krænkelse af den varemærkeretlige eneret. Eftersom den varemærkeretlige eneret også kan opnås ved forskellige former for international registrering omtales internationale varemærkeordninger kort. De vigtigste forskelle og ligheder mellem Danmark og Frankrig vil løbende blive opsummeret i komparative sammenfatninger. 14

18 Ifølge Bergenholtz & Tarp kan en faglig indledning have meget forskellige længder alt efter hvilket fagområde og hvilke begreber, som behandles (1994: 161). Den faglige indledning til denne ordbog er forholdsvis omfattende rent sidemæssig. Årsagen hertil er, at den faglige indledning behandler egentlige juridiske begreber, hvilket kræver en del forklaring. Den faglige indledning har en selvstændig indholdsfortegnelse, således at brugeren hurtigt kan søge information om et bestemt område af varemærkeretten i enten Frankrig eller Danmark. Den faglige indlednings indholdsfortegnelse fremgår ikke af specialets samlede indholdsfortegnelse, da ordbogen betragtes som en selvstændig del af specialet med egen afsnitsnummerering. Af hensyn til læsevenligheden udarbejdes den faglige indledning på dansk, som er brugerens modersmål. Franske varemærkeretlige termer angives i parentes med kursiv skrift. Den franske term eller begreb nævnes kun første gang den optræder. I alle underoverskrifter til de franske afsnit anføres den franske term først og den danske ækvivalent i parentes derefter. Brugeren kan på den måde hurtigt og overskueligt finde det afsnit, som omhandler en bestemt fransk term eller et begreb. Der angives kildehenvisninger i parentes og kilderne kan findes i listen over anvendt litteratur, som placeres umiddelbart efter den faglige indledning. Den faglige indledning indsættes i ordbogen umiddelbart efter ordbogsartiklerne. Dette sker for at tilgodese brugeren i en oversættelsessituation, så brugeren ikke behøver at arbejde sig igennem hele den faglige indledning inden selve ordlisten Sproglige oplysninger I denne ordbog har brugeren som tidligere nævnt stor sproglig kompetence. Dette gør, at behovet for sproglige oplysninger i ordbogen kan synes mindre, end hvis brugeren havde haft en lille sproglig kompetence. I forbindelse med fagsproglige tekster har brugeren ikke nødvendigvis en viden om, f.eks. hvilke ordforbindelser et juridisk begreb optræder i, eller hvilket køn det juridiske begreb er. I mange ordbøger vil brugeren blive anbefalet at bruge almensproglige ordbøger som kilde til sproglige oplysninger (Bergenholtz & Tarp 1994: 112). I denne ordbog betragtes det dog som mest hensigtsmæssigt at angive sproglige oplysninger i forbindelse med både lemma og ækvivalent i ordbogsartiklerne for på den måde at begrænse yderligere ordbogsopslag. De sproglige oplysninger består af oplysninger omkring grammatik, kollokationer samt synonymi. 15

19 Grammatik I ordbogen medtages der relativt få grammatiske oplysninger om både lemma og ækvivalent. Ved det franske lemma angives køn, og angivelserne følger lige efter lemma i ordbogsartiklen markeret med almindelig skrifttype samt parentes, eksempelvis (m) eller (f). Ved den danske ækvivalent angives intetkøn eller fælleskøn ved substantiver samt ordklasse, eksempelvis (sub, -en) eller (sub, - et) Kollokationer Denne ordbog vil indeholde kollokationer. På nuværende tidspunkt findes der blandt leksikografer ikke nogen klar og entydig definition på en kollokation (Bergenholtz & Tarp 1994: 118). Én måde, som kollokationerne ifølge Duvå & Laursen kan præsenteres på, er som ordforbindelser på langueniveau med en infinit struktur, hvilket vil sige, at lemma bliver placeret uden for tid og sted (1999: 49). Modsætningen hertil er sætningseksempler, der afspejler parole-niveau, hvor sætningerne har en finit struktur, som placerer lemma uden for i tid og sted (ibid.). I denne ordbog optræder der kun kollokationer og ikke sætningseksempler, da ordbogen ikke har et bestemt tekstkorpus, hvorfra sætningseksemplerne kunne selekteres. Kollokationerne udgør et fast paradigme, som skal give brugeren et billede af lemmaets syntaktiske relation med kollokaterne (Poulsen 1991: 289). Angivelsen af kollokationer kan især være vigtige i en ordbog med funktionen tekstproduktion og oversættelse, hvor kollokationerne netop skal gøre brugeren i stand til at konstruere korrekte sætninger på et fremmedsprog. I denne ordbog, hvor funktionen er reception og oversættelse, medtages kollokationerne for at gøre brugeren i stand til at foretage en korrekt oversættelse af de faste syntagmer, som en varemærkeretlig term kan indgå i. Antallet af kollokationerne i ordbogen vil være begrænset eftersom alle flerordstermer, der alternativt kunne medtages som kollokationer, er opført som selvstændige lemmata i ordlisten, se afsnit 2.3. Kollokationerne selekteres ud fra ordbogens empiriske basis, og vil typisk udgøre syntagmer i form af et lemmas sammensætning med et verbum, en præposition, et adjektiv eller et substantiv. Eksempelvis: 16

