Styrk Forsvaret til Internationale Opgaver

Transkript

1 Christiansborg, 13. januar 2004 Styrk Forsvaret til Internationale Opgaver - Det Radikale Venstres prioriteter til forhandlingerne om nyt forsvarsforlig

2 Forord & Indholdsfortegnelse Forsvaret skal omstilles til en helt ny tid, og Det Radikale Venstre har både mod og vilje til at gå forrest. Forsvarskommissionen af 1997 konkluderede, at Danmark nød godt af en sikkerhedsgeografisk placering, der indebar tryghed nærmest uden fortilfælde. Kommissionen vurderede endvidere, at der ikke i de næste 10 år ville opstå en direkte konventionel militær trussel mod Danmarks sikkerhed. Det var en forsigtig konklusion. I dag står det klart, at der ikke længere er brug for det invasionsforsvar og den mobiliseringsstyrke, vi har opbygget siden anden verdenskrig. Vi står nu med en forpligtelse til gennemgribende at forandre det danske forsvar, og frigøre ressourcer til at fremme og håndhæve de internationale retsnormer udviklet under FN. Som et rigt land med tryghed uden fortilfælde, må Danmark yde et ekstraordinært bidrag i den internationale kamp for retssamfundet, demokrati og menneskerettigheder som også redegjort for i En dagsorden for danske verdensborgere, den radikale folketingsgruppens udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejdsgrundlag fra september 2003 Forsvarets struktur, personel, materiel og uddannelse skal afspejle behovet for styrker med høj mobilitet, kort reaktionstid og stor udholdenhed samt behovet for tættere samarbejde om opgaveløsning indenfor FN, EU og NATO. Danmark har ikke brug for en minikopi af et stormagts-forsvar, men må satse dér, hvor vi er bedst og gør en reel forskel. I stedet for at kunne alt, skal vi være fremragende til det vi gør. Som led i den styrkede internationale indsats, skal forsvaret øge sit bidrag til Danmarks humanitære indsats. Herhjemme bliver hovedopgaven at tage højde for den forøgede trussel om terror på dansk jord. Samarbejdet mellem civile og militære myndigheder skal derfor styrkes, og de deployerbare militære styrker skal, tidsmæssigt forskudt, kunne indgå i det hjemlige beredskab. I dette oplæg præsenteres Det Radikale Venstres prioriteter i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, gældende fra Udgangspunktet er en uændret økonomisk ramme, men vi kan få meget mere for pengene hvis der er politisk mod og vilje til at prioritere. Desuden forventer vi produktivitetsstigninger også i forsvaret, som bør indgå i rammen for den nye forsvarsorganisation. 1. Den sikkerhedspolitiske situation... side 4 Den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i overskuelig fremtid. Der er ikke længere brug for det territorialforsvar og den mobiliseringsstyrke, der var opstillet med henblik på at imødegå den. I dag skal vi forholde os til et nyt sæt af trusler, især international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben samt skrøbelige og sammenbrudte stater. Det brede trusselsbillede fordrer en bred sikkerhedspolitisk indsats. Det Radikale Venstre anser det som helt afgørende, at Danmark søger at fremme en retfærdig global udvikling og en international retsorden med fælles regler og en stærk international retshåndhævelse. 2. Forsvarets formål og opgaver....side 5 Som et vigtigt sikkerhedspolitisk middel ser Det Radikale Venstre i dag forsvarets formål som at medvirke til: 1) Fremme af international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, særligt gennem konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære opgaver, 2) Imødegåelse af direkte og indirekte trusler mod Danmarks og allieredes sikkerhed samt 3) Hævdelse af dansk suverænitet og beskyttelse af danske statsborgere. Den sikkerhedspolitiske udvikling fordrer, at dansk forsvar styrker kapaciteten på to centrale områder: 1) Internationalt deployerbare militære kapaciteter, og 2) Evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger. 2

3 3. Styrkelse af den internationale indsats.....side 5 Danmark skal opprioritere deltagelsen i FN-ledede fredsoperationer, opgradere FNudrykningsstyrken SHIRBRIG og bistå Den Afrikanske Union med opbygning af FNudrykningsstyrker. Forsvaret skal tage højde for en snarlig ophævelse af det absurde EUforsvarsforbehold og Danmark skal gå forrest i transformationen af NATO, særligt i relation til specialisering af den internationale indsats, fremme af multinationalt samarbejde indenfor alliancen samt udviklingen af NATO nye udrykningsstyrke (NRF). Forsvarets kapacitet til humanitære indsatser skal styrkes, og der oprettes et CIMIC-Råd under Udenrigsministeriet med henblik på en bedre rollefordeling mellem forsvaret og humanitære NGOere samt en styrkelse af det civil-militære samarbejde i felten. 4. Omstilling til international indsats radikale reformer...side 14 Antallet af deployerbare danske styrker skal mindst fordobles. Danmark skal satse på fredsbevarende /fredsskabende operationer med FN-mandat. Hærens grundstamme bliver to indsatsklare brigader på hver mand. 1. Brigade består udelukkende af fastansat personel og er på højt beredskab, mens 2. Brigade består af fastansat personel og personel på reaktionstyrkekontrakt og er på lavere beredskab. Jægerkorpsets kapacitet udvides, mens antallet af middeltunge kampvogne reduceres drastisk. Søværnet fortsætter omlægningen til international indsats. 2-3 nye store patruljeskibe prioriteres mens anskaffelse af nye u-både må bero på en nøjere vurdering. Flyvevåbnets kapacitet af F-16 jagerfly reduceres kraftigt, mens lufttransportkapaciteten udvides. Danmark forbliver involveret i Joint Strike Fighter projektet. På det værnsfælles område foreslås blandt andet sammenlægning af de operative kommandoer, materielkommandoerne, officersuddannelserne samt Forsvarsministeriet og FKO, ligesom forsvaret øger brugen af udlicitering og afkræves en mere åben og moderne informationspolitik. 5. Styrkelse af det hjemlige beredskab side 20 Det Radikale Venstre ønsker at fastholde adskillelsen af det civile og det militære beredskab. Antiterrorberedskabet hører hjemme hos politiet, som kan trække på forsvarets kapaciteter. Men det eksisterende totalforsvarsamarbejde skal reorganiseres og styrkes markant. Organisatorisk skal der sondres mellem det strategiske niveau (Statsministeriet), det taktiske niveau (Justitsministeriet) og det operationelle niveau (ressortministerierne). Under Justitsministeriet oprettes en totalberedskabsstyrelse, som styrker samarbejdet i det samlede hjemlige beredskab, og varetager relateret internationalt samarbejde. Hjemmeværnet i dets nuværende udformning har udspillet sin rolle, men særligt kvalificerede enheder kan eventuelt videreføres underlagt Forsvarskommandoen som led i det hjemlige terrorberedskab. 6. Rekruttering og personalestrategi..side 25 Den overflødige og uretfærdige værnepligt skal suspenderes og den militære straffelov ophæves i fredstid. Uddannelsen af reserveofficerer skal afvikles og tjenestemandskontrakterne udfases Forsvaret skal være en attraktiv arbejdsplads med udviklende karriere forløb. En særlig indsats må gøres for at øge andelen af kvinder, så forsvaret i højere grad repræsenterer samfundets kultur og dermed bliver i endnu bedre stand til at løse de nye internationale opgaver. Forsvaret skal i højere grad afspejle samfundets etniske sammensætning. 7. Hvad skal det nytte?....side 29 Det Radikale Venstre har altid været tilhænger af militære styrker, der nytter. Dansk forsvar har især siden murens fald gjort fremragende nytte i internationale opgaver. Vi har nu en historisk chance for at yde et endnu mere værdifuldt dansk bidrag til international fred og sikkerhed. Det Radikale Venstre har modet og viljen. 3

