Marts årgang NR. 3

Transkript

1 Marts årgang NR. 3

2 Redaktion: Ragnhild Hansen tlf Mail: Indlevering af stof senest den 15. i måneden. T E L E F O N L I S T E B Ø G E B A K K E N 1A lejl A lejl B lejl B lejl Lise Anhøj Leder af plejecentrene afdelingen afdelingen afdelingen afdelingen lejl afdelingen lejl afdelingen lejl afdelingen Kristine Skat Bojsen-Møller Demenskonsulent krbm@lejre.dk Gruppeleder Demenskoordinator Tina Kjeldsen tikj@lejre.dk Gruppeleder Britt N. Pedersen BRPE@lejre.dk Gruppeleder Vibeke Voldby vivo@lejre.dk Vagthavende sygepl Træffes døgnet rundt Gruppeleder Dagcenter Ergoterapien Hjemmeside: Impuls Ældre - og plejecentre Bøgebakken

3 1 18. marts Hanne Bundgaard Larsen Bøgebakken 4 lej. 5 Alle vore læsere ønskes en god påske Redaktionen

4 2 Siden sidst Den 29. januar afholdt Bøgebakkens Venner det årlige bankospil. Som sædvanlig spillede vi om mange dejlige gevinster doneret af firmaer og handlende i Lejre og omegn. 103 spilleglade mennesker havde fundet vej til dagcentret og der blev købt bankoplader og lodder, så alle kunne deltage i spillet. I pausen var der mulighed for at købe øl og vand og kaffe og kage. Mange frivillige havde hjulpet ved arrangementet - TAK til alle. Inga Bøgebakkens venner Odd Fellow underholder Den 7. februar havde vi besøg af Odd Fellowlogens sangkor, der atter en gang havde fundet vej til Bøgebakken for at underholde os med deres glade sange, som vi alle kunne synge med på. Vi hyggede os med fælles kaffebord og dejligt hjemmebag. Rigtig mange var mødt op det er altid dejligt at se. Inga Bøgebakkens Venner.

5 3 Præstebesøg Marts Tirsdag d. 19. marts kl Påskegudstjeneste i Rorup kirke Marianne Kristensen Arrangementer i Marts Hver tirsdag kl Mandeklubben mødes i Dagcentret (Tina Kjeldsen) Tirsdag d. 5. kl Tirsdag d. 5. kl Mandag d. 18. kl Torsdag d. 21. kl Tøjlotte har salgsudstilling ved Dagcentret Skubbe/gåtur ud i vinteren med Skubberne Efter gåturen hygger vi os i Cafeén hvor Olav Sejerø viser billeder (Ellen Jensen) Daniel sælger sko ved Dagcentret Odd-Fellow underholder med sang i Dagcentret (Bøgebakkens Venner) Aktuel aktivitetsliste for 2013 findes på Bøgebakkens hjemmeside Vinder af månedens X-ord Inga Mouritsen 1A-2 lej. 26 Tillykke

6 4 Arrangemet på Bøgebakken torsdag d. 14. marts kl i Dagcentret. Duo en HARMONI med Michael & Co. kommer og underholder med toner af Kai Normann Andersen. I pausen kaffe og kage. Lissie Husvennerne Invitation til alle frivillige Den 13. marts fortæller demenskoordinator Kristine Bojsen-Møller om demenssygdomme til alle interesserede frivillige. Det foregår på Bøgebakken i det store mødelokale fra kl For at sikre kaffe til alle er det nødvendigt med tilmelding direkte til Kristine på: krbm@lejre.dk alternativt på tlf: Velkommen til. Venlig hilsen Kristine Bojsen-Møller Demenskoordinator Fastelavn Traditionen tro slog vi katten af tønden i Dagcentret fastelavns mandag d. 11/2. 70 brugere, personale og hjælpere kom for at tage del i løjerne. Nogle havde fundet lidt udklædning frem, men alle kom med det gode humør og der blev slået til tønden af alle kræfter og der blev til sidst fundet både en kattekonge og - dronning. Vi hyggede os bagefter med kaffe, fastelavnsboller og slik og sluttede af med lidt fællessang. Tak til hjælpere. Inga Bøgebakkens Venner

7

8 6 Torsdag 21. marts kl i Dagcentret Kommer Odd Fellow igen og underholder Der serveres kaffe og kage som vi sørger for. Tilmelding til Vivi tirsdag 19. marts Kom og få er par gode timer. Bøgebakkens Venner. Tilmeldingslister vedlagt.

9 7 Forskellige påsketraditioner fra udlandet Børn klædt ud som hekse og mænd med overskæg i farezonen for at blive grå. Påsken fejres verden over, men ikke alle steder sker det med gule påskekyllinger, malede æg og fortællinger om Jesu korsfæstelse og genopstandelse. Her er nogle eksempler på anderledes traditioner for at fejre påsken verden over: Frankrig Anden påskedag får indbyggerne i den franske by Haux et særligt påskemåltid. Mere end æg bruges til at lave en kæmpe omelet, som skal mætte flere end mennesker. Indbyggerne slår æggene ud om morgenen hjemmefra og bringer dem til byens torv for at bage omeletten. Polen De polske mænd slipper for at hjælpe i køkkenet med den store påskemiddag. Sagnet lyder, at hvis husets herre hjælper med at bage det traditionelle påskebrød, vil hans overskæg blive gråt, og dejen vil blive en fiasko. Polakkerne hælder også vand på hinanden anden påskedag som del af en gammel tradition. Finland Nogle steder i Finland går børnene på gaden med sorte ansigter, tørklæder om hovedet og en kost i hånden. I den vestlige del af landet tændes også bål. Ifølge sagnet vil hekse flyve rundt mellem

10 8 langfredag og påskedag, og flammerne skal skræmme dem væk. Storbritannien Også i Storbritannien findes anderledes påsketraditioner. Anden tirsdag efter påske kalder politichefen i byen Hungerford alle mænd sammen ved at blæse i et horn. Der vælges to mænd, der skal bære en lang stang med en orange top og forårsblomster bundet til stangen med farvede bånd. De går gennem gaderne og giver byens kvinder appelsiner til gengæld for kys. Her er hun, den 45 meter høje statue af jomfru Maria, som blev indviet den 1. februar 2013 i Oruro, Bolivia. foto: JAVIER MAMANI/Scanpix Denmark

11 9 Hun er højere end Jesus-statuen i Rio. Verdens største Maria-statue, som står i Oruro, Bolivia, blev indviet ved en ceremoni den 1. februar. Maria-statuen er 45.4 meter høj, og slår derfor den berømte Jesusstatue i Rio, som måler 38 meter. Jomfruen troner på et 3600 meter højt bjerg syd for La Paz, som er Bolivias anden største by. Indvielsen af statuen, som har kostet 1,2 millioner dollars, indledte byens karneval, som ifølge Catholic News Agency er det eneste, der rummer en dans til ære for jomfru Maria. Statuen er dedikeret til Vor Frue af Socavon, som er minearbejdernes helgeninde. Den originale statue står ved et helligsted i byen Oruro. Dansk gækkevers Bag min hæk en vintergæk titted frem i solen, tænkte glad en vinter væk og børsted sne af kjolen. Nej - jeg nok må vente lidt på forårsdagens komme tænkte den og putted sig igen i sneens lomme.

12 10 Inger af Knud Sørensen Så skulle da også! Var den allerede blevet så mange? Og han var vel nødt til at tage et bad først, selv om det kun var tandlægen, han skulle til. Han småløb ind fra stalden og dryssede træskoene af i bryggerset. Han fandt rent undertøj frem og gik ind i badeværelset. Der var hundekoldt. Hun havde ladet vinduet stå for at få den fugtige luft ud. Selvfølgelig. Hvorfor skulle hun også absolut bade hver morgen. Undtagen lørdag og søndag, hvor hun bare var hjemme hos ham. Hun kunne da bade om aftenen som andre, der havde et fornuftigt arbejde, Han smed tøjet og tog et stykke håndsæbe med ind i brusekabinen. Alt det pjat med bade shampoo eller hvad det nu hed, var han aldrig hoppet på. Og alt det andet: Bioterm, Body lotion, mild skrubbecreme, rensecreme og rensemælk, balsam, noget på meget udenlandsk til at fjerne hård hud med (som om det var en skam at være mærket af sit arbejde) og fanden og hans pudderstok, som han engang var kommet til at sige og stadig kunne fryde sig over at have sagt. Hun var godt nok blevet lidt kort for hovedet og havde sagt, at han ikke skulle gå og tro, at de andre koner ikke også brugte sådan noget, men alligevel gik den vist ind. Alt det pjat, nej et stykke sæbe var et stykke sæbe, og det var godt nok til ham. Og så en god, stiv neglebørste og en karskrubbe til fødderne.

13 11 Han tørrede sig og tænkte igen på det urimelige i, at hun ikke kunne have ladet ham få bilen i dag. Han antydede det i går aftes, han havde spurgt, om hun kendte rutebiltiderne, for han skulle jo til tandlæge, men hun havde bare slået tiderne op for ham. Der var en god forbindelse, havde hun sagt. Elleve minutter over ni oppe fra Brugsen. Og hjem igen klokken elleve, havde hun sagt. Han bandede stadig over både hende og den manglende bil, da han travede hen ad vejen mod landsbyen. Selvfølgelig var hun da god nok, og alt havde været helt godt, indtil hun begyndte at gå på arbejde. Og var det da stadig, skyndte han sig at tænke. Men alligevel var det ikke helt sådan, som han havde tænkt sig det, dengang de blev gift for fjorten-femten år siden. Dengang tog hun sin del af arbejdet, og selv om det ikke blev til børn, var det vist et godt ægteskab, efter hvad folk sagde. Og så stor var aldersforskellen da heller ikke. Men så var det jo tiderne. Skulle jeg prøve at få noget arbejde, havde hun sagt. Han havde protesteret, ikke nok i hvert fald, og pengene havde da været gode at få. Men forandret sig, det havde hun. Købte mere tøj, gik i sko med hæle og gjorde i det hele taget mere ud af sit udseende, som hun sagde. Man skal være præsentabel, sagde hun. Det var kommet sådan lidt efter lidt. Nu sidst var det håret, hun var rigtig uglet ud, var hun. Man skal være præsentabel, havde hun igen sagt, og det var vel det hun var blevet. Han var sikker på, at de andre koner talte om det. I hvert fald så de på hende med interesse, kunne man vel kalde det, når de var til noget. Som om de tænkte: Hvad har Inger nu fundet på?

14 12 Så nu havde han glemt sit sygesikringsbevis. Han så på uret. Måske kunne han nå det, så han drejede rundt og travede hjemad. Hvor var det nu, hun gemte den slags? Han rodede i skufferne, og fandt det da også til sidst. Kvindfolk, mumlede han, hvorfor kunne de aldrig lade tingene ligge fremme, så man kunne finde dem? Af sted igen. Småløbende. Han blev helt svedt, måske havde badet været overflødigt, når man skulle styrte sådan af sted. Hun kunne sagtens. Hun havde bilen. Hun kom ikke til at svede, selv om hun skulle skynde sig. Hun kunne være præsentabel, nærmest vrængede han, som om hun skulle gøre indtryk på nogen. Med forfærdelse standsede han sin tankerække. Prøvede at rulle det tilbage til det sted nede i mørket, hvor den kom fra. Prøvede at holde den dernede, hvor han ikke behøvede at tænke den, dernede hvor han indtil nu havde haft held til at gemme den af vejen. Han måtte gribe en anden tanke, men der var kun én anden at gribe, og den var ikke bedre. Afdelingslederen, der var noget med en afdelingsleder, hun vist hele tiden talte om. Han havde haft så meget magt over sig selv, at han ikke havde hørt efter, når hun begyndte på det. Han fordybede sig i en avis, om det så var den fra for tre dage siden, fordybede han sig i den. Det var de forkerte tanker, der blev ved med at presse på, indtil han nåede frem til landsbyen. Så forlod de igen de underste lag af hans bevidsthed, da han så bagenden af rutebilen på vej ud af byen. Han standsede, så på uret, nå ja der var vel ikke noget at brokke sig over.

