Higgs Hunting. Separation af Simulerede Data i Søgen efter Higgs-bosonen. Førsteårsprojekt i fysik ved Niels Bohr Instituttet i København.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Higgs Hunting. Separation af Simulerede Data i Søgen efter Higgs-bosonen. Førsteårsprojekt i fysik ved Niels Bohr Instituttet i København."

Transkript

1 Separation af Simulerede Data i Søgen efter Higgs-bosonen Jerôme Baltzersen, Morten Hornbech, Mona Kildetoft og Kim Petersen Førsteårsprojekt i fysik ved Niels Bohr Instituttet i København. 6. februar marts, 2006

2 Forord Denne opgave er skrevet af 1. års studerende på fysik med en matematisk baggrund til andre 1. års stunderende på fysik, og det antages derfor kun, at læseren har kendskab til fysik på det niveau, som er opnået efter tre blokke på fysik. Af og til benyttes statistiske metoder, som fysikstuderende på 1. år ikke stifter bekendtskab med, men disse er forsøgt udførligt beskrevet, og man vil i referencerne kunne finde hjælp til videre forståelse. Vi har valgt at skrive om Higgs-bosonen, da det er en boson, som der stadig arbejdes på at opdage, og dermed giver projektet en realistisk opfattelse af forskning i fysik. Vi valgte at indsnævre projektet til at finde Higgs-bosonen med størst mulig signifikans, da vi mener, at det er her vores matematiske baggrund kommer mest til sin ret. Desuden ville projektet uden indsnævring simpelthen blive for omfattende. I arbejdet med en hvilken som helst større opgave er det naturligt, at der opstår småproblemer løbende. Især i projekter, hvori programmering udgør en væsentlig del af arbejdet, vil der ofte opstå fejl i ens kode. Idet vi har fået udleveret Fortran- og PAW-koden, manglede vi af og til den fulde forståelse for deres virkemåde, hvilket langsommeliggjorde fejlretningen af disse. Der er ingen tvivl om, at projektet kræver forståelse for programmering og/eller en vis potion stædighed. I vores arbejde med projektet er vi naturligvis også stødt på forståelsesmæssige problemer. Både disse og fejlene i koden vil dog være helt individuelle og til en vis grad sikkert også tilfældige fra gruppe til gruppe. Vi ønsker ydermere at takke Troels C. Petersen for tålmodig og kompetent vejledning igennem hele projektet. Med sin store entusiasme har Troels en stor del af æren for, at projektet har været så spændende at arbejde med, og der er ingen tvivl om, at hans begejstring for fysikken har haft en afsmittende effekt på os alle. Figur 1: Troels C. Petersen; hhv. før og efter endt vejledning. i

3 Indhold 1. Indledning 1 2. Higgs-bosonen 1 3. ATLAS Detektoren Den Indre Detektor / Trackeren Det Elektromagnetiske Kalorimeter Magnetsystemet (Solenoid / Barrel Toroid) Data Teori og Beregninger Første Simulation Anden Simulation Første simulation Separation ved simple cuts Fremgangsmåde Resultater Vurdering Separation ved Likelihood-maksimalisering Fremgangsmåde Resultater Vurdering Anden Simulation Separation ved Cuts Separation ved Likelihood-maksimalisering Separation ved Fischers Lineære Diskriminant Fremgangsmåde Vurdering og Resultater Separation ved brug af Artificial Neural Networks (ANN) Hvad er et ANN? Fremgangsmåde og Resultater Sammenligning af metoderne Konklusion og Perspektivering 16 A. Transformation af Måledata 17 ii

4 1. Indledning Vi arbejder i dette projekt med simulerede data bestående af resultater fra en række sammenstød mellem to protonstråler. Simulationen er foretaget under antagelse af, at den såkaldte Higgs-boson eksisterer, og at den udelukkende henfalder til e + /e par. Det er nu vores opgave at nå frem til, hvordan vi udfra vores datamateriale kan observere denne partikel, og hvor statistisk signifikant observationen kan gøres. Hertil benyttes en række forskellige metoder, både meget simple og mere komplicerede, og vi vil i rapporten vurdere resultatet opnået ved hver enkelt metode samt diskutere metodens begrænsninger samt fordele og ulemper. Udover de rå data har vi en program-skabelon i Fortran [2] til rådighed, hvor vi forholdsvis let kan tilføje ny og ændre i den oprindelige kode til brug for vores dataanalyse. Desuden har vi et sæt af makroer til PAW [1] som plotter og fitter vores data på forskellig vis, og som vi selv kan gå ind og ændre i. Dette er vores udgangspunkt for alt arbejde med dataene. De resterende dele af rapporten bygger på vores egne ideer og påfund, naturligvis under løbende inspiration af vores vejleder Troels Petersen [3]. 2. Higgs-bosonen Higgs-bosonen er en partikel som, hvis den eksisterer, vil være ansvarlig for den mekanisme, der giver partikler masse. Standardmodellen giver ingen forklaring på, hvorfor partikler har den masse de har, eller hvordan de har fået den, da denne af symmetrigrunde forudsiger, at de skal være masseløse. Peter Higgs har opstillet en model [4], [5], i hvilken masse opstår som en vekselvirkning. Forestil dig, at hele rummet er dækket af et felt, som vi kalder for Higgsfeltet. Ideen er nu, at det vi fortolker som en partikels masse i virkeligheden er dens tendens til at vekselvirke med Higgsfeltet. Partiklen der formidler denne vekselvirkning er så Higgs-bosonen. Denne teori kan måske virke ubegribelig, men det er ikke desto mindre den, som nutidens fysikere regner for den mest sandsynlige. Ved at analysere de ligninger, som vekselvirkningen måtte opfylde, fandt Peter Higgs frem til, at det laveste energistadium ved vekselvirkningen ikke lå ved en feltstyrke på nul, og resultatet heraf er, at alle partikler som vekselvirker med Higgs-bosonen kan tillægges en masse, som kan fortolkes som styrken af deres vekselvirkning med Higgs-bosonen. Man kan forestille sig Higgsfeltets potentiale som en krone (se billede på forsiden) og en partikel, der vekselvirker med feltet vil søge mod den laveste energitilstand. Den vil altså trille ned til en af siderne. Symmetrien i potentialet er netop en af grundene til, at mange fysikere bifalder Higgsmekanismen, da denne bevarer den såkaldte gaugesymmetri i standardmodellen. Gaugesymmetrien går ud på, at alle de fysiske love skal være invariante under lineære transformationer i rummet altså drejninger og flytninger. Andre forsøg på at få masse ind i standardmodellen har brudt denne symmetri, men med Higgsmekanismen er der ingen asymmetri i modellen. Symmetribruddet sker først ved selve vekselvirkningen, altså når partiklen triller ned. Gaugesymmetrien har tidligere vist sig som en yderst frugtbar tankegang, og ønskes derfor bevaret i standardmodellens forklaring af masse. Lad os prøve at give en lidt mere intuitiv forklaring. Forestil dig, at du er til en fest, hvor menneskemængden er jævnt fordelt i rummet. Nu træder en kendt person ind i rummet, og de nærmeste personer samler sig om hende (se figur 2, venstre). Som hun bevæger sig gennem lokalet vil hun tiltrække de mennesker, der er tættest på hende, mens dem hun bevæger sig væk fra vil vende tilbage til deres tidligere gøremål og position. Pga. gruppen af mennesker omkring hende, har hun øget sin masse. Hun vil altså være sværere at påvirke i sin bevægelse og sværere at sætte i gang efter at hun er stoppet, og dette er jo netop definitionen på træg masse. Generaliseret til tre dimensioner og med relativistiske komplikationer er dette Higgsmekanismen. For at give partikler masse, bliver et Higgsfelt lokalt forstyrret, når en partikel bevæger sig igennem. Det kan undre, hvorfor der overhoved er behov for en beskrivelse af Higgsfeltet, men uden denne vil det ikke være muligt at forklare, hvorfor Z 0 - og W ± -partikler, der er bærere af den svage kernekraft, er forholdsvis tunge, mens fotoner er masseløse. Men hvad med Higgs-bosonen selv? Hvordan får den masse? I rummet fra før passerer nu et rygte, og dem nærmest døren hører det først og samles, hvorefter de henvender sig til de andre gæster, der er nærmest. Således går rygtet som en bølge af samlinger igennem rummet (figur 2, højre), og da disse samlinger som før er et udtryk for masse, har rygtet altså også en vis masse. Higgs-bosonen er forudsagt til at være et sådant rygte i Higgsfeltet. 1

5 3. ATLAS Detektoren Figur 2: Illustration af Higgsmekanismen A T oroidal LHC ApparatuS kort kaldet ATLAS er en af de partikeldetektorer, der skal bruges ved LHC (Large Hadron Collider den nye accelerator ved CERN). Mere information om ATLAS findes under [6]. Partikelacceleratorer er bygget i cylindriske lag omkring sammenstødspunktet (engelsk: interaction point), og ATLAS har inderst en tracker, dernæst et elektromagnetisk kalorimeter, et muonspektrometer og et magnetsystem, hvilket ses på figur 3. Da vi i vores opgave kun beskæftiger os med elektroner og jets 1, vil vi ikke beskrive muonspektrometeret her. Det er nødvendigt at bygge en større accelerator i form af LHC for at kunne opnå højere energi i partikelsammenstød, og den vil kunne nå op på 14 TeV. ATLAS er bygget, så den ikke fokuserer på én bestemt fysisk proces, men på at indsamle så stor en mængde data som muligt, da dette øger antallet af mulige eksperimenter. Modsat tidligere acceleratorer benytter LHC sig af to protonstråler. Vi ønsker sammenstød af kvarker og anti-kvarker. Umiddelbart virker det mystisk, at en proton skulle indeholde en antikvark, men indeni en proton kan der opstå kvark-antikvark par som en følge af den kvantemekaniske tunneleffekt, der muliggør at partikler kan låne energi kortvarigt. Ved lave energier eksisterer disse kvark-antikvark par ikke længe nok til, at de kan blive ramt ved sammenstødene, men LHC kører med så høj energi, at dette bliver muligt. Det ville naturligvis være bedre at bruge en proton- og en antiprotonstråle, men det er dyrt og teknisk svært at producere en antiprotonstråle. Desuden vil en sådan være sværere at fokusere, og derfor vil man få færre sammenstød - også kaldet events Den Indre Detektor / Trackeren Det er trackerens opgave at fastlægge banerne for de partikler, der dannes ved kollisionen. På grund af det magnetfelt, som trackeren er anbragt i vil banerne for ladede partikler krumme, og krumningsgraden og -retningen kan benyttes til at bestemme partiklens impuls og ladning. Banerne kan ydermere benyttes til at se, om der har været skabt partikler, som efterfølgende er henfaldet til andre partikler. Dette må nemlig være tilfældet, såfremt der ikke gælder impulsbevarelse sammenlagt for de observerede partikler. Målingen af partiklernes impuls er særdeles relevant for os, da den muliggør vores beregning af den invariante masse for systemerne bestående af jets/partikel par, som dannes ved sammenstødene. Trackeren fastlægger den enkelte partikels bane ved at interpolere mellem en række punkter svarende til hits, som partiklen har afsat i trackeren. Det viser sig, at elektroner har en generel tendens til at afsætte flere såkaldte high threshold hits (engelsk: høj tærskel) i trackeren end jets, og målingen af antallet af hits kan derfor bruges til separationen af jets og elektroner. Årsagen hertil er ganske kompliceret, men forsøgt forklaret nedenfor. Trackeren er opbygget af mange tynde lag af materiale med forskellige brydningsindeks. Når en ladet partikel passerer overgangen mellem to materialer er der en vis sandsynlighed for, at den udsender fotoner i form af transition radiation (dansk: overgangsstråling). Fotonerne giver high threshold hits, og det er dette antal vi måler som hits i trackeren. Det har vist sig, at en ladet partikels sandsynlighed for at udsende en foton ved en given overgang er proportional med den relativistiske gammafaktor, dvs. den er proportional med E/m. For en given energi vil partikler med lille masse derfor generelt udsende 1 Se Data-afsnit. 2

6 Higgs Hunting Førstea rsprojekt i Fysik Figur 3: ATLAS detektoren der bruges ved LHC. flere fotoner, og dermed flere high threshold fotoner. De partikler vi finder i vores jets er stort set kun pioner, der er ladede partikler opbygget af en kvark og en antikvark, og selv den letteste pion er ca. 300 gange sa tung som en elektron Det Elektromagnetiske Kalorimeter Det elektromagnetiske kalorimeter har til forma l at registrere mængden af energi, der afsættes af partikler, som udsender elektromagnestisk stra ling dvs. elektroner, fotoner og andre ladede partikler. Dataet fra det elektromagnetiske kalorimeter indeholder derudover ogsa positionen for, hvor energien er blevet afsat. Begge disse ma linger har en meget lille usikkerhed forbundet med sig. Det er relevant for vores projekt, at det har vist sig, at elektroner generelt afsætter en større andel af deres energi i elektromagnetiske kalorimeteret end jets Magnetsystemet (Solenoid / Barrel Toroid) Det er kun igennem det todelte magnetsystemet (pa figur 3: solenoid og barrel toroid) og den præcise tracker, at det er muligt at bestemme partiklernes impuls. Magnetfeltet bliver nødt til at være meget kraftigt, fordi vores partikler bevæger sig med relativistiske hastigheder, og da det kun kan pa virke partiklerne over en kort strækning. Magnetfeltet har derfor en styrke pa 2 Tesla. 4. Data 4.1. Teori og Beregninger Da masse og energi er ækvivalente størrelser jævnfør relationen E = γmc2, kan der ved partikelsammenstød dannes nye partikler. I en del af tilfældene vil en kvark indeholdt i en proton kollidere med en 3

7 tilsvarende antikvark fra en anden proton og danne to modsatrettede klynger af partikler kaldet jets. Et væsentligt fokus for dette projekt vil blive at identificere sammenstødene q + q jet + jet og sortere disse fra originaldataene, idet vores primære interesse som tidligere nævnt er at påvise dannelsen af Higgs-bosonen, H 0. Denne forventes imidlertid at henfalde til et elektron-positronpar efter kort tid ved processen q + q H 0 e + e +. Det skal bemærkes, at Higgs-bosonen i virkelighedens verden typisk vil henfalde til tungere partikler, men vi kigger i vores simulation kun på henfald af ovennævnte type. Situationen kompliceres nu, da der ved en del af kollisionerne vil genereres såkaldte Z 0 -partikler, der ligesom Higgs-bosonen henfalder til et elektron-positronpar ved den tilsvarende proces q + q Z 0 e + e +. 4-impulsen, P = (p E, p x, p y, p z ), for elektronen og 4-impulsen, Q = (q E, q x, q y, q z ), for den tilsvarende positron kan bestemmes ved at transformere vores måledata som det er beskrevet i appendiks 1. Elektron-positron-systemets invariante masse Bmass kan da udregnes ved hjælp af formlen (P + Q) 2 (pe + q E ) 2 (p x + q x ) 2 (p y + q y ) 2 (p z + q z ) 2 Bmass = =. c c Idet det forventes, at Higgs-bosonens masse er større end Z 0 -partiklens, kan det dermed afgøres, hvorvidt nogle af elektron-positron parrene stammer fra henfald af Higgs-bosonen. Man bør således ved at plotte antal partikler som funktion af den invariante masse observere en peak for Higgs-bosonen. Det er klart, at ovenstående teori er en forholdsvis grov simplifikation af virkeligheden. Her tænker vi på vores indskrænkning til kun at se på en type henfald, og at vi i vores simulation ikke har deciderede fejlmålinger, men dette er nødvendigt for at kunne beskæftige sig med emnet på dette niveau og inden for den afsatte tidsramme. Statistisk bemærkning: I resten af projektet vil der blive brugt en lang række statistiske begreber og metoder. Disse vil ikke blive udførligt beskrevet her, men der findes et utal af glimrende materiale såvel i bogform som på internettet. Vi har valgt at bruge [7], [8] og [9] Første Simulation Den første simulation består af et sample på events. Der er jet/jet events, mens er e + /e events, hvoraf 100 kommer fra Higgs-bosoner. Hver event er karakteriseret ved 11 variable: Bmass, p x1, p x2, p y1, p y2, p z1, p z2, lepid1a, lepid2a, lepid1b og lepid2b. Den ekstra indicering skyldes, at vi har to jets/partikler for hver event. Bmass er den invariante masse af vores jet/partikel par, mens lepid1a, lepid2a, lepid1b og lepid2b er såkaldte identifikationsvariable. lepid1a og lepid2a er andelen af energi afsat i det elektromagnetiske kalorimeter for hhv. elektronkandidat 1 og 2, og lepid1b og lepid2b er antallet af High Threshold hits i trackeren for hhv. elektronkandidat 1 og 2. Det er en fundamental antagelse, at lepid1 og lepid2 er ukorrelerede, når vi betragter et sample af enten elektroner eller jets. Dette er rimeligt at antage, da de to partikler/jets efter sammenstødet ikke kommer i kontakt med hinanden. Fordelingen af lepid1b må følgeligt være den samme som for lepid2b og tilsvarende for lepida. Vi kan til gengæld godt have, at lepida og lepidb er korrelerede. Det viser sig dog ikke at være tilfældet i dette sample. Vi vil først gennem simple cuts på vores identifikationsvariable, og derefter ved brug af likelihood-maksimalisering separere jets og elektroner bedst muligt, for dermed at kunne få et så rent elektronsample som muligt. På baggrund af et plot over Bmass variablen vil vi så efterstræbe at gøre vores Higgs-peak så signifikant som muligt Anden Simulation I vores anden simulation er antallet af events øget til Der er jets og elektroner, hvoraf 400 kommer fra Higgs-bosoner, så andelen af baggrund er altså øget betydeligt, hvilket også fremgår af figur 5, øverst. Antallet af ID-variable (figur 5, nederst) er desuden øget til tre, således at 4

8 Figur 4: Fordelingen af Bmass, lepid1a og lepid1b for første simulation. hver event nu er karakteriseret ved i alt 13 variable (hver elektronkandidat har fået én variabel ekstra). Den nye variabel skal forstås som endnu en måling fra kalorimeteret, men det er ikke nærmere specificeret hvorledes den adskiller sig fra vores anden måling. Et naturligt gæt ville være at målingerne kommer fra to forskellige steder i kalorimeteret. I dette sample er lepida og lepidb kalorimetermålingerne, og lepidc er vores måling fra trackeren. Det viser sig at vores ID variable for det nye sample ikke er ukorrelerrede, faktisk er korrelationen ganske betydelig. Dog har vi naturligvis stadig at lepid1 og lepid2 er ukorrelerede, med samme argument som i sidste afsnit. Korrelationen betyder at vi kun kan cutte på lepid2 og Bmass når vi vil undersøge lepid1, idet vi ellers kan risikere at få misvisende fordelinger. Hvad værre er at det gør vores likelihoodmetode betydeligt svagere, idet udledningen af vores likelihoodfunktion forudsætter uafhængige variable. Man kunne selvfølgelig sagtens forestille sig en likelihoodfunktion for de korrelerede variable, men hvordan denne skulle konstrueres er meget uklart, da vi ikke direkte kan finde den simultane fordeling (fordelingen af alle variablene samtidig) udfra de marginale fordelinger (fordelingen af hver variabel). I vores anden simulation gør vi derfor primært brug af mere avancerede metoder til at separere vores variable. Det drejer sig om neurale netværk og Fischerdiskriminant, som forklares senere. Figur 5: Fordelingen af Bmass, lepid1a, lepid1b og lepid1c for anden simulation. 5

9 5. Første simulation 5.1. Separation ved simple cuts Fremgangsmåde Det ønskes at separere elektronerne og positronerne fra jets i datasætte. Strategien er sådan set forholdsvis simpel. Vi finder et passende stort sample med noget, vi mener stort set kun er jets, og ser på hvordan det fordeler sig i vores ID variable. Med denne information kan vi så lave passende cuts på vores ID variable alt efter, hvor rent et elektron-sample vi ønsker. Vi skal altså skaffe os et rent jet-sample og bruger i den forbindelse vores viden om, at elektronerne i vores sample er dannet ved henfald af enten en Z 0 - eller en H 0 -boson. Det vides fra forøg ved CERN, at H 0 -bosonens masse må være over 115 GeV/c 2, og Z 0 -bosonens masse kendes til 91,1 GeV/c 2. Den peak som genereres af Z 0 -bosonen kan approksimeres med en Gauß-fordeling med middelværdi µ = 91, 1 og spredning σ 3 (den nøjagtige værdi er ikke væsentlig her). Approksimationen er ikke særlig god i halerne af fordelingen 2, men ser vi på alle events, der opfylder, at Bmass < 60 GeV/c 2 er vi alligevel så tilstrækkeligt mange standardafvigelser væk fra vores Z 0 -peak, at andelen af elektroner burde være mindsket drastisk. Vi lægger nu ydermere cuts ind på de to variable lepid2a og lepid2b idet vi ved, at jets overvejende har lavere værdier i begge variable, og plotter lepid1a og lepid1b under disse betingelser (husk at de to par af variable er uafhængige). Hvor strenge cuts man vil bruge afhænger af, hvor rent og hvor stort et sample man ønsker. Strengere cuts giver naturligvis bedre renhed men også et mindre sample. Vi går efter ca events og finder, at lepid2a < 0, 1 og lepid2b 2 giver et sample på 1988 events (figur 6, højre). Under processen med at finde de rigtige cuts overbeviser vi os desuden om renheden af vores sample, idet der til sidst ikke er nogen synlig ændring i fordelingen ved yderligere nedjustering af cuts. Vi føler nu, at vores sample er forholdsvist rent, og mener at de events kan antages at repræsentere fordelingen af jets. Vores mål er at nå frem til et elektron-sample med renhed i størrelsesordenen 99,9%. Således ser vi derfor på vores jet-sample, og finder frem til hvilke cuts vi skal lægge på ID1 variablene, for at der er højst 2 events tilbage idet 2/2.000=1-99,9%. Vi når frem til, at hvis vi ydermere kræver, at lepid1a > 0, 3 og lepid1b 5, så er der kun en event tilbage og konklusionen er derfor, at højst 1 per jets opfylder dette krav. Vi får nu ved at plotte lepid1a og lepid1b under betingelserne lepid2a > 0, 3 og lepid2b 5 et elektronsample på events (figur 6, venstre), altså en effektivitet på ca. 67%, med den ønskede renhed. Bedre effektivitet kommer på bekostning af renheden, og kan opnås ved at lægge blidere cuts. Vi kan nu plotte vores Bmass variabel for dette sample, og nu hvor næsten al baggrunden er væk, kan vi observere endnu en peak ved ca. 200 GeV/c 2. For at finde ud af om peaken er signifikant, og i givet fald hvor signifikant, skal vi lave et fit. Problemet er nu, at vi ikke har nogen garanti for, at bare fordi vi har en meget lav baggrundseffektivitet (urenhed), så fås også den største signifikans. Effektiviteten af vores signal (elektronerne) har utrolig meget at skulle have sagt, og denne er ikke specielt god i vores tilfælde. Derfor prøver vi samtlige kombinationer af cuts for lepid2a {0, 0; 0, 2; 0, 4} og lepid2b {2, 3, 4, 5, 6, 7, 8}, hvor 0,2 og 6 giver stort set det samme som eksemplet ovenfor. Gruppen med lepid2a > 0, 4 er primært med for at illustrere betydningen af signaleffektiviteten. Resultaterne er anført i en tabel i næste afsnit, da vores to variable umuliggør et ordentligt 2D plot. Vi vil fitte Higgs-peaken med en Gauß-fordeling, men lægger derudover et eksponentialled til i vores fitfunktion. Dette gør vi for at at få den baggrund, der stadig er tilbage, med i fittet, og denne ser umiddelbart ud til at kunne fittes med en eksponentielt aftagende funktion. Vores fitfunktion er derfor givet ved c (x µ)2 e 2σ 2 + ke λx, 2πσ 2 hvor vi fitter efter parametrene p 1 = c, p 2 = µ, p 3 = σ, p 4 = k og p 5 = λ. Resultatet af fittet for førnævnte sample samt for en række andre samples behandles i næste afsnit. 2 til den interesserede kan det bemærkes at peaken i virkeligheden er en Gauß-fordeling foldet med en Cauchy-fordeling, der har meget tunge haler. Se evt. [7], [8] eller [9]. 6

10 Elektroner Jets Figur 6: Fordelingen af vores ID-variable for elektron-samplet (venstre) og jet-samplet (højre). lepid1a lepid1b Events Signikans (σ) ε b (%) ε s (%) χ 2 0, , ,82 0, , ,38 0, , ,25 0, ,78 3,5 84 1,03 0, ,32 1,2 72 0,67 0, ,26 0, , ,01 < 0,1 41 0,74 0, ,70 4,2 97 1,04 0, ,58 2,5 95 1,12 0, ,16 1,0 90 0,96 0, ,53 0,4 82 0,73 0, ,80 0,1 70 0,52 0, ,39 < 0,1 55 0,37 0, ,80 < 0,1 40 0,76 0, ,12 < 0,1 50 0,92 0, ,07 < 0,1 49 0,82 0, ,07 < 0,1 45 0,75 0, ,74 < 0,1 41 0,64 0, ,11 < 0,1 35 0,43 0, ,96 < 0,1 28 0,45 0, ,15 < 0,1 20 0,58 Tabel 1: Resultatet af vores analyse ved simple cuts. Den fremhævede måling giver den bedste signifikans. ɛ b og ɛ s betegner her effektiviteten af baggrund hhv. signal i % Resultater Vores resultater er samlet i tabel 1. Fittet giver os antallet af events i vores Higgs-peak, spredningen på dette antal samt χ 2 -værdien for fittet. Signifikansen findes så ved at dividere antallet af events med spredningen, og skal intuitivt forstås som det antal standardafvigelser vores observation afviger fra en fordeling, hvor peaken ikke er der. Hvis vi fx har en signifikans på 2σ betyder det, at der er en sandsynlighed på 5% for, at vores peak bare er et udslag af tilfældighed. Denne sandsynlighed falder drastisk og er ved 4σ allerede nede på 0,01%. I forskningsmæssige sammenhænge kræves mindst 5σ inden man har gjort en opdagelse. Effektiviteten af signal og baggrund er fundet ved at se på rene fordelinger af jets og elektroner, og se hvor stor en andel der er tilbage, når man lægger de respektive cuts på. χ 2 -størrelsen bør normalt ligge tæt på 1, men en mindre værdi skal ikke tages for højtideligt. Usikkerhederne er nemlig genereret automatisk af PAW og af tekniske årsager gør PAW ikke dette helt tilfredsstillende. På figur 7 er vist et histogram omkring vores Higgs-peak fittet med den føromtalte funktion. Vi har også inkluderet et Bmass plot, hvor man kan se, at baggrunden er stort set væk. Antallet af søjler er sat til 25, som følge af den anden gruppes resultater. Bemærk i øvrigt, at vi på baggrund af vores fit også kan give et estimat for Higgs-bosonens masse, hvilket dog ikke er inden for dette projekts rammer. 7

11 Figur 7: Histogram over Bmass (venstre) og fit af Higgs-peaken (højre) I tabel 1 ses det tydeligt, at for et fastholdt cut på lepid1a variablen for eksempel 0.2 stiger signifikansen umiddelbart som ventet, når effektiviteten af baggrunden falder fra 4.2% med cuttet lepid1b 2 til 2.5% med lepid1b 3. Overraskende er imidlertid, at signifikansen efterfølgende falder, selvom effektiviteten af baggrunden aftager. Dette skyldes dog, at effektiviteten af elektronerne også falder, og det er således en passende vægtning af signal og baggrund, der skal optimeres. Generelt er det bedre at have et meget kraftigt signal end en meget svag baggrund. Dette ses fx i tabellen ved, at vores bedste signifikans opnås ved forholdet 2,5%/95%, hvor vi har kraftigt signal, mens vores mange samples med under 0,1% baggrund ikke giver lige så godt resultat Vurdering Kigger vi blot på den opnåede signikans af vores Higgs-peak er resultatet jo allerede nu ganske godt. Dette er dog ikke så interessant, da vi må huske, at vi arbejder med en forsimplet simulation. Spørgsmålet er altså snarere, hvad og hvor meget vi mister ved denne simple metode. Der er ingen tvivl om, at det sample vi ender med at se på er meget rent, idet det absolutte antal af jets ikke er særlig højt. Det er resultatet af vores sorteringsproces. Imidlertid er vi ikke særligt interesseret i det absolutte antal af jets, men snarere antallet af jets i forhold til antallet af elektroner, for det er størrelsen af denne, der afgør hvor tydelig Higgs-peaken bliver. Idet vi har baggrunden med i vores fit betyder det ikke noget, at der er jets i vores endelige sample, sålænge der blot er mange flere elektroner. De simple cuts kommer her til kort, da de ikke på optimal vis minimerer andelen af jets. Der er en stor risiko for, at vi med vores cuts i bestræbelsen på at få et rent sample skærer alt for mange events væk. Cuts ene giver os intet grundlag for at vurdere, om vi ser på et optimalt sample. Dette er vores motivation for at anvende mere raffinerede metoder; fx likelihood-maksimalisering Separation ved Likelihood-maksimalisering Fremgangsmåde Ideen ved likelihood-maksimalisering er, at vi ved at konstruere en såkaldt likelihood-funktion kan lave en ny variabel der angiver sandsynligheden for, at en given event er en elektron. Dette har den fordel, at vi kun har én variabel at cutte på, og at vi præcist kender betydningen af denne. Sandsynlighedsvariablen sammenfatter så at sige al information fra vores fire ID-variable. For at kunne lave vores likelihoodfunktion skal vi kende fordelingen lepida og lepidb for henholdsvis elektroner og jets. Vi skal altså bruge nogle samples af en vis størrelse og renhed, som vi kan fitte med en fordeling. Her er en meget høj renhed at foretrække, da det giver det bedste billede af fordelingen. For elektronerne vælger vi samplet på events fra sidste afsnit, og ved at se på dette og finde passende cuts præcis som beskrevet i sidste afsnit, når vi frem til at lepid2a 0, 2 og lepid2b 2, giver et jetsample på events med højst 0,1% elektroner. Det er disse samples vi vælger som grundlag for vores fits. Vi kan desuden på udfra disse samples beregne korrelationen mellem vores ID-variable for jets og elektroner, ved at bruge formlen fra [8] s Vi finder for elektroner, at corr(lepida,lepidb) = 0,0025 og for jets, at corr(lepida,lepidb) = -0,0059, så praktisk set er vores variable ukorrelerede som ventet. Det antages, at lepida er Gauß-fordelt, og at lepidb er Poissonfordelt, hvilket er rimeligt variablernes fremkomst taget i betragtning, da ren måledata typisk vil fordele sig på denne måde i det kontinuerte henholdsvis diskrete tilfælde. Således bliver vores fitfunktioner f 1 (x) = c (x µ)2 e 2σ 2, f 2 (x) = cλx e λ, 2πσ 2 x! 8

12 µ σ λ χ 2 lepida elektroner 0,4011 0, lepida jets 0,0502 0,1010 0,61 lepidb elektroner 7,003 0,67 lepidb jets 2,025 0,19 Tabel 2: Resultatet af fits for ID-variablenes fordelinger i første simulation. og vi fitter med samtlige parametre. Når vi så har vores fitfunktioner skal de normeres i forhold til, hvor mange jets og elektroner, der var til at begynde med. I dette tilfælde normeres begge fordelinger således til for jets og for elektroner. Vi betragter nu en vilkårlig event og vil bestemme sandsynligheden for, at denne event er et e + /e par. Sandsynligheden for elektronkandidat 1 beregnes til N e1a p e1a =, N e1a + N j1a hvor p e1a naturligvis er en funktion af lepid1a. Beregningen er helt tilsvarende for elektronkandidat 2. N ea og N ja er de normerede antalsfordelinger fra vores fits. Sandsynligheden p e1b og p e2b findes naturligvis helt tilsvarende, ligesom at vi også kan finde sandsynligheden for, at en given event er en jet på samme måde. Det viser sig, at vores ID-variable for de rene samples er ukorrelerede, hvilket er vist i næste afsnit 3. Vi slutter nu, at de også er uafhængige 4. Vi kan nu finde sandsynligheden for, at kandidat 1 er en elektron som p e1a p e1b p e1 =, p e1a p e1b + p j1a p j1b hvor vi har været nødt til at normere sandsynligheden, fordi events med både en jet og en elektron har sandsynlighed nul. På tilsvarende måde kan vi finde p e2. Den endelige sandsynlighed for, at vores event er et e + /e par, altså at begge kandidater er en elektron (positron) findes så, idet de to kandidaters variable er uafhængige til p e1 p e2 p e = p e1 p e2 + (1 p j1 ) (1 p j2 ), hvor vi lige som før har normeret sandsynligheden, udfra vores viden om, at ingen events indeholder både jets og elektroner. Funktionen p e er nu vores likelihoodfunktion og ved at lægge cuts ind på den (fx p e > 0, 5) kan vi separere jets og elektroner, og finde frem til hvilket cut, der giver den bedste signifikans Resultater På figur 9 ses fordelingerne af vores ID-variable fittet med deres respektive funktioner. Alle fittene giver lave χ 2 -værdier (med samme forklaring som tidligere bør man ikke bekymre sig om at værdien evt. ligger under 1), og vi kan dermed betragte vores fitfunktioner med de estimerede parametre indsat, som repræsentative for fordelingerne. Resultatet af vores fits er opsamlet i tabel 2. Med disse funktioner kan vi nu konstruere vores likelihoodfunktion og dermed vores nye variabel. Figur 10 viser fordelingen af vores nye variabel, og man bemærker straks, at den giver en imponerende separation, hvilket overflødiggør en tabel som den vi havde i sidste afsnit. Hvis vi tager udgangspunkt i de samples vi brugte til vores fits, finder vi at allerede ved cuttet p e 0, 5 er der kun 3 events tilbage i jetsamplet, mens elektronsamplet kun har mistet 2 events. Idet disse samples kun var vurderet til promille-renhed, så er disse tal ikke signifikante i statistisk forstand. Sagt med andre ord kunne man meget vel forestille sig, at de 3 events i jetsamplet rent faktisk er elektroner, og analogt at de 2 events i elektronsamplet er jets. Praktisk set giver dette cut altså så godt som perfekt separation. Dette bekræftes yderligere af, at hvis vi anvender cuttet på hele vores datasæt forbliver der events, hvilket passer godt idet vores simulation indeholder e + /e -events. Vi prøver nu at lave et fit af vores Higgs-peak med dette cut og får en signifikans på 7, 69σ samt en χ 2 -værdi på 1,10. Dette er den højeste signifikans vi har fået, og den ligger som forventet meget tæt på den vi fik ved brug af cuts for (ε b, ε s ) = (2.5%, 95%). Vi kan nu også med ret stor sikkerhed fastslå, at dette er den højeste signifikans vi kan få. Den begrænsende faktor er nu halen 3 Det er klart, at for hele samplet vil der være en korrelation, da elektroner har overvejende højere værdi for begge variable. 4 Dette er ikke matematisk helt korrekt, men en god approksimation. 9

13 fra Z 0 -peaken der går ind vores Higgs-peak, og den kan vi ikke fjerne, da vi i vores simulation ikke har nogen variable, der separerer Higgs-elektroner fra Z 0 -elektroner. Figur 8: Histogrammer for vores ID-variable med dertilhørende fits. Elektroner t.v. og jets t.h. Figur 9: Histogrammer for vores ID-variable med dertilhørende fits. Elektroner t.v. og jets t.h Vurdering Vi har nu forsøgt os med en mere raffineret metode til separation af signal og baggrund, og tager endnu engang vores resultater op til kritisk vurdering. Det første vi konkluderer er, at vi har opnået en markant forbedring af separationen i forhold til de simple cuts. Dette skyldes, at likelihood-estimationen på meget mere optimal vis kombinerer den viden vi får om en event ved at bruge alle vores ID-variable, og det virker også ret intuitivt, at sandsynligheden for, at en given event er en elektron, må være noget nær den optimale variabel at separere på. Det viser sig faktisk at give så godt som fuldstændig separation af vores variable. Ved at bruge likelihoodfunktionen får vi desuden sammenfattet vores fire lidt uhåndterlige ID-variable til en enkelt meget letforståelig variabel, som vi let kan justere på. Konklusionen er altså, at likelihood-estimation for denne første simulering, er en meget stærk metode, men den står og falder med et meget vigtigt punkt. Det er helt afgørende, at vores ID-variable er ukorrelerede, idet vi ellers ikke kan finde den simultane fordeling (fordelingen af dem alle på en gang) ved at gange de marginale fordelinger (deres fordelinger hver for sig) sammen, og dermed bliver det meget kompliceret at konstruerer vores likelihoodfunktion. Figur 10: Fordelingen af likelihood, og fordeling af Bmass for jets og elektroner (cut ved p e = 0.5). 10

14 6. Anden Simulation 6.1. Separation ved Cuts Den fremgangsmåde, vi benytter i vores anden simulation, for at separere elektroner og jets ved brug af simple cuts på vores ID-variable er stort set identisk med den beskrevet under første simulation, og kun ændringer vil blive fremhævet. Vi når på samme måde som tidligere frem til, at lepid2a 0, 5, lepid2b 0, 8 og lepid2c 8 giver et elektron-sample på events med højst 0.6% jets, mens lepid2a 0, 3, lepid2b 0, 5, lepid2c 2 og Bmass 60GeV giver et jet-sample på events med højst 0.7% elektroner. Dette kan vi dog gøre bedre. Det viser sig nemlig, at fordelingen af jets for lepida og lepidb har en meget tung hale i højre side (se figur 11), og det kan derfor betale sig også at lægge et øvre cut på elektronsamplet. Således viser det sig, at 0.5 lepid2a 0, 9, 0, 8 lepid2b 1, 2 og lepid2c 8 giver et elektron-sample på events med højst 0,2% baggrund, og den korrigerede mængde for jet-samplet bliver omkring 0,1%. Prisen for denne renhed har imidlertid været høj, idet vores effektivitet for elektron-samplet er nede på ca. 20%. På baggrund af vores elektron-sample finder vi en peak i vores Bmass plot ved en masse på ca. 150 GeV/c 2, hvilket naturligvis må være Higgs-peaken. Den ligger altså betydeligt tættere på Z 0 -peaken i denne simulation, hvilket gør situationen besværligere, da vi så har mere baggrund fra denne, som jo ikke kan fjernes. Laver vi et fit (figur 11, nederst til højre) med de nævnte cuts, får vi en signifikans på 4,60σ og en χ 2 -værdi på 1,15. Figur 11: Fordeling ID-variable for elektroner (venstre) og jets (højre), samt fit af H 0 -peaken. Det er en meget omstændelig proces at optimere vores cuts, som er helt identisk med den tidligere udførte, og vi vil derfor ikke beskrive den her. En ting, vi dog bruger cuts-metoden til, er at få lavet nogle forholdsvis små, men meget rene samples. Disse kan vi nemlig bruge til at træne vores neurale netværk, der er en af de metoder vi senere vil anvende. Til dette formål vil vi, for at øge renheden af elektronsamplet, tilføje cuttet Bmass 91.1GeV 10GeV, så vi kun ser på events lige omkring Z 0 -peaken, hvor andelen af elektroner er størst. Ellers er det eneste, vi yderligere vil tage med fra cuts-metoden under denne simulation, et (ε s, ε b )-plot. Dette er anført til sidst i rapporten, hvor det sammenlignes med tilsvarende plots for de andre metoder Separation ved Likelihood-maksimalisering Her kan vi som udgangspunkt ikke regne med, at vores ID-variable er ukorrelerede. På samme måde som tidligere finder vi derfor korrelationerne for variablene parvist, og de er opsummeret i tabel 3. Som det ses, er det praktisk taget kun lepid1a og lepid1b, der er korrelerede, og dette åbner nogle muligheder, for selvom vi på grund af korrelationen ikke kan lave en likelihoodfunktion baseret på alle tre variable, kunne vi prøve at lave en baseret udelukkende på fx lepid1b og lepid1c. Konstruktionen vil dermed være fuldstændig analog med den, vi tidligere foretog, bortset fra at normeringerne af vores fordelinger. 11

15 lepid1a / lepid1b lepid1a / lepid1c lepid1b / lepid1c elektroner 0,3707 0,0019-0,0097 jets 0,4567 0,0092-0,0014 Tabel 3: Korrelationer mellem vores ID-variable i anden simulation. µ σ λ α β χ 2 lepidb elektroner 0,8384 0,1001 1,33 lepidb jets -0,8177 0,5038 3,83 lepidc elektroner 7,181 0,77 lepidc jets 4,449 0, ,1 Tabel 4: Resultatet af fits for ID-variablenes fordelinger i anden simulation. Som følge af, at vi ikke inddrager den sidste variabel, kan vi i denne situation ikke på samme måde fortolke likelihoodvariablen som sandsynligheden for, at en given event er en elektron. Vi tager derfor ikke den nøjagtige fordeling så højtideligt i dette tilfælde, men interesserer os blot for variablens evne til at separere jets fra elektroner. Vi betragter nu figur 11 for at få en ide om, hvilke funktioner vi bør fitte med. Det ser umiddelbart ud til, at vi for elektronernes vedkommende kan bruge en Gauß-fordeling for lepid1b og en Poissonfordeling for lepid1c, ligesom tidligere. Helt så enkelt ser det ikke ud til at være for jets. Vi har prøvet nogle forskellige funktioner og fik en rimelig god tilpasning ved at fitte lepid1b med en logaritmisk normalfordeling. lepid1c kunne også for jets se ud til at være Poisson-fordelt, men dette giver en utrolig ringe tilpasning. Den bedste tilpasning fik vi ved at benytte en gammafordeling, uden at det dog blev særlig godt. Af nye fitfunktioner har vi således f 3 (x) = c x 2πσ (log x µ) 2 2 e 2σ 2, f 4 (x) = cx α 1 e x/β. Resultatet af vores fits er opsummeret i tabel 4 og figur 13. Figur 12 viser fordelingen af vores likelihoodvariabel (nlepid1ll) for henholdvis jets og elektroner. For elektroner er fordelingen rimelig som forventet, men ved nærmere undersøgelse af jetfordelingen, opdager vi noget mystisk. På figuren kan man se, at jetfordelingen udover peaken ved nul også har en peak ved 1. Dette behøvede sådan set ikke at være mærkeligt, da det kunne være en urenhed i samplet, men i så fald burde den ligne vores elektronfordeling, når man zoomede ind på den, hvilket ikke er tilfældet. Det viser sig, at jetfordelingen faktisk er udartet i 1, og dermed er peaken et resultat af en række events, der har værdien præcis 1 (eller i hvert fald så tæt på at programmet ikke kan regne med det). Hvad forklaringen på dette er, har vi ikke været i stand til at nå frem til, men det svækker naturligvis vores likelihoodfunktion en smule. På figur 12 (højre) ses det, at dette problem ikke forekommer i 0. Dette til trods viser vores likelihoodfunktion sig faktisk at give gode resultater. Det ses umiddelbart af de førnævnte fordelinger, at et cut i intervallet (0.0, 0.1) nok vil give den bedste separation. Vi ser ingen grund til at lave en større tabel med vores undersøgelser, men nævner blot at cuttet nlepid1ll 0.03 umiddelbart giver de bedste resultat. For dette cut giver et fit (figur 13) signifikansen 7.55σ med en χ 2 -værdi på 1,05 og effektiviteter ε b = 5, 1% og ε s = 95%. Her skal ε b givetvis tages med et gran salt grundet det tidligere nævnte problem med jetfordelingen. Konkluderende set får vi nogle overraskende gode resultater med vores likelihoodmetode, men det skyldes primært, at vi var i stand til at se på et par bestående af ukorrelerede variable. Havde dette ikke været muligt, var resultatet helt sikkert ikke blevet så godt. Man kan selvfølgelig altid lave en likelihoodfunktion baseret på en variabel alene, men så er vi ikke nået meget længere end med almindelige cuts Separation ved Fischers Lineære Diskriminant Fremgangsmåde Under afsnittet om separation ved simple cuts begrænsede vi os til at cutte på hver variabel for sig, således at et cut på én ID-variabel ikke påvirkede cuttet på en anden, men dette er ikke nøvendigvis den bedste metode. Forestil dig et 3-dimensionalt koordinatsystem med lepid1a, lepid1b og lepid1c 12

16 Figur 12: Fordelingen af likelihood for elektroner (venstre) og jets (midt og højre). Figur 13: Fordeling ID-variable for elektroner (venstre) og jets (højre), med fits. ud af hver sin akse, og forestil dig alle vores events plottet i dette koordinatsystem (vi har med vilje ikke inkluderet et 3D plot, da dette viste sig at være helt ubrugeligt). De cuts, vi hidtil har lavet, har svaret til at skære en kasse ud af dette koordinatsystem, men det kunne jo godt være, at man fik en meget bedre separation ved at skære en anden figur ud. En af mulighederne kunne f.eks. være at lægge en plan ind i koordinatsystemet, således at vores data blev delt i to. Dette er svært at illustrere i det 3-dimensionale tilfælde, men lad os som eksempel betragte vores første simulation, hvor vi jo kun havde to variable, således at vi ikke skal skære med et plan, men med en linje. Figur 14 viser de to ID-variable plottet mod hinanden, og her ser vi tydeligt to grupper svarende til jets og elektroner. Hvis vi vil skille de to grupper ad bedst muligt, er det ret klart, at et rektangel ikke er det bedste udsnit at vælge. Derimod ville den indtegnede røde linje give en glimrende separation, og på samme måde kunne man i tre dimensioner indtegne en plan. Spørgsmålet er nu hvilken plan, der giver den bedste separation af datamaterialet, og det er her Fischer-diskriminanten kommer ind i billedet. Vi ønsker altså at konstruerere en ny variabel k 1 lepid1a+k 2 lepid1b+k 2 lepid1c (og tilsvarende for lepid2), således at et cut på denne svarer til at skære med en plan i vores koordinatsystem. Opgaven er at bestemme konstanterne k 1, k 2 og k 3, således at planen separerer bedst muligt. Til at klare denne numerisk tunge opgave har vi fået et program. Ideen er, at vi konstruerer nogle forholdsvis små ( events) og meget rene samples af jets og elektroner, som vi giver til programmet, således at det kan genkende dem fra hinanden. Programmet udregner så på baggrund af disse informationer Fischers lineære diskriminant, som er en numerisk størrelse, der kan bruges til at optimere parametrene for vores plan, således at separationen bliver bedst mulig. Metoden virker i øvrigt for et vilkårligt antal variable. Programmet finder et sæt passende parametre og konstruerer to nye variable nlepid1fi og nlepid2fi, en for hver elektronkandidat, og lægger dem ind i et nyt datasæt, som vi herefter kan arbejde med. Det vil føre for vidt at gå yderligere i detaljer om beregningerne, som programmet udfører Vurdering og Resultater Da vi nu har to nye variable, der giver en bedre separation af datamaterialet, kunne vi forsøge at lægge simple cuts på disse for at adskille jets og elektroner. Figur 14 (højre) antyder imidlertid, at en ret linje måske ville være mere passende at cutte med. Dette giver os bare et problem, nemlig at finde effektiviteten af signal og baggrund ved cuttet. Vi kan nemlig ikke cutte på nlepid1fi samtidig med, at vi cutter på nlepid1a, nlepid1b og nlepid1c (i vores nye datasæt er lep erstattet med nlep for alle variable), og noget tilsvarende gælder selvfølgelig for nlepid2fi. Dette skyldes, at nlepid1fi er en linearkombination af de tre gamle ID-variable og er dermed stærkt korreleret med dem. Ser vi derfor 13

17 Figur 14: Eksempel på cut med linje (venstre) og fordelingen af Fischer-variablen (midt og højre). a σ ε b ε s χ 2 a σ ε b ε s χ 2-1,5 4,21 24,0% 99% 1,67-1,0 6,03 18,0% 99% 2,23-0,5 7,32 13,0% 99% 2,28 0,0 7,38 9,5% 98% 2,28 0,5 8,79 7,0% 98% 1,67 1,5 7,32 3,9% 93% 0,86 2,0 7,13 2,8% 85% 0,90 2,5 6,65 2,0% 73% 0,74 Tabel 5: Resultatet af vores analyse med Fischervariablen. på et rent elektronsample, hvor vi har cuttet på de gamle ID1-variable, og spørger hvor stor en andel, der ligger inden for et givet cut på nlepid1fi, får vi ikke det rigtige svar. Det gør vi derimod, hvis vi i stedet cutter på nlepid2fi, da denne kun er korreleret med de gamle ID2-variable, men da et cut med en linje bruger begge Fischer-variable er dette ikke til nogen nytte. For jets er dette ikke noget problem, da vi blot kan se på et sample, hvor vi kun har cuttet på Bmass, som vi vil kunne få tilstrækkeligt rent til formålet. For elektroner må vi se på et sample, der er mindre korreleret med vores Fischer-variabel, dvs. hvor vi har cuttet på færre variable. Det viser sig, at hvis vi udelader cuttet på nlepid2c, men medtager cuttet nbmass 91, 1 10, får vi et sample med omtrent de ønskede egenskaber. Den røde linje, som er indtegnet på figur 14 (højre), kan udtrykkes som lepid1fi + lepid2fi = 0, 5, og vores cut bliver dermed lepid1fi + lepid2fi 0, 5. Som tidligere er det dog ikke sikkert, at det er denne linje, der giver den bedste signifikans, så vi prøver med cuts lepid1fi + lepid2fi a for forskellige værdier af a. Resultaterne er opsummeret i tabel 5. Vi ser, at den bedste signifikans får vi faktisk for a = 0, 5, som var vores oprindelige gæt. Ellers bekræfter tabellen de tidligere observerede tendenser, nemlig at højt signal og svag baggrund giver bedst signifikans, og at det er vigtigst med stærkt signal. Konklusionen på vores analyse ved brug af Fischer-variablen er, at metoden i høj grad formår at separere jets og elektroner, og den er derfor et godt alternativ til likelihoodmetoden, hvis variablene viser sig at være meget korrelerede. Som med likelihoodmetoden arbejder vi med nogle rimelig intuitive variable, og dermed bevarer vi forståelsen for, hvad der foregår. Dette kan godt blive et problem med den metode, som vi beskriver i næste afsnit Separation ved brug af Artificial Neural Networks (ANN) Hvad er et ANN? For at separare data optimalt kan man bruge Artificial Neural Networks (ANN), der er inspireret af biologiske hjerners virkemåde. For mere information se [10] og [11]. På figur 15 ses et eksempel på et ANN. Analogt til biologiske hjerner kræver et ANN ligeledes indlæring og træning inden den egentlige opgave kan udføres. De enkelte funktioner i de forskellige lag af det neurale netværk kaldes vægte, og vi træner vores ANN ved at lade det analysere et trænings-sample i stil med det vi senere ønsker at analysere. I dette trænings-sample ved vi på forhånd, hvad der er baggrund, og hvad der er signal. Vi beder nu vores ANN om at justere vægtene, indtil baggrund og signal separares på optimal måde i vores træningssample. Det er dette endelige resultat af vægtenes justering, vi benytter os af til at analysere vores egentlige måledata. 14

18 Lad F betegne mængden af mulige vægte. Da ønskes C : F R så C(v ) C(v) for alle v F. C er altså en på funktion vi definerer og som bruges til at evaluere ANN s effektivitet. Figur 15: En illustration af, hvordan et ANN kan være bygget op. Begyndelsesværdien x = (x 1, x 2, x 3, x 4 ), som altså er input, sendes gennem en række layers. Hvert af disse layers indeholder en række vægte, der hver især bearbejder dataen fra foregående layer. Pilene indikerer, hvilke input en given vægt har; fx har h 3 både g 1 og g 5 som input. Neurale netværk kan fx bruges til at genkende billeder af bogstaver, som man efterhånden ofte møder på internettet. [12] Fremgangsmåde og Resultater Ligesom ved Fischer-metoden har vi fået udleveret et program, som vi kan give nogle rene samples af jets og elektroner, således at det kan genkende disse fra hinanden. Programmet vil så anvende et neuralt netværk på hele vores datasæt og give os to nye variable, nlepid1nn og nlepid2nn (figur 16), der begge ligger i intervallet [-1,1]. Der er ingen intuition forbundet med disse variable. Vi vil på ingen måde beskrive yderligere, hvordan det neurale netværk bearbejder vores data, men i stedet vil vi nøjes med at forholde os til resultaterne af processen. På figur 16 ses fordelingen af variablene nlepidnn, og vi bemærker naturligvis straks den store separation. Tilsyneladende kan det bedst betale sig at skære med en kugle omkring punktet (1,1), altså et cut på formen (nlepid1nn 1) 2 + (nlepid1nn-1) 2 r 2. Ved at prøve os lidt frem finder vi, at r 2 = 1, 05 umiddelbart giver det bedste resultat, nemlig en signifikans på 9,65σ og en χ 2 -værdi på 1,08. Desuden fås effektiviteterne ε b = 2, 6% og ε s = 94%. Bemærk at det problem, vi havde med at bestemme effektiviteterne ved vores Fischer-metode, også gør sig gældende her, så effektiviteterne er behæftet med en vis usikkerhed. Figur 16: Fordelingen af nlepidnn (venstre) og fittet svarende til r 2 = 1, 05. Det neurale netværk gav altså det bedste resultat af alle vores metoder, hvilket var ventet, da det er klart den mest avancerede. Prisen har til gengæld været en stor del af intuitionen. Algoritmen er så kompliceret, at den nærmest er umulig at overskue, og derfor kalder mange fysikere et ANN for en black box, hvor man kommer noget ind og forhåbentlig får noget rigtigt ud. 15

19 6.5. Sammenligning af metoderne. Vi har nu benyttet en række forskellige metoder til at separere vores data og ønsker at sammenligne dem. Dette kan vi gøre ved at lave et plot over (ε s, ε b ) for hver metode. Jo stejlere kurven er jo bedre er metoden. Resultaterne kan ses i tabel 6. Dette fungerer også bedre da alle fire plot oven i hinanden vil blive meget gnidret. ε s ε b for Cuts ε b for Likelihood ε b for Fischer ε b for ANN 20% 0,46% 6,0% 0,57% 0,23% 40% 2,2% 6,1% 1,0% 0,49% 60% 2,9% 6,1% 1,6% 0,83% 80% 8,1% 6,1% 2,4% 1,4% 99% 73% 22% 18% 12% Tabel 6: Sammenligner signal- og baggrundseffektiviteten for de fire metoder anvendt i projektet. Ikke overraskende viser ovenstående tabel, at cuts, der jo er den simpleste metode, også giver de dårligste resultater, mens ANN giver os den bedste separation. 7. Konklusion og Perspektivering Dette projekt er svært at placere mellem et teoretisk og eksperimentelt projekt. Vi beskæftiger os i projektet udelukkende med en stærkt simplificeret model af, hvad man tror kunne være virkelighed, idet vi forudsætter, at Higgs-bosonen rent faktisk eksisterer. Den første meget grove simplificering gøres, idet vi antager, at Z 0 - og Higgs-bosonen udelukkende henfalder til elektroner og positroner, og som det er beskrevet i projektet er vores data-samples forholdsvis simple. Den teoretiske del af projektet er ligeledes marginal, idet der kun skal bruges meget lidt teoretisk viden i forbindelse med separation af vores data. Dette førsteårsprojekt er derfor langt mere en øvelse i statistisk bearbejdning af fysiske måledata end noget andet. Der er igennem hele projektet lagt vægt på, hvilke overvejelser vi har gjort os, og hvordan vi er nået frem til den endelige metode. Progressionen i projektet bør bemærkes, idet vi i takt med stigende kompleksitet, og dermed mere virkelighedstro samples, har måttet anvende stadigt stærkere metoder. I den første simulation giver likelihood-maksimalisering stort set optimal separation. I den anden simulation benytter vi os også af Fischer-diskriminant og ANN s, som begge giver en bedre separation. Disse metoder kommer dog ikke til deres fulde ret, da vores anden simulation stadig er relativt simpel, idet vi kun ser på tre variable, der er lineært korrelerede. Realistiske fysiske data vil ofte indholde langt flere variable, og vi kan ikke på forhånd udtale os om arten af korrelationerne mellem disse. I en sådan situation vil ANN klart vise sin styrke frem for de øvrige metoder. Dette betyder dog ikke, at de andre metoder er ligegyldige, ubrugelige eller forældede, da de jo netop skal bruges til at fremskaffe et sample, hvormed vi kan træne vores ANN. Havde vi haft mere tid end disse 7 uger, ville det være oplagt at se på mere komplicerede samples med langt flere variable. Vores partnergruppe har bestemt Higgs-bosonens masse samt bredde og har undersøgt, hvor stor signifikans det er muligt at opnå afhængigt af størrelsen af Higgs-bosonens masse [13]. Dette ville også være en naturlig udvidelse af vores projekt, da en del af denne information bruges i vores opgave. Omvendt benyttede vores partnergruppe vores resultater i deres projekt, og projekterne supplerer derfor hinanden på en naturlig og interessant måde. I vores projekt har vi været nødsaget til at fitte vores Z 0 -peak med en Gauß-fordeling, hvor den sande fordeling faktisk er en Gauß- foldet med Cauchy-fordeling. At fitte med en sådan foldning er dog alt for numerisk krævende, hvorfor vi valgte ikke at gøre det. Normalt er ID-variablene også afhængige af p og η, hvilket ikke var tilfældet i vores simulation. Projektet er altså et eksempel på, hvor langt en gruppe 1. års fysikstuderende med 1 års matematisk baggrund kan komme i løbet af 7 uger. Vi har opnået en viden og erfaring, som vi tror og håber på vil kunne gavne os i fremtiden, når vi beskæftiger os med fysik: Vi har lært, hvordan man analyserer måledata på professionel vis ved brug af mere eller mindre avancerede computerprogrammer. 16

20 Appendiks A. Transformation af Måledata Igennem hele projektet har vi henvist til p x, p y og p z. Det er dog ikke disse tal ATLAS-detektoren giver os, men det er simpelt at transformere vores måledata, hvilket vi viser i dette appendiks. ATLASdetektoren har af tekniske grunde begrænsninger på sine målinger, og det er derfor smart at outputte måledata som ATLAS gør det. Omvendt fjernes den del af intuitionen vi har brug for i dette projekt, hvorfor vi ønsker at transformere. Betragt en elektron, som ved et henfald er opstået i punktet O med impulsen p (se figur 17a). a b Figur 17: a: Elektronen i O har impulsen p, hvis projektion på xy-planen er p. b: xy-planen. Med henblik på at afgøre hvorvidt elektronen er et henfaldsprodukt fra en Z 0 -boson eller en H 0 -boson, måles der tre størrelser, som er naturlige variable for detektoren at måle. Der er her tale om længden p af p s projektion på xy-planen, vinklen ϕ, som denne projektion p danner med x-aksen, samt størrelsen η = 1 ( ) 2 log pe + p z, p E p z hvor p E betegner elektronens energi delt med lyshastigheden, og p z betegner z-komponenten for impulsvektoren. Vi begrunder nu i det følgende, at koordinaterne for elektronens 4-impulsvektor P = (p E, p x, p y, p z ) i systemet specificeret på figur 17a er givet ved formlerne p E = p 2 x + p 2 y + p 2 z, p x = p cos ϕ, p y = p sin ϕ og p z = p sinh η. Idet elektronens masse m e er meget tæt på 0, kan det konkluderes, at 0 = m 2 ec 2 = P 2 = p 2 E p 2 x p 2 y p 2 z, hvoraf den første formel oplagt følger. De to efterfølgende sammenhænge fremgår klart af figur 17b, og endelig giver definitionen af η, at e 2η 1 p z = p E e 2η + 1 = p e η e η E e η + e η = p E tanh η = p 2 x + p 2 y + p 2 z tanh η, hvilket ved kvadrering giver, at p 2 z = p2 (cos2 ϕ + sin 2 ϕ) tanh 2 η 1 tanh 2 η = p 2 sinh2 η cosh 2 η sinh 2 η = p2 sinh 2 η. Den sidste af de postulerede formler fås da umiddelbart ved udnyttelse af, at sinh η 0, netop hvis 0 p z < p E. Analogt med ovenstående kan 4-impulsen Q = (q E, q x, q y, q z ) for den tilsvarende positron bestemmes. 17

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

På jagt efter Higgs-bosonen

På jagt efter Higgs-bosonen På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.

Læs mere

Fremtidige acceleratorer

Fremtidige acceleratorer Fremtidige acceleratorer Af Mogens Dam, Discovery Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der strækker sig omkring to årtier

Læs mere

Statistik i basketball

Statistik i basketball En note til opgaveskrivning jerome@falconbasket.dk 4. marts 200 Indledning I Falcon og andre klubber er der en del gymnasieelever, der på et tidspunkt i løbet af deres gymnasietid skal skrive en større

Læs mere

LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas

LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes

Læs mere

Maple 11 - Chi-i-anden test

Maple 11 - Chi-i-anden test Maple 11 - Chi-i-anden test Erik Vestergaard 2014 Indledning I dette dokument skal vi se hvordan Maple kan bruges til at løse opgaver indenfor χ 2 tests: χ 2 - Goodness of fit test samt χ 2 -uafhængighedstest.

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Note om Monte Carlo eksperimenter

Note om Monte Carlo eksperimenter Note om Monte Carlo eksperimenter Mette Ejrnæs og Hans Christian Kongsted Økonomisk Institut, Københavns Universitet 9. september 003 Denne note er skrevet til kurset Økonometri på. årsprøve af polit-studiet.

Læs mere

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X. Opgave I I en undersøgelse af et potentielt antibiotikum har man dyrket en kultur af en bestemt mikroorganisme og tilført prøver af organismen til 20 prøverør med et vækstmedium og samtidig har man tilført

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Eksponentiel regression med TI-Nspire ved transformation af data

Eksponentiel regression med TI-Nspire ved transformation af data Eksponentiel regression med TI-Nspire ved transformation af data En vigtig metode til at få overblik over data er at tranformere dem, således at der fremkommer en lineær sammenhæng. Ordet transformation

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

Dokumentation af programmering i Python 2.75

Dokumentation af programmering i Python 2.75 Dokumentation af programmering i Python 2.75 Af: Alexander Bergendorff Jeg vil i dette dokument, dokumentere det arbejde jeg har lavet i løbet opstarts forløbet i Programmering C. Jeg vil forsøge, så vidt

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Uge 48 II Teoretisk Statistik 27. november 2003. Numerisk modelkontrol af diskrete fordelinger: intro

Uge 48 II Teoretisk Statistik 27. november 2003. Numerisk modelkontrol af diskrete fordelinger: intro Uge 48 II Teoretisk Statistik 7. november 003 Numerisk modelkontrol af diskrete fordelinger: intro Eksempel: kvalitetskontrol Goodness-of-fit test: generel teori Endeligt udfaldsrum Udfaldsrum uden øvre

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Middelværdi og varians. Kovarians. korrelation = 0.02 korrelation = 0.7 korrelation = 1.0

Middelværdi og varians. Kovarians. korrelation = 0.02 korrelation = 0.7 korrelation = 1.0 Middelværdi og varians Middelværdien af en diskret skalarfunktion f(x), for x = 0, N er: µ = N f(x) N x=0 For vektorfuktioner er middelværdivektoren tilsvarende: µ = N f(x) N x=0 Middelværdien er en af

Læs mere

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks:

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Til hvert af de gennemgåede værktøjer findes der 5 afsnit. De enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Der forudsættes et elementært kendskab

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition) Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Læs mere

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration Faculty of Life Sciences Program Modelkontrol og prædiktion Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Test af hypotese i ensidet variansanalyse F -tests og F -fordelingen. Multiple sammenligninger. Bonferroni-korrektion

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

1 Generelt om dokumentation af usikkerheder

1 Generelt om dokumentation af usikkerheder 1 1 Generelt om dokumentation af usikkerheder Begrundelsen for at følge den standardprocedure, som er beskrevet i det følgende - og som måske ved første øjekast kan virke vel grundig - er, at det har vist

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1): Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

Matematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder

Matematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder 14 Anvendt matematik Matematik og magi eller Næste stop Las Vegas Rasmus Sylvester Bryder Da jeg var mindre, morede jeg mig ofte når min halvfætter Casper viste mig korttricks. Det trick han viste mig

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle. AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

1 Start og afslutning. Help.

1 Start og afslutning. Help. Afdeling for Teoretisk Statistik STATISTIK 2 Institut for Matematiske Fag Jørgen Granfeldt Aarhus Universitet 24. september 2003 Hermed en udvidet udgave af Jens Ledet Jensens introduktion til R. 1 Start

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

19 Hashtabeller. Noter. PS1 -- Hashtabeller. Hashing problemet. Hashfunktioner. Kollision. Søgning og indsættelse.

19 Hashtabeller. Noter. PS1 -- Hashtabeller. Hashing problemet. Hashfunktioner. Kollision. Søgning og indsættelse. 19 Hashtabeller. Hashing problemet. Hashfunktioner. Kollision. Søgning og indsættelse. Sammenligning af hashtabeller og søgetræer. 281 Hashing-problemet (1). Vi ønsker at afbilde n objekter på en tabel

Læs mere

Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006

Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006 Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 006 I dette notat gennemgås et eksempel, der illustrerer den todimensionale normalfordelings egenskaber. Notatet lægger sig op af

Læs mere

Atomers elektronstruktur I

Atomers elektronstruktur I Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv. Statistikmodulet. Statistikmodulet er et grundlæggende værktøj til at forstå og analysere trafikken på dit website, og det kan du benytte til mange ting, lige fra at se hvor mange besøgende du har, til

Læs mere

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier Udviklingen i OMXC20 aktieindekset 2008 2013 1 1 OMXC20 er et indeks over de 20 mest omsatte aktier på Nasdaq OMX Copenhagen ( Københavns

Læs mere

LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL

LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL K A P P E N D I X I lærebogens kapitel 29 afsnit 3 er det med 2 eksempler blevet vist, hvordan kapacitetsstyringen kan optimeres, når der er 2 produktionsmuligheder og flere

Læs mere

Epistel E2 Partiel differentiation

Epistel E2 Partiel differentiation Epistel E2 Partiel differentiation Benny Lautrup 19 februar 24 Funktioner af flere variable kan differentieres efter hver enkelt, med de øvrige variable fasthol Definitionen er f(x, y) x f(x, y) f(x +

Læs mere

Differentialregning Infinitesimalregning

Differentialregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Differentialregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne differentialregning, og anskuer dette som et derligere redskab til vækst og funktioner. Noterne er supplement til kapitel

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Newtons afkølingslov

Newtons afkølingslov Newtons afkølingslov miniprojekt i emnet differentialligninger Teoretisk del Vi skal studere, hvordan temperaturen i en kop kaffe aftager med tiden. Lad T ( t ) betegne temperaturen i kaffen til tiden

Læs mere

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen?

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? 75 K O M M E N TA R E R Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? Henrik Bang Center for Computerbaseret Matematikundervisning, CMU Claus Larsen Center for Computerbaseret Matematikundervisning,

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff Course 242/2323 Introducerende Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 22 Danmarks Tekniske Universitet 28 Lyngby Danmark

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Modelkontrol i Faktor Modeller

Modelkontrol i Faktor Modeller Modelkontrol i Faktor Modeller Julie Lyng Forman Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for Biokemikere 2003 For at konklusionerne på en ensidet, flersidet eller hierarkisk

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C T A L K U N N E N 3 Allan C Allan C.. Malmberg Datasæt i samspil Krydstabeller Grafer Mærketal INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et

Læs mere