4 1. Den sikkerhedspolitiske situation Det Radikale Venstre deler vurderingen fra Bruun-udvalget vedr. dansk sikkerhedspolitik, at (d)en aktuelle sikkerhedspolitiske situation - herunder ikke mindst udvidelsen af NATO og EU understreger, at den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i den overskuelige fremtid, hvorfor der ikke længere er behov for det territorialforsvar, der var opstillet med henblik på at imødegå den. Den teknologiske udvikling medfører endvidere, at hvis der på meget langt sigt skulle genopstå en konventionel trussel mod Danmark, ville territorialforsvaret formentlig skulle udføres på en helt anden måde end den, vi kendte under Den Kolde Krig. (Bruun-rapporten, 2003:37). Til gengæld har det 21. århundrede bragt et nyt sæt af trusler, hvis udgangspunkt er anderledes, men hvis konsekvenser potentielt er ligeså farlige som de totalitære ideologier i det 20. århundrede. Det drejer sig særligt om international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben samt skrøbelige og sammenbrudte stater. Disse trusler i sammenhæng terrororganisationer med maksimal vold som mål, adgang til masseødelæggelsesvåben som middel og de udfoldelsesmuligheder og den ustabilitet som skrøbelige og sammenbrudte stater giver gør det klart, at vi kan blive konfronteret med ekstreme direkte trusler, som kræver et stærkt nationalt beredskab. Den ny tids trusler imødegås imidlertid bedst gennem forebyggelse og tidlig effektiv indsats i form af fremme af en global udvikling til gavn for alle samt fremme af en international retsorden med fælles regler og en stærk international retshåndhævelse. Det brede trusselsbillede fordrer en bred sikkerhedspolitisk indsats. Derfor ønsker Det Radikale Venstre en høj dansk udviklingsbistand på mindst 1 pct. af BNI. Den skal suppleres af en ny Global Ramme til afløsning for MIFRESTA-rammen, som VK-regeringen har nedlagt i modstrid med indgået forlig. "Den Globale Ramme skal være adskilt fra bistanden til fattigdomsbekæmpelse, den skal udgøre 0,5 pct. af Danmarks BNI, og være målrettet mod tilvejebringelsen af globale offentlige goder som løsningen af de globale miljøproblemer og sygdomsepidemier, håndtering af flygtningestrømmene samt konfliktforebyggelse, konfliktløsning og post konfliktgenopbygning. Samtidig er der behov for en særlig indsats til imødegåelse af de indirekte trusler, som består i potentiel ustabilitet i Europas nærområder - Balkan, Kaukasus, Mellemøsten og det nordlige Afrika som kan have væsentlige negative konsekvenser for EU som en zone af fred og stabilitet. Endelig er det i et lille lands grundlæggende interesse at yde en substantiel indsats for effektiv og global håndhævelse af det internationale samfunds retsnormer. Sikkerhed hjemme kræver engagement ude. Samlet set må en dansk sikkerhedspolitisk strategi efter radikal opfattelse forfølge 5 hovedprioriteter: 1. Understøtte udbredelse og udvikling af demokrati og menneskerettigheder globalt 2. Styrke de for dansk sikkerhed primære internationale organisationer (FN, EU og NATO) 3. Forebygge spredning af masseødelæggelsesvåben 4. Styrke den hjemlige sikkerhed og den hjemlige beredskab i relation til terror 5. Løbende transformere de væbnede styrker til større effektivitet ude og hjemme. 4

5 2. Forsvarets formål og opgaver Paradoksalt nok nyder Danmark tryghed uden historisk fortilfælde, mens forsvaret står med et opgavespektrum som i bredde også er uden fortilfælde. Den sikkerhedspolitiske situation stiller nye forøgede krav til forsvaret, som fremover må være istand til at udføre krævende operationer overalt i verden, og samtidig være istand til at værne det danske territorium mod nye, uforudsigelige direkte trusler. Som et vigtigt sikkerhedspolitisk middel ser Det Radikale Venstre i dag forsvarets formål der bør afspejles i en ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. - som at medvirke til: 1. Fremme af international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, særligt gennem konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære opgaver. 2. Imødegåelse af både direkte og indirekte trusler mod Danmarks og allieredes sikkerhed 3. Hævdelse af dansk suverænitet og beskyttelse af danske statsborgere Hvor forsvarets hovedopgave tidligere var at værne Danmark mod et storstilet angreb, er forsvarets hovedopgave i den globaliserede sikkerhedspolitiske virkelighed at bidrage til international retshåndhævelse og imødegå truslerne der, hvor de opstår. Den globaliserede sikkerhedspolitiske virkelighed gør det imidlertid også mere påkrævet at værne om dansk territorium på helt anden vis end tidligere. Globaliserede samfund er sårbare; og Danmark er et af verdens mest globaliserede samfund. Som Bruun-rapporten også konkluderer, fordrer den sikkerhedspolitiske udvikling samlet set, at dansk forsvar styrker kapaciteten på to centrale områder: Internationalt deployerbare militære kapaciteter. Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger. 3. Styrkelse af den internationale indsats De internationale organisationer med størst betydning for dansk sikkerhed og forsvarets internationale engagement er FN, EU og NATO. Danmark har en grundlæggende interesse i at styrke disse primære organisationer, og særligt deltage EU s militære udrykningsstyrke (ESDP). Endvidere ønsker Det Radikale Venstre øget specialisering af Danmarks bidrag til de internationale opgaver og et styrket humanitært bidrag, herunder et styrket CIMIC-koncept. 3.1: FN Overordnet er FN det naturlige centrum for løsning af problemer af global karakter og er hjørnestenen i opbygningen af et globalt retssamfund. Som Bruun-rapporten anfører, er FN den eneste troværdige ramme om et sammenhængende retsligt og normativt system, uden hvilket det er svært at forestille sig opfyldelse af den danske ambition om et internationalt retssamfund. Det Radikale Venstre er i dansk sammenhæng de fremmeste fortalere for en mere aktiv linje i FN s sikkerhedsråd med henblik på intervention til fordel for grundlæggende menneskerettigheder og demokrati. Hvis vi mener det alvorligt med FN og et internationalt retssamfund, må vi også være parate til at kæmpe for principperne med militære styrker hvis det viser sig at være sidste udvej. 5

6 I perioden var der tre gange så mange FN-fredsoperationer som i perioden Men fredsoperationerne har været i alvorlig krise. Især fordi medlemslandene gennem 1990erne forsømte at forøge FN s organisatoriske og operationelle kapacitet til fredsoperationer, samtidig med at forventningerne steg. 1 Katastroferne i Somalia, Screbrenica, Rwanda og Sierra Leone førte desuden til udbredt mistillid til FN-ledede fredsoperationer. Men med implementeringen af anbefalingerne i den såkaldte Brahimirapport fra 2000, er FN s kapacitet til fredsoperationer blevet kraftigt styrket. Blandt andet er FN s logistiske base styrket væsentligt, så FN nu materielmæssigt kan støtte oprettelsen af en traditionel FN-operation på ca soldater indenfor 30 dage og en såkaldt kompleks FN-operation på op til soldater indenfor 90 dage efter Sikkerhedsrådets beslutning. Desuden er Sikkerhedsrådet blevet langt mere realistisk i mandatformuleringen, herunder mere rundhåndet med de kapitel-vii (fredsskabende) mandater, som giver de udsendte styrker øgede beføjelser, og FN er i dag langt bedre rustet til at påtage sig nye fredsoperationer. Det betyder ikke, at FN bør kaste sig ud i nye risikable fredsoperationer. Tværtimod bør FN holde sig fra risikable krigslignende operationer, og i stedet overlade opgaven til regionale organisationer eller koalitioner af villige efter bemyndigelse. For intet er så dræbende for FN som fejlslagne fredsoperationer, da medlemslandene derved mister lysten til at bidrage med soldater men omvendt ikke holder sig tilbage med at give FN skylden. Situationen er da også i dag, at de vestlige medlemslande i dag svigter FN s fredsoperationer. Kun pct. af tropperne til fredsoperationerne leveres i dag af USA, Canada og EU-landene tilsammen. Og Danmark er sammen med USA en særlig dårlig troppebidragyder. Således havde Danmark ifølge FN s opgørelse per 31. december 2003 kun 2 ud af i alt soldater ( troops ) udsendt i FN-ledede fredsoperationer. Det er et forbløffende lavt tal i betragtning af Danmarks egen historiefortælling og simpelthen for ringe. Danmark har hvilet på laurbærrene og reelt nedprioriteret FN-ledede operationer og overladt dem til udviklingslandenes dårligt udrustede soldater. Det svækker operationernes effektivitet, og medfører berettiget kritik om vestlige medlemslandes dobbeltmoral. Danmark bør markant opprioritere deltagelsen med tropper i FN-ledede fredsoperationer. Danmark bør arbejde for en udvidelse af mandatet for FN-udrykningsstyrken SHIRBRIG og udruste enhederne tilsvarende, så de kan indsættes i operationer uden samtykke fra de stridende parter (under FN-Pagtens kapitel VII) i mere risikofyldte områder, f.eks. i Afrika. Danmark skal arbejde for oprettelse af flere sammenhængende multinationale styrker af brigadestørrelse med SHIRBRIG som forbillede til rådighed for hurtig og effektiv udsendelse indenfor rammen af FN s stand-by system (UNSAS). Det er en oplagt opgave for dansk forsvar at bistå Den Afrikanske Union (AU) med opbygningen af en FN-udrykningsstyrke, idet AU i denne sammenhæng netop har SHIRBRIG som forbillede. Sådanne indsatser, hvor dansk forsvar desuden har erfaring fra opbygningen af den baltiske fredsbevarende styrke BALTBAT, kunne oplagt finansieres over Den Globale Ramme under Udenrigsministeriet (jfr. side 4). 1 Til at lede og støtte de godt soldater og politifolk i FN s 15 fredsoperationer i 2000, var der blot 32 militære officerer og 9 politifolk i FN s hovedkvarter! 6

