7. februar 2018 Referat af 1. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern

Transkript

1 7. februar 2018 Referat af 1. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner Sted: Harrild Hede Naturcenter Dato: 30. januar 2018 Varighed: 18: Referent: Ikast-Brande Kommune Tilstede Marianne Linnemann (Dansk Ornitologisk Forening), Ole Rønnow (Danmarks Jægerforbund), Karen-Louise Smidth (Naturvejlederforeningen i Danmark), Benny Pedersen (Friluftsrådet), Ulla Rasmussen (Landboforeningen Midtjylland), John Milther (Dansk Skovforening), Jørgen Krøjgaard (Herning-Ikast Landboforening), Lone Andersen (Familielandbruget VEST- Jylland), Tage Madsen (Danmarks Naturfredningsforening), Torben Thinggaard (Danmarks Sportsfiskerforbund), Helle Borum (Landbrug & Fødevarer), Karen Thingsgaard (Botanisk Forening), Niels Rasmussen (Ringkøbing- Skjern kommune), Jørgen Jørgensen (Viborg Kommune), Joan Hansen (Herning Kommune), Henrik Engedahl (Ikast-Brande Kommune), Anne Jul Kristensen (Ikast-Brande Kommune), Rasmus Dandanell Lundegaard (Ikast-Brande Kommune), Tina Mønster (Ikast-Brande Kommune). Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande Tlf.: Fax: timon@ikast-brande.dk Sagsbehandler: Tina Mønster Direkte telefon: Sags ID: 2017/21300 Fraværende Poul Uhrenholt Jensen (Bæredygtigt Landbrug), Anette Klausen (Familielandbruget MIDT-Jylland). 1. Velkomst og præsentation Henrik Engedahl, formand for Teknik- og Miljøudvalget, Ikast-Brande Kommune bød som ordstyrer velkommen og redegjorde for mødets formål. Mødets formål er primært at lære hinanden at kende og få afstemt forventninger til arbejdet i det lokale naturråd. Alle medlemmer af naturrådet præsenterede sig selv og redegjorde for, hvad de hver især kan bidrage med til naturrådets arbejde.

2 Henrik Engedahl redegjorde for observatørenes rolle og Ikast-Brande Kommunes sekretariatsfunktion. Herning, Viborg samt Ringkøbing-Skjern Kommune deltager med én observatør hver. Observatørerne samt deltagere fra Ikast-Brande Kommune præsenterede ligeledes sig selv. Anne Jul Kristensen, Ikast-Brande Kommune vil fungere som mødeleder på naturrådsmøderne. Henrik Engedahl fortalte, at det ikke er et krav, at naturrådet opnår enighed. Men jo større enighed, der er bag naturrådets udtalelser, desto større vægt vil arbejdet få. 2. Forventningsafstemning Medlemmerne blev bedt om at redegøre for deres forenings eller organisations hjertesager i forhold til naturrådets arbejde. Medlemmernes hjertersager er listet nedenfor i vilkårlig rækkefølge: Skabe mere natur og mere sammenhængende natur. Forbedre jagtmulighederne. Beskytte lodsejere mod 3-beskyttelsen. Fokusere på den natur, der er vigtig for friluftslivet. Mindske fragmentering af naturen. Øge biodiversiteten. Minimere restriktioner for landbrugserhvervet. Skabe bedre sammenhæng mellem ådalene og forbedre spredningsveje mellem ådalene. Øge den offentlige adgang til naturen. Pleje af eksisterende natur, specielt på offentlige arealer. Forskelligheden i medlemmernes interesser er tydelig, og der er repræsentation af såvel natur-, miljø- og friluftsintersser samt erhvervsinteresser i det lokale naturråd. Medlemmerne blev også bedt om at redegøre for deres umiddelbare forventninger til arbejdet i naturrådet, herunder deres forventninger til naturrådets opgave og resultaterne, som naturrådets arbejde skal føre til. Deres forventninger er listet nedenfor i vilkårlig rækkefølge: Rådgive kommunerne om udarbejdelse af principper og retningslinjer for udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Udarbejde forslag til konkret udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Sikre sammenhæng med nabokommunernes udpegning af eksisterende og potentiel natur på tværs af kommuneskel.

3 Udpege områder, hvor eksisterende naturområder kan udvides, så der skabes sammenhængende naturområder. Sikre at udpegning af områder ikke får negative konsekvenser for jordbrugserhvervene. Sikre at udpegning af områder får en naturforbedrende effekt. Udarbejde ens retning for udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort i de fire kommuner, så Grønt Danmarkskort er udpeget på samme grundlag. Øge plejeindsats på nuværende naturarealer. Udvikle ny natur, som ikke er omfattet af 3-beskyttelsen. Samle og sikre sammenhæng af sårbar natur over kommuneskel. Sikre at naturbenyttelse- og beskyttelse kan eksistere i respekt for hinanden. Kvalitetstjekke kommunernes nuværende udpegning af områder, som indgår i Grønt Danmarkskort. Inddrage berørte lodsejere rettidigt og 100 %. Prioritere værdigfulde naturområder i respekt for landbrugerhvervet. Anvende Brandmandens lov som prioritering (første prioritet er at bevare det uskadte, anden prioritet at reducere skaderne og derefter genoprette eller udvide), så man prioriterer de naturområder, hvor naturværdien er størst. Medlemmernes umiddelbare forventninger til naturrådets opgave strækker sig fra den mere strategiske tilgang, hvor der er fokus på principper og retningslinjer for udpegning af områder til Grønt Danmarkskort og til den mere konkrete tilgang, hvor fokus i højere grad er forslag til konkrete udpegninger af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Forskelligheden i medlemmernes interesser præger også tilgangen til naturrådets opgave. For nogle medlemmer er det vigtigste, at udpegning af områder til Grønt Danmarkskort skal være under størst mulig hensyn til landbrugserhvervene. For andre medlemmer er det vigtigste at skabe mere sammenhængende natur og dermed øge naturbeskyttelsen. Slutteligt er det vigtigste for nogle medlemmer at forene naturbenyttelse- og beskyttelsen i udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. 3. Introduktion til naturrådet og Grønt Danmarkskort Rasmus Dandanell Lundegaard, Teamleder for Naur & Vandløb, Ikast- Brande Kommune gav en kort introduktion til naturrådet og Grønt Danmarkskort, herunder redegjorde for status for Grønt Danmarkskort i de fire kommuner.

4 Grønt Danmarkskort Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk, som kommunerne i fællesskab skal udpege og skal omfatte både eksisterende og potentiel natur. For hver kommune skal følgende fire lag indgå i Grønt Danmarkskort 1) naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 2) Spredningsveje for dyr og planter, 3) potentielle naturområder og 4) potentielle spredningsveje for dyr og planter. Derudover skal kommunerne sikre sammenhæng med nabokommunernes udpegning af disse naturområder ligesom en brik i et puslespil skal passe sammen med nabobrikken. Naturrådet Naturrådets opgave er at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Hertil har naturrådet stor metodefrihed til at løse denne opgave. Naturrådet kan f.eks. vælge at arbejde strategisk, hvor der er fokus på principper og retningslinjer for udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort, eller naturrådet kan også vælge at bidrage med forslag til konkrete udpegninger, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det kan også være en kombination af disse tilgange. Naturrådet har en rådgivende funktion og har ingen myndighedsbeføjelser i forhold til udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Naturrådet skal afslutte arbejdet - og dermed sit bidrag til kommunernes udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort - senest 15. juli Status for Grønt Danmarkskort Status for Grønt Danmarkskort i de fire kommuner er følgende: Herning Kommune har ikke vedtaget Grønt Danmarkskort. Der er udviklet en overordnet grøn struktur for kommunen efter vedtagelse af en naturpolitik i Den overordnede grønne struktur indeholder lag med samme indhold som lagene i Grønne Danmarkskort og er vedtaget som en del af kommuneplanen Ændringen til et Grønt Danmarkskort forventes gennemført som et tillæg til kommuneplanen , med de ændringer, der måtte følge af den nu igangsatte proces. Ikast-Brande Kommune har vedtaget alle fire temaer, Særligt værdifulde naturområder, Spredningsveje for dyr og planter, Potentielle naturområder og Potentielle spredningsveje for dyr og planter, i kommuneplanen De to sidstnævnte temaer skal ændres ved kommuneplanstillæg i Ringkøbing-Skjern Kommune har i ét lag vedtaget alle fire temaer for Grønt Danmarkskort, herunder Særligt værdifulde naturområder, Sprednings-

5 veje for dyr og planter, Potentielle naturområder og Potentielle spredningsveje for dyr og planter, som del af kommuneplan Viborg Kommune har ikke vedtaget Grønt Danmarkskort. I Kommuneplan findes der en politisk godkendt retningslinje med et kort med naturområder og økologiske forbindelseslinjer og en tilhørende redegørelse. Kortet kommer til at danne grundlag for arbejdet med Grønt Danmarkskort. Desuden har forvaltningen planlagt en Grøn Struktur i forbindelse med et udkast til en Natur- og Parkplan. Natur- og Parkplanen og Grønne Struktur har endnu ikke været til politisk behandling. Grøn Struktur er tilstræbt koordineret med Kommuneplanen og vil blive tæt koordineret med Grønt Danmarkskort. Forventninger til naturrådets arbejde Der er knyttet en teknikergruppe til naturrådets arbejde, bestående af kommunale teknikere, herunder både plan- og naturmedarbejdere i de fire kommuner. Teknikergruppen er således på embedsmandsniveau og bidrager med fagligt indspil til naturrådets arbejde. Det er vigtigt for de fire kommuner, at der i naturrådets arbejde er fokus på god dialog og gode relationer. På den måde opnås størst mulig enighed i naturrådet. Kommunerne er meget forskellige natur- og kulturmæssigt, og der er stor geografisk forskel mellem kommunerne. Nogle kommuner har allerede vedtaget et Grønt Danmarkskort, eller dele af det, andre har ikke. Kommunerne har ikke anvendt samme principper i deres udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Et eksempel, der blev nævnt på mødet, er, hvorvidt fredskov er natur eller ej. På baggrund af kommunernes forskellighed er de fire kommuners indstilling til naturrådet, at fokus for naturrådets arbejde er udarbejdelse af principper for udpegning det såkaldte helikopterperspektiv. På den måde kan naturrådet sikre, at kommunerne anvender samme principper for udpegning af områder til Grønt Danmarkskort, og Grønt Danmarkskort vil bestå af de samme temaer. Naturrådet nåede ikke til enighed omkring, hvad fokus er for naturrådets arbejde. Størstedelen af medlemmerne kunne se et behov for klare retningslinjer for udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort i de fire kommuner. Flere medlemmer ville gerne spille ind med forslag til konkrete udpegninger, særligt ved kommuneskel, for at skabe bedre, sammenhængende natur på tværs af kommunegrænser. En overvejende del af naturrådet bemærkede, at det er en svær opgave, som naturrådet har, fordi opgaven er så åben, som den er.

6 4. Retningslinjer for arbejdet i naturrådet Forud for mødet havde Ikast-Brande Kommune rundsendt udkast til retningslinjer for arbejdet i det lokale naturråd for Herning, Ringkøbing- Skjern, Viborg og Ikast-Brande Kommuner. Retningslinjerne blev godkendt på mødet af naturrådet uden bemærkninger. 5. Planlægning af møder Baggrundviden Ikast-Brande Kommune skal sørge for, at naturrådet får stillet de oplysninger til rådighed, der er nødvendige for arbejdet. Ikast-Brande Kommune vil senest på næste møde give alle medlemmer af naturrådet den nødvendige baggrundsviden, så alle medlemmer har fælles udgangspunkt. Hertil har Ikast-Brande Kommune bl.a. også udarbejdet en ordliste, som forklarer relevante ord og begreber relevante for naturområdets arbejde. Ordlisten blev udleveret til naturrådet. Ordlisten vil blive redigeret efter behov og vil blive lagt på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside. Naturrådet efterspurgte udtræk fra Digitale Naturkort og vil bl.a. gerne se kommunernes nuværende udpegning af områder, der indgår i Grønt Danmarkskort. Naturrådet ønsker også at få oplyst kommunernes kriterier, som ligger til grund for udpegning af områder til Grønt Danmarkskort for hhv. Herning, Ringkøbing-Skjern, Viborg og Ikast-Brande Kommune. Naturrådet ønsker endvidere links til relevante hjemmesider. Slutteligt ønsker naturrådet at få oplyst, hvilke begrænsninger og muligheder, som udpegning af områder til Grønt Danmarkskort kan medføre. Naturrådet ønsker at modtage det efterspurgte materiale senest 1 uge inden næste møde. Flere medlemmer af naturrådet bemærkede, at det er svært at konkretisere, hvad man som medlem har brug for at vide, fordi naturrådets opgave er så åben, som den er. Afholdelse af møder For at sikre fremdrift i naturrådets arbejde og sikre, at naturrådet kommer så godt fra start som muligt, forslog Ikast-Brande Kommune, at det næste møde kan være et døgnmøde fra klokken 12 til klokken 12 dagen efter. Naturrådet var positiv indstillet over for forslaget, og Ikast-Brande Kommune vender snarest muligt tilbage til naturrådet omkring datoer for døgnmødet. Det blev også aftalt, at Ikast-Brande Kommune ligeledes og hurtigst muligt sender datoer og tidspunkter for de resterende møder frem til juni måned.

7 6. Eventuelt Ikast Brande Kommunes lægger ordliste, dagsordener og godkendte referater ud på hjemmesiden. Hvis medlemmer af naturrådet har spørgsmål er de altid velkommen til at kontakte Anne Jul Kristensen (tlf / ), Rasmus Dandanell Lundegaard (tlf ) eller Tina Mønster (tlf ). Vedlagt: Godkendte retningslinjer Ordliste Opdaterede kontaktoplysninger Links til de fire kommuneplaner: Herning: Ikast-Brande: Ringkøbing-Skjern: Viborg: