Bachelorprojekt Tanja Louisa Hedevang Jonassen Mobning. Hvordan kan jeg som pædagog være med til at forebygge mobning i indskolingen?

Transkript

1 Mobning Hvordan kan jeg som pædagog være med til at forebygge mobning i indskolingen? Bachelorprojekt udarbejdet af Tanja Louisa Hedevang Jonassen Studienummer: Klasse:10D Eksaminator: Kim Bach Petersen VIA University College Pædagoguddannelsen Campus Horsens Dato: Anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Problemstilling Metode Afgrænsning Emnebegrundelse Hvad er mobning? Definition af mobning Direkte mobning Indirekte mobning Hvor og hvordan forekommer mobning? Drilleri Konflikter Digital mobning Følger af mobning Teori En norsk Undersøgelse Inklusion/eksklusion Relationer Selvværd, selvtillid og anerkendelse De 3 P er Pædagogiske metoder Observation og tolkning

3 5.2 Gode relationer Fri for mobberi Case Analyse Konklusion litteraturliste

4 1.Indledning I dag er mobning et udbredt fænomen, som desværre forekommer for ofte. Det er nødvendigt at få en dybere forståelse for mobning, så det er noget, jeg vil gå i dybden med i denne opgave. Jeg har brug for viden om pædagogiske redskaber, så jeg selv kan medvirke til at forebygge mobning. Det er desuden nødvendigt, at finde ud af hvad mobning egentlig er, og hvilken betydning det har for den enkelte. Vi er alle i dag på nettet, men her er børn og unge heller ikke fri for mobning; Digital mobning er usynlig for omgivelserne, men det er vigtigt, at jeg som pædagog er opmærksom på dette. Jeg finder det meget relevant, at pædagoger er opmærksomme på mobning af hensyn til børnenes trivsel og indlæring, og at man er til stede, når mobningen forekommer, og gør noget ved det på gældende tidspunkt. Jeg synes helt og aldeles, at det er forfærdeligt, at mobning kan ende i selvmordstanker og selvmord blandt børn og unge. Det er vigtigt for mig, at der er gode sociale relationer og fællesskab i det enkelte barns klasse, og at ingen bliver ekskluderet eller mobbet. Der forekommer mobning på alle klassetrin, men jeg har valgt at sætte fokus på indskolingen. 2. Problemstilling 4

5 Ovenstående undren leder opgaven frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg som pædagog være med til at forebygge mobning i indskolingen? 2.1 Metode Denne opgave vil have sit fokus på italesættelse af mobning og hvilke værktøjer, jeg kan benytte som pædagog til at forebygge og italesætte emnet. Først vil jeg i opgaven definere de brugte begreber. Jeg har valgt at bruge Dan Olweus til at beskrive mobning og Christoffersen og Petersen til at beskrive hvor og hvornår, det kan forekomme. Det har jeg valgt, fordi jeg mener, de hver især tydeliggør emnet på en måde, som giver mening for mig, og som jeg kan bruge, når jeg kommer ud i praksis. Desuden har jeg også brugt Christoffersen og Petersen til at definere drilleri, konflikter og digital mobning. Dette har jeg valgt, fordi jeg mener, at de har valgt at fokusere på emnet i forhold til den pædagogiske praksis, og for at kunne forebygge mobning, må jeg også kunne adskille begreberne fra hinanden. Jeg har valgt at bruge Bent Madsen til at beskrive eksklusion og inklusion, da mobning ofte ender ud i eksklusion af børnene fra en gruppe. Forståelse og indlevelse er vigtig, derfor har jeg brugt Berit Bae til at beskrive begreberne selvværd, selvtillid og anerkendelse. Dette har jeg gjort, fordi jeg ved, at en anerkendende relation til hvert enkelt barn, er afgørende for om jeg reelt kan gøre en forskel rent pædagogisk. 5

6 Susanne Idun Mørchs 3 P er beskrives for at få en forståelse af de forskellige niveauer man som pædagog har i praksis; den professionelle, den personlige og den private. Det kan være svært at skelne i praksis, men modellen skal teoretisk hjælpe med at definere, i hvilket område af vores personlighed vi bør befinde os som fagpersoner. H.K.H. Kronprinsesse Mary og Red Barnet har i samarbejde lavet et tiltag med Fri for Mobberi som denne opgave også vil tage udgangspunkt i. Heri har de udviklet en metode til forebyggelse af mobberi, og dette matcher godt opgavens problemformulering. Til sidst har jeg løbende i opgaven valgt diverse artikler fra DR, Børn og Unge, DCUM og Bisgaard til henholdsvis at beskrive følgerne af mobning, relationer og observation og tolkning. Artiklerne beskriver i god tråd med opgaven, hvilke værktøjer og forståelser, jeg har som pædagog til at forebygge mobning. Denne opgave bygger desuden på en kvalitativ undersøgelse i en fiktiv defineret case, inspiration hertil er taget fra mit praktikforløb på 6. semester i SFO en Delfinen på Bankagerskolen, og har dermed en begrænset mængde data. Casen vil jeg bruge til at analysere mine valgte teorier ud fra. Derudover har jeg valgt Olweus kvantitative norske undersøgelse, i form af en spørgeskemaundersøgelse, til at forklare, hvor mobning er mest tydelig, og hvilke relationer, der gør sig gældende. Der vil løbende i opgaven komme eksempler og analyser, hvor det findes relevant. 2.2 Afgrænsning 6

7 Jeg har valgt at tage udgangspunkt i at finde ud af, hvad mobning egentlig er, og hvor det forekommer i det pædagogiske felt. Jeg har også valgt at undersøge, hvilke kendetegn jeg skal kigge efter for at få øje på mobning, og hvilke metoder jeg kan bruge til at forebygge det. Jeg har selv erfaret, at mobning forekom mens jeg var i min 3.praktik. Jeg har beskrevet nogle metoder i denne opgave, jeg selv har prøvet at bruge massage metoden i den 1. klasse, jeg var studerende i, så det er meget interessant at dykke et spadestik dybere ned i det igennem arbejdet med denne opgave. Det er meget interessant og brugbart for mig at få mere viden omkring netop forebyggelse af mobning. Som nævnt i indledningen vil opgaven være afgrænset til at fokusere på indskolingen. 7

8 2.3 Emnebegrundelse Man ser i dag, hvor udbredt fænomenet mobning er i mange børns liv i hverdagen. Hvor de ikke selv er klar over, hvad det egentlig er, og hvad det kan gøre ved det enkelte individ, når mobning forekommer. Det er derfor et vigtigt emne at tage op i klassen, så børnene ved, hvad det er, og hvordan det egentlig forekommer. Emnet er valgt for at få en større fokus på mobning og samtidig se på, hvordan jeg som pædagog kan italesætte og forebygge mobning allerede i børnenes indskolingsperiode. 3. Hvad er mobning? Jeg vil her definere begrebet mobning og igennem dette klargøre den handling som mange børn og unge udsættes for. 3.1 Definition af mobning En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagende gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger for en eller flere andre personer. (Olweus, 2000: 15, orig. 1992). Mobning er den handling, der sker, når en enkelt person eller en gruppe generer eller plager en anden person. Dette kan både foregå direkte, men også indirekte. Negative handlinger som omtalt i definitionen af mobning, skal forstås som, når nogen med vilje 8

9 påfører, eller prøver at påføre en anden person skade eller ubehag. I denne forbindelse skal man dog være opmærksom på, at det ikke kaldes mobning, når to personer skændes eller slås, forudsat at de er nogenlunde lige fysisk eller psykisk stærke. For at der er tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet på den ene eller anden måde. Offeret for mobning vil ofte være hjælpeløst, eller i hvert fald have svært ved at forsvare sig selv. Mobning kan inddeles i to kategorier; direkte og indirekte mobning. Disse to kategorier vil blive beskrevet i de efterfølgende afsnit. 3.2 Direkte mobning Direkte mobning er det, der foregår, når der forekommer forholdsvis åbne angreb på offeret enten i form af fysisk kontakt eller verbal kontakt. Mobning med fysisk kontakt kan for eksempel være når mobberen slår, skubber, niver, sparker, eller holder en anden person fast mod dennes vilje. Altså anvendelse af fysisk magt, som påvirker det andet individ i en grad, der er ekstremt ubehagelig. Det kaldes også direkte mobning, når en person kalder en anden person øgenavne, siger ubehagelige ting, truer eller håner sit offer, altså verbal mobning. 3.3 Indirekte mobning Indirekte mobning er, når der forekommer social isolation og udelukkelse fra en gruppe. Offeret vil blive ignoreret eller udstødt fra gruppen. For en elev i indskolingen vil det sige, at de ikke får 9

10 lov til at være med i kammeratskabet, og kan have svært ved at få venner i klassen. Denne form for mobning er mindre synlig, men ikke mindre skadelig (Ibid). 3.4 Hvor og hvordan forekommer mobning? Mobning foregår indenfor formelle sociale sammenhænge. Med det menes der, at mobning foregår på steder, hvor man ikke selv er herre over de sociale relationer, der forekommer. Der er også rammer om de aktiviteter, der skal foregå, hvilket vil sige, at det kan være institutioner, skoler, fritidsklubber og arbejdspladser. Når man taler om mobning, er det nødvendigt også at være opmærksom på, at der i disse formelle sociale sammenhænge, hvor mennesker er tæt sammen i mange timer, også vil forekomme konflikter og drillerier. Det er naturligvis vigtigt at kunne adskille disse begreber fra mobning, for bedre at kunne forebygge fænomenet i den pædagogiske praksis (Christoffersen og Petersen 2011). Der er mange grunde til, at et barn mobber andre, og det er ikke altid muligt at afgøre hvorfor. Men det tænker jeg heller ikke som det mest væsentlige, men det væsentligste er, at de kun kan gøre det med en vis grad af opbakning fra resten af gruppen, eller at de ser andre står og mobber. De, der udøver direkte handling, vil ofte betegnes som mobbere. Der er dem, som tager initiativet til handlingerne, og så er der nogen, der er gode til at lade sig lokke af andre, eller vælger ikke at sige eller gøre noget for at stoppe mobberen. Dem, der ser på, og ikke gør noget for at stoppe det, er ligeså meget mobbere, som den, der udfører handlingen. 10

11 Kendetegn ved mobbere: Bevidst ondskabsfulde Børn, der har det dårligt derhjemme Børn, der har det dårligt med sig selv Børn, der altid er klar over, hvad deres handlinger gør ved den, det går ud over Børn, der mangler generelt empati Myter om mobbeofre: De er stille De er grædende De er klynkende De er svage De er anderledes (Christoffersen og Petersen 2011:35) 3.5 Drilleri Man kan nemt komme til at forveksle mobning med drilleri, og ligesom mobning kan der være flere måder at drille på. Drilleri kan være venligt ment, og brugt som et forsøg på at inkludere andre i et fællesskab. Drilleri kan også bruges som en måde at ekskludere andre på, her vil det være af en mere alvorlig karakter, og kan bevæge sig over mod mobning. Forskellen ligger i, at det kan kaldes drilleri, når både afsender og modtager synes det er sjovt, og 11

12 ingen dermed bliver kede af det, skadet eller utrygge (Christoffersen og Petersen 2011). 3.6 Konflikter Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker (Christoffersen og Petersen 2011:19). Konflikter er modsat mobning på den måde, at magtforholdet i dette tilfælde er ligevægtigt, de individer, der er indblandet i konflikten kan desuden få en større forståelse for deres medmennesker og omverden, hvilket ofte vil få en positiv indvirkning på fremtidige sociale relationer. Konflikter adskiller sig også fra mobning, da konflikter ikke er personrettede men sagsrettede, hvilket gør forhandlinger imellem de indblandede individer muligt. Konflikter kan udvikle sig til mobning, men dette forekommer som en sjældenhed, men da dette er muligt, er det vigtigt, at konflikten bliver løst på neutral grund, og inden konflikten fylder for meget for de enkelte individer. 3.7 Digital mobning Digital mobning er en handling, der udføres gennem digitale medier, eksempelvis hjemmesider eller andre kontaktmuligheder, der tillader individer, at have kontakt med hinanden uden for tid og rum. Digital mobning, specielt på sociale medier, er et stigende problem, da disse medier er en stor del af globaliseringen. Den digitale mobning tillader individet at tillægge sig et anderledes handlingsmønster, da den digitale mobning er uden for tid og rum, 12

13 dette resulterer i udtalelser, som ikke ville have fundet sted i en situation, hvor individerne var tvunget til at stå ansigt til ansigt. Den digitale mobning tillader individer, at krænke andre individer inden for en større tidsramme end mobning, der ikke er digitaliseret. Da mobberne gemmer sig bag en digitaliseret verden bliver handlingerne og konsekvenserne ofte mere fatale end ikkedigitaliseret mobning. Selvom opmærksomheden på denne mobningsform er stor, tillader denne form ikke pårørende og pædagoger, at have samme fokus på handlingen, som det er muligt uden for den ikke-digitaliserede verden (Christoffersen og Petersen 2011). Mobning er i mange tilfælde flyttet fra forskellige sociale arenaer, til den digitale verden, hvor børn kan udtrykke sig gennem billeder og tekst, mens de sidder i sikkerhed hjemme bag værelsets fire vægge. Det bliver nemmere og nemmere at få ram på andre uden særlig stor risiko for voksen indblanding. Børnene kan på ingen måde overskue konsekvenserne af denne digitale mobning. Jeg antager, at det er mest udbredt blandt de yngste teenagere, der gennem Facebook, Instagram og andre sociale mediesider laver hate sider på såkaldte kammerater, der ikke lige er en af de populære. Men allerede i indskolingsalderen er det i dag helt almindeligt, at langt de fleste børn er ejere af en mobiltelefon, og flere og flere af disse telefoner er smartphones, hvor adgang til nettet sker med et enkelt klik. Man kan også sagtens forestille sig, at der via sms beskeder kan forekomme digital mobning selv blandt de yngste skolebørn. Derfor mener jeg, det er meget vigtigt, at vi som professionelle har øget fokus på digital mobning allerede i indskolingen. I takt med, at børnene bliver yngre og yngre, når de 13

14 får adgang til diverse digitale medier, må vi som pædagoger oplyse børnene om, at konsekvenserne ved eksempelvis en negativ sms besked, kan gøre lige så ondt som et fysisk slag. Vi må ikke forvente, at børnene uden videre selv kan bære dette store ansvar, og forudse konsekvenserne af deres handlinger. Mobning fører til dårligt selvværd og selvtillid, og kan i yderste konsekvens resultere i selvmord. Eftersom børn nu har øgede muligheder for at udøve mobning via de digitale medier, mener jeg, at vi må øge indsatsen mod mobning. Ved at lave en fokuseret indsats med italesættelse omkring og mod mobning allerede i indskolingen, vil jeg også formode, at det kunne minimere antallet af mobbere gennem de digitale medier, når de blev teenagere. 3.8 Følger af mobning Jeg ser det som meget vigtigt, at man går ind, og ser på de mønstre, der er i klassen og ikke kun på den enkelte. Man skal se på de forskellige hierarkier, og hvem der er sat i boks som de trælse. Hvis der ikke bliver gjort noget i nuet, når man ser mobning forekomme, eller hvis det ikke bliver opdaget, kan det over tid ende med, at den enkelte ændrer sin adfærd. Den enkelte kan blive mere aggressiv, slå eller skubbe de andre individer. Den enkelte kan blive mere tilbagetrukket fra fællesskabet i klassen. Ligeledes kan dette fænomen påvirke den enkelte senere i livet. Hvor stressniveauet stiger og der kan forekomme angst og OCD (Obsessive Compulsive Disorder), som er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger. Symptomer, der er forbundet med mobning: 14

15 Hovedpine Mavepine Svimmelhed Rygsmerter ( 4. Teori 4.1 En norsk undersøgelse Der er blevet lavet en undersøgelse af mobning i Norge, hvor der blev indsamlet data ved, at de havde lavet kvantitativ undersøgelse. Her viste det sig, at mobning var mest tydelig i de yngre klassetrin og mellemtrinnet (2.-6. klasse i undersøgelsen). Undersøgelsen viste, at det gennemsnitlige antal elever af både piger og drenge som bliver mobbet, lå på 11,6 procent, dette tal var næsten dobbelt så højt som i klasse, hvor børn der blev udsat for mobning, lå på 5,4 procent. Dette viser, at de yngste og svageste elever er de mest udsatte. Fra denne undersøgelse i Bergen kunne man se, at en ret betydelig del af mobningen udføres af ældre elever (Olweus, 2000:22). Dette forekommer især i de lavere klassetrin (2. og 3.klasse), her var der mere end 50 procent af eleverne, der blev mobbet af elever fra de højere klassetrin. Ud fra denne undersøgelse ser jeg, at omfanget af mobning i de yngre klasser er betydeligt større, end der tidligere er antaget, det er her jeg som pædagog, skal være med til 15

16 at forebygge mobning. Det kan altså antages, at det allerede er i indskolingen, der skal tages fat omkring det. Vi pædagoger skal være opmærksomme på mobning i skole, SFO og fritidscenter tiden. Mobning kan ende ud i, at børnene bliver ekskluderet fra fællesskabet, og ikke trives i skolen. En god relation til hinanden i klassen er noget, alle elever har brug for, da alle individer skal have muligheden for at føle sig inkluderet i et fællesskab. Desuden ses det ofte, at en dårlig trivsel fører til indlæringsproblemer (Olweus, 2000). 4.2 Inklusion/eksklusion For at begrebet inklusion skal give mening, skal det kobles sammen med eksklusion. Inklusion-eksklusion er et begrebspar, der låner mening hos hinanden, og skal således også tænkes som hinandens forudsætninger. Inklusion er svaret på en aktuel tilstand i velfærdssamfundet og dets institutioner, hvor livschancer fordeles ( Madsen 2009:12). Det er politisk bestemt i dagtilbudsloven og i 1 stk. 1 står der, at vi skal fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag, fritids og klubtilbud, samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. I stk. 3 står der, at vi skal forebygge negativ social arv og eksklusion. ( I de følgende afsnit vil jeg beskrive begreberne inklusion og eksklusion. 16

17 Inklusion Inklusion er et policy begreb, hvilket vil sige, at det er opstået på politisk niveau med det formål at sikre et samfund, hvor alle borgere har lige rettigheder og muligheder for at bruge samfundets ressourcer og fællesskaber. På det pædagogiske niveau er det et begreb, der betyder, at vi nu skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i et meningsfyldt fællesskab for at have optimale muligheder for udvikling og læring. Dette vil også sige, at intentionen er, at vi i nutidens samfund skal bestræbes os på ikke at segregere børn med særlige behov ud og kongregere dem i specielle institutioner, men derimod skal bestræbe os på at inkludere dem indenfor normalområdets rammer. Eksklusion Eksklusion hænger tæt sammen med inklusion, er man ikke inkluderet, så er man ekskluderet. På det pædagogiske felt har vi tradition for at vurdere børns adfærd, og anses denne adfærd som problematisk eller ikke alderssvarende, er der en reel mulighed for at dette barn bliver ekskluderet. Det vil sige, at man måske vil vurdere, at dette barn ikke kan fungere i det eksisterende fællesskab, og derfor vil beslutte at tage barnet ud af sammenhængen. Eksklusion finder også sted blandt børn indenfor deres egne fællesskaber. De danner hierarkier, hvor der vil være nogen, der bliver holdt udenfor. Den enes inklusion er en andens eksklusion (Madsen, 2009:16). 17

18 Det er mig som pædagog, der skal ud i velfærdssamfundet og få bygget nogle individer, som skal kunne stå på deres egne ben, når de har gået i skole og forhåbentlig fået taget sig en uddannelse. Pædagogerne skal være med til at undgå eksklusion ude i det pædagogiske felt, det er her, vi kan tage fat i det på det rette tidspunkt. De enkelte individer skal ind i fællesskabet og skabe gode sociale relationer til hinanden. Jeg antager at, i forbindelse med mobning er det alfa og omega at se netop hvilke børn, der er ekskluderet fra fællesskabet i klassen, og når de er ude at lege i frikvarteret og selvfølgelig også observere det i SFOén. Det er her, vi pædagoger kan slå til og gøre noget ved det i nuet. Samtidig skal vi selvfølgelig være opmærksom på vores egen rolle i forhold til børn, der eventuelt stikker lidt udenfor normalen. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at vi har ansvaret for relationen, og at vi dermed har magten til at hjælpe disse børn til at være og føle sig inkluderet. 4.3 Relationer Vi ved som professionelle, at børn er født sociale, og udvikler sig bedst, og trives bedst i relation til andre. I en skoleklasse bliver der hurtig bygget forskellige hierarkier op, specielt hvis man allerede har nogle med sig fra børnehaven. Her oplever man desværre, nogle børn holder sig lidt på afstand af de hierarkier, der er dannet, for ikke selv at blive hevet ned i hierarkierne. Børn i indskolingen frygter meget latterliggørelsen i klassen foran de andre børn. De har ikke helt styr på, hvad der er humor eller ej. Der er jo ingen børn eller voksne, der bryder sig om at blive gjort til grin. Det går hurtig ind og rammer en, hvor den 18

19 enkelte ikke ved, hvor sårbar det andet individ egentlig kan være. Alle individer er afhængige af at tilhøre et fællesskab. Når det er sagt, så er det vigtig at se på klassen som en helhed, og ikke kun se på den enkelte. Det er her, min opgave som pædagog er at få styrket deres sociale relationer. Så der netop ikke så nemt forekommer mobning. Jeg antager, at børn i den alder (0.-3. klasse) ikke tænker over, hvad mobning egentlig kan gøre ved et andet individ. Det kan gå ind og få mobbeofret til at føle, at de har lavt selvværd og selvtillid. Her vil de netop have svært ved at danne sig gode relationer og have følelsen af, at de har det godt, og at de kan noget. Får du følelsen af du ikke kan noget, så er det, at du har sværere ved indlæring, og at trives godt i klassen. I den forbindelse skal man også huske på, at ansvaret for relationen ligger hos den voksne. Jeg skal som pædagog have en god relation til barnet, for at barnet vil tage mig alvorligt, så jeg har en reel chance for at påvirke et eventuelt negativt mønster i en klasse. Vi skal være bevidste om, at den professionelle relationskompetence har stor betydning for vores mulighed for at kunne ændre en adfærd hos et barn. Hvis jeg som pædagog fokuserer på, at barnets adfærd er forkert, frem for at kigge på, hvad jeg kan gøre for at ændre det dårlige mønster, så kommer jeg ingen vegne. Jeg skal tage et barns virkelighed alvorligt, og respektere det som det menneske det er, før jeg kan forvente at kunne ændre noget. Anerkendende kommunikation er et vigtigt redskab at have med i sin pædagogiske rygsæk (Juul, J.2002). 4.4 Selvværd, selvtillid og anerkendelse 19

20 Anerkendelse er et begreb, der bliver brugt mange steder. Rundt omkring i institutionerne er det populært at kalde pædagogikken for anerkendende. Ifølge Berit Bae er anerkendelse ikke en kommunikationsmetode, men en grundlæggende holdning af ligeværd og respekt (Bae, social kritik 47/96). Uden anerkendelse ingen erkendelse, ligesom uden erkendelse ingen anerkendelse. Jeg som pædagog skal have erkendt, forstået og indlevet mig i barnet, før jeg kan anerkende barnets følelse eller perspektiv. Ligesom barnet ikke kan erkende sig selv, hvis det ikke bliver mødt med anerkendelse (bekræftelse) af sin følelsesmæssige tilstand eller af sit perspektiv. Ved at jeg har en anerkendende tilgang, er jeg med til at bekræfte og give kraft til barnets egen oplevelse. Den grundlæggende holdning og menneskesynet i anerkendende pædagogik bygger på ligeværd og respekt. Det er vigtigt, at jeg som pædagog har forståelse og indlevelse med mig ud i det pædagogiske felt. Forståelse handler om at erkende den andens meningshorisont, baseret på empatisk indlevelse i den andens situation. Det handler om: At tage den andens perspektiv At være lydhør At være åben At rumme den anden Ved at jeg vil bruge min anerkendende tilgang vil jeg møde forståelse og bekræftelse, fra barnets side. Barnet vil blive mere åbent og modtagelig i forhold til de aktiviteter, der er tale om. Hvad 20

21 der kendetegner samspillet i den praktiske hverdag er afgørende for, hvad børn lærer i praksis - både om sig selv og om andre mennesker. Berit Baes interesse er relationen og kommunikationsprocesserne mellem pædagog og barn. Relationens betydning for barnets selvoplevelse, selvforståelse og selvudvikling. Det er vigtigt, at vi pædagoger skal have indsigt i, hvad der bidrager til målopfyldelse og konstruktiv arbejde med kerneydelsen og hvad der undergraver dette arbejde, mål i dagtilbudsloven, kommunens målsætninger for børneområdet og institutionens virksomhedsplan (Bae, Berit, social kritik 47/96). 4.7 De 3 P er Denne overstående model omhandler det private, det personlige og det professionelle. Modellen ses som en landingsbane, hvor flyet, altså pædagogen helst skal være i stand til at standse, inden denne når den private cirkel. Modellen anses derved som en model på, hvor grænsen skal gå for, at vi ikke bliver private i vores praksis, men holder relationen på det professionelle plan. Man skal selvfølgelig stadig have sin egen personlighed med, så det bliver en autentisk relation, men det skal ikke komme ind over den private 21

22 grænse, hvor vi har følelser med i spil. På denne måde er modellen et billede på det rent etiske i den pædagogiske kultur. Privat Det er i denne del det kaldes for risiko zonen, hvor det her er det følelsesmæssige og ikke altid det bevidste niveau, man befinder sig på. Når du er på hjemmefronten, kan du koble det faglige og professionelle fra. Det private skal ikke gøres til genstand for arbejdet. Man skal passe på, at ens holdninger som kan komme til at gå over i det private, ikke bliver overført til den relation, man har til brugerne. Personlig Det er her, man har viden om mennesker, relationer og eget bidrag i det pædagogiske felt. Hvis man kun er personlig, mangler pædagogen den faglighed, som det professionelle felt kommer med. Professionel Det er her den faglige viden om arbejdet og målgruppen ligger. Hvis man kun er professionel, vil man kunne komme til at tage afstand til brugerne og sig selv (Mørch, 2007). Jeg tænker, at som pædagog kan man ikke undgå at have følelser med i alle tre, men man selv skal kunne koble den private fra, når man er i det pædagogiske felt. Ligeså snart man kommer hjem, og er i privaten, så kan man også koble det faglige og professionelle fra. Jeg mener også, at man som pædagog ikke kan undgå at have 22

23 lidt af hvert felt med i den daglige praksis, og at det stadig kan være etisk korrekt, så længe man er bevidst om, ikke at lade udførelsen af arbejdet styres af private følelser eller lade arbejdet ramme sig på følelserne. 5 Pædagogiske metoder I dette afsnit vil jeg beskrive de pædagogiske metoder som observation og tolkning, Gode relationer og Fri for Mobberi Disse metoder har jeg udvalgt, da jeg mener, de er dækkende i forhold til at komme hele vejen omkring arbejdet med at forebygge mobning. 5.1 Observation og tolkning Pædagoger kan i nogle sammenhænge vise sig ikke at være tilstrækkeligt opmærksomme. Noget som kan forhindre den pågældende pædagog i at være opmærksom, er mangel på observation og objektivitet. Den subjektive holdning som alle pædagoger besidder, og ofte anvender, kan skabe et forkert billede af barnet og føre til unødvendige misforståelser og konflikter, som med objektiv observation kunne have været undgået. Dette sker, når pædagogen optræder som en usystematisk observatør, der skabes på 23

24 baggrund af egne pædagogiske tiltag, det bliver altså en: jeg synes og jeg mener -observation, der præger billedet af barnet. Observation kan let fokusere på barnets negative kompetencer og ikke de positive egenskaber, som dette barn har. Observation skal bidrage til en ændret holdning og synsvinkel, som vil sætte det omhandlende individ i et positivt lys og ikke bekræfte subjektive og tidligere holdninger om barnet, derfor skal dette være fokus i observationen, hvilket gør, at denne ikke kan misbruges: Det er ikke brugen, men misbrugen, der er negativ ( ). Hvis man ikke har tænkt sig at følge iagttagelserne op i form af for eksempel en ændret holdning over for barnet eller forældrene, bliver det lige så uanstændigt at iagttage som det må siges at være uanstændigt at teste og stille diagnoser hvis en behandling ikke kan gennemføres (Bisgaard, 1998b:61). En professionel observation skal altså have fokus på konkrete beskrivelser af omhandlende barn, opmærksomhed på barnets positive egenskaber, interesse for konfliktløsning, forskellige tolkninger og fokus på pædagogrollen, som skal forholde sig objektivt, men åben. En observation skal kunne bidrage med information, som er objektiv og systematisk, danne en ny helhed og et ændret billede af konflikten, dokumentere og flytte pædagogen fra en beskrivelse, der har fokus på egenskaber til en beskrivelse, der har fokus på handling. Observation er altså en del af det, at være opmærksom, da det skaber mulighed for at have positive sociale relationer med de børn, man som pædagog omgås med. Det er en metode, som med lethed kan bidrage til at forebygge mobning, hvis observationen udføres korrekt. Observationen skal derefter have en handling, ikke 24

25 nødvendigvis en konsekvens men en reaktion på det som pædagogen har observeret. Observationen skal munde ud i en positiv ændring for barnet, og skal tage stilling til barnets behov og færdigheder. Et eksempel på en positiv observation og en ændret adfærd: Jacob er allerede fra indskolingsstarten et barn, der søger meget opmærksomhed og er meget konfliktsøgende. Jacob havner ofte i centrum af konflikten og pædagogen vurderer, at Jacob fungerer dårligt i sociale sammenhænge. Pædagogens vurdering af Jacob er baseret på mange tidligere hændelser, hvor Jacob ikke har fungeret optimalt i en social sammenhæng. Jacob tager aldrig ansvaret for sine handlinger, og virker ikke til at føle skyld eller anger. Efter noget tid, hvor Jacob har ageret aggressivt og irrationelt udadtil, beslutter en pædagog, i samarbejde med den pædagog, der har vurderet Jacob, sig for at observere ham. De to pædagoger observerer Jacob objektivt, og beslutter sig for at ændre deres holdning til Jacob, fra at være vurderende og dermed subjektiv til en mere anerkendende tilgang, hvor der er fokus på Jacob som menneske, og det han gør godt, frem for at fokus ligger på den negative adfærd. Jacob observeres efterfølgende til at have fundet en selvtillid, som før ikke har været der, og han har ikke mere behov for at være i centrum, og bliver dermed mere og mere velfungerende i klassens fællesskab. I ovenstående eksempel ses det, hvordan en objektiv observation kan forhindre konflikter og dårlige sociale relationer. Eksemplet viser, hvordan en pædagog kan påvirke et barns adfærd og ændre denne til det positive alene ved at ændre sin egen tilgang til barnet, ved at bruge et værktøj som observation. 25

26 5.2 Gode relationer Metoden Gode relationer fungerer som et tredagesforløb, hvor der sættes fokus på gode og positive relationer og god stemning mellem elever i en klasse og i et fællesskab. Fokus er på at skabe et fællesskab, der fungerer optimalt, og har en positiv indflydelse på de individer, der medvirker i dette. Denne metode kan bruges som del af det forebyggende trivselsarbejde, og er bedst egnet til brug i indskolingen. Formålet med at anvende metoden i en klasse er, at eleverne får mulighed for følgende: lærer at anerkende hinanden, lærer at kommunikere positivt og hensigtsmæssigt, får styrket kendskabet til hinanden, får muligheden for at skabe positive klasseregler, der medvirker til et trygt klassemiljø, oplever et tilhørsforhold, lærer at skabe opmærksomhed på hinandens positive egenskaber og lærer at udvikle deres sociale kompetencer i samvær med hinanden. Selve metoden gennemføres over tre dage, hvor en af klassens primærlærere (eller skolens AKT lærer) styrer forløbet. Der skiftes mellem samtaleopgaver i rundkreds, par opgaver og lege. Børnene skal hver dag starte med en sang om trivsel og venskaber, og resten af tiden veksles der mellem verbale og kropslige oplevelser for dermed at give en mere forankret oplevelse kroppen husker. En anden lærer samt pædagogen har observatøropgaver, der går ud på: At se de gode relationer At se hver elevs ressourcer At støtte børn i interviews, hvis det er nødvendigt 26

27 At sige det, de ser højt, så eleverne oplever, at lærere og pædagog har fokus på deres ressourcer, hvorved eleverne anerkendes Metoden bør, som tidligere nævnt, anvendes allerede i indskolingen. Her er det et samarbejde mellem klasselærer og pædagoger fra SFO. Læreren og pædagogen aftaler, hvilke målsætninger forløbet skal opfylde. Som for eksempel at få en dreng, der er lidt uden for fællesskabet ind i varmen og/eller skabe sammenhold mellem drenge og piger. Fordelene ved denne metode er, at den hjælper alle elever til at få en positiv oplevelse med klassekammeraterne. Målet er, at eleverne får en let kontakt til hinanden, og skaber i samarbejde en god og tryg stemning, som bidrager til positive relationer i klassen. Når eleverne har en positiv og god relation til hinanden, skabes der grobund for nye venskaber på tværs af køn og tidligere konflikter. En af antagelserne bag metoden er, at børn, der får opmærksomhed i forhold til deres styrkesider, udvikler disse sider endnu mere, og børn, der taler om hinandens forskelligheder, får udviklet en større empati. Det kræver dog ekstra opmærksomhed fra den observerende lærer og pædagog, hvis der er nogle af disse børn, der har det svært ved tæt kontakt med andre. Disse børn må ikke presses til yderligere kontakt, end den de selv etablerer, da man ellers som pædagog kan medvirke til at optrappe konflikten for barnet, hvis man forsøger at presse barnet udover deres personlige grænse. Ud fra egne oplevelser har jeg erfaret, at det er vigtigt at have fokus på erkendelse og accept af det enkelte individ. Jeg oplevede selv, at 27

28 der var en dreng, der følte sig socialt ekskluderet og dette skabte et barn, der var fjern, og havde svært ved at åbne sig følelsesmæssigt, han var ikke i stand til at formulere sig i et åbent forum i et fællesskab, hvilket førte til, at jeg var nødsaget til at snakke med ham på tomandshånd. Efter samtaler med drengen så jeg hurtigt en forandring, da drengen pludselig åbnede op, og var i stand til at forholde sig til sine følelser. ( 5.3 Fri for mobberi Fri for Mobberi er et antimobbeprogram udviklet af Mary Fonden og Red Barnet, efter initiativ fra H.K.H. Kronprinsesse Mary. Inspirationen til programmet kommer fra The Alannah and Madeline Foundation s arbejde mod mobning i Australien. Programmet henvender sig til: Børn i børnehaver Børn i klasse Deres forældre Fagfolk, der arbejder med børn i børnehave og indskoling Fri for Mobberi fokuserer på de 3-8 årige, og består af en kuffert med pædagogiske redskaber, som for eksempel samtaletavler, massage, rytmik og bøger. Programmet er inddelt i to kufferter, den ene henvender sig til børnehaven, altså de 3 6årige, og den anden 28

29 til indskolingen med fokus på de 6-8årige. Der medfølger også et obligatorisk kursus af en dags varighed, til de fagfolk, der benytter den. Med i kufferten er der en bamsefigur kaldet Bamseven, han er Fri for Mobberi s maskot. Bamseven symboliserer tryghed, omsorg og venskab, og skal minde børnene om at passe godt på hinanden og være gode venner. Programmet bygger på, at mobning blandt børn er de voksnes ansvar, og derfor er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem forældre og pædagog eller lærer. Børnenes medbestemmelse bliver også vægtet højt. Med Fri for Mobberi er målet at udvikle børnefællesskaber, der bygger på tolerance, respekt, omsorg og mod. Programmet bygger også på, at det er nødvendigt at gøre en forbyggende indsats for at bekæmpe mobning, samt inddrage tilskuerne til mobning. (friformobberi.dk) 6. Case Børnene fra 2. A kommer ind efter frikvarteret, pædagogen Birthe kan mærke, at der er en anstrengt stemning mellem drengene. Da alle børnene kommer ind, og finder deres plads, spørger læreren og Birthe børnene, hvordan det er gået i deres frikvarter. Hånden ryger straks op ved Jonas, som er en af de drenge, der er højt oppe i hierarkiet i klassen. Jonas fortæller, at han er vred på Emil, som er en af de drenge der har det svært fagligt, og ikke er så meget inkluderet i det sociale fællesskab. Birthe spørger ind til, hvad der er sket. Jonas fortæller, at han er vred på Emil, fordi de havde en konflikt i frikvarteret. Han siger, at de skulle vælge hold til at spille 29

30 fodbold mod B klassen, og Emil gad ikke være på det andet hold. Jonas siger, at det var irriterende, at de ikke rigtig nåede at spille så meget fodbold, fordi Emil ødelagde det. Birthe spørger Jonas, om det kun var Emil fra klassen, som skulle have spillet med B klassen. Jonas siger ja. 7. Analyse Når jeg ser på denne case, ser jeg, at der skal gøres noget ved de sociale relationer imellem drengene i klassen. Dette er nødvendigt, da der allerede forekommer mobning, og det kan uden pædagogisk støtte udvikle sig yderligere. Som nævnt i min case er Emil en dreng, som ikke er så højt oppe i hierarkiet. Det er Jonas til gengæld. Han er en slags leder i klassen, en alle ser op til. Det at Jonas bestemmer, at Emil ikke må være med på holdet sammen med de andre fra klassen, men skal være på hold med modstanderne fra parallelklassen, er en form for udelukkelse af fællesskabet. Jonas mobber i denne situation Emil på en måde, som kan kaldes indirekte mobning. Det vil sige, at det er denne form for mobning, der er sværest at få øje på. Det gør ikke mobningen mindre skadelig eller ubehagelig for offeret, at det er indirekte mobning. Tværtimod kan det gøre mindst lige så ondt at stå alene som den, der ikke må være med, som det kan gøre at få et slag. Jeg kan formode, at Emil ikke synes det var særligt sjovt at blive presset ud af den gruppe han hører til, hvorfor det ikke kan betegnes som drilleri. Denne betegnelse kan kun bruges, hvis begge parter synes det er sjovt. I eksemplet fra denne case foregår der allerede mobning, hvorfor jeg i første omgang må fokusere på at få det stoppet, og dernæst kan jeg fokusere på at forebygge yderligere 30

31 mobning i fremtiden. Da jeg ved fra Olweus undersøgelse, at mobning er et stort problem i de yngste klasser, skal der netop tages hånd om det allerede her, for at mobningen ikke forekommer så grelt i de højere klasser. Vi ved, at mobning kan ende ud i, at de unge senere i livet vil kunne få stress og selvmordtanker, hvilket selvfølgelig er et alvorligt problem. Det sker ofte rundt omkring i verden i dag, at der er der unge mennesker, som har begået selvmord pga. mobning. I USA er der forekommet skolemassakrer, hvor der er blevet fyret skud af, mens de andre elever var til stede, og en masse uskyldige mennesker er døde som resultat deraf. Man ser også i dag ved digital mobning, her i de højere klasser, at der bliver lavet hate sider og man mobber over diverse chat sider. De unge mennesker får dårlig selvværd, og har det svært med at være i skole. Nogle kommer slet ikke i skole, fordi de har det så dårlig med at være blevet mobbet over længere tid. Man kan være så uheldig, at der for eksempel er blevet taget billeder af en, og det er blevet lagt ud på nettet, eller det er sendt rundt som en kædebesked over sms. Det kan for eksempel ske på Facebook, hvor der er blevet lagt et billede med en tekst, hvor der står Hold kæft, hvor nogle klamme sko du havde på i dag. Jeg har en formodning om, at den indsats vi pædagoger kan gøre i de tidlige skoleklasser, kan være medvirkende årsag til, at disse børn, når de bliver ældre, ikke vil være så tilbøjelige til at udøve digital mobning. I vores moderne samfund, hvor teknologien er så stor en del af de unges hverdag, i form af for eksempel mobiltelefoner og internetadgang, er der langt større risiko for, at mobning kan forekomme i forhold til tidligere. Det er derfor vigtigt, at jeg som pædagog går ind, og griber fat i forebyggelse af mobning allerede i indskolingen. 31

32 Da jeg som pædagog er underlagt at følge dagtilbudslovens 1, som siger, at jeg skal arbejde med at fremme børns trivsel, udvikling og læring, er det min pligt at sørge for, at Emil i casens eksempel bliver inkluderet i fællesskabet i klassen. Jeg ved med min faglighed, at børn, der ikke er i et meningsfyldt fællesskab, ikke trives og derfor vil have sværere ved at modtage læring. Hvis jeg står som pædagog i en situation som den i casen, kunne jeg først og fremmest reflektere over egen praksis, og sørge for at have en anerkendende relation til de børn jeg arbejder med. Ifølge Berit Baes teori, vil det sige, at jeg må sørge for at møde børnene med respekt, og virkelig anerkende deres virkelighed. Først når jeg tager dem seriøst som mennesker og behandler dem ligeværdigt, vil jeg kunne gøre en forskel rent pædagogisk. Samtidig skal jeg huske teorien om de 3 p er, sådan at jeg er mig bevidst, at være professionel og faglig, og selvfølgelig bruge min personlighed og være ægte interesseret i de børn jeg arbejder med, da jeg ikke kan ændre noget for børnene, hvis jeg er distanceret i min relation til dem, uden at det skal gå ind og ramme mig følelsesmæssigt, da det ikke er hensigtsmæssigt i den professionelle relation. Hvis vi antager, at den situation vi ser i casen, er forekommet, og jeg vil gøre noget ved det som pædagog, så kan jeg vælge at bruge et musikforløb som metode til at inkludere Emil i drengegruppen og skabe gode sociale relationer mellem dem, så deres fællesskab kan blive styrket. Jeg har selv erfaret at lave netop et musikforløb i mit 3. praktikforløb. Min rolle som pædagog i dette musikforløb vil være, at jeg vil gennemføre denne proces med en anerkendende tilgang til det drengenes aktiviteter. Alle skal føle sig på lige fod med de andre. 32

33 For selvom alle ikke er ens, skal man respektere dem, for den, de er. Hvis der skulle opstå nogle konflikter i forløbet, vil jeg selvfølgelig tage hånd om det med det samme, og på den måde sørge for, at drengene får en god og hyggelig tid sammen. Når det er sagt, så skal drengene have lov til at finde deres egen rolle, i den proces, der vil forekomme. Den dag forløbet starter, vil jeg lige kort fortælle om, hvad der skal foregå og fortælle om min plan for de kommende dage sammen med dem. Jeg vil tage nogle kort med til dem, hvor de hver især skal skrive fem gode ting om sig selv i forhold til at være en god ven i klassen. Efterfølgende vil jeg så tage det op til en samtale, hvor drengene i fællesskab fortæller omkring det, de skrev på kortene. På den måde vil jeg give dem mulighed for at få deres tanker og følelser ud om det at være en god ven. Formålet med dette skal være, at de andre drenge måske vil tage det til sig, som Emil fortæller. At de vil få øjnene op for, hvordan Emil har det, og hvordan hans relation egentlig er til dem. Drengene skulle starte med at finde et navn til deres band, hvor de efterfølgende skulle lære grundrytme og akkorder på bas, guitar og trommer. De kunne spille et nummer for de andre i klassen. Det er her, jeg antager at jeg vil se et godt samarbejde, og at de i processen lytter til, og lærer af hinanden. De skal vise, at de kan noget sammen i fællesskab i deres lille band, hvilket gerne skulle skabe nogle bedre relationer imellem dem, og de vil få en god og motiverende oplevelse sammen ved endda også at fremføre det for de andre i klassen. På længere sigt kunne jeg bruge det at observere objektivt på deres tid i klassen sammen og i frikvartererne, netop for at se om der er skabt nogle bedre sociale relationer. Jeg kunne undersøge, om Emil 33

34 stadig ville være ligeså meget ekskluderet, som han var før, og justere min indsats efter mine observationer. Metoden Gode relationer anser jeg som en rigtig god metode til at fremme trivslen i 2. A. Her ville min rolle være at observere undervejs i de tre dages forløb, hvor jeg blandt andet skulle have særligt fokus på at se de gode relationer, der opstår undervejs i de aktiviteter børnene skal igennem. Her ville jeg have særligt fokus på, om Emil har særlig god kontakt med et eller flere børn i klassen, for at jeg af den vej ville kunne støtte ham i at styrke denne relation fremover. På den måde ville han være inkluderet igen, da han kunne opleve at have et meningsfyldt fællesskab med disse kammerater. En anden mulighed kunne være at styrke relationerne i denne skoleklasse ved hjælp af kufferten fra Fri for Mobberi. Heri ligger flere forskellige pædagogiske redskaber, der er udviklet specielt til at forebygge mobberi i indskolingen. Der er en bamse kaldet Bamseven, som kan præsenteres for klassen som et symbol på det at være en god ven. Der er samtalekort i kufferten, med billeder af forskellige situationer, der ligger op til samtaler med klassen, med emner som venskab, følelser og mobberi i centrum. Disse kort kunne være en god måde for mig som pædagog at få åbnet op for samtaler i klassen, hvor eleverne får mulighed for at høre på hinandens følelser og få ideer til, hvordan man kan være en god ven. På denne måde vil Jonas og de andre mobbere få mulighed for at høre Emils følelser omkring det at være en god ven, uden at han sidder som den eneste og fortæller. Dette vil styrke deres relation, og der er mulighed for, at de i fællesskab kunne udvikle et sæt klasseregler omkring det at være en god kammerat. Jeg vil som 34

35 pædagog guide dem i processen, og dette pædagogiske redskab er et ud af flere, i Fri for Mobberi kufferten, som jeg ville benytte i et samlet forløb til forebyggelse af mobning i denne klasse. I kufferten findes også et massageprogram, ud fra teorien om at den man rører ved, mobber man ikke dette er en mulighed i arbejdet med at forebygge mobning. Massageprogrammet er udarbejdet på en måde, så det er børnene der skal massere hinanden ud fra en medfølgende historie, der fortælles af den voksne. Dette redskab ville være en del af det forløb, jeg vil lave med klassen, så Emil kunne blive bedre inkluderet i klassen, uden at han som sådan er i fokus. Der medfølger også sange, som man kan massere hinanden til, og ellers kunne man som alternativ sætte beroligende musik på i baggrunden, og bare give børnene simple instrukser. Jeg kan forestille mig, at jeg vil skifte imellem de forskellige alternativer at lave massagen på, så børnene ikke ville blive træt af den samme historie eller sang. Denne øvelse vil helt sikkert styrke børnenes relationer, og være endnu et skridt på vejen hen imod at være fri for mobberi. Jeg forestiller mig, at jeg ville sætte børnene sammen to og to, og for hver gang give dem en ny partner. Jeg ville starte med at sætte Jonas sammen med nogle af hans tætteste kammerater, så han kunne blive tryg ved aktiviteten, inden han skulle være så fysisk tæt på Emil, som denne aktivitet kræver, da jeg formoder, at han kunne finde denne aktivitet grænseoverskridende, eftersom jeg formoder, at han ikke er særligt empatisk anlagt. Jeg ville undervejs observere på, hvordan Jonas reagerer, når han skal massere Emil. Et andet redskab i kufferten, som jeg finder meget relevant til arbejdet med at forebygge mobning, er forskelligt materiale til at involvere børnenes forældre. Der findes en plakat med fem vigtige 35

36 forældretips, som kan hænges op til information. Et af disse tips er, at forældrene bør støtte deres børn til at indgå legeaftaler på kryds og tværs med alle i klassen. Dette mener jeg er yderst afgørende, i forhold til denne case, fordi børnene på den måde får opbygget en stærkere relation til hinanden. Jeg formoder, at Jonas med støtte fra sine forældre ville være villig til at lege med Emil hjemme hos sig selv, da der på denne måde ikke vil være andre kammerater til stede, som han skal vise sig overfor. Det gode ved denne metode er, at den fokuserer på klassen som helhed, så Emil ikke bliver udstillet i klassen, men fokus ligger tværtimod på klassen og deres indbyrdes samarbejde. Der er også i kufferten dilemma kort, som kan bruges til at få nogle gode snakke i gang med forældrene på eksempelvis et forældremøde, så de kan blive klar over, hvad de kan gøre for at støtte op omkring trivslen i deres barns klasse. Disse kort ville jeg bruge som redskab til at involvere hele klassens forældre, så hverken Jonas eller Emils forældre bliver udstillet. 8. Konklusion Jeg kan konkludere ud fra arbejdet med min opgave, at det er vigtigt, at vi som professionelle pædagoger er opmærksomme på mobning, og sætter os ind i de forskellige teorier og metoder, vi kan bruge som redskaber til at forebygge mobning allerede i indskolingen. Dette er vigtigt, eftersom det er et udbredt fænomen blandt disse børn, hvilket Olweus empiriske undersøgelse klarlægger. Jeg har redegjort for nogle teorier, som jeg mener, kan være med til at styrke mig som fagperson, og i mit arbejde med 36

37 dette emne. Jeg har på den måde fundet ud af, at det efter min mening er en stor del af min rolle som pædagog at være bevidst om at arbejde anerkendende i forhold til de børn, jeg har med at gøre. Jeg har nu har fundet ud af, gennem Berit Baes teori om anerkendelse, samt Jesper Juuls teori om professionel relationskompetence, at det styrker børns selvværd at behandle dem med respekt, og have en ægte interesse for deres virkelighed. Så jeg kan igennem arbejdet med denne opgave konkludere, at anerkendelse er grundstenen i min faglige identitet, når jeg skal være med til at forebygge mobning i indskolingen. Jeg har også i forbindelse med denne opgave sat mig ind i forskellige metoder, der kan bruges i arbejdet med at forebygge mobning. Metoden Fri for Mobberi består af en kuffert med diverse pædagogiske værktøjer, den henvender sig til de 3-8 årige, og denne vurderer jeg til at være et meget anvendeligt redskab til forebyggelse af mobning i indskolingen. Igennem mine undersøgelser af metoden Gode relationer blev jeg klar over, at det er vigtigt ikke at presse børn, der har det svært i den tætte kontakt til et andet barn, da jeg dermed uforvarende med mine handlinger kunne agere konfliktoptrappende, hvilket er stik modsat mit mål om at forebygge mobning. Dette mener jeg ville være etisk uforsvarligt, jeg ser det derfor, som en af ulemperne ved denne metode. En fordel ved metoden er til gengæld, at den er bedst egnet til brug i indskolingen, hvorfor jeg kan konkludere, at denne metode er et brugbart og vigtigt redskab til at nå mit mål om i hvert fald at bidrage til at forebygge eksklusion i indskolingen i min fremtidige pædagogiske praksis. 37