15 13 Og hvad så? Ringe efter en bil? For dyrt. Gå hjem igen, nu da han endelig havde fået en tid? Selvfølgelig ikke. Han begyndte at gå. Der måtte da for søren komme nogen forbi, som han kunne komme med. Rask travede han ud ad landevejen. Når han hørte, at der kom en bil bagfra, gjorde han en lille bevægelse med venstre arm, en bevægelse som kunne tolkes som en anmodning om at komme med, men som også kunne se tilfældig ud eller som en hilsen, når bilerne kørte forbi uden at ville standse eller uden at lægge mærke til ham. Han var sig svagheden i sin måde at agere på bevidst. Efter en lille kilometer blev hans bevægelse med armen da også lidt større. Nu kunne den ikke mere bedømmes som tilfældig, men stadig som hilsen, om end håndens retning på ingen måde kunne siges at skulle markere en bevægelse op mod hatteskyggen. Det virkede. Der var én, der tog farten af, kunne han høre. Det var præsten. Vil du køre med? spurgte hun, jeg skal ind til byen. Han forklarede, at det ville han da så gerne. Han skulle jo til tandlægen, og Inger havde bilen, og han var kommet for sent til rutebilen. Der var så meget, der skulle ordnes, inden jeg kunne komme af sted, sagde han. Han satte sig ind og spændte sikkerhedsselen. Et held, jeg kom forbi, sagde hun, Jeg syntes jo nok, det var dig. De kørte lidt i tavshed. Han skottede til hende. Ruth hed hun, alle kaldte hende ved fornavn, og hun havde endda kun været her et års tid. Ingen sagde pastor Svendsen til hende, sådan som de ville have gjort det, hvis hun havde været en mand. heller ikke pastor

16 14 Ruth, men bare Ruth. Og når man var sammen med hende til et eller andet, var der vist ingen, der gik rundt og tænkte på, at præsten var til stede. Hun så da også helt almindelig ud, måtte man sige. Han sneg sig til at se lidt nærmere på hende. Så ung, tænkte han, og helt alene i den store præstegård, men der var ikke noget pjat med hende, sagde de alle sammen. Hun drejede hovedet imod ham, som om hun kunne mærke, at han så på hende. Et kort øjeblik mødtes deres øjne, og han rødmede lidt bag sine. Han skyndte sig at se lige ud, men havde stadig hendes billede siddende på nethinden. Hun så helt almindelig ud. Nærmest tækkelig, og hendes hår sad helt glat og var ikke sådan et balladehår, som Inger havde tillagt sig på det sidste. Men hende præsten skulle vel også kun gøre indtryk på Vorherre, og han så næppe på sådan noget som frisuren. Han blev helt bange for den tanke, som nu helt uopfordret var i færd med at hale nogle af de tanker med sig, som han ellers lige havde fået gemt af vejen. Han skyndte sig at spørge, hvornår kirken var malet færdig, og hun forklarede, at restaureringen nok ville være afsluttet til efteråret, og at biskoppen ville komme og prædike ved den lejlighed. Men du og Inger kommer vel ikke? Hun lo lidt. Det er jo ikke så tit, jeg ser jer i kirken. Hvis vi ikke sås i forsamlingshuset, kendte jeg jer vel slet ikke. Hun lo stadig lidt, og han kunne godt høre, at det var en latter af den slags, der skal mildne et lidt for direkte udsagn, og han mumlede noget om, at dyrene jo også skulle passes om søndagen, og at Inger var væk hele ugen og havde mere end nok at se til, når hun endelig var hjemme.

