Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9000 Aalborg Projekt: Afsluttende eksamen Gruppe: 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9000 Aalborg Projekt: Afsluttende eksamen 2014. Gruppe: 14"

Transkript

1 Uddannelse: Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9000 Aalborg Projekt: Afsluttende eksamen 2014 Semester: 4. Semester Klasse: 4MMDA0912 Gruppe: 14 Vejleder: Lisbeth Mathiesen Synopsis: Deltagere: I vores afsluttende eksamensprojekt skal arbejdet være tværfagligt og problemorienteret. Det færdiggjorte arbejde, skal bunde ud i en fungerende prototype og en dertilhørende rapport, som dokumenterer udviklingsarbejdet og produktet. Det fremgår i rapporten, hvem der har lavet hvad, både hvad angår produkt og selve rapporten. Projektet er udarbejdet i samarbejde med en ekstern virksomhed, som gruppen selv har ansvar for at finde, og alle fire fagområder. Marie-Louise Futterup Andersen Kristoffer Kjær Nielsen Termin: Forår, januar-juni 2014 Antal sider ekskl. bilag: 53,80 sider med anslag. Produktets placering: Admin login: Login: Brugernavn: john Password: 1234 Projektet må gerne offentliggøres Dato og underskrift Marie-Louise Futterup Andersen Kristoffer Kjær Nielsen

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Problembeskrivelse Problemformulering Virksomhedsbeskrivelse Produktbeskrivelse Jura Copyright og Ophavsretslov Kvalitetsstyring Briefing Metode Scrum Prototyping og evolutionær systemudvikling Kravspecifikation Klientens krav og forventninger Formelle krav Læringsmål Formål Viden Færdigheder Kompetencer Opfyldelse af krav Anvendt teori Risikoprofil Interessentanalyse Konkurrentanalyse Swot-analyse Image-trekanten Målgruppe Persona Minerva Maslows behovspyramide Oplevelsesøkonomi Kvantitativ og kvalitativ Kvalitativ metode: Kvantitativ metode: Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 2 af 97

3 7.6.2 IMK kommunikationsmodel Tænke højt test Analyse og problemløsning Risikoprofil Interessentanalyse Konkurrentanalyse Designmæssig konkurrentanalyse SWOT analyse Image-trekanten Målgruppe og kommunikation Persona Minerva Maslows behovspyramide Oplevelsesøkonomi Kvantitativ spørgeskema IMK Kommunikationsmodel Kvalitative interviews Designproces Brainstorm Mood boards Sitemap Skitser Mock ups Designforslag Farveteori Heuristikker Udvikling af hjemmeside Responsivt design Google fonts HTML5 og CSS JavaScript PHP, SQL og login CMS SEO Google Analytics Indhold på hjemmesiden Teknisk brugertest Brugertest Konklusion Procesrefleksion Kristoffer Marie-Louise Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 3 af 97

4 11 Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Ansvarsliste Marie-Louise Kristoffer Bilag 2 Gruppekontrakt Bilag 3 Gantt skema Bilag 4 Kvantitativ spørgeskema Bilag 5 Kvalitative svar Elisa Rosted Sørensen: Louise Winther: Kathrine Østergaard: Louise Hjuler Larsen: Kristine Sofie Højen: Bilag 6 Liste over elementer til hjemmeside Bilag 7 Mock ups Bilag 8 Teknisk brugertest Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 4 af 97

5 2 Indledning Vi er blevet stillet til opgave at udarbejde en hjemmeside for Salon Mørk, som er en frisørsalon placeret i hjertet af Øster Hornum. Målet med hjemmesiden er at skabe mere opmærksomhed på salonen, fra et yngre segment. Derudover har vi udarbejdet inspirationsvideoer og til sidst et fiktivt event, som alle har til formål at tilfredsstille vores kundes ønske om at få flere kunder fra et yngre segment samt flere udenbys kunder til salonen. Rapporten bygger på de stillede krav til multimediedesigneruddannelsen. Vi vil i rapporten gå mere i dybden, og understrege vores valg af teorier og metoder. 2.1 Problembeskrivelse Salon Mørk er en frisør salon placeret i en satellitby ved navn Øster Hornum. De har aldrig førhen haft problemer med at få kunder i butikken, men efterhånden har tiderne ændret sig, argere kunderne anderledes. I vores tid er internettet noget de fleste benytter sig af i deres hverdagsliv. Da Salon Mørks hjemmeside på nuværende tidspunkt ikke er funktionel til andet en at booke en tid, fanger den ikke de kunder den potentielt kunne have fanget. Ejerens mål med projektet er, at tiltrække en ny målgruppe (18-30 år) og flere personer udenbys fra. På nuværende tidspunkt har hun allerede fat i den tiltænkte målgruppe, dog kun i Øster Hornum. Men da unge påbegynder nye uddannelser, vil det betyde at de eventuelt også vil finde et sted at bo, tættere på uddannelsesstedet og derfor fraflytte Øster Hornum, og finde en ny frisør. Dette kan på længere sigt true hendes omsætning. Formålet med opgaven er derfor at finde en måde, hvorpå vi kan gøre stedet mere attraktivt for unge mennesker i alderen år, samt tiltrække nye kunder fra andre omkringliggende byer. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 5 af 97

6 Vores mål med projektet er at sætte os mere ind i responsivt design af hjemmesider, men også udviklingen med koder. Det er også vores mål at blive bedre til at arbejde i en mindre gruppe, da vi får et større ansvar at skulle dække, med fokus på projektledelse. Det største mål i vores projekt er at ligge meget mere vægt på selve rapportskrivningen. Vi vil også leve op til kravene for MMD uddannelsen i vores opgave og produkt. 2.2 Problemformulering Hvordan kan vi ved hjælp af en multimedieløsning, med vægt på en hjemmeside, skabe mere opmærksomhed på Salon Mørk hos en yngre målgruppe uden for Øster Hornum? Hjemmesiden begrænses til at være en fungerende prototype. 2.3 Virksomhedsbeskrivelse Salon Mørk er en frisørsalon befindende sig i hjertet af Øster Hornum, Støvring, i Nordjylland. Salonen bestyres og ejes af Karina Mørk Johansen, som har to andre ansatte i salonen. Salonen har mange faste kunder, og der er altid travlt i salonen. Cirka 90% af de bookede tider er tilbagevendende kunder, så derfor er det begrænset med antallet af nye unge kunder. Salonen tilbyder selvfølgelig klip, farve og lignende behandlinger, men derudover tilbyder de også at ligge makeup og salg af dette. Karina går meget op i at salonen skal udstråle kvalitet og erfaring blandt de ansatte og salonen er vedligeholdt og lokalerne lyse. Salonen har i øjeblikket en ikke fungerende hjemmeside, men de benytter ofte deres Facebook side, når de skal kommunikere ud til deres kunder og følgere. På Facebook siden opdaterer de både om nye produkter, men også om kurser som de ansatte er på. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 6 af 97

7 2.4 Produktbeskrivelse Vores endelige produkt er en ny hjemmeside til Salon Mørk. Deres gamle hjemmeside er blevet redesignet, og har fået flere funktioner. Den gamle side var meget mangelfuld, uinspirerede og intetsigende. Som frisør forventes det fra kunderne, at designet afspejler salonen (vores kvantitative analyse viser at 39 % af deltagerne mener det er væsentligt at designet er i top, og 14 % svarede at det var meget væsentligt.) Derfor har vi lavet et mere nutidigt design, med muligheder for inspiration. Vi har bibeholdt bookingsystemet, for ikke at besværligøre det for tidligere kunder, som er vandt til at bruge systemet, samt systemet er så vel integreret at vi ikke vil kunne udvikle et bedre system. På det gamle site manglede deres priser, hvilket også er en vigtig faktor for unge mennesker i deres valg af frisør. Vi er overbeviste om at det især er en vigtighed for Salon Mørk at have priser til at stå online, da salonen ligger helt i Øster Hornum for hvis man som ungt menneske bruger internettet til at søge information og priser på nettet, og de ikke har noget at vise, hvorfor så vælge dem? (Vores kvalitative analyse viser at 55% af unge mennesker i alderen år anvender internettet til at søge inspiration og information omkring priser). Vi har derfor tydeliggjort deres priser og opdelt siden i kategorier, for at gøre siden overskuelig for både de gamle kunder samt de ny tilkommende (Forside, priser, booking, inspiration, om os og kontakt). Ud over hjemmesiden har vi også lavet en inspirationsvideo, som har til formål at inspirere unge mennesker til at vælge Salon Mørk til deres nye frisør salon. I en kvalitativ undersøgelse har vi fundet ud af hvilke personer de unge mennesker ser op til, for at sikre os at vi rammer den rigtige målgruppe med vores video. Til sidst har vi lavet et forslag til et event, for at markedsføre Salonen, og forhåbentlig tillokke flere nye udenbys kunder til salonen. Eventet skal foregå en torsdag/fredag/lørdag eftermiddag, som typisk er de dage unge mennesker tager i byen for at more sig. Ideen er at Salon Mørk inviterer til Open By Night i salonen, stiller noget champagne til rådighed og sætter noget stemningsmusik på, så de unge kan føle sig på hjemmebane, og få en oplevelse af at være til før-fest. Så er meningen at de tilmeldte som møder op, skal have en makeover, som eksempelvis ses i tv-programmet Top Models, hvor pigerne får en make-over, og frisøren styler deres hår og ligger deres make-up. De fremmødte får til sidst mulighed for at bestille en tid til klipning, som de selvfølgelig får rabat på. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 7 af 97

8 Denne markedsføringsmetode skal også markedsføres, for at blive en succes. Derfor har vi lavet en kvalitativ analyse og fundet ud af, hvor unge mennesker i alderen år søger inspiration. Samtlige af vores deltagere svarede at de anvender sociale medier som inspirationskilde, og derfor har vi valgt at markedsføre konceptet igennem denne platform. 2.5 Jura Copyright og Ophavsretslov Copyright er det amerikanske ord for ophavsretsloven, men der er forskel på den danske Ophavsretslov og den amerikanske Copyright. Vi vil komme ind på både den danske og den amerikanske. Grunden til at vi har valgt at skrive omkring Copyright i vores projekt er, at vi gerne vil lave videoer til salonen med inspiration til opsætning af hår og der skal være musik til, så er vi nødt til at kende diverse regler og love omkring brug af andres materialer. Og da det både er dansk og international musik vi eventuelt skal bruge, så er vi nødt til at vide noget omkring både Copyright og Ophavsretsloven. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 8 af 97

9 Copyright Når der inden for designfaget bliver talt Copyright, så bliver der talt om kreativt arbejde intellektuel arbejder. Dette er ikke noget som fysisk er til at røre, men det eksisterer dog stadig ikke desto mindre. Denne slags arbejde har dog ligeså meget værdi, som et fysisk produkt, da der er blevet lagt meget arbejde og tid i det. Et sådant arbejde kan være en skreven historie, men det kan også være en digital tegning, logo eller andet design, og som de fysiske produkter, så er de intellektuelle også beskyttet af Copyright og Ophavsretsloven. (Besenjak, 2000, p17-18) Inden for den amerikanske Copyright findes der to forskellige versioner: Copyright of Act fra 1909 og den nuværende Copyright Copyright of Act fra Dette betyder, at hvis en designer laver nye produkter, og de låner materialer fra tidligere arbejde andre kunstnere har lavet så kigger designerne på, hvornår dette stykke arbejde er blevet lavet. - Er de allerede udviklede materialer beskyttet under loven fra 1909, så betyder det at materialet skal have været udgivet før det blev beskyttet af Copyright. Med dette menes der, at materialet både skulle mærkes med Copyright, og det skulle registreres. Blev disse to ting ikke gjort, så blev materialet offentlig ejendom og var derfor ikke beskyttet. Materialer, som er beskyttet under Copyright of Act fra 1909, er kun beskyttet i 28 år, og derefter skal materialet have fornyet sin registrering. (Ibid, p32) - Er de allerede udviklede materialer derimod beskyttet under loven fra 1976, så gælder nogle andre regler. Materialer bliver under selve skabelsen beskyttet af Copyright, og denne skal ej heller udgives, eller registreres, for at blive beskyttet. Levetiden er derfor også anderledes, og loven gælder derfor i ejerens levetid, og yderligere 70 år efter. Er materialet derimod skabt under hyret, anonymt eller pseudonymt arbejde, så gælder loven i 95 år på materialet. (Ibid, p32-33) Når emnet om Copyright bliver taget op, så nævnes der også ofte Fair Use. Fair Use blev skabt i USA, og grunden til at det blev skabt er, at så kan Copyright omgås til en hvis grænse. Det betyder, at selvom et materiale er beskyttet af Copyright kan ejeren fraskrive Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 9 af 97

10 dette, og tillade andre at bruge materialet uden selv at skulle give personlig tilladelse til hver eneste der vil bruge materialet. Hvis der vælges at arbejde med materialer, som er mærket med Fair Use, så skal der tænkes grundigt over fire punkter, inden arbejdet begynder: 1) Hvad er formålet og karakteren af brug inklusiv om det enten er kommercielt, eller om det er til nonkommercielt uddannelses brug? 2) Hvad er karakteren af det beskyttede materiale? 3) Hvad er mængden og væsentligheden af den del, der anvendes i forhold til det beskyttede værk som helhed? 4) Hvad er effekten af brugen på det potentielle marked for/eller værdien af det beskyttede arbejde? Hvis en udvikler, eller designer, derfor bliver sagsøgt for brud på Copyright og Fair Use, så bliver der vurderet hos retten hvorvidt de fire punkter er blevet overholdt eller overtrådt. (U.S. Copyright Office, juni 2012, ) Det er dog også muligt at kunne fraskrive sig Copyright totalt, og dette kan gøres ved at blive en del af det som kaldes Creative Commons. Med dette term er det muligt at dele materialer som musik, videoklip og lignende, uden at skulle have speciel tilladelse. Hos Creative Commons sørger de så for at virksomheder, eller andre brugere, ikke sælger materialerne videre og hvis, for eksempel, en designer låner et materiale, så skal brugeren afgive synlig credit til skaberen. Med credit menes der, at der skal tilkendegives hvem der er skaberen, og hvilken Creative Commons version materialet er dækket under. Dette kan for eksempel gøres ved at kopiere en tekst, direkte fra Creative Commons, ind i beskrivelsen af det færdige materiale, eller afgive links direkte til skaberen på anden vis blot det er synligt. (Creative Commons, ) Ophavsretsloven Selvom vi nævner at der findes både en dansk og en amerikansk lov, så minder de tilnærmelsesvis meget om hinanden. Ophavsretsloven består af mange paragraffer og vi vil kun tage fat i de som kunne vedrøre vores projekt. Følgende er taget fra Retsinformationen og omskrevet (Kristensen B.S, Retsinformation, ): Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni 2008 med de ændringer, der følger af 5 i lov nr af 27. december 2008, lov nr. 510 af 12. juni 2009 samt 2 i lov nr af 16. december Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 10 af 97

11 Kapitel 1 Ophavsrettens genstand og indhold Beskyttede værker 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. Med ovenstående paragraf menes der, at den som er skaberen af et værk har den fulde ophavsret hvad enten det er er skrift, skønlitteratur, musik, skuespil, film, fotografier, billedkunst, brugskunst og lignende. Der beskrives i Stk. 2, at kort og tegninger, enten i grafisk eller plastik form skal anses for at være litteratur. Dette gælder også værker i form af edb-programmer, som der nævnes i Stk Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik. Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 3) værket fremføres offentligt. Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og 2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. Beskyttelsens indhold Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 11 af 97

12 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket. Under paragraf 2 oplyses der, hvad ophavsretten indebærer, og forklarer at skaberen har eneretten til ændringer, fremstilling og valget med at gøre værket tilgængeligt for offentligheden, i enten oprindelig eller ændret form. Stk. 2 forklarer at eksemplarfremstillingen anses i både direkte og indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis i hvilken som helst form af værket. Stk. 3 forklarer hvornår et værk er blevet gjort offentlig. Dette sker blandt andet ved salg, udlejning eller udlån eller på anden vis ved at værket bliver delt ud til offentligheden. Stk. 4 forklarer om offentlig fremførelse af værket og dens offentlighed. Dette gælder ikke kun fysisk fremvisning, men også fremvisning via tv, internet, radio og lignende. Paragraf 3 forklarer at skaberen har ret til at få sit navn til at stå synligt, og credit, hvis værket bliver delt offentligt. Stk. 2 fortæller at værket ikke må ændres, eller deles offentligt, hvis det krænker ophavsretsmanden, skaberen, på enten personlig eller kunstneriske evner. I Stk. 3 forklares der, at der ophavsretten ikke frafalder ejeren, medmindre der er tale om en afart, eller at dele af værket er blevet benyttet. Bearbejdelser 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk. Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk. Paragraf 4 forklarer at selvom en anden måske oversætter, omarbejder, eller på anden vis ændrer et værk, så giver det dem ophavsretten til denne version, og det vil ikke være muligt for dem at have ophavsretten for det originale værk. I Stk. 2 tales der om, at hvis et nyt og helt selvstændigt værk er skabt igennem fri afbenyttelse af et andet værk, som for eksempel kunne være underlagt Fair Use eller Creative Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 12 af 97

13 Commons, så er ophavsretten ikke afhængig af ophavsretten til det originale værk. 2.6 Kvalitetsstyring Vi vil i vores projekt benytte os af 15 sekunder metoden, som er en del af kvalitetsstyringsmetoden de 4 Kaizen. Kaizen stammer af det japanske sprog og den japanske skrifttype Kanji, og Kai står for forandring og handling til at korrigere. Zen står for god. (Olesen, H., 2010, p13) I enhver opstart af et projekt er det vigtigt, at der bliver gjort overvejelser om, hvordan der bliver sikret den bedste kvalitet og effektivitet inden for udviklingen af produkt, samt leverancen af denne. Det er også vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvilke metoder der bliver valgt til projektet og hvilken teknologi som skal benyttes til udviklingen af produktet. Med 15 sekunder sikrer vi os kvalitet og effektivitet inden for udviklingen af vores produkt og rapport. Metoden grunder i, at for hver vigtig beslutning som skal tages, så stoppes der op og tænkes i 15 sekunder, inden valget bliver taget. Der skal derfor tages et meget hurtigt valg, men samtidigt bliver der tænkt i 15 sekunder. På denne måde sikrer vi os, at Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 13 af 97