7 3.2: EU EU's udrykningsstyrke under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) er udset til at udføre internationale krisestyringsopgaver med udgangspunkt i Petersberg-opgaverne, det vil sige humanitære opgaver og redningsopgaver samt fredsbevarende opgaver samt kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse. Petersberg-opgaverne dækker noget nær et komplet spektrum af tænkelige militære opgaver, men under hele udviklingen af ESDPen, har Det Europæiske Råd slået fast, at ESDPen ikke indebærer oprettelsen af en europæisk hær. ESDPen handler derimod om udviklingen af en udrykningsstyrke og under fuld overholdelse af principperne i FN-pagten. EU er således ikke ved at bevæge sig i retning af en forsvarsalliance (som langt hovedparten af medlemslandene er imod), samarbejdet er åbent for interesserede ikke-eu-lande, og udrykningsstyrken skal ikke anvendes i den militære indsats mod international terrorisme. Det har siden ESDPen blev søsat i 1999, været EU s målsætning, med udgangen af 2003 at kunne udsende en militær styrke på op mand og politifolk indenfor 60 dage samt holde styrken deployeret i mindst et år. EU-udrykningsstyrken skal udgøre kernen i en pulje på godt soldater samt omtrent 400 kampfly og 100 flådefartøjer. EU har haft problemer med at nå kapacitetsmålene indenfor især strategisk løftekapacitet, men efter at aftaler er kommet istand med ikke EU-lande og private udbydere om leje af lufttransportkapcitet (til at udfylde manglerne indtil de første af 180 Airbus-transportfly bliver leveret til EU-lande i 2008), kunne EU s forsvarsministre den 20. maj 2003 erklære udrykningsstyrken operationsdygtig til samtlige Petersberg-opgaver. Det var en historisk milepæl i EU-samarbejdets historie og til glæde for Det Radikale Venstre. ESDPen bliver et af fremtidens vigtigste redskaber til international krisestyring, og indeholder en enestående sammenkædning af civile og militære krisestyrings-instrumenter helt i tråd med anbefalingerne fra Brahimi-rapporten fra 2000 om fremtidens FN-fredsoperationer. Tendensen i de kommende år vil være, at regionale organisationer som EU i stigende omfang får til opgave at udføre krisestyringsopgaver i samarbejde med FN. Udviklingen af en fælles europæisk militær kapacitet kan dermed udfylde det tomrum indenfor den kollektive sikkerhed, hvor USA vælger at sige fra, og hvor FN og andre organisationer ikke kan klare opgaverne på egen hånd. Det danske EU-forsvarsforbehold har hele tiden været forkert, og er nu blevet en absurd forhindring for den internationale indsats, som støttes af et bredt flertal i Folketinget. Til dato har EU-forbeholdet været aktiveret 9 gange, og det har primært drejet sig om blødere indsatser som politiindsats og bistand til minerydning. Men typen af indsatser er blevet skærpet med ESDPen - med EU s overtagelse i 2003 af NATOs fredsbevarende indsats i Makedonien samt den fredsskabende operation i DR Congo som klare eksempler. Næste planlagte skridt for EU bliver overtagelsen af den langt større operation i Bosnien og igen må Danmark stå udenfor. Det Radikale Venstre støtter den gradvise styrkelse af ESDPen, herunder med en opdatering af Petersberg-opgaverne i relation til et nyt trusselsbillede og fordelene ved et mere integreret forsvarssamarbejde i EU. Skal Danmark kunne fortsætte sit fornemme internationale engagement, kræver det, at forsvarsforbeholdet sættes til folkeafstemning og ophæves. Jo hurtigere, des bedre. 7

8 3.3: NATO Kommentatorerne var under Irak-krisen enige om, at NATO var kastet ud i den største krise i alliancens over 50-årige historie, ikke mindst på grund af den fransk-belgiske blokering af Tyrkiets anmodning om artikel 4-konsultationer. Men den konklusion er stærkt forhastet, at det transatlantiske forhold er under en irreversibel svækkelse. På begge sider af Atlanten tillægges NATO en helt central rolle i det transatlantiske forhold, og NATO vil bestå. Kort efter krigen fandt alliancens medlemmer da også sammen igen. Blandt andet udtrykt ved den enstemmige beslutning den 21. maj 2003 om at yde Tyrkiet assistance til landets lederskab af en sektor i stabiliseringsstyrken i Irak. Overordnet er det også forfejlet at opstille et valg mellem det europæiske og det transatlantiske samarbejde. Valget må være det internationale samarbejde, og visionen at et stærkere EU skal styrke NATO og igen styrke FN som kernemyndighed i opretholdelsen af international fred og sikkerhed. Samtidig er dansk sikkerhed grundlæggende forankret i NATO og NATO s millitære samarbejde fungerer som en vigtig katalysator for de europæiske forsvars omstilling fra territorialforsvar til deployerbare styrker. På NATOs topmøde i Prag i efteråret 2002 blev det besluttet at optage syv nye central- og østeuropæiske lande i alliancen. Den historiske udvidelse blev dog delvist overskygget af de beslutninger, som skulle tjene til at omstille NATO til et nyt post-11. september sikkerhedsmiljø. Det gælder en slankere, mere effektiv og mobil kommandostruktur, et nyt kapabilitetsinitiativ (Prague Capabilities Commitment), og særligt beslutningen om at etablere en NATO reaktionsstyrke (NRF). NRF skal bestå af soldater fra Europa, Canada og USA, være værnsfælles, slagkraftig og kunne rykke hurtigt ud (5-30 dage) over lange distancer whereever needed, og skal her kunne fungere som fortrop for større kontingenter NATO-styrker. Der bliver ikke tale om en fast stående styrke, men om en pulje af såkaldt roterende styrker, baseret på medlemslandenes bidrag. Styrkens indledende operative kapacitet skal være klar hurtigst muligt. Danmark har allerede tilmeldt de første bidrag, og sidst i 2004 skal den begynde at træne, hvorefter den skal være fuldt operativ senest i oktober Danmark bør gå forrest i gennemførelsen af Prag-topmødets beslutninger med en målrettet indsats for at tilvejebringe de påtrængende behov, opstillet i PCC, især gennem deltagelse i multilaterale projekter samt medvirken til etablering af en slankere, mere effektiv og mere mobil operativ kommandostruktur også selvom det måtte koste danske arbejdspladser. Det Radikale Venstre støtter udviklingen af NATO Response Force. NRF er en europæisk mulighed for fortsat at bidrage til transatlantisk samarbejde, i en tid, hvor de amerikanske forsvarsudgifter nærmest eksploderer sammenlignet med de europæiske - til skade for inter-operationaliteten mellem Europas og USA's militære styrker. Princippet om delt risiko og ansvar, som har været NATOs fundament siden alliancens oprettelse, skal fastholdes. Med ambitionen om at NRF og ESDP skal være gensidigt forstærkende, indgår NATO og EU i dag i et tæt samarbejde, som indebærer en vis arbejdsdeling og tillader EU at trække på NATO-aktiver hvis USA vælger at sige fra i NATO. Det stadig tættere samarbejde risikerer reelt at udvide det danske forsvarsforbehold til en svækkelse af Danmarks muligheder i NATO. Det er endnu et argument for en hurtig afskaffelse af forbeholdet. 8

9 3.4: Specialisering af den internationale indsats Tidligere rådede de fleste lande over stort set alle typer våben, både af nødvendighed og national stolthed. Det er ikke nødvendigt i dag. Danmark er ikke truet, og tæt internationalt samarbejde er nu den væsentligste faktor, når det handler om at forebygge eller løse kriser, der truer den fælles sikkerhed. Desuden går den våbenteknologiske udvikling så hurtig, at den praktisk og økonomisk er umulig at udnytte til fulde for andre lande end USA. Pointen er, at det behøver vi heller ikke. Forsvaret skal indrettes efter devisen: Vi skal ikke kunne alt, men vi skal være fremragende til det, vi gør. Med specialisering menes, at Danmark i samarbejde med nærtstående allierede identificerer, hvilke opgaver det enkelte land mest hensigtsmæssigt kan bidrage med, især i forbindelse med internationale operationer. Der er ingen grund til at alle lande besidder samme kapaciteter. Der er derimod fornuft i at satse på områder, hvor der er behov for en udbygning af den samlede kapacitet, og hvor det enkelte land har særlige kompetencer at tilbyde (nicher). Specialisering inden for NATO og EU er midlet for især mindre lande til at kunne bidrage til målet, at kunne løse krisestyringsopgaver hurtigt og effektivt med de ressourcer, landene har til rådighed. Derfor satte Det Radikale Venstre specialisering på den danske politiske dagsorden i efteråret 2001 med udspillet Specialisering i det danske forsvar. Et udmærket eksempel på den fornødne specialisering er Tjekkiets satsning på et speciale fra den kolde krig, hvor tjekkiske tropper var Warszawa-pagtens specialister i forsvar mod atomare, biologiske og kemiske angreb. Denne specialiserede niche -ekspertise, som i høj grad kompenserer for mangel på landstyrker og high-tech våbenteknologi, er nu blevet et meget vigtigt aktiv for NATO. Samtidig har Tjekkiet sat sig det ambitiøse mål, inden 2006 at udvikle en international brigade på mand til deployering i mindst et halvt år. Dermed kan landet både gøre en reel forskel i felten og opnå indflydelse hos de større allierede. Andre gode eksempler på specialisering er det belgisk-hollandske samarbejde om håndhævelse af luftrummet over de to lande og fælles uddannelse i flåden, samt den tysk-hollandske aftale om fælles finansiering af strategisk løftekapacitet, som er et akut europæisk behov. EU s udenrigspolitiske chef, Javier Solana, har da også gentagne gange tilskyndet de europæiske lande til at tage flere fælles initiativer. Herhjemme behandler både Bruun-udvalget og Forsvarskommandoen (FKO) specialisering i deres respektive oplæg til nyt forsvarsforlig. Der identificeres tre typer specialisering. 1) Rollespecialisering indebærer en bevidst ensidig opbygning eller styrkelse af en specifik militær kapacitet på bekostning af andre militære kapaciteter, idet disse enten reduceres eller falder væk; 2) Puljespecialisering (force-pooling) indebærer at de deltagende lande har et kollektivt ansvar for at bidrage til den fælles pulje, hvorfra de så kan trække på ressourcer fra puljen efter behov, og endelig indebærer 3) kapacitets-specialisering at der specialiseres i helstøbte kapaciteter, der kan kombineres med andre NATO-landes kapaciteter uden dog at være afhængige af deres kapaciteter. Og FKO er klar i konklusionen: Dansk forsvar bør satse på kapacitetsspecialisering, som bør ske i form af evnen til at levere en række nærmere definerede indsatsklare og deployerbare militære kapaciteter af høj kvalitet til deltagelse i det fulde opgavespektrum. Dette giver regering og Folketing mulighed for at vælge mellem en række relevante militære redskaber. 9

10 Det Radikale Venstre kan tilslutte sig, at navnlig hæren overvejende må satse på kapacitetsspecialisering, men finder også, at FKO s konklusion bygger på to forfejlede forudsætninger. For det første at gensidig afhængighed mellem lande og det endda allierede lande er et problem. International fred og sikkerhed skabes først og fremmest gennem tillid og mod til skabelse af gensidig afhængighed. Under den kolde krig hvilede vort forsvar på en tillid til, at solidariteten de allierede imellem ville være tilstede i krigstid. Nu skal tilliden mellem de allierede stå sin prøve i fredstid. Og når man betænker at Danmark nyder godt af en geostrategisk placering, som indebærer tryghed uden fortilfælde, så må også vi kunne bidrage. Som George Robertson har fomuleret det på et møde med danske forsvarspolitikere: Some generals prefer to own the wrong capability rather than sharing the right capability. For det andet hviler FKO s fravalg af rollespecialisering og puljespecialisering på den forudsætning, at Irak-splittelsen snarere vil være reglen end undtagelsen fremover. Den forudsætning kunne måske forsvares i foråret 2003, men udviklingen siden Irak-krigen tyder snarere på, at Irak vil være undtagelsen fremfor reglen fremover ( US can t go it alone ). Med andre ord er det dybt problematisk at anvende Irak som retningsgiver. Med den danske regerings påstand om at Irak-krigen forløb i et FN-spor og post-krigssituationens reelle forankring i FN, er der ikke nødvendigvis tale om en ny retning. Hvis USA derimod, på basis af Bush-regeringens Nationale Sikkerhedsstrategi fra 2002, insisterer på enegang i verden, er spørgsmålet, om det er den rigtige retning for Danmark. Det Radikale Venstre mener nej. Irak-krigen hverken kan eller bør derfor være dimensionerende for dansk forsvar. Det Radikale Venstre vil arbejde for en offensiv tilgang til specialisering i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig Danmark bør arbejde for en mere forpligtende specialiseringsaftale inden for NATO, hvor NATO s planlægningsstab identificerer hvilke områder de enkelte medlemslande skal specialisere sig i for at imødegå alliancens aktuelle kapacitetsproblemer og forstærke NATO s kapaciteter til internationale operationer. Dansk forsvar skal fremme sine nicher yderligere, særligt indenfor fredsbevarende og fredsskabende operationer (satsning på videreudvikling af SHIRBRIG, herunder med en udvidelse af mandatet til FN kap. VII -operationer) samt kystnære maritime operationer (satsning på fleksible støtteskibe). Dansk forsvar bør specialiseres yderligere indenfor efterspurgte kapaciteter som humanitære bidrag (som felthospitals-kapacitet), specialoperationsstyrker (som også kan anvendes i det hjemlige terrorberedskab), søtransportkapacitet (som ARK-projektet i form af langtidsleje hos DFDS af roll-on/roll off-færgen Tor Anglia) samt eventuelt lufttransportkapacitet (udvidelse af Hercules-flåden mindst frem til 2008 hvor de første A400M-fly leveres til europæiske allierede). Danmark skal satse på puljespecialisering på områder med store anskaffelses- og driftsomkostningerne, såsom AWACS, luftbåren jordovervågning, kapacitet til lufttankning samt strategisk lufttransport. 10

11 Danmark skal generelt arbejde for at fremme og indgå i intensivt multilateralt samarbejde, herunder om fælleskommandoer og materielvedligeholdelse. Det forekommer oplagt at indgå et (evt. nordisk) samarbejde om søtransportkapacitet, at tage initiativ til oprettelse af en fælles norsk-dansk flådeenhed samt et øget hollandsk-norsk-dansk samarbejde på F16- området, som evt. også kunne indbefatte tilbud om afvisningsberedskab for de baltiske lande, som er uden kapacitet på luftforsvarsområdet. 3.5: Den humanitære indsats et bud på en helhedsorienteret CIMIC-indsats Dansk forsvar har i stigende grad bidraget til Danmarks humanitære indsats. Det er en rigtig udvikling, og den bør yderligere fremmes. Forsvarets enheder kan bidrage med højt beredskab, høj grad af koordination og effektivitet i opgaveudførelsen. Opgaverne kan blandt andet være etablering af felthospitaler og teltlejre, større transportopgaver, opretholdelse af ro og orden samt mine- og ammunitionsrydning. Blandt fremtrædende eksempler på forsvarets internationale humanitære indsats hører nødhjælpstransporter til Rwanda 1994, eskorte og bevogtning af nødhjælpskøretøjer i Albanien 1997 og en bred støtte til den humanitære indsats i Kosovo Som en del af Den Danske Internationale Brigade har forsvaret i en årrække desuden rådet over et felthospital bestående af godt 200 personer (med førings- og støtteenheder ca. 475 personer) og med kapacitet som et dansk provinshospital til at udføre 20 større operationer og op til 200 yderligere behandlinger i døgnet. Felthospitalet har dog aldrig været aktiveret. I forbindelse med Irak-krigen afviste regeringen at aktivere felthospitalet som et dansk humanitært bidrag, fordi USA ikke havde bedt herom, pga. generel lægemangel og fordi det var for dyrt. Det Radikale Venstre finder den prioritering forkert, og ønsker at opprioritere felthospitalets placering blandt danske deployerbare kapaciteter, og herunder styrke samarbejdet mellem forsvaret og civilt personel på området. Siden begyndelsen af 1990erne er civilt-militært samarbejde (CIMIC) desuden blevet en central og uundværlig del af fredsstøttende operationer, og er blevet institutionaliseret i både FN, EU, NATO og under nationale regeringer med udarbejdelse af CIMIC-doktriner og uddannelse af særligt CIMIC-personel. Samarbejde mellem militære og civile aktører i felten kan foregå under alle tænkelige vilkår for en mission, men er ingenlunde problemfrit, eftersom den militære og civile tilgang til CIMIC ofte er grundlæggende forskellig. For militæret drejer CIMIC sig kort sagt om de forantaltninger, der gør dagligdagen lettere for de operative styrker indsat i et givent område (force protection) gennem oparbejdelse af good-will blandt civilbefolkningen (winning hearts and minds). CIMIC har således et militært formål som en kampstøttefunktion og bidrager til at opnå en succesfuld operation. CIMIC er dermed også en væsentlig del af en militær exit strategy, og bør opprioriteres som sådan. For civile humanitære aktører derimod, består force protection i de humanitære principper som upartiskhed, neutralitet og uafhængighed, og hovedformålet er at hjælpe nødstedte efter det Code of Conduct, som over 150 NGOer har tilsluttet sig. Det er helt naturligt, at humanitære NGOer så vidt muligt undgår at samarbejde med militær, som kaster bomber om natten og uddeler nødhjælp om dagen, da det risikerer at kompromittere både de humanitære principper og organisationernes sikkerhed. 11

12 På den anden side er der bred erkendelse af, at civilt-militært samarbejde kan tjene et fælles formål, men det kræver bedre forståelse de civile og militære aktører imellem og en klarere rollefordeling. Senest har vi set forsvaret kritisere NGOers samarbejdsvilje i det sydlige Irak, men det vidner om mangel på forståelse for, at sikkerheden for NGOer ikke er som for militæret, og at NGOernes Code of Conduct ikke er foreneligt med samarbejde med en besættelsesmagt i folkeretlig henseende. Omvendt må NGOerne vænne sig til, at i sammenbrudte stater er sikkerhed ofte en forudsætning for udvikling, og at der er situationer hvor militæret som de eneste kan udføre nødhjælpsarbejde af sikkerhedsmæssige årsager eller pga. logistiske forhold. I situationer med et kapacitetsmæssigt tomrum er det oplagt, at forsvaret påtager sig humanitære opgaver og genopbygningsopgaver, men forsvaret må oplagt også uddannes bedre til at arbejde efter humanitære principper. Under mere traditionelle fredsbevarende operationer som hviler på et upartisk FN-mandat, er det Det Radikale Venstres opfattelse, at der bør kunne etableres en langt bedre civil-militær samtænkning end i dag. Forsvaret har kapaciteter som NGOerne kan drage nytte af, og forsvaret har en klar interesse i at integrere civile aktører i en exit strategy. Netop for at styrke samspillet mellem statslige og ikke-statslige organisationer i tilrettelæggelsen af den danske indsats ved større internationale krise- og katastrofersituationer, blev Den Humanitære Kontaktgruppe oprettet under Udenrigsministeriet i Kontaktgruppen har generelt tjent til at opbløde berøringsangsten mellem forsvaret og NGOer, og konkret til at etablere samarbejdsaftaler, eksempelvis mellem forsvaret og Folkekirkens Nødhjælp om leje af plejle til minerydning i Eritrea i Det Radikale Venstre foreslår en styrkelse af mandatet for Den Humanitære Kontaktgruppe med oprettelse af et dansk CIMIC-Råd og Sekretariat under Udenrigsministeriet. Det nye CIMIC-Råd (bestående af de primære aktører på området og under Udenrigsministeriets formandskab) samt det tilhørende sekretariat skal have til opgave at samtænke den danske indsats, herunder stå for overblik over danske kapaciteter, erfaringsudveksling og opsamling, uddannelse og træning, omkostningsdækning samt designe en dansk exit strategy. Det Radikale Venstre foreslår endvidere, at der i CIMIC-Rådet udarbejdes et kodeks for den danske CIMIC-indsats som dækker alle faser af en konflikt. Spillereglerne skal tage hensyn til, at NGOer og militæret af gode grunde arbejder efter grundlæggende forskellige formål, men også at der må stilles krav om effektivitet i forvaltningen af offentlige midler. Den danske CIMIC-tilgang må primært afhænge af 1) det givne folkeretlige grundlag og 2) den givne sikkerhedssituation, som illustreret i figur 1. Målet er bedre koordination/samtænkning for sikre at den danske humanitære indsats prioriteres rigtigt. Det skal undgås, at civile aktører og militæret misforstår hinandens hensigter (som Irak), at forsvaret anvender CIMIC-midler til indsatser, der kunne udføres med større nytte af NGOer og muligvis andre steder, samt at danske NGO er ligger inde med midler som ikke bliver anvendt hurtigt nok, hvor forsvaret ellers kunne gøre nytte. 12

13 Figur 1: En helhedsorienteret dansk CIMIC-indsats CIMICniveau Folkeretligt grundlag (FN s Sikkerhedsråd) 1 Intet eller tvivlsomt mandat 2 Fredsgennemtvingende operation (FN-pagtens kap. VII) 3 Kompleks fredsbevarende operation (fredsbevarelse og fredsopbygning) (FN-pagtens kap. VI/VII) 4 Fredsbevarende operation (FN-pagtens kap VI) 5 Akut humanitært hjælpearbejde udenfor konfliktområde Sikkerhedssituation (Forsvarets Efterretningstjeneste Uden betydning pga. folkeretlige grundlag Meget usikker Usikker Sikker Sikker CIMIC-tilgang Tilstedeværelse af og samarbejde med danske NGOer kan ikke forventes. Forsvaret udfører så vidt muligt CIMIC efter humanitære principper. Central koordinering af dansk indsats via CIMIC-Rådet Central og lokal koordinering af dansk indsats. Del af exit strategy. Centralt og lokalt samarbejde om dansk indsats. Del af exit strategy. Forsvaret støtter så vidt muligt humanitære NGOer nødhjælpsarbejde, bla. med lufttransportkapacitet. Eksempel Kosovo 1999 (Allied Force) / Irak 2003 Bosnien 1995 Kosovo (UNMIK) / Irak 2004-? Eritrea 2002 Albanien 1999 Det Radikale Venstre vil opprioritere dansk forsvars kapacitet til humanitær indsats, herunder styrke CIMIC-uddannelsen i forsvaret samt styrke placeringen af DIB ens felthospital blandt forsvarets deployerbare kapaciteter. Den Humanitære Kontaktgruppe under Udenrigsministeriet bør styrkes mandat- og ressourcemæssigt. Der bør etablere et dansk CIMIC-Råd med tilhørende sekretariat under Udenrigsministeriet, og med stærk inddragelse, både i Råd og sekretariat, af alle primære aktører i den danske humanitære indsats. Også Beredskabskorpset skal i højere grad inddrages i gråzonen mellem ophør af krigshandlinger og genopbygning. Der bør udarbejdes et dansk CIMIC-kodeks som fastlægger de grundlæggende spilleregler og rollefordelingen i mellem militære og civile aktører i den danske humanitære indsats. Forsvaret skal respektere humanitære NGOers Code of Conduct som en barriere for samarbejde under kritiske folkeretlige grundlag og kritiske sikkerhedssituationer, men omvendt drage større nytte af NGOer i forsvarets exit strategy. En helhedsorienteret genopbygningsindsats i regi af CIMIC-Rådet kan finansieres delvist over Den Globale Ramme, som Det Radikale Venstre har foreslået (jfr. side 4). Ledig kapacitet i forsvaret skal stilles til rådighed for danske NGOer under bedre vilkår end i dag, hvor forsvaret ofte opererer med kunstigt høje priser. 13

14 4. Omstilling til international indsats radikale reformer Det danske forsvar skal omstilles til øget internationalt engagement. FN, NATO og EU har enormt behov for flere styrker til fredsbevarende og fredsskabende operationer. I dag har alle de europæiske NATO lande plus Canada 1,4 millioner soldater i aktiv tjeneste men kun ca af dem (små 4 pct.) er i praksis anvendelige til internationale opgaver. Det danske NATObidrag fra hæren består i dag af 4 brigader (Danske Division), men kun 1 brigade kan i dag udsendes (DIB en). Til sammenligning har også Holland 4 brigader, men alle 4 hollandske brigader er internationalt deployerbare. Groft sagt er tre fjerdedel af den danske hær dermed ubrugelig fra NATO s synspunkt. Ud af et forsvar med omtrent ansatte, kan Danmark i dag kun holde godt 1000 soldater udsendt, uden at økonomien brænder sammen. Det Radikale Venstre ønsker med det kommende forsvarsforlig mindst en fordobling af antallet af deployerbare danske styrker. Det stiller krav om store ændringer især i hæren. Flyvevåbnet og Søværnet er i større grad omstillet allerede. Men for at frigøre ressourcer til den samlede omstilling og det større internationale engagement, må vi fordomsfrit og uden at føre regionalpolitik over forsvarsbudgettet - se på alle muligheder for rationalisering og effektivisering i forsvarets struktur. Det Radikale Venstre lægger afgørende vægt på, at forsvaret som en offentlig institution fungerer opgaveorienteret, effektivt og ressourcebevidst. Det betyder også, at antallet af kaserner, skoler og lejre må indrettes alene efter militærfaglige hensyn. Ellers får vi ikke nok nytte for pengene. Der bør desuden udarbejdes en samlet redegørelse for forsvarets ejendomme med henblik på vurdering af hvad forsvaret stadig bør eje og hvad der kan afhændes. 4.1: Hæren Den Danske Internationale Brigade (DIB), som blev oprettet på bl.a. radikalt initiativ, har det seneste årti udgjort Danmarks hovedbidrag til internationale operationer. DIB en indgår som fast element i Danmarks bidrag til NATO s reaktionsstyrker og har på trods af visse rekrutteringsvanskeligheder været en succes, som der skal bygges videre på. Fredsbevarende og fredsskabende operationer med FN-mandat er en dansk niche, som gør en reel forskel. Det Radikale Venstre tilslutter sig FKO s udspil til fremtidens danske division som ramme for det internationale arbejde, med en stab, en telegrafbataljon, to brigader, en brigadestab og en række divisionstropper De to brigader på hver mand til internationale opgaver skal udgøre grundstammen i hæren, og gøre hæren istand til at påtage sig to samtidige større fredsoperationer. 1. Brigade skal være på højt beredskab, trænet og udrustet til tungere fredsskabende opgaver (under FN-pagtens kap. VII) og bestå udelukkende af fastansat personel. 2. Brigade skal være på lavere beredskab end 1. brigade, trænet og udrustet til at kunne påtage sig opgaver til og med komplekse fredsbevarende operationer (under FN-pagtens kap. VI eller VII) og, som DIB en i dag, bestå overvejende af fastansat personel og personel på reaktionsstyrkekontrakt. 14

15 Både 1. og 2. Brigade skal have kapacitet til humanitære opgaver, minerydning, felthospitaler, politindsats (riot control) samt ingeniøropgaver. Til 1. Brigade oprettes under CIMIC-Rådet i Udenrigsministeriet en civil udrykningsstyrke bestående af politi, jurister, menneskerettighedseksperter, m.v., med henblik på genopretning af ordnede civile forhold. Det Radikale Venstre deler ikke regeringens og Forsvarskommandoens ambition om, at 1. Brigade som forsvarets first in first out -kapacitet som helhed skal kunne kæmpe i forreste række side om side med højteknologiske amerikanske styrker som under invasionen af i Irak i foråret Vi skal ikke kunne alt, men være fremragende til det vi gør, og især bidrage hvor behovet er størst. Men forsvaret vil og skal - også fremover kunne levere til høj-intensive operationer som Kosovo, Afghanistan og Irak, og kan her især trække på enheder fra Flyvevåbnet og Søværnet. Desuden bør vi forøge kapaciteten indenfor specialoperationsstyrker, som spillede en væsentlig rolle i operation Enduring Freedom i Afghanistan og forventeligt også vil gøre det i fremtidige operationer, ligesom de er et væsentligt element i det hjemlige antiterrorberedskab. Jægerkorpset skal også fremover udgøre hærens specialoperationsstyrkekapacitet på meget højt beredskab og bør udvides til en kapacitet på ca. 150 mand halvvejs i næste forligsperiode. Uddannede jægere bør forblive længere i enhederne inden de rykker op i stabene og rekrutteringen bør i vidt omfang tilgodese individuelt medbragte ekspertiser Der bør overvejes en overordnet sammenlægning af Jægerkorpset og Frømandskorpset. Den langt større vægt på internationale operationer har også betydning for hærens materiel. Den danske hær råder i dag over 18 middeltunge Leopard 2A5 kampvogne, der hver vejer 54 tons, samt 230 middeltunge Leopard 1A5 kampvogne, der ganske vist er lidt mindre end 2A5 eren. Hertil kommer yderligere 33 af de store Leopard 2A5-kampvogne, som er under indfasning. Altså i alt godt 280 kampvogne. Danmark bør bevare et betydelig antal moderne kampvogne, men de middeltunge kampvogne er ikke en mangelvare i NATO s sortiment. Antallet af middeltunge kampvogne, som er dimensioneret til et invasionsforsvar, kan reduceres til 70-80, som med fordel kunne bestå alene af Leopard 2-typen. Reduktionen kan frigøre ressourcer til øvrige investeringer i hæren, herunder til bedre pansrede mandskabsvogne og indenfor førings- og kommunikations-området samt logistik og ingeniørteknologi. 4.2: Søværnet Søværnet har i de senere år været i fuld gang med de omlægninger, der skal sikre et effektivt bidrag til den internationale indsats. Det er der også behov for. De nuværende enheder i søværnet er enten taget i brug eller projekteret under den kolde krig, og de er ikke optimale til nutidens internationale opgaver. For eksempel er søværnets største kampenheder, de tre korvetter, bygget til operationer af kortere varighed i Østersøen: De er meget kompakte for at optimere slagkraften i 15

16 forhold til den relativt begrænsede størrelse. Ulempen er til gengæld, at de ikke kan medbringe de nødvendige forsyninger til langvarige internationale operationer. For de 14 nye Standard Flexpatruljeskibes vedkommende gælder, at de er bygget med særligt henblik på de lave og snævre danske farvande. Deres beskedne størrelse gør dem svære at flytte langt væk fra danske farvande. Til gengæld er princippet bag Standard Flex fornuftigt: På få timer kan skibet ombygges fra f.eks. minerydder til miljøskib. Dette princip videreføres i større målestok i de fleksible støtteskibe, der er specialdesignede til internationale operationer, og leveres i De fleksible støtteskibe vil kunne varetage roller som transportskib, vært for et brigadehovedkvarter, kommandoskib for en mellemstor operation til søs og hospitalsskib, og de vil have den tilstrækkelige størrelse til at kunne operere i længere tid ad gangen. Denne fartøjstype vil naturligt udgøre grundstammen i søværnets fremtidige internationale indsats. Danmark bør satse der, hvor vi har særlig ekspertise og kompetence i forhold til vore allierede. Det danske søværn er eksperter i kystnære operationer - en ekspertise, der f.eks. er stærkt efterspurgt i forbindelse med embargo-operationer. Søværnets særlige ekspertise i forbindelse med kystnære operationer skal bevares og udbygges gennem satsning på de fleksible støtteskibe. Hvad angår nye projekter kan Det Radikale Venstre tilslutte sig anskaffelse af 2-3 nye store patruljeskibe - væsentligt bedre egnet til internationale opgaver - til afløsning for de nuværende 3 korvetter. Det Radikale Venstre har hidtil været skeptisk over for opretholdelsen af et dansk ubådsvåben. Det er vi fortsat. Set i lyset af, at NATO s samlede kapacitet af ubåde til operationer på små vanddybder er forholdsvis beskeden, vil det være nødvendigt, at nogle af landene opretholder denne kompetence. Om Danmark skal bidrage hertil, bør afhænge af behovet i alliancen samt en vurdering af specialiseringsmulighederne i NATO. Desuden hviler Viking-projektet på usikre økonomiske forudsætninger, særligt efter at Norge har trukket sig ud En beslutning om fortsat opretholdelse af et dansk ubådsvåben bør baseres på en nærmere vurdering af det samlede kapacitetsbehov i NATO og mulighederne for specialisering i NATO samt en nærmere analyse af bæredygtigheden i Viking-projektet. Det Radikale Venstre ser perspektiver i at oprette en fælles flådestyrke i samarbejde med Norge og andre allierede, der udover at varetage overvågningsoperationer i blandt andet Østersøen kan fungere som fælles bidrag til internationale operationer med kystnære operationer som speciale. Danmark bør som NRF-bidrag satse yderligere på strategisk søtransport som i ARKprojektet (langtidsleje hos DFDS af roll-on/roll off-færgen Tor Anglia, nu tilmeldt NRF) ). Frømandskorpset overvejes udvidet og der overvejes en overordnet sammenlægning med Jægerkorpset. 16

17 4.3: Flyvevåbnet Flyvevåbnet har stadig vigtige opgaver, herunder afvisningsberedskabet samt transport-, inspektions- og redningsopgaver. Flyvevåbnet rummer desuden et stort potentiale i forhold til at kunne bidrage effektivt til internationale operationer, hvis der foretages tilstrækkelige omlægninger. Kernen i flyvevåbnet er de nu 62 F-16 jagerfly, som Danmark anskaffede i løbet af det sidste tiår af den kolde krig. De har været udsendt i forbindelse med Kosovo (til Italien) og Afghanistan (til Kirgisistan), og har i de senere år været igennem såkaldt mid-life update, som gør dem til topmoderne multi-role jagerfly. En enhed Danish F-16 HRF - er da også tilmeldt NATO Response Force fra 15. januar Men overordnet er antallet af jagerfly dimensioneret til den kolde krig, hvor Danmark stod over for en umiddelbar og veldefineret fjende, der truede dansk territorium og de er meget dyre i drift både materiel- og personelmæssigt. Da NATO-landene samtidig har overkapacitet af jagerfly, er det påkrævet at se på en reduktion af antallet af jagerfly. Behovet for afløse F-16 flyene om år samt det akutte europæiske behov for større lufttransportkapacitet kalder på en benhård prioritering inden for det nuværende budget. Ved at reducere kapaciteten af F-16 jagerfly og (gennem leasing) at udvide af flåden af Hercules 130J-30 transportfly indtil leveringen af et tilstrækkeligt antal A400M fly til europæiske allierede fra 2008, vil vi kunne yde et endnu mere markant bidrag til internationale krisestyringsopgaver. Den danske kapacitet af F-16 jagerfly beskæres fra 62 til mellem 24 og 36, som løbende holdes topmoderne i relation til fredsstøttende operationer, herunder med nyeste teknologi indenfor præcisionsvåben. Samtidig søges fremme af samarbejde om forsvar af luftterritorium med allierede nabolande. Jagerfly må også i fremtiden betragtes som uundværlige ved næsten alle former for militær indsats, hvorfor der bør anskaffes en afløser til F-16 når flyene formentlig må udfases fra Det Radikale Venstre ønsker fortsat Danmark involveret i udviklingen af Joint Strike Fighter flyet, som bedst kandiderer til at opfylde kravene til et moderne multi-role jagerfly. Endvidere sikrer USA s satsning på JSF, at flyet løbende vil kunne blive opdateret/levetidsforlænget. Indkøbet må dog nøje vurderes i forhold til kapaciteterne hos vore allierede. Danmark bør fortsætte og forstærke deltagelsen i det europæiske samarbejde om lufttankningskapacitet Det bør overvejes, gennem leasing-aftaler, at udvide flyvevåbnets lufttransportkapacitet, og der bør arbejdes på etablering af en fælles lufttransportkommando med en eller flere af Danmarks nærmeste allierede, mest oplagt Storbritannien. Samarbejdet kunne desuden omfatte luftbåret jord overvågning, og også her er Storbritannien oplagt som partner. 17

18 4.4: Værnsfælles reformer og øvrige tiltag Sammenlægning af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen Mens forsvaret frem til murens fald havde én, veldefineret hovedopgave, hvor tæt koordination mellem forsvarschefen og forsvarsministeren kun var påkrævet i krigs- og krisesituationer, tilsiger nutidens aktive brug af danske militære styrker i internationale operationer et helt anderledes stort behov for et tæt, konstant og tillidsfuldt forhold mellem forsvarschefen og den politiske ledelse. Integration af forsvarsstaben i forsvarsministeriet er også en logisk konsekvens af Rigsrevisionens skarpe kritik af forsvarets forvaltning af lønbevilling og årsværk, særligt i Hverken kommando eller ministerium levede op til ansvaret. 2 Sammenlægning af de operative kommandoer Efter den kolde krig har et stigende antal NATO-lande valgt at etablere værnsfælles operative kommandoer, der både planlægger og leder nationale operationer, og planlægger og følger landets bidrag til den internationale indsats. I takt med en tættere integration af værnenes indsats i internationale operationer og flere værnsfælles ressourcer (som de fleksible støtteskibe samt flyvevåbnets transportfly og - helikoptere), er det naturligt, at også dansk forsvar sammenlægger de tre operative kommandoer. Det Radikale Venstre ser endvidere ikke tungtvejende argumenter for oprettelse af en selvstændig territorial- eller hjemlands-kommando. Sammenlægning af materielkommandoerne Det Radikale Venstre støtter forslaget i Forsvarskommandoens militærfaglige oplæg om en fælles materielmyndighed for de tre værn (Forsvarets Materieltjeneste), herunder med rationalisering af værksteds- og depotstrukturen samt samling af den merkantile og juridiske ekspertise. Sammenlægning af officersuddannelserne og styrkelse af FAK Det bør overvejes at samle forsvarets officersuddannelser og Forsvarsakademiet. Samtidig bør samarbejdet med civile universiteter styrkes (eks. indenfor sprog, statskundskab, økonomi og naturvidenskab), idet det i højere grad skal være muligt at overføre merit begge veje. Også befalingsmænd skal kunne opnå diplom, bachelor og mastergrader via Forsvarsakademiet som led i Civiluddannelsesordning (CU), så overgangen til civilt erhverv lettes og mulighederne for fortsat tjeneste i Forsvaret forbedres. Styrkelse af DIIS sikkerheds- og forsvarspolitiske studier For at fremtidssikre dansk forsvar samt tilvejebringe et ordentligt beslutningsgrundlag kræves uafhængig forskning af højeste kvalitet. Derfor foreslår Det Radikale Venstre at der i lighed med sidste forsvarsforlig afsættes en pulje, som forhøjes til 10 millioner kr. årligt, til gennemførelse af konkrete projekter hos Dansk Institut for Internationale Studier. 2 Rigsrevisionen bemærker, at Forsvarsministeriet ikke var inddraget i forbindelse med omlægningen af Forsvarskommandoens interne lønsums- og årsværksstyring, samt at ministeriet ikke sikrede, at Forsvarskommandoen havde etableret det nødvendige grundlag for styring og opfølgning. Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriet, som et led i tilsynet med underliggende myndigheder, burde have fulgt Forsvarskommandoens budgetlægning og decentraliseringen af lønsums- og årsværksstyringen mere tæt. Det er således ministeriets ansvar, at der foretages en løbende og overordnet opfølgning på udviklingen i myndighedernes økonomi. (Beretning 17/02, side 10). 18

19 Mere åbenhed, en moderne informationspolitik og større parlamentarisk indsigt Forsvaret har i de senere år tilstræbt øget åbenhed og en mere moderne informationspolitik. Det må vi også kræve af en offentlig myndighed. Men der er stadig for mange eksempler på, at forsvaret er en lukket institution. En integration af Forsvarskommandoen i Forsvarsministeriet kan løse en række problemer, men er ikke tilstrækkeligt. En bredt sammensat arbejdsgruppe vedrørende forsvarets informationspolitik, fremkom i juni 2003 med klare anbefalinger til en informationspolitik som tilgodeser behovet for størst mulig åbenhed uden at kompromittere behovet for sikkerhed. Arbejdsgruppens anbefalinger, herunder at journalister i højere grad skal med forsvaret på arbejde, bør implementeres hurtigst muligt med henblik på udarbejdelse af konkret informationspolitik og kommunikationsplaner ved forsvarets myndigheder. Dertil kommer at en årlig beretning om forsvarets informationspolitik bør indgå i en generel årlig redegørelse om forsvarets virksomhed, som debatteres i Folketinget. Endelig bør også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) omstilles til det 21. århundredes berettigede krav om åbenhed hvor ikke helt særlige hensyn taler for lukkethed. FE kan udmærket hente inspiration hos Politiets Efteretningstjeneste (PET), der arbejder indgående med åbenhed. Mere udlicitering og etablering af en uvildig evalueringsinstans Når de overordnede strukturer for fremtidens forsvar er fastlagt, vil der være en lang række funktioner i disse strukturer, der kræver civil, snarere end militær kompetence. Det Radikale Venstre finder, at civilt personel / private udbydere bør varetage alle opgaver, som ikke kun militært personel kan varetage. Dels for at frigøre militært personel til de militære kerneopgaver, dels for at frigøre økonomiske ressourcer. Det indebærer, at store dele af kasernelementerne (som cafeteriadrift, vedligeholdelse og rengøring), indenlandsk transport, m.v., naturligt bør underlægges udliciteringsundersøgelser. Den nylige beslutning om udlicitering af vedligeholdelsen af motorerne i Flyvevåbnets F-16-fly er et fremragende skridt på den vej, som forsvaret må betræde. Desuden må nytænkningen indebære, at også ikke-officerer kan varetage ledelsesfunktioner. Officerer er ikke nødvendigvis de bedste på alle poster. Særligt oplagt er det, at økonomiske funktioner varetages af økonomer, eventuelt efter relevant videreuddannelse på Forsvarsakademiet. Forsvaret, som i dag overvejende fungerer som et monopol, bør desuden opstille benchmarks for forsvarets enkelte funktioner, ligesom der bør oprettes en uvildig evalueringsinstans. Endelig skønnes det oplagt at hente driftseffektiviseringer gennem udlicitering af forsvarets IT-stabsstøttesystemer (DeMars og Koncernfælles IT-drift). En udlicitering af drift, vedligeholdelse og udvikling af forsvarets IT-systemer bør sættes i udbud i 2004, hvorved en væsentlig økonomisk besparelse vil kunne indarbejdes i det kommende forlig. 19

20 5. Styrkelse af det hjemlige beredskab Med afviklingen af mobiliseringsforsvaret skal de deployerbare militære kapaciteter tidsmæssigt forskudt kunne anvendes både internationalt og indenfor rigets grænser. Men det er åbenbart, at den klare hovedvægt vil ligge på de internationale opgaver. Det stiller nye krav til fleksibilitet i forsvarets støtte til det eksisterende totalforsvar i lyset af truslen om terrorhandlinger. Totalforsvarsbegrebet stammer fra den kolde krig. Det har været bygget op med henblik på forsvaret af Danmark under krise eller krig, og har dækket samarbejdsstrukturerne mellem forsvaret, politiet, redningsberedskabet og det civile beredskab. Totalforsvaret, blev droslet ned gennem 1990erne, men større forandringer blev lagt til rette med den politiske aftale om beredskabet fra juni 1997 og accentueret af større hændelser som orkanen i december 1999 og årtusindskifte-beredskabet. Efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 er der kommet fornyet fokus på totalforsvaret, men det bør, som følge af, at krigstruslen er forsvundet, fremover betegnes totalberedskab. I USA er udarbejdet udkast til en national strategi for intern sikkerhed og i 2003 oprettet et egentligt ministerium ( Department ) for Homeland Security mens der også arbejdes på et homeland security koncept i EU. Herhjemme skal vi ikke opfinde den dybe tallerken på ny, men har kunnet og kan bygge videre på det allerede eksisterende koncept, herunder de senere års ændringer som ophævelse af sondringen fredstid / krigstid, og udviklingen til et system med to primære søjler, forsvaret og det civile beredskab. Fokus er nu på ulykker, katastrofer og terror. Forsvarets opgaver er ikke formelt ændrede efter 11. september Men forsvarets rolle må ses i sammenhæng med det civile beredskab, hvor der i lyset af 11. september blandt andet er givet flere ressourcer til PET og redningsberedskabet, og hvor den politiske aftale om beredskabet fra juni 2002 styrkede værnepligtsuddannelsen (nu 6 måneder) på Beredskabs-styrelsens område. Desuden har kriseberedskabsgruppen under Statsministeriet udarbejdet et udkast til en ny national beredskabsplan, og medio 2003 har et flertal af Folketingets partier indgået aftale om redningsberedskabet for perioden , idet der dog skal gøres status i forbindelse med forhandlingerne om nyt forsvarsforlig. Med aftalen om redningsberedskabet blev endvidere iværksat den nationale sårbarhedsudredning, som naturligt må indgå i overvejelserne om nyt forsvarsforlig. I relation til det hjemlige beredskab presser 3 spørgsmål sig særligt på: 1) Det overordnede ansvar for området, 2) værnepligten og 3) Hjemmeværnets fremtid. 5.1: En dansk totalberedskabsstyrelse Med nutidens terrortrussel mod vestlige staters interne sikkerhed står vi overfor en sikkerhedspolitisk udfordring af hidtil uset kompleksitet. Antallet af tænkelige angrebsmål er nærmest uendeligt og de mulige konsekvenser af et angreb ekstreme, men det er hverken praktisk eller økonomisk muligt at beskytte alle potentielle mål mod alle typer angreb hele tiden. Derfor skal vi fokusere på at forebygge terrorisme. De fleste eksperter er da også enige om, at her og nu udgør en intensiveret og internationalt koordineret efterretnings- og politimæssig indsats den mest effektive beskyttelse af civile borgere mod terroranslag. Men samtidig skal vi være yderst varsomme med ikke at gå så langt, at vi udhuler det, vi søger at forsvare et åbent, demokratisk og liberalt samfund. 20