Hvidbog over høringssvar til lokalplanforslag Byggeri v. Thomas B. Thriges Gade Oktober 2015

Transkript

1 Hvidbog over høringssvar til lokalplanforslag Byggeri v. Thomas B. Thriges Gade Oktober 2015 Afsender Uddrag af høringssvar Forslag til besvarelse 1 Jacob Frank Hansen, Kræmmermarken 139, Odense 2 Kirsten og Ole Pilgaard, Hans Jensens Stræde 22-24, Odense Gør indsigelse mod, at supercykelstien har sving igennem området, hvilket vil medføre utryghed og nedsætte hastigheden for cyklisterne. Indsigeren ønsker i stedet, at cyklister tilgodeses med strækninger, der sikrer hurtig og tryg fremdrift god asfalt, gode oversigtsforhold og lige strækninger. Indsigeren føler, at cyklisterne ikke tages alvorligt og tvinges ned i hastighed for at tilgodese fodgængerne. Indsigerne ser frem til, at Thomas B. Thriges Gade bliver afløst af bymæssig bebyggelse og er glade for, at - de fremtidige bygninger forholder sig højdemæssigt til eksisterende bebyggelse - der tages forholdsregler mod indbliksgener mod H.C. Andersen kvarteret herunder, at værn under 2.sals højde ikke må være transparente - der mod øst kun bygges i én etage - den nye bebyggelse tilpasses de eksisterende byområder i skala og volumen, hvor den gamle og den nye by mødes. Indsigerne har kommentarer til supercykelstien, der vil passere ud for deres gårdhave: a) Der ønskes tilstrækkelig plads i form af fortov eller kantzone ud for udgang fra gården til at kunne komme ud og ind med cykler mv. uden risiko for påkørsel. b) Supercykelstien må placeres i samme kote som den nuværende sti eller lavere for at undgå indkig til gården. Der er indkig fra den midlertidige gangbro, der er opsat. c) Supercykelstien må etableres, således at regnvand ledes væk fra gårdhaven og ikke imod den. Indsigelsen imødekommes ikke. Supercykelstien på Thomas B. Thriges Gade planlægges ud fra hensynet til de mange cyklister, der dagligt forventes at benytte den. Kvaliteten skal primært ligge i cykelstiens bredde og overfladekvalitet, mens der nødvendigvis skal tages hensyn til de tværgående korridorer for fodgængere, som betyder at både cyklister og letbane må køre med en lavere hastighed i området. Formålet med hele projektet er netop at binde byen sammen for alle. Supercykelstier bliver ikke motorveje for cyklister. Dansk Cyklist Forbund har været inddraget i projektet. Supercykelstien reguleres ikke af denne byggeretsgivende lokalplan, men af rammelokalplan nr , der blev vedtaget i april Indsigelsen besvares således: Odense Kommune sætter pris på, at indsigerne ser frem til omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og er tilfredse med de forholdsregler, der tages mod gener i forhold til H.C. Andersen kvarteret. Supercykelstien reguleres ikke af denne byggeretsgivende lokalplan, men af rammelokalplan nr , der blev vedtaget i april Derfor er ikke medtaget detaljer om udformningen i lokalplanerne. Projektsekretariatet kan dog oplyse, at: a) Der bliver et minimum 1,5 meter bred gangareal/fortov på nævnte strækning (ml. gårdhaver og supercykelsti). b) Supercykelstien placeres ca. 6 cm lavere end gangareal. c) Terrænet vil hælde, således at regnvandet ledes væk fra eksisterende gårdhavers mure.

2 3 Realdania Byg v/frants Frandsen 4 Arkitektgruppen v/ René Rode Andersen Realdania ønsker fortrinsvis at anvende deres ejendomme i byggefelt 4 og 5 til erhverv, især til butikslejemål. Bygningen i byggefelt 4 ønskes anvendt til rent erhverv (190 m 2 på to etager), fx i form af en bogcafé. I byggefelt 5 ønskes erhverv i stueplan med lagerfunktion i kælder og bolig på 1.sal. Stueplan udgør 166 m 2 og lager i kælder ca. 50 m 2. I alt er der derfor potentiale for 356 m 2 detailhandel samt 50 m 2 lager. Der gøres derfor indsigelse mod lokalplanens bestemmelse om max. 260 m 2 butiksareal i delområde C. Indsiger, der ejer byggefelt 8-11, udtaler: a) Lokalplanforslaget giver en begrænsning på butikslejemål på 260 m 2 i delområde C med en begrænsning på max. 100 m 2 pr lejemål. Der ønskes mulighed for at etablere flere butikslejemål samt at udleje butikker større end 100 m 2 (op til 180 m 2 ). b) Bygherre ønsker lodrette vægge med fladt tag med begrønning og ikke som vist på illustration skrå tekniktage, der begrønnes. c) Der ønskes ikke partier i træ, som bestemmelse 7.5 nævner som mulighed for facadebeklædning. d) Omfang og metode til facadebegrønning, som er vist i egne skitseprojekter i forløbet ønskes fastholdt. Indsiger vil ikke levere og drifte eventuelle vandingssystemer. e) Der er uoverensstemmelse mellem kantzonerne, som de er angivet på kortbilag 4 og 5. Der ønskes kantzoner som i projektforslaget. f) Der ønskes ikke cykelstativer foran vinduerne. Indsigelsen imødekommes. Arealer til detailhandel er fastlagt i rammelokalplan og kommuneplantillæg og var en forudsætning for VVM-redegørelsen. I det samlede omdannelsesområde er der således i alt udlagt m 2 til detailhandel foruden 60 m 2, der allerede eksisterer. 260 m 2 er udlagt i lokalplanens delområde C og m 2 er udlagt i byggefelterne omkring Vestergade. Disse arealer til detailhandel kan i stedet disponeres, så der kan etableres 560 m 2 til detailhandel i lokalplanens delområde C og m 2 i den kommende lokalplan for byggefelterne omkring Vestergade. Indsigelsen imødekommes delvist. a) Arealer til detailhandel er fastlagt i rammelokalplan og kommuneplantillæg og var en forudsætning for VVM-redegørelsen. I det samlede omdannelsesområde er der således i alt udlagt m 2 til detailhandel foruden 60 m 2, der allerede eksisterer. 260 m 2 er udlagt i lokalplanens delområde C og m 2 er udlagt i byggefelterne omkring Vestergade. Disse arealer til detailhandel kan i stedet disponeres, så der kan etableres 560 m 2 til detailhandel i lokalplanens delområde C og m 2 i den kommende lokalplan for byggefelterne omkring Vestergade. b) Illustrationen viser et princip for begrønning af tage. Der er ikke noget i den tilhørende bestemmelse, der hindrer, at tekniktage har lodrette vægge. c) Felter med træ er nævnt som et eksempel blandt flere, på hvordan facaderne kan brydes op. Lokalplanen stiller ikke krav om, at der skal anvendes træ. d) Facadebegrønning har allerede fra konkurrenceprojektet været en væsentlig del af den nye bydels identitet, og er derfor nævnt allerede i lokalplanens formålsbestemmelse. Alle bygherrer er derfor forpligtet til arbejde med facadebegrønning i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. I lokalplanen vises forskellige eksempler på begrønning og kortbilag 3 viser, inden for hvilke facadestrækninger, der skal arbejdes med dette. Under forudsætning for ibrugtagning (bestemmelse 12.2) står, at karakter og udformning af de grønne facader skal godkendes af Odense Kommune og Odense Brandvæsen inden ibrugtagning. Dette vil reelt sige, at omfang og udformning fastlægges i byggesagsbehandlingen. e) Bestemmelserne om kantzoner henviser til kortbilag 4, der er det gældende. Kortbilag 5 er en illustrationsplan, der blot skal give borgerne en forestilling om, hvordan området som helhed kan tage sig ud. Der er siden lokalplanforslagets fremlæggelse arbejdet videre med byrummene omkring bygningerne. De mulige kantzoner omkring byggefelterne er derfor blevet nærmere defineret. Det er blandt andet muligt at etablere ca. 80 cm kantzone ud for den sydøstlige facade på byggefelt 11, dette illustreres på kortbilaget.

3 5 Claus Høgild, KPC Herning A/S 6 Thomas B ApS, Skt. Hans Gade 14, Odense v/janus Lylloff KPC var optionsholder på byggefelt 14-17, hvor der er mulighed for enten at opføre hotel eller at opføre en blandet bebyggelse med blandt andet boliger. Bestemmelsen, der muliggør hotel, er udformet således, at et byggeri, der er sammenbygget på byggefelterne aldrig vil kunne anvendes til andet end hotel. Dette er, i forhold til at indgå aftale med investor eller tilvejebringe fremmed kapitalinvestering, meget uheldigt. Hvis hotellejer opsiger lejemålet efter en årrække, er man dermed afskåret fra at ombygge bygningen til boliger eller andet. Indsiger foreslår, at lokalplanen ved sammenbygning af byggefelterne alene giver mulighed for hotel ved første-gangs ibrugtagning. Indsiger, der ejer byggefelt 12-13, udtaler: a) Det fremgår ikke tydeligt af lokalplanforslaget, hvad den nordøstlige del af byggefelt 13 må bruges til, efter at byggefeltet er indskrænket. Ønske om præcisering i brugen af området, både i forhold til ønsket om mur og overdækket cykelparkering. b) Rosenparken skal bruges i forbindelse med opbevaring af regnvand ved kraftige regnskyl. Grundejer er bekymret for, om det kan give anledning til indtrængen af vand i deres kældre. c) Der er ikke klart, om bygherre skal afsætte yderligere penge til arkæologiske udgravninger. d) Der ønskes mulighed for at opsætte en låge i porten mellem byggeflet nr e) Spørger til, hvad der forstås ved altanfacader. Der ønskes, at det samlet etageareal øges til 1325 m 2, da der er usikker- f) Lokalplanen fastlægger ikke, hvor cykler må placeres. Der skal placeres mange cykelstativer i området, men Projektsekretariatet for Thomas B. Thriges Gade oplyser, at man så vidt muligt vil undgå at placere cykelstativer, hvor der er boliger i stueplanen. Indsigelsen kan ikke imødekommes. Lokalplanen giver mulighed for at opføre enten boliger og erhverv, eller hotel eller andet erhverv i byggefelt Forskellen er ganske stor i etageareal, da hotellet kan sammenbygges og boliger sammen med erhverv kun kan etableres i byggefelterne enkeltvis. Men forskellen ligger ikke kun i etagearealet. De sammenbyggede byggefelter formodes ikke at indeholde mulighed for at opnå de samme boligkvaliteter, som ved byggefelterne enkeltvis. Boliger i lokalplanområdet er generelt tegnet igennem med egne indbyggede altaner eller terrasser til hver enkelt bolig, og der er kun placeret boliger, hvor der er gode dagslysforhold - herunder dagslys fra minimum to sider i hver enkelt bolig. Alle boliger er desuden sikret tilstrækkelig cykelparkering, affaldshåndteringsløsninger mv. Ved udnyttelse af byggefelterne til hotel, er alle disse boligkvaliteter ikke umiddelbart til stede og det er ikke eftervist, hvordan bygningen senere kan ombygges til boliger i tilsvarende kvalitet som i området i øvrigt. En ombygning til boliger kan derfor tænkes at medføre ensidigt belyste lejlighed uden egne udendørs opholdsarealer og med ringe mulighed for fælles opholdsarealer samt tilstrækkelig cykelparkering mv. KPC har siden trukket sig som optionsholder og Projektsekretariatet har genudbudt grunden med mulighed for opførelse af hotel. Indsigelsen imødekommes delvist. a) Den nordlige del af det oprindelige byggefelt er nu ændret til kantzone og øst for byggefeltet, mod Rosengade, er der en offentligt passage. Der er mulighed for etablering af cykelparkering i kantzonen mod nord, der er dog ikke mulighed for at etablere overdækninger. Udformning af kantzonen præciseres yderligere i lokalplanen. b) Projektsekretariatet for Thomas B. Thriges Gade oplyser, at der disponeres efter, at overfladevand til opmagasinering i Rosenhaven ledes i vandrende. Der vurderes ikke at være risiko for vandindtrængning i kælder og stueetage i henhold til skybrudsanalyse for 100 års hændelse i forbindelse med projektforslag for de nordlige byrum. c) Odense Bys Museer oplyser, at de arkæologiske undersøgelser er afsluttet og området er frigivet til anlægsarbejde. d) Imellem byggefelt 12 og 13 har lokalplanen mulighed for at bygge henover en passage. Denne passage skal være offentlig tilgængelig og må ikke aflukkes.

4 7 Søren Friis, Rosengade 8, Odense Medunderskrivere i Rosengade: Marianne Andersen, nr.13, Helle Bjørnsholm, nr. 11, Jytte Flach, nr , Elin Lau Eriksen, nr. 6, hed om det også inkluder karnapper, og for også at muliggøre små justeringer. Det er uklart, om karnapperne må overskride byggefeltets grænse og gå fx ud i kantzonen. f) Anmoder om mere fleksibilitet i forhold til højden på 3,9 m på facadehøjden, således at der kan laves små justeringen, da terrænkoten ikke er endelig fastlagt. g) Anmoder om, at nedgangen til cykelkælderen på sydsiden af byggefelt 12 indskrives i lokalplanen. h) Lokalplanen stiller krav om, at man ikke må opholde sig på altanen mod syd, når der i det sydøstlige hjørne er mulighed for at opholde sig på både syd- og østsiden af bygningen. Indsiger spørger om, i hvilken betydning det har for dem. i) Ønsker mulighed for at udføre låger i ubehandlet træ, da det vil give mere stoflighed til bygningen. j) Ønsker mulighed for permanent belysning på trapperne i haven, samt lavtsiddende belysning på de hængende haver. k) Byggefelt 12 og 13 har mest facadebegrønning, blandt andet i form af hængende haver mod øst og syd. På de øvrige facader ønskes kun begrønning i kantzoner og ikke på selve facaden. Begrønningen kan være hård mod husets pudsede udtryk, og vækstbetingelserne er dårlige jævnfør facadernes orientering. Indsiger ønsker at reducere krav til grønne facader. l) Ønsker at udvide tagterrasserne, således at de kan placeres helt ud til gaden mod vest og nord. Indsigelse mod byggeri i byggefelt 12 og 13. a) Der frygtes indbliksgener mod bebyggelserne Rosengade 8-10 og også for de øvrige bebyggelser med lige numre i Rosengade fra byggefelt 12, da bygningen er i 3 etager. Indsigere mener, at miljøvurderingens snit viser, at der er indbliksgener til ejendommene. b) Der frygtes ligeledes skyggegener fra byggefelt 12 mod Rosengade 8-10 og øvrige bebyggelser med lige numre. Indsigeren vedlægger et foto fra sin gårdhave, taget kl.18.49, her ses at solen kan ses fra gården. c) I miljørapporten anføres, at dele af byggefelt 13 kan rykkes for at mindske skyggegener mod naboerne, og der spørges e) Altanfacader er de facader, der er domineret af sammenhængende altaner. Grundarealet inkluderer ikke karnapper. Dog kan etagearealet sættes op til 1300 m 2. Karnapper må godt overskride facadelinjen. f) Den max højde, der er angivet i lokalplanen, skal overholdes for ikke at øge skyggegener i forhold til naboer i Rosengade. Højden er fra terræn. g) Trappen til cykelkælderen er vist på kortbilag 2a og 2b, trappens placering indskrives i lokalplanen. h) Det betyder, at altanen på bygningens sydside ikke må udformes således, at den giver mulighed for siddende ophold. Bestemmelsen præciseres. i) For at give et mere ensartet udtryk mod Rosengades bagmure og porte, gives der ikke mulighed for at etablere låger med ubehandlet træ. j) Der gives ikke mulighed for permanent belysning ved de hængende haver og trapperne, da en belysning her kan blive dominerende i forhold til den stemningsskabende belysning i haveanlægget. k) Facadebegrønning har allerede fra konkurrenceprojektet været en væsentlig del af den nye bydels identitet og er derfor nævnt i lokalplanens formålsbestemmelse. Alle bygherrer er derfor forpligtet til arbejde med facadebegrønning i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. I lokalplanen vises forskellige eksempler på begrønning og kortbilag 3 viser inden for hvilke facadestrækninger, der skal arbejdes med dette. Under afsnittet Forudsætning for ibrugtagning (bestemmelse 12.2) står, at karakter og udformning af de grønne facader skal godkendes af Odense Kommune og Odense Brandvæsen inden ibrugtagning. Dette vil reelt sige, at omfang og udformning fastlægges i byggesagsbehandlingen. l) Da udformningen af bebyggelsen er væsentligt for naboerne i H.C. Andersen kvarteret, er det vigtigt, at disponeringen af tagterrasser, placering af værn mv. fremgår præcist. Netop byggefelt 12 og 13 er med til at skabe en overgang til det gamle kvarter. Værn skal derfor ikke øge bygningshøjden eller være synlige fra passager, byrum mv. Indsigelsen imødekommes ikke. a) Fra taghaverne og fra altaner på byggefelt 12 vil det være muligt at se ned i dele af gårde, der ikke ligger i umiddelbar nærhed. Gener fra indblik reduceres ved afstand og samtidigt vurderes det som værende en normal situation i bymæssig bebyggelse. Miljøvurderingen vurderer således, at de afværgeforanstaltninger, der er vist i lokalplanen, vil mindske indbliksgener betragteligt. De få muligheder, der resterer for indblik til enkelte ejendomme, er inden for det, der er normalt og må tolereres i området. b) Skyggegener i sommerperioden belyses i miljøvurderingen også de lige numre i Rosengade fremgår af illustrationerne. Miljøvurderingen har taget udgangspunkt i sommerperioden, hvor de udendørs opholdsarealer normalt

5 Jens Sommer-Thomsen, nr. 4, Lars Hansen, nr. 7-9, Ole Lund Hansen, nr. 1-3 til, om denne ændring af byggefelt 13 også medfører ændringer af byggefelt 12. d) Indsigerne er blevet lovet, at dele af byggefelt 13 kun må opføres i én etage, og at dette ville fremgå af lokalplanen, men mener ikke at lokalplanforslaget opfylder dette. Desuden efterlyses præcise mål på bebyggelsen i byggefelt 12. e) I lokalplanforslaget anføres, at private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. I saneringsplan for dele af H. C. Andersen kvarteret hedder det: Rosengade skal friholdes for kørende trafik. Indsiger ønsker dette medtaget i lokalplanen. f) Ønsker støjdæmpende foranstaltninger mod eventuel støj fra den kommende letbane. g) Ønsker ikke, at lokalplanen skal omfatte en mulighed for solceller på tage i det historiske H.C. Andersen kvarter h) Ønsker, at det foreslåede byggeri i byggefelt 12 og 13 opgives, og at der i stedet etableres et parkareal af minimum samme størrelse som det tidligere Rosengadeanlæg, da der er behov for et større friareal i området, eller at byggeriet i byggefelt 12 og 13 modificeres markant af hensyn til den eksisterende bygningsmasse. Vedrørende pkt. a. og b: Indsigelsen omfatter endvidere en klage over det inddragelsesforløb, der har fundet sted mellem Projektsekretariatet for Thomas B. Thriges Gade og indsigerne fra Rosengade. I forbindelse med byrådsbehandlingen af rammelokalplan nr med tilhørende Kommuneplantillæg med VVM og Miljøvurdering blev en inddragelse af de daværende indsigere i Rosengade pålagt Projektsekretariatet. Inddragelsen skulle ske i forbindelse med den videre bearbejdning af byggefelt 12 og 13 med henblik på at undgå skygge- og indbliksgener. Indsigeren føler sig ikke inddraget og henviser til utilfredsstillende mailkorrespondance og mødereferater fra forløbet. Indsigeren påpeger endvidere mindre sproglige forskelle i den på internettet offentliggjorte miljøvurdering af de seneste planer og den trykte udgave, som han har fået tilsendt, ligesom han stiller sig tvivlende overfor om de anførte beregninger af skygge er rigtige. Indsiger har bemærket, at der er markeret nye træer på planerne for det nye haveanlæg, men at der ikke benyttes mest. Situationen en time før solnedgang er således ikke belyst, men det er muligt, at der vil være skygge på dette tidspunkt. c) Ændringen af byggefelt 13 har ikke indflydelse på byggefelt 12. d) Den østlige del af byggefelt 13 må kun opføres i én etage, hvilket fremgår af lokalplanforslagets bestemmelse 6.1 med tilhørende illustration. Facadehøjde på byggefelt 12 fremgår ligeledes af bestemmelse e) Rosengade er ikke omfattet af lokalplanforslaget, derfor kan lokalplanen ikke forholde sig til servitutter i saneringsplanen. f) En letbane i drift er ikke helt lydløs, men elektriske og langsomkørende tog i byområder støjer generelt ikke ret meget og væsentligt mindre end den tilsvarende bil- eller bustrafik. Letbanen er i sig selv så støjsvag, at der ikke vil blive etableret støjdæmpende foranstaltninger. g) Lokalplanen omfatter ikke H.C. Andersen kvarteret. Mulighed for opsætning af solceller omfatter dermed kun lokalplanområdet, der med få undtagelser skal opføres med flade tage. Solceller på tagene forventes derfor ikke at blive synlige fra H. C. Andersen kvarteret. h) Byggefelt 12 og 13 er ligesom de øvrige byggefelter en del af den samlede plan for området og har været en del af konkurrencen for Thomas B. Thriges Gade. Forvaltningen ønsker ikke, at byggefelterne fjernes eller modificeres yderligere. Vedrørende bemærkninger til inddragelsesforløb mv. er det beklageligt, at indsigeren ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget. Den vedlagte mailkorrespondance og de afholdte møder viser, at der har været en løbende dialog med indsigeren. Projektet i de pågældende byggefelter har været i løbende udvikling i forløbet. I forløbet er byggefelt 13 således blevet væsentligt reduceret og tilpasset for at mindske skygge- og indbliksgener mod naboerne. Der foreligger meget materiale, der belyser dette. I forløbet har kommunen erkendt, at det ikke er muligt helt at undgå en minimal påvirkning, hvis der skal kunne bygges i de to byggefelter. Påvirkningen fremgår af miljøvurderingen, der har været fremlagt sammen med lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplan. Det er beklageligt, at der er udsendt en skriftlig version af miljøvurderingen, der sprogligt afviger en smule fra versionen, der er fremlagt på nettet. Forskellen er dog rent sproglig (korrekturlæsning) og ændrer ikke på rapportens konklusioner. Beregningerne i undersøgelsen er fremstillet af COWI, der har stor ekspertise og erfaring med skyggeberegninger. De viste træer i haveanlægget er kun et grafisk udtryk for en kommende beplantning. I den endelige udformning af haveanlægget vil der blive taget hensyn til skyggegener. Konklusionerne i miljøvurderingen er, at generne er minimeret til et niveau, der almindeligt i området og derfor må accepteres. Denne konklusion fastholdes.

6 8 Marianne Andersen, Rosengade 13, Helle Bjørnsholm, Rosengade 11 Medunderskrivere: Jytte Flach, Rosengade 12-14, Søren Friis, Rosengade 8-10, Nick Bigler, Rosengade 7-9, Lars Hansen, Rosengade 7-9, Elin Lau Eriksen, Rosengade 6, Jens Sommer-Thomsen, Rosengade 4, Ole Lund, Rosengade 1-3, Verner Nielsen, Bangs Boder 21 er påført skygger på disse. Indsiger mener, at det skaber usikkerhed om skygge og indbliksdokumentationen i Miljøvurderingen. Indsiger er endvidere utilfreds med augmentationen om, at man må acceptere indblik til en vis grad i en bymæssige kontekst. Indsigeren anfører, at han købte ejendommen i 1987 i forventning om at det grønne område ville blive bevaret, og at der ikke skulle bygges i området. Ved indbliksgener fra kommende byggeri må en uvildig syns- og skønsinstans vurdere ejendommens værdiforringelse, som Odense Kommune så må kompensere for. Indsigerne finder, at der trods bearbejdning af projektet i byggefelt 12 fortsat er uacceptable skygge- og indbliksgener og finder kommunens holdning til, hvad man forventeligt må tåle, når man bor i centrum, arrogant. Beboerne i Rosengade 11 og 13 har købt deres ejendomme, fordi der var gode solforhold og fordi, der ikke var indblik og finder det urimeligt og uacceptabelt, at kommunen ikke tager hensyn til det, der forringer boligforholdene og livskvaliteten. a) Indblik: Indsigerne er tvivlende overfor om indblik er rigtigt belyst blandt andet i forhold til indblik på etagerne. Der spørges til hvilke sanktionsmuligheder der er, hvis beboere i den nye bebyggelse ikke overholder bestemmelserne, eller hvis det viser sig, at der trods kommunens vurderinger alligevel er indblik til Rosengade 13? b) Skygge: indsigerne er tvivlende overfor om skygge er rigtigt belyst, blandt andet illustreret ved fotos fra gårdene, der dog ikke er taget på præcis samme tidspunkter, som illustreret i miljøredegørelsen. Fotografierne viser blandt andet sene tidspunkter på dagen, hvor der er sol på murene i gårdrummene, men ikke eller kun i mindre grad på terræn. Indsigerne mener desuden, at påvirkningen af Odeon bør indgå i en vurdering af hvor meget dagslys ejendommene vil få fremover, selvom de erkender at planer om et byggeri på Odeongrunden har været kendt i mange år. c) Indsigerne finder ikke at den nye bebyggelse tilpasser sig omgivelsernes skala som beskrevet i lokalplanforslagets redegørelse. Indsigerne foreslår at lokalplanforslagets bestemmelser om udformning af vinduer mod Rosengade 13 Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering. I dette konkrete tilfælde betyder det, efter Odense Kommunes helt klare vurdering, at der ikke er juridisk grundlag for krav om økonomisk kompensation som ønsket. Indsigelsen imødekommes ikke. a) Indblik er efter kommunens overbevisning rigtigt belyst, men indblik er belyst i forhold til indblik til opholdsarealer på terræn, ikke til eventuelt indblik gennem vinduer. Odense Kommune sikrer, at der ikke etableres fysiske forhold/rammer i strid med lokalplanen. Såfremt der imod forventning måtte være beboere, der forcerer hegnet og tager ophold ved bygningens kant, kan der rettes henvendelse til politiet. Bygherren er forpligtet til at opføre sit byggeri i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Opføres byggeriet i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, har Odense Kommune ikke mulighed for/hjemmel til at pålægge pågældende bygherre at ændre sit byggeri. b) Skygge er efter kommunens overbevisning rigtigt belyst og skyggestudierne er udført af COWI, der har stor erfaring inden for dette. Beboernes fotos fra gårdene viser blandt andet aftensol på murene i gårdrummene, efter at solen er forsvundet fra terræn. Skyggestudierne i miljøvurderingen forholder sig kun til sol og skygge på terræn og viser ikke, om der er sol på murene. Fotografierne kan derfor ikke direkte sammenlignes med skyggestudierne. Der kan i nogle tilfælde fortsat være sol på murene og dermed på personer, der befinder sig i gårdene, selvom skyggestudierne viser skygge på terræn. Et studie af dagslys i området og eventuel påvirkning fra Odeon indgår ganske rigtigt ikke i miljøvurderingen, som er udført på baggrund af projekterne i Thomas B. Thriges Gade. c) Lokalplanens bestemmelser om vinduer mod passagen mellem byggefelt 13 og Rosengade 13 tager allerede højde for, at der ikke skal kunne opstå indblik herfra. Forslagene til ændring af byggefelt 13 foreslås ikke imødekommet. Projektet er en del af konkurrencen for området og fremstår i et formsprog, der passer til den øvrige nye bebyggelse, mens det i skala nedtrappes mod de lavere huse i Rosengade. Rosengades fine små huse er

7 ændres til at de skal være med matteret eller uigennemsigtige ruder og at vinduerne ikke må kunne åbnes. Desuden at tagterrassens værn ikke må udføres i glas men i nagelfast og uigennemsigtigt materiale. Det foreslås også at ændre bebyggelsen i byggefelt 13 yderligere ved at rykke det yderligere mod syd, indskrænke tagterrasserne yderligere, ændre på udformning og arkitektur så det i skala og volumen vil passe bedre til H.C. Andersen kvarterets arkitektur og bygge færre m2. d) Beboerne ønsker at blive oplyst om klagemulighed, hvis de ikke får medhold i deres indsigelser. fra en anden tid. De krav, der stilles til nutidens bebyggelser, kan ikke indpasses helt i samme rammer. d) Når planerne er endeligt vedtaget, annonceres vedtagelsen på kommunens hjemmeside med klagevejledning over retlige forhold. Indsigere får ligeledes individuelle svar på deres indsigelse og henvisning til klagevejledningen. Odense Kommune beklager, at forløbet er oplevet som ubehageligt og usmidigt. Beboerne i Rosengade gør opmærksom på, at der er indgået aftaler med KPC om sikkerhedsforanstaltninger og erstatningsansvar, hvis der skulle ske skader på husene i forbindelse med opførelse af Odeon. Hvis der sker skader i perioden, hvor byggeriet i byggefelt 12 og 13 opføres, vil beboerne henvende sig til KPC. Det vides ikke, om KPC vil fremsætte regreskrav over for bygherren i byggefelt 12 og 13. Indsigelsen er ledsaget af bilag fra dialogen mellem beboerne i Rosengade, Projektsekretariatet for Thomas B. Thriges Gade og Odense Kommune. Afslutningsvis gøres opmærksom på, at planperioden er oplevet som meget ubehagelig og håndteringen af forløbet opleves som usmidigt. Desuden gøres opmærksom på, at selvom indsigelsen koncentrerer sig om Rosengade 11 og 13, kan tilsvarende forhold gøre sig gældende andre steder i gaden og kvarteret.