Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere
|
|
- Aksel Jensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere Hver tiende nyuddannet har i dag ikkevestlige baggrund. Ser vi på deres valg af uddannelse, er det især de tekniske og sundhedsfaglige uddannelser, der hitter. På erhvervsuddannelserne er der mange indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund, der uddanner sig inden for omsorg, sundhed og pædagogik, fx til SOSU-assistent. På de videregående uddannelser er sundhedsområdet ligeledes populært, og samtidig er der store andele med ikkevestlig baggrund, der læser tekniske fag, fx til ingeniør. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Cathrine Falbe Petersen 17. juni 2019 Analysens hovedkonklusioner Hver tiende nyuddannet var ikkevestlig indvandrer eller efterkommer i På de faglærte uddannelser er ikkevestlige indvandrere og efterkommere især overrepræsenterede inden for social- og sundhedsuddannelser. På de korte uddannelser hitter sundhedsområdet, ligesom der også er store andele inden for det merkantile område. På de mellemlange videregående er det især samfundsområdet og teknik, der hitter blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere. På de lange videregående uddannelser er det især inden for den tekniske videnskab og inden for fødevarer, bio- og laboratorieteknik, at en stor andel af de nyuddannede har ikkevestlig baggrund. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 e indvandrere og efterkommere vælger især sundhed Analysen her ser på antallet af nyuddannede i 2018 inden for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser fordelt på herkomst. Analysen omfatter alle nyuddannede i 2018 med enten dansk herkomst eller ikkevestlig baggrund. Der ses dermed bort fra nyuddannede, der enten ikke havde bopæl i Danmark 1. januar 2018 eller nyuddannede med udenlandsk vestlig baggrund 1. Omkring hver tiende nyuddannet har ikkevestlig baggrund, jf. tabel 1. Andelen er nogenlunde konstant fordelt henover de forskellige hovedtyper af erhvervskompetencegivende uddannelser. Tabel 1. Nyuddannede i 2018 fordelt på herkomst og uddannelsesniveau Antal pers. EUD ,2 9,8 100, ,6 10,4 100,0 MVU ,8 9,2 100, ,2 10,8 100, ,0 10,0 100,0 Anm: Tabellen omfatter nyuddannede i 2018 med bopæl i Danmark 1. januar 2018 med dansk eller ikkevestlig baggrund. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. Tabel 2 viser andelen med ikkevestlig baggrund blandt de nyuddannede med enten dansk eller ikkevestlig baggrund fordelt på de enkelte uddannelser. På erhvervsuddannelserne har uddannelserne inden for sundhed og pædagogik som fx SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter forholdsvis mange med indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Knap hver femte uddannet inden for disse uddannelser har ikkevestlig baggrund, hvilket er dobbelt så mange som for erhvervsuddannelserne generelt. Inden for de korte videregående uddannelser er der forholdsvis mange nyuddannede med ikkevestlig baggrund inden for de sundhedsfaglige uddannelser, bio-tek samt inden for det samfundsfaglige eller merkantile område, hvor ca procent har ikkevestlig baggrund. Det er fx uddannelser som farmakonomer og laboranter. Inden for professionsbacheloruddannelserne er det primært inden for det samfundsfaglige område (14,8 pct.) og det tekniske område (11,6 pct.), at der er mange indvandrere og efterkommer med ikkevestlig baggrund blandt de nyuddannede. Det er fx uddannelser som socialrådgiver og handelsøkonomer, men også maskinmestre og diplomingeniører. På de lange videregående uddannelser er det typisk tekniske og sundhedsfaglige uddannelser, hvor der er forholdsvis mange indvandrere og efterkommer med ikkevestlig baggrund blandt de nyuddannede, omkring procent. Det er fx civilingeniører og læger. 1 Cirka personer har ikke bopæl i DK 1/1-18. Cirka personer har udenlandsk vestlig. Personer af vestlig herkomst afslutter primært. 2
3 Tabel 2. Nyuddannede fordelt på herkomst og uddannelsesgruppe, 2018 Antal pers. Erhvervsuddannelserne Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) Transport og logistikområdet Fødevarer mv. (FJO) Kontor, handel og forretningsservice (KHF) Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. F.eks. SOSU-assistent, SOSUhjælper, pædagogisk assistent, tandklinikassistent Lager- og logistikoperatør, godschauffør, buschauffør Kok, ernæringsassistent, tjener Kontoruddannelser, detail Klejnsmed, industrioperatør, industritekniker, Elektriker, IT-supporter, datateknikker Cykel-, auto- og skibsmekaniker ,6 19,4 100, ,0 9,0 100, ,1 7,9 100, ,2 7,8 100, ,5 6,5 100, ,5 6,5 100, ,5 6,5 100,0 Oplevelsesområdet (FJO) Frisør, eventkoordinator ,1 5,9 100,0 Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Andre erhvervsfaglige uddannelser Byggeriområdet Jordbrug og natur (FJO) Digital media, skiltetekniker Skibsassistent, kosmetolog Tømrer, bygningsmaler el. murer Landmand, anlægsgartner ,6 5,4 100, ,7 5,3 100, ,1 4,9 100, ,5 1,5 100, ,2 9,8 100,0 Korte videregående Sundhedsfaglig, Fødevarer, bio- og laboratorieteknik, Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil, Teknisk, Medier og kommunikation, Politi og forsvar mv., Øvrige Farmakonom, klinisk tandtekniker Laborant, fødevareteknolog Markedsførings- el. finansøkonom Datamatiker, produktionsteknolog ,2 20,8 100, ,5 13,5 100, ,5 11,5 100, ,5 9,5 100,0 Multimediedesigner ,4 8,6 100,0 Polititjenestemand, fængselsfunktionær Bl.a. Jordbrugsteknolog, skibsfører ,2 3,8 100,0 250 Under ,0-100, ,6 10,4 100,0 3
4 Professionsbacheloruddannelser Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil, MVU Teknisk, MVU Socialrådgiver, handelsøkonomi, markedsføringsøkonomi Bygningskonstruktør, maskinmester, diplomingeniører ,2 14,8 100, ,4 11,6 100,0 Kunstnerisk, MVU E-design, marketing ,1 8,9 100,0 Pædagogisk, MVU Sundhedsfaglig, MVU MVU Øvrige MVU Pædagog, folkeskolelærer Sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut Sundhedsfremme, ledelse og fødevarer Journalist, kommunikation ,0 8,0 100, ,2 6,8 100, ,9 5,1 100, ,8 2,2 100, ,8 9,2 100,0 Lange videregående uddannelser Teknisk videnskab, Jordbrug, natur og miljø, Sundhedsvidenskab, Human ernæring ,0 20,0 100,0 Byggeteknologi, digital innovation og management, civilingeniører ,3 18,7 100,0 Veterinærmedicin ,7 14,3 100,0 Medicin, folkesundhedsvidenskab, farmaci ,7 14,3 100,0 Kunstnerisk, Arkitektur, musik ,9 11,1 100,0 Samfundsvidenskab, Naturvidenskab, Humanistisk og teologisk, Pædagogisk, Erhvervsøkonomi, jura, forvaltning Biologi, Idræt og sundhed cand. Mag. I historie, dansk, engelsk mv. Pædagogisk psykologi, lærings- og forandringspædagogisk ,0 10,0 100, ,6 9,4 100, ,2 6,8 100, ,6 5,4 100, ,2 10,8 100,0 Anm: Tabellen omfatter nyuddannede i 2018 med bopæl i Danmark 1. januar 2018 med dansk eller ikkevestlig baggrund. Sorteret inden for hver uddannelsesgruppe efter faldende andel med ikkevestlig baggrund. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. Tallene ovenfor viser, hvor meget nyuddannede med ikkevestlig baggrund udgør af det samlede antal nyuddannede med enten dansk eller ikkevestlig baggrund. En anden måde at fremstille tallene på er ved at se på, hvilke uddannelser flest indvandrere og efterkommere har taget. Dette ses i tabel 3 nedenfor. Her ses fx, at inden for erhvervsuddannelserne har næsten hver anden med ikkevestlig baggrund, der afsluttede en uddannelse i 2018, fuldført en uddannelse inden for social, sundhed og pædagogik. Disse typer af uddannelser fylder markant mere blandt personer med ikkevestlig baggrund end blandt etniske danskere. 4
