Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Transkript

1 Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade København V Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Udmelding af den tværgående udviklingspulje (TUP) til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2011 Generelt om den tværgående udviklingspulje Den tværgående udviklingspulje (TUP) skal fremme tværgående innovation, forsøg og udvikling af pædagogik og undervisningens organisering og tilrettelæggelse i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelserne med det formål at styrke arbejdsmarkedsuddannelsernes kvalitet og effekt. 27. januar 2011 Sags nr.: G.251 Projekter, der kan komme i betragtning til at modtage tilskud fra TUP, skal have ekstraordinær udviklingskarakter, høj grad af systemrelevans og skal kunne implementeres bredt i AMU-systemet. Konceptet i 2011 I 2009 blev der gennemført en række ændringer i konceptet for den tværgående pulje. Det nye koncept skulle i højere grad end tidligere være med til at sikre, at udviklingsarbejdet skabte markante og synlige resultater, som kunne omsættes i praksis og anvendes af andre AMU-udbydere. Den mest centrale ændring i konceptet var det øgede fokus på og måden at arbejde med effekter af puljen. Der blev således givet støtte til færre projekter med større tyngde og gennemslagskraft. Det nye koncept for puljen fortsætter i 2011 med få ændringer baseret på erfaringer fra processen i 2009 og Temaer for den tværgående udviklingspulje for 2011 For at understøtte målsætningerne om færre og større projekter med større gennemslagskraft, ønsker Undervisningsministeriet at koncentrere TUP-arbejdet omkring to temaer. Temaerne vurderes som værende af central betydning for AMU-systemets fortsat høje kvalitet. Temaerne for 2011 er: Tema 1 Innovative kompetencer i AMU. Tema 2 Omstilling til nye jobs gennem opkvalificering.

2 Temaerne er uddybet i det vedlagte bilag, hvor der også er udarbejdet en forandringsteori for temaerne. 2 Krav for projektansøgninger til puljemidler I ansøgningsmaterialet bliver ansøger bedt om at præsentere en projektbeskrivelse samt forholde sig til, hvorvidt projektet og projektansøger opfylder en række grundlæggende krav i forhold til at blive vurderet støtteværdige. Det skal bemærkes, at Undervisningsministeriet ikke yder tilskud til køb af udstyr eller til drift. Nedenfor er krav for at komme i betragtning til at modtage tilskud beskrevet og uddybet. Grundlæggende krav til projektet: 1. Projektet skal altid gennemføres under ansvar af en uddannelsesinstitution eller et efteruddannelsesudvalg. 2. Projektet skal have ekstraordinær udviklingskarakter forstået som, at der er et krav om nyudvikling. Det udviklede skal være målrettet AMU-aktiviteter, der er godkendt i henhold til gældende AMU-lov og bekendtgørelser. 3. Projektet skal benytte udviklede metoder eller lignende til at dokumentere og synliggøre projektets effekter. 4. Projektet kan maksimalt have en varighed på to år. 5. Projektet skal starte op senest d. 16. maj Krav til projektansøgningen: A. Projektbeskrivelse 1. Projektansøgningen skal indeholde en projektbeskrivelse med projektets formål, indhold og målgruppe, hvor relevansen i forhold til et af de udmeldte temaer for årets pulje tydeligt fremgår. 2. Projektansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektets aktiviteter, milepæle, delmål, leverancer og tidsplan. 3. Projektansøgningen skal indeholde et projektbudget. Af budgettet skal der fremgå udgifter forbundet med hver milepæl, herunder tilhørende aktiviteter. 4. Projektansøgningen skal indeholde en beskrivelse af, hvilken institution eller efteruddannelsesudvalg der er ansvarlig for projektet samt, hvilke samarbejdspartnere der indgår i projektet. B. Projektets effekter 5. Projektansøgningen skal tydeligt beskrive, hvilke effekter projektet vil skabe, og hvordan de forventes skabt. a. De effekter, der forventes skabt som følge af projektet, skal tydeligt kobles til et af de udmeldte temaer for årets pulje og dennes forandringsteori. b. Effekterne skal så vidt muligt beskrives, så de er målbare enten kvantitativt og/eller kvalitativt.

3 6. Sammenhængen mellem projektets aktiviteter og effekter skal desuden præsenteres i en forandringsteori, så det er tydeligt om og i hvilket omfang effekterne er en følge af projektet. Den udarbejdede forandringsteori for projektet skal indgå i ansøgningen. Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori samt skema kan findes på fra d. 11. februar C. Forankring af projektet og projektets resultater 7. Projektansøgningen skal vise, hvordan der løbende sikres forankring og opbakning af projektarbejdet og dets resultater hos den eller de medvirkende uddannelsesinstitution(er)s ledelse. 8. Projektansøgningen skal indeholde en strategi for integration af nyudviklingen i den fremtidige ordinære drift på den eller de medvirkende uddannelsesinstitutioner under de til enhver tid gældende indholdsmæssige og økonomiske rammer på AMUområdet. D. Dokumentation og formidling af projektets resultater 9. Projektansøgningen skal indeholde en beskrivelse af den metode/de metoder, som tænkes anvendt til at måle og vurdere effekterne i projektforløbet. 10. Projektansøgningen skal indeholde overvejelser om, hvordan resultaterne af projektet bedst muligt spredes og implementeres i den ordinære drift på andre institutioner end den/de, der medvirker i projektet, herunder overvejelser om: a) Hvordan dette kan ske i samspil med efteruddannelsesudvalg, andre institutioner og ministeriet. b) Behov for kompetenceudvikling, f.eks. læreruddannelse. c) Behov for nye aktivitetstyper, regelændringer m.v. 11. I projektansøgningen beskrives, hvordan de opnåede erfaringer og projektets resultater vil blive dokumenteret og formidlet til øvrige interessenter på AMU-området med henblik på at understøtte de udviklingspotentialer og effekter, der er redegjort for i projektansøgningen. 12. Brug af ekstern konsulentbistand i projektet skal begrundes. Den eksterne konsulentbistand skal beskrives, så det fremgår, hvilke kompetencer den eksterne konsulentbistand supplerer projektorganisationen med. Projektansøgningen skal desuden indeholde overvejelser om, hvordan det sikres, at de kompetencer, der opnås i tilknytning til konsulenternes arbejde med projektet, forbliver i AMU-systemet efter projektets afslutning. Vurdering af ansøgningerne I forbindelse med vurderingen af projektansøgningerne vil der blive lagt vægt på følgende kriterier: Projektets effekter. Projektansøgningens beskrivelse af, hvordan der vil blive arbejdet med at skabe de ønskede effekter, hvorfor dette arbejde kan frembringe de ønskede effekter, og hvordan koblingen er mellem effekterne og et af de to temaer for puljen samt beskrivelsen af projektets forandringsteori.

4 4 Forankring af projektets resultater. Projektansøgningens beskrivelse af forankringen af projektets resultater hos den eller de medvirkende uddannelsesinstitution(er). Formidlingen af projektets resultater. Projektansøgningens beskrivelse af, hvordan en markant spredningskraft af projektets resultater i AMU-systemet kan sikres. Tilrettelæggelsen af projektet. Projektansøgningens beskrivelse af projektets faser, herunder aktiviteter, milepæle, delmål herunder leverancer, budget og tidsplan. Projektorganisationens ressourcer og kompetencer. Projektansøgningens beskrivelse af projektorganisationens ressourcer og kompetencer. Herudover kan UVM oplyse, at Projektleder, repræsentant fra ledelsen hos projektejer samt centrale projektdeltagere skal påregne at deltage i en heldags workshop om udarbejdelse af projektets forandringsteori og resultatindikatorer i maj/juni 2011 samt to-tre erfa-dage i løbet af projektet. Workshoppen vil blive faciliteret i samarbejde med Rambøll Management. Derudover skal der løbende ske en skriftlig statusrapportering for projektet i forbindelse med relevante milepæle, som projektet selv har meldt ind. Statusrapporteringen sker for, at Undervisningsministeriet og projektet kan følge fremdriften i forhold til projektplanen. Praktisk vedrørende ansøgning Ansøgningsskema samt bilag skal indsendes såvel elektronisk som i papirudgave til Undervisningsministeriet. Ansøgningsmaterialet skal i papirudgaven være påført underskrift fra ledelsen i den projektansvarlige uddannelsesinstitution eller det projektansvarlige efteruddannelsesudvalg. På vil der fra d. 11. februar 2011 ligge en guide til ansøgningsprocessen. Både den elektroniske udgave af ansøgningen og papirudgaven skal være ministeriet i hænde inden ansøgningsfristen d. 1. april Tidsplan: Fredag d. 21. januar 2011 Fredag d. 11. februar 2011 Fredag d. 11. marts 2011 Fredag d. 1. april 2011 Primo maj 2011 Offentliggørelse af temaer for den tværgående udviklingspulje Informationsmøde om den Tværgående Udviklingspulje Der åbnes for indtastning af elektroniske ansøgningsskemaer Ansøgningsfrist. Udsendelse af forhåndstilsagn til godkendte projekter og afslag på tilskud til de øvrige. Det offentliggøres på hvilke projekter, der ydes tilskud til.

5 5 Mandag d. 16. maj 2011 Maj/juni 2011 Maj/juni 2011 Opstart for alle projekter. Afholdelse af workshops om forandringsteori og indikatorer med Rambøll Management. Indgåelse af projektkontrakter. Eventuelle spørgsmål om puljen kan rettes til undertegnede. Med venlig hilsen Louise Lee Leth Specialkonsulent Direkte tlf

6 BILAG MED TEMABESKRIVELSER TIL UDMELDING AF DEN TVÆRGÅENDE UDVIKLINGSPULJE TIL UDVIKLING AF ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE TUP tema 1 Titel: Innovative kompetencer i AMU Baggrund: En styrket innovationsevne i private og offentlige virksomheder er en afgørende faktor for, at Danmark klarer sig ud af den økonomiske krise. Danmark sakker bagud med hensyn til produktivitet, og analyser viser, at en af årsagerne er, at ny teknologi ikke udnyttes tilstrækkeligt. Samtidig viser analyser, at de virksomheder, der er mest innovative, også har den højeste produktivitet. Stærke kompetencer i virksomhederne og adgang til kvalificeret arbejdskraft er således en væsentlig drivkraft for innovation i dansk erhvervsliv. Derfor er der behov for at nytænke, hvorledes AMU kan bidrage til en øget medarbejder- og brugerdreven innovation i forhold til udnyttelse af informationsteknologi, procesforbedringer, produkt-, forretnings- og serviceudvikling samt kvalitetsforståelse, som vej ud af krisen. AMU skal fremme fornyelse, kvalitet og produktivitet, hvilket er gældende for både offentlige og private virksomheder. Virksomhedernes ledelse har dog ikke nødvendigvis erfaring med at udvikle og implementere handleplaner for medarbejderdreven innovation. Det kan betyde, at medarbejdernes indsigt og forslag til nye produkter, services m.v. går tabt. Tema 1 skal således bidrage til en nytænkning af, hvordan faglærte og ufaglærtes oftest tavse viden kommer til orde og omsættes til nye produkter, services m.v. Tema 1 skal bygge ovenpå de pædagogiske læringsmetoder, der allerede eksisterer i AMU, og som er med til at fremme innovative kompetencer, som f.eks. at arbejde opgave- og problemorienteret i undervisningen. Formål: Projekter under tema 1 skal bygge videre på den eksisterende viden/erfaringer om medarbejder- og brugerdreven innovation og kan inddrage AMU-udbydere, VEU-centre, virksomheder, efteruddannelsesudvalg samt lokale og regionale erhvervs- og beskæftigelsespolitiske aktører. Tema 1 er særligt fokuseret på uddannelsesinstitutionerne, idet institutionerne ved hjælp af arbejdsmarkedsuddannelser kan påvirke ledelsen og medarbejderne i virksomhederne. Uddannelser inden for områder med

7 ny teknologi og nye services (professioner med kundekontakt) er særligt relevante. 7 Formålet vil især være at generere ny viden om, hvordan pædagogiske tiltag kan fremme medarbejderdreven innovation således, at: lærere - i forbindelse med undervisningens indholdsmæssige og pædagogiske tilrettelæggelse - kan undervise/fremme medarbejderdreven innovation i AMU, virksomhedsledere kan blive bevidste om og kan anvende innovationsprocesser, medarbejdere kan blive bevidste om og kan anvende innovationsprocesser. Mål: Der skal udvikles og afprøves metoder for medarbejder- og brugerdreven innovation. Herunder udvikles og afprøves nye undervisningsplaner, afholdelses- og tilrettelæggelsesformer, pædagogiske redskaber, der kan bidrage til at understøtte/styrke/synliggøre innovative kompetencer. Der en forventning om, at der i projekterne er fokus på samspillet mellem uddannelsesinstitutioner, medarbejdere og virksomheder. Der kan i projekterne sættes fokus på et eller flere af følgende spørgsmål: Hvordan skal læringsforløbene tilrettelægges, så der skabes størst mulig innovation? Hvordan kan AMU via indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse m.v. fremme den fortsatte innovation på arbejdspladsen/virksomheden (samspilsformer)? Hvilke krav stiller innovation i forhold til samspil mellem medarbejdere, virksomheder og AMU? Hvilke former for opkvalificering af lærerne er nødvendig for at understøtte og fremme implementeringen af innovation i den generelle/eksisterende undervisning? Hvordan understøtter/fremmer AMU bedst muligt medarbejdernes/kursisternes kvalifikationer således, at de kan anvendes som innovativ kraft (ideer) i virksomheden? Hvordan kan uddannelsesinstitutionerne bidrage til, at virksomhederne får øget fokus på medarbejderdreven innovation?

8 8

9 9 TUP tema 2 Titel: Omstilling til nye jobs gennem opkvalificering Baggrund: Krisen har i de seneste år sat sine spor i Danmark. På arbejdsmarkedet har vi hidtil vænnet os til høj job-omsætning, hvor der var balance mellem job, der forsvandt, og nye job der blev skabt inden for erhverv i vækst. Den stigende arbejdsløshed, og de ca jobs der er forsvundet, er udtryk for, at balancen ikke længere er givet. Denne udvikling indebærer væsentlige strukturforandringer på arbejdsmarkedet, hvor mange både private og offentlige virksomheder skal omstille sig for at kunne klare sig i en skærpet international konkurrence. Det betyder også ændrede kompetence- og uddannelseskrav ikke mindst i forhold til de kortuddannede, som ofte er mest udsatte. En mere målrettet brug af AMU, som understøtter omstillingsprocesser i virksomhederne og opkvalificerer ansatte til nye og/eller bredere jobfunktioner i egen virksomhed eller i andre virksomheder, kan bidrage til en styrket beskæftigelsesindsats og samspil med erhvervsudviklingen. Det gælder ikke mindst inden for områder med potentiale for vækst i beskæftigelsen både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Tema 2 skal bidrage til at smidiggøre omstillingsprocessen for både virksomheder og medarbejdere. Formål: Projekter under tema 2 skal bygge videre på den eksisterende viden/erfaringer om omstilling til nye jobs gennem opkvalificering og kan inddrage AMU-udbydere, VEU-centre, virksomheder og medarbejdere, efteruddannelsesudvalg samt lokale og regionale erhvervs- og beskæftigelsespolitiske aktører. Tema 2 er særligt fokuseret på samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder eller medarbejdergrupper med omstillingsbehov og ændrede kompetencekrav, hvor institutionerne gennem udvikling af uddannelsespakker og koncepter for sammenhængende uddannelsesleverancer kan understøtte virksomhedernes ledelser i at opkvalificere medarbejdere til nye jobs. Projekterne kan involvere særligt udsatte sektorer/jobområder og/eller nye vækstområder f.eks. energi- og klimaområdet med henblik på at udbrede kendskabet til, hvilke koncepter og modeller der virker i forhold til bestemte typer af virksomheder/medarbejdere/sektorer. Formålet vil især være at generere ny viden om, hvilke nye metoder og koncepter for planlægning og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser der kan understøtte omstillingsprocesser i virksomheder og bidrage til opkvalificering af AMU-målgruppen de kortuddannede - til nye jobs således, at:

10 10 Virksomheder kan få kompetencer til at gennemføre omstillingsprocesser i et samarbejde/partnerskab med uddannelsesinstitutionerne, herunder omstilling af deres medarbejdere til nye jobfunktioner eller jobområder. Medarbejdere kan blive afklarede og bevidste om egne kompetencer og blive opkvalificerede til at påtage sig nye jobfunktioner indenfor samme type job eller et nyt jobområde. Mål: Der skal udvikles og afprøves koncepter for omstillingsprocesser i virksomheder, herunder modeller for samspil mellem virksomheder og AMU-udbydere/VEU-centre. Desuden udvikling og afprøvning af metoder og redskaber til afklaring og motivation af medarbejdere, der skal opkvalificeres samt modeller for uddannelsespakker til opkvalificering af kortuddannede til nye vækstområder. Derudover afprøvning og udvikling af undervisningsindhold, afholdelses- og tilrettelæggelsesformer samt kompetenceudvikling af lærere i forhold til at kunne opkvalificere medarbejdere til nye jobs. Der er en forventning om, at der i projekterne er fokus på samspillet mellem uddannelsesinstitutioner, medarbejdere og virksomheder. Der kan i projekterne sættes fokus på et eller flere af følgende spørgsmål: o Hvordan kan virksomhederne udvikle en omstillingsstrategi og gennemføre en omstillingsproces? o Hvordan kan uddannelsesinstitutionerne understøtte virksomhederne i at afdække uddannelsesbehov som følge af nye kompetence- og uddannelseskrav, så medarbejderne opkvalificeres til nye/bredere jobfunktioner i egen virksomhed eller i andre virksomheder inden for nye vækstområder? o Hvordan kan AMU via nye uddannelsespakker og/eller vejledning sammensætte opkvalificerende forløb for medarbejdere til nye vækstområder på et fleksibelt arbejdsmarked under forandring? o Hvad skal uddannelsespakkerne indeholde, hvordan skal de afholdes og tilrettelægges for at understøtte omstilling til nye jobs/vækstområder, og hvad er lærernes kompetencebehov for at kunne undervise heri? o Hvilke krav stiller ovenstående spørgsmål til samarbejdet mellem udbydere, VEU-centre, virksomheder og medarbejdere?

11 11