14 ingen væsentlige fejl opstår, og vi sikrer os at vores valg er velovervejede. 15 sekunder lyder ikke af meget tid, men i forhold til de hurtige beslutninger som der normalt tages, så er det længere tid end der normalt lige regnes med. Metoden kan med betydelig fordel benyttes i forskellige situationer, som for eksempel, før der bliver: mellem, for at undgå at vi muligvis kan komme til at slette forkerte filer, eller lignende. I de 15 sekunder kan der overvejes hvilke konsekvenser de forskellige valg kan medføre, og det gælder for alle deltagere i projektet. Vi benytter derfor denne metode, da den er simpel og der skal bruges tid men ikke for lang tid. - Startet på en arbejdsopgave. - Igangsat en produktion. - Sendt en stor indkøbsordre. - Sendt nye konstruktioner til produktion. - Bekræftet ordrer til kunderne. - Afsendt s i stedet for personlig kontakt via telefon. - Sat en maskine i produktion efter vedligeholdelse. - Læsset en lastbil. - Der skal svejses. Listen er lang og kan forsættes med flere opgaver. (Olesen, H., 2010, p21) Det gælder alle former for opgaver, som også ses på listen ovenover og i vores tilfælde vil det være i forhold til rapportskrivning, design af hjemmesiden, udvikling af hjemmesiden, upload til en server og lignende. Når hjemmesiden skal implementeres skal der tænkes ind i Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 14 af 97

15 2.7 Briefing Vi har den 09. April 2014 haft et briefing møde med ejeren af Salon Mørk, Karina Mørk Johansen. Til mødet har vi blandt andet talt om selve salonen, hvor vi har spurgt mere ind til, hvad de ansatte allerede har erfaringer med, og hvad de godt kunne tænke sig at fortælle kunderne de har af produkter og services. Under mødet har vi blandt andet også fundet ud af, at 37% af kunderne bestiller tid på Internettet, mens 90% genbestiller en tid efter en behandling. 10% er nye kunder. Salonen har allerede mange kunder, og det betyder også at de i salonen har meget travlt, og at der kan være risiko for at skulle bestille tid længere ud i fremtiden dette er også grunden til det høje procenttal som genbestiller med det samme. skal være muligt at finde priser, information om produkter i salonen, inspiration og Facebook-feed med nyheder. Derudover vil hun gerne at hjemmesiden er søgemaskineoptimeret, og at designet er simpelt uden alt for mange farver. Siden skal være brugervenlig, og det skal være nemt for tidligere kunder at finde rundt på den. Den skal stadig indeholde online booking og kontakt. Sidst men ikke mindst skal der være billeder af salonen både indefra og udefra. Da snakken faldt på inspiration kom vi ind på at lave inspirationsvideoer, som enten skulle ligges på deres Facebookside, eller på selve hjemmesiden. Vi har talt med Karina om events i salonen, og dette kan de allerede bekræfte at de har erfaringer med. Disse events har blandt andet været små make-up events for at vise produkter frem. Vi har samtidig også talt om, hvilke krav Karina har til hjemmesiden, og nogle af funktionerne der blev nævnt er, at det Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 15 af 97

16 3 Metode Projektet bygger som udgangspunkt over Scrum-metoden og evolutionær udvikling. Som start i vores projekt vil vi have et briefing møde med Karina, ejeren af Salon Mørk, for at få afklaret hendes ønsker og behov. Her håber vi at få en masse idéer og information fra Karina om salonen og baggrunden for salonen. Da vi allerede ved projektstart ved, at der skal være indhold og at vi muligvis skal låne fra andre, så er det vigtigt at vi beskriver og gør os tanker om Copyright og Ophavsretten. For at sikre os, at vi udvikler et produkt med kvalitet, vil vi bruge 15 sekunder metoden, som er en del af de 4 Kaizen som kvalitetsstyringsmetode. Inden vi vil gå helt i gang vil vi kigge på de udfordringer, som projektet kan komme til at give os og lave en risikoprofil over disse, så vi får et overblik og kan disponere vores tid bedre. Efter vores besøg, og udviklingen af risikoprofilen, vil vi arbejde med en interessantanalyse for at klargøre, hvem som har interesse i projektet, men også hvem der er beslutningstagere i vores projekt. Når de ovenstående emner er beskrevet vil vi lave en kravspecifikation, da det er disse der skal danne rammerne for fores projekt. Det er både kravene fra skolen, fra Karina i Salon Mørk og vores egne læringsmål. Vi vil arbejde på en konkurrentanalyse, hvor vi får dannet et billede af salonens konkurrenter. Dette gælder både forholdene imellem konkurrenterne, men også på det designmæssige plan mellem konkurrenterne og Salon Mørk blot for at få et indblik i, hvordan de forskellige frisørsaloner differentierer sig fra hinanden med henblik på design på deres hjemmesider. Samtidig vil vi kigge på hvordan de henvender sig til deres målgrupper. Det er her også vigtigt for os, at undersøge om der kunne være en kommunikationsbrist hos brugerne af den nuværende side og Salon Mørk til dette vil vi bruge Imagetrekanten. Efter konkurrentanalysen vil vores største emne være målgruppeanalysen. For at underbygge vores antagelser om, at unge søger informationer om frisører på Internettet, vil vi derfor også lave en kvantitativ undersøgelse, og indsamle empiri den vej. Grunden til at vi har valgt en målgruppeanalyse er, at det er Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 16 af 97

17 vigtigt for os at finde ud af, hvordan salonen skal markedsføre sig bedst til den ønskede målgruppe. I målgruppeanalysen vil vi lave personas, for at få et billede og indtryk af forskellige personer i målgruppen. Sammen med personas vil vi også lave kvalitative interviews og indsamle empiri om de unges interesser og inspirationssøgninger. Vi vil komme ind på oplevelsesøkonomi, da det ikke længere er nok kun at gå til frisør, og vi skal undersøge hvorfor. Da vi netop kommer ind på dette, så vil vi også se på, hvilke behov kunderne vil få stillet hos Salon Mørk ved at lave en analyse med Maslows behovspyramide. Til sidst skal der vælges en kommunikationsmodel, da vi skal se hvordan Salon Mørk skal markedsføre sig selv ud til målgruppen og se hvem de påvirker. mysql til database. Vi vil blandt andet komme ind på Google Fonts, responsivt design og Google Analytics. Undervejs i processen vil vi brugerteste hjemmesiden og designet både teknisk, men også af testpersoner, der ikke har den tekniske baggrundsviden om kode og design. Hjemmesiden vil hele tiden blive valideret for at undgå fejl og tage dem i opløbet, så det hele ikke kulminerer i slutningen. Imens vi arbejder på de ovenstående teorier og analyser, vil vi samtidig gå i gang med vores designfase og udvikling af hjemmesiden. Det indebærer blandt andet en designproces med idégenerering, mood boards, sitemap, mock ups, skitser og designforslag. Vi vil hele tiden holde os i kontakt med Karina fra Salon Mørk, da hun også skal godkende designet af den kommende hjemmeside. Når hjemmesiden skal bygges op vil vi gøre det med HTML5 og CSS3, og derudover bliver der også benyttet Javascript, PHP og Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 17 af 97

18 4 Scrum Vi vil i vores projekt arbejde ud fra en agil metode kaldet Scrum. Scrum er en agil udviklingsmetode, hvor gruppen ikke er bundet til en stram tidsplan igennem projektet, men det er altid muligt gå tilbage og ændre i tidligere arbejde. Navnet Scrum kommer fra rugby, hvor en Scrum eller Scrummage betyder, at et team arbejder sammen om at erobre bolden. (Vinje, 2011, p76) Fordelen ved at benytte den agile metode Scrum, er at den ikke kun er tilpasset på større grupper, men kan også bruges til mindre grupper. Agile metoder er heller ikke kun til store opgaver, da disse opgaver typisk kan skæres i mindre stykker og mange små opgaver kan samles til én iteration. Iterationer kan let oversættes til sprint. Når der arbejdes med Scrum foretager gruppen flere iterationer, som typisk varierer imellem en uge til fire uger. Her bliver der bestemt af Scrummaster, hvilke opgaver der skal laves og hvornår disse skal være færdige. Dette betyder også, at testning og integration hurtigt kommer på banen hvilket er en stor fordel ved risikostyring. (Ibid, p74) Scrum metoden består af tre forskellige dele i tre forskellige elementer. Der er tre roller, tre ceremonier og tre værktøjer (Ibid, p75) Rollerne i Scrum er Product Owner, Team og Scrummaster. Product Owner, eller produktejeren, spiller en vigtig rolle med henblik på det agile forløb i projektet. Det er vigtigt at det er en engageret produktejer, da det kan være katastrofalt for projektet, da denne er forvalternes kunde. Når der anvendes Scrum så forventes det, at produktejeren er handledygtig og er god til at tage beslutninger. Det er produktejeren der styrer prioriteterne i projektet, og det er også produktejeren som styrer Product Backlog (Produktbackloggen). Teamet er den anden rolle i Scrum. Normalt er teamets størrelse på 7-9 personer, men grupperne kan være større, eller mindre. Der er ingen roller i selve teamet, og det er teamet som er selve kernen af Scrum. Teamet har ingen leder, og de har et fælles ansvar som de alle skal leve op til men de kan naturligvis vælge en leder hvis de ønsker det. En fordel er at teamet kan bestå af flest mulige kompetencer det er blandt andet indenfor kodning, design og test. (Ibid, p83) I vores projekt er vi dog kun to i vores team, men vi har Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 18 af 97

19 heldigvis yderligere personer at sparre med under vores forløb, som andre elever, vores vejleder og virksomheden. Scrummaster er den sidste af de tre roller, og denne bliver ofte betragtet som en coach for både teamet og produktejeren. Det er scrummaster som har ansvaret for hele processen, og derfor er det en fordel at have certificerede til denne slags job. scrummaster kan være den daglige leder i projektet, eller det kan være én fra teamet som er udvalgt til denne rolle. Det er også en mulighed at titlen går på tur blandt de deltagende i teamet, så alle prøver at få overblikket over projektet. Det er scrummasters rolle at vedligeholde listen med forhindringer, og det er også denne som løser disse forhindringer enten selv eller ved hjælp fra andre. Hvis teamet beder scrummaster om det, så vedligeholder denne også Burn Down Chartet, som vi vil forklare om længere nede. (Ibid, p83). Gældende for vores projekt er Marie-Louise valgt som Scrummaster. Det er hende som holder overblikket og opdaterer listen med forhindringer, og sørger for at disse bliver løst. De tre værktøjer hedder Product Backlog, Sprint Backlog og Burn Down Chart. Product Backlog, eller produktbackloggen, er én af de tre værktøjer og det er denne som produktejeren nedskriver alle de opgaver, som har været igennem projektet, og disse opgaver er dateret. Der er forskellige måder at notere prioriteringer på der kan benyttes termerne høj, lav og mellem, men det er en fordel at prioritere fra (Ibid, p77). I vores projekt sammenkobler vi dette punkt med kravspecifikationen, som også løbende bliver opdateret med prioriteringer i forhold til produktet og vores rapportskrivning. Det andet af de tre værktøjer er Burn Down Chart. Denne graf viser de resterende timer som mangler at blive tildelt et sprint grafen viser aldrig den tid som er brugt. Det er muligt for grafen at bevæge sig vandret, til trods for at alle arbejdet dette skyldes at teamet mener at der er lige mange timer tilbage. Grafens timer kan stige og falde drastisk, da den er realistisk og den afspejler virkeligheden. Det er teamets ansvar at opdatere grafen med de rigtige oplysninger og publicere dette men ofte overtager Scrummaster også denne opgave. Grafen er virkelig simpel og nem at anvende for teamet. Er de over det forventede en dag, så er de bagud og er de under det forventede så er de foran. (Ibid, p81). Til vores burn down chart bruger vi vores gantt-skema (Se bilag Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 19 af 97

20 3). Det er her vi noterer hvornår aktiviteter skal være færdiggjorte, samt vi har et overblik over hvor meget tid vi har tilbage. Dette er ganske vist en simpel løsning, men da vores gruppe ikke er større giver det mening. Det sidste værktøj er Sprint Backlog. Dette er en log, som efter et sprint viser resultatet i form af opnåede opgaver, teamets aktivitet og estimeringer. Denne slags log hører kun til det givne sprint, og det er muligt for teamet selv at navngive de aktiviteter der findes i deres opgaver. Har teamet flere opgaver kan disse deles ned i flere aktiviteter og det er først når alle aktiviteter er overstået, at en opgave er klaret. Alle opgaver skal dog være klaret før sprint backlog er færdiggjort. Loggen skal hver dag opdateres, da denne også bruges til at holde et overblik over hvilke opgaver, der er færdiggjorte, og den er som sagt kun funktionel i det givne sprint. Der vurderes også løbende, hvor meget tid der er blevet brugt på de forskellige opgaver, og dette bliver videregivet på teamets daily scrum. (Ibid, p79-80). Vi har løbende sprints, og sommetider varierer de dog lidt tidsmæssigt, selvom vi tidligere har skrevet at et sprint typisk varer en uge. Vores sprints er typisk baseret på skrivningen af rapport, samt designet og udviklingen af produktet. Dette betyder at vi ret hurtigt får udviklet selve hjemmesiden så den er responsiv, og designet den så den passer til vores målgruppe. Til sidst har vi de tre ceremonier Sprint Planning, Daily Scrum og Sprint Review. Daily Scrum er én af de tre ceremonier. Det som ligger bag denne ceremoni er et dagligt møde, hvor hele teamet deltager. Dette skal helst gøres personlige, men kan også afvikles via webcam, eller skypemøder. Det er scrummaster som styrer mødet, og det er også denne som holder overblikket over, hvad der er sker i sprinten. Et daily scrum kan inddeles i tre punkter: 1) Hvad har vedkommende arbejdet med siden i går? 2) Hvad vil vedkommende arbejde på frem til i morgen? 3) Er der eventuelle ændringer for arbejdet? Et sådan møde er rigtig godt for arbejdet, da det både er simpelt, men det gør det også muligt at kunne holde overblikket lettere. Der skal hverken arbejdes under mødet, og der skal heller ikke løses problemer. Det er et rent opsamlingsmøde, hvor skabt et overblik over projektet. De som deltager i mødet er kun teamet og scrummaster, og alle andre holder sig i baggrunden og er tavse under mødet. Efter et Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 20 af 97

21 møde er overstået, så opdateres sprint backlog, burn down chart og impediments (forhindringer). (Ibid, p80-81). Vi holder hver eneste dag, undtaget weekender, haft vores daily scrum. Her får vi fastlagt hvad der er blevet lavet af opgaver, og hvad der skal arbejdes videre på. Derudover har vi løbende mulighed for at tage forhindringer i opløbet, og have tid til at overveje ting. Dette giver os et rigtig godt overblik igennem hele projektet, og der bliver hele tiden overvåget hvad der mangler at blive lavet. Sprint Review er den sidste af de tre ceremonier, og dette er et review som afslutter et sprint. De som deltager i dette møde er produktejeren, teamet og Scrummaster. Sådan et møde varer ofte et par timer, og det er her resultatet af sprintet bliver testet og gennemgået. Det er produktejeren som skal afgive bedømmelsen, og det hele handler om kommunikation og feedback. Reviewet er med til at styrke det samarbejdsbånd der er mellem teamet og produktejeren. Sprint Planning er den næste af de tre ceremonier, og dette er en workshop som foregår få dage før der skal foretages et sprint. Grunden til dette er, at der vælges den opgave i backloggen som skal føres igennem ved et sprint, og deltagerne er i denne planlægning er produktejeren, scrummaster og teamet. Produktejeren bestemmer i mødet, hvilke prioriteringer der skal arbejdes på, og der bliver valgt ud fra de vigtigste og hvilke de kan arbejde på samtidig i sprinten. Teamet bestemmer så, når de har nok opgaver som de mener de kan klare i sprinten. Sprint Planning ændrer sig ofte efter, hvor mange produkter som der arbejdes med, og om der er én eller flere produktejere. (Ibid, p77-78) Efter selve sprinten kommer det som er kaldet Retrospective det er her teamet laver deres egen opsamling og bedømmelse af sprintprocessen. I dette møde skal teamet vurdere flere elementer på en tidslinje, som for eksempel: Hvornår var produktiviteten høj/lav? Hvornår var humøret højt/lavt? Og andre aspekter som kan være relevante for teamet. I et retrospective er der tre spørgsmål der går igen, og som teamet ofte skal stille sig selv: 1) Hvad gik godt? 2) Hvad kunne være gået bedre? 3) Hvad forbavsede os? Her er det Scrum som metode der vurderes, men samtidig er det også forvaltningen som proces og teamets samarbejdsform. Der Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 21 af 97

22 bliver til mødet aftalt hvad der skal forbedres, og der vælges en ansvarlig for at påminde resten af teamet om denne. Hele meningen med dette møde er at øge produktiviteten og kvaliteten i projektet. Dette punkt er noget vi naturligvis vil tage med i vores refleksion over hele projektet, men vi vil også løbende reflektere igennem projektet, og der vil blive foretaget ændringer. Vi vil blandt andet sørge for, at der ikke vil forekomme stress igennem forløbet, og bliver et gruppemedlem stresset så vil vi være rigtige gode til at hjælpe hinanden. Scrum indebærer meget mere, men da det ikke er relevant for vores lille gruppe, så vil vi ikke komme nærmere ind på det. 5 Prototyping og evolutionær systemudvikling Vi vil til udviklingen af vores produkt arbejde ud fra prototyping og evolutionær systemudvikling. Det er modeller som er bygget på, at vi ikke har fået stillet direkte krav fra kunden fra start, og derfor kan udviklingen af produktet være uforudsigelig. (Busch, mfl., 2011, p135) Det betyder også, at vi skal holde os i kontakt med kunden hele tiden, og derudover vise Karina hvad vi er kommet frem til så hun kan teste det og komme med nye krav indtil hun selv er helt klar over det som hun vil have. Det betyder at vi hele tiden udvikler små nye bider på hjemmesiden, og derefter tager Karinas feedback med tilbage til videreudvikling på det næste trin. Vi vil udvikle en prototype, og med det menes der at vi vil udvikle en prøveversion af det endelig website. På den måde kan Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 22 af 97

23 vi se forskellige nye måder, at placere elementer og teste på brugerne, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Det kan sammenlignes med arkitekter der laver små miniature bygninger for at andre skal kunne se idéen og sammenhængen bedre. (Busch, 2011, p135) Vi vil arbejde ud fra den udviklingsmodel kaldet evolutionær udvikling. Her begynder gruppen tidligt at udvikle, og den adskiller sig fra almindelig prototyping. Til forskel fra almindelig prototyping, så kasserer vi ikke prototypen hvis den ikke fungerer. Med evolutionær udvikling vil vi blive ved med at udvikle på den gamle prototype indtil vi har en færdig hjemmeside. På denne måde kan vi hele tiden tilpasse os nye ændringer og uforudsete forhindringer, og vi vil arbejde tæt sammen med Karina om udviklingen. Vi vil blive ved med at udvikling og få feedback af Karina indtil vi er enige om, at nu er hjemmesiden god nok, og vi kan aflevere det til hende og til vores eksamen. at komme med forslag og hele tiden få dem til at udtrykke sig, så vi netop får de helt rigtige detaljer og ønsker ud af dem. Ulemperne ved den evolutionære udvikling er dog: - At det er svært at fastsætte en helt præcis deadline, da det kan være en længere proces. - At vi risikerer at kvaliteten sænkes, eller helt bliver ødelagt, når der hele tiden bliver ændret og udbygget på produktet. - At systemet kan blive svært at overskue og vedligeholde, hvis det bliver ved med at vokse sig større. Det er netop også svært, da dokumentation er begrænset omkring ændringerne, da der kan være mange. (Ibid, p137) Modellen vil derfor passe rigtig godt til vores udviklingsmetode Scrum, da vi hele til vil foretage sprints og iterationer igennem projektet. Det er en effektiv model, når det kommer til at få beskrevet kundens ønsker, hvis vedkommende er lidt svævende i disse. Det kan ofte være svært for ikke-designere at beskrive, hvad det er helt præcist de gerne vil have og derfor er det en god hjælp Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 23 af 97

24 6 Kravspecifikation Før vi definerer kravspecifikationen, er det vigtigt for os at definere, hvad en kravspecifikation er. En kravspecifikation skal indeholde en beskrivelse af, hvordan løsningen skal opfylde brugerens behov og hvordan den skal tilføre værdi til virksomheden. Det er en aftale som indgås mellem kunde og udviklerorganisationen. En god kravspecifikation er en definition på løsningen, som skal opfylde brugerens behov og samtidig sikre værdi til virksomheden. Når der laves en kravspecifikation, så er det vigtigt at klargøre, hvem brugeren er. Vi skal bruge en kravspecifikation for at forstå, hvad der skal udvikles. (Busch, m.fl., 2011, p ) 6.1 Klientens krav og forventninger Funktionel hjemmeside Inspirationsvideo Open By Night event Search Engine Optimization Klienten forventer en søgemaskine optimeret hjemmeside med et forholdsvist simpelt design, uden alt for mange farver, med henblik på inspiration og information til kunderen. Ud over hjemmesiden, forventes der også en inspirationsvideo med henblik på at tiltrække flere mennesker til salonen og på længere sigt en stigende omsætning. Til sidst forventes et forslag til en reklamekampagne for et open by night event i salonen, med en gennemtænkt markedsføringsplan. Denne kampagne skal have til formål at tiltrække unge mennesker fra omkringliggende byer. 6.2 Formelle krav En rapport på maksimum 30 normalsider plus maksimum 15 sider på gruppemedlem Et funktionelt produkt Opfylder krav til multimediedesigner uddannelsen Der er forventninger fra skolens side, og for at vi kan bestå vores eksamen, så er vi nødt til at leve op til disse krav. Det er blandt andet antal sider i vores rapport, et funktionelt produkt og at vi i vores arbejde opfylder de krav som hører sig til multimediedesigner uddannelsen. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 24 af 97

25 6.3 Læringsmål Formål At vise, at den studerende på kvalificeret vis kan kombinere teoretiske, metodiske og elementer samt kan formidle disse. Det afsluttende eksamensprojekt på akademiniveau er en større opgave, hvor den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset multimediefagligt emne/område/problem, der er centralt i forhold til multimedieområdet. I projektet skal der indgå elementer fra uddannelsens fire kerneområder Viden Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Praksis og central anvendt teori i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for multimedieområdet Færdigheder Den uddannede kan anvende centrale metoder og redskaber inden for multimedieområdet. Vurdere den praksisnære problemstilling samt opstille og vælge løsningsmuligheder inden for multimedieområdet. Formidle den praksisnære problemstilling og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den uddannede kan Håndtere udviklingsorienterede situationer inden for multimedieområdet Deltage i faglige og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i en struktureret sammenhæng Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til multimedieområdet 6.4 Opfyldelse af krav Vi har igennem interviews med vores klient kunne konkludere nogle problemstillinger, som vi har taget i betragtning. Dernæst har vi ved hjælp af diverse kommunikations modeller, målgruppe- og virksomhedsanalyser fundet frem til det rigtige segment og den rette løsning for vores klient. Dertil har vi lavet et produkt, som opfylder uddannelseskravene for multimediedesignere, samt givet en merværdi til vores dertil fundne virksomhed. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 25 af 97

26 7 - Økonomi - Berørte afdelinger/leverandører Anvendt teori 7.1 Risikoprofil Da vi skal lave et stort afsluttende projekt, er det en fordel for os at lave en risikoprofil. På den måde kan vi sikre os et overblik over de mulige risici som projektet kan have med sig. Afhængigt af vores projekts størrelse og karakter, kan vi placere det i en tabel, og danne os et overblik over den samlede risikoprofil og vores projekts type. Inden der skal bestemmes en type, skal der kigges på flere punkter i projektets karakteristika: - Varighed - Mandskab (Fischer, L.H., Oosterbaan, M., 2010, p81) Som vi kan se på tabellen, så kan vi inddele vores projekt ind alt efter risikoens størrelse. Alt efter hvilken kolonne og boks projektet kan plottes ind i, så er der forskellige værktøjer, som kan arbejdes med. Derudover er det også vigtigt for deltagerne at skelne mellem flere faktorers sammenhæng. Er projektet planlagt og organiseret rigtigt? Hvor omfattende vil projektet være, og hvor kendt er den teknologi der skal bruges? En risiko kunne være dårlig ledelse, og vi kan sætte den ind i tabellen. Hvis projektets ledelse er dårlig og slet ikke tilfredsstillende, så vil risikoen muligvis være større for uventede elementer og det, for eksempel, kan i mange tilfælde være nye krav fra en kunde. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 26 af 97

27 Efter en færdiggjort profil er det nu muligt, at behandle de risici der vil være med nogle bestemte projektværktøjer. (Fischer m.fl., 2010, p82-83) kortlægge og dermed forebygge mulighed for interessentkonflikter. (Busch, m.fl., 2011, p ) I en interessentanalyse findes der flere interessenter, og vi vil forklare dem herunder: Gidsler 7.2 Interessentanalyse En interessentanalyse har til formål at sikre, at projektgruppen ved, hvilker personer der har interesse i projektet. Interessentanalysen gennemføres for at sikre, at projektets formål, mål og succeskriterier er attraktive for de væsentlige interessenter, således at interessenterne ser en fordel i, at projektet bliver gennemført. Projektet skal også have en hensigtsmæssig fremgangsmåde, der er accepteret af interessenterne. Interessentanalysen anvendes også til at finde ud af, hvem der skal involveres i projektet, og hvordan de skal involveres. Endelig giver interessentanalysen mulighed for at Interessenter, som har lille eller ingen mulighed for at træffe beslutninger om projektet, men hvis medvirken er nødvendig, hvis projektet skal få succes. Til trods for at denne kategori benævnes gidsler, anbefales det ikke at behandle dem som sådan. I stedet for bør de informeres og involveres. Ressourcepersoner Interessenter, som har stor indflydelse på projektet og hvis aktive medvirken også er nødvendig. Det er eksempelvis de personer, der skal arbejde på projektet enten i projektgruppen eller som faglig ekspertise, der tilkaldes ad hoc. Det kan også være personer fra interesseorganisationer eller lignende. Disse interessenter skal involveres i projektet, f.eks. ved at være del af projektgruppen eller en referencegruppe. Her kan også benyttes interview, workshops og møder. Grå eminence Interessenter, som har stor mulighed for at påvirke væsentlige beslutninger i projektet, men som ikke behøver at levere en større Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 27 af 97

28 arbejdsindsats i projektet. Grå eminencer øver deres indflydelse åbent eller skjult. Har man overset disse interessenter, venter der ofte en ubehagelig overraskelse. Det kan f.eks. være personer med stor uformel magt i organisationen, som man ikke har taget i ed. Eller personer i ledelsen, departementet eller i en magtfuld interesseorganisation. Strategien er at høre dem både ved opstart af projektet og undervejs. De skal tages i ed, f.eks. som en del af en styregruppe, referencegruppe eller ved mere uformelle høringer. Det er også hensigtsmæssigt at interviewe dem, afholde møder med dem og rapportere status på projektet til dem undervejs. Eksterne interessenter Denne gruppe har hverken mulighed for at påvirke centrale beslutninger i projektet, og deres aktive medvirken er heller ikke nødvendig. Det er dermed ikke disse interessenter, der skal bruges mest krudt på. Ofte kan man nøjes med at orientere dem via massekommunikation. Men det er dog nødvendigt at overvåge, hvordan de forholder sig til projektet, som det skrider frem. F.eks. kan pressen i starten af et projekt være ekstern interessent, men dukker der en mediesag op om projektet, får de stor indflydelse, da de indirekte påvirker de øvrige interessentgrupper. (Busch, m.fl., 2011, p285) 7.3 Konkurrentanalyse Før vi begyndte på selve designet til hjemmesiden, foretog vi en konkurrentanalyse, for at skabe et større overblik over hvilke konkurrenter der sælger samme produkttype som vores klient. Vi har også anvendt konkurrentanalysen designmæssigt. Vi har fundet nogle konkurrenter, som sælger samme produkttype som vores klient, og kigget deres hjemmeside igennem for elementer vi selv mente var nyttige at anvende i på vores eget produkt. En konkurrentanalyse giver et overblik over hvilke konkurrenter der kan true ens forretning. Det er muligt at sammenligne virksomhederne for at finde fordele og ulemper, for netop at få et forspring på for eksempel nye tendenser på markedet. Ved at have et overblik over sine konkurrenter, er det nemmere at tilpasse. (Erhvervsstyrelsen, 2011) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 28 af 97

29 7.3.1 Swot-analyse Et eksempel på en SWOT-analyse kan se således ud taget fra Når der er tale om en konkurrentanalyse, så er det en god mulighed for at benytte en SWOT-analyse, som er en situationsanalyse. Ved sådan en analyse undersøges der, hvorvidt der findes stærke og svage sider Strength og Weakness i virksomhedens interne forhold, og hvorvidt der findes muligheder og trusler Opportunities og Threats i virksomhedens eksterne forhold. Når der kigges på en virksomheds interne forhold, så menes der at de selv kan påvirke disse forhold, hvorimod dette ikke er muligt ved de eksterne forhold. Eksempler på interne forhold kan være virksomhedens ansattes erfaring, men også beliggenheden af virksomheden som både kan være en stærk og en svag side hos virksomheden. Ved de eksterne forhold kan et eksempel være lovgivningen. (Jørgensen, 2012, p47-51) (Ibid, p49-50): X-købing Skole En folkeskole syd for København brugte en temadag for medarbejderne, det vil sige lærerne og pædagogerne i SFO en, på at beskrive skolens SWOT. Nedenfor ses resultatet. Ikke alle elementer har relevans for det senere kommunikationsarbejde, men nogle har, eksempelvis det fordomsfyldte omdømme, hvor skolen uden for sit nærområde blev set som en dårligt fungerende indvandrerskole, nye elevgrupper (det vil sige målgrupper) mv. (Ibid, p49-50) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 29 af 97

30 7.4 Image-trekanten Karina, ejeren af Salon Mørk vil gerne have en ny opdateret og designet hjemmeside, for at gøre det muligt at kunderne at få et overblik over salonens priser, åbningstider, salonens beliggenhed mm. Ved at benytte image-trekanten vil vi arbejde med salonens profil, identitet og image. På den måde kan vi analysere virksomhedens indhold som er deres identitet og det indtryk som omgivelserne har af virksomheden, som er deres image, samt virksomhedens udtryk som deres selvfremstilling, som til slut er deres profil. (Nielsen, P.F., 2000, p19) Disse tre trin image, identitet og profil er også de tre, som vi skal kigge på for salonen. Identitet kan beskrives, som vi skrev tidligere. Det er virksomhedens indhold. Dette kan påvirkes ved at bruge for eksempel branding på denne måde kan virksomheden ændre på omgivelsernes indtryk af virksomhedens indhold enten bevidst eller ubevidst. Dette er dog en meget kompliceret kommunikativ proces. Har virksomheden en stærk identitet, så er der overensstemmelse mellem den bevidste og ubevidste kommunikation. Dette betyder, at der er en overensstemmelse mellem profilen og det billede som omgivelserne tegner sig af virksomheden. (Ibid, p22) Image er som nævnt det indtryk som omgivelserne har af virksomheden. Omgivelserne vil hele tiden danne sig et indtryk af virksomheden, og dette sker igennem de informationskilder, som de har adgang til. Det kan blandt andet være profileringsmateriale fra virksomheden selv, omtale i medierne, anden- eller tredjehåndsberetninger fra venner og bekendte, og der kan være direkte kontakt med virksomheden i form af kundebreve eller konsulenter. (Ibid, p20) Profil er sidste del, og denne var den måde som virksomheden selv vil fremstille sig selv på. Dette sker typisk ved at virksomheden selv står bag den kommunikation som de udvikler i deres informationsafdeling, og derfor er dette noget de hele tiden selv kan ændre på. (Ibid, p21) Med denne model kan vi undersøge om der findes uoverensstemmelser mellem to, eller flere af de tre punkter. Disse uoverensstemmelser kaldes troværdighedsgabet, kommunikationsgabet og imagegabet. Kommunikationsgabet er uoverensstemmelse mellem virksomhedens profil og image. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 30 af 97

31 Imagegabet er uoverensstemmelse mellem virksomhedens image og identitet, og den sidste troværdighedsgabet er uoverensstemmelsen mellem virksomhedens profil og identitet. Denne målgruppeanalyse har til hensigt at give os et klart syn over salonens nuværende målgruppe kontra den nye målgruppe, da salonens ejer ønsker at ramme et yngre segment samt mennesker fra andre byer. Vi har i en kvalitativ analyse an spurgt den tiltænkte målgruppe, hvordan de finder inspiration på nettet netop for at kunne sammenligne, og for at se hvad vi skal gøre for at tiltrække den nye målgruppe. 7.5 Målgruppe Ved at benytte en målgruppespecificering for Salon Mørk, kan vi opnå en bredere forståelse for denne gruppe mennesker, og tilegne os deres fællestræk. Dette betyder, at vi kan indsnævre vores kommunikationsplatform og derved henvende os direkte til en tiltænkt målgruppe. For at indsnævre målgruppen for Salon Mørk vil vi benytte en segmentering, hvor vi ser nærmere på de forskellige segmenter, og hvilke de har til fælles. Herunder ses et skema, hvor vi kan se, hvad der ligger bag de forskellige segmenter. Dog skal vi ikke vælge alle sammen, men kun de som har relevans for vores projekt. (Busch, m.fl. 2011, p202) Forskellen på de objektive og subjektive kriterier er, at i de objektive kan målgruppen kun i mindre grad kan påvirke disse Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 31 af 97

32 kriterier mens de subjektive kriterier er de, som målgruppen i høj grad selv kan kontrollere og påvirke. De fire forskellige parametre står hver især for noget forskelligt: Geografiske parametre Disse parametre omhandler kun hvor målgruppen befinder sig geografisk. Dog kan der være besværligheder ved de geografiske parametre, da byer og områder typisk er inddelt efter hvilken slags befolkning der findes i området. Nogle områder og kvarterer er dyrere end andre, mens i andre kvarterer bor der oftest kun unge og studerende. Der kan sågar være kulturforskelle i forskellige dele af byer og områder. Demografiske parametre: Betydningen af demografi kommer af demos som på det græske sprog betyder folk. De demografiske parametre er en beskrivelse af befolkningens køn, alder, religion og så videre. Det er forhold, som for personen er nærmest umulige at ændre på i øjeblikket men det er noget som kan ændres over tid. Dog kan der i disse parametre være besværligheder, da mennesket ikke er på samme psykiske niveau, eller har samme behov selvom de har samme alder. Et af parametrene, uddannelse, kan bruges til at se hvor meget gruppen tjener økonomisk, men selvom gruppen tjener det samme, betyder det ikke at de deler de samme interesser. De adfærdsmæssige parametre: Hvis vi vil segmentere efter de adfærdsmæssige parametre, så ser vi på denne gruppes konkrete handlinger, og derved prøver vi at få en forståelse for hvad disse typer interesserer sig for. Dette kan blandt andet gøres ved at en hjemmeside ligger en Cookie på brugerens computer, og derved kan vi indhente data omkring brugerens adfærd på Internettet. Det er nu også et lovkrav fra EU at brugere skal gøres opmærksomme på, at der bliver gemt en Cookie på deres computere. Det er også muligt at benytte Google Analytics, da dette værktøj er en effektiv måde at analysere sin målgruppes færden på en gældende hjemmeside. Dog kan de adfærdsmæssige parametre segmenteres uden at vi har direkte fat i brugerne. For eksempel kan brugere af Internettet opdeles i mange forskellige typer. Der findes ikkebrugere, førstegangsbrugere, som er uerfarne brugere. Der findes erfarne brugere, som er meget utålmodige hvis en hjemmeside loader for langsomt. Der findes websurfere som kan beskrives som uinteresseret gruppe, og som skal indfanges ved brug af specielle metoder. Der findes naturligvis tilbagevendende brugere, og til sidst findes de internationale brugere som er en betydelig stor gruppe brugere. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 32 af 97

33 Når vi kigger på de forskellige typer brugere, så giver det mening for specificeringen at kigge på de mange brugeres behov, og hvordan disse behov kan blive tilfredsstillet. De psykografiske parametre: Mens de adfærdsmæssige parametre forsøger at måle, hvorfor de gældende brugere har den adfærd som de har så prøver de psykografiske at måle det psykologiske hos brugeren. arbejder med personas, tager vi brugerens maske på så vi kan forstå dem og deres behov i udviklingen af vores produkt. En persona gør det også muligt at skabe en klar forestilling om, hvad brugeren vil bruge produktet til, og i hvilken situation eller sammenhæng produktet skal bruges. (Nielsen, L., 2011, p16-20) (Busch, 2011, p ) Minerva Persona En persona er en beskrivelse af en fiktiv bruger. En bruger, der ikke eksisterer som en bestemt person, men som er beskrevet på en måde så læseren genkender beskrivelsen, og tror på at brugeren kunne findes i virkeligheden. En persona er skrevet med udgangspunkt i relevante informationer fra potentielle og reelle brugere, og er således stykket sammen af viden om virkelige personer. En beskrivelse af en persona hjælper projektdeltagere til at identificere sig selv med brugerne, og tænke på dem i stedet for sig selv. Og de giver alle deltagerne i projektet den samme forståelse af, hvem brugerne er. Når vi Til at uddybe vores Personas bruger vi Minerva, for at opdele i hvilken af de fem segmenter de hører til. De forskellige segmenter beskriver gruppens vaner, tankegange og handlingsmønstre. De fem segmenter i Minerva er: De Blå kendetegnes på individualisme. Samtidig kendetegnes de også på vækst, prestige, indflydelse, synlig succes, refleksivitet og rationalitet. De Grønne kendetegnes på familieliv. De kendetegnes dog også på forfremmelse, faglig anderkendelse, dannelse og oplevelse igennem bevidstheden. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 33 af 97

34 De Rosa kendetegnes på gruppeorientering. De traditionelle mål, familie, venner, lokalsamfund, ikke refleksiv og modstand imod forandring er også vigtige for det rosa element. De Violette kendetegnes på individualisme og uafhængighed. De er også glade for traditionelle autoritetsstrukturer, at arbejde for at leve og oplevelser igennem kroppen. De Grå kendetegnes på at de ligger i midten af alle de andre fire. Derfor har de ikke nogle bestemte af ovenstående kendetegn, men deler gerne kendetegnene fra de fire farver til sammen. (Busch, m.fl., 2011, p208) Maslows behovspyramide Vi vil i vores målgruppeanalyse også benytte Maslow s behovspyramide, for at klarlægge målgruppens behov og hvad vi kan gøre for at stille deres behov. I Maslow s behovspyramide findes der fem forskellige sektioner, som hver beskriver menneskets behov fra yderste nødvendige behov, som for eksempel sult, til de mere præstige nødvendige behov som selvrealisering. I pyramiden arbejdes der fra bunden og op præcis som når der bygges en pyramide. (Dinitzen, H. B., Jensen, L. K., 2010, p76) De fysiske behov De fysiske behov er det nederste trin i behovspyramiden. Disse behov er behov som sult, tørst og for eksempel tag over hovedet, og det er disse behov som skal være stillet før mennesket kan arbejde sig videre op igennem pyramiden. Sikkerhedsbehovene Sikkerhedsbehovene er behov som beskyttelse over for fysiske og psykiske farer. Disse behov kommer efter de fysiske behov. Dette kan blandt andet være stress, eller tyverisikring så mennesket føler sig tryg i sit eget hjem. De sociale behov De sociale behov er det tredje trin i behovspyramiden, og disse behov er behovene for samvær og accept blandt sine medmennesker. Det er også behov som at have venner og følelsen af at høre til blandt de andre, så mennesket ikke står alene og ensomt. Statusbehov Ved statusbehovet er vi ved at være langt oppe i pyramiden, og det er her mennesket stiller behovet for blandt andet frihed, anderkendelse og opmærksomhed. Det kan gøres ved at købe Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 34 af 97

35 præstigefyldte mærkevarer, eller ved at opnå en form for selvrespekt. Selvrealiseringsbehovene De sidste behov, som mennesket kan dække ifølge Maslow s behovspyramide er selvrealisering. Det er her mennesket opnår de mål som de har sat sig og derved skaber følelsen af succes. Ved at gennemgå ovenstående trin kan vi se hvilket behov Salon Mørk skal ind og dække hos brugerne og kunderne. Det er dog muligt for mennesket at overleve, hvis de ikke får stillet de øverste behov i pyramiden men ikke omvendt. (Kromann, L. & Nørgaard, B., 1996, p122) detailhandlen, som kan være enhver dagligvarebutik, kan der købes kaffe men hvor er oplevelsen i dette? I hver af de ovennævnte kaffekæder bliver der serviceret af en ekspedient, alt imens kan kunden tage plads i deres fine kaffeborde og socialisere med sine venner. Nu får kaffen pludselig en helt anden betydning, og derfor kaldes det oplevelsesøkonomi. (Pine II, B. J. and Gilmore, J. H., 1998, p97-106) Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi er et led i en lang kæde af salgsstrategier. I sin simpelhed går det ud på, at skabe en oplevelse for kunden, når de køber og/eller anvender et produkt. Et godt eksempel er kaffekæden Barasso, eller Starbucks, som begge har et så stærkt et brand, at deres gæster ikke blot tager forbi for at få en kop kaffe. Kaffe bliver brygget på kaffebønner, som bliver høstet og solgt fra gård til butik altså fra grossisten til detailhandlen. I Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 35 af 97

36 7.6 Kvantitativ og kvalitativ Kvalitativ metode: Kvalitative metoder er interviews, fokusgrupper og til dels også observationsstudier (Busch, m.fl., 2011, p92). I den kvalitative metode kommer mere subjektive holdninger til syne, fordi der er mulighed for at gå mere i dybden med det eventuelt stillede spørgsmål. I en kvalitativ undersøgelse er det typisk at tale ansigt til ansigt med sin testperson. På denne måde er det lettere at forstå hvad testpersonen mener, da han/hun har mulighed for at uddybe sine svar. En kvalitativ metode er typisk et godt valg, hvis du skal være meget specifik i sine argumenter, netop fordi en testperson har så uddybende svarmuligheder, fremfor eksempelvis et kvalitativt spørgeskema. Ulempen ved en kvalitativ undersøgelse ville være, at der ikke altid er tid og mulighed for at nå ret mange testpersoner, da det som regel er en meget tidskrævende proces Kvantitativ metode: Overordnet set anvender man kvantitative metoder til at undersøge, hvor mange mennesker der gør noget bestemt f.eks. besøger en hjemmeside eller hvor ofte de gør det, men (Busch, m.fl., 2011, p88) I en kvantitativ metode tilspørges et større antal personer. Denne metode anvendes typisk igennem et spørgeskema, hvilket kan give en hurtig og delvist grundig besvarelse fra et større publikum i en tiltænkt målgruppe som argumentation. Ulempen ved anvendelsen af en kvantitativ undersøgelse er ofte, at testpersonerne har for let ved at misforstå spørgsmålene, eller at de svarer usandt fordi de er uinteresseret og/eller fordi det tager for lang tid. Derudover har testpersonerne ikke mulighed uddybe deres svar, som på samme måde som ved en kvalitativ metode. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 36 af 97

37 7.6.2 IMK kommunikationsmodel I vores projekt vil vi benytte IMK-modellen til at få et overblik over den kommunikation, som foregår mellem Salon Mørk, hjemmesiden og kunderne. IMK står for International Markedskommunikation, og modellen sætter selve teksten i centrum. Modellen er bygget på kontekst/kultur, medier og genrer som er med til at bygge teksten. Derudover fremstilles afsender og modtager som bidragsydere i kommunikationssituationen. Der opstår ikke en kommunikation før modtager deltager. (Busch, m.fl., 2011, p71-72). I modellen findes der flere elementer Afsenderen er den som starter kommunikationen. Det er afsender der beslutter hvor, hvornår og hvordan kommunikationen skal finde sted. I modellen findes der to forskellige slags afsendere. Den tekstinterne og den teksteksterne. Betydningen med den tekstinterne er, at det er den som har et budskab der skal kommunikeres ud, og det er oftest den interne der tager beslutninger omkring hvilken kanal der skal sendes igennem. Betydningen med den teksteksterne er, at det er den som vælger hvordan der skal kommunikeres igennem den valgte kanal. (Ibid, p72) Modtageren kan ligesom afsenderen deles op i to en intern og en ekstern modtager. Den interne modtagers er målet for afsenderens kommunikation, mens den eksterne modtager er den som bliver del af kommunikationen uden at have interesse i budskabet. Disse to er også hvad der kan kaldes en primær og sekundær modtager. Et eksempel på dette kan være en artikel som primært skal henvende sig til medarbejdere i en virksomhed, men disse er ikke i stand til at tage beslutninger og derfor er det den sekundære modtager, som for eksempel ledelsen, der tager beslutningen. (Ibid, p72). Teksten er den kommunikative instans som modtager og afsender i fællesskab skaber via afsenders produktion og modtagerens reception. Med dette skal der forstås at dette er selve det indhold, som afsender, ønsker at sende ud til modtageren men det er også det indhold som modtageren skal finde deres svar i. (Ibid, p73) Referenten er alt det som vi forbinder med produktet og mærket og ikke kun fysisk. Det er også den effekt som produktet har på modtageren. Et eksempel kan være på købet af salt. Købes der en billig portion salt, så opnås der muligvis ikke den samme effekt, Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 37 af 97

38 som hvis der var blevet købt Læsø Salt. Selvom saltet er mange gange dyre, så opnår køber alligevel en form for kvalitet med købet. (Ibid, p73) Koden er den helt unikke kommunikation som afsenderen sender til modtageren koden er kun et sprog som disse to taler og forstår. Koden knytter sig til brugen af medier og genrer. Derudover er det også vigtigt at huske hvilke kulturer der bliver kommunikeret til, da koden kan forstås forskelligt i forskellige kulturer. (Ibid, p73) Kontekst/kulturen handler om den situation, som indrammer kommunikationssituationen. Det vil sige svaret på hvem, hvad, hvor og hvornår situationen finder sted. Samtidig mener der også den kultur som situationen er påvirket af. Kulturen skal ses på alle niveauer det er både det private og det nationale og internationale. Konteksten og kulturen er meget afgørende for valget af medie, strategier og genrer. Nogle budskaber kan mødes positivt, mens andre steder kan de mødes helt omvendt og negativt. (Ibid, p73) Medier er det som letter selve situationen med kommunikationen, og dette kan være medier i form af print, elektroniske medier eller mennesket selv. Hvis der skal vælges et medie til kommunikationen, så er det vigtigt at vide, hvordan denne skal påvirke modtageren, og det er vigtigt at der også gøres overvejelser om hvordan den skal anvendes og hvilken situation denne skal bruges i. (Ibid, p73) Genren udpeger i IMK-modellen hvordan de forskellige elementer kultur/kontekst, medier og strategier kan arbejde sammen. Hvis der skal analyseres en genre, så skal den trinvist arbejdes igennem: - Det kommunikative formål set fra både afsender- og modtagersiden. - Trækstrukturer, der skal her forstås de sproglige træk, som giver en tekst dens kommunikative formål. Det betyder at tekster med et fælles formål har fælles og ofte genkendelige træk, som gør det muligt for modtageren at afkode. - Retoriske strategier skal ses som de mange forskellige virkemidler der anvendes til at fremme de forskellige træk, så disse står mere forståelige. Det kan både være verbal sprog, eller visuel art. For eksempel kan det være anvendelsen af fagbegreber, slogans, indforstået ordspil, eller intertekstuelle referencer, logo, farver og komposition. (Ibid, p74) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 38 af 97

39 7.6.3 Tænke højt test En tænke-højt-test er en måde at få mere at vide om, hvordan andre opfatter det, du viser dem. Det er en mild form for brugertest, hvor testpersonen siger de ting der falder ham/hende ind. En tænke-højt test bygger på, at testpersonen bliver stillet nogle opgaver, som løses imens han/hun tænker højt. Målet med en tænke-højt-test er at blive klogere på, hvad der sker inde i hovedet på brugeren når de bevæger sig rundt på hjemmesiden. (Busch, m.fl., 2011, p ) 8 Analyse og problemløsning 8.1 Risikoprofil Vi laver denne analyse for at undersøge hvilke risici der vil være ved vores projekt. Inden vi plotter vores projekt ind i tabellen, så skal vi undersøge hvad der karakteriserer vores projekt. (Fischer, m.fl., 2010, p81) Varighed Varigheden i vores projekt er længere end vi normalt får. Derfor sætter vi varigheden til at være lang, og derfor er det ikke nogen risiko for os, da vi har mere tid end normalt. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 39 af 97

40 Mandskab Da vi kun er to medlemmer i dette projekt, så er vi færre end vi plejer at arbejde. Økonomi Økonomi er ikke som sådan ikke en faktor, som spiller ind i vores projekt, da det er et skoleprojekt. Umiddelbart kommer penge til at gå til print og benzin. Berørte afdelinger/leverandører Vi har ingen af disse i vores projekt, da det kun er os og kunden. De eneste som derudover er berørte er vores vejledere. Derudover har vi set på andre faktorer som kan spille ind. I vores projekt er der naturligvis en risiko for at produktet kan blive utilfredsstillende for alle interessenter i projektet. Derudover kan der være uventede risici, i form af teknologi som ikke fungerer for kunden da Karina ikke har samme kendskab som vi selv. Derfor kan vi risikere at skulle bruge længere tid og flere ressourcer på at udvikle nye tiltag. Dette projekt er det største projekt vi skal lave, men vi har haft tidligere semesterprøver. Så derfor har vi erfaringer med både forskellige teknologier og metoder til udvikling af produkter og rapport. I dette projekt benytter vi for første gang en anden udviklingsmetode. Denne metode kaldes Scrum og er en agil udviklingsmetode, og den kræver at vi hele tiden laver små sprints, og holder møder så har vi hele tiden overblikket over hvad der mangler at blive lavet og hvilke udfordringer som findes. For os betyder det, at projektet ikke er løst organiseret, og derfor kan vi ud fra tabellen se at vores samarbejde med Salon Mørk har en lav risiko og at der ikke vil være mange elementer som kan dukke uventet op og overraske os. Selve projektet i sig selv har en lav risiko, men i tabellen er der ikke taget højde for uventede flytninger af deadlines, flytninger af opgaver, sygdomsperioder eller udfordringer med teknologi hvilket indirekte er forklaret ved at vi kalder det en lav risiko. Under hele forløbet skal vi hele tiden tage hensyn til ændringer under projektet grunden til dette er, at Karina ikke har mange ønsker med henblik på projektet, og at hun kan komme med nye ønsker efter vores møder og præsentationer af produktets udvikling. Alt dette kan kræve ny planlægning, og det kan gøre det svært for at nå specielt hvis de nye krav kommer kort tid inden deadline for projektet. Hvis det skulle ske, at kravene kom meget sent i projektet, vil det ikke være muligt for os at ændre meget på så kort tid. Dette kan også forstyrre vores arbejdsproces, produktets udvikling og færdiggørelse og så kan resultatet risikere at blive forringet. (Fischer m.fl., 2010, p81-83) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 40 af 97

41 8.2 Interessentanalyse Argumentation for interessenter: Gidsler: Medarbejdere og kunder i salonen har ikke direkte mulighed for at træffe beslutninger i projektet, dog ser vi dem stadig som vigtige interessenter, da de stadig har en vis magt. Især kunderne i salonen ser vi som vigtige interessenter, da de er en del af målgruppen, og påvirker virksomheden i en sådan grad, at det er dem vi skal på bedste vis prøve at ramme med vores produkt. (Busch, m.fl., 2011, p ) Ressourcepersoner: Projektgruppen, lærerene/vejlederne og Karina (chefen i Salon Mørk) har stor indflydelse på vores endelige produkt. Lærere og Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 41 af 97

42 vejledere sætter de formelle krav og rammer til den endelige rapport. De har også nogle krav til produktet, vi har dog fået frihed til selv at vælge hvad vi vil lave, og vi har selv måtte finde en virksomhed. Derfor er de også en vigtig interessent at inddrage. Salonens ledelse har nogle praktiske krav til det endelige produkt og er derfor også en væsentlig interessent at anvende. Grå eminence Salonens ledelse (Karina), har stor indvirkning på projektet, da det er igennem hende vi har modtaget de erhvervsrelaterede opgaver. Karina har selvfølgelig en vision omkring det endelige produkt, og det er vores mission at opfylde hendes krav. Derfor har ledelsen været en vigtig del af vores projekt. Eksterne interessenter Målgruppen har en indflydelse på projektet, da det er dem vi sigter efter, og det er vigtigt for os at vi hele tiden er opdateret på deres meninger igennem projektforløbet, så vi kan ramme dem bedst muligt. Derfor har vi med spørgeskemaer forhørt os om, hvorvidt personer i målgruppen år søger inspiration på nettet, samt hvilke faktorer de selv finder vigtige hos en frisør. Til sidst hørte vi om hvilke funktioner de søger på en frisørs hjemmeside. 8.3 Konkurrentanalyse Salon Mørk har i sit geografiske område få konkurrenter, heriblandt Klipoteket i Svenstrup og Frisør Ritta Gertsen i Støvring. Den nærmeste konkurrent er frisøren Øster Hornum Dame- og Herrefrisør salon. Da mange af Salon Mørks tætteste konkurrenter ikke ejer en hjemmeside, har det været besværligt at finde information omkring dem. Men da de alle arbejder med samme fag, står det klart at deres produkter og salg af service er meget ens. Hvis vi vælger at se en smule bredere, findes der mange frisørsaloner i Nordjylland, og nogle større end andre. Poul M, som er en landsdækkende frisør salon, er også blandt konkurrenterne, og de har også en kæmpe stor markedsandel. Poul Ms brand er utrolig stærkt, og de har samtidig godt geografisk placeret. De har saloner i Aalborg Storcenter, Friis og Shoppen samt en salon i Aalborg centrum. Der er dog også en væsentlig prisforskel hos Poul M og Salon Mørk. For en herreklipning i Poul M tager de 340 kr., og hos Salon Mørk tager de kun 285 kr. Dette gælder også for dameklip og farvninger. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 42 af 97

43 I øjeblikket henvender Salon Mørk sig til en utrolig bred målgruppe, men da de kun er to frisørsaloner i Øster Hornum har de også en relativ stor markedsandel. Faktisk er 90% af kunderne gengangere, de fleste bestiller en tid når de er færdige med at blive klippet. Derfor kan der også tales om en loyal målgruppe. Dog har Karina et ønske om at kunne tiltrække kunder fra andre byer, og gerne et yngre og mere samlet målgruppe. (Erhvervsstyrelsen, 2011) inspirerer deres kunder. Poul M har en meget kompakt og forvirrende forside, dog er deres baggrundsbilleder meget inspirerende og informationsrige. Baggrundsbilledet indeholder en salgstekst / slag-tekst altså en tekst, som motivere brugeren til at klikke sig videre ind på siden. Dette har vi selv taget i brug på vores slider Designmæssig konkurrentanalyse Selvom nogle af de designmæssige konkurrenter ikke er i demografisk rækkevidde af Salon Mørk, og måske ikke så relevante at nævne som konkurrenter, som for eksempel Dennis Knudsen og Poul M, har vi alligevel valgt at anvende dem som designmæssige konkurrenter, da de begiver sig i samme branche, men på et andet niveau. (Ovenstående billede er af Poul Ms forside.) Den første hjemmeside vi har taget udgangspunkt i er Poul M. (http://www.poulm.dk). Et af vores kundes krav til hjemmesiden var, at den skulle være simpel dog med nogle billeder/banners, som informerer og Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 43 af 97

44 Vi har i vores design prøvet at holde samme stilrene retningslinjer. (Overstående billede er af Dennis Knudsens hjemmeside - (Ovenstående billede er af Salon Mørks slider) (ovenstående billede er af Salon Mørks forside) Den næste side vi har taget udgangspunkt i er Dennis Knudsen (http://dennisknudsen.dk). Siden er meget overskuelig, og let at navigere rundt på. Det visuelle design er pænt og stilrent. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 44 af 97

45 Udover Dennis Knudsen og Poul M, har vi taget udgangspunkt i en frisør salon i Aarhus ved navn Slikhaar, som har en interresant markedsføring. De har deres eget produkt, som de anvender i inspirationsvideoer. Vi har derfor tænkt over hvor vores målgruppe søger inspiration, og anvendt disse medier til at udvikle vores egen inspirationsvideo SWOT analyse (Ovenstående billede viser hvordan Slikhaar bruger inspirationsvideoer på deres webshop, til at få folk til at købe deres produkter) (Jørgensen, 2012, p47-51) Uddybning af SWOT analyse Interne: Styrker: Salonen består af ejeren Karina, og hendes 3 ansatte, som alle har mange års erfaring inden for frisørfaget. De er ikke blot erfarne, men de deltager også i en masse kurser, for at forøge deres færdigheder. 90% af kunderne i salonen er gengangere, hvilket betyder at Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 45 af 97

46 salonen har en ret stabil indkomst og kundegruppe. Dette er også grundet, at det er den eneste frisørsalon i Øster Hornum. Ud over hårprodukter, har salonen et stort sortiment af skønhedsprodukter, hvilket også giver omsætningen et løft i den rigtige retning. Endnu en styrke for salonen er, at de delvist aktive på det sociale medie Facebook. Dette er en styrke, fordi vi igennem en kvalitativ analyse, har erfaret os at hendes tiltænkte målgruppe anvender Facebook og andre sociale medier til inspirationssøgning. Svagheder: Da frisørsalonen er geografisk placeret forholdsvist langt fra andre byer, har de et begrænset antal kunder. Dermed ikke sagt, at de mangler kunder, men det er begrænset hvor mange nye kunder der kommer til salonen. Deres nuværende hjemmeside er utroligt uinspirerende og intetsigende, hvilket er et problem når 42% af kunderne bestiller tid online. Derudover mener 50% af unge i alderen 18-30, ifølge en kvantitativ undersøgelse med 70 deltagere, at en hjemmeside hos en frisør skal have et unikt design, med en masse inspiration Eksterne: Muligheder: I vores problembeskrivelse forklarer vi hvordan det kan være et problem, at unge flytter fra byen for at studere, hvilket kunne ende i faldende omsætning derfor mener vi også at det kan være en mulighed, at flere unge flytter tilbage til Øster Hornum når de er færdige med at studere. En faktor, som gør at unge mennesker ikke tager helt til Øster Hornum for at blive klippet, er omkostningerne ved transport, og selvfølgelig priserne på en klipning. Derfor har vi skrevet ungdomskortet på, som er et kort der giver rabat på offentlig transport. Endnu en mulighed er trenden. Hvis trenden skifter skal alle, for eksempel, til at have page eller pandehår, så er sandsynligheden for en stigende omsætning også ret høje. Trusler: Som nævnt tidligere er transportomkostningerne en væsentlig faktor for unge i deres valg af frisør, og derfor er stigende priser på offentlig transport en trussel for salonen. Faldende SU vil også være en yderst truende faktor for unge i valg af frisør, hvis de unge ingen penge har imellem hænderne er sandsynligheden for at de vælger en frisør, langt væk fra deres bopæl, ikke særlig høj. Derudover kan nye tiltag inden for hårprodukter også betyde, at Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 46 af 97

47 salonen eventuelt skal finde en ny leverandør, og opbygge tiltro, dertil en trussel. Til sidst vil konkurrenterne være en trussel, og især hvis en ny frisør salon åbnede i samme by. (Jørgensen, 2012, p47-51) Image-trekanten Som vi nævnte tidligere, så vil vi benytte image-trekanten til at analysere Salon Mørk. Det betyder, at vi vil gå ind og arbejde med profil, identitet og image, da vi vil se dybere ind på hvordan Salon Mørk skal fremstille sig selv på, end vi vil kigge på, hvordan det fungerer internt i salonen. Dette er blandt andet også grunden til, at vi ikke har valgt at arbejde med mission, vision og værdierne, da det er Salon Mørk selv der skal arbejde med disse. Image-trekanten vil hjælpe os med at finde et emne som vi kan vælge at fokusere på, og derved også finde unikke selling points, da det er vores opgave at hjælpe Salon Mørk med at sælge sig selv, og tiltrække flere kunder. Vi vil fokusere på profil og image, da disse to er de vigtige emner for vores projekt og produkt. Image Ud fra den nuværende hjemmeside som Salon Mørk allerede har kørende, så er det meget svært for brugerne at få noget information ud af den. Det eneste som hjemmesiden giver brugerne er åbningstider, adresse, telefonnummer og mulighed for at booke tid online. Dette betyder at der findes et Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 47 af 97

48 kommunikationsgab mellem profil og image. Efter vores briefing med Salon Mørk fortalte Karina at hun gerne ville have hjemmesiden til at udstråle kvalitet, og dette kommer ikke frem til kunderne ved den nuværende side. Profil Selve salonen hos Salon Mørk er meget simplistisk og der er brugt lysefarver og åbne områder, så i sig selv er salonen med på moden og de mener at de kan levere kvalitet. Ejeren vil derfor også gerne at hjemmesiden afspejler dette, men det lever den nuværende hjemmeside slet ikke op til. Den røde tråd imellem hjemmeside og salon findes slet ikke. På Salon Mørks hjemmesiden skal budskabet formidles klart og tydeligt med en call-to-action. Dette skal være at brugerne af hjemmesiden skal booke en tid hos Salon Mørk og eventuelt få en rabat ved en første gangs klip. Budskabet skal dog også udstråle kvalitet og sikre denne for den kommende kunde hos Salon Mørk. 8.4 Målgruppe og kommunikation Den gamle målgruppe: (Busch, m.fl., 2011, p202) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 48 af 97

49 Den gamle målgruppe: Ud fra en kvantitativ- og en kvalitativ spørgeskema undersøgelse, er vi blevet nogle informationer rigere. Disse informationer har givet os nogle svar og informationer, som har hjulpet os med at udpege ligheder hos Salon Mørks nuværende kunder. Geografiske parametre: I de geografiske parametre, segmenteres Salon Mørks målgruppe efter land, landsdel, by, og byzone. Da Salon Mørk er lokaliseret i Øster Hornum, betyder det at det er Danmark, Region Nordjylland og Øster Hornum, som er vores primær segmenter. Demografiske parametre: Ud fra et interview med ejeren af salonen, Karina Mørk, har vi fået nogle statistikker over hvilke kunder som besøger salonen. Da det er en frisørsalon er alderen meget svingende det er alt fra børn til ældre mænd og kvinder. Salonen har både kvindelige og mandelige kunder. Størstedelen af de betalende kunder er i arbejde, hvilket er essentielt da det kræves af kunden at have penge, for at kunne betale for en klipning. Ud fra interviewet har vi også fundet ud af, at mange familier anvender salonen, som Karina udtaler: Mange af mine kunder er familier eksempelvis kommer konen og børnene og bliver klippet den ene dag, hvor der bliver bestilt en tid til manden i familien, hvorefter han kommer og besøger salonen i ugens løb. Alle kunderne i salonen er dansktalende. De adfærdsmæssige parametre: Ud fra at have spurgt de kommende personas, så er deres motiv med at besøge hjemmesiden, at finde åbningstiderne for salonen og booke en tid. Dette er noget vi ønsker at ændre, så interessen på hjemmeside stiger. Vores mål med hjemmesiden er, at den besøgende skal anvende den til informations- og inspirationssøgning, samt de tidligere motiver. Kunderne har ikke før haft mulighed for at anvende hjemmesiden som informationskilde, så de har været nødsaget til at kontakte salonen på telefon for at finde basale ting, som for eksempel priserne på en klipning. Størstedelen af de nuværende kunder genbestiller tid, når de er færdige med en klipning - dog sker 42% af bestillingerne online på deres hjemmeside. (Busch, m.fl., 2011, p ) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 49 af 97

50 Den nye målgruppe: (Busch, m.fl., 2011, p202) Geografiske parametre: De adfærdsmæssige parametre: Ud fra at have spurgt de kommende personas, så er deres motiv med at besøge hjemmesiden at finde åbningstiderne og booke en tid. Dette er noget vi ønsker at ændre, så interessen på hjemmeside stiger. Vores mål med hjemmesiden er at den besøgende skal anvende den til informations og inspirations søgning samt de tidligere motiver. Denne målgruppe vil anvende hjemmesiden til at bestille tid og søge inspiration samt information. (Busch, m.fl., 2011, p ) I de geografiske parametre, segmenteres Salon Mørks målgruppe efter land, landsdel, by, og byzone. Da Salon Mørk er lokaliseret i Øster Hornum, betyder det at det er Danmark, Region Nordjylland og Øster Hornum, som er vores primær segmenter. Demografiske parametre: Ud fra et interview med Ejeren af salonen, har hun udtalt at hun ønsker en mere samlet målgruppe, som lyder på år. Dette er både mænd og kvinder. Denne målgruppe anvender internettet til inspiration og information på nettet. De anvender også nettet til at bestille tider til eksempelvis frisør. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 50 af 97

51 8.4.1 Persona Ud fra interviews med Karina, og ud fra funktionerne på den gamle hjemmeside, er vi kommet frem til at siden kun er blevet brugt til at booke en tid. Målgruppen er bred, men ud fra vores interviews med Karina, ved vi at de fleste kunder i butikken har relationer til hinanden. Den gamle målgruppe: Navn: Lene Pedersen Alder: 48 år Bopæl: Øster Hornum Scenarie: Lene Pedersen er lægesekretær hos Lægerne i Nibe, som er en by tæt på hendes bopæl i Øster Hornum. Lene er gift med Brian, og sammen har de 3 børn. Lene nyder livet, og kan godt lide at holde sig i god form derfor dyrker hun meget Zumba i sin fritid. Derudover kan hun godt lide at se pæn ud, og derfor nyder hun en tur hos frisøren. (Nielsen, L., 2011, p16-20) Beskrivelse af personens ærinde: Lene er ofte ved frisøren, både fordi hun elsker at passe på sig selv, men også fordi hun har 3 børn og en mand, som også skal klippes. Hun bestiller ofte tid igen efter hun er blevet klippet også til hendes mand og børn. Navn: Per Sloth Alder: 52 år Bopæl: Øster Hornum Scenarie: Reparatør hos Miele, og kører til hverdag rundt i hele Nordjylland. Per er gift med Henriette. Per har 2 børn fra et tidligere forhold og 2 børn sammen med Henriette. Per er en gør-det-selv mand, og bruger meget af sin fritid på at gå i haven, og renovere på sit hus samt mange andre små projekter. Beskrivelse af personens ærinde: Per bliver kun klippet ved særlige højtidligheder og det er som regel hans kone, som bestiller en tid til ham. (Nielsen, L., 2011, p16-20) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 51 af 97

52 Den nye målgruppe: Navn: Mikkel Friis Rafn Alder: 23 år Bopæl: Aalborg Scenarie: Mikkel arbejder til dagligt i et bowling center. Han er kærester med Marie, og han bor sammen med en kammerat i en 3 værelses lejlighed i Aalborg centrum. Mikkel har planer om at begynde på en HHX uddannelse til næste år, så han skal på SU igen. Beskrivelse af personens ærinde: Mikkel søger inspiration og information på nettet. Han leder efter billige priser og gode tilbud. Da han ikke ejer en bil, er han nødsaget til at tage bussen. Derfor vil han helst at tingene ligger tæt på hvor han bor. Finder han et godt tilbud er han dog villig til at pendle længere for at få fat i tilbuddet. Navn: Simone Sofie Als Alder: 21 år Bopæl: Aalborg Scenarie: Simone læser til dagligt fag op. Hun har netop færdiggjort sin gymnasiale uddannelse. Hun bor i Aalborg med sin kæreste. Hun arbejder i sin fritid på en bar i Jomfru ane gade. Beskrivelse af personens ærinde: Simone bliver klippet ca. en gang hver anden måned, fordi hun går meget op i sit hår, og det er vigtigt for hende at det er sundt. Simone har sin egen bil, og hun er villig til at køre langt for at blive klippet. (Nielsen, L., 2011, p16-20) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 52 af 97

53 8.4.2 Minerva Maslows behovspyramide Den gamle målgruppe Den gamle målgruppe har været svær at sætte i bås, da den var utrolig bred. Dog passer nogle af segmenterne bedre end andre. Det rosa segment har mange af de værdier den gamle målgruppe værtsætter. Størstedelen af salonens nuværende kunder er familier, og Karinas statistikker viser at 90% af kunderne er gengangere, hvilket kan betyde at det for nogle familier også er en tradition, at vælge den samme frisør, hver gang de skal klippes. Dog kan man også argumentere for, at de grå segmenter er en del af målgruppen, netop fordi den er så bred, og fordi mennesker er så forskellige. (Busch, m.fl. 2011, p208) Den nye målgruppe Den nye målgruppe ligger også i det grå segment, da det blandede personer. Det blå og det grønne segment er de to, som passer bedst til den nye målgruppe. Det er individualister, som ønsker at se godt ud, og udstråle succes. Samtidig ønsker de at skabe relationer og opleve (Ibid, p208) Vi vil sætte Maslows behovspyramide op imod Salon Mørks målgruppe, for at få et overblik over hvilke behov deres nye hjemmeside og salonen kan stille. Der er de fem forskellige trin i pyramiden, og dem skal brugerne og kunderne også igennem. De fysiske behov De fysiske behov skulle gerne være stillet inden brugerne kommer ind på Salon Mørks nye hjemmeside. Deres sult og tørst skal være stillet før de overhovedet tænker på at gå videre til de næste trin. Derfor er disse ikke det behov som Salon Mørk stiller. Sikkerhedsbehovene Da disse behov er tryghedsbehovet hos brugerne og mennesket, så er disse også allerede dækket hos brugerne før de kommer ind på hjemmesiden. Hjemmesiden sikrer dem ikke tryghed i deres eget hjem, eller psykisk og derfor er dette behov heller ikke dækket af Salon Mørk. De sociale behov De sociale behov er behovet for venner og accept. Her kan vi begynde at liste Salon Mørk ind i samtalen, men dette er kun for de mennesker som skal have et helt specielt udseende for at være Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 53 af 97

54 med i flokken. På websitet vil de ikke være muligt at skrive med Salon Mørk, men det vil det derimod på deres Facebook væg. Her vil det være muligt at dele forslag til opsætninger af hår, forskellige klip og så videre. På den måde kan de både interagere med Salon Mørk men også med de andre brugere af salonens Facebook side. Statusbehovet Salonen skal kunne dække statusbehovet hos brugerne og kunderne. Det er vigtigt, at kunderne føler at de får en vis selvrespekt og opmærksomhed når de har været en tur forbi Salon Mørk. Derfor er det også vigtigt, at hjemmesiden afspejler dette og forsikrer brugerne om den kvalitet og erfaring som de ansatte har hos salonen. Selvrealisering Salon Mørk vil ikke gå ind og dække dette behov, da brugerne og kunderne ikke vil kunne opnå deres mål med livet i salonen, eller på hjemmesiden. På den måde er vi kommet frem til, at Salon Mørk vil kunne dække de sociale behov og status behovene, da disse handler om menneskets opfattelse af sig selv men også andres opfattelse af dem som personer Oplevelsesøkonomi Vi har valgt at anvende oplevelsesøkonomi i denne opgave, fordi vi mener at dette kan være løsningen til vores klients problem, nemlig at der ikke kommer nok nye kunder til salonen. I vores tilfælde, handler det om at revolutionere kundens syn på en tur hos frisøren. Vores ide lyder på at afholde et event i salonen, som kort går ud på at salonen inviterer til open by night, så kunderne får en oplevelse i stedet for den ellers normale serviceydelse. For at revolutionere kundernes syn på en tur hos frisøren, er vi klar over at et enkelt event ikke er nok derfor har salonen to muligheder for virkelig at tage oplevelsesøkonomien til sig. Så frem at eventet bliver en succes er den første mulighed, at de begynder at integrere elementer fra eventet i den daglige drift af virksomheden. Det kunne for eksempel være ved at oprette tider, hvor 3 venner, eller veninder, kan blive klippet på samme tid, og eventuelt få mængde rabat jo flere der bestilte sammen. De kunne i stedet for den klassiske the eller kaffe servere champagne, Asti og lignende, eller andet som tiltaler det yngre segment. Netop for at permanentgøre det nye image af en frisørsalon der skiller sig ud, og for at være en frisør kunden ville tage til ikke Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 54 af 97

55 kun for at få klippet sit hår men for at få en oplevelse og socialisere med serviceyderne (frisørerne) og sine venner. Den anden mulighed er at de kan tage eventet til sig, og gøre det et fast ritual som kunderne kan se frem til eventuelt en gang hver anden måned, så det passer med at kunderne skal klippes igen. Hvis det kan lykkedes salonen at placere eventet på de dage, hvor kunderne skal klippes igen, vil eventet stadig kategorisere salonen til at have oplevelsesøkonomien som en del af sin drift. Udover at ændre kundernes syn på salonen, vil det naturligvis også give en passe PR (public relations), det vil simpelthen få kunderne til at snakke. Det er en naturlig ting for mennesker at gøre, hvis de har haft en god oplevelse. De taler med deres venner omkring oplevelsen, hvilket i sidste ende måske kan føre til at flere gæster vil besøge salonen, og på den måde kan det også påvirke deres omsætning i den rigtige retning Kvantitativ spørgeskema I vores undersøgelsesfase har vi undersøgt hvor unge søger efter informationer om priser. Til undersøgelsen er der blevet brugt spørgeskemaer, som er en kvantitativ metode at indsamle informationer på. Det som kendetegner en kvantitativ indsamling er, at der er mulighed for at indsamle informationer fra en større mængde personer, end ved en kvalitativ undersøgelse. Vi har i undersøgelsen fået 66 svar, og vi er kommet frem til at 55% af de spurgte, mellem år, søger informationer omkring priser på internettet. 34% søger information om priser i selve salonen, mens de resterende enten ringer til salonen, eller ser priserne på gaden. Vi har i spørgeskemaet undersøgt, hvor langt deltagerne er villige til at rejse for at komme til frisør, og 59% er kun villige til at rejse minutter væk fra deres bopæl. Den næststørste del på 23% er villige til at rejse mellem minutter for at komme til frisør, og de resterende vil rejse 31 minutter eller mere. Da vi spurgte deltagerne om design og funktioner på hjemmesider, blev de spurgt om designet på en hjemmeside var væsentlig for deres valg af frisør her svarede 39% at det var Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 55 af 97

56 væsentligt og 14% svarede at det var meget væsentligt for deres valg. Det var for mange af deltagerne vigtigt, at funktionerne på hjemmesiden var information omkring priser, åbningstider, adresse, online booking og kort over beliggenhed. Ud af alle svarende var 50% mænd og 50% kvinder. (Se bilag 4 for besvarelser) IMK Kommunikationsmodel Afsender Da der findes de to forskellige afsendere, så vil vi uddybe hvem som går under de forskellige. Den tekstinterne afsender er Karina Mørk, som er ejer af Salon Mørk. Det er hendes budskad, som skal formidles ud til modtagerne. Den teksteksterne afsender er i dette projekt os, som multimediedesignere og udviklere af det nye design og opdateringen af hjemmesiden. Kommunikationen skal foregå mellem den tekstinterne og modtageren og ikke mellem os som udviklere og modtagerne. Modtager Da der, ligesom med afsenderen, er to forskellige så deler vi igen disse to. Den interne modtager er de som passer på den målgruppe, som Salon Mørk ønsker at henvende sig til. I dette tilfælde er det de unge fra byerne omkring Øster Hornum, som hun gerne vil tiltrække. Modsat er så de eksterne modtagere da det er dem som ingen interesse, eller behov, har for en frisør men som senere kan få brug for det. Det kan også være forældre, venner eller bekendte til de unge, som ser budskabet og formidler det videre. Teksten Med teksten forstås der den information, som bliver formidlet ud til modtagerne om Salon Mørk og det som salonen tilbyder. Det er i form af den opdaterede hjemmeside med åbningstider, booking, kontakt, adresse, produkter mm. Referenten Referencerne som skal knyttes til Salon Mørk er troværdighed og kvalitet. De kommende kunder skal kunne stole på, at salonen ved hvad de gør, og at de ansatte har erfaring med deres arbejde. Derudover skal der refereres til de produkter og det sortiment som salonen fører og benytter. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 56 af 97

57 Koden Koden til Salon Mørks modtagere er den besked, som salonen ønsker at kommunikere ud til deres ønskede målgruppe. Koden skal være specielt rettet til disse modtagere, og det er kun disse som skal forstå den. I vores projekt betyder det, at det skal være en kode som er specielt rettet til unge mennesker mellem år. Kontekst/Kultur Konteksten er i dette tilfælde, at det er en hjemmeside for en frisørsalon. Emnet er derfor også frisørbehandlinger på hjemmesiden, og begynder salonen at kommunikere andre irrelevante emner, så kommer hele kommunikationen ud af kontekst. Det kunne for eksempel være, at salonen kommunikerede ud, at de nu også sælger blomster, eller andre ting. Kulturen i dette tilfælde er, at det er yngre folk der skal fanges. Derfor er kulturen anderledes end ved en ældre målgruppe, derfor skal beskeden og markedsføringen tilpasses de unge. Dette gælder naturligvis også farverne på websitet, og derfor er det vigtigt, at vi undersøger farveteorier inden vi benytter dem på salonen. Farver kan dog have forskellige betydninger alt efter, hvem der ser på den. Den røde farve kan både være et billede på blod, men det kan også være kærlighedens farve. Medie Salon Mørk ønsker at benytte deres hjemmeside, som medie til at kommunikere informationer omkring åbningstider, events mm., men for at genere trafik til hjemmesiden vil de også gerne benytte sig af plakater, og sociale medier, som kan lokke de unge ind på hjemmesiden. Modtageren kan dog interagere mere med hjemmesiden og sociale medier, end med plakater, da de kan se kort over beliggenhed af salonen, finde kontaktoplysninger og ønsker de yderligere kontakt kan de enten booke en tid, eller kontakte salonen via telefon. Genre For at analysere genren, skal vi igennem tre trin det kommunikative formål, trækstrukturerne og de retoriske strategier: Det kommunikative formål bag kommunikationen, som Salon Mørk ønsker at formidle er, at salonen afholder events, samt at de har megen erfaring med deres fag og udviser kvalitet. Modtagerens formål er at finde en frisør, som kan opfylde deres behov, samt de bliver garanteret kvalitet og erfaring. Trækstrukturerne befinder sig på hjemmesiden, og dette ligger i billederne af salonen og i deres unique selling points. Derudover at det også et træk at brugerne kan finde inspiration til hårstile, samt metoder til at sætte hår på. En trækstruktur er også, at det Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 57 af 97

58 skal være let at finde rundt og finde informationer på hjemmesiden, da mange brugere ikke bruger mange minutter på en hjemmeside ad gangen. (Nielsen, 2011) De retoriske strategier findes på forsiden, samt under inspiration, da det er hår og opsætning af hår, som salonen arbejder med. Dette er hvad Salon Mørk kan tilbyde, og dette er det som de ønsker at kommunikere ud til brugere af hjemmesiden og kommende kunder Kvalitative interviews Dette kvalitative interview har til formål, at give os en bredere forståelse for hvor vores målgruppe søger information, for at vide hvilke platforme vi skal anvende, for at promovere vores koncept, og idéer inspirationsvideoer. Derudover har anvendelsen af et kvalitativt interview givet os nogle uddybende svar på vores spørgsmål og har givet os en ide om, hvilke type personer vi skal satse på i vores udvikling af inspirationsvideoer. Det står klart at mennesker er vidt forskellige når det kommer til influenter, altså personer som har indflydelse på deres liv. I vores spørgeskema siger Elisa Sørensen for eksempel lige ud, at hun ser op til popstjernen Lady Gaga, hvorimod Louise W., Kathrine og Louise L. ikke ligefrem har et idol, men i stedet forskellige inspirationskilder. Kathrine Østergaard siger i sin besvarelse på spørgsmålet: Ser du op til nogen? Ja, det tror jeg alle gør i en vis grad. Men ikke det samme menneske, det er forskelligt alt efter hvilket emne det er indenfor. Personer er forskellige, og Kathrines udtalelse fastslås der i denne målgruppe (18-30 år) ikke nødvendigvis er en bestemt person at se op til. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 58 af 97

59 Dog har vi igennem vores kvalitative interviews fundet ud af, at unge i alderen anvender sociale medier så som Facebook, Instagram, Tumblr og Pinterest som inspirationskilde. Derudover anvender de også modeblade og magasiner. Sidst men ikke mindst har mange af deltagerne tilfælles, at de anvender bloggere som inspirationskilder. Derfor kan det konkluderes at Salon Mørk kunne promovere sig selv i diverse modeblade og magasiner, på de sociale medier og eventuelt tage fat i en kendt modeblogger, og få ham/hende til at anvende deres produkter, eller fremvise en ny frisure netop for at vække opsigt hos målgruppen. Se flere besvarelser i (bilag 5) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 59 af 97

60 8.5 Designproces Brainstorm Når der udvikles en brainstorm, så fungerer det lidt som en association. Vi definerer et emne, og herefter skal alle deltagere, i dette projekt er det Kristoffer og Marie-Louise, give forslag til brainstormingen. Under en brainstorm må deltagerne ikke være kritiske, eller nedgøre forslag, da dette kan hæmme og gøre deltageren usikker. Efterfølgende skal deltagerne så samle op på de forslag de har fået, og komme frem til en konklusion på disse. (Busch, m.fl., 2011, p225) I vores brainstorm er vi kommet frem til de sider, som hjemmesiden skal indeholde, samt hvilke elementer der skal være på disse. Vi har derfor også sat elementerne op i en liste, så vi selv kan overskue hvad der skal laves på siderne, og hvad der mangler at blive plottet ind (Se bilag 6). Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 60 af 97

61 8.5.2 Mood boards Et skridt i vores designproces er at udvikle mood boards, for at få mere inspiration til designet af selve hjemmesiden, men også forskellige funktioner på siden. Vi laver begge to et mood board hver, og vi ser hurtigt, at der er flere elementer til fælles. Det første mood board, lavet af Marie-Louise, har mange lyse farver, men samtidig har den også flere fremtrædende farver, som kan bruges som blikfang. Derudover har Marie-Louise fundet flere eksempler på, hvordan billeder, kort og navigation kan se ud. Under udviklingen af dette mood board er der blevet kigget på konkurrenters hjemmesider, og der er fundet elementer som kan genbruges og redesignes, så disse kan bruges på Salon Mørks nye hjemmeside. Det andet mood board har Kristoffer lavet, og han benytter kraftigere farver. Kristoffer benytter også anderledes billeder med hår og med produkter. Derudover bruger han også flere effekter for at skabe noget bevægelse og dybde i hans mood board. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 61 af 97

62 8.5.3 Sitemap Efter vores mood boards og brainstorming har vi lavet et sitemap, for at få et overblik over de sider, som sitet skal indeholde. Hvis vi holder overblikket, så undgår vi også at websitet bliver forvirrende sat sammen, og at brugeren muligvis farer vild på denne. Nogle mener at sitemappet skal være tilgængeligt på hjemmesiden, men i visse tilfælde er det ikke nødvendigt, hvis hjemmesiden er simpel og ikke indeholder ret mange undersider. (Nielsen, J., 2002, Site Map Usability, 1st Study) funktioner. Derfor linker vi videre til denne, præcis som de allerede gør det på deres nuværende site. På både smartphone og tablet ændrer antallet af siderne sig ikke og dette er et bevidst valg, da alle informationer skal være tilgængelige her også. Sitemappet er meget simpelt, og der er kun seks sider i alt. Vi har forsiden, priser, booking, inspiration, om os og kontakt. Vi har valgt ikke at lave en booking funktion, da denne funktion allerede er så godt implementeret på deres nuværende hjemmeside, at vi ikke kan lave noget bedre og med så mange Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 62 af 97

63 8.5.4 Skitser Som det næste trin skal vi tegne skitser af hjemmesiden, og hvordan opbygningen af siderne skal se ud med elementer i forhold til hinanden. Fordelen ved at udarbejder skitser er, at der kan tales med kunden om hvorvidt vi har alle elementer med om nogle elementer skal flyttes, eller noget helt skal droppes og det kan tilføjes til kravspecifikationen. (Busch, m.fl., 2011, p175) Det er her hurtigt gået op for os, at mange af siderne er ens, da noget som slider og footeren går igen. Vi benytter også blurbs på flere af siderne, som blandt andet om os og inspirations siderne. Med blurbs menes der elementer som står tæt og har en vis samhørighed. Det kan være et billede med tekst og en knap. På eksemplet bliver elementerne holdt sammen med en boks med farver, men som sagt består den også af tekst og et billede. tutorial. Vi laver dog vores eget præg på hjemmesiden, og laver designet så det kommer til at ligne det som Karina godt kan tænke sig, og hvad hun godt kan tænke sig den indeholder. Designet af selve strukturen og opbygningen, af header, body og footer, på hjemmesiden er allerede bestemt, da vi har fulgt en Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 63 af 97

64 8.5.5 Mock ups Da vi har fået inspiration til designet og lavet skitser, starter vi nu på at lave mock-ups af hjemmesiden. Mock-ups tjener samme funktion som skitser, men her snævrer vi ind på de helt konkrete elementer på hjemmesiden. (Busch, m.fl., 2011, p175). Fordelen ved at lave mock-ups er, at vi skaber os et overblik over, hvor meget elementerne helt præcist vil fylde på de forskellige sider, og hvor meget de vil fylde i forhold til hinanden. (Mock-ups Encyclopedia, 2014) Vi laver mock-ups af de forskellige sider, da de hver især indeholder forskellige elementer og opstillinger. På alle siderne vil vi have slideren til at fylde helt ud til browser vinduets kant. Den eneste side, som vi ikke laver en mock-up side til er bookingsiden, da denne allerede er så godt integreret igennem et tredjepartsselskab. Til at lave mock-ups benytter vi os af programmet Balsamiq, som er med til at gøre processen lettere for os, da der findes mange elementer i programmet (Se flere mock ups i bilag 7). Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 64 af 97

65 8.5.6 Designforslag Farveteori Inden vi går i gang med at designe på hjemmesiden har vi lavet et designforslag. Fordelen ved at lave et sådanne forslag er, at det er nemmere at overskue placeringen af elementer og billeder. Forslaget er baseret på vores skitser og vores mock ups, samt farverne er de farver vi har besluttet os for at bruge. Når vi skal designe er det vigtigt, at vi tænker over hvilke farver vi bruger, og hvilken betydningen disse har. For hver farve har sin egen betydning og dette er vigtigt for os, hvis vi ikke skal sende forkerte signaler. Farvepsykologien kan dog variere fra kultur og befolkning, og det skal ikke tages bogstaveligt, når der siges at rød er en feminin, eller en aggressiv farve. (Busch, m.fl., 2011, p ) De farver vi har valgt til designet er hovesagligt røde og lyse farver. Karina vil rigtig gerne have at hjemmesiden skiller sig ud fra andre frisørers websites, da disse er enten meget sorte, eller meget farverige. Karina har specifikt sagt til os, at hun ikke vil have den til at ligne en farvelade, så derfor undgår vi at have for meget farve på siden. De farver vi benytter er en helt hvid, en råhvid, en grå, en sort, en laksefarve og en helt rød farve. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 65 af 97

66 Vi kigger i to forskellige bøger med farvepsykologi, hvor den ene er mere objektivt og den anden kigger på følelser. Rød Den røde farve er med til at give hjemmesidens design et spil, og vi bruger den også til at få knapper til at fremstå tydeligere. Ifølge Kommunikation i multimediedesign (Busch, 2011, p259) står farven rød får fysik. Det er i den forstand, at det er fysisk mod og styrke men det er også en farve som skaber varme og energi. De negative forbindelser med farven er dog aggressivitet og blod. Der menes at det er en stærk farve, som giver et dynamisk indtryk. Ifølge Color Management (Drew, J. T., mfl., 2012, p201) er farven rød en sexet og intens farve, men den kan også stå for krig, brutalitet og had. Grå Vi bruger grå flere steder på websitet, men det er blot for at give designet et spil og for at dæmpe det hele en smule. I Kommunikation i multimediedesign (Ibid, p260) er den grå farve en neutral farve med henblik på psykologi. Dog kan farven også stå for depression og mangel på energi og dermed sagt en kedelig farve. I Color Management (Ibid, p217) er den grå farve en farve som udtrykker professionalitet og kultur, men det er også en farve som udtrykker kompleksitet og kostbar. Sort Den sorte farve benytter vi gennemgående i designet, og det er også skriftfarven. Igen kigger vi i Kommunikation i multimediedesign (Ibid, p260), og den sorte farve er en farve som udstråler glamour og elegance. Mange forbinder dog også sort med sorg og undertrykkelse, og derfor er det også vigtigt, at vi kommunikerer et andet budskab ud via hjemmesiden blandt andet med at kommunikere elegance og glamour. I Color Management (Ibid, p217) er farven sort en rumlig og kraftfuld farve, og dette er også grunden til, at vi har valgt denne farve til flere elementer på websitet. Hvid Vi har brugt to forskellige typer af hvid, hvor den ene er en råhvid og den ene er helt hvid. Grunden til dette er, at det ikke er behageligt for brugerens øjne at se på en helt hvid hjemmeside, så derfor har vi gjort det mere behageligt ved at bruge den råhvide. I begge bøger er den hvide farve et symbol på renlighed og Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 66 af 97

67 uskyldighed. De er dog ikke enige om, hvilke der er positivt, eller negativt ment. Grunden til at vi holder de to bøger op imod hinanden er, at der netop findes forskellige fortolkninger af farver, og det kommer også an på hvilken kultur og kontekst vi befinder os i. Derfor har vi valgt mere neutrale farver, samt én kraftig farve, som skal give dem et modspil og skabe mere dynamik Heuristikker Vi vil i vores designfase se på, hvad vi kan gøre for at gøre websitet brugervenligt, og en ting vi blandt andet kan kigge på er heuristikker. Med heuristikker menes der nærmere tommelfingerregler end deciderede regler. (Nielsen, J., 1995, Heuristics) En heuristik vi vil benytte på siden er genkendelighed. Sitet skal afspejle salonen, så brugeren ikke bliver forvirret og mister overblikket over, hvem den egentlige afsender er. Derfor vælger vi at benytte salonens logo på websitet, og derudover billeder af og fra salonen. Mange brugere af websites ved også, at det er muligt at gå tilbage til forsiden, hvis de farer vild på hjemmesider, ved at trykke på logoet i øverste venstre hjørne. Dette er også en grund til at vi også laver den funktion, men for de brugere som ikke kender til denne funktion har vi lavet en knap til forsiden i navigationen. På den måde kan de altid komme tilbage til start og starte forfra, hvis de skulle lave en fejl. På administrationssiden for Karina og de ansatte har vi tænkt, at der skal være elementer som tilkendegiver fejl, eller korrekt gemt data. Dette skal naturligvis gøres, så Karina og de ansatte kan Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 67 af 97

68 gennemskue, hvad fejlen skyldes og hvordan de kan rette op på dette. Logger de ind forkert skal der komme en rød besked med, at enten er brugernavn eller password forkert, og at de kan forsøge igen. Det samme vil ske, hvis de prøver at opdatere en pris, og at dette ikke kan lade sig gøre derfor skal der komme en besked med en rød farve, og en tekst som er simpel og let forståelig. Går ændringen derimod igennem, så skal den godkende med en besked med en grøn farve og de opdaterede ændringer og derefter lede dem tilbage til listen. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 68 af 97

69 8.6 Udvikling af hjemmeside gør os tanker om, hvad der så skal lokke brugerne til at bruge vores website. Informationer om salonens beliggenhed, åbningstider mm. vil dog stadig være tilgængelige Responsivt design Hjemmesiden er bygget op i et responsivt grid efter en tutorial af (Anastasiades, C., How to build a HTML5 website from scratch, ). Med responsivt design betyder det, at hjemmesiden både kan fungere på almindelige browsers på computeren, samt sitet kan fungere på tablets og smartphones. Dette er en fordel, da flere og flere brugere er begyndt at benytte sig af tablets og smartphones, når de surfer rundt på Internettet. Det betyder dog også, at der ligger meget mere arbejde i design af hjemmesiden, da der skal laves tre forskellige designforslag til de tre forskellige platformes dimensioner. Vi ændrer dog designet fra tutorialen, så denne passer bedre til vores hjemmeside og målgruppe. Der vil forekomme ændringer på de tre forskellige platformes designs i forhold til hinanden, men den væsentligste er, at slideren forsvinder på mobilsitet. Derfor er det også vigtigt at vi Google fonts Vi benytter Google Fonts på websitet af flere grunde. Den første grund er, at web fonts, eller skrifttyper til web, er lettere læselige, bliver ikke pixeleret og de er open source. Med open source menes der, at skrifttyperne kan deles frit mellem venner og kolleger. Vi kan sågar ændre i skrifttyperne og bruge dem som vi gerne vil både til privat brug og til kommercielt brug (Google Fonts, ). En anden grund til at vi benytter Google Fonts er, at vi er sikre på at alle browsers kan læse dem vi har dog taget en sikkerheds foranstaltning, der betyder at hvis det skulle ske at en browser ikke kan læse Googles webfonts, så laver den en fallback tilbage til en anden skrifttype i vores tilfældes en sans-serif type. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 69 af 97

70 8.6.3 HTML5 og CSS3 Siden Internettet blev skabt har der været forskellige versioner af HTML og CSS som hver især var lavet til at forbedre og overgå den forrige version. (HTML BOG) Selector En Selector indikerer hvilket element, som CSS reglen skal gælde for. Reglen kan dog gælde for flere elementer, hvis disse bliver adskilt af et komma. HTML står for Hyper Text Markup Language, og CSS står for Cascading Style Sheet. Strukturen er dog anderledes i HTML5 end den var i den tidligere version, HTML4. Nogle tags er skiftet ud, eller er blevet ændret og det har gjort hele semantikken mere logisk. Når en hjemmeside bliver opbygget med HTML, så minder opbygningen meget om en historie i en avis. Elementer fra avisen går igen på hjemmesiden som for eksempel overskrifter, et tekstområde, underoverskrifter, billeder, og citationer. Det som gør Internettet helt specielt er dog, at der også kan vises videoer og andre interaktive elementer. (Duckett, 2011, p17) CSS bruges til at designe og style elementerne i HTMLen med, og er med til at bestemme hvordan elementerne skal tage sig ud på hjemmesiden. En CSS regel består af to dele: En Selector og en Declaration. (Duckett, 2011, p21) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 70 af 97

71 Declaration Declaration indikerer hvordan elementet i Selectoren skal styles. Denne kan deles i to dele: En Property og en Value. Property bestemmer hvilket aspekt af elementet som skal ændres, og Value angiver hvilken værdi denne skal ændres til. Værdien behøver ikke være et tal, men kan også være farver, skrifttyper og så videre. JavaScript er et objektbaseret scriptsprog som de fleste moderne webbrowsers forstår. JavaScript bliver brugt til at skabe dynamiske websider. (Duckett, 2011, p ) JavaScript På hjemmesiden benytter vi os af JavaScript, da dette muliggør flere ting for os med hensyn til slider og billeder. Grunden til dette er, at elementer lavet med JavaScript kan vises på både smartphones og tablets også, hvorimod Flash elementer ikke kan. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 71 af 97

72 Lightbox Til visning af vores billeder benytter vi Lightbox. Grunden til at vi benytter dette er, at det giver et mere flydende flow til visning af billeder, hvis brugeren vælger at forstørre billedet fra billedets preview. Lightbox kan også bruges til videoer, men i vores tilfælde vil vi benytte Youtube, da det er muligt at følge antal gange den er set. Lightboxen som vi har brugt er skabt af Lokesh Dhakar. For at få Lightbox til at fungere på hjemmesiden benytter vi også filen jquery-filen, som laver et fallback til en google jquery library, hvis hjemmesiden ikke skulle læse filen korrekt Billedslider Til slideren på hjemmesiden benytter vi os af en slider fra slidejs. Denne slider muliggør for os, at gøre hjemmesiden mere dynamisk, samt denne har mange funktioner som vi kan slå til og fra i koden, så denne kommer til at passe til vores produkt. Funktionerne er blandt andet hastigheden på skiftene mellem billederne, prikker som pagination og selve størrelsen på slideren. Derudover er slideren også responsiv, så den passer til vores valg af design. (Searles, ) (Dhakar, ) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 72 af 97

73 Responsivt design med JavaScript Grunden til at vi har filen Respond.js med i vores projekt, er fordi det muliggør for os, at gøre hjemmesiden responsiv med Internet Explorer og andre browsers, der ikke understøtter CSS Media Queries. (Scottjehl, 2014) Modernizr På hjemmesiden benytter vi også filen modernizr.js. Med den kan vi hurtigt finde ud af, hvorvidt en browser understøtter en specifik feature, eller ikke. Med selve filen kommer der også en funktion kaldet html5shiv, som gør det muligt at bruge nogle HTML5 elementer på Internet Explorer PHP, SQL og login PHP Vi benytter PHP på vores webside, og det er blandt andet til loginsystemet, som vi vil forklare om senere, og om prislisten på hjemmesiden. PHP er, ligesom JavaScript, et objekt orienteret programmeringssprog, men PHP er derudover også et serverside sprog. PHP bruges også til udvikling af dynamiske webapplikationer og websites. PHP er open-source, hvilket betyder at adgang til den underliggende kildekode, som er skrevet i programmeringssproget C. PHP bliver også brugt på hjemmesider som for eksempel Facebook og Digg. (Modernizr, 2014) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 73 af 97

74 SQL Til vores projekt benytter vi databaser til både priser og til loginsystemet. Vi benytter os af phpmyadmin, da dette allerede er noget der tilbydes til os igennem udbyderen til vores domæne. Fordelen ved at benytte phpmyadmin er også, at det er lettere for os at opbygge databasetabeller og linke til dem i vores kode på hjemmesiden. Vores tabel til brugerne, på administrationssiden til Karina, er meget simpel. Den består af id, username og password. Tabellen til prislisten er lidt større end den til brugere på systemet. Den består også af et id, type, price, parent og parent_order. Type og price giver sig selv, da disse beskriver typen af behandlingen og prisen på denne. Vi har dog valgt at kalde den næste parent, da denne bliver brugt til at navngive hvilken kategori behandlingen hører til. Den sidste, parent_order, er ikke en som brugeren af hjemmesiden kan se på prislisten, men denne er blot lavet for at sortere parent korrekt i prislisten. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 74 af 97

75 Loginsystem Vi har udviklet et loginsystem til Karina, så hun selv hurtigt og let kan ændre i priserne på sine behandlinger. Til opbygningen af loginsystemet til Karinas administrationsside har vi benyttet os af en tutorial, som lærer os hvordan vi bygger et simpelt loginsystem i PHP med et mysql script. Selve loginsystemet består af flere sider med PHP, samt koder som giver adgang til vores database på phpmyadmin, hvor brugernavn og kode ligger. PHP en går også ind og ser i vores database om, hvorvidt brugernavnet og adgangskoden passer til en bruger derinde, og ligger efterfølgende ind, eller også kommer den med en besked om at enten brugernavn eller adgangskode er forkert. (Login med PHP, 2014) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 75 af 97

76 8.6.6 CMS SEO Da vi laver et login system til Karina og de ansatte, så er der også tale om et lille CMS system. CMS står for Content Management System, og med det menes der at indholdet er muligt at redigere for de administrerende af hjemmesiden. Karina behøver derfor ikke at gå ind i kildekoden for at ændre i priser, men i stedet kan hun blot logge ind og opdatere priserne og eventuelt ændre deres kategori. Der findes andre større CMS systemer, som for eksempel Wordpress, Crystal-site X og Joomla!. CMS systemer er en software, som gør det lettere at organisere og oprette dokumenter, filer og/eller billeder. Typisk udvikles sådanne system enten som et standardsystem, eller det kan gøres efter konkrete behov som i vores tilfælde er at ændre priser. Et ønske som Karina gerne vil have indfriet er, at hjemmesiden bliver optimeret til Googles søgemaskine. Dette bliver blandt andet også kaldt SEO-optimization SEO står for Search Engine Optimization. Der er flere måder at gøre dette på, og det omfatter selve HTMLkoden, som blandt andet er beskrevet i (Duckett, 2011, p480). 1) Hvis vi sørger for at websitets titel er navngivet til for eksempel Salon Mørk. Dette gøres ved at ændre tagget <title> i kodens <head>. Hvis dette ikke gøres, så kommer sitet til at hedde untitled, og derfor sitet ikke komme frem som et resultat hos Google. 2) En anden ting som kan gøres er, at sørge for at websitets webadresse indeholder de nøgleord vi har valgt at forvinde websitet med. I vores tilfælde kan det være Salon Mørk, og den nuværende side som Salon Mørk ejer, benytter sig allerede af dette trin. 3) Den tredje ting vi skal kigge på er, at benytte overskrifter. Dette gøres ved at bruge tagget <hn> - bogstavet n står i stedet for et tal fra 1-5. Hvis vi benytter overskrifter vil søgemaskinen se, hvilke tekster som indeholder nogle Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 76 af 97

77 bestemte nøgleord, og derfor vil den vægte disse højere end andre sites uden overskrifter. 4) Hvis det er muligt, så kan vi også gentage et nøgleord et par gange i en tekst vi skal dog passe på, at det hele passer sammen og at dette ikke bliver misbrugt, da det skal være let for læseren at forstå teksten. 5) I stedet for at benytte os af det klassiske klik her link, så kan vi i stedet linke nøgleordene, så disse linker videre til de rette undersider. 6) Er der billeder på hjemmesiden, så er det vigtigt at de får et alt-tag. Dette tag bruges blandt andet, hvis hjemmesiden ikke indlæser billeder, eller hvis en blind besøger hjemmesiden. Disse har et værktøj, der læser disse tags, og derfor er det vigtigt at disse også giver mening for brugeren. Derudover betyder det også, at hvis en bruger søger i Googles billedsektion, så vil hjemmesiden også få vist sine billeder derinde som resultat. 7) Det sidste vi kan sørge for er, at give hjemmesiden metatags. Her kan vi kort beskrive hjemmesiden, og dette vil ikke blive vist på selve hjemmesiden, men kan blive vist i søgemaskinens beskrivelse af hjemmesiden. Alle disse trin er noget vi naturligvis bruger på hjemmesiden for Salon Mørk, og det bliver muligt for Karina selv at tilføje alt-tags på de billeder hun selv uploader til hjemmesiden. Der findes dog mange måder, som menes at kunne snyde en søgemaskine, men hvis det bliver opdaget, så kan de frasortere din hjemmeside Google Analytics Vi ved at Karina allerede nu kan spore hvor mange kunder som genbestiller via hendes nuværende booking system, og vi ved også hvor mange som er nye kunder, og hvor mange gamle kunder der er. Derfor gør vi den nye hjemmeside funktionel med Google Analytics. På den måde kan Karina og vi selv, få et godt overblik over hvem der besøger hjemmesiden, hvor de kommer fra og hvilke browsers og platforme de besøgende benytter. Derudover kan vi bruge Google Analytics til at analysere, hvordan brugerne ankom til hjemmesiden, hvordan de bruger sitet og hvordan vi kan få dem til at vende tilbage til Karinas hjemmeside. På den måde kan vi hele tiden optimere hjemmesiden og efterkomme eventuelle problemer og løse disse. (Google Analytics, ) Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 77 af 97

78 8.6.9 Indhold på hjemmesiden Vi skal have indhold på hjemmesiden, og der kigger vi på vores design. Vi kan dermed let gennemskue, hvilke billeder vi skal have taget og det gælder blandt andet billeder af de ansatte, billeder af salonen, produkter og så videre. Inden vi tager billederne er vi også nødt til at gøre os overvejelser om, hvordan billederne skal tages, da nogle af disse skal bruges til slideren i toppen af hjemmesiden. Vi vil benytte Marie-Louises spejlreflekskamera, da kvaliteten af billederne er gode på sådanne samtidig tager den store nok billeder til at kunne fylde slider billedernes bredde. Derudover har den funktioner som gør det muligt, at indstille på blænde, lukketid og ISO, så billederne ikke bliver for mørke, eller grynede. Det er også muligt for os at få nogle gode billeder med forskellig fokus, da dette også kan indstilles manuelt. Andet indhold på hjemmesiden er blandt andet også tekst. Derfor skal vi også tekstforfatte, og der er det en fordel at vi har besøgt salonen så mange gange. På den måde får vi en masse indblik i den daglige jargon i salonen, og hvordan hele stemningen er. Tekstforfatningen skal være professionel, men samtidig imødekommende og ungdommelig. Det sidste vi skal tænke over ved indhold er videoer. Det er vigtigt at videoerne ikke overtræder lovene for Copyright og Ophavsret, og skal der være lyd på disse, så skal det være royalty free musik. Videoerne kommer til at være små korte videoer, hvor brugerne kan se hvordan det er muligt at sætte håret forskelligt. Det kan blandt andet være sildebensfletninger, knolde, moderne drengeklip og så videre Teknisk brugertest Vi vil på hjemmesiden lavet tekniske brugertests på en person fra vores klasse, da denne har stor erfaring bag kode og design. Der vil blive benyttet tænkt-højt-metoden til brugertesten. Testpersonen er Kasper Legarth og vi vil benytte tænke-højttesten på ham. Vi har på forhånd forberedt spørgsmål til ham, hvis han skulle gå i stå under testen, eller hvis han skulle blive tavs. Spørgsmålene lyder blandt andet: - Hvad er din første tanke om designet? - Hvad synes du om farverne der er blevet brugt? Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 78 af 97

79 - Hvad tænker du om billederne på hjemmesiden? Kasper vil få lov til at sidde på deres egne computere, og han vil få linket til hjemmesiden fra os. Kasper får noget tid til at navigere rundt på hjemmesiden, og i mens vil vi lytte, observere og skrive hans tanker ned. Kristoffer vil være interviewer og Marie-Louise vil være observatør, og den som noterer ned Kaspers svar Kasper startede allerede da hjemmesiden havde loadet, og han snakkede meget fascineret omkring tilbuddet vi havde kommet i slideren da dette var det første han så. Kasper kom med mange flere fejl og ændringer, inden vi kunne få tid til at stille ham spørgsmål, og nogle af dem er noget vi kan videreudvikle på. Nogle af de ting vi kan ændre på nu er blandt andet informationer, elementers alignment og links tilbage til forsiden. Vi spurgte ham derefter til selve designet, og her var der ikke meget tvivl. Han syntes at det var et pænt og overskueligt design, samt at det var lækkert med al den whitespace. Efter designet generelt kom vi videre til farverne på hjemmesiden, og han kunne godt lide at det var hvidt og lyst. Han havde dog ikke tænkt over, at farvene muligvis kunne virke forvirrende grundet salonens navn men navnet kunne stå for mange ting. Det sidste spørgsmål var omkring billederne på hjemmesiden, og dem var han helt vild med. Salonen kom til at fremstå ny og moderne og det var nødvendigvis ikke noget som var skidt for salonen. Han mente også at det så ud til, at der var lagt meget tid i billederne og dette var kun med til at vise at salonen er engageret. Kaspers svar og vores noter kan læses i (bilag 8) Alt i alt, så har vi fået noget mere at arbejde videre på, på hjemmesiden, og noget vi kan tage med til videreudvikling Brugertest Vi vil på hjemmesiden lave en almen brugertest, med tænke-højtmetoden, på en person uden teknisk baggrund, og samtidig er en del af den tiltænkte målgruppe. Testpersonen er Kathrine Østergaard, som vi vil give nogle opgaver, for at se hvordan hun interagere på hjemmesiden. Derudover vil vi benytte tænke-højt-testen på hende. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 79 af 97

80 Find prisen på en dameklipning Find åbningstiderne og geografisk placering af salon Find virksomhedens mission, vision og værdier Book en tid Hun udbryder, det ser super godt ud! her hentyder hun til de grafiske elementer, som er placeret foran hver tekst. Book en tid: Kathrine anvender menupunktet Book en tid og fulender dermed vores opgaver. Brugertesteren bliver bedt om at finde en pris på en dameklipning, dernæst skal testpersonen finde salonens åbningstider og geografiske placering. Vi har til sidst spurgt testpersonen om at finde virksomhedens mission, vision og værdier for til sidst at booke en tid Kathrines svar: Til slut spurgte vi hende, om der var noget på siden, som hun synes ikke burde være der. Hertil svarrede hun: Er det meningen at der ikke er nogen søndag på åbningstiderne? På nuværende tidspunkt er søndag ikke nævnt på åbningstiderne, fordi der er lukket. Vi har i stedet valgt at skrive Søndag: Lukket Derudover nævnte hun at vores utraditionelle menupunkter henvender sig til hende, hvilket også var målet med dem. Find prisen på en dameklipning: Kathrine finder hurtigt menupunktet Hvad koster det og scroller ned til hun finder priserne på klipningerne. Hun finder en dameklip, og udtaler 450kr for 60 minutter Find åbningstiderne og geografisk placering af salonen: Kathrine scroller meget på siderne, hun ender faktisk med at finde åbningstiderne nede i footeren. Men som hun klikker lidt rundt efter at have fundet den, finder hun også tiderne på det rette sted. Find virksomhedens mission, vision og værdier: Kathrine finder hurtigt frem til siden med mission, vision og værdier på. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 80 af 97

81 9 Konklusion Vi har fået til opgave at udvikle en løsning for frisørsalonen Salon Mørk, da de har et problem med at tiltrække en yngre målgruppe samt tiltrække kunder udenbys fra. Vi har udviklet en fungerende prototype af ny hjemmeside for Salon Mørk, hvorpå der findes nye funktioner, men samtidig har vi bibeholdt hendes gamle bookingsystem. Derudover har vi udviklet et mindre CMS system, der muliggør for Karina selv at kunne logge ind, og ændre sine priser. Derudover har vi udarbejdet et fiktivt event, som gerne skulle tiltrække flere af de udenbys kunder til salonen. Til sidst har vi lavet en inspirationsvideo med henblik på den tiltænkte målgruppes valg af inspirationskilde. Vi indledte vores projekt med en briefing med Karina, ejeren af Salon Mørk og at vælge en udviklingsmetode, da denne skulle hjælpe os med at holde overblikket igennem projektet. Vi valgte at arbejde med Scrum-metoden, da vi hele tiden vil være i kontakt med Karina under projektet. Dette skyldes at vi hele tiden ville kunne gå tilbage og ændre i tidligere arbejde, alt efter feedback. Under vores arbejde med opgaven har vi analyseret på de interessenter, som kunne have del i opgaven, samt der er blevet udviklet en kravspecifikation, så vi hele tiden har haft et overblik over de krav som er blevet stillet os igennem opgaven. Vi har lavet en konkurrentanalyse, hvor vi har arbejdet på SWOT, designmæssigt konkurrenter og imagetrekanten. Alt sammen har ledt til, at vi har fundet de nærmeste konkurrenter i Øster Hornum, samt hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler Salon Mørk har. I den designmæssige konkurrentanalyse kom vi frem til, at deres nærmeste konkurrenter ingen fungerende hjemmesider ejer, eller slet ingen har. Med henblik på image-trekanten fandt vi frem til at Salon Mørk havde nogle modstridende elementer i forhold til deres image og profil. Efter vores konkurrentanalyse har vi analyseret både den gamle og den nye målgruppe, for at kunne sammenligne disse og kunne differentiere os fra den gamle. Vi skulle ganske vist henvende os til den nye målgruppe, men fordi den nye hjemmeside ikke skulle være for forvirrende for de gamle brugere, så var vi nødt til at kende denne gruppe også. Til målgruppeanalysen har vi benyttet en specifikation, personas Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 81 af 97

82 og Minerva. Alt sammen for at definere gruppen helt præcist. Under målgruppeanalysen er der samtidig blevet kigget på oplevelsesøkonomi, da det ikke længere kun er nok for kunderne at blive klippet. De skal have tilfredsstillet deres behov, og derfor har vi brugt Maslows behovspyramide til at analysere deres behov. hjemmesiden udover bygget med PHP, JavaScript og mysql. Undervejs har vi brugertestet på hjemmesiden med tænkt-højttesten, for at finde fejl og mangler på hjemmesiden. Vi har spurgt den nye målgruppe efter, hvad de finder nødvendigt på en frisørs hjemmeside. Vi har benyttet kvantitativ empiri i form af spørgeskema til dette, og svarene har understøttet vores teori om, at unge søger inspiration og information på Internettet. Vi har benyttet IMK-modellen, som vores kommunikationsmodel, for at analysere blandt andet afsendere, modtagere, kontekst, kultur og besked. Efter vores kommunikationsanalyse og målgruppe har vi interviewet personer, som går under den nye målgruppe. Dette går under vores kvalitative empiri. Alt det ovenstående har hjulpet os til at udvikle et design til hjemmesiden. Til designet har vi benyttet os af brainstorming, mood boards, sitemapping, skitser og mock ups. Efter starten på designet er der senere kommet designforslag og farvevalg. Under udviklingen af hjemmesiden er der blevet brugt HTML5 og CSS3 for at lave et responsivt grid. Derudover er Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 82 af 97

83 10 Procesrefleksion 10.1 Kristoffer Jeg har for første gang oplevet at et projekt er kørt flydende, og jeg har ikke mærket til stress på noget tidspunkt. Projektet har haft en tilfredsstillende tidsramme. Vi har formået at have god kontakt frem og tilbage med vores virksomhed samt vejleder. Det er næsten lykkedes os at følge vores tidsplan til punkt og prikke. Jeg vil gerne rose Marie Louise for hendes enorme overskud, og for et godt stykke arbejde. Jeg synes at vi endnu engang viser at vi kan supplere hinandens styrker og svagheder Marie-Louise Vi fik i starten en smule modgang, da vi kun var to i projektet vi er vant til at være fire. Men gruppearbejdet har fungeret overraskende godt, og ingen af os har nået at blive stressede. Projektperioden har været længere end vi er vant til, og det har kun været positivt for os, hvad angår udviklingen af produkt og rapport. Vi har begge været hårdtarbejdende, og hele tiden holdt humøret højt igennem perioden, og vi har hele tiden forsøgt at holde fokus på projektet, når vi har siddet og arbejdet. Der har dog været uforudsete ulykker, blandt andet i form af en computer som gik ned, men heldigvis kunne det reddes, og vores arbejde var gemt på Internettet. Alt i alt har det været et spændende projekt med en god gruppe og en god kunde, som har været engageret i vores arbejde også. Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 83 af 97

84 11 Litteraturliste Anastasiades, C. (11. maj 2013). How to build a HTML5 website from scratch. Hentet fra Lingulo: website-from-scratch Besenjak, C. (2001). Copyright plain and simple. Franklin Lakes: The Career Press Inc. Busch, A. M. (2011). Kommunikation i Multimediedesign. København: Hans Reitzels Forlag. C.bavota. (02. maj 2011). Styling af lille menu. Hentet fra Bavotasan: Dharkar, L. (12. maj 2014). Lightbox. Hentet fra Lokesh Dharkar Lightbox 2: Dinitzen, H. B., & Jensen, L. K. (2010). Motivation. I Organisation og ledelse i teori og praksis (s. 79-). København: Hans Reitzels Forlag. Download Modernizr. ( ). Hentet fra Modernizr: Drew, J. T., & Meyer, S. A. (2012). Macro Color Associations. I Color Management (s ). New York: Allworth Press, an imprint of Skyhorse Publishing, Inc.. Erhvervsstyrelsen. (09. september 2011). Startvækst - Sådan laver du en konkurrentanalyse. Hentet fra Startvækst: l%5d%5bl%5d4%5bl%5d10%5bl%5dfase-drift%5bl%5d Farvehjul. (27. april 2014). Hentet fra Adobe Kuler: https://kuler.adobe.com/create/color-wheel/ Fischer, L. H., & Oosterbaan, M. (2010). Risikoprofil. I Digital Media Management (s ). København: Nyt Teknisk Forlag. Joseph, B. P., & Gilmore, J. H. (1998). Welcome to the Experience Economy. Boston: Harvard Business Review. Jørgensen, K. S. (2012). Kommunikationsstrategi for fattigrøve. København: Gyldendal Business. Knudsen, D. (2014). Dennis Knudsen hjemmeside. Hentet fra Kristensen, B. S. (30. apil 2014). Retsinformation. Hentet fra https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 84 af 97

85 Kromann, L., & Nørgaard, B. (1996). Massemedier relateret til Maslows behovsteori. I Ind i psykologien Menneskets personlige udvikling (s. 122). Viborg: Gyldendal Undervisning. Login med PHP. (13. maj 2012). Hentet fra Phpeasystep: MacLeod, K. (2014). Musik til video. Hentet fra Incompetech: Mock-ups Encyclopedia. (05. maj 2014). Hentet fra Interaction Design: Nielsen, J. (1. januar 1995). 10 Usability Heuristics for User Interface Design. Hentet fra nngroup: Nielsen, J. (6. januar 2002). Site Map Usability, 1st study. Hentet fra nngroup: Nielsen, J. (12. september 2011). How long do users stay on web pages. Hentet fra nngroup: Nielsen, L. (17. december 2013). Personas. Hentet fra Nielsen, M. F. (2000). Under lup i offentligheden. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Olesen, H. (2010). Kaizen og 15 sekunder. I 15 sekunder (s ). Charlottenlund: Fonden Dansk Standard. Om Creative Commons. (27. april 2014). Hentet fra Creative Commons: Om Google Fonts skrifttyper. (11. maj 2014). Hentet fra Google Fonts: https://www.google.com/fonts#aboutplace:about Poul M. ( ). Hentet fra Scottjehl. (27. januar 2014). Respond.js fil. Hentet fra Github: https://github.com/scottjehl/respond Searles, N. (26. juni 2013). JavaScript slider. Hentet fra Slidejs: Slikhaar. (2014). Slikhaar hjemmeside. Hentet fra Stack Overflow HTML hjælp. (u.d.). Hentet fra U.S. Copyright Office. (juni 2012). Fair Use. Hentet fra U.S. Copyright Office: Validation. (u.d.). Hentet fra Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 85 af 97

86 w3.org validation. (u.d.). Hentet fra w3schools HTML og CSS hjælp. (u.d.). Hentet fra Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 86 af 97

87 12 Bilag 12.1 Bilag 1 - Ansvarsliste Marie-Louise - Copyright - Kvalitetsstyring - Scrum-metode - Prototyping og evolutionær udvikling - Risikoprofil - SWOT-analyse - Image-trekanten - Maslows behovspyramide - Kvantitativ empiri - IMK-modellen - Brainstorm - Mood board - Sitemap - Skitser - Mock ups - Farveteori - Heuristikker - Responsivt design - Google Fonts - HTML5 og CSS3 - JavaScript - PHP, SQL og login - CMS - SEO - Google Analytics - Indhold på hjemmesiden - Teknisk brugertest. - Brugertest - Front-end kode - Back-end kode Kristoffer - Kravspecifikation - Interessentanalyse - Konkurrentanalyse - SWOT-Analyse - Målgruppeanalyse - Persona - Minerva - Oplevelsesøkonomi - Kvantitativ empiri - Kvalitativ interviews - Brainstorm - Mood board Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 87 af 97

88 - Sitemap - Skitser - Mock ups - Designforslag - Indhold på hjemmesiden - Brugertest Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 88 af 97

89 12.2 Bilag 2 Gruppekontrakt Deltagerne i gruppen har hermed indgået i en aftale, om at: Deltagerne overholder aftaler. Deltagere kommer til tiden. Kontakte projektleder hvis man ikke kan komme. Deltagere laver deres opgaver til tiden. Deltagere møder op medmindre andet er aftalt. Begge bidrager til projektet. Marie-Louise Futterup Andersen Kristoffer Kjær Nielsen Projektleder: Marie-Louise Futterup Andersen Frontend: Kristoffer Nielsen og Marie-Louise Futterup Andersen Backend: Marie-Louise Futterup Andersen Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 89 af 97

90 12.3 Bilag 3 Gantt skema Marie-Louise Futterup Andersen & Kristoffer Kjær Nielsen Side 90 af 97

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9000 Aalborg Afsluttende projekt MMD 2014

Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9000 Aalborg Afsluttende projekt MMD 2014 Uddannelse: Projekt: Semester: Klasse: Vejledere: Synopsis: Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9000 Aalborg Afsluttende projekt MMD 2014 4. Semester 2014 4MMDA Lisbeth Mathiesen Det afsluttede

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

BackEnd Programmering PHP

BackEnd Programmering PHP 17708 08/ 02/ 2013 BackEnd Programmering PHP Prototype (CMS system) 371615m02dka.sub.ots.dk/historyspot eller linket CMS system på: qrguide.mmd.eal.dk Login CMS Username: admin Password: 1234 Source kode

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING 2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING Baggrund Udgangspunktet er projekt 2, dvs. en blog om cupcakes, hvor målgruppe, afsender og modtager allerede er defineret. Du bliver nu bedt om at udvikle et

Læs mere

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 Opgaven I er en gruppe multimediedesignerstuderende, der har besluttet at starte jeres egen virksomhed. I kan frit vælge, hvilken

Læs mere

PROJEKTET LAYOUT IDEUDVIKLING - PROCESS FRA IDÉ TIL PRODUKT

PROJEKTET LAYOUT IDEUDVIKLING - PROCESS FRA IDÉ TIL PRODUKT PROJEKTET Udarbejdelse og idéudvikling af en fiktiv grafisk identitet til Puls Fitness. I denne kernefaglighed fremhæver jeg designet til websitet samt lidt merchandise. Derudover ses et udkast til bl.a.

Læs mere

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. Marketing A-Z Marketingbegreb Betydning A Adwords Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. B Branding Signalerer, hvad

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Gruppe 9: Besir Redzepi, Jacob Pedersen, Garwun Jeffrey Lai og Sean Rørgren srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Indholdsfortegenelse

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG?

1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG? Bilag til gruppedrøftelse GGK-møde 10.4.14: Brugere af UBU og UBU-fremme hvem er de i kommunen? 1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG? Interessentanalyse anvendt den

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

RAPPORT Projekt 4: Website design 10-28.11.2014 Gruppe A3: Anastasia Keller, Jakob Plenge, Rasmus Bernhard, Benjamin Vinje, Raquel Hesdorf

RAPPORT Projekt 4: Website design 10-28.11.2014 Gruppe A3: Anastasia Keller, Jakob Plenge, Rasmus Bernhard, Benjamin Vinje, Raquel Hesdorf RAPPORT Projekt 4: Website design 10-28.11.2014 Gruppe A3: Anastasia Keller, Jakob Plenge, Rasmus Bernhard, Benjamin Vinje, Raquel Hesdorf 1 Web-agency Den første del af opgaven var at skabe en web-agency

Læs mere

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen OPGAVE Designforslag til hjemmeside til motorcykelklubben Mc Chaufførerne GRAFISK DESIGN / Dorte Damsgaard Larsen 1/15 DESIGNPROCES Indledende møde med

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Giv mig 5 minutter til at forklare... Daniel Brandt Introduktion Introduktion til online marketing er alt, hvad du foretager dig på internettet med din forretning. Din hjemmeside er typisk der, dine salg kommer fra, derfor skal den være overskuelig

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

STARTUP.DK PRÆSENTATION AF EKSAMENSPROJEKT FOR 2. SEMESTER. Lisbeth Kobberup Milling Gruppe 12 MULB. HouseSitter.dk

STARTUP.DK PRÆSENTATION AF EKSAMENSPROJEKT FOR 2. SEMESTER. Lisbeth Kobberup Milling Gruppe 12 MULB. HouseSitter.dk STARTUP.DK PRÆSENTATION AF EKSAMENSPROJEKT FOR 2. SEMESTER Lisbeth Kobberup Milling Gruppe 12 MULB HouseSitter.dk housesitter.dk Nyt koncept i Danmark Service virksomhed To servicemodeller Opstart nord

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg Opgaven Der skal designes en hjemmeside til en pensioneret revisor, som ønsker at starte en fritids beskæftigelse op, som privat revisor. Han Ønsker en hjemmeside der skal kort fortælle om hans forretning.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rapport. Udarbejdet af: Mayianne Nøks Pedersen. Skole login: knmape68. E-mail: mypedersen@gmail.com

Rapport. Udarbejdet af: Mayianne Nøks Pedersen. Skole login: knmape68. E-mail: mypedersen@gmail.com Rapport Udarbejdet af: Mayianne Nøks Pedersen Skole login: knmape68 E-mail: mypedersen@gmail.com URL til brugerundersøgelsen: http://web328.webkn.dk/hjemmeside/image/laering/sem2brugerundersogelse/brugerundersogelse/

Læs mere

Visuel ID. 3. projekt 1. sem. okt. - nov. 2009. og kommunikation. Multimediedesigner

Visuel ID. 3. projekt 1. sem. okt. - nov. 2009. og kommunikation. Multimediedesigner Multimediedesigner Visuel ID og kommunikation 3. projekt 1. sem okt. - nov. 2009 www.knord.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby En sund sjæl i et sundt legeme Informationskampagne til unge 1. Indledning

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret Anordning nr. 561 af 7. juni 2006 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks dronning, gør vitterligt: I medfør af 93 i lov om ophavsret, jf.

Læs mere

Sommerens Store Dille 2014

Sommerens Store Dille 2014 Sommerens Store Dille 2014 Site: http://chicdesigns.dk/hulahopring/index.html Af 1 Shiko Nzorubara Klasse: Mula A 2. Semester Vejleder: Merete Lindemann & Ivan Rosenvinge Frederiksen TABLE OF CONTENTS

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Mediegruppen bevæger mennesker

Mediegruppen bevæger mennesker Mediegruppen bevæger mennesker 03 Fra ide til færdig løsning Hos Mediegruppen har vi arbejdet med internettet siden bureauets start i 1997. Vi har været med fra de traditionelle løsninger i HTML og de

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

MARIA SKAU MADSEN SVENDEPRØVE 2015 WWW.BY-M.DK

MARIA SKAU MADSEN SVENDEPRØVE 2015 WWW.BY-M.DK DOKUMENTATION MARIA SKAU MADSEN WWW.BY-M.DK INDHOLDSFORTEGNELSE OPGAVE BESKRIVELSE.... 5 RESEARCH.... 5 DESIGN.... 5 SPECIFIKATIONER DET TRYKTE MEDIE.... 5 NUVÆRENDE IDENTITET... 6 PRIMÆR OG SEKUNDÆR MÅLGRUPPE....................6

Læs mere

LEDIG JOURNALIST? Gruppe 9 2 semester 1 projekt: Website Janni, Jens, Morten & Mikael

LEDIG JOURNALIST? Gruppe 9 2 semester 1 projekt: Website Janni, Jens, Morten & Mikael LEDIG JOURNALIST? Gruppe 9 2 semester 1 projekt: Website Janni, Jens, Morten & Mikael Indholdsfortegnelse Problemformulering Problemformulering... s. 1 Kommunikation... s. 2 Model... s. 2 Analyse... s.

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på Grafisk design Design af hjemmeside til indretningsarkitekt med firma navn enrico indret, som jeg tidligere har designet logo for. Firmaet laver udelukkende erhvervsindretning og målgruppen for sitet er

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Responsivt Design - DMAA0213. Afgangsprojekt DMAA0213

Responsivt Design - DMAA0213. Afgangsprojekt DMAA0213 Responsivt Design - DMAA0213 Afgangsprojekt DMAA0213 Jesper Bjørn Andersen 18-06-2015 5. semester, afgangsprojekt - Responsivt Design Vejleder: Gunhild Marie Andersen Afsluttet: 18 Juni 2015 Deltager:

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Offentligt udbud (annoncering): Udvikling af ny hjemmeside, implementering og tilretning

Offentligt udbud (annoncering): Udvikling af ny hjemmeside, implementering og tilretning Offentligt udbud (annoncering): Udvikling af ny hjemmeside, implementering og tilretning Oversigt over udbudsmaterialet: 1. Indledning/beskrivelse 2. Ordregiver 2.1 Kontaktinformationer 3. Den udbudte

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design Udleveret: Tirsdag den 19.05.2015 Afleveres: Torsdag den 11.06.2015. Skriftlig opgave på maksimum 6 normalsider, der mailes til henholdsvis kahu@ucn.dk

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1)

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1) Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1) Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 30. juni 2006, med de ændringer, der følger af lov nr. 231 af 8. april 2008. Kapitel 1 Ophavsrettens

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Agile metoder og kontrakter

Agile metoder og kontrakter Agile metoder og kontrakter 24. september 2009 Myllerup Consult, Hasseltoften 11, 8361 Hasselager +45 2834 9084, info@myllerup.dk Images: Disney Dream Works Indhold Scrum introduktion Processens ritualer

Læs mere

det færdige resultat

det færdige resultat grafisk design Under dette fagområde har jeg valgt at præsentere jer for en opgave, jeg har udarbejdet for virksomheden Breinholt. Breinholt er en nyopstartet virksomhed i Odense, der tilbyder spirituel

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

JEG GIVER SELLS.DK NYT LIV MED ET MODERNE RE-DESIGN.

JEG GIVER SELLS.DK NYT LIV MED ET MODERNE RE-DESIGN. JEG GIVER SELLS.DK NYT LIV MED ET MODERNE RE-DESIGN. Grafisk design Grafisk design Opgaven Jeg har fået til opgave at re-designe Sells.dk. Sitet skal benytte elementer fra en kampagne, der tidligere er

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... 4 Fase 5: Test... 5 Fase 6: Offentliggørelse... 5 Kanyle-modellen:...

Læs mere

Procesbeskrivelse - Webprogrammering

Procesbeskrivelse - Webprogrammering Procesbeskrivelse - Webprogrammering Indholdsfortegnelse Forudsætninger... 1 Konceptet... 2 Hjemmesiden... 2 Server-side... 3 Filstrukturen... 3 Databasehåndtering og serverforbindelse... 4 Client-side...

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

# Redesign af copenhagenskatepark.dk

# Redesign af copenhagenskatepark.dk # 1 Grafisk Design # Redesign af copenhagenskatepark.dk Opgave Dette er en fiktiv opgave hvor jeg har valgt at redesigne copenhagenskatepark.dk's website. Jeg synes det kunne være en spændende udfordring

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil Tillykke med din Facebook-virksomhedsprofil. I denne vejledning finder du hjælp til hvordan du inviterer dit personlige netværk, hvordan du bliver administrator,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7.

Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7. Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7 Indledning: Dansk sejlunion er den nationale organisation for kap og fritidssejlads

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne: Lokale virksomheder eller mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM Eksamensprojekt 1. Semester Indledning Dette projekt gik ud på at designe og udvikle sit eget portfolio, hvor indhold fra tidligere projekter, læring, brugerteste og begrundelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

EVENT BUREAU FESTBUSSEN

EVENT BUREAU FESTBUSSEN EVENT BUREAU FESTBUSSEN Nanna Søderquist & Christian Thorsø KOM/IT Indhold Synopsis... 2 Målgrupper (persona)... 3 Persona til Partybus... 3 Konkurrent analyse... 5 Partybus.dk... 5 Pubbus.dk... 5 SWOT

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere