Sæt dagsordenen FLERE JOB TIL MENNESKER MED HANDICAP

Transkript

1 Sæt dagsordenen FLERE JOB TIL MENNESKER MED HANDICAP

2 Kolofon Produceret af Danske Handicaporganisationer Produktionsår 2015 Illustrationer: Tove Krebs Lange, Tekst: New Stories, Redaktion: Maja Roesen og Malene Eskildsen Layout: Jon Kabell ApS 2 Pjecen er udarbejdet i projekt Kickstart, som er et projekt, Danske Handicaporganisationer har gennemført på bevilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projekt Kickstart har til formål at understøtte nye alliancer og samskabelse mellem lokale aktører, herunder civilsamfundsorganisationer og -foreninger, virksomheder, socialøkonomiske virksomheder og Høje Taastrup Kommune for på den måde at kickstarte virksomhedernes modningsproces med at ansætte personer med handicap. I projektet har Danske Handicaporganisationer arbejdet sammen med konsulentvirksomheden New Stories om fokusgruppeinterviews, tilrettelæggelse og facilitering af møder og udarbejdelse af metodekatalog.

3 Sæt dagsordenen: Flere job til mennesker med handicap Skab lokalt fokus på at få borgere med handicap i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet I denne pjece kan man hente inspiration til at skabe lokale partnerskaber, som er en metode til at gå i dialog med sin kommune om hvordan man kan skabe konkrete indsatser og resultater for mennesker med handicap. I Høje Taastrup Kommune har man gode erfaringer med det lokale Partnerskab for job og vækst, der blev startet i foråret Lokalt partnerskab vil sikre 50 ekstra jobs til mennesker med handicap Gennem et visionært partnerskab mellem Danske Handicaporganisationer, Høje Taastrup Kommune og to socialøkonomiske virksomheder, frivillige organisationer og lokale virksomheder er det lykkes at sætte handicap og vækst på dagsordenen i Høje Taastrup Kommune. Partnerskabets fokus har været at skabe lokal vækst ved at skabe job til mennesker med handicap. Resultaterne taler for sig selv: I løbet af det første år er der alene i partnerskabets regi skabt omkring 25 nye job. Partnerskabet mødes ca. 4 gange om året, enten hos kommunen, hos virksomheder, handicaporganisationer eller frivillige organisationer. Imellem partnerskabsmøderne arbejdes der hårdt på at skabe nye job, lave nye alliancer og samarbejder, og få nye virksomheder med om bord. Partnerskabet har fået kommunen og virksomheder til at samarbejde mere smidigt om at skabe nye arbejdspladser. De gode relationer til lokale virksomheder, som er oparbejdet gennem partnerskabet, baner vejen for at få skabt t nye jobs til mennesker med handicap eller få tilpasset eksisterende job så de kan besættes af personer med handicap. På møderne i partnerskabet drøftes forskellige temaer og ikke mindst, hvordan kommune, virksomheder, handicaporganisationer og civilsamfundsorganisationer kan samarbejde bedre i arbejdet med at få flere mennesker med handicap ud på eller tættere på arbejdsmarkedet. Dialogen er konstruktiv, løsningsorienteret og ikke mindst ærlig. 3

4 Partnerskabets styrke er at det kan rumme de forskellige deltageres perspektiver og tilgange til partnerskabet. 4 Kommunen ønsker mere vækst og flere job. Virksomhederne får via samarbejdet mulighed for at få direkte hjælp til rekruttering. Der er også omdømme, medarbejdertilfredshed og medarbejderstolthed på spil for virksomhederne, ligesom de lærer, hvordan de bedst arbejder med medarbejdere med et handicap. Handicaporganisationerne får viden om handicap ud til en bredere kreds, bliver en tæt samarbejdspartner og bidrager direkte til at få flere personer med handicap i beskæftigelse. De frivillige organisationer og oplever, at de kan tilbyde rammer, mennesker med handicap kan trives og vokse i, før de måske kan klare et job på en arbejdsplads. Ledige og jobsøgende med handicap oplever et jobcenter, som kan yde en målrettet og kompetent hjælp til at finde job.

5 Ideer til konkrete jobskabende indsatser i et lokalt partnerskab Ethvert lokalt partnerskab vil være godt tjent med at udvikle ideer ved at spørge deltagerne. Her er en række eksempler på konkrete indsatser, et partnerskab kan gennemføre, når først et partnerskab er etableret. Formidling af udvalgte borger-cv er til virksomhederne i partnerskabet via mail. En mail med tre til fem gode, velskrevne og relevante CV er sendes til virksomhederne i partnerskabet, så de får mulighed for at rekruttere blandt dem. Nye tilgange i jobcenterets måde at samarbejde med virksomhederne på: Virksomhedskonsulenterne i jobcentret aflægger konkret besøg med fokus på at afdække hvilke behov virksomhederne har for arbejdskraft: Når en virksomhed melder i sig ind i partnerskabet, får de besøg af jobcenteret, som går i dialog med dem og helt konkret afsøger mulighederne for at ansætte mennesker med handicap. Frivillige mentorer I et samarbejde mellem jobcenter og de frivillige foreninger i Høje Taastrup Kommune etableres nu en frivillig erhvervsmentorordning, der skal være med til at understøtte mennesker med handicap i at indtræde på arbejdsmarkedet. Mentoren virker som en hjælper for både virksomheden og borgeren med handicap og kan være bindeled, hvis virksomheden fx har brug for at give information til borgeren, og er i tvivl om, hvordan det skal formidles til en borger med netop dét handicap. Jobdating Forberedelse og gennemførelse af jobsøgningsworkshop, hvor virksomheder og borgere med et handicap matches (Se beskrivelse side 15) Undervisning i kommunikation med virksomheder Arrangementer hvor de ledige borgere med handicap klædes på i forhold til at komme i job. Undervisning i CV og dialog om hvordan man kommunikerer med virksomheder Interviews med mulige deltagere i partnerskabet Afholdelse af fokusgruppeinterview ved partnerskabets start som en metode for udvikling af partnerskaber. Ved at afholde interviews med hver gruppe for sig (kommune, virksomheder, frivillig-organisationer og handicaporganisationer) kan der skabes et overblik over, hvor de hver især ser, at de selv kan bidrage. Desuden kan man afdække, hvad deres forhåbninger til deltagelse i et partnerskab er, hvilke interesser de har i det og hvordan de ønsker at kommunikation og møder skal foregå. Her viser det sig også, hvilken viden, de har og hvilken viden, de ikke har (men kunne ønske at have) om hinanden og hvad de ville ønske de andre vidste om dem. Ved at afholde sådanne fokusgruppeinterviews kan kommunikationen blive lettet, når partnerskabsmøderne afholdes, samtidig med, at møderne kan tilrettelægges på måder, så de er af maksimal interesse for alle. (I Høje Taastrup kommune har man også arbejdet med, at ikke alle nødvendigvis deltager på alle møder så emner kan også tilrettelægges, så de er mest interessante for én målgruppe.) Kan du bruge disse ideer til at arbejde videre med eller har du andre? 5

6 Det kan også ske i din kommune eller i dit lokalområde: Sæt fokus på at få borgere med handicap i arbejde. Måder at komme i gang på: Er der socialøkonomiske virksomheder? Kontakt dem og hør om det arbejde, de udfører. Er der virksomheder i din kommune eller i dit lokalområde, der ønsker at arbejde for at mennesker med handicap bliver ansat, og eller har konkret erfaring med ansætte mennesker med handicap? Er der frivillige organisationer og netværk der gerne vil fremme at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse? Eller, som kan hjælpe med at forberede mennesker med handicap til at komme i varig beskæftigelse? Kontakt din kommune og gå i dialog med relevante fagpersoner. Det kan være virksomhedskonsulenter i jobcentret eller jobcenterchef, direktører, ledere eller ansatte indenfor social- og beskæftigelsesområdet eller frivilligområdet. Er der politikere i kommunalbestyrelsen, der har mærkesager eller holdninger, som handler om at øge muligheden for at flere mennesker med handicap kommer i job? Møder og uformelle snakke om, hvad et lokalt partnerskab kan bidrage med Start i det små: Inviter en eller flere andre interesserede til et møde. Find ud af, hvordan I vil gribe det an og hvad I vil opnå. Partnerskabet i Høje Taastrup ville dette: Vi vil skabe nye alliancer mellem kommunen, virksomheder, civilsamfundet, kommunens forskellige netværk og handicaporganisationerne med det formål at indgå i partnerskab om at få personer med handicap tættere på arbejdsmarkedet Sæt jer konkrete mål: Hvis jeres indsats lykkes, hvad får I så skabt? Kan I på et år få skabt et antal møder mellem kommune, virksomheder og handicaporganisationer? Et bestemt antal job? Få et antal møder med politikere eller få det på kommunalbestyrelsens dagsorden? Få skrevet artikler i lokalpressen? Eller på andre måder få skabt øget opmærksomhed om at få mennesker med handicap i Job? 6

7 7

8 Sæt gerne konkrete mål, fx: Vi vil i samarbejde med kommune og virksomheder skabe x nye job til mennesker med handicap inden for det næste år Vi vil tage kontakt til kommunens virksomhedskonsulenter om at få skabt flere fleksjob eller andre job i de lokale virksomheder Vi vil gennem DH s lokalafdelinger hjælpe kommunen med at finde kandidater til ledige stillinger Vi vil holde x møder for sammen med kommunen at udbrede viden om støtte- og kompensationsordninger til de lokale virksomheder Vi vil skabe et netværk, der har fokus på at flere personer med handicap kommer i job. Det handler det om at samle virksomheder, der kan udveksle erfaringer og inspirere andre til at gøre en indsats. Vi vil få emnet sat på dagsordenen lokalt og få x læserbreve og artikler i lokalpressen Vi vil starte en facebookgruppe med formålet at skabe flere stillinger til mennesker med handicap I kan finde eksempler på partnerskabsgrundlag og tilslutningsaftaler til medlemmer på Invitation til et møde om partnerskab (eksempel) Skal vi tage initiativ til et mere rummeligt lokalt arbejdsmarked? Og har du lyst til at gøre en indsats for det? Har du lyst til at tage initiativ til at flere mennesker med handicap kommer i job eller får mulighed for at deltage i frivillige fællesskaber som et skridt på vejen? Er du medlem af en frivillig forening, er du ansat i en virksomhed, har du din egen virksomhed eller har du selv eller kender du nogen med et handicap? Kom til en kop kaffe og lad os se, om vi sammen kan gøre en forskel. 8

9 Involver kommunen Involver kommunen. Kommunen er i forvejen i kontakt med lokale virksomheder og har desuden interesse i, at borgere i kommunen kommer ud af ledighed og i beskæftigelse. Erfaringer viser, at vejen til at få kommunen til at gå aktivt ind i arbejdet med at få flere mennesker med handicap i job, går gennem virksomhederne. At få ansat mennesker med handicap, måske i første omgang via praktik, flexjob eller løntilskud, skaber vækst i virksomheder, Vækst i virksomheder betyder vækst i kommunen. Det, der ofte holder virksomhederne tilbage, er de mange ordninger og de mange blanketter, som skal findes og udfyldes. I flere og flere kommuner er der en opmærksomhed på, at virksomhederne skal have lettet de administrative arbejdsgange ved at job- eller virksomhedskonsulenterne tager sig af papirarbejdet eller ved at virksomheden får én indgang til kommunen, som derefter kan informere om den rette ordning eller bistå med udfyldelse af den rette blanket. Når virksomhederne presser på for at få mere gennemskuelige ordninger, kommer der fokus på sagen. Hvordan inddrager man de lokale virksomheder? Find virksomheder i lokalområdet, der allerede har folk i flexjob eller i virksomhedspraktik. Kontakt socialøkonomiske virksomheder eller andre organisationer, der arbejder for at få mennesker, der ikke kan arbejde fuld tid, integreret på arbejdsmarkedet. Find liste over sådanne virksomheder fordelt på landsdele her: dk/eksempler-paa-se.html, eller søg på nettet efter sociale entreprenører. Mange af disse sociale entreprenører ved noget om, hvilke virksomheder der allerede har mennesker, der ikke kan være fuldtids på arbejdsmarkedet, ansat. Kontakt evt. kommunen for at finde ud af, hvem der allerede har folk i praktik, flexjob eller løntilskud Få lokale virksomheder til at fortælle om, hvad de allerede gør og inviter andre lokale virksomheder til at høre om mulighederne om vækst via de kompetencer og kvaliteter, der via jobordninger som flexjob, virksomhedspraktik og løntilskud kan komme virksomhederne til gode. Kontakt evt uddannelsessteder for mennesker med handicap (Vejen til at skabe varige job for mennesker med handicap går ofte via de private virksomheder i lokalområdet. Virksomheder vil gerne videndele med andre virksomheder. Så når I holder et møde om dette, sørg da for, at der dels er virksomheder, der deler deres viden og erfaringer med at beskæftige mennesker med handicap og samarbejde med kommunen om det, og sørg for, at der er tid til, at virksomhederne kan tale uformelt sammen og lære hinanden at kende. 9

10 Forslag til forløb af et møde Som initiativtager byder du/i velkommen Dagsorden kan være som følger: Præsentationsrunde (du indleder selv med at præsentere dig, fortæller hvorfor du/i har taget initiativ til mødet og hvorfor du selv har lyst til at arbejde med emnet). Derpå fortæller de fremmødte efter tur, hvad de hedder, hvor de kommer fra, og hvorfor de har valgt at bruge tid på det. Drøft, hvilke mål jeres partnerskab kan samles om. Derpå genererer I ideer til, hvordan I får flere med: Lad alle ideer komme frem, skriv dem op og vælg derpå, hvilke I vil arbejde videre med. Er I mange, kan forskellige grupper sideløbende arbejde på forskellige ideer, er I få, taler I om, hvordan I kan tage næste skridt, der får flere i tale, hvordan I kan bruge jeres netværk og hvad I kunne drømme om i lokalområdet. Vælg et par personer, der vil forpligte sig på at være tovholdere fremover og vil organisere næste møde (se ideer til dagsordner nedenfor) Derpå aftaler I hvornår I ses igen. Når I har holdt et møde og udviklet ideer, så kan I sideløbende arbejde med flere måder at komme videre på. I kan hver især informere i jeres eget netværk og høre jeres bekendte, om nogen af dem har lyst til at bakke op om initiativet eller de kender andre, der gør I kan opsøge lokalpolitikere I kan skrive en artikel til lokalpressen om problemstillingen og høre, om nogen vil være med til at arbejde for sagen I kan indkalde til et møde, hvor I har inviteret borgere, virksomheder, frivillige organisationer og gerne lokalpolitikere og en repræsentant fra kommunen. I kan indkalde via sociale medier og via jeres netværk og via lokalpressen 10

11 Hvem i virksomhederne skal kontaktes? I små virksomheder kontakt virksomhedsejeren. Se om I kan inddrage lokale erhvervsnetværk og få emnet på dagsordenen, fx Rotary, Lions, OddFellow eller lokale virksomhedsklubber. Hvis en af deres medlemmer har gode erfaringer med at ansætte folk i praktik, flexjob eller løntilskud, så hør om ikke medlemmet vil fortælle om det på et møde i erhvervsklubben, evt sammen med en fra kommunen, der kan sige noget om de ordninger, der findes. I større virksomheder kontakt personale- eller HR-chefen. Ofte er virksomheder ikke opmærksomme på de muligheder der findes. Hvis I kan kombinere kontakten til HR-afdelingen med at henvise til lokale virksomheder, der allerede har mennesker med handicap ansat, er det et ekstra plus. Så kan virksomheden kontakte den virksomhed, der allerede har erfaringer, og høre om de muligheder for vækst, det giver. HR-chefer og HR-konsulenter er ofte også i forskellige netværk. Måske kan I få lejlighed til (evt. sammen med en jobcentermedarbejder) at holde et kort oplæg i sådant netværk. Inviter virksomhederne til at indgå i et lokalt partnerskab. Erfaringen viser, at virksomheder oplever, at deres vækstmuligheder øges ved at indgå i sådanne partnerskaber. Ofte har de dér mulighed for at videndele om andre ting end det, partnerskabet handler om. Det skaber øget vækst. Meget ofte kan virksomheder også berette om, at det at indgå i partnerskaber kan øge deres vækstmuligheder. Involvering af frivillige organisationer Arbejdet i frivillige organisationer kan hjælpe til at borgere, der ønsker en tilknytning til arbejdsmarkedet, lærer hvad det vil sige at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er brug for ens bidrag. Ofte oplever de frivillige organisationer, at brugere vokser ved at være en del af et sådant fællesskab, og de går af og til fra at være brugere, der kommer for at være på stedet, til at være frivillige, der enten formelt eller uformelt bidrager til stedets drift, til at hjælpe nye brugere til rette osv. Frivillige kan også være med til at komme med input til, hvordan man kan få flere mennesker med handicap i job. Frivillige har tit store netværk. 11

12 Involvering af handicaporganisationer Handicaporganisationer kan tilbyde virksomheder, kommunen og frivillige foreninger viden om forskellige typer handicap. Virksomheder er ofte usikre på, om der er særlige måder, man kommunikerer eller samarbejder på, når der er tale om mennesker med handicap. Her kan handicaporganisationerne hjælpe med til at udrydde fordomme og øge virksomheders og frivillige organisationers kendskab til handicap og sætte fokus på, hvad der skal til for at kommunikation og samarbejde skal lykkes. Ofte er det minimale hensyn, der skal tages. Handicaporganisationer kan desuden bidrage med at bygge bro mellem virksomheder og mennesker med handicap. Både ved at finde mulige kandidater til flexjob, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob og ved i konkrete tilfælde at kunne vejlede både virksomheden og mennesker med handicap i samarbejdet. Flere handicaporganisationer har rådgivere uddannet til at hjælpe og støtte mennesker med handicap og kan også sammen med jobcentermedarbejdere bistå både virksomhed og ansatte med handicap med forskellige spørgsmål undervejs Involvering af borgere med et handicap Det kan være nyttigt at involvere borgere med et handicap i arbejdet. Enten borgere med et handicap, der er i ordinær beskæftigelse, virksomhedspraktik eller flexjob, som sammen med deres arbejdsgiver kan fortælle, hvad de hver især får ud af det og hvilke erfaringer de har med kommunikation og samarbejde. Eller borgere med et handicap, der ønsker at komme i beskæftigelse. Involvering af socialøkonomiske virksomheder Hvis der findes socialøkonomiske virksomheder i jeres lokalområde, kan de bidrage med viden om deres eget arbejde. Mange socialøkonomiske virksomheder arbejder enten med uddannelse til mennesker med handicap, som skal bringe dem i beskæftigelse eller beskæftiger selv medarbejdere med handicap. De har typisk stor viden om, hvordan man tilrettelægger forløb for både medarbejdere med handicap og hvordan man kommunikerer med arbejdsgivere, der kan tænkes at ansætte medarbejdere med handicap. Ildsjæle gør en forskel Erfaringer fra projekt Kickstart i Høje Taastrup viser, at sådanne nye projekter drives frem af ildsjæle, som de fleste steder bliver drivkraften bag projekterne. Kan du identificere ildsjæle i dit netværk på dine kaffemøder eller er du selv en, kan det føre til at jeres initiativ kommer til at gøre en stor forskel. 12

13 Hvordan kommer I godt i gang med møder og partnerskaber Når I har fået etableret kontakt til forskellige, der kan have lyst til og interesse for at bakke op om at sætte en dagsorden om at få flere borgere med handicap i beskæftigelse, kan I igen følge forskellige modeller. Tilrettelæggelse af møder - for at sætte emnet på dagsordenen - for at finde medlemmer til lokale partnerskaber På et møde, der varer to timer, er der typisk plads til to indlæg Det kan være en fordel at arrangere møderne tematisk. Eksempler på temaer kan være Hvordan er det at være kollega til et mennesker med handicap Hvordan skabes der vækst i virksomhederne gennem ansættelse af mennesker med handicap Hvad skal der til for at mennesker med handicap fastholdes i beskæftigelse Oplægsholderne kan enten være en handicaporganisation, der fortæller om specifikke handicap, en virksomhed, der har ansatte, der ikke kan arbejde i ordinær beskæftigelse (eller som kan, trods et handicap), en frivillig organisation, der skaber rammer for, at mennesker med handicap kan komme i et fællesskab, enten som brugere eller frivillige. Eller kommunens jobcenter eller en embedsmand eller politiker, der vil fortælle om kommunens praksis på området og de erfaringer kommunens jobcenter har med at samarbejde med virksomheder om job til mennesker med handicap. I Partnerskabet i Høje Taastrup har der fx været fokus på jobcenterets samspil med virksomheder i kommunen. Andre møder har handlet om, hvordan man håndterer mennesker med psykiske lidelser på arbejdspladsen. Der har til hvert møde også været afsat tid til gruppedrøftelser, hvor deltagerne har kunnet drøfte relevante problemstillinger, lære hinanden at kende og udveksle erfaringer. 13

14 Typisk vil virksomheder og frivillige organisationer, der er med i partnerskabet, gerne lægge lokaler til sådanne møder. Dagsorden til et møde (eksempel) Velkomst Præsentation (alle siger hvem de er, hvor de kommer fra, hvorfor de har valgt at komme) Oplæg (der vil typisk være plads til 1, max 2 oplæg på et møde). Det er en god ide at lade oplægget vare måske 30 minutter, derefter lade deltagerne tale om deres indtryk og spørgsmål ved bordene i ca minutter, og derpå åbne for dialog mellem bordene og oplægsholderne sammenlagt ca. 1 time til oplæg og debat. (eksempel 1) Hvilke behov har en person med synshandicap/adhd/diabetes/muskelsvind/ Aspberger osv v/ lokalforeningsrepræsentant for organisation under Danske Handicaporganisationer (eksempel 2) Hvordan har en lokal virksomhed haft glæde af at ansætte mennesker med handicap v/lokal virksomhedsejer eller HR i større virksomhed. Virksomheden/HR fortæller om konkrete forløb, fordele og udfordringer for virksomheden (eksempel 3) Hvordan arbejder kommunens jobcenter sammen med virksomheder om at skabe job til mennesker med handicap? Hvad ønsker kommunen af virksomhederne? Hvordan kan kommunen have gavn af civilsamfundsorganisationer, der kan støtte op om at personer med handicap bliver jobparate? v/ repræsentant for jobcenter (eksempel 4) Hvordan kan civilsamfundsorganisationer skabe rammer for brugere og frivillige som en forberedelse til at komme på arbejdsmarkedet? v/ frivillig eller leder af civilsamfundsorganisation, fx frivillighedscenter, café eller lignende (eksempel 5) Hvordan skabes vækst i virksomhederne, igennem ansættelse af mennesker med handicap 14

15 15

16 Job-dating gavner virksomheder og jobsøgende med handicap Der kan afholdes en jobmesse, hvor virksomheder, der kunne tænke sig at ansætte en medarbejder med et handicap, matches med borgere, der kunne tænke sig at komme i beskæftigelse, selvom de ikke kan arbejde på fuld tid. På den måde bliver der en mulighed for, at virksomheder og jobsøgere med et handicap kan se hinanden an og såfremt der er tale om et match, som begge parter ønsker at gå videre med, kan kommunens virksomhedskonsulenter eller jobcenter bistå med hjælp til papirarbejdet. Jobdating (eksempel) Jobdating: En jobdating er en slags messe, hvor jobsøgende og virksomheder mødes. På en messe er der typisk er nogle oplæg og debatter, samtidig med, at der skabes forbindelse mellem jobsøgende personer med handicap og virksomheder, der måske har eller kan skabe en jobåbning. En jobmesse kan fx afholdes af en lokal DH-afdeling i samarbejde med kommunen og lokale ildsjæle. På en jobmesse kan der fx være oplæg og workshops (fx med nogle af samme temaer, som er nævnt ovenfor i forbindelse med afholdelse af møder). Disse oplæg foregår sideløbende med, at virksomheder, der har eller vil skabe jobåbninger, har mulighed for at møde jobsøgende personer med handicap, der kunne passe til de pågældende jobåbninger. På den måde kan både virksomheder og jobsøgende møde op og snuse til emnet og deltage i oplæggene, og de virksomheder og jobsøgende, der er interesseret i konkrete møder, kan mødes i enrum. Vigtigst er, at der gives mulighed for dating mellem virksomheder, der har jobåbninger og jobsøgende med handicap. På den måde kan virksomhed og jobsøger mødes uforpligtende, tale om det konkrete eller mulige job og se hinanden an. Når der skabes relationer, ser man på det enkelte menneske og kan høre om kvalifikationer, kompetencer og personlighed, fremfor blot at se vedkommendes handicap. Man kan tale konkret om, hvad jobsøgeren kan bidrage med og hvor mange timer, personen kan arbejde. Konkret erfaring hermed: DH og Høje Taastrup Kommune www. htk.dk/jobogvaekst 16

17 Det gavner samfundet 16,9 pct. i den arbejdsdygtige alder svarer, at de har et handicap. Af dem er knap halvdelen (42,6 pct.) i beskæftigelse. Af befolkningen uden handicap er tre fjerdedele (76,5 pct.) i beskæftigelse (Kilde SFI) Danmark har Europas fjerdestørste forskel i beskæftigelsesraten for personer med og uden handicap (Kilde: Eurostat) Den samfundsøkonomiske gevinst af gradvist at få flyttet 1 procentpoint af målgruppen fra førtidspension til fleksjob er stor: 3,3 milliarder kr. Ved at få flyttet 1 procentpoint af målgruppen til ordinær beskæftigelse er gevinsten kr. 10,1 milliarder. Ved at få flyttet 1 procentpoint af målgruppen til ordinær beskæftigelse er råderummet ca. kr årligt pr. person (kilde Cowi, Det centrale Handicapråd) Fordomme er en udbredt årsag til det både blandt virksomhedsejere og kolleger. De færreste tror, at en person med et handicap (eksempelvis døvhed, kørestol, eller adhd), selv med hjælp og oplæring, vil kunne udføre en given opgave på lige fod med personer uden handicap. (Kilde: Det centrale Handicapråd) Det gavner virksomhederne Partnerskabet har inspireret en række virksomheder til at ansætte medarbejdere med et handicap og derved skabe vækst i virksomheden og gjort det muligt for virksomheder, der allerede havde medarbejdere med et handicap at dele viden med andre om det. Der er skabt nye job og job til mennesker med handicap er sat på dagsordenen i kommunen. Det har været superpositivt Det har været helt fantastisk for os Vi har forskellige mennesker med handicap ansat. En chauffør med stort kørekort, der er benamputeret. En udviklingshæmmet, der er vores maskot og glade dreng og som hjælper med forefaldende arbejde. Vi har en, der har brækket ryggen og en, der har haft en hjerneblødning og ikke kan overkomme så meget. Vi har en 4-5 stykker ud af 15. Det skal være en win-win for virksomheden og den ansatte, og det er det også. Men når man starter på sådan et projekt er det også en investering fra virksomhedens side. Og heldigvis får man så meget af det, man giver, igen. Vi har bl.a. en IT-kyndig i flexjob. Og siden han er kommet, er der styr på hjemmeside, søgeord og googleoptimering. Det har været helt fantastisk for os. Ryan, ejer af Sluk Tørsten, øl og sodavandsdepot 17

18 Det gavner frivillige organisationer Vi håber at kunne få lov at være en vigtig aktør i det at få folk arbejdsparate. Mulighederne er begrænsede, fordi lediges og kontanthjælpsmodtageres mulighed for at lave frivilligt arbejde er meget begrænset, hvis de skal beholde deres ydelser. Vi kan ikke få lov at gøre så meget som vi gerne vil og som vi kan gøre, hvis vi får lov. Vi vil gerne være en aktør vi vil være en brobygger mellem arbejdsløshed og arbejdsmarked. Desirée, leder af Café Paraplyen, Taastrup Det gavner den enkelte borger med handicap På et tidspunkt slår det mig: Nu har jeg et godt selvværd! Det giver livskvalitet, læring i at være sammen med andre Jeg håber på at komme til at bruge mine kompetencer 18

19 19

20 ADHD Foreningen, Astma-Allergi Danmark, Cystisk Fibrose Foreningen, Danmarks Bløderforening, Danmarks Lungeforening, Danmarks Psoriasis Forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede (DLHM), Danske Døves Landsforbund, Diabetesforeningen, Foreningen Danske DøvBlinde, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Høreforeningen, Landsforeningen Autisme, Landsforeningen LEV, Landsforeningen SIND, LungePatient.dk, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Spastikerforeningen, Scleroseforeningen, Stammeforeningen i Danmark (FSD), Stomiforeningen COPA 20 Blekinge Boulevard Taastrup dh@handicap.dk Telefon: