Fagblad for den danske kontorartikelbranche. Nr. 5, august-september Self-made. Imad Mahaini CJC-Gruppen

Transkript

1 Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 5, august-september 2004 Self-made Imad Mahaini CJC-Gruppen w w w. k o n t o r p a p i r. d k

2 I år 2000 ombyggede CJC lageret, så det nu er muligt at plukke og påfylde omkring 130 varenumre inden for et par hyldemetre og to mand kan mageligt arbejde uafhængig af hinanden. Små elvogne har været med til at højne effektiviteten, så der i dag ekspederes ordrer om dagen fra lageret i Esbjerg. Imad Mahaini tjekker en ordreseddel med lagermedarbejder Allan Petersen. Self-made Hvordan en stik-i-rend-dreng fra Damaskus som ung forelsker sig i et sneklædt land og skaber sig sin egen frihed gennem handel Tekst og foto: Lene Shannon Imad Mahainis familie på mødrene side driver landbrug uden for Damaskus i Syrien. Da familien ville oprette sin første frugtplantage i halvtredserne, skete det med hjælp fra landbrugseksperter fra Landbohøjskolen i København. Ikke at Imad havde bidt specielt mærke i den danske forbindelse, da han som knægt rendte rundt i Damaskus gader og plejede sit spirende talent for handel ved for lånte penge at købe en stak hårkamme og sælge dem videre enkeltvis med nogle øre i fortjeneste. I sommerferierne fandt moderen job til ham hos en herreekviperingshandler eller i en manufakturforretning. Det passede sig ikke for deres stand, syntes faderen. Han var politichef og ud af en gammel fremtrædende familie, som havde fostret adskillige handelsfolk, jurister og læger, sågar en minister. Men det blev, som moderen havde bestemt. I 35 graders varme var det afsted på gåben i middagsheden en time hver vej for at hente mad til chefen i butikken. Som ung gymnasielev agerede Imad guide i Damaskus for turister fra alverden, og på den måde skabte han sig sin første internationale kontaktflade. Det lå selvfølgelig i kortene, at han efter studentereksamen skulle studere videre. Faderen flyttede til Kuwait i 1962 og havde den økonomiske formåen til at hjælpe sønnen på vej. Men Imad ville selv og drog til London på en enkelt billet for at studere. Han tjente til føden, først som opvasker, siden som pizzakok og tjener. Forelsket i pigen og i landet Planen var at rejse videre til USA for at læse økonomi på University of California i USA. Fortsætter side 12 11

3 Fortsat fra side 11 Men en ung dansk pige, der var på efterårsferie i London fra sin uddannelse til ergoterapeut, spændte ben for den nu 20-årige Mahainis plan. Da han første gang satte foden på dansk jord den 22. december 1966 for at holde jul med sin danske Jette, blev han for alvor forelsket. Ikke blot i pigen, men i hele dette sneklædte land og dets hovedstad, hvor frosten klingede, og alle tog imod ham med åbne arme. Roen, varmen og venligheden fik ham straks til at føle sig hjemme. Her ville han blive. USA-planen blev aflyst. Vaske op kunne han til hver en tid, nu gjaldt det om at lære sproget, den første indgang til enhver ny og fremmed kultur. Efter tre måneder på Folkeuniversitetet var han så velbefaren, at han i august 1967 kunne starte på cand. polit. studiet i København. Samtidig fik Toms Chokoladefabrikker en ung, ambitøs, akkord-ivrig og lækkersulten ny medarbejder. Vin og kaffe er blevet en stor artikel hos kontorforsyningen. Medarbejderne er prøvesmagere, når der skal vælges vin til sortimentet hos CJC, og nu kan kunden få sat sit eget fingeraftryk på flasken. Plads til begejstring Den nu 59-årige administrerende direktør for CJC Gruppen i Esbjerg, Imad Mahaini, sidder i sit kontor og åbner beredvilligt blad på blad i den bog, der kunne skrives om hans indholdsrige liv, som har udfoldet sig ikke blot i Danmark, men i høj grad også internationalt. Kontoret er prunkløst; et enkelt blåt-iblåt maleri bag ham er en gave fra en svensk leverandør, et par strunke traner i messing i det ene hjørne er medarbejdernes gave på ti-års dagen for hans overtagelse af CJC den 3. oktober Traner er gode til at yngle, lød deres begrundelse. Mon ikke, det også har strejfet dem, at traner er særdeles gode til at give lyd fra sig? Mahaini er nemlig ikke den, der afholder sig fra at sige sin mening. Nok har han taget meget til sig fra den danske kultur, men underlægge sig vores trang til hænge tunge vægtlodder i vore og andres arme, hvis de kommer for højt op, vil han ikke. Man skal vise sit sande jeg, gå sine egne veje, sige sin mening, selv om ikke alle bryder sig om det. Mahaini tager de fordele og de ulemper, der følger med denne indstilling, i strakt arm. Han vender det rundt: Jeg kan bedst lide, hvis jeg ved, hvor jeg har folk henne. Et ord er et ord Direktøren er en dårlig reklame for papirbrachen hans domæne tangerer det papirløse kontor. Advokater klager over, at de ville dø af sult, hvis alle forretningsmænd var som han. Han bruger nødigt papir, men har til gengæld en god hukommelse. De aftaler og handeler, han indgår, bygger på gensidig tillid. En god handel skal være god for begge parter. Bygger man på ærlighed og fornuft, hvor begge parter tilgodeser hinanden, kan man altid lave en god handel. Er den kun god for den ene part, er den dømt til at blive kortsigtet. Imad Mahaini husker, da han for nogle år siden købte Søren Hempels Eftf. i Aalborg. Fredag aften blev han enig med sælgeren, Kaj Hansen, om betingelser og pris. De gav hinanden håndslag, og Imad Mahaini fik et kontonummer med sig hjem. Mandag morgen var pengene sat ind. Uden at så meget som et ord var sat på papir. Advokaten fik grå hår, og Kaj Hansen glemmer det aldrig. Brobyggeren Imad Mahaini var i 1968 blevet lovformelig gift med Jette. I 1972 blev han dansk statsborger, hvilket skete rekordhurtigt på den tid. Familien slog sig ned i Bagsværd, to sønner kom til. Polit-studiet var blevet skiftet ud med økonomi. Og da der er nok af faldgruber i det danske erhvervsliv valgte Imad Mahaini revisionsvejen. På hans CV findes foruden HD en både første del af revisoreksamen og skatteret. Han valgte at gøre karriere hos et af de få danske revisorfirmaer, der på daværende tidspunkt havde en international profil, Arthur Andersen og Co. i København. I 1980 mente Imad Mahaini, at han havde samlet tilstrækkelig erfaring via sit arbejde i revisonsfirmaet til, at han for alvor kunne dyrke sit handels-gen. Han startede sit første handelsfirma, JM Marketing. Det skulle eksportere til Mellemøsten, og basen blev Kuwait, hvor hans bror nu boede. Det er ikke for meget sagt, at Imad Mahaini blev en af pionererne i handelssamarbejdet med Mellemøsten. Varerne spændte fra toiletpapir til den mest avancerede telefoni-elektronik som lyslederkabler og linjeterminaler. Hvad vidste Imad Mahaini om det? Ikke en pind. Fortsætter side 15 12

4 Fortsat fra side 12 Men næsen. Fornemmelsen. At skabe og have kontakterne. At handle er også at bygge bro. Mellem mennesker og mellem forskellige kulturer. Mahaini var på hjemmebane, men det var ikke let. The Hard Way er blevet hans måde. Tingene må ikke komme af sig selv, så keder han sig. NKT var totalt ukendt i Mellemøsten, da Mahaini gik i gang med at sælge know how og telekommunikation i området. I 1982 var der for alvor hul igennem. Den første lyslederkabel-kontrakt overhovedet med et dansk firma var på plads i skarp konkurrence med de internationale spillere på banen. Derefter fulgte en kontrakt med De Forenede Arabiske Emirater. Siden er feltet udvidet med søkabler, kvalitetskontrol på telefoni-netværk, et helt nyt system til indsamling af telefonopkald, plus adskillige agenturer for bl.a. rengørings-produkter. Imad Mahaini tilbragte en række år som udlandsdansker i Dubai, og han måtte i den forbindelse give afkald på hvervet som honoreret konsul for Syrien i Danmark. Det er blevet til adskillige delegationsrejser for politikere og erhvervsfolk til området, og han holder gerne foredrag om forholdene i Mellemøsten, både de politiske og de økonomiske. Atter en måde at bygge kulturbro på. CJC-skuden er vendt Dem 1. januar i år blev Imad Mahaini igen landfast med Danmark; han slog sig ned i Varde. Den ældste søn, Carsten, der er civilingeniør, har overtaget hvervet i Dubai. En opgave kræver nu Mahainis tilstedeværelse her i landet: CJC-Gruppen. Genboerne fra tiden i Bagsværd havde aner i Esbjerg. Konen i huset var barnebarn af C. J. Christensen, og hendes mand, Thorkild Harsløf, sad nu i bestyrelsen for Esbjerg-virksomheden. Familien havde ikke glemt Mahainis talent for handel, og da CJC i begyndelsen af halvfemserne skrantede økonomisk, spurgte de, om han ville træde til. I dag, 12 år senere, har han investeret 30 millioner kroner i foretagendet, men ledet den med base i Dubai og hyppige besøg hjemme. Virksomheden er efter tre-fire års omorganisering og stabilisering i Esbjerg ekspanderet til at omfatte otte afdelinger i det syd- og Traner er gode til at yngle. Derfor mente medarbejderne, at direktøren skulle have sådan et par stykker, da der i 2002 var gået ti år for hans overtagelse af CJC. midtjyske, på Fyn og Sjælland. CJC er nu den næststørste kontorforsyningskæde i Danmark efter Lyreco med en omsætning, der på de sidste fire år er steget fra 54 mio. kr. til 200 mio. kr. årligt. På grund af de mange opkøb har der været underskud, men i år vender det til overskud. Det tør direktøren godt sige højt efter at have set de forrygende gode tal for halvårsregnskabet. Der er kundetilgang hver eneste dag, og stort set ingen falder fra. Ambitionerne er høje CJC skal være en af de absolut bedst drevne kontorforsyninger i Danmark, og gruppen skal være trendsætter og pioner på flere felter. CJC tilbyder fuld kompetence på områder som dokumenthåndtering, IT med såvel hardware som software, økonomiløsninger, server- og netværksløsninger, ja selv kontorindretning kan man tilbyde med to fast ansatte indretningsarkitekter som tovholdere. CJC står bag udviklingen af et avanceret e- handelssystem, så kunderne med et password kan gå ind i en database via Navision og afstemme egne konto 12 måneder tilbage. Plejer kundens æg Mahaini er en tilfreds mand. Konceptet er en succes. Det knytter kunderne på en helt anden måde, og det holder kun i kraft af de gode gamle dyder: loyalitet, ærlig handel, leveringssikkerhed og sikkerhed for, at CJC møder markedspriserne. Vi prostituerer os ikke. Vi vil gerne tjene penge, siger Imad Mahaini, men kunden skal kunne stole på, at lægger han sine æg hos os, skal vi nok passe på dem og lade være med at misbruge tilliden. Udfordringen nu er at få de opkøbte virksomheder til at spille sammen som én virksomhed med de forskellige kulturer, de hver især kommer med. Imad Mahaini kender samtlige medarbejdere ved navn, og han er at finde overalt på lageret for at spørge til, hvilke varer, der er begyndt at samle støv, i pakkeriet, og af og til på sit kontor, hvor døren helst ikke er lukket. Altid til at nå, 24 timer i døgnet, for de Fortsætter side 17 15

5 Fortsat fra side 15 medarbejdere, der har brug for det. Alt er budgetstyret og resultatorienteret, men ingen skal føle, at de har pisken over nakken inden for rammerne er der handlefrihed. Sådan vil han også helst selv have det. CJC s domicil på Kvaglundvej i Esbjerg er i fremtoning præget af vestjysk beskedenhed. Men inden for murene er der gang i udviklingen. Imod køen En dag tog Imad Mahaini ned til havnen i Rungsted for at købe is. I stedet kom han hjem med en Princess 415 på 42 fod, en motorbåd, der mageligt rummer mennesker til en god frokost, og gerne med det hele flæskesteg, rødvin og hvad der ellers hører til de danske traditioner og højtider. For nok er Imad Mahaini født muslim, men det har ikke sat grænser for ham. Han værdsætter handlefrihed i ordets videste forstand, med det ansvar, det medfører og kræver. Nu ligger båden i Middelhavet ud for Sct. Tropez i Sydfrankrig, hvor han har et hus midt i et fredet område. Mindst en uge om måneden skal han helst tilbringe her. Så kan han ligge og vugge på Middelhavet og støbe sine kugler. Stadig inden for rækkevidde via mobil og internet. Han rejser gerne og meget, til konferencer og udstillinger verden over. Til CJC s 100 års jubilæum forærede en leverandør ham et maleri med folk, der går i kø i flere rækker. Kun én går en anden vej. Det kunne være ham. Mahaimi kunne godt ønske sig, at flere danskere viste lidt større format. Han husker, da han blev valgt ind som formand for Sterno Gruppen. Han foreslog, at de skulle holde deres generalforsamling i udlandet. Her kom han op mod den danske mentalitet. Det sjove er, at man skal trækkes i gang. Danskerne skal over en hurdle, og så er de med og siger, hvorfor ikke? Nu er medlemmerne glade for, at vi fik startet den tradition, konstaterer Imad Mahaini. Blevet for dansk Hele hans fremtoning udstråler ballast. Et skib, der kan manøvrere i rum sø og finde sikkert i havn, når tid er. Han har ved egen kraft skabt sig et fundament, der gør ham i stand til at sætte kursen, som han vil erfaringen, det økonomiske fundament og dristigheden til at tænke hurtigt og tage en beslutning. Jeg kan være spontan, men jeg er ikke dumdristig, understreger han. Han kan sætte sig i et fly med sin nuværende kone, Charlotte Riber Mahaini, og drage til koncert, hvor det måtte være i verden. Men tag ikke fejl. Der er stadig styr på budgettet. Også i det private. Familien kan godt ryste på hovedet over al den velovervejethed. Her er jeg nok blevet for dansk, griner Imad Mahaini. Han er ikke meget for smålighed, jantelov og misundelse, som hersker visse steder i det danske samfund. Nogle danskere er meget ydmyge, når det gælder dem selv. Selv tør han godt sige, at han er dygtig, han tør godt vise slet skjult stolthed over sine to sønner, der begge er kloge hoveder. Den yngste, Henrik, mangler nu et år i at være cand. merc. Selvfølgelig har de både vasket op, gået med aviser og arbejdet på tankstation. De har fået pligter, og de har fået friheden til at bygge sig selv op og opdage, hvordan verden er uden for fars og mors opsyn, ganske som han selv, derhjemme, dengang i Damaskus. Cirklen sluttet På en måde er cirklen sluttet for den fremmede unge mand, der i 1966 første gang satte foden på dansk jord i netop Esbjerg. At en af sønnerne vil tage over her er næppe sandsynligt med det første. Verden ligger jo for deres fødder. Varde bliver nok i længden også for lille for faderen, det indrømmer han gerne. Har man sluttet en cirkel, er det tid at begynde på en ny, og det på flere felter. CJC skal ganske givet udvikle sig endnu mere. Og handelsgenet får sikkert ikke lov at hvile på erfaringerne med hårkamme, lyslederkabler og kontorkoncepter. Endelig er der sporten. I de seneste år er det blevet til for lidt, kun sejleri og tennis. Charlotte er mere målrettet og dyrker motionssport. Nu har de meldt sig i Varde Golf Klub, og det skal være alvor med motionen i det hele taget. Beslutningen er taget, der er behov for det, siger manden, hvis ord altid står til troende. Jorden er rund, og verden er ikke større end en golfkugle. I princippet. 17