17 15 Jeg mente det ikke så slemt, sagde Ruth og gav hans nærmeste hånd antydningen af et klem. Så talte de lidt om vejret, som var helt godt for dem, der nu snart skulle til at have påskeferie. Men det gælder jo ikke os, sagde hun fortroligt, præster og landmænd kan ikke holde ferie i påsken. Han nikkede. Nej, det kunne de ikke. Præster og landmænd måtte jo passe deres. Hun skulle prædike, og det skulle slet ikke undre ham, om han skulle til at så på de højeste marker. Der begyndte at komme en lidt stram lugt i bilen. I begyndelsen var den så svag, at man ikke helt med sikkerhed kunne afgøre, hvad det var, men så udviklede den sig til en endog meget kraftig lugt af gylle, hvad der jo kun var helt naturligt på den tid af året. Men alligevel var det ikke så rart. Det var sådan noget, som kunne føre til diskussioner, når der var byboer eller folk, der var som byboer, i nærheden. Præsten sagde dog ikke noget. Hun var vist heller ikke af dem, der råbte op om miljø, selv om hun var mod EF, så vidt man da vidste. I stedet listede hun vinduet lidt op, og han følte at han burde gøre et eller andet på landbrugets vegne for at forklare, at godt nok lugtede det ikke så godt, men det blev da i det mindste kørt ud på den tid af året, hvor jorden kunne klare det, men han tog sig i det, for allerede her var der jo noget, som kunne tolkes som lidt af en indrømmelse. I stedet skyndte han sig at sige noget om dilettantforestillingen for nylig, som de begge havde set, og som præsten havde skrevet om i kirkebladet. Hun havde rost de spillende, og om selve stykket havde hun skrevet, at det var nutidigt og vedkommende, og ikke et

18 16 som dilettantstykker normalt var. Han sagde: Hende Lisbeth var nu god som den unge pige, der ikke ville giftes med den unge landmand, men leve sit eget liv, som hun sagde. Jeg forstår godt nok ikke sådan én. Det måtte da være bedre at blive gift. Han mumlede: Leve sit eget liv! efterfulgt af et lille grynt. Allerede inden han havde afsluttet gryntet, var han klar over, at han måske ikke havde været ligefrem heldig med den bemærkning, og at hun måske ville opfatte den som et diskret vink til hende. Lidt hævn for hendes snak om hans og Ingers kirkegang eller rettere deres manglende kirkegang. Det havde måske alligevel været bedre med gyllen. Han skyndte sig at snuse og sige: Når man ved, hvad den giver af godt korn, så er det slet ikke så dårlig en lugt. Præsten sagde ikke noget. Hun morede sig, kunne han mærke. heldigvis var de nået ind til byen, og han bad om at blive sat af på torvet. Han havde jo tid nok, forklarede han, han skulle først til klokken ti. Hun ønskede ham god fornøjelse, og det var vel hendes ret, når man tænkte på, hvad han var kommet til at sige. Han sagde tak for turen. Det var bedre end at gå hele vejen, sagde han. skulle det være en anden gang, sagde hun og kørte. Han gik og funderede lidt over, hvad hun mon egentlig skulle i byen sådan en formiddag. Det havde hun ikke sagt noget om, men ret beset kom det vel heller ikke en anden én ved, Selvfølgelig nåede han ikke rutebilen klokken elleve, men måtte vente til den, der gik en time senere. En hastehandling havde klinikken kaldt det, da hun skulle forklare ham, hvorfor det kom til at

19 17 tage lidt tid, inden han kunne komme til. Nu gik han rundt i byen med sit bedøvede halve hoved og kunne ikke få sig til at gå ind nogen steder, hverken i forretninger eller cafeteriet, hvor det kunne have været godt med en kop kaffe. Drikke måtte man vel, selv om man ikke måtte spise noget endnu, men for øvrigt kunne man vel hverken spise eller drikke med en mund, hvor kun halvdelen af mundtøjet fungerede. Så han gik bare rundt, hen ad hovedgaden, ned ad Jernbanegade til Østergade, gennem K. Olsens Allé og ned til havnen. Der stod han længe og kiggede på forretningen, hvor der blev solgt tovværk, garn og fiskeudstyr og også sportsting til turisterne. Der var et stort skilt i døren: Levende sandorm 10 kr. pakken. Nedenunder var der i hast klasket et mindre og mindre omhyggeligt udført skilt op: Lukket på grund af dødsfald, Han klukkede og glemte næsten helt, at han kun havde et halvt hoved at fungere med. Så gik han samme vej tilbage. Da han steg op i rutebilen, sad hende mokken, der engang i de gode gamle dage havde haft centralen, på det næstforreste sæde. Hun havde bevaret sin centralstemme fra dengang og havde et smil, som næsten kunne skjule, at hun var godt sur over ikke længere at kende alles hemmeligheder. Det var et smil af den slags, man ikke bare skal gengælde, men også reagere på med ord og helst også med lidt fortrolighed. Det brugte hun nu, da hun så ham. Han prøvede at nøjes med at smile igen, men hun var på hans bedøvede side, så hendes reaktion tydede på, at smilet ikke var blevet et smil men en eller anden grimasse, som hun måske havde

20 18 tolket på en måde, som ikke talte til hans fordel. I hvert fald kom der et snøft, og hun kiggede demonstrativt chaufføren ind i nakken. Han satte sig helt tilbage. Nu var det begyndt at klø inde i højre side af overlæben, men han kunne ikke klø igen. Han gned frem og tilbage med pegefingeren, men det kunne lige så godt have været et andet menneske eller slet ikke noget menneske, han gnubbede løs på. Og det kløede stadig. Han prøvede at bide sig i læben, men heller ikke det kunne han mærke. Det måtte han hellere holde op med, han skulle jo nødig komme hjem med en halv overlæbe. Man måtte holde pinen ud - som altid. Og på et eller andet tidspunkt måtte den bedøvelse da forsvinde. Han prøvede at interessere sig for omgivelserne. Dér kom Jens Christians Peter i sin Mazda. Han gik arbejdsløs, efter hvad man sagde. Og både han og konen havde bil, men sådan var det jo i dag. Sørens som det kløede. Eftermiddagen blev nu slet ikke så tosset. Det halve ansigt blev til et helt og normalt ansigt, og den pine, som havde rumsteret i det østre hjørne af overmunden i den seneste måneds tid, og som de sidste nætter næsten havde holdt ham vågen, var nu helt væk. Kun lidt ømhed var tilbage, og det var jo ikke noget at snakke om. Køerne fik afleveret deres mælk og fik deres foder. Selv fik han sit bad, og imens tænkte han intenst på den ko, der vist var på kanten af en yverbetændelse, og som han måtte have gjort noget ved. På den måde var det kun med det alleryderste af sin bevidsthed, at han registrerede, at Inger nu igen var forsinket. Det var el-

21 19 lers meningen, at de skulle spise på slaget, selv om det jo efterhånden ikke var så helt sjældent, at der var overarbejde eller kursus eller møde, eller hvad det nu alt sammen var for noget. Lidt efter ringede telefonen. Det var hende.,,nå, der er du endelig, sagde hun,,,jeg har ringet og ringet." Han fik ikke tid til at forklare hende, at han jo havde nogle køer, der skulle passes, og at han ikke var én, der rendte rundt med en transportabel telefon, sådan som han nok havde hørt, at rigtige mænd gjorde det i dag. Det havde været en helt god replik, syntes han, men han fik knap begyndt på den, før hun afbrød ham:,,]eg fik den, nærmest jublede hun,,,jeg fik den." Han tøvede lidt. Han kunne godt fornemme på den susen, der var i røret, at hun forventede en reaktion.,,hvad fik du?,,stillingen, det blev mig, der fik stillingen." Han vidste stadig ikke, hvad han skulle sige. Han tænkte lidt. Så mistede hun tålmodigheden:,,stillingen som afdelingsleder. Jeg har da fortalt dig, at vi skal have en ny afdelingsleder, nu da ham, vi har, skal være salgschef.",,nå, den stilling," sagde han og lød, som om han vidste alt om den, mens han indvendig stod og tænkte, at det altså var sådan noget, hun havde antydet i den sidste tid.,,]eg ville jo ikke sige for meget, før jeg var sikker," sagde hun. Så mandede han sig op.,,tillykke," sagde han. Han prøvede igen med lidt større begejstring i stemmen:,,tillykke, Inger." Hun nåede ikke engang at sige tak, der var én, der sagde noget i baggrunden, og så sagde hun ivrigt:,,og ved du hvad, Kristensen vil give middag for at fejre det, og han siger, at du skal

22 20 komme med. Du kan godt nå det, ikke? Om en time på Royal." Han svarede ikke. I stedet spurgte han:,,kristensen, hvem er det? Nu var hun virkelig irriteret. Der var ingen venlighed i hendes stemme, da hun langsomt, og som om hun talte til en evnesvag sagde:,,kristensen er min chef. Det er hans stilling, jeg får, når han nu skal være salgschef." Så slog hun om og sagde indtrængende, næsten kærligt:,,sig nu ja. Sig nu, at du kommer.",,]eg har jo ingen bil," sagde han. Hun tænkte lidt, kunne han høre på stilheden. Antagelig tænkte hun på, om hun skulle tilbyde at komme og hente ham. Men den tanke fik ikke ord. I stedet blev det til:,,du kan da ringe til Petersen og få ham til at køre. Vi kan da godt tillade os at bruge en taxi for en gangs skyld. Og så netop i dag." Taxi! Var det noget at kalde Petersens gamle spand af en dieselbil? Han sagde:,,det kunne jeg jo. Men det er jo ikke sikkert, han ikke har en tur.",,lad nu være med alle de udflugter." Han kunne høre en stemme i baggrunden, og efter en lille pause fortsatte hun: Kristensen vil også gerne hilse på dig, skulle jeg sige." Hm. Nå så det ville han. Men det nyttede vel ikke at være alt for tvær. Han sagde: Jeg prøver at få fat i Petersen, og så ringer jeg, hvis han kan." Hun sagde en masse om, at nu skulle han ikke være besværlig. Hvis Petersen ikke kunne, så var verden jo fuld af taxi-vognmænd, der bare sad og ventede på, at man skulle ringe efter dem. Og for øvrigt kunne han ikke ringe til hende, for der var ingen, der tog telefonen uden for kontortid. Der kom en lille pause, så skiftede

23 21 hendes tonefald.,,er der noget i vejen, har du det ikke godt? Han mumlede noget om, at han jo havde været bedøvet og måske ikke var helt godt tilpas, og at han egentlig havde glædet sig til at komme tidligt til ro.,,i får det sikkert meget sjovere uden mig, sagde han. Inger sagde noget, som han ikke hørte, så sagde han igen:,,i får det sikkert meget sjovere uden mig, I tre. " Han lyttede, men Inger reagerede ikke. Så spurgte han:,,]a, for ham Kristensens kone kommer vel med? Hun begyndte at sige en to-tre ting på én gang, men så afbrød hun sig selv med et tøvende,,nej. Hun sagde ikke mere, ikke noget om, at han var ugift, eller at han var skilt, eller at der var andre grunde til, at der ikke var en fru Kristensen, der skulle med. Han havde heller ikke noget at sige nu. Der var længe tavshed mellem dem. Så sagde hun hurtigt:,,vi kommer og henter dig. Du kan godt være færdig om tre kvarter. Din nye skjorte er strøget og hænger inde i skabet." - Hun ventede ikke på svar, men smed røret på derinde på kontoret, eller hvor hun nu var. Han stod lidt med sin ende af den afbrudte forbindelse i hånden. Så lagde også han røret på.,,vi havde hun sagt. Hvor tolle skal man være, tænkte han, da han gik ud i badeværelset. Heldigvis havde han jo badet, men han måtte vel hellere barbere sig. Det blev så anden gang den dag. Han så på uret. Klokken var igen blevet kvart over seks. Det vi gør for andre betyder meget Men vi får det sjældent at vide.

24 22 Danmarkshistoriens Årstal Vi møder personer og begivenheder, som har formet historien og skabt det nutidige samfund i årene År 1903 De første danske biler bliver indregistreret Det besluttes at påbegynde byggeriet af et sygehus på Blegdamsfælled ved København. Det nye Rigshospital står færdigt i 1910 Undervisningsminister J.C. Christensens forslag til en ny skolelov vedtages. Fremover skal skolen være tredelt i under- og mellemskole samt gymnasium, som alle skal have lige adgang til Jens Jensen bliver den første socialdemokratiske borgmester i København Christian d. 9. fejrer sit 40-års regeringsjubilæum Lægen Niels Finsen får tildelt Nobelprisen i medicin / fysiologi for sin opdagelse af lysbehandlings positive effekt på patienter med hundetuberkulose.

25 23 År 1904 Det islandske ministerium flyttes fra København til Reykjavik, hvorved det fra dansk side ikke længere betragtes som en del af den danske centraladministration. Dette betyder dog endnu ikke, at Island bliver en suveræn stat. Ekstrabladet begynder at udkomme som et tillæg til Politiken i anledning af den russisk-japanske krig. For første gang anvendes fingeraftryk som en del af bevisførelsen ved en dansk domstol. Det bestemmes ved lov, at butikkerne fremover skal holde søndagslukket. Desuden skal fabriksarbejde på søndage begrænses. På initiativ af viceskoleinspektør Niels Bang afholdes den første Børnehjælpsdag. Constantin Philipsen åbner Danmarks første faste biograf i Kosmorama i København. Læge og nobelprisvinder Niels Finsen dør efter længere tids sygdom. Efter idé af postekspedient Einar Holbøll udsendes Danmarks og verdens første julemærke.

26 Navn bolig Senest. 15. marts i reolen v. opgang 1B lej

27 25 VELKOMMEN HOS DIN FRISØR PÅ BØGEBAKKEN. Jeg hedder Anja Dahl Jensen og er din frisør på Bøgebakken. Jeg vil være at træffe hver TIRSDAG og ONSDAG fra kl 10. Alle er velkommen!! Bruger af dagcentret, genoptræning, beboere og personale, pårørende. Alle som har tilknytning til Bøgebakken. Jeg glæder mig til at se dig i salonen. Du er altid velkommen til at ringe til mig på TLF: HERRE: Klip. Kr. 195,00 Trim af skæg. Kr. 50,00 DAME: Klip Kr Vask og føn. Kr. 175,00 Vask klip og føn. Kr. 320,00 Vask og vandondulation. Kr. 175,00 Vask, klip og vandondulation. Kr. 320,00 Permanent og klip. Kr. 550,00 Farve og toning. Kr. 370,00 Afblegningen og striber. Kr. 410,00 Farve / retning af bryn. Kr. 75,00 Farve / retning af vipper. Kr. 75,00 Bryn og vipper Kr

28 26 Kontaktpersoner til frivillige grupper på Bøgebakken Bøgebakkens Venner: Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde tlf: Kirkens Besøgsvenner: Inger Grønbæk Gammel Byvej 12, Allerslev, 4320 Lejre tlf: Har ikke mailadresse. Husvennerne: Anette Lydolph Larsen Bygaden Lejre telf Skubberne: Ellen Jensen Lejrevej Lejre tlf.:

29 27 Bruger- og Pårørenderåd Bøgebakken 8. maj 2012 Formand: Erik K. Rasmussen, Baunehøj 106, Osted, 4320 Lejre tlf Næstformand: Bent Eliasen, Bakketoppen Grevinge tlf benteliