Agile metoder i en traditionel organisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Agile metoder i en traditionel organisation"

Transkript

1 Agile metoder i en traditionel organisation - Med dynamikken fra kulturen Specialeprojekt ved Center for IT-Ledelse, Aalborg Universitet Forfatter: Lasse Storgaard Jensen

2 Titelblad Projekttitel: Agile metoder i en traditionel organisation Med dynamikken fra kulturen. Uddannelsessted: Center for IT-Ledelse, Aalborg Universitet Studerende: Lasse Storgaard Jensen Studienr Vejleder: Gitte Tjørnehøj Specialekoordinator: Shegaw Anagaw Megiste Antal normalsider: 76,3 ( anslag). Specialet er tilgængeligt for digital download til f.eks. ipad eller andre tablets på: eller scan følgende QR Kode. Siden er passwordbeskyttet med dette password: G27SW2 Passwordet er kun tilgængelig i dette trykte speciale. i

3 Titelblad ii

4 Forord Forord Dette speciale er udarbejdet på dansk, og det tilstræbes derfor at anvende dansk terminologi. Der er dog flere tilfælde, hvor det er mest praktisk at anvende engelske betegnelser og akronymer. Dette vil ske i tilfælde hvor der ikke findes en dækkende dansk term for begrebet. Betegnelsen for dette speciale er samlet som undersøgelsen og det refereres således gennem specialet. Dette gøres da specialet består af flere typer undersøgelser. Jeg vil rette en tak til samarbejdsorganisationen som har lagt tid og ressourcer til undersøgelsen. Dette gælder både samarbejdskontakten, såvel som respondenterne jeg har interviewet. Uden denne velvilje var resultatet af dette speciale ikke mulig. Jeg vil også rette en tak til min vejleder Gitte Tjørnehøj som også har udvist stor vejvilje og evne til at katalysere ideerne i dette speciale. Alle respondenter og samarbejdsorganisationen er blevet anonymiseret. iii

5 Resume (fremmedsprog) Resume (fremmedsprog) This master thesis is concerning the topic of challenges by transforming from traditional to agile project management, and the cultural challenges which might occur. The thesis is a case study, which study an organisation with traditional project management processes, and which tries to implement agile project management. This case study is preceded by literature review of the project management literature, which regards challenges and strengths recorded in the literature. The literature review, forms a thematically basis for a case study of the organisation. In conjunction, these two studies are regarded as the Research of this master thesis. The theoretical examination of the literature and case study is derived from an initiating problem. This initiating problem relates a general change management literature, to the subject of agile project management. And with the idea that agile project management imposes a great change in values, norms and propositions, it is a thesis that it is highly related to a change in culture. From the literature review, it is discovered that the literature on cultural challenges on the change from traditional to agile methodologies is scares. And therefore there is a basis for this research taking on the topic of cultural challenges. As previous described this master thesis is a conjunction of studies, with both a literature review as well as a case study. The case study is an interpretive study in form of Walsham and the premises of interpretive studies accepted, as for instance by using interpretive research interview. But it is still sought to create a highly structured case with yin, which is accepted within the interpretive school in information systems. The case study investigates challenges and strengths within the pilot projects of the organisation, where interview is conducted with five different respondents. These are located in the project groups, staff functions and business function. They hold different positions in the organisation as methodology consultant, project manager, project participant and customer representative. The challenges is analysed to be enlighten whether or not cultural differences is a contributing factor to difficulties by adopting agile methodologies. These results are debated with literature from the literature review, which support cultural challenges and enriches the perspective of cultural challenges within the change process as well as these results enriches the literature as it only superficially concerns cultural difficulties in agile transformation. The master thesis then conclude that culture can appear as a challenge, but understanding this challenge and the mechanisms of changing culture, a situation can be handle to become a strength. iv

6 Abstract Abstract Dette speciale tager udgangspunkt i emnet agile metoder i traditionelle organisationer. Det er et emne som vedrører mange organisationer, da agile metoder oplever en stigende anvendelse i kommercielt øjemed. Denne stigende interesse er som følge, af at agile metoder menes at have svar på en organisationernes behov for hurtig omstilling efter skiftende vilkår. Specialet afdækker en traditionel organisations udfordringer med at anvende agile metoder. På baggrund af et litteraturstudie er det blevet identificeret en manglende fokus på organisationskultur i forbindelse med disse udfordringer. Specialet har derfor undersøgt om organisationsudfordringer stammer fra kulturen. Og resultatet er at kerne elementerne i den anvendte agile metode er relateret til kulturelle udfordringer. Dette resultat bidrager også til litteraturen, da resultater uddyber begrundelser for udfordringer som Chow & Cao (2008) og Cao, Mohan, Xu, & Ramesh (2009) tidligere har identificeret. v

7 Abstract Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskrivelse af case Initierende problem Problemformulering Metode Metodisk standpunkt Casestudier ifølge Yin Kvalitetskriterier for Yin casestudie Casestudie ifølge Walsham Metode til litteraturstudie Praktisk udførelse af undersøgelsesdesignet Designet af casestudiet Struktur og behandling af data til analysen Det udførte litteraturstudie Interview Fund fra litteraturstudiet Overordnede betragtninger Litteraturen der beskæftiger sig med organisationskultur Positionering i litteraturen Opsamlinger af udfordringer Teori Det agile manifest De 12 agile principper Metoderne set paradigmatisk Hard paradigmet Soft paradigmet vi

8 Abstract 7.5 De to paradigmer samlet set Forskellige metoder der er knyttet til det agile Extreme Programming Beskrivelse af scrum Organisationskultur Organisationskulturens tre vækststadier Kulturændringsmekanismer Analyse af interview Indledende betragtninger De fem perspektiver Organisationen Personer Proces Teknisk Projekt Diverse Opsamling Diskussion Kultur i litteraturen Fremadrettet litteratur Implikationer for organisationen Refleksion Konklusion Bibliografi vii

9 Abstract Bilag Bilag 1. Oversigt over udfordringer fundet i litteratur søgningen Bilag 2. Interviewguide Bilag 3. Søgestrategi i litteratursøgningen Bilag 4. Analyseark for kategorien organisation Bilag 5. Analyseark for kategorien personer Bilag 6. Analyseark for kategorien proces Bilag 7. Analyseark for kategorien teknisk Bilag 8. Analyseark for kategorien projekt Bilag 9. Analyseark for kategorien diverse Bilag 10. Transskriberinger viii

10 1 Indledning Denne undersøgelse handler om, at organisationer der udvikler software er meget interesseret i anvendelsen af agile metoder, fordi de oplever at små enkelt stående projekter, er en mindre byrde og at de bedre forholder sig til software industriens voksende behov for en udviklingsmetode der kan forholde sig til hurtigt skiftende krav. Men modsat, så har de også svært ved at indpasse dette i den eksisterende top-down system udviklingsorganisation (Boehm & Turner, 2005). For at agile metoder skal passe ind i den traditionelle organisation er der mange potentielle udfordringer der skal passeres. Til dette findes der frameworks (Cao, Mohan, Xu, & Ramesh, 2009), kritiske succsesfaktorer (Chow & Cao, 2008) der fortæller og beskriver de udfordringer som organisationerne kan møde med organisationsstrukturer, personkompetencer, processer, tekniske udfordringer og projektudfordringer. Ligeledes findes der en masse case studier der påpeger manglende korrekt agil praksis og dets lige. Og nogle af dem refererer kort til organisationskulturen som (Cao, Mohan, Xu, & Ramesh, 2009) der referer til at agile metoder kan skabe en konflikt med centraliserede beslutningsstrukturer. Anderledes kigger (Pollack, 2007) på forskellen mellem traditionelle og agile metoder, hvor han kalder det et paradigmeskifte og opstiller at det filosofisk er to meget forskellige tilgange som kan kaldes forskellige paradigmer. Den markante filosofiske forskel på de to paradigmer betyder at der formodentlig også kan være tale om en forskel der kan række ned i kulturen i organisationen og personerne. I undersøgelsen af dette fænomen, er der lavet et litteraturstudie af de udfordringer agile metoder møder i brydningen med den traditionelle organisation, og et casestudie i en traditionel organisation der forsøger at implementere agile metoder. Disse to studier udgør tilsammen undersøgelsen, der med Edgar Scheins teori om organisationskultur, påviser enkelte kulturelle udfordringer, inden for den ramme som organisationen anvender agile metoder. Studiet viser at der i noget omfang, er udfordringer som er betinget af specifikke elementer i organisationskulturen. Men samtidig viser den også at disse elementer kan udgøre en styrke, hvis disse bliver anvendt korrekt. Og undersøgelsen betragter ligeledes forskellene på resultaterne i forhold til andre undersøgelser af kultur. Baggrunden for undersøgelsen kan læseren se beskrevet i er case beskrivelsen og beskrivelsen af det initierende problem, der giver læseren en forståelse for den tematiske ramme og argumentationen for hvorfor at undersøgelsen tog den retning som den gjorde. I metode afsnittet ser læseren at 1

11 1 Indledning undersøgelsen er en sammensætning af et litteraturstudie og et casestudie. Dette giver undersøgelsen en styrke ved at kunne se resultaterne i en større ramme. Den bliver udtrykt i afsnittet om fund fra litteratursøgningen, som bringer litteraturen på området frem og illustrerer relationen til denne undersøgelse. Gennem designet af casestudiet bliver det tydeligt, at der er en række teoretiske behov fra antagelser om den teoretiske ramme. Disse bliver vist i teoriafsnittet, hvor grundlaget for den paradigmatiske tænkning bliver gennemgået, det agile manifest og værdierne omkring dette bliver gennemgået, samt populære agile metoder og til slut teori om organisationskultur. Analysen og diskussionen former en opsamling på trådene i undersøgelsen, hvor analysen bruger metode beskrivelsen for scrum til, at forstå de udfordringer og styrker der fremkommer i dataindsamlingen, og Scheins teori for organisationskultur til at afdække begrundelserne for udfordringerne og styrkerne. Dette leder så frem til en forståelse for udfordringerne, der kan diskuteres med andre teoretiske bidrag såsom (Tolfo, Wazlawick, Forcellini, & Ferreira, 2011) der har reflekteret over en kulturudfordringer ved Extreme Programming og inddrager andre perspektiver på styrkerne, såsom (Markus & Benjamin, 1996) der i artiklen arbejde med omstilling og forandring i informationsteknologi organisationen. Inden konklusionen kommer denne undersøgelse også med et teoretiskbidrag til organisationen der har stille sig til rådighed som casestudie. 2

12 2 Beskrivelse af case 2 Beskrivelse af case Denne casebeskrivelse tjener som baggrundsinformation til undersøgelsen, således at det bliver lettere for læseren, at sætte fund, analyser og beskrivelser af metoden i perspektiv. Organisationen, der arbejdes med i denne undersøgelse, er en finansielorganisation der har en intern udviklingsorganisation som i et vist omfang har en distance til den forretningsdrivende organisation. Organisationen er stærkt bureaukratisk organisation, der er organiseret i en matrix organisering og som afdelingsvis er inddelt til, at afspejle den forretningsdrivende organisation. Den udviklende del er yderligere geografisk spredt til to lokationer i Danmark, en i Østeuropa og en i Asien. Den østeuropæiske er reelt integreret i udviklingsarbejdet, hvorimod den asiatiske ikke har nogen relevans for denne undersøgelse. Organisationen arbejder med deres egenudviklede udviklingsmodel som kort sagt kan kaldes en traditionel, flerfaset model med mulighed for inkrementel udvikling og med en Stage-gate model for styring og kontrol af udviklingen fra ide til færdig implementering. Altså en model der er i tråd med en proces forståelse af innovation af nye produkter (Cooper, 1990, s. 45) og som handler om processen er inddelt i flere stadier (stages) og mellem hvert stadie er der en port (gate) som sikrer, at en række kriterier er opfyldt før produktet eller ideen for lov til, at fortsætte. I organisationen betyder dette, at der inden en ide har nået frem til udviklingen, hvor scrum er implementeret, er meget analyse arbejde. Organisationen ønsker at forsøge at anvende agil udvikling, til hvilken de har valgt scrum som metode. Der er som sådan ikke tale om en egentlig implementering, men en serie af pilotprojekter, som skal give organisationen erfaringer med agil udvikling. Disse erfaringer skal senere lede til en beslutning om, hvorvidt agil udvikling skal implementeres og understøttes fuldt, og evt. i hvilket omfang. Der er afviklet to pilotprojekter i scrum og yderligere tre pilotprojekter er i gang eller under opstart. Det ene pilotprojekt har begrænset eller slet ingen succes relateret til det agile, hvorimod det andet bliver betragtet som meget succesfuldt. Det er blandede projektstørrelser, hvoraf det mindste har været af et team i størrelse og det største er på 5-6 teams. Overordnet kører der et mindre projekt, der håndteres af organisationens metodeafdeling, med det formål at opsamle viden fra pilotprojekterne samt understøtte pilotprojekterne med faglighed til de udfordringer de møder. Det er resultatet af det overordnede projekt der bliver beslutningsgrundlaget for om agile metoder er kommet for at blive i organisationen. Projekterne er i de fleste henseender selvkørende, men det er muligt med at få coaching fra metodeafdelingen til at understøtte i forbindelse med metodiske udfordringer. Projekterne er i et vist 3

13 omfang underlagt en forpligtigelse til at afprøve de metoder og teknikker, som metodeafdelingen ønsker at se udført i praksis. Organisationen har bibeholdt sine normale afklaringsfaser omkring projekter samtidig med at de forsøger sig med scrum. Samtidig er pilotprojekterne stadig pakket ind i de normale rapporteringsmekanismer. Det vil sige, at der, inden projektet bliver overladt til scrum-piloterne, er blevet udarbejdet en afklaring med ideafklaringer og dertil hørende analysedokumenter. Samtidig skal der rapporteres på projektets fremdrift på samme måde som på alle andre projekter i organisationen. 4

14 3 Initierende problem 3 Initierende problem Udviklingsmetoder findes efterhånden i en del forskellige afskygninger, alle med hver deres specifikke formål og styrker (Cadle & Yeates, 2008). Det kan derfor være motiverende for organisationer enten at anvende nye udviklingsmetoder eller anvende flere udviklingsmetoder. Dette kunne f.eks. være for at imødekomme udfordringer ved at kunne reagere hurtigt på ændringer i markedsforhold (Cao, Mohan, Xu, & Ramesh, 2009). En sådan organisation, der har valgt at forsøge sig med en anden udviklingsmetode, er denne undersøgelses samarbejdsorganisation. Motivet for dette valg er umiddelbart klart, men organisationen ønsker at afprøv en agil udviklingsmetode som skal eksistere sideløbende med den allerede vedtagne og accepterede metode i organisationens udviklingsmodel. I organisationens udviklingsmodel findes der allerede metoder for inkrementel udvikling som kan ses som et skridt i retning af agile metoder. Samtidig forsøger organisationen at arbejde med en række testprojekter der anvender SCRUM som agil udviklingsmetode. Projekterne har anvendt SCRUM i forskellig grad, og udgangspunktet har været et forsøg på at forøge anvendelsen af værktøjer indenfor metoden. Og ligeledes har man forsøgt at forøge andelen af organisationen der er involveret i den agile udvikling. Processen er umiddelbart designet til at skulle forestå en endelig beslutning om anvendelsen af scrum efter endnu et testprojekt, dvs. at man primo 2013 skal træffe afgørelsen. En ny udviklingsmetode påvirker naturligvis organisationen, og det er vigtigt at iagttage hvorledes den påvirker, for ledelsesmæssigt at kunne træffe de rigtige beslutninger henimod at sikre en succes. 5

15 Synlig organisation Fysiske omgivelser Håndgribelig Organisatoriske strukturer Beslutningsmønstre Kommunikationskanaler Forretningsprocesser Værdier Antagelser Normer Uhåndgribelig Figur 1 Organisationers dybde (Hildebrandt 2005) Hildebrandt og Brandi (2005) leverer hvad man kan kalde en grundlæggende teori om forandring i organisationer, som har sit udgangspunkt i Kotters Leading change og som beskriver dybden af ændringer i organisationen. Hvis man anlægger dette perspektiv på en ændring i form af en implementering af en agil metode, i dette tilfælde SCRUM, arbejder Hildebrandt & Brandi med at betragte organisationen i tre lag: en synlig, organisatorisk lag og et værdi baseret lag. Jo dybere forandring der laves, jo mere uhåndgribelig bliver forandringen. Det kan vel diskuteres, hvorvidt uhåndterlig er den korrekte betegnelse, men det er hvad Hildebrandt og Brandi kalder det. Et mere korrekt udtryk var nok kompleks, at forandringen bliver mere kompleks. Inden for de forskellige niveauer af forandring, findes der selvfølgelig dybere litteratur og frameworks om forandringer. En teoretisk ramme på organisationen og forandringer er (Schein, 1993) som tager et kulturperspektiv på organisationen og ser på, om forandringer er rodfæstet i, hvad der kan kaldes kultur i organisationen. Ved forandringer af elementer i organisationen der er rodfæstet i kultur, vil det kræve en opmærksomhed omkring denne kultur for at få gennemført forandringer effektivt. 6

16 4 Problemformulering 4 Problemformulering Der er en stigende popularitet omkring agile metoder, hvilket betyder at de i stigende grad bliver anvendt til kommerciel udvikling (Conboy, Coyle, Wang, & Pikkarainen, 2011). Formålet med agile metoder er at hjælpe softwareudviklingsorganisationer med hurtigere at udvikle og forandre deres produkter og services, således at de er i stand til at kunne tilpasse sig til dynamiske markedsforhold (Cao, Mohan, Xu, & Ramesh, 2009). Men transformationen fra traditionel til agil er ikke uden problemer (Boehm & Turner, 2005). Agile metoder er anderledes i deres fokus og værdier, hvilket har ledt 17 personer, der har beskæftiget sig udvikling af agile metoder, til at skrive et manifest og 12 principper for agile udvikling (The agile manifesto) (Larman, 2004). Når det drejer sig om anderledes værdier kunne man tro, at der er tale om uhåndterlige ændringer som (Hildebrandt & Brandi, 2005) beskriver ændringer i værdier, normer og antagelser. Værdier, normer og antagelser er også hvad de kalder kultur. Fra litteraturstudiet (se 6 Fund fra litteraturstudiet), er det tydeligt at kultur er et relativt ubeskrevet emne i forbindelse med agile metoder. Dette leder til forskningsspørgsmålet der lyder: Hvilke udfordringer møder en organisation der anvender traditionelle udviklingsmetoder og som ønsker at implementere udviklingsmetoder der er relateret til det agile? Kan disse udfordringer betragtes som kulturelle udfordringer og hvad vil dette betyde videre for forandringen i organisationen? 7

17 5 Metode 5 Metode Fra den opstillede problemformulering til undersøgelsens løsning i konklusionen, skal der beskrives en fremgangsmåde og en metode for hvordan undersøgelsen løser problemet. Metoden skal afspejle de udfordringer, som problemstillingen byder på, såvel som de udfordringer eventuel teori vil stille til undersøgelsen. Igennem dette kapitel vil der først blive gjort rede for de teoretiske overvejelser som metodeteorien lægger til grund for de valg, der leder til valget af undersøgelsesdesign. Derefter en redegørelse for hvordan det praktisk blev udført. Formålet er at skabe en gennemsigtighed i undersøgelsen, således at resultaterne får den troværdighed, de fortjener, og at vilkårene for undersøgelsen er klar for læseren. Undersøgelsen består af flere dele, som det ses i Figur 2. Undersøgelsen består først og fremmest af et single casestudie, og til dette casestudie er der lavet et litteraturstudie, som bidrager til undersøgelsen. Metodeafsnittet består derfor af en tydelig opdeling i flere metodiske underafsnit. Undersøgelsen er betegnelsen for hele projektet, fra initierende problem til konklusionen, hvor litteratur- og casestudiet er betegnelsen for de enkelte komponenter, der udgør hele undersøgelsen. Som det ses på Figur 2 er henholdsvis det initierende problem, diskussionen og konklusionen ikke indtegnet til at tilhøre casestudiet eller litteraturstudiet. Det skal ikke forstås som om de er uafhængige, men tværtimod at de hører sammen med begge dele, og at de derfor fremgår som fælles. Metodeafsnittet vil nu gennemgå standpunktet for denne undersøgelse (se 5.1 Metodisk standpunkt) som samtidig argumenterer for valget af casestudie som undersøgelsesmetode. Afsnittet vil ligeledes argumentere for en blanding af to metodeteoretikere (se 5.2 Casestudier ifølge Yin og 5.3 Casestudie ifølge Walsham) som det bedste for denne undersøgelse, og med valget af undersøgelsesformen vil det også fremgå, at det er nødvendigt at lave et litteraturstudie (se 5.2 Casestudier ifølge Yin). 8

18 5 Metode Initierende problem Litteraturstudie Litteraturstudie Casestudie Forskningsspørgsmål Teoretiske værktøjer Casestudie design Interviews Analyse Diskussion Konklusion Figur 2 Designet af undersøgelsen og model over den udførte undersøgelse 5.1 Metodisk standpunkt Dette projekt er beskæftiget inden for det videnskabelige område der hedder informationssystemer (IS). IS er kraftigt påvirket af to strømninger, den tekniske og den samfundsvidenskabelige. Oprindeligt var dette et område, som primært den tekniske videnskab beskæftigede sig med. Men i erkendelsen af, området lige så meget vedrører mennesker som maskiner, har videnskaben også beskæftiget sig socialvidenskabeligt med emnet, og har derfor beskæftiget sig fortolkende med emnet, hvilket ikke er foregået uden debat (Walsham, 1995, s. 74). Walsham (1995, s. 74) citerer Benbasat et al. (1987) for, at fortolkende IS undersøgelser gennem casestudier bør være mere eksplicitte i deres formål og deres metode, hvilket også er en af pointerne i hans egen artikel. En del af det at være eksplicit i sine undersøgelser er, at reflektere over hvilket standpunkt undersøgelsen laves med og ifølge Walsham (1995, s. 76) bør dette udtrykkes eksplicit på tryk. Formålet med denne undersøgelse er at skabe dyb forståelse inden for et område i en organisation. Undersøgelsens genstande er menneskers opfattelser og holdninger. Hvis der tages udgangspunkt i Braa og Vidkens (1999) framework for undersøgelser i organisationer (ses i Figur 3), er det altså et fortolkende perspektiv, denne undersøgelse skal have. 9

19 5 Metode Figur 3 Braa & Vidken: IS undersøgelses framework til organisationen som laboratorier Som det er nævnt i forrige afsnit, anbefaler Walsham (1995, s. 76), at man søger at give sine undersøgelser en transparent, tydelig og struktureret proces. Dette betyder, at der er en række valg som skal trækkes frem og udtrykkes tydeligt, således at læseren kan forstå præmisserne for undersøgelsen og eventuelt se styrkerne og svaghederne i undersøgelsen. Der er i videnskabens værktøjskasse mange metoder til at indsamle og behandle data. Hvert værktøj tjener sit formål og har i samme vending sine begrænsninger. Det er derfor afgørende at man får valgt det rigtige værktøj til at undersøge spørgsmålet. Det blev forklaret, at den mest hensigtsmæssige undersøgelsesmetode til dyb forståelse, var en fortolkende undersøgelse. Inden for samme framework har Braa og Vidken (1999, s. 32) lavet en model for de mest almindelige IS undersøgelsesværktøjer og indplaceret dem efter hvilken filosofisk hensigt, de understøtter. Da det er etableret, at undersøgelsen er fortolkende, vil det så ifølge Figur 4 betyde, at den mest hensigtsmæssige metode er Action Case, Hard Case eller Soft case, hvor Action Case og Hard Case er metoder til kombinationen af forståelse og henholdsvis forandring og forudsigelse. Formålet med en softcasestudie er at opnå indblik, at generalisere bevægelsen fra et konkret tilfælde til et bredere perspektiv, og dertil kan der anvendes mange forskellige kilder til materiale (Braa & Vidken, 1999, s. 30). Men dette betyder også at casens styrke og troværdighed hviler på den plausibilitet og stringens, hvormed casen præsenterer argumenterne, såvel som den logiske sammenhæng, brugt til at beskrive resultaterne (Braa & Vidken, 1999, s. 30). Derfor vælges det i denne undersøgelse at lave et softcasestudie. 10

20 5 Metode Figur 4 Braa og Vidken (1999): Placering af metoder I både (Walsham, Interpretive case studies in IS research: nature and method, 1995) og (Walsham, Doing interpretive research, 2006) beskriver Walsham fremgangsmåden for, at lave et fortolkende case studie. Han noterer i (Walsham, 1995) at man inden for fortolkende undersøgelser også bør anvende en transparent, tydelig og struktureret metode (Walsham, 1995, s. 74). For at skabe en struktureret og transparent metode vil denne undersøgelse i stedet tage udgangspunkt i (Yin, 2009) som design af kroppen i casestudiet og anvende Walsham til at analysere og fortolke. Walsham (1995) beskriver, at på trods af et implicit positivistisk standpunkt, er Yin tilgang til casestudier stadig accepteret i den fortolkende forskning (Walsham, Interpretive case studies in IS research: nature and method, 1995, s. 74). Den klare fordel ved (Yin, 2009) er en meget struktureret metode, der tager højde for forskellige fremgangsmåder, og som er mere grundig i beskrivelsen af fremgangsmåden i casestudiet. 5.2 Casestudier ifølge Yin Som beskrevet i forrige afsnit er det valgte teoretiske udgangspunkt for denne undersøgelse, et undersøgelsesdesign af Yin (2009). Yin arbejder med case studier fra et udgangspunkt om at man Først og fremmest, skal forklare og vise hvordan du er indstillet på at følge en streng metodisk sti. Hvilket vil sige, at anvendelsen af Yins fremgangsmåde for at lave casestudier har til formål, at være åben omkring metoden og sørge for at læseren får en god indsigt i, hvordan fremgangsmåden er brugt. Man bør også ifølge Yin (2009, s. 3) være opmærksom på at beskytte undersøgelsen mod metodisk kritik på validiteten ved at holde en grundig argumentation af beviser og forholde sig til konkurrerende forklaringer. Videre argumenterer han, at det også er vigtigt at kende begrænsninger for casestudier og vide, hvilke begrænsninger det lægger på undersøgelsen. Hvilket er med til at understrege hans pointe om, at hovedformålet igennem en stringent metode er at levere en undersøgelse af høj kvalitet. 11

21 5 Metode Samstemmende med (Walsham, 1995) mener (Yin, 2009) at casestudier opstår fra et behov for at forstå komplekse sociale fænomener hvor casestudier har mulighed for at undersøge og opfange helhedslige og meningsfulde karakteristikker fra virkelige begivenheder. Det kan altså ifølge Yin bruges til at undersøge sådan noget som gruppers opførsel, organisations og ledelsesprocesser m.fl. Ifølge Yin (2009, s. 27) består et godt design af fem elementer: 1. Et undersøgelsesspørgsmål. 2. Antagelser der ligger til grund for undersøgelsesspørgsmålet og undersøgelsen. 3. Hvilke enheder der er genstand for analysen. 4. Det logiske link mellem data og antagelserne. 5. Kriterierne for fortolkningen af fund. De fem elementer bliver gennemgået her: Undersøgelsesspørgsmålet Undersøgelsesspørgsmålet, eller problemformuleringen om man vil, er kernen i alle undersøgelser. Spørgsmålet er defineres ud fra flere kriterier og sætter rammen for, hvilken type undersøgelse, der skal laves. Yin (Yin, 2009, s. 7). Betingelser for undersøgelsen Ofte vil undersøgelser være betinget af en række forhold og ved at være bevidst om disse, er det muligt at præcisere undersøgelsen (Yin, 2009, s. 28). Betingelser er antagelser omkring emnet eller fænomenet der undersøges, og er med til at forme undersøgelsen. En antagelse kan være en generel disposition i teorien inden for et bestemt felt, for eksempel nævner (Yin, 2009, s. 28), at hvis man undersøger hvorfor og hvordan organisationer samarbejder, vil der være en antagelse om gensidige fordele. Deri ligger der to informationer: At det er præcis er de gensidige fordele der bør undersøges, og en teoretisk refleksion, at andre forhold ikke er at betragte som betydende i den sammenhæng. Case genstande Det kan iflg. Yin være svært at definere hvad der udgør selve case -genstanden, og det har været et problem for mange undersøgere. At definere casen er et vigtigt element i validiteten og argumenterne for undersøgelsen. Det er derfor nødvendigt at have en skarp opdeling af, hvad der relevant i casen. Her (Yin, 2009, s. 32) nævnes et eksempel med en undersøgelse, der forsøgte at undersøge en lokal gruppe som et nabolag, men hvor de i realiteten boede geografisk adskilt og ikke kunne siges at være 12

22 5 Metode et nabolag. Der skal med andre ord være et rimeligt logisk link mellem genstanden som casen beskriver og det man forsøger at undersøge. Logiske link mellem data og antagelserne til kriterier for analysen Som et af elementerne i en god case studie er det vigtigt, at vide, hvorledes der er sammenhæng mellem de antagelser, der er bundet til undersøgelsesspørgsmålet og de data man regner med at kunne indsamle gennem casen. Kriterierne for fortolkning af fund Det femte og sidste trin i hvad der udgør et designet af et casestudie er ifølge (Yin, 2009) en definition af de kriterier, der skal gælde for analysen af data. Det er bundet sammen med beskrivelsen af det logiske link, der blev beskrevet tidligere. Det handler i bund og grund om at designe metoden til analysen således, at der kan skabes en forbindelse og logisk relation fra undersøgelsesspørgsmålet til analysen Kvalitetskriterier for Yin casestudie Yin arbejder med fire typer af kriterier for kvaliteten af et casestudie (Yin, 2009, s. 40). De fire er Konstrueret validitet, Intern validitet, Ekstern validitet og Pålidelighed. Test Casestudie taktik I hvilken fase taktikken bruges Konstruer validitet Brug flere kilder til bevis Data indsamling Etabler en kæde af bevis Data indsamling Lad kilder revidere casestudiet Sammensætning Intern validitet Lav Data behandling Opbyg forklaringer Data behandling Adresser modstridende forklaringsmodeller Data behandling Brug logiske modeller Data behandling Ekstern validitet Brug teori i single casestudier Design af casestudie Brug gentaget logik i multicasestudier Design af casestudie Pålidelighed Brug en casestudie protokol Data indsamling Lav en casestudie database Data indsamling 13

23 5 Metode Tabel 1 Yin (2009) taktikker og kriterier for casestudie kvalitet Under de fire kriterier har han skitseret nogle taktikker der kan tages i brug for, at sikre, at casestudiet bliver udført på ordentlig vis. Den konstruerede validitet handler kort sagt om, at når casestudiet designes, skal der sørges for, at det har tilstrækkelig validitet, hvilket gøres i dataindsamlingen (ses i første række i Tabel 1). I dataindsamlingen kan man sørge for at indsamle data fra flere typer af kilder for på den måde at højne troværdigheden. Man kan sørge for at etablere kæder af beviser, hvor der er et link fra analyse til data og videre til teori og undersøgelsesspørgsmål. Endeligt kan man lade en af sine kilder gennemgå rapporteringen på casestudiet, således at der sigers god for casestudiet. Intern validitet (række nr. 2 i Tabel 1) handler om den logik, der anvendes i analysen af de indsamlede data, hvordan beviser, forklaringer og sammenhænge fremstilles. De fire taktikker handler først og fremmest om at kontrollere data mod et mønster, som kan forklare sammenhænge og sandsynliggøre data mod et teoretisk grundlag. Der kan opbygges forklaringsmodeller, som kan inddrage al data og forklare det, der eventuelt ikke passer ind. Adressere modstridende forklaringsmodeller og underbygge hvorfor disse ikke er sandsynlige, med data. Og sidst kan man bygge logiske modeller til at forklare data og den teoretiske sammenhæng. Den eksterne validitet, adresserer casestudiets generaliserbarhed, Her er det relationen til det omgivende, der er kernen i generaliserbarheden. Altså hvis man laver et multi-casestudie og bruger samme logik i alle casestudier, kan man opbygge en generaliserbarhed over studierne. Og ligeledes hvis man anvender ekstern teori som fundament i single-casestudiet, vil pålideligheden og generaliserbarheden være opbygget af sammenhængen med dette. Pålideligheden er det sidste element og ses i fjerde række i Tabel 1, hvor den er associeret til dataindsamlingen, hvilket skal forstås som, at det handler om pålideligheden af de data der bliver indsamlet. Dette gøres ifølge Yin på to måder, ved at lave en protokol for indsamling af data og ved at lave en database for de indsamlede data. En protokol er en beskrivelse af struktur for den forventede fremgangsmåde, og databasen er i det store og hele en åben visning af data, således at det for læseren er muligt at få adgang til de indsamlede data og efterprøve argumenterne for databehandlingen. Ud over kvalitetskriterier har Yin også et sæt kriterier for, hvad der udgør det, han kalder et eksemplarisk casestudie (Yin, 2009, s. 185). Det første kriterier er at casestudiet må være signifikant, hvilket vil sige at studiet skal have en betydning og værdi. Det undersøgte skal i et eller andet omfang, have en interesse for offentligheden, ved at være generaliserbar eller være et specielt tilfælde. Det andet kriterium er at den skal være helhedslig. Det er et abstrakt begreb, men kan bedst forstås som at casestudiet skal forholde sig til helheden inden for casens rammer, altså for eksempel ved at vise at man har gjort en stor indsats for at indsamle alt data der er muligt. Et eksemplarisk casestudie vil også 14

24 5 Metode tage højde for alternative forklaringsmodeller. Udover at data skal fremstå som helhedslige for casen, skal de også gerne indeholde tilstrækkeligt bevis. Og for at casen skal fremstå troværdig, skal den præsenteres på en engageret og troværdig måde. 5.3 Casestudie ifølge Walsham Det blev i afsnittet 5.1 Metodisk standpunkt beskrevet, at der i denne undersøgelse indgår et casestudie som er en kombination af (Yin, 2009) og (Walsham, Doing interpretive research, 2006). Dette er, som også beskrevet tidligere, fordi at der laves et fortolkende casestudie, men da der ønskes en mere struktureret fremgangsmåde end den som Walsham beskriver i (Walsham, Doing interpretive research, 2006), og da Walsham (1995) selv henviser til Yin som en struktureret og acceptabel metode, vil Yins (Yin, 2009) casestudie være en supplerende metode. Derfor anvendes (Yin, 2009) til strukturen af casestudiet og fortolkningen foregår med præmisserne af (Walsham, Doing interpretive research, 2006). Hvilket så betyder at dette afsnit primært vil være fokuseret på den analyserende del. Ifølge Walsham (2006, s. 325) en måde at strukturere og analysere data den anvendte teorier den anvendte teori. For eksempel hvis man bruger Actor Network Theory til at guide data indsamlingen, er det nærliggende at have tegnet et ANT Netværk med inskriptioner. Alternativt skriver han, så må du finde andre teorier der har en potentiel en god måde at se dine data. Dertil hører så at hvis du vælger en måde til at præsentere dine data, udover din teori, skal der præsenteres et link mellem data og teori. Et sådan link mellem data og teori arbejder Yin også med, som en fast del af et casestudiedesign (Yin, 2009, s. 34). Det kan ifølge Walsham være svært at lave analyseprocessen uden bias, for eksempel nævner Walsham (2006, s. 325) at han kan bruger en mere løs behandling af data, hvor han først skriver indtryk fra interviewet og derefter organiserer han indtrykkene i et antal temaer. Hvilket som han selv bemærker, er en meget subjektiv proces. Walsham er af den overbevisning, at det bedste værktøj til at analysere, er undersøgers eget hoved. Men det vigtigste er, at man kan retfærdiggøre sin fremgangsmåde (Walsham, Doing interpretive research, 2006) hvilket ifølge Walsham kan gøres med tre kriterier fra Golden-Biddle og Locke fra 1993: Autenticitet, plausibilitet og kritikalitet. Autenticitet handler om at kunne sandsynliggøre at undersøgeren har foretaget undersøgelsen, ved at vise livet i organisationen. Plausibilitet handler om at udvise en logisk sandsynlighed for det grundlag som undersøgelsen bygger på. Kritikalitet er at få læseren til at reflektere over antagelser og ideer i undersøgelsen. 5.4 Metode til litteraturstudie Som en del af god undersøgelse skriver Yin (2009, s. 3) i sin metode for casestudier, bør et casestudie følge efter først et grundigt litteraturstudie. Litteraturstudiet er en stærk metode til at indhente viden 15

25 5 Metode og data, som repræsenterer den viden, der er samlet inden for et område af forskningen (Okoli & Schabram, 2010, s. 2). Der er ifølge (Okoli & Schabram, 2010, s. 2) tre almindelige typer af litteraturstudier, som også indgår på forskellige måder i videnskaben. Det første er som en teoretisk baggrund, hvor litteraturstudiet indgår som et afsnit, der beskriver de teoretiske principper i området. Den anden type er litteraturstudiet til master opgaver, hvor formålet er at undersøge litteraturen med henblik på at kunne identificere et område, hvor opgaven kan bidrage til feltet. Den sidste er et hvad Okoli og Schabram kalder en Stand alone litteraturstudie (Okoli & Schabram, 2010, s. 3). Begrebet stand alone skal her forstås som litteraturstudier, der laves med det ene formål at give et indblik i litteraturen. Motivet for at udføre stand alone litteraturstudier er mange. Det kan iflølge (Okoli & Schabram, 2010) være hensigten at identificere huller i litteraturen, samle viden til praktikere, identificere gode projekter, gode metodologiske teknikker, eksperter osv. Et stand alone litteraturstudier er ofte af stor værdi til feltet fordi andre forskere kan bygge videre på dem, hente viden fra dem, positionere deres bidrag i forhold til dem osv. Modellen til litteraturstudier som Okoli og Sachabram (2010) foreslår, er rettet mod stand alone litteraturstudier, som de derfor beskriver som grundige og meget systematiske. Det er ikke en model rettet mod masteropgaver, men de argumenterer for den kan bruges i en bred hensigt, hvis studiet udføres med omhu. Fordelen ved fremgangsmåden som Okoli & Schabram (2010) foreslår, er netop den meget systematiske og transparente fremgangsmåde. Modellen har 8 trin som følger: 1. Formålet med litteraturstudiet. 2. Protokol og træning. 3. Søgning efter litteratur. 4. Praktisk screening af litteraturen. 5. Kvalitetsmæssig screening af litteraturen. 6. Udtræk af data fra litteraturen. 7. Syntese af litteraturen. 8. Skrive litteraturstudiet. 16

26 5 Metode 5.5 Praktisk udførelse af undersøgelsesdesignet Den følgende beskrivelse vil gennemgå de metodiske overvejelser der er lavet i det praktiske design og udførelser af undersøgelser i casestudiet. Denne beskrivelse skal give det indblik, som er nødvendigt, for at danne sig et indtryk af grundigheden og kvaliteten i metoden såvel som at forstå de begrænsninger, der måtte være (Yin, 2009, s. 3, 186). Det overordnede perspektiv af sammenhængen i metoden kan ses i Figur 2, hvor samspillet mellem de overordnede komponenter bliver illustreret. Som vist, tager undersøgelsen sit udgangspunkt i det initierende problem, som det ses på Figur 2. Det initierende problem angiver et problemområde og initierende tanker, som leder frem til arbejdet med teorier, problemformuleringen og litteraturstudiet. Forskningsspørgsmålet er en samspillende proces med litteraturstudiet, der udmunder i et undersøgelsesdesign Designet af casestudiet I dette afsnit vil det blive beskrevet, hvorledes dette casestudie er designet. Det er struktureret således at de fem elementer til et casestudie ifølge (Yin, 2009) først bliver gennemgået og derefter tilblivelsen af og strukturen på analysen, som baserer sig på (Walsham, 1995). Undersøgelsesspørgsmålet Som i de fleste casestudier, er det selvfølgelig en proces at komme frem til det egentlige undersøgelsesspørgsmål. I dette casestudie, indgår både et initierende problem og et litteraturstudie i den proces. Det initierende problem fungerer som en tematisk ramme for hele undersøgelsen (casestudie og litteraturstudie), hvor der identificeres relevante perspektiver, der bruges i casestudiet. Litteraturstudiet, som det ses på Figur 2, følger efter det initierende problem og er med til at identificere en videnskabelig ramme for casestudiet. I det initierende problem trækkes det frem, at organisationen der arbejdes med, har mødt udfordringer i deres implementering af agile metoder. En forandring foregår aldrig uden problemer og ved, at se denne forandring igennem traditionel forandringsledelseslitteratur (Kotter, 1995), vil man inddele forandringen i flere niveauer, hvor værdier, normer og antagelser er det sværeste at ændre. Problemer, der opstår på grund af nødvendige ændringer i værdier, normer og antagelser, er altså mere uhåndgribelige at ændre end emner, der ligger på et højere niveau. Dette leder derfor frem til spørgsmålet, om agile metoder har behov for at ændre værdier, normer og antagelser? En understøttelse af dette spørgsmål findes hos Pollack (Pollack, 2007), der i artiklen arbejder med det filosofiske fundament for projektledelse. Han konkluderer, at der er tale om to paradigmer, hvor 17

27 5 Metode det ene er herskende, men at der er ved at ske en udvidelse til flere paradigmer, frem for et paradigmeskifte. Beskrivelserne af værdier, normer og antagelser i de to paradigmer, deler mange fællestræk med beskrivelserne af henholdsvis den traditionelle og agile projektledelse, hvilket gør det relevant at overveje, om disse værdier, normer og antagelser, er med til at skabe udfordringer for organisationen ved implementeringen af agile metoder. En teoretiker, der arbejder med værdier, normer og antagelser, er Schein (Schein, 1993). Schein bruger værdier, normer og antagelser som elementer i en teori om organisationskultur. Det er ikke muligt direkte, at omsætte, hvad Kotter (Kotter, 1995) beskriver som værdier, normer og antagelser til kultur i perspektivet af Scheins (Schein, 1993) organisationskultur, men det opstiller muligheden, at udfordringer, der opstår for organisationen ved implementering af agile metoder, stammer fra behovet for en anden kultur. Fra litteraturstudiet fremgår det, at videnskaben kun i mindre omfang har beskæftiget sig med organisationskultur i forbindelse med udfordringer ved implementering af agile metoder. Det er derfor relevant at bidrage med en undersøgelse af om det kunne være organisationskultur, der er en udfordring for implementering af agile metoder. Det bringer derfor undersøgelsen i retningen af et undersøgelsesspørgsmål om kultur i forbindelse med implementering af agile metoder. Det er dog en god ide ikke at fokusere undersøgelsesspørgsmålet for snævert. Derfor er spørgsmålet delt op i flere dele, således at spørgsmålet om kultur er placeret som opfølgende spørgsmål. Undersøgelsesspørgsmålet lyder derfor: Hvilke udfordringer møder en organisation der anvender traditionelle udviklingsmetoder og som ønsker at implementere udviklingsmetoder der er relateret til det agile paradigme? Kan disse udfordringer betragtes som kulturelle udfordringer og hvad vil dette betyde videre for forandringen i organisationen? Antagelser, der ligger til grund for undersøgelsesspørgsmålet og undersøgelsen Som det er beskrevet i forrige afsnit, er der en række antagelser, der leder frem til undersøgelsesspørgsmålet. Disse antagelser skal gerne bekræftes eller afkræftes gennem casestudiet. Dette kan enten ske igennem anvendelse af teori eller gennem de data som der er indsamlet. I dette afsnit vil det bliver opridset, hvorledes antagelserne bliver eftervist. 18

28 5 Metode Det antages for det første, at organisationen møder udfordringer i implementering af agile metoder. Denne antagelse stammer fra initierende samtaler med samarbejdspartnere i organisationen. Det er derfor en rimelig sikker antagelse. Det antages at begreberne Hard og Soft paradigme i Pollacks (2007) artikel The changing paradigms of project management bærer kraftige relationer til henholdsvis traditionel og agil udvikling og specifikt også i forhold til metoden som organisationen anvender. Denne antagelse skal gerne efterprøves ad en teoretisk vej, hvor beskrivelsen skal sammenlignes med beskrivelser fra området. Dette drejer sig primært om Soft paradigmet, da Pollack (2007, s. 272) selv sætter lighedstegn mellem den traditionelle udvikling og Hard paradigmet. Hvilke enheder, der er genstand for analysen Det er beskrevet tidligere, at Yin (Yin, 2009) påpeger, at det ofte i casestudier, er besværligt præcist og konkret at sætte fingeren på, hvad det faktisk er i enheden der undersøges. Til at svare på dette, tages der udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet, de antagelser der ligger til grund for undersøgelsesspørgsmålet og casebeskrivelsen. Undersøgelsesspørgsmålet, som det er formuleret i problemformuleringen: Hvilke udfordringer møder en organisation der anvender traditionelle udviklingsmetoder og som ønsker at implementere udviklingsmetoder der er relateret til det agile paradigme?. Ud fra undersøgelsesspørgsmålet er subjektet angivet som organisationen, det vil sige, det er udfordringerne som hele organisationen møder ved implementering af agile metoder. Dette er ikke en just hensigtsmæssig fremstilling, da en undersøgelse af hele organisationen vil kræve mange ressourcer fra alle parter, hvilket desværre har en fysisk begrænsning. Det er derfor relevant at identificere et nedslagssted som kan være repræsenterende for de udfordringer, som kunne være mere interessante end andre. Fra casebeskrivelsen ved vi, at der er tale om pilotprojekter i organisationen. Disse involverer, ligesom deres traditionelle modstykker, medarbejdere som projektdeltagere, projektledere, en eller flere kunder fra den forretningsdrivende organisation og organisationens metodeafdeling til understøttelse i projektmetoderne. Ledelsen er det for denne undersøgelse ikke mulig at involvere. En sammensætning af disse respondenter inden for pilotprojekterne vil give et helhedsligt indtryk af, hvorledes det ser ud indefra. Anden del af forskningsspørgsmålet lyder: Kan disse udfordringer betragtes som kulturelle udfordringer, og hvad vil dette betyde videre for forandringen i organisationen?. Udgangspunktet for 19

29 5 Metode undersøgelsen er som beskrevet omkring undersøgelsesspørgsmålet, en tragt undersøgelse, hvor der fokuseres bredt på udfordringer ved agil udvikling og bagefter fokuseres på, om disse udfordringer er kulturelle, idet den forudgående teori godt kunne indikere dette. Ligeledes bør undersøgelsen være balanceret, således at der også undersøges for pilotprojekternes styrker såvel som for deres svagheder. Undersøgelsen skal derfor klarlægge hvilke udfordringer de enkelte personer i organisationen oplever i forbindelse med agil udvikling. Dette vil være et perspektiv set fra dem som person, deres rolle og hvad de har været i stand til at afkode fra deres omgivelser. Projektleder med et succesfuldt gennemført agilt projekt. Projektleder med et ikke-succesfuldt gennemført agilt projekt. En projektdeltager på et agilt projekt. En kunde på det agile projekt. En person fra det overordnede projekt fra metodeafdelingen. Det logiske link mellem data, antagelserne og kriterierne for fortolkningen af fund. I dette afsnit vil det blive vist, hvordan resultaterne fra casestudiet passer sammen med de antagelser der ligger til grund for casestudiet og de kriterier det fortolkes efter. Det er altså den logiske lakmusprøve på, om casestudiet egentlig er konsistent og samtidig vil Yins kvalitetskriterier for et casestudie bliver illustreret i praksis. Fra interviewene med respondenterne er data deres refleksioner over den praksis, de udøver, deres kolleger udøver og de observationer de ser i organisationen omkring dem. Dette gælder både handlinger, holdninger og værdier. Altså en bred vifte af data med forskelligt indhold. Fælles for indholdet i interview med respondenterne er orienteringen omkring de agile testprojekter og respondentens rolle til dette. Data vil derfor indeholde information som kan karakteriseres som både styrker, udfordringer og ikke-relevante betragtninger omkring praksis i eller omkring pilotprojekterne. Dette er både hvad respondenterne selv betegner som styrker og udfordringer, men også hvad denne undersøgelse kan påpege som styrker og udfordringer. Der opstilles nu et par tænkte, men sandsynlige, eksempler på udtalelser som de der vil fremkomme i datagrundlaget. Der opstilles to eksempler, disse to tjener hver deres formål. Det første eksempel (Eksempel 1) er et direkte enkeltstående udsagn med følgeudsagn, som kan analyseres direkte og give en god forståelse af sammenhængen mellem resultatet af analysen og kvalitetskriterierne. Eksempel to 20

30 5 Metode er en samling af udsagn fra flere respondenter og derfor repræsenterer de en generel holdning som kan summeres op. Eksempel 1 Respondenten udtrykker en holdning som har en indvirkning på den agile udvikling, og dette gælder både som styrker eller svagheder. En holdning kunne for eksempel være at respondenten ikke tør give slip på tøjlerne til projektgruppen og lade projektlederen gøre projektteamet selvorganiserende. En sådan holdning fra en respondent, er en tydeligt i konflikt med scrum-metoden. Metoden siger klart, at det er en målsætning at skabe det selvorganiserende team (se afsnittet om Beskrivelse af scrum). Spørgsmålet er derfor følgende: Om holdningen er udtryk for kultur eller ej. Det efterfølgende spørgsmål i analysen vil da lyde: Er denne holdning udtryk for kultur, og hvad ville konsekvensen være hvis det var kultur? Er holdningen udtrykt på denne måde af en respondent, vil det kaldes Værdier eller Udtrykte værdier, som det ses i Organisationskultur Figur 9. Værdier er et resultat af kulturlæring i organisationen, altså at respondenten tidligere har erfaret en situation, som har ledt vedkommende til at tro, at verden hænger således sammen. Dette kunne være, hvis vedkommende også udtrykte, at han ikke tror, de kan være selvorganiserende eller at der måske er personer, der ikke er egnede til at være det, som derfor vil ødelægge det for hele holdet. Det ville påvise, at der er tale om kulturlæring, som baserer sig på, at vedkommende tidligere har oplevet et problem, som enten er opstået på grund af, at holdet har været selvorganiserende eller en situation, hvor det, at holdet var selvorganiserende, ikke kunne løse problemet, og at den modsatte handling på dette, hvilket er kontrol og styring, var løsningen på problemet. Kulturlæring kommer dog ikke over natten, det vil sige at det er en længere proces, hvor personer, som Schein (1993) beskriver, skal se en løsning på et problem virke og se den gentage sig som løsning. At eksempel respondenten i Eksempel 1 skulle have oplevet situationer, hvor kaotiske tilstande blev løst af styring og kontrol, lyder som noget, personen meget vel kunne have oplevet, det er hvert fald noget, som forfatteren har set udspille sig ved flere lejligheder i forskellige situationer. Konsekvensen ved dette er, at respondenten ikke vil lade projekterne under vedkommendes styring være selvorganiserende og i tilfælde, hvor respondenten tvinges til det, vil det i så fald risikere at være et halvhjertet forsøg og være hvad Schein (1993) kalder Skueværdier. Værdier som det for organisationen er positivt at have, men som i praksis ikke er gældende fra den praktiske udførelse. 21

31 5 Metode Dette vil naturligvis være et problem, idet man da ikke kan forvente at opnå de positive effekter af scrum som udviklingsmetode. Eksempel 2 Respondenterne udtrykker henholdsvis at der er personer hvor det på grund af national kultur er udfordringer i samarbejdet, og der er personer, som har for stor ærekærhed for deres opgaver, og som derfor har meget svært ved at åbne op om problemer med opgaver. Direkte udtrykkes det, at de polske medarbejdere ikke deltager aktivt i de sociale ceremonier, og den ærekære vil hellere gemme sig med opgaverne og så dukke op en gang imellem. I begge tilfælde er der tale om adfærd, som er en udfordring for anvendelsen af scrum. Metoden har en række sociale ceremonier, hvor der er behov for interaktioner. Det er meningen, at holdet sammen skal finde ud af, hvad der er blevet lavet siden sidst, og hvad der skal laves næste gang og til dette er der behov for, hvad der beskrives som en åben dialog, hvor individuelle påtegnelser af arbejde skaber en social kontrakt med gruppen om dette arbejde (Larman, 2004, s. 122). Spørgsmålet er dog, om det for den ikke så sociale person kan kaldes kultur? Kulturaspektet i forhold til nationalitet er jo givetvis en korrekt antagelse af respondenten. Det kan betragtes som kultur, idet det har været en lang kulturlæringsproces i Polen, hvor medarbejderne gentagne gange har set, hvilken opførsel der bliver belønnet, og hvilke løsninger der er de bedste på problemer. Dette ville i Scheins (Schein, 1993) optik kvalificere som kultur. Da det er en udtalelse der deles af mange respondenter, kan det enten betragtes som en kollektiv myte eller en faktisk sandhed. Som det ses, følger analysen i Eksempel 1 en bevisførelse der passer med de antagelser som tidligere er beskrevet i designet af casestudiet. Med de teoretiske beskrivelser i teoriafsnittet, er de teoretiske antagelser sandsynliggjorte. Der er derfor skabt en kæde af beviser som er et af Yins (2009, s. 42) metoder til at skabe Konstrueret validitet omkring resultater. Denne kæde af beviser støtter, med forklaring af sammenhænge og referencer til teori, op om konstruktionen af forklaringen, der er en taktik til at skabe intern validitet. Ligeledes er analysen i casestudiet tungt funderet på tungtvejende og bredt anerkendt teori, således at studiet også kan siges at have en høj ekstern validitet Struktur og behandling af data til analysen Som det ses i forrige afsnit, vises der to eksempler på, hvorledes analyse af data foregår. Eksemplerne viser den faktiske analyse, og hvordan analysen hænger sammen med resten af casestudiet. Men 22

32 5 Metode udover det faktiske indhold i analysen, er der også lagt en struktur for analysen som der vil blive redegjort for her. Et kriterium for kvaliteten af casestudiedesignet er ifølge Yin Pålidelighed. Pålideligheden her handler blandt andet om at gøre det muligt at tilgå data i undersøgelsen og gå tilbage til de oprindelige data. En taktik er derfor at skabe en database over materialet (Yin, 2009, s. 41). Datagrundlaget for casestudiet er interview, hvilket naturligvis betyder at indholdet skal bringes til en tekstform. Dette gøres simpelt med en transskribering af lydfilerne. Fordelen ved at transskriberingen er, at man derved gør teksten søgbar, og den videre behandling bliver lettere. Selvom indholdet i de udførte interview er tilgængelige på tekstform efter transskriberingen, er der stadig tale om en stor datamængde som ikke nødvendigvis er tilgængelig til en analyse. Walsham (2006, s. 325) foreslår en tematisk opmærkning af tekst i transskriberinger, hvilket er modellen, der er udført her. Walsham kalder det dog en meget tidskrævende aktivitet. Opmærkningen af emner foregår ud fra, hvad der er interessant inden for de fem kategorier, der er fundet i litteraturstudiet i artiklen (Cao, Mohan, Xu, & Ramesh, 2009) og som også bruges til at organisere fundne udfordringer i litteraturstudiet (6 Fund fra litteraturstudiet). Dette gøres iflg. Walsham (2006, s. 325) der beskriver, at hvis hovedteorien ikke kan bruges til at lave en struktureret betragtning af data, kan man bruge anden teori, hvis det er et reflekteret valg. Kategorierne er: Organisation Personer Proces Teknisk Projekt Kriterierne for opmærkning af emnerne i transskriberingerne er at de opmærkede passager har en relevans for forskningsspørgsmålet (se Problemformulering). Dette vil sige, at data på en eller anden måde skal relatere sig til udfordringer eller styrker ved implementering af agile metoder i organisationen. Denne proces er en lille delanalyse af data, og denne delanalyse af indholdet i de transskriberede interview, vil have indflydelse på, hvilke data der senere er tilgængelig i hovedanalysen. Derfor er der tilføjet en Diverse kategori, således analysen forbliver åben og data ikke er sorteret fra, fordi de ikke passer ind i databehandlingen. For at have en struktureret oversigt over dataene, er de derefter blevet indlæst i en matrix efter hvilken kategori, de tilhører. Dette vil sige, at data fra respondent 1 s interview vil blive splittet op til hver sin matrix, med hvert sin kategori. Således bliver data fra alle respondenternes samlet i deres respektive matrix efter kategori. Dette 23

33 5 Metode betyder, at det inden for hvert emne er muligt at danne sig et overblik over hovedtrækkene i dataene og identificere en sammenhæng. Da denne undersøgelse har et dualistisk perspektiv på udfordringer, altså undersøgelsen kigger på både styrker og udfordringer, er der under hver kategori så vidt muligt, forsøgt at strukturere indholdet meningerne i styrker og udfordringer Det udførte litteraturstudie Formålet med litteraturstudiet er en opdelt størrelse. Som det ses i Praktisk udførelse af undersøgelsesdesignet og på Figur 2 Designet af undersøgelsen og model over den udførte undersøgelse, er litteraturstudiet både indvirkende på problemformuleringen, interviewguiden og diskussionen. Den har en indvirkning på problemformuleringen til at inspirere og guide problemdannelsen i forhold til eksisterende litteratur, således at det bliver muligt at positionere undersøgelsen, som Yin (2009, s. 3) påpeger, at før enhver undersøgelse laves en grundig undersøgelse af litteraturen. Den har haft indvirkning på interviewguiden ved at bidrage med struktur og indhold til spørgsmålene. Til sidst skal noget af den fundne litteratur bruges til at perspektivere andre teorier i diskussionen. Inden litteraturstudiet blev gennemført, blev det forventet, at meget af den fundne litteratur ville være små casestudier og konferenceartikler, som kunne bidrage til en bruttoliste over problemer som kan ses i bilag. Træningen er, som beskrevet tidligere, ikke så relevant. Denne har til hensigt at gøre det muligt at konsolidere søgning og vurdering af litteratur udført af flere personer. Derimod har protokollen en relevans for denne undersøgelse, idet denne protokol er med til at sikre en konsistens i litteraturstudiet (Okoli & Schabram, 2010, s. 7). 24

34 5 Metode Planlægning Formål med litteraturstudiet Protokol og træning Valg Søgning i litteraturen Facet analyse Blok søgning Udtræk Praktisk screening Kvalitets Udtræk af fund Revision af resultater Afgrænsning Gennem gang af 496 resultater Eksekvering Analyse af fund Skrive litteraturestudiet Figur 5 Det udførte litteraturstudie efter Okoli & Schabram Søgningen blev lavet som en bloksøgning med gruppering af søgekriterierne i fire blokke. Blok 0, som det ses i Tabel 2, er betegnelsen for området. Som det også blev udtrykt i 5.1 Metodisk standpunkt, er denne undersøgelse lavet inden for informationssystemer. Da dette emne er stærkt associeret til informationsteknologi (Walsham, 1995), så udvides Blok 0 til at inkludere IT og softwareudvikling. Blok 1 definerer de agile metoder der, som der søges efter. Som sådan er udviklingsmetoder alt distanceret fra SCRUM, som organisationen arbejder med, ikke nødvendigvis relevant, idet dette muligvis kan give udfordringer i overensstemmelsen i analysen. Men alle medtages her, for senere at kunne sortere i resultaterne. At kunne danne sig et overblik over de metoder som litteraturen beskæftiger sig med, er også et relevant fund. Blok 2 afgrænser søgning til forandringssituationer. Der findes for eksempel casestudier der viser hvor effektiv agil udvikling kan være i forskellige situationer 25

35 5 Metode som (Sutherland, Viktorov, Blount, & Puntikov, 2007) eller (Ramesh, Cao, Mohan, & Xu, 2006) der kigger på henholdsvis agil udvikling med outsourcede teams, og om agil udvikling kan være distribueret. Og disse artikler er dette projekt som sådan ikke interesseret i. Søgning vil blive forsøgt på Web of science, Emerald, SCOPUS og Google Schoolar. Men udgangspunktet er der en større tiltro til et bedre resultat med søgning på SCOPUS idet databasen er bred og dækker emnemæssigt informationssystemer godt samtidig med at indekseringskriterierne hos SCOPUS gør at nye artikler også optages i basen selvom de stammer fra mindre citerede tidsskrifter, hvilket er en fordel, når der arbejdes med et ungt emne. Blok 0: Område AND Blok 1: Emne (operator OR) IS Development Agile IT Development Agile manifesto Information technology SCRUM development XP Information system Extreme programming development DSDM Software development Dynamic Systems Development Method Unified Process AUP RUP OpenUP EssUP AND Blok 2: Parameter (operator OR) Implement* Adobt* Transform* Challenge* Problem* Critical succes factor* Enabler* barrier* Tabel 2 Oversigt over søgekriterierne i bloksøgningen. Afgrænsninger I tillæg til dette blev der tilføjet en række begrænsende parametre som blev tilføjet igennem den iterative proces. Det første parameter er udelukkelse af resultater med ordet manufacturing i Abstract, titel eller nøgleord. Dette blev gjort som resultatet af en overvældende mængde af resultater relateret til agile manufacturing, hvor lean, Kanban, m.fl. er emner som beskæftiger sig med den agile produktionsproces. Filteret blev tilføjet ved at der i søgeresultaterne blev foretaget en stikprøve. Dette foregik på den måde, at søgeresultater med høj og lav relevans blev identificeret før afgrænsningen blev registreret, således dette kunne sammenlignes med efter filtreringen. 26

36 5 Metode Udover betydningsafgrænsningen i søgekriterierne, er der også lavet en emneafgrænsning i søgemaskinen, hvor den ekskluderer emner som matematik, biologi, fysik, materialelære, agrikultur, kemi, geologi, medicin, helse, farmaci osv. Ligeledes bliver resultater på andet end engelsk fravalgt. Manuel sortering af litteratur Litteratursøgningen resulterede i 496 artikler som ikke alle var relevante. Som tidligere beskrevet var det hensigten, at der hellere blev søgt lidt bredt, som så bagefter kunne sorteres manuelt. Resultatet af dette var derfor 496 artikler. Denne screening af små 500 artikler foregik på abstract niveau, hvor hensigten var at vurdere, om der kunne være et potentielt positivt indhold eller ej, altså en hurtig gennemgang hvor det beskrevne resultat og hensigten med artiklen var hovedfokus for sorteringen. Resultatet af denne gennemgang var frasortering af 438 artikler, således der var 58 artikler tilbage, hvoraf 14 desværre ikke var til at skaffe. De resterende 44 artikler bliver delt op i to kategorier efter deres relevans. Kategorierne er en primær og en sekundær. Den primære kategori er de artikler som indeholder udfordringer, styrker eller kritiske succesfaktorer fra casestudier i implementering af agile metoder. Artikler der falder i den sekundære kategori bidrager ikke direkte med udfordringer, styrker eller kritiske succesfaktorer, men beskæftiger sig på anden måde med perspektiver relateret til implementeringen af agile metoder. Af de 44 artikler er 23 af disse blevet sorteret som primær og 21 som sekundær. Analyse af fund Som beskrevet tidligere, bidrager litteraturstudiet til tre ting i denne undersøgelse (se Figur 2 der illustrerer sammenhængene). Det bidrager til positionering af undersøgelsen i litteraturen, hvor den har en indvirkning på temaet der arbejdes med og deraf forskningsspørgsmålet. Den bidrager med udfordringer som er en hjælp til interviewet og sidst bidrager den med at kunne perspektivere resultatet af casestudiet i diskussionen til den fundne litteratur. Litteraturen blev gennemgået og følgende informationer blev hentet ud fra artiklerne og placeret i en matrix, således at de er oversigtlige: Forfatter, Titel, År, Org. Kultur fokus, Metoder, Land, Type, Fokus og Gruppe fokus. Disse kategorier giver et overblik over litteraturen i forhold til de tre hensigter der er med litteraturen. Af litteraturen bliver der også udtrukket en bruttoliste af udfordringer (se bilag). Denne liste bliver der valgt en håndfuld som virker sandsynlige at organisationen vil møde som derfor bliver brugt i interview guiden. 27

37 5 Metode Interview Interview er valgt som den primære kilde til data indsamlingen. Som Walsham (1995) skriver, er det den primære dataindsamlingsmetode når man arbejder inden for IS og fungerer som udenforstående i organisationen. Der er adgang til andre datakilder, såsom dokumenter fra organisationen, idet undersøgeren ikke er helt udenforstående. Men interview er stadig den primære kilde til data. Udgangspunktet er et semi-struktureret interview der indeholder råemner der skal dækkes (Kvale, 1997), hvor råemner er udfordringer inden for de fem kategorier som er udvalgt fra bruttolisten af udfordringer i litteraturen (se bilag). Men med udgangspunkt i Walsham (1995) hvor Walsham råder til at der arbejdes meget åbent under interviewet og lader respondenterne tale meget frit, inden de begrænses af specifikke spørgsmål afledt af teori eller anden kilde. På den måde mener Walsham at risikoen minimeres for at udelukke interessante perspektiver som undersøgeren ikke selv havde tænkt på. Af Kvales (Kvale, 1997, s. 149) kvalitetskriterier, er et at jo kortere interviewerens spørgsmål og jo længere interviewpersonens svar er, desto bedre. Med fremgangsmåden med den åbne start, gav de fleste interview meget lange besvarelser. Interviewet er struktureret således efter (Kvale, 1997, s. 138): 1. Skitser den tematiske ramme for undersøgelsen og fortæl om forholdene for undersøgelsen til respondenten. 2. Første spørgsmål: Kan du sige noget hvilke udfordringer og fordele du har oplevet med scrum i organisationen? 3. Opfølgende spørgsmål. 4. Efterfølgende laves strukturerende spørgsmål fra udfordringerne som er medtaget fra litteraturen (disse blev krydset af eftersom respondenten selv udfyldte emnet). Interviewet blev efterfølgende transskriberet, til brug for analysen og til læring for undersøgeren, der derved får en dybere forståelse for indholdet i interviewet (Kvale, 1997, s. 170). Transskriberinger og interviewguide er vedlagt i bilag. 28

38 6 Fund fra litteraturstudiet 6 Fund fra litteraturstudiet De 44 fundne relevante artikler er blevet delt op i to kategorier: primær og sekundær litteratur. Dette gøres, fordi processen med at reducere søgningen fra de 476 resultater til 44 er en manuel sortering baseret på en hurtig skimming af abstracts. Dette betyder, kriterierne for udvælgelse er lidt vidde, hvor fokus har været, at søgningen hellere skulle resultere i at få alle relevante resultater end at den afskærer nogle potentielt gode. Artiklerne er derfor blevet skimmet dybere på et resultatniveau for, at afgøre, hvilken type resultat, der er tale om. Primær litteratur udgør artikler, der på et overordnet plan rapporterer udfordringer og styrker fra casestudier om implementering af agile metoder i traditionelle organisationer. Sekundær litteratur er litteratur, der arbejder sig ned i en mere distanceret niche af den agile implementering eller litteratur der undersøger området på en speciel måde, såsom surveys hos projektledere. Fokus vil i denne skildring af litteraturen fokusere på den primære litteratur. 6.1 Overordnede betragtninger Resultatet af litteratursøgningen er som forventet primært casestudier. Dertil var der artikler, som baserer sig på forskellig empiri som workshops interview og kvantitativ undersøgelse blandt projektledere. Artiklerne er geografisk spredt over hele verden, ligesom de spreder sig over flere forskellige agile metoder. Det kan dog siges, at det er scrum og Extreme Programming, der er de mest populære metoder. Der er 12 artikler der har undersøgt cases med scrum, fem artikler har haft en case med XP, og samme antal har haft kigget på blandede metoder. En enkelt artikel har ikke kigget på eksplicitte agile metoder, men arbejdet med agil udvikling som helhed. Typen og formålet med casestudierne varierer meget. Af casestudierne var hovedvægten single casestudier, altså studier hvor artiklen beskæftiger sig med undersøgelser fra et enkelt tilfælde af implementeringen af agile metoder. Fem af artiklerne hentede deres empiri fra flere casestudier. Dertil kom en kvantitativ undersøgelse hos organisationer med agile projekter, workshop interview med projektledere fra agile projekter og sidst en teoretisk artikel, der laver teoretiske betragtninger på hvilke udfordringer agil udvikling vil møde. Mere interessant er det dog hvad de 23 artikler har arbejdet med. 14 Artikler kigger på, hvilke udfordringer og styrker som bliver opdaget i enten single eller flere casestudier. To artikler forsøger at opstille forudsigende teori for implementering af agile metoder. Den ene opstiller kritisk succsesfaktorer (CSF), og den anden opstiller et framework til implementering af agile metoder. Tre artikler beskæftiger sig med udfordringer ved at bruge agile metoder i forbindelse med global 29

39 6 Fund fra litteraturstudiet softwareudvikling (GSD), hvor de studerer de udfordringer, der opstår mellem tætte sociale interaktion og det at arbejde kraftigt distribueret. Og til sidst er der to artikler, som beskæftiger sig med organisationskultur. Den ene bygger på et teoretisk grundlag, hvor den analyserer agile metoder i et organisationskulturelt perspektiv og efterfølgende en artikel, som er et casestudie i agile metoder i en organisation. Begge artikler er af samme forfatter og den ene bygger videre på den anden Litteraturen der beskæftiger sig med organisationskultur Den undersøgte litteratur har beskæftiget sig med udfordringer inden for agil udvikling i flere forskellige perspektiver. Som beskrevet i forrige afsnit, har hovedvægten af litteraturen brugt casestudier som udgangspunkt. Lige som dette projekt også er et casestudie i udfordringer ved implementering af agile metoder. Der er dog en forskel, hvorvidt udgangspunktet for casestudierne er eksisterende traditionelle organisationer, og hvorvidt de forholder sig til forskellen på de to praksissis, såvel som hvilket perspektiv der anlægges på de udfordringer og styrker de afdækker fra casestudierne. Udfordringer ved organisationskultur er et perspektiv, som ikke kan siges at være uudforsket, men stadigvæk er en niche indenfor litteraturen, der beskriver udfordringer ved at inkludere agile metoder i en traditionel organisation. Ofte har de forskellige studier beskæftiget sig med organisationskultur som et hele, og beskriver det som f.eks. Asnawi, Gravell, & Wills (2011), der angiver en overordnet betragtning, at små og nystartede virksomheder er mere egnede til den agile kultur, frem for at betragte de enkelte elementer i kulturen, som er en udfordring mellem det traditionelle og agile paradigme. Eller blot betragter organisationskulturen som et nedtonet, enkelt perspektiv, der hurtigt nævnes som en konsekvens i forbindelse med change management, som det gøres i (Boehm & Turner, 2005). Mere fokuseret på kultur er (Chow & Cao, 2008), der som en del af deres studie i at skabe en række kritiske succesfaktorer og modsat, har spurgt en række projektdeltagere i en række organisationer om blandt andet organisationskulturen. Forfatterne har spurgt interviewubjekterne om, hvordan deres respektive organisationer forholder sig til perspektiverne: Organisationskulturen er for traditionel. Organisationskulturen er for politisk. Organisationskulturen rettet imod samarbejde frem for hierarki. 30

40 6 Fund fra litteraturstudiet En meget mundtlig organisationskultur der lægger stor vægt på ansigt-til-ansigt kommunikation. Som konklusion på (Chow & Cao, 2008, s. 969) konkluderer forfatterene, at der er tre faktorer, der er virkeligt betydende for anvendelse af agile metoder: (a) en korrekt strategi for leverance, (b) et sæt ordentlige agile softwareudviklingsteknikker og (c) et højt ydende og dygtigt team. Ligeledes, men ikke så betydende konkluderer de, at det også er vigtigt med (a) en god agil projektledelsesproces, (b) et agil venligt arbejdsmiljø for teamet og (c) en stærk kundeinvolvering. Dertil hører så, at de ikke finder evidens for et par antagelser, der ellers meget ofte bliver taget for givet i forbindelse med forandring, nemlig behovet for stærk støtte og opmærksomhed fra topledelsen. Samt at de også at heller ikke finder evidens for nødvendigheden af en stærk tilslutning fra sponsor, tilgængelige agile faciliteter eller nødvendigheden af specielle agile projekttyper. Den dybdegående litteratur, der beskæftiger sig indgående med kulturen, er repræsenteret i et mindre omfang ved (Tolfo & Wazlawick, 2008) og (Tolfo, Wazlawick, Forcellini, & Ferreira, 2011), og ligeledes (Asnawi, Gravell, & Wills, 2011), hvor sidstnævnte har et stærkt fokus på kultur. I (Tolfo & Wazlawick, 2008) analyserer Tolfo og Wazlawick på casestudier fra seks virksomheder. Disse analyserer de ud fra to perspektiver på baggrund af nogle opstillede kriterier. 1. Bekræfte, om det relevante perspektiv er tilstede i organisationskulturen, og 2. Undersøg hvordan dette perspektiv vil influere adoptionen af XP som metode. Dimensionerne har forfatterne adopteret fra (Robbins, S.P., 1999). Dimension Innovation og risiko Detalje fokus Resultat fokus Person fokus Hold fokus Aggressivitet Stabilitet Beskrivelse Samstemmer med i hvilken grad at medarbejderne er motiveret til at være kreative, innovative og er i stand til at tage beslutninger med risici. Samstemmer med i hvilket niveau som medarbejderne er forventet til at demonstrere præcise analyser og have fokus på detaljer. I hvilken grad administrationen er fokuseret på resultater i stedet for processen til at opnå resultaterne. Hvor fokuseret beslutningstagere er på at deres beslutninger påvirker mennesker i organisationen. I hvilken grad at opgaver i organisationen er udført i fællesskab, frem for individuelt. Forholdet mellem om medarbejdere er samarbejdende eller konkurrerende. Samstemmer med på hvilket niveau organisationen er fokuseret på at holde et status quo. Tabel 3 Dimensioner 31

41 6 Fund fra litteraturstudiet Inden for hver af disse dimensioner vil organisationerne iflg. (Tolfo & Wazlawick, 2008) have facetter som er enten positive eller negative for adoptionen af XP som metode, hvilket så i et eller andet omfang kan abstraheres til agil udvikling generelt og Soft paradigmet. Et eksempel på hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige aspekter ved en virksomhedskultur giver (Tolfo & Wazlawick, 2008) inden for innovation og risiko: Dimension Fordelagtige aspekter i relation til XP Ufordelagtige aspekter i relation til XP Innovation og risiko - Innovative og kreative udviklere. - Udviklere med en konservativ profil. - Ledere er åbne for forslag. - Ledere er ikke åbne for forslag. - Belønningssystem som stimulerer kreativitet og ydelse. - Et belønningssystem der stimulerer handlinger der udføres efter ordre. - Fejl er håndteret som en del af - Fejl bliver straffet i systemet. en læringsproces. Tabel 4 Tolfo & Wazlawick (2008) - Aspekter der er positive og negative ved aspekter vedrørende innovation og risiko. Hvor det, som ses i Tabel 4 hvor Tolfo & Wazlawick viser hvilke facetter inden for virksomhedens praksis, der er hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig for anvendelse af XP. Som det f.eks. ses er der en to-sidet-hed i virksomhedens praksis, hvor fejl både betragtes som en del af en læringsproces og samtidig straffes, hvilket af forfatterne ikke regnes for nogen god motivation til at skabe og anvende en metode, der lægger stærk vægt på muligheden for at lære af sine fejl igennem tæt samarbejde. Tolfo & Wazlawick (2008, s. 1966) konkluderer, at deres undersøgelse af de seks organisationer har vist, at aspekterne i organisationens kultur ikke altid er fordelagtig ved adoptionen af XP som metode, og disse enkelte elementer kan facilitere eller hindre en implementering. Videre angiver forfatterne, at deres resultat kan anvendes af organisationerne til at evaluere hvilke aspekter i deres organisationskultur som de skal være opmærksomme på, hvis de ønsker at anvende XP. I den anden artikel af Tolfo og Wazlawick, hvor de har fået to medforfattere, Ferreira, & Forcellini, beskæftiger forfatterne sig dybere med nogle teoretiske refleksioner over deres tidligere undersøgelser til artiklen (Tolfo & Wazlawick, 2008). Forfatterne bruger to teorier til at forklare organisationskultur, hvor der er store lighedstræk mellem de to. Den første er Schein, som bruger sin teori fra bogen The corporate culture survival guide af 1999, og som formodentlig indeholder samme 32

42 6 Fund fra litteraturstudiet teorier om organisationskultur som Scheins Organisationskultur og ledelse - et dynamisk perspektiv (Schein, 1993). Kort opridset så inddeler Schein organisationskultur i tre niveauer Figur 6, hvor dybden i niveauerne henviser til kompleksiteten og synligheden af kulturen. Samtidig fortæller teorien, at de tre niveauer påvirker hinanden, således at artefakter kan være påvirket af de udtrykte værdier og samtidig vil påvirke de udtrykte værdier. Artefakter Visuelle oganisatoriske strukturer og processer (svære at afkode) Udtrykte værdier Underliggende antagelser Strategier, målsætninger og filosofier (udtrykte ratifikationer) Ubevidste, underliggende holdninger, opfattelser, tanker og følelser (ultimative kilde til værdier og handlinger) Figur 6 Scheins niveauer for organisationskultur Udover Schein benytter Tolfo, Wazlawick, ferreira, & Forcellini (2011) sig af Chiavenato (1999), der bemærkelsesværdigt også benytter sig af en isbjergs metafor om organisationskultur og forandring. Hvilket også var en udtryksform som Hildebrandt og Brandi brugte i (Hildebrandt & Brandi, 2005), hvor de akkrediterer metaforen til at være afledt af Kotters Leading Change: Why transformation efforts fail (Kotter, 1995), som er en gængs referenceramme for meget litteratur om forandringsledelse. Dette lidt pudsige sammenfald, kunne måske skyldes en udbredelse af en global bevidsthed om isbjergets rolle i Titanic, hvorved det forstås at det var den usynlige del af isbjerget som påførte skibet den afgørende skade, hvorved det blevet en folkelærdom at der er meget mere under overfladen af isbjerget, end man ser over overfladen. Om sammenfaldet i metaforer skyldes folkelærdom, tilfældigheder eller great minds think alike, står det selvfølgelig ikke for dette projekt at opklare. 33

43 6 Fund fra litteraturstudiet Figur 7 Tolfo, Wazlawick, ferreira, & Forcellini (2011) anvendelse af Chiavenatos (1999) isbjerg metafor for organisationskultur. Tolfo, Wazlawick, Ferreira, & Forcellini (2011) benytter Chiavenato (1999), til at indarbejde et synlighedsprincip for organisationskulturen, hvor noget er over overfladen og noget er gemt under overfladen. Dette princip er til rimelighed i overensstemmelse med Scheins niveauer for organisationskultur (Schein, 1993) og Tolfo, Wazlawick, ferreira, & Forcellini kombinerer derfor de to modeller til en samlet model med Artefakter (Figur 6) som det synlige, de Udtrykte værdier og Underliggende antagelser som det usynlige (Figur 6). Efterfølgende indplacerer Tolfo, Wazlawick, Ferreira, & Forcellini (2011) beskrivelsen af den agile metode XP i den samme model, for på den måde at skabe en binding mellem hvad der opfattes som kultur på hvilket niveau, og hvad der praktiseres i organisationen. Modellen bliver derefter anvendt som analysemodel til den empiri, der er samlet til (Tolfo & Wazlawick, 2008). Det er Tolfo, Wazlawick, Ferreira, & Forcellinis (2011, s. 439) konklusion, at de har påvist anvendeligheden af Scheins kulturniveau begreb til at forstå og hjælpe beslutninger i forbindelse med implementering af agile metoder. Og denne forståelse fører til en kritisk tilgang, hvor man kan kigge på organisationens modtagelighed over for kulturelle forandringer i forbindelse med implementering af agile metoder. Videre argumenterer de også, at Furthermore, this work showed that an agile culture cannot be reduced to a software development process, or to a specific agile method, hvilket kort kan opsummeres til, at der er mere i den agile kultur end bare teknikkerne der er beskrevet i metoden. Dette stemmer fint overens med en af de grundlæggende artikler for dette projekt Pollack (2007, s. 272), som i sin konklusion hævder, at If the field is to progress, explicit understanding of the theoretical basis of PM is necessary, som meget vel kan opsummeres til, at det er en forudsætning med forståelse 34

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Systemisk projektlederuddannelse

Systemisk projektlederuddannelse Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...

Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur... Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

kursus 5: Projektledelse Om kurset Uddannelse Hjemmeside Fagmodul i Erhvervsøkonomi HA, ét fags fagmodul Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordninger-knyttet-til-faellesreglernefra-2012/

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere