ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU"

Transkript

1 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Det vil bl.a. sige, at de skal holde det offentlige underskud under 3 procent af BNP og så vidt muligt have balance på de offentlige finanser på mellemlangt sigt. Begge dele er uhensigtsmæssigt for disse lande af flere årsager. For det første er der brug for store offentlige investeringer i infrastruktur, offentlige bygninger etc. Disse investeringer skal på længere sigt give afkast i form af øget vækst og beskæftigelse. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at have underskud på de offentlige finanser på mellemlang sigt. I tabellen ses, hvor mange af de 10 Østeuropæiske lande, der har overskredet 3 procents grænsen for offentligt underskud de sidste fire år. Tabel. Antal lande, der har overskredet 3 procents grænsen for offentligt underskud Antal Østeuropæiske lande over 3 procent Antal EU lande over 3 procent Kilde: Eurostat For det andet har hovedparten af de østeuropæiske lande kun en lille offentlig gæld, hvilket betyder, at offentlige underskud i en periode er uden langsigtede problemer. For det tredje viser erfaringerne fra de seneste år, at mange østeuropæiske lande har store udsving i væksten, når konjunkturerne svinger. Det betyder, at 3 procents grænsen for det offentlige underskud kan betyde, at landene må føre procyklisk politik - altså stramme finanspolitikken under lavkonjunktur. Alt dette betyder, at Stabilitets- og Vækstpagten bør revideres inden udvidelsen - f.eks. så der skelnes imellem offentligt forbrug og offentlige investeringer, når det vurderes, om den økonomiske politik er holdbar. Alternativt bør de østeuropæiske lande have undtagelser i forhold til Pagten. Fastholdes de nuværende budgetregler, risikerer de kommende EU lande fra Østeuropa nemlig at komme i den samme økonomiske skruestik, som en del EU lande er i nu. Regler for den økonomiske politik, der hæmmer væksten og dermed den økonomiske catch up for disse lande, vil være en katastrofe. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\udvidet-eu-av.doc

2 2 ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU De kommende medlemmer af EU kan få store problemer med at opfylde kravene til den økonomiske politik, fordi de har særlige karakteristika. Bl.a. har de behov for store offentlige investeringer og har mere voldsomme svingninger i BNP end de nuværende medlemslande, hvilket kan give problemer i forhold til grænsen for offentligt underskud på 3 procent. Ifølge traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten skal alle lande i EU opfylde målsætningerne om saldoen på de offentlige finanser. Og dermed gælder reglerne også for de nye medlemslande fra det øjeblik, de træder ind i EU. Budgetreglerne Ifølge traktaten skal EU's medlemslande undgå uforholdsmæssigt store underskud på de offentlige finanser. I Stabilitets- og Vækstpagten er denne målsætning specificeret således, at landene skal have den "mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud". Samtidigt må et land ikke have et underskud på mere end 3 procent af BNP. Vurderingen i Stabilitets- og Vækstpagten er, at hvis et land har balance på sine budgetter, har det også tilstrækkelig margen til at blive under 3 procents grænsen, når det oplever lavkonjunktur. Ser man nærmere på de kommende medlemslande, kan disse begrænsninger i den økonomiske politik blive meget snærende. I tabel 1 ses de østeuropæiske landes saldo på de offentlige budgetter fra 1998 til I tabellen ses, at i denne periode var det meget sjældent, at et land havde balance eller overskud på de offentlige budgetter. Og hvert år overskred cirka halvdelen af landene grænsen for underskud på 3 procent af BNP. Kun Bulgarien og Estland overholder målsætningen om en offentlig saldo tæt på balance eller i overskud i hele perioden. Det illustrerer, at en stor del af disse lande skal igennem voldsomme besparelser for at kunne opfylde kriterierne i Vækst- og Stabilitetspagten.

3 3 Tabel 1. Offentligt budget for østeuropæiske lande I procent af BNP Bulgarien 1,3 0,2-0,6 1,7 Tjekkiet -4,5-3,2-3,3-5,5 Estland -0,4-4,0-0,4 0,2 Ungarn -8,0-5,3-3,0-4,1 Litauen -3,1-5,6-2,7-1,9 Letland -0,7-5,3-2,7-1,6 Polen -2,3-1,5-1,8-3,1 Rumænien -3,2-4,5-4,5-3,4 Slovenien -2,3-2,2-3,2-2,5 Slovakiet -4,7-6,4-12,8-5,6 Antal over 3 % Antal EU lande over 3 % Kilde: Eurostat Balance på de offentlige finanser De østeuropæiske lande har meget lavere levestandard end de nuværende EU lande. Derfor skal de kommende årtier bruges til at opbygge økonomierne og indhente standarden i resten af EU. Dette skal bl.a. gøres ved hjælp af store offentlige investeringer i infrastruktur, kommunikation og bygninger (skoler, hospitaler etc.). I Ungarn og Polen udgjorde de offentlige investeringer således henholdsvis 7,1 og 3,1 procent af BNP i 2000, mens det tilsvarende tal for eurolandene var 1,0 procent (jf. Coricelli og Ercolani 1 ). De større offentlige underskud kan altså i høj grad forklares af højere offentlige investeringer. På lidt længere sigt skal disse investeringer resultere i højere vækst og beskæftigelse og dermed også i større skatteindtægter. Derfor kan det være hensigtsmæssigt for de nye EU lande at køre med store offentlige investeringer og et deraf følgende underskud på de offentlige finanser i en periode, da det bidrager til en hurtigere stigning i levestandarden. I den forbindelse skal man også lægge mærke til, at langt de fleste nye medlemslande har en relativt beskeden offentlig gæld. Det betyder, at økonomien ikke vil blive kørt i sænk, hvis landet i en periode har underskud på de offentlige finanser. Den offentlige gæld i de kommende EU lande kan ses i figur 1. Figuren viser den offentlige gæld i procent af BNP. Det ses, at 8 ud 1 Fabrizo Coricello and Valerio Ercolani "Cyclical and structural deficits on the road to accession: Fiscal rules for an enlarged European Union", CEPR no

4 4 af 10 østeuropæiske lande har en gæld under Vækst- og Stabilitetspagtens grænse på 60 procent af BNP. Til sammenligning har fire ud af 15 af de nuværende EU lande en offentlig gæld på mere end 60 procent af BNP (og tre af disse har en gæld over 100 procent af BNP), og hovedparten af EU landene har en gæld over 50 procent. Så de kommende medlemslande har generelt meget mere "luft i økonomien" end de nuværende medlemmer. Estland og Bulgarien som overskrider grænsen på 60 procent, er jf. tabel 1 netop de to lande, som har balance eller overskud på de offentlige finanser. Figur 1. Offentlig gæld i de kommende EU lande, Procent af BNP Estland Bulgarien Ungarn Slovakiet Polen Slovenien Tjekkiet Rumænien Litauen Letland Kilde: Regular report on progress towards accession Tilstrækkelig margen i de offentlige finanser Den anden del af Vækst- og Stabilitetspagten er, at det offentlige underskud under ingen omstændigheder må overskride tre procent af BNP. Det medfører, at der skal være tilstrækkelig margin i det offentlige budget, således at den nominelle grænse ikke overskrides i perioder med lav konjunktur. Udover, at de østeuropæiske lande umiddelbart vil få svært ved at holde deres budget i balance, kan de også få større problemer, fordi de har større variation i væksten. I figur 2 er variationen i BNP mellem 1994 og 2003 vist. Hver søjle illustrerer spændet imellem den højeste og den laveste vækst i perioden for de kommende medlemmer fra Østeuropa og for de nuværende medlemmer. Punktet på søjlerne angiver den gennemsnitlige vækst i perioden.

5 5 Det ses, at generelt har svingningerne i de nye medlemslande været betydeligt større i de nuværende medlemslande. Et mål for variationen er standardafvigelsen, som for de østeuropæiske lande i perioden i gennemsnit var 3, mens den i de nuværende EU lande var 1,4. Et fald i væksten på et procentpoint resulterer i gennemsnit til en forværring af de offentlige budgetter på 0,35 procent af BNP i de østeuropæiske lande (jf. Coricelli og Ercolani). Hvis et land som udgangspunkt har et strukturelt underskud på 1 procent af BNP, kan væksten i landet afvige 5,7 procent fra gennemsnitsvæksten, før det kommer under 3 procents grænsen. Tager man perioden 1994 til 2003 som eksempel, ville de fem lande med størst variation i BNP (Bulgarien, Rumænien og de Baltiske lande) have overskredet 3 procents grænsen - på grund af den store variation i væksten. Udfra mere avancerede beregningsmetoder viser det sig, at Rumænien skal have et strukturelt overskud på 1,15 procent af BNP for at have tilstrækkelig margin ned til 3 procents grænsen. Også lande som Polen og Ungarn skal have overskud på de offentlige budgetter for at være sikker på at holde sig over grænsen i dårlige tider (jf. Coricelli og Ercolani). Figur 2. Højeste og laveste vækst, Estland Irland 5 Litauen Slovakiet Finland Danmark Sverige Storbritannien Belgien Grækenland Spanien Vækst pr. år 0 Polen Tjekkiet Letland Slovenien Ungarn Portugal Holland Østrig Frankrig Tyskland Italien -5 Rumænien -10 Bulgarien Anm.: Væksten i 2002 og 2003 er forecast. Kilde: Egen bearbejdning fra Eurostat

6 6 Ingen justeringer Budgetpolitikken i EU diskuteres i øjeblikket i lyset af de problemer, nogle af de nuværende medlemslande har med at overholde Vækst- og Stabilitetspagten. Kommissionen har fremlagt et forslag til en ændret fortolkning og implementering af pagten, som er opsummeret i boks 1. Den del af forslaget, der umiddelbart vedkommer de nye medlemslande mest, er punkt iv). Her foreslår Kommissionen, at afvigelser fra målsætningen om balance på de offentlige finanser kan afviges, hvis den offentlige gæld ligger under 60 procent af BNP. Til gengæld fastslår Kommissionen, at der skal være tilstrækkelig sikkerhedsmargin, hvilket jf. ovenfor betyder at de nye medlemslande ikke umiddelbart kan få glæde af en sådan lempelse. Boks 1. Kommissionens forslag til styrket koordinering af budgetpolitikken Forslagene kræver hverken ændring af traktaten (at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud) eller af Stabilitets- og Vækstpagten (at have en mellemfristet målsætning om budgetsaldo i balance eller i overskud). Forbedret fortolkning af Stabilitets- og Vækstpagten: i) Lave et budgetmål, der tager hensyn til den økonomiske cyklus (strukturelle budgetunderskud). ii) Ved strukturelt underskud skal planen for tilpasning også defineres i f.t. det strukturelle underskud f.eks. en forbedring af det strukturelle budgetunderskud på 0,5 procent af BNP pr. år. iii) De automatiske stabilisatorer skal virke symmetrisk, så man må ikke lempe finanspolitikken under gode konjunkturer, men skal lade de automatiske stabilisatorer virke. Aktiv stabiliserende finanspolitik må kun benyttes af lande med balance på finanserne. iv) Afvigelser fra balance på budgettet kan kun accepteres, hvis gælden ligger under 60 procent af BNP. Underskuddet skal ligge i en passende "sikkerhedsmargin" fra grænsen på 3 procent. v) Bæredygtige offentlige finanser skal være kernemålsætning, så der skal mere vægt på at få den offentlige gæld under 60 procent af BNP. Lande, hvor det ikke er tilfældet, skal lægge en strategi. Kilde: "Strengthening the co-ordination of budgetary policies", ECFIN/581/02-EN-REV3 Stats- og regeringscheferne udtalte sig også om fortolkningen af Vækst- og Stabilitetspagten på det seneste topmøde i marts. De mente som Kommissionen, at man bør måle det offentlige underskud i forhold til konjunkturen, men de havde ingen ændringsforslag i forhold til at tillade strukturelle underskud. Dermed er det meget usikkert, om der foreløbigt kommer en opblødning af reglerne i Vækst- og Stabilitetspagten, som kan hjælpe de nye medlemslande.

7 7 I øjeblikket bliver flere EU lande holdt i en økonomisk skruestik, hvor væksten er lav, mens mulighederne for økonomisk politik er begrænsede på grund af reglerne for budgetunderskud i Stabilitets- og Vækstpagten og en forholdsvis stram pengepolitik. Fastholdes de nuværende budgetregler, risikerer de kommende EU lande fra Østeuropa at komme i den samme skruestik. Regler for den økonomiske politik, der hæmmer væksten og dermed den økonomiske catch up for disse lande, vil være en katastrofe. Derfor bør Stabilitets- og Vækstpagten hurtigst muligt revideres, således at der skelnes imellem offentligt forbrug og offentlige investeringer, når man vurderer, om den økonomiske politik er holdbar.

Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005.

Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005. 11. marts 2005/AV Resumé: Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 7724 KONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Alle lande i EU (med undtagelse af Storbritannien) skal opfylde reglerne i stabilitets- og vækstpagten,

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1. STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det

Læs mere

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Finanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer

Finanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer 43 Finanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer Thomas Munk Gade og Marianne C. Koch, Økonomisk Afdeling INDLEDNING De offentlige finanser er under pres i EUs medlemslande. Markant økonomisk nedgang og

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

Stabilitets- og vækstpagten status i 2002

Stabilitets- og vækstpagten status i 2002 4 Stabilitets- og vækstpagten status i 00 Tina Winter Frandsen og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Den generelle vækstafmatning i Europa har betydet, at de offentlige finanser

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Stabilitets- og vækstpagten status 2005

Stabilitets- og vækstpagten status 2005 49 Stabilitets- og vækstpagten status 2005 Thomas Haugaard Jensen og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING EU-traktatens finanspolitiske bestemmelser og stabilitets- og vækstpagten

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Stabilitets- og vækstpagten status 2003

Stabilitets- og vækstpagten status 2003 93 Stabilitets- og vækstpagten status 2003 Niels Bartholdy og Lars Falkenberg, Internationalt Kontor INDLEDNING Hensigten med at indgå stabilitets- og vækstpagten i 1997 var først og fremmest at sikre,

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Stabilitets- og vækstpagten status i 2001

Stabilitets- og vækstpagten status i 2001 4 Stabilitets- og vækstpagten status i 200 Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING De offentlige finanser i EU-landene har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i løbet af 990'erne.

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.11.2013 C(2013) 8101 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2 NASDAQ OMX København A/S - Jyske Bank har ingen problemer med at klare EU-stresstest Kernekapitalprocenten er 12,5% eller derover i hele stressperioden Jyske Bank har aldrig modtaget statsligt kapitalindskud

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.8.2016 C(2016) 5091 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen

Læs mere

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning

Læs mere

Stabilitets- og vækstpagten: Status efter første runde, foråret 1999

Stabilitets- og vækstpagten: Status efter første runde, foråret 1999 27 Stabilitets- og vækstpagten: Status efter første runde, foråret 1999 Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING Starten på ØMUens tredje fase 1. januar 1999, med 11 EU-landes overgang til fælles

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2014 C(2014) 6767 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af de oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

EU kommer styrket ud af krisen

EU kommer styrket ud af krisen Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande 20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher

Læs mere

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

A8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))

A8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD)) 17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser

Læs mere