Kvalitet og dokumentation 83a Rehabilitering ERGO 15

Transkript

1 Kvalitet og dokumentation 83a Rehabilitering ERGO 15 BIRGIT TE GRØNNEGÅRD JEPSEN ERGOTERAPEUT MR

2 Program Dokumentation? Samarbejdet med borgeren? Rudersdal model - i flere versioner? 83a krav? Effekt? Omkostningseffektivitet? Indsatsen?

3 Dokumentation Kommunikation Effekt Evidens Indsats Strategi

4 Rudersdal Kommune Indbyggere ( ) > 2000 hjemmehjælpsmodtagere 8 kommunale hjemmeplejedistrikter 12 private leverandører + 46 % flere ældre over 80 år de næste 12 år

5 Rudersdal version I Terapeutmodellen 2 Ergoterapeuter & 2 Fysioterapeuter Erstatte enkelt indsatser hjemmepleje Praksisbeskrivelse Casebeskrivelser EQ5D Livskvalitet Selvhjulpenhed, Fælles sprog II Skinvisitation Tids opgørelse

6 Rudersdal version II Tovholdermodellen Tværfaglig model Tværfagligt undervisningsforløb Social- og sundhedspersonale Ressourcepersoner 5 ergoterapeuter tilknyttet distrikter, ansat i myndighedsområdet Netværksmøder Implementering af COPM / Klinisk retningslinje Langtidseffekt

7 Rudersdal version III a Systematisk indsats Virksomhedsplan - Rehabilitering Plejebolig og hjemmepleje Systematisk indsats Tværfaglig instruks Praksisvejledning Rehabiliteringskonsulent Procesfacilitering

8 83A Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være Individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den Kvalitet og dokumentation 83a enkelte modtager af forløbet. Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter 83, jf. 83, stk. 6.«INDSATS? HELHEDSORIENTERING? TVÆRFAGLIG KOORDINERING? MÅLSÆTNING I SAMARBEJDE MED BORGER EFFEKT PÅ FUNKTIONSEVNE? COST EFFECTIVENESS?

9 Dokumentation og kvalitet Den ergoterapeutiske indsats Kommunikation At genvinde fodfæste Sigurd 87 år: Udskrives fra hospitalet. Efter 14 dages sengeleje og infektion er han svimmel, udmattet og har svigtende balance. Indsats. I starten er Sigurd ikke særligt tilfreds, kan ikke forstå at terapeuten ikke bare hjælper ham med at komme i tøjet og blive vasket, når han nu er så træt. Gradvist overtager Sigurd igen flere og flere af opgaverne igen omkring sin personlige hygiejne. Resultat. Sigurd er ved visitationsbesøget efter 14 dage selvhjulpen. Går rundt med rollator og klarer sin personlige hygiejne uden hjælp og henvises til et ambulant træningsforløb for at komme helt til kræfter. Borger søger om hjælp 1. gang Borger udskrives fra hospital Borger udskrives fra genoptræning Visitation Besøg Fælles Sprog II Koordinerende Sygeplejerske Forvisitation Udskrivnings møde med visitator og rehab. terapeut Første Besøg Samtale Info Borger og terapeut afprøver aktivitet, der er søgt om hjælp til. Dialog om mulige løsninger Aftaler videre forløb Forløb i Aktiv hver dag Rehabilitering i hverdagen Træning i aktiviteten Afprøvning af anden arbejdsteknik arbejdsstiling bevægemønster Afprøvning af hjælpemidler Vurdering og rådgivning i fht hensigtsmæssig boligindretning Praktisk samarbejde med hjælpere Hjemmepleje Dagligt / weekends Vurdering og vejledning mhp generel forebyggelse af funktionstab og selvtræning Sidste besøg Sidste træning Administrativ vurder-ing ud fra terapeut status Vurdering af udviklingspotentiale Borger beskriver aktuelle problem udfylder spørgeskema Borger og terapeut vurderer træningsudbytte Udfylder spørgeskema Vurderer behov fremover Anbefaler andre kontakter Evt aftale opfølgning sbesøg Visita tion Politisk fremlæggelse Virksomhedsplan Evidens Presse Undervisning Information Seniorråd V i s i t a t i o n Casebeskrivelser Video Pjecer Fotos Illustrationer

10 Dokumentation og kvalitet Den ergoterapeutiske indsats Dokumentation Journal EOJ Status skabeloner Praksisbeskrivelse - ET arbejdsprocesmodel Standardisering best practice/ evidens Håndholdt statistik Excel.. i mangel af bedre!

11 Dokumentation og kvalitet Den ergoterapeutiske indsats redskaber? En standard til en individuel og konkret vurdering? Fra 1 besøg til 40 træningsseancer Målgruppe med vidt forskellige ressourcer/ behov Udbytte? Effekt praksisvalidering, processtøtte? En vifte af mulige redskaber? COPM GAS AMPS Barthel Index A-ONE EQ5D SF - 36 ADL - taxonomi. ADL-Q, ADL-I Fælles sprog II Samtalen Sundhedspædagogikken Aktivitetsanalysen

12 Dokumentation og kvalitet Helhedsorientering Tværfaglighed Funktionsniveauer 0 1 Ingen/ubetydelige begrænsninger Borgeren er selvstændig og har ikke behov for Lette personassistance for at udføre aktiviteten. 2 Begrænsninger Borgen er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Moderate begrænsninger Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. 3 4 Svære Totale begrænsninger begrænsninger Borgeren deltager Borgen er ude af og kan under stand til at udføre forudsætning af aktiviteten og har omfattende brug for personassistance fuldstændig udføre personassistance aktiviteten. 83a Forløbsdiagram Tværfaglig rehabiliteringsplan Problem Mål Handling Opfølgning Borgers mål på langt sigt Borger Status mål Borgers mål på kort sigt Planlagt opfølgningsdato Pårørende Sygeplejerske Social- og sundheds hjælper /assistent Ergoterapeut Status Handlinger Konklusion

13 Dokumentation og kvalitet Borgersamarbejde og målsætning COPM Identifikation af aktivitetsproblematikker Kontrakt om fælles mål = Handleplan SMART mål

14 Dokumentation og kvalitet Borgersamarbejde og målsætning - Rapport 2014

15 Dokumentation og kvalitet Effekt Målt på selvhjulpenhed FSII Selvhjulpenhed sammenligning over år Henviste S % Henviste S % Henviste S % Henviste S % Henviste S % Antal indsatser 546 indsatser 620 indsatser 794 indsatser 607 indsatser 532 indsatser Antal borgere 378 borgere 386 borgere 359 borgere 368 borgere 381 borgere Daglig personlig pleje % % % % % Bad % % % % % Kompressionsstrømper % % % % % Rengøring % % % % % Tøjvask % % % % % Indkøb % % % % % Måltid % % % % I selvhjulpenhedsraten er borgere, der fravælger indsats og klarer sig uden hjælp inkluderet

16 Dokumentation og kvalitet Langtidseffekt

17 Dokumentation og kvalitet Cost effectiveness Rapport 2014 SOSUudvalget Indsatsområde Timer Timepris Antal uger Pris/uge leveret Total Personlig pleje 6388 kr 362 kr Bad 3464 kr 362 kr Kompressionsstrømper 6949 kr 362 kr Tøjvask 613 kr 272 kr Rengøring 2497 kr 272 kr Indkøb (tid) 192 kr 272 kr Intervare (ordning) kr kr 105 kr I alt bruttobesparelse kr Driftsudgifter løn, transport, kursus kr I alt netto besparelse kr Total Timereduktion og besparelse i timer for visiterede borgere efter Aktiv hver dag, beregnet på CPR niveau og længde af selvhjulpenhedsperiode over 2 år.

18 Dokumentation og kvalitet Tendens. evidens? I samarbejde med Hjernaa. L, Langberg H.

19 Livskvalitet tilfredshed med indsatsen? EQ5D Generisk livskvalitet Prædiktion for selvhjulpenhed? HI < HI HI HI HI I alt Gns Antal forløb Andel selvhjulpne 33 % 43 % 47 % 51 % 74 % 41 % EQ5D Før/efter måling 80 % = Status Quo/ forbedring! Rapport 2011 Gennemsnit, middel N= 129 Handicap Index Start 0,650 (0,012-1,000) HandicapInde x Slut 0,691 (0, ) Ændring 0,041= 4 % (-0,266-0,504) Andel som oplever forbedring > 0, % 20 % Andel som oplever forværring <0 Rudersdal Kommune. Aktiv hver dag. Rapport 2011 Kora rapport 2015

20 ERGO mulighed for at sætte Ergoterapeuter er centrale aktører på ældreområdet i at: Sætte aktivitets- og deltagelsesperspektivet på den tværfaglige og politisk agenda Vægte det ligeværdige borgersamarbejde Omsætte rehabiliteringsparadigmet til daglig praksis

21 ERGO 83a krav til ergoterapeuter Høj faglig kvalitet i og bevidsthed om kerneopgaven som ergoterapeut Ergoterapeuter med bred generalistviden, sundhedspædagogik, tværfagligt samarbejde Tværfaglighed = Monofaglige kompetencer / Relationel koordinering Indspark med faglighed i den økonomiske agenda

22 GOD ARBEJDSLYST Dokumentation og kvalitet

23 Referencer Center for kliniske retningslinjer: Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen. Hansen EB: Ældres deltagelse i hverdagsrehabilitering muligheder og udfordringer. KORA Hansen EB, Eskelinen L, Rahbæk MØ, Helles JN: Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering. KORA.2015LevackWMM, Taylor K, SiegertR, Dean S. Is goal planning in rehabilitation effective? A systematic review. ClinRehab 2006; 20: Jepsen BG, Nielsen TL: Ergoterapeutske ADL-indsatser i eget hjem. I Almindelig daglig levevis ADL. i Währens E( Red) Munksgaard Lewin G, Miguel KDS, KnuimanM, Alan J, BoldyD, Hendrie D, VandermeylenS. A randomisedcontrolled trial of the Home Independence Program, an Australian restorative home-care programmefor older adults.healthand Social Care in the Community 2013; 21(1), Parsons J, Rouse P, Robinson EM, Sheridan N, Connolly M. Goal setting as a feature of homecare services for older people: does it make a difference? Age and Ageing 2012; 41: Scobbie L, Dixon D, Wyke S. Goal setting and action planning in the rehabilitation setting: development of a theoretically informed practice framework. Clin Rehab 2011; 25: Sloth-Egholm A: Giver borgerens bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Master i offentlig ledelse. Aarhus universitet, Institut for Statskundskab 2011 Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet.2013 Socialstyrelsen: Evidens for effekten af rehabilitering af ældre med nedsat funktionsevne.udarbejdet af Københavns Universitet, Implement, KORA og Socialstyrelsen. Juli 2013 Tinetti ME, Baker D, Gallo WT, Nanda A, Charpentier P, O'Leary J. Evaluation of restorative care vs usual care for older adults receiving an acute episode of home care. JAMA Apr 24;287(16): Tinetti ME, Charpentier P, Gottschalk M, Baker DI. Effect of a restorative model of posthospital home care on hospital readmissions.j Am Geriatr Soc Aug;60(8): Tonnesen M, Sørensen J, Henriksen K: Grib hverdagen. Slutevaluering Hverdagsrehabilitering. Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune 2012 Thuesen 2013: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienteret rehabilitering. PH.D afhandling RUC. Tuntland H.NE: Hverdagsrehabilitering. Gyldendal. Norsk Forlag Wind T. Målsætning og tidsafgrænsning. I Hjortbak BH, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H: Udfordringer til rehabilitering I Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark 2011 Winket A, Langberg H., Wæhrens EE: Reablement in a community setting. Disabil Rehabil. 2015;37(15):

24 Kontakt Birgitte Grønnegård Jepsen E mail BJEP@Rudersdal.dk Tlf: Mobil