20 acquérir un droit exclusif - lemma = droit exclusif (substantiv), kollokat = acquérir (verbum) antérioriser une marque - lemma = antérioriser (verbum), kollokat = une marque (substantiv) licence de marque - lemma = licence (substantiv), kollokat = de marque (præp + substantiv) Kollokationer placeres under den varemærkeretlige term, der er vigtigst i kollokationen. De samme kollokationer kan optræde under flere lemmata, da brugeren på den måde, ligegyldigt hvilket lemma, der som udgangspunkt søges under, kan finde en given kollokation. Kollokationerne indsættes i ordbogsartiklen umiddelbart efter ækvivalenten eller noten til ækvivalenten og markeres med tegnet. De franske kollokationer angives med kursiv skrift og oversættes til dansk. Findes der flere franske kollokationer med samme betydning, adskilles disse ved hjælp af en skråstreg. Den danske oversættelse af kollokationen placeres umiddelbart efter den franske kollokation med almindelig skrifttype. Såfremt den franske ordforbindelse kan oversættes til dansk på forskellige måder med samme betydning, adskilles de danske oversættelser ligeledes ved hjælp af en skråstreg Synonymer Ved synonymer forstås et ord, der betyder det samme eller omtrent det samme som lemma eller ækvivalent (Bergenholtz m.fl. 1997: 245). Brugeren kan både ved oversættelse og reception have stor nytte af oplysninger omkring synonymi, da de kan tjene som supplement til f.eks. de faglige oplysninger. I denne ordbog angives eventuelle synonymer til lemmaet i et selvstændigt synonymfelt under symbolet =. Synonyme ækvivalenter angives i alfabetisk rækkefølge i ækvivalentfeltet, for at gavne oversættelsesfunktionen. Synonymer angives i deres grundform på samme måde som lemmata, dvs. substantiver i singularis og verber i infinitiv. Alle synonymer optræder som selvstændige lemmata i ordbogen Ordbogens omtekst Ordbogens omtekst er defineret ved den tekst, der omgiver ordbogens mest centrale byggedel nemlig ordlisten (Bergenholtz & Tarp 1994: 231). Denne ordbogs omtekst består af en indholdsforteg- 17

21 nelse over selve ordbogen, som ikke vil fremgå af hele specialets samlede indholdsfortegnelse. Dernæst et forord, der beskriver ordbogens formål, funktion, omfang og anvendelse samt en brugervejledning, som udgør en central rolle i ordbogen. Brugervejledningen angiver, hvilke oplysninger brugeren kan finde i de enkelte ordbogsartikler, og hvordan brugeren let og hurtigt finder de ønskede oplysninger. Det præsenteres, hvordan oplysningerne er struktureret, samt hvordan det indbyrdes forhold er mellem oplysningerne, f.eks. med hensyn til krydshenvisninger. Både i forordet og i brugervejledningen vil der forekomme gentagelser fra den teoretiske del af specialet, som ikke kan undgås, da ordbogen skal kunne læses som en selvstændig del af det samlede speciale. Herefter følger en liste over anvendte tegn og forkortelser i ordbogen. Den faglige indledning placeres efter selve ordlisten. Her gives som nævnt i afsnit en systematisk indføring i varemærkeretten i Frankrig og Danmark, og brugeren får dermed et supplement til de oplysninger, der findes i ordbogsartiklerne. I brugervejledningen forklares strukturen i den faglige indledning og hvilke oplysninger, der kan findes i denne. Efter den faglige indledning præsenteres en liste over den faglitteratur, der er anvendt ved udarbejdelsen af den faglige indledning. Endelig indsættes et alfabetisk register over de medtagne opslagsord i den fransk-danske ordliste Ordbogens struktur Ordbogens informationer vil i det nedenstående blive grupperet i forskellige typer strukturer. Det sker for at skabe brugermæssig overskuelighed (Bergenholtz & Tarp 1994: 203) Makrostruktur Ved makrostruktur forstås strukturen af lemmata i en ordliste (Bergenholtz & Tarp 1994: 205). Placeringen af lemmata i denne ordbogs ordliste går ud fra det alfabetiske princip, og lemmataene alfabetiseres efter ord-for-ord metoden, der sikrer brugeren en hurtig og nem tilgang til lemmataene. Endvidere arrangeres ordlisten glatalfabetisk, således at hvert lemma behandles i en særskilt ordbogsartikel (Bergenholtz/ Tarp 1994: ). En alfabetisering af lemmataene kan bevirke, at ordbogens fagsystematik går tabt. Her gøres der i stedet brug af henvisninger fra én ordbogsartikel til en anden samt til den faglige indledning, som på den måde skal hjælpe brugeren til hele tiden at holde systematikken for øje. 18

22 Mikrostruktur En ordbogs mikrostruktur omhandler ordbogsartiklens opbygning, dvs. strukturen af de oplysninger der angives i forbindelse med det enkelte lemma i artiklen (Bergenholtz & Tarp 1994: 216). Denne ordbogs mikrostruktur illustreres ved nedenstående eksempel på en ordbogsartikel. Artiklen er opstillet på en skematisk måde, og en ny linie markerer et nyt felt i artiklen: lemma (grammatisk angivelse) faglig forklaring ækvivalent (grammatisk angivelse) Note: fransk kollokation dansk oversættelse = fransk synonym henvisning til anden ordbogsartikel henvisning til faglig indledning Skrifttyperne i ordbogsartiklerne svarer til dem, der er vist i ovenstående eksempel. Det franske lemma er fremhævet med fed skrift. Den faglige forklaring til det franske lemma er angivet med almindelig skrifttype. Den danske ækvivalent i kursiv og fed, og herefter en eventuel note, indeholdende komparative oplysninger om den danske ækvivalent. Franske kollokationer markeres i kursiv, og den danske oversættelse til de franske kollokationer og eventuelle franske synonyme kollokationer skrives med almindelig skrifttype. Endelig markeres henvisninger til en anden ordbogsartikel med, eller til afsnit i den faglige indledning med samt afsnitsnummer og F eller DK, der indikerer, om afsnittet omhandler Frankrig eller Danmark. Det skal bemærkes, at alle felter i artiklen ikke altid er udfyldt, samt at de enkelte ordbogsartikler ikke indeholder kildeangivelser. Begrundelsen er, at sådanne kildehenvisninger kan virke forstyrrende på brugeren ved opslag, og artiklen vil dermed kunne fremstå mere uoverskuelig Fordelingsstruktur Fordelingsstrukturen omhandler placeringen af ordbogens sproglige og faglige oplysninger, som kan være fordelt på forskellige steder i ordbogen (Bergenholtz & Tarp 1994: 203). I denne ordbog kan de faglige oplysninger findes i ordbogsartiklerne som faglige forklaringer samt i en selvstændig 19

23 ordbogsdel i form af en faglig indledning. Årsagen til denne fordeling er, at brugeren, ved opslag i ordlisten, får den korteste og mest overskuelig information til sin rådighed. I ordbogsartiklen findes således en faglig forklaring på lemmaet, hvorefter der henvises til den faglige indledning. Her kan brugeren finde yderligere og mere omfattende information om lemmaet og den sammenhæng, som lemmaet optræder i. De sproglige oplysninger kan derimod kun findes i de enkelte artikler, da ordbogen pga. af sit begrænsede omfang ikke indeholder en selvstændig ordbogsgrammatik Henvisningsstruktur Når ordbogens informationer er placeret forskellige steder i ordbogen, som det er nævnt ovenfor, kræver det, at ordbogen har en meget udførlig henvisningsstruktur, der gør det muligt for brugeren at finde frem til de ønskede oplysninger (Bergenholtz & Tarp 1994: 234). I denne ordbog arbejdes der hovedsageligt med ordbogsinterne henvisninger i form af komponentinterne og komponenteksterne henvisninger. Ved de komponentinterne henvisninger, henvises der fra ét sted i den faglige indledning til et andet, eller fra én ordbogsartikel til en anden. Når brugeren anbefales at konsultere et andet bestemt sted i den faglige indledning, indikeres det ved hjælp af "se". Når der henvises fra én artikel i ordlisten til en anden, angives det ved hjælp af. Ved de komponenteksterne henvisninger i ordbogen, henvises der fra én ordbogsartikel til et sted i den faglige indledning og omvendt. Henvisninger fra én ordbogsartikel til den faglige indledning markeres med samt nummeret på det afsnit, hvori oplysningerne kan findes. Derudover anføres enten F eller DK, der indikerer, om der henvises til et afsnit omkring Frankrig eller omkring Danmark. I den faglige indledning markeres en henvisning til en ordbogsartikel ved, at det pågældende lemma fremhæves med skrifttype fed og kursiv. 20

24 3. FRANSK- DANSK ORDBOGSDEL Indholdsfortegnelse Forord...22 Brugervejledning...23 Liste over anvendte tegn og forkortelser...29 Fransk-dansk ordliste...30 Varemærkeretten i Frankrig og Danmark...48 Liste over anvendt faglitteratur...87 Register over opslagsord

25 Forord Denne ordbog er en fransk-dansk juridisk ordbog indenfor fagområdet varemærker og varemærkeret. Ordbogen er tænkt som et værktøj til brug ved læsning, forståelse og oversættelse af franske juridiske tekster, der omhandler varemærker og varemærkeret. Ordbogen dækker termer og begreber fra hele processen omkring varemærkeansøgningen, registreringen, opretholdelse af varemærkeretten samt krænkelse af en varemærkeretlig eneret. Termerne er udvalgt på baggrund af den franske varemærkeret, franske juridiske monografier, eksisterende fagordbøger indeholdende immaterialretlige termer samt tekster fra den franske registreringsmyndighed Institut National de la Propriété Industrielle. Ordbogens ordliste er ikke udtømmende, og det kan være nødvendigt at søge supplerende oplysninger i andre juridiske ordbøger samt i almensproglige ordbøger. Ordbogen indeholder ækvivalenter til varemærkeretlige fagtermer samt til "almensproglige" ord, som har en specifik betydning i varemærkeretlige tekster. I ordbogen findes faglige oplysninger i form af faglige forklaringer i de enkelte ordbogsartikler samt i form af en selvstændig faglig indledning, der indeholder en komparativ indføring i varemærker og varemærkeret i Danmark og Frankrig. I ordbogen angives desuden sproglige oplysninger til både opslagsord og ækvivalent. Ordbogen henvender sig primært til oversættere, tolke samt cand.ling.merc.-studerende og undervisere i juridisk fransk ved landets handelshøjskoler, men kan endvidere bruges af andre interesserede, der blot ønsker at tilegne sig viden omkring fransk og dansk varemærkeret. 22

26 Brugervejledning Brugervejledningen har til formål at informere om ordbogens opbygning samt om de oplysninger, der kan findes i de enkelte ordbogsartikler. Ordbogens oplysninger beskrives enkeltvis i nedenstående punkter og præsenteres i den samme rækkefølge, som de forekommer i ordbogsartiklerne. Efter brugervejledningen følger en liste over de tegn og forkortelser, der anvendes i hele ordbogen. Opslagsord Opslagsordet placeres først i ordbogsartiklen og er udrykket til venstre samt markeret med skrifttype fed. Opslagsordene er placeret ud fra det alfabetiske princip efter ord-for-ord metoden, hvor mellemrum tæller med som tegn og placeres før alfabetets første bogstav. Hver ordbogsartikel behandler kun ét enkelt opslagsord: marque (f) varemærke (sub, -et) Flerordsopslagsord Opslagsord, der består af flere på hinanden følgende substantiver står opført alfabetisk som selvstændige ordbogsartikler efter det første og vigtigste ord: taxe de renouvellement (f) fornyelsesgebyr (sub, -et) Grammatiske angivelser Det franske opslagsord samt den danske ækvivalent forsynes med en grammatisk angivelse, se ovenstående eksempler. Ved franske substantiver angives køn ved (m) eller (f) med parentes omkring, og ved danske substantiver angives ordklasse samt intetkøn ved (sub, -et) eller fælleskøn ved (sub, -en). Verber, adjektiver eller proprier angives ved hjælp af (v), (adj) eller (prop). Faglige forklaringer Franske fagtermer forklares ved hjælp af en faglig forklaring, der som hovedregel består af en definition af termen. Den faglige forklaring placeres lige efter opslagsordet og den grammatiske angivelse. Ved anvendelse af en fransk varemærkeretlig term i den faglige forklaring, markeres denne med kursiv skrift. I tilfælde hvor der er forskelle mellem betydningen af det franske og danske be- 23

27 greb, angives komparative oplysninger om den danske ækvivalent i en note, der placeres efter ækvivalenten: Code de la propriété intellectuelle (m) Lovbog, hvori reglerne omkring de lovbestemte enerettigheder indenfor den industrielle ejendomsret og ophavsretten er fastlagt. "lovbog om immaterialret" (sub, -en) Note: I Danmark er reglerne omkring de lovbestemte enerettigheder reguleret i selvstændige love som Varemærkeloven, Ophavsretsloven, Patentloven, Brugsmodelloven og Designloven. Ækvivalenter Ækvivalenter angives med kursiv og fed skrifttype. Ordbogen indeholder tre forskellige typer af ækvivalenter: 1) Ækvivalenter med nøjagtig samme betydning som det franske opslagsord (fuld ækvivalens): obligation d usage (f) ( ) brugspligt (sub, -en) 2) Ækvivalenter med delvis samme betydning som opslagsordet (delvis ækvivalens). Disse forsynes med enkelt anførselstegn: Institut National de la Propriété Industrielle (INPI) (prop) ( ) 'Patent- og varemærkestyrelsen' (prop) 3) Ækvivalenter, der er konstruerede, eftersom der til opslagsordet ikke findes et tilsvarende begreb på dansk (nul ækvivalens). Disse markeres med dobbelt anførselstegn: Code de la propriété intellectuelle (m) 24

Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer

Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Opgaveskriver: Linda Jensen Eksamensnr.: 258817 Fransk Institut Speciale Cand.ling.merc. Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Ordbogsprojektet

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Ordbogsprojektet indeholder: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen Faglig indledning til de franske og

Læs mere

FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT

FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: 248706 Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer

Læs mere

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog - med særlig henblik på behandling af kulturbundne tekstkonventioner Cand.ling.merc.-speciale

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Fagleksikografisk speciale:

Fagleksikografisk speciale: Speciale CLM - spansk Forfatter: Karen Juhl Petersen Studienummer: 252141 Vejleder: Lektor Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ Fagleksikografisk speciale: Dansk-spansk ordbog om handel med børsnoterede

Læs mere

3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering

3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE...2 2 GENNEMGANG OG DISKUSSION AF ORDBOGSKONCEPTET...4 2.1 Ordbogens ydre rammer...4 2.2 Ordbogstype...4 2.3 Brugergruppe...5 2.4 Ordbogsfunktion...7

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål

Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Specialeskriver Heidi Egeberg Studienummer: 257918 Vejleder Birthe Mousten Engelsk Institut Studium Cand.ling.merc engelsk Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Handelshøjskolen i

Læs mere

Fagleksikografisk speciale

Fagleksikografisk speciale Speciale CLM spansk Forfatter: Anne Irene Harboe Iversen Studienr: 249204 Vejleder: Anne Lise Laursen Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, undervisningsgruppe spansk, HHÅ Fagleksikografisk speciale

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept Jette Pedersen 267 Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept I det følgende gives en præsentation af nogle centrale aspekter af ovennævnte

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog Henning Bergenholtz, Uwe Kaufmann & Sven Tarp* 291 Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog 1. Forudsætninger I løbet af 1993 blev

Læs mere

Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser

Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser Opgaveskriver: Bettina Brøndberg Olesen Eksamensnr.: 245752 Fransk Institut Cand.ling.merc.-studiet Speciale Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

PILGRIMs termdatabase

PILGRIMs termdatabase PILGRIMs termdatabase - fra termdatabase til vidensbase - Et terminologiteoretisk speciale om udarbejdelse af terminologiske enheder i en termdatabase Uddannelsesinstitution: Handelshøjskolen i Århus Afleveringstidspunkt:

Læs mere

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler:

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Forfatter: Martin Christoffersen. COWIterm. Optimering af en elektronisk intranetordbog. Vejleder: Henrik Køhler Simonsen

Forfatter: Martin Christoffersen. COWIterm. Optimering af en elektronisk intranetordbog. Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Cand.ling.merc. Copenhagen Business School Forfatter: Martin Christoffersen Optimering af en elektronisk intranetordbog Vejleder: Henrik Køhler Simonsen April 2009 Side 2 Executive summary [ Optimisation

Læs mere

Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst

Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst Brugervejledning Principielt er ordbogen et stykke værktøj, som er beregnet til at dække behov for brugere med dansk som modersmål, hvis behov for hjælp opdeles på følgende måde 1. Jeg har brug for hjælp

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere

Ole Lauridsen* Handelsordbøger

Ole Lauridsen* Handelsordbøger Ole Lauridsen* 189 Handelsordbøger Jeg skal i det følgende kort præsentere et større ordbogsprojekt, der nu har været i gang godt et år, og som vil finde sin afslutning næste år med udgivelsen af en række

Læs mere

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1 Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1. Indledning Hvad skulle vi gøre uden de røde ordbøger? De er blevet et fast element i sprogundervisningen og

Læs mere

Sammensætning af et tekstkorpus til en bilingval teknisk fagordbog og forslag til metodiske lemmaselektionskriterier

Sammensætning af et tekstkorpus til en bilingval teknisk fagordbog og forslag til metodiske lemmaselektionskriterier LexicoNordica Titel: Forfatter: Sammensætning af et tekstkorpus til en bilingval teknisk fagordbog og forslag til metodiske lemmaselektionskriterier Jette Pedersen Kilde: LexicoNordica 3, 1996, s. 139-152

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

LexicoNordica. Jette Pedersen og Tine Pedersen

LexicoNordica. Jette Pedersen og Tine Pedersen LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Jette Pedersen og Tine Pedersen Jens Axelsen. 1995. Dansk-Engelsk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk. Jens Axelsen. 1995. EN RØD KLASSIKER. Dansk-Engelsk

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995*

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* 1. I denne sag er Domstolen blevet bedt om at tage stilling til et fortolkningsproblem vedrørende de fællesskabsretlige

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler I K K E K R O L F U A N P R Æ H Y P E R T E N S I O N G S M A O K E S B K O S Y L G T L Æ R D O G G U O M G E N E R I S K M

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

MANUAL AF FILIP WALLBERG & RUNE MICHELSEN

MANUAL AF FILIP WALLBERG & RUNE MICHELSEN MANUAL AF FILIP WALLBERG & RUNE MICHELSEN NB! Denne manual er også fuldt ud anvendelig til arbejdet på radionyheder.dk og tvnyheder.dk, da disse sites er bygget op i nøjagtig samme system! Indhold Om

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Palle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave

Palle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Indholdsfortegnelse Forord 13 Kapitel 5. Lovbestemte enerettigheder. Produkt- og kendetegnsbeskyttelse 15

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Henning Bergenholtz, Helle Dam, Torben Henriksen: Udarbejdelse af en spansk-dansk juridisk ordbog: overvejelser og løsninger

Henning Bergenholtz, Helle Dam, Torben Henriksen: Udarbejdelse af en spansk-dansk juridisk ordbog: overvejelser og løsninger Henning Bergenholtz, Helle Dam, Torben Henriksen: 127 Udarbejdelse af en spansk-dansk juridisk ordbog: overvejelser og løsninger 1. Indledning Baggrunden for dette indlæg er, at vi på forskellig vis er

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet Af Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ordnet.dk er et websted der giver samtidig adgang til to ordbøger og et tekstkorpus.

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.)

Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.) Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.) Bacheloropgaven er et større selvstændigt arbejde, der skal dokumentere, at den studerende kan anvende den juridiske metode i arbejdet med et bestemt

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

AN 2013 00023 MP 967683 Best in Town - Indsigelse Forvekslelighed

AN 2013 00023 MP 967683 Best in Town <fig> - Indsigelse Forvekslelighed RESUMÉ: AN 2013 00023 MP 967683 Best in Town - Indsigelse Forvekslelighed Indehaveren af VR 1989 02704 IN TOWN gjorde indsigelse mod endelig designering af MP 967683 Best in Town med henvisning

Læs mere

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) Appelkamrene AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 I sag R 1713/2007-3 Top-Line Møbelproduktion Møldrup A/S Vestergade

Læs mere

Uwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe

Uwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe Uwe Kaufmann 117 Fagordbøger: Ideal og pragmatik 1. Indledning Det er en god ting at diskutere, hvad der kan forventes af en tilfredsstillende fagordbog. Karin Balsgart har i sin artikel Fag, faglighed

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012 2012-18 Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat En børnebogsforfatter fik afslag fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg på en ansøgning om et arbejdslegat. Det fremgik, at Litteraturudvalget havde

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere