ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
|
|
- Helge Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Det vil bl.a. sige, at de skal holde det offentlige underskud under 3 procent af BNP og så vidt muligt have balance på de offentlige finanser på mellemlangt sigt. Begge dele er uhensigtsmæssigt for disse lande af flere årsager. For det første er der brug for store offentlige investeringer i infrastruktur, offentlige bygninger etc. Disse investeringer skal på længere sigt give afkast i form af øget vækst og beskæftigelse. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at have underskud på de offentlige finanser på mellemlang sigt. I tabellen ses, hvor mange af de 10 Østeuropæiske lande, der har overskredet 3 procents grænsen for offentligt underskud de sidste fire år. Tabel. Antal lande, der har overskredet 3 procents grænsen for offentligt underskud Antal Østeuropæiske lande over 3 procent Antal EU lande over 3 procent Kilde: Eurostat For det andet har hovedparten af de østeuropæiske lande kun en lille offentlig gæld, hvilket betyder, at offentlige underskud i en periode er uden langsigtede problemer. For det tredje viser erfaringerne fra de seneste år, at mange østeuropæiske lande har store udsving i væksten, når konjunkturerne svinger. Det betyder, at 3 procents grænsen for det offentlige underskud kan betyde, at landene må føre procyklisk politik - altså stramme finanspolitikken under lavkonjunktur. Alt dette betyder, at Stabilitets- og Vækstpagten bør revideres inden udvidelsen - f.eks. så der skelnes imellem offentligt forbrug og offentlige investeringer, når det vurderes, om den økonomiske politik er holdbar. Alternativt bør de østeuropæiske lande have undtagelser i forhold til Pagten. Fastholdes de nuværende budgetregler, risikerer de kommende EU lande fra Østeuropa nemlig at komme i den samme økonomiske skruestik, som en del EU lande er i nu. Regler for den økonomiske politik, der hæmmer væksten og dermed den økonomiske catch up for disse lande, vil være en katastrofe. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\udvidet-eu-av.doc
2 2 ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU De kommende medlemmer af EU kan få store problemer med at opfylde kravene til den økonomiske politik, fordi de har særlige karakteristika. Bl.a. har de behov for store offentlige investeringer og har mere voldsomme svingninger i BNP end de nuværende medlemslande, hvilket kan give problemer i forhold til grænsen for offentligt underskud på 3 procent. Ifølge traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten skal alle lande i EU opfylde målsætningerne om saldoen på de offentlige finanser. Og dermed gælder reglerne også for de nye medlemslande fra det øjeblik, de træder ind i EU. Budgetreglerne Ifølge traktaten skal EU's medlemslande undgå uforholdsmæssigt store underskud på de offentlige finanser. I Stabilitets- og Vækstpagten er denne målsætning specificeret således, at landene skal have den "mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud". Samtidigt må et land ikke have et underskud på mere end 3 procent af BNP. Vurderingen i Stabilitets- og Vækstpagten er, at hvis et land har balance på sine budgetter, har det også tilstrækkelig margen til at blive under 3 procents grænsen, når det oplever lavkonjunktur. Ser man nærmere på de kommende medlemslande, kan disse begrænsninger i den økonomiske politik blive meget snærende. I tabel 1 ses de østeuropæiske landes saldo på de offentlige budgetter fra 1998 til I tabellen ses, at i denne periode var det meget sjældent, at et land havde balance eller overskud på de offentlige budgetter. Og hvert år overskred cirka halvdelen af landene grænsen for underskud på 3 procent af BNP. Kun Bulgarien og Estland overholder målsætningen om en offentlig saldo tæt på balance eller i overskud i hele perioden. Det illustrerer, at en stor del af disse lande skal igennem voldsomme besparelser for at kunne opfylde kriterierne i Vækst- og Stabilitetspagten.
3 3 Tabel 1. Offentligt budget for østeuropæiske lande I procent af BNP Bulgarien 1,3 0,2-0,6 1,7 Tjekkiet -4,5-3,2-3,3-5,5 Estland -0,4-4,0-0,4 0,2 Ungarn -8,0-5,3-3,0-4,1 Litauen -3,1-5,6-2,7-1,9 Letland -0,7-5,3-2,7-1,6 Polen -2,3-1,5-1,8-3,1 Rumænien -3,2-4,5-4,5-3,4 Slovenien -2,3-2,2-3,2-2,5 Slovakiet -4,7-6,4-12,8-5,6 Antal over 3 % Antal EU lande over 3 % Kilde: Eurostat Balance på de offentlige finanser De østeuropæiske lande har meget lavere levestandard end de nuværende EU lande. Derfor skal de kommende årtier bruges til at opbygge økonomierne og indhente standarden i resten af EU. Dette skal bl.a. gøres ved hjælp af store offentlige investeringer i infrastruktur, kommunikation og bygninger (skoler, hospitaler etc.). I Ungarn og Polen udgjorde de offentlige investeringer således henholdsvis 7,1 og 3,1 procent af BNP i 2000, mens det tilsvarende tal for eurolandene var 1,0 procent (jf. Coricelli og Ercolani 1 ). De større offentlige underskud kan altså i høj grad forklares af højere offentlige investeringer. På lidt længere sigt skal disse investeringer resultere i højere vækst og beskæftigelse og dermed også i større skatteindtægter. Derfor kan det være hensigtsmæssigt for de nye EU lande at køre med store offentlige investeringer og et deraf følgende underskud på de offentlige finanser i en periode, da det bidrager til en hurtigere stigning i levestandarden. I den forbindelse skal man også lægge mærke til, at langt de fleste nye medlemslande har en relativt beskeden offentlig gæld. Det betyder, at økonomien ikke vil blive kørt i sænk, hvis landet i en periode har underskud på de offentlige finanser. Den offentlige gæld i de kommende EU lande kan ses i figur 1. Figuren viser den offentlige gæld i procent af BNP. Det ses, at 8 ud 1 Fabrizo Coricello and Valerio Ercolani "Cyclical and structural deficits on the road to accession: Fiscal rules for an enlarged European Union", CEPR no
4 4 af 10 østeuropæiske lande har en gæld under Vækst- og Stabilitetspagtens grænse på 60 procent af BNP. Til sammenligning har fire ud af 15 af de nuværende EU lande en offentlig gæld på mere end 60 procent af BNP (og tre af disse har en gæld over 100 procent af BNP), og hovedparten af EU landene har en gæld over 50 procent. Så de kommende medlemslande har generelt meget mere "luft i økonomien" end de nuværende medlemmer. Estland og Bulgarien som overskrider grænsen på 60 procent, er jf. tabel 1 netop de to lande, som har balance eller overskud på de offentlige finanser. Figur 1. Offentlig gæld i de kommende EU lande, Procent af BNP Estland Bulgarien Ungarn Slovakiet Polen Slovenien Tjekkiet Rumænien Litauen Letland Kilde: Regular report on progress towards accession Tilstrækkelig margen i de offentlige finanser Den anden del af Vækst- og Stabilitetspagten er, at det offentlige underskud under ingen omstændigheder må overskride tre procent af BNP. Det medfører, at der skal være tilstrækkelig margin i det offentlige budget, således at den nominelle grænse ikke overskrides i perioder med lav konjunktur. Udover, at de østeuropæiske lande umiddelbart vil få svært ved at holde deres budget i balance, kan de også få større problemer, fordi de har større variation i væksten. I figur 2 er variationen i BNP mellem 1994 og 2003 vist. Hver søjle illustrerer spændet imellem den højeste og den laveste vækst i perioden for de kommende medlemmer fra Østeuropa og for de nuværende medlemmer. Punktet på søjlerne angiver den gennemsnitlige vækst i perioden.
5 5 Det ses, at generelt har svingningerne i de nye medlemslande været betydeligt større i de nuværende medlemslande. Et mål for variationen er standardafvigelsen, som for de østeuropæiske lande i perioden i gennemsnit var 3, mens den i de nuværende EU lande var 1,4. Et fald i væksten på et procentpoint resulterer i gennemsnit til en forværring af de offentlige budgetter på 0,35 procent af BNP i de østeuropæiske lande (jf. Coricelli og Ercolani). Hvis et land som udgangspunkt har et strukturelt underskud på 1 procent af BNP, kan væksten i landet afvige 5,7 procent fra gennemsnitsvæksten, før det kommer under 3 procents grænsen. Tager man perioden 1994 til 2003 som eksempel, ville de fem lande med størst variation i BNP (Bulgarien, Rumænien og de Baltiske lande) have overskredet 3 procents grænsen - på grund af den store variation i væksten. Udfra mere avancerede beregningsmetoder viser det sig, at Rumænien skal have et strukturelt overskud på 1,15 procent af BNP for at have tilstrækkelig margin ned til 3 procents grænsen. Også lande som Polen og Ungarn skal have overskud på de offentlige budgetter for at være sikker på at holde sig over grænsen i dårlige tider (jf. Coricelli og Ercolani). Figur 2. Højeste og laveste vækst, Estland Irland 5 Litauen Slovakiet Finland Danmark Sverige Storbritannien Belgien Grækenland Spanien Vækst pr. år 0 Polen Tjekkiet Letland Slovenien Ungarn Portugal Holland Østrig Frankrig Tyskland Italien -5 Rumænien -10 Bulgarien Anm.: Væksten i 2002 og 2003 er forecast. Kilde: Egen bearbejdning fra Eurostat
6 6 Ingen justeringer Budgetpolitikken i EU diskuteres i øjeblikket i lyset af de problemer, nogle af de nuværende medlemslande har med at overholde Vækst- og Stabilitetspagten. Kommissionen har fremlagt et forslag til en ændret fortolkning og implementering af pagten, som er opsummeret i boks 1. Den del af forslaget, der umiddelbart vedkommer de nye medlemslande mest, er punkt iv). Her foreslår Kommissionen, at afvigelser fra målsætningen om balance på de offentlige finanser kan afviges, hvis den offentlige gæld ligger under 60 procent af BNP. Til gengæld fastslår Kommissionen, at der skal være tilstrækkelig sikkerhedsmargin, hvilket jf. ovenfor betyder at de nye medlemslande ikke umiddelbart kan få glæde af en sådan lempelse. Boks 1. Kommissionens forslag til styrket koordinering af budgetpolitikken Forslagene kræver hverken ændring af traktaten (at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud) eller af Stabilitets- og Vækstpagten (at have en mellemfristet målsætning om budgetsaldo i balance eller i overskud). Forbedret fortolkning af Stabilitets- og Vækstpagten: i) Lave et budgetmål, der tager hensyn til den økonomiske cyklus (strukturelle budgetunderskud). ii) Ved strukturelt underskud skal planen for tilpasning også defineres i f.t. det strukturelle underskud f.eks. en forbedring af det strukturelle budgetunderskud på 0,5 procent af BNP pr. år. iii) De automatiske stabilisatorer skal virke symmetrisk, så man må ikke lempe finanspolitikken under gode konjunkturer, men skal lade de automatiske stabilisatorer virke. Aktiv stabiliserende finanspolitik må kun benyttes af lande med balance på finanserne. iv) Afvigelser fra balance på budgettet kan kun accepteres, hvis gælden ligger under 60 procent af BNP. Underskuddet skal ligge i en passende "sikkerhedsmargin" fra grænsen på 3 procent. v) Bæredygtige offentlige finanser skal være kernemålsætning, så der skal mere vægt på at få den offentlige gæld under 60 procent af BNP. Lande, hvor det ikke er tilfældet, skal lægge en strategi. Kilde: "Strengthening the co-ordination of budgetary policies", ECFIN/581/02-EN-REV3 Stats- og regeringscheferne udtalte sig også om fortolkningen af Vækst- og Stabilitetspagten på det seneste topmøde i marts. De mente som Kommissionen, at man bør måle det offentlige underskud i forhold til konjunkturen, men de havde ingen ændringsforslag i forhold til at tillade strukturelle underskud. Dermed er det meget usikkert, om der foreløbigt kommer en opblødning af reglerne i Vækst- og Stabilitetspagten, som kan hjælpe de nye medlemslande.
7 7 I øjeblikket bliver flere EU lande holdt i en økonomisk skruestik, hvor væksten er lav, mens mulighederne for økonomisk politik er begrænsede på grund af reglerne for budgetunderskud i Stabilitets- og Vækstpagten og en forholdsvis stram pengepolitik. Fastholdes de nuværende budgetregler, risikerer de kommende EU lande fra Østeuropa at komme i den samme skruestik. Regler for den økonomiske politik, der hæmmer væksten og dermed den økonomiske catch up for disse lande, vil være en katastrofe. Derfor bør Stabilitets- og Vækstpagten hurtigst muligt revideres, således at der skelnes imellem offentligt forbrug og offentlige investeringer, når man vurderer, om den økonomiske politik er holdbar.
Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005.
11. marts 2005/AV Resumé: Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 7724 KONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Alle lande i EU (med undtagelse af Storbritannien) skal opfylde reglerne i stabilitets- og vækstpagten,
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereEuroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk
20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereFinanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer
43 Finanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer Thomas Munk Gade og Marianne C. Koch, Økonomisk Afdeling INDLEDNING De offentlige finanser er under pres i EUs medlemslande. Markant økonomisk nedgang og
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status i 2002
4 Stabilitets- og vækstpagten status i 00 Tina Winter Frandsen og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Den generelle vækstafmatning i Europa har betydet, at de offentlige finanser
Læs mereEuropa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereOffentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten
Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereLavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten
Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status 2005
49 Stabilitets- og vækstpagten status 2005 Thomas Haugaard Jensen og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING EU-traktatens finanspolitiske bestemmelser og stabilitets- og vækstpagten
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status 2003
93 Stabilitets- og vækstpagten status 2003 Niels Bartholdy og Lars Falkenberg, Internationalt Kontor INDLEDNING Hensigten med at indgå stabilitets- og vækstpagten i 1997 var først og fremmest at sikre,
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status i 2001
4 Stabilitets- og vækstpagten status i 200 Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING De offentlige finanser i EU-landene har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i løbet af 990'erne.
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.11.2013 C(2013) 8101 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereSelskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2
NASDAQ OMX København A/S - Jyske Bank har ingen problemer med at klare EU-stresstest Kernekapitalprocenten er 12,5% eller derover i hele stressperioden Jyske Bank har aldrig modtaget statsligt kapitalindskud
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED
LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND
Læs mereSTATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU
STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.8.2016 C(2016) 5091 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereStabilitets- og vækstpagten: Status efter første runde, foråret 1999
27 Stabilitets- og vækstpagten: Status efter første runde, foråret 1999 Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING Starten på ØMUens tredje fase 1. januar 1999, med 11 EU-landes overgang til fælles
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereEuropaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.
Læs mereInternationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway
Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2014 C(2014) 6767 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af de oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereEU-note E 7 Offentligt
2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de
Læs mereEU kommer styrket ud af krisen
Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereEN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU
18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereBedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL
Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER
8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet
Læs mereBetalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009
September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereDIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?
DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mere