5 Tilsvarende ses inden for de korte videregående uddannelser, at mere end hver anden nyuddannet med ikkevestlig baggrund har en uddannelse inden for de samfundsfaglige og merkantile uddannelser. Det er en betydelig del og flere end blandt etniske danskere. Inden for professionsbacheloruddannelserne er de nyuddannede med ikkevestlig baggrund relativt spredt. Der er forholdsvis mange (20-30 procent), der er uddannet inden for pædagogiske uddannelser, samfundsvidenskabelige, sundhed og teknik. I forhold til etniske danskere er den primære forskel som nævnt inden for de samfundsvidenskabelige uddannelser såsom socialrådgiveruddannelsen og akademiøkonomuddannelserne. På de lange videregående uddannelser er nyuddannede med ikkevestlig baggrund også relativt spredt ud over samfundsvidenskab, teknik og medicin, hvor det primært er på teknik og sundhed, at der er en overrepræsentation i forhold til etniske danskere. Tæller man op, så har 45 procent af alle med ikkevestlig baggrund, der har fuldført en lang videregående uddannelse i 2018, uddannet sig inden for teknik, sundhed eller naturvidenskab. Andelen blandt danskere er 33 procent. Det ses i figur 1, der for de videregående uddannelser viser, hvor mange procent af hhv. de nyuddannede med dansk eller ikkevestlig baggrund, der uddanner sig inden for samfundsvidenskab, gruppen af fag inden for sundhed, teknik og naturvidenskab eller andre fag. Her ses det, at indvandrere og efterkommere inden for og MVU oftere vælger samfundsfaglige uddannelser, mens det på oftere er de tekniske og sundhedsfaglige uddannelser. Fig 1. Nyuddannede etniske danskere & ikkevestlige indvandrere/efterkommeres uddannelsesvalg I/E I/E I/E MVU Samfund Tek, Sund, Nat Andet Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, 2018-tal. 5
6 Tabel 3. Fordeling af nyuddannede efter herkomst og uddannelsestype, 2018 Erhvervsuddannelserne Andre erhvervsfaglige uddannelser Byggeriområdet Skibsassistent, kosmetolog 0,7 0,4 0,7 Tømrer, bygningsmaler el. murer 10,0 4,8 9,5 Fødevarer mv. (FJO) Kok, ernæringsassistent, tjener 6,0 4,8 5,9 Jordbrug og natur (FJO) Landmand, anlægsgartner 5,3 0,7 4,9 Kontor, handel og forretningsservice (KHF) Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) Kontoruddannelser, detail 28,6 22,3 28,0 SOSU-assistent, SOSU-hjælper, pædagogisk assistent, tandklinikassistent 22,2 49,1 24,9 Oplevelsesområdet (FJO) Frisør, eventkoordinator 1,3 0,7 1,2 Teknologiområdet, cykel-, autoog skibsmekanik mv. Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. Transport og logistikområdet Cykel-, auto- og skibsmekaniker 4,6 2,9 4,5 Digital media, skiltetekniker 2,1 1,1 2,0 Klejnsmed, industrioperatør, industritekniker, Elektriker, IT-supporter, datatekniker Lager- og logistikoperatør, godschauffør, buschauffør 6,3 4,0 6,0 7,5 4,8 7,2 5,3 4,8 5,2 100,0 100,0 100,0 Korte videregående Fødevarer, bio- og laboratorieteknik, Laborant, fødevareteknolog 4,6 6,3 4,8 Medier og kommunikation, Multimediedesigner 9,3 7,5 9,1 Politi og forsvar mv., Samfundsfaglig, Økonomisk- Merkantil, Sundhedsfaglig, Teknisk, Øvrige Polititjenestemand, fængselsfunktionær Markedsførings- el. finansøkonom Farmakonom, klinisk tandtekniker Datamatiker, produktionsteknolog Bl.a. Jordbrugsteknolog, skibsfører 7,3 2,5 6,8 48,9 55,0 49,5 2,8 6,3 3,1 23,5 21,3 23,3 3,6-3,3 100,0 100,0 100,0 Professionsbacheloruddannelser MVU Sundhedsfremme, ledelse og fødevarer 2,1 1,1 2,0 Kunstnerisk, MVU E-design, marketing 4,0 3,9 4,0 Pædagogisk, MVU Pædagog, folkeskolelærer 31,1 26,7 30,7 Samfundsfaglig, Økonomisk- Merkantil, MVU Sundhedsfaglig, MVU Teknisk, MVU Socialrådgiver, handelsøkonomi, markedsføringsøkonomi Sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut Bygningskonstruktør, maskinmester 16,1 27,8 17,2 24,6 17,8 24,0 17,1 22,2 17,6 6
7 Øvrige MVU Journalist, kommunikation 5,0 1,1 4,6 100,0 100,0 100,0 Lange videregående uddannelser Humanistisk og teologisk, Human ernæring 0,5 1,0 0,5 cand. Mag. I historie, dansk, engelsk mv. 19,0 11,4 18,2 Jordbrug, natur og miljø, Veterinærmedicin 1,8 2,5 1,9 Kunstnerisk, Arkitektur, musik 2,4 2,5 2,4 Naturvidenskab, Biologi, Idræt og sundhed 11,0 9,5 10,8 Pædagogisk, Samfundsvidenskab, Sundhedsvidenskab, Teknisk videnskab, Pædagogisk psykologi, læringsog forandringspædagogisk Erhvervsøkonomi, jura, forvaltning Medicin, folkesundhedsvidenskab, farmaci Byggeteknologi, digital innovation og management 5,3 2,5 5,0 38,4 35,3 38,0 10,5 14,4 10,9 11,2 21,4 12,3 100,0 100,0 100,0 Anm: Tabellen omfatter nyuddannede i 2018 med bopæl i Danmark 1. januar 2018 med dansk eller ikkevestlig baggrund. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. Boks 1. Sådan har vi gjort AE har set på hvilke uddannelser personer af dansk hhv. indvandrere og efterkommere af ikkevestlig baggrund har gennemført i løbet af Undersøgelsen er begrænset til personer, der pr. 1. januar 2018 var i befolkningen og som mellem 1. oktober 2017 og 30. september 2018 har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesoplysningerne hentes i elevregisteret KOTRE og omfatter således personer i det ordinære uddannelsessystem. Der ses udelukkende på erhvervskompetencegivende uddannelser, som enten er en erhvervsuddannelse (EUD), en kort videregående uddannelse (), en professionsbachelor (MVU) eller en kandidatuddannelse (). Der ses altså bort fra universitetsbachelorer eftersom størstedelen af dimittenderne fortsætter på en overbygning. 7
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereOvergang til videregående uddannelse blandt faglærte
Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte AE har undersøgt, hvor mange nyuddannede faglærte, der går i gang med en videregående uddannelse inden for fem år efter, at de afsluttede deres erhvervsuddannelse.
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereMarkant flere offentligt ansatte med en lang videregående
20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereHøj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel
Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mereDe lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen
De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Søgning 2017 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli, 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereSværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli]
Oversigt over søgningen pr. 5. juli [juli 2019 revideret 5. juli] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og de mest søgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper 5 3. Søgningen
Læs mereDen Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2008 side 28. Tabel 1 Ansøgere, optagne og afviste fordelt på institution/uddannelse, 2008
Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2008 side 28 Tabel 1 Ansøgere, optagne og afviste fordelt på institution/uddannelse, 2008 Institution/ Ansøgninger Ansøgere Optagne Total- Uddannelse 1.prioritet incl.standby
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereArbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn
Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn En højere tilbagetrækningsalder vil få konsekvenser for de ansatte i industrien. I industrien går næsten hver fjerde på efterløn som 6-årig.
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017
Søgning 2017 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 20. marts, 2017 2. udgave, revideret 23. marts 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereIværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser
ANALYSE Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser Der er væsentlige forskelle på, hvor mange der bliver iværksættere, på tværs af forskellige ungdomsuddannelsesvalg. Det er langt
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereEn uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Læs mereTH. LANGS HF & VUC. Professionsbachelor. Adgangsgivende eksamen STX HTX HF HHX * GIF Alle
Tilbage til forside Tabel 1: Ansøgere (1. prioritet) TH. LANGS HF & VUC Adgangsgivende eksamen STX HTX HF 47 155 83 7 HHX * GIF Alle 47 155 83 7 TH. LANGS HF & VUC Tabel 2: Ansøgere (1. prioritet) D Adgangsgivende
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereEkstra millioner at hente ved at uddanne sig
Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2018]
Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2018] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereStudenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSøgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)
Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2019]
Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2019] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs merePendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Læs mereMange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
Mange unge med får ikke en ungdomsuddannelse Unge med et psykisk eller fysisk klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med jævnaldrende unge. Således er unge med i væsentlig lavere
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereFaglærte studenter klarer sig godt
Faglærte studenter klarer sig godt AE har for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening undersøgt, hvor mange nyuddannede faglærte, der har en studentereksamen med sig, og hvordan de klarer sig
Læs mereOptagelsen Overblik. Nr. 1
Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereFærre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereKrisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede
Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mere2-ÅRIG HF. Gymnasial uddannelse lige midt i byen. Vælg mellem 7 fagpakker:
2-ÅRIG HF Gymnasial uddannelse lige midt i byen Vælg mellem 7 fagpakker:» HF Global» HF Science» HF Sundhed» HF Business» HF Menneske-Samfund» HF Force» HF Media Aarhus HF din sikre vej Høj faglighed og
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereEKSAMENSKARATERER GRUNDFORLØB ZBC 1. JAN TIL 31. DEC GRUNDFORLØB 1
EKSAMENSKARATERER GRUNDFORLØB ZBC 1. JAN. 2017 TIL 31. DEC. 2017 Omsorg, sundhed og pædagogik Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport GRUNDFORLØB
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereOpgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående uddannelser
Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående DI 1. Stor forskel på uddannelsesvalg Der er stor forskel på, hvilke mænd og kvinder vælger at søge og bliver optaget på. Der er en klar overrepræsentation
Læs mereSe hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet
Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereNyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser
Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mere%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereDe fleste faglærte starter med at arbejde inden for det kerneområde, hvor de er uddannet eller typisk er beskæftiget
Faglærtes mobilitet Af NIHB@kl.dk Medarbejdernes kompetencer er centrale for en virksomheds muligheder for at udvikle sig, og i disse år stiger beskæftigelsen, og virksomhederne kappes i stigende grad
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereTabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde
Notat 15. marts ansøgninger til videregående uddannelser 2011 15. marts ansøgere til de videregående uddannelser er enten kvote 2-ansøgere, eller ansøgere der har adgangsgrundlag fra udlandet, søger på
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereSagsnr:19/ Tabelbilag over tilbudt optag på de videregående uddannelser
Tabelbilag over tilbudt optag på de videregående uddannelser Dette bilag indeholder en oversigt over det tilbudte optag på de videregående uddannelser i Syddanmark i 2019 og sammenligner optaget med tidligere
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereStudievalg Sydjylland. Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere
Studievalg Sydjylland Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere Studievalg 1.Hf okt - dec 1.hf - vinter 1.hf - forår 2.hf - efterår 2.hf - vinter Studievalg Hvem er Studievalg? Videregående
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs merePortræt af nyuddannede ingeniører og scient. er
AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt
Læs mereUnder hver anden kommune har en videregående uddannelse
Under hver anden kommune har en videregående uddannelse Siden midten af 9 erne er der kommet færre kommuner, hvor det er muligt at læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Faldet i antallet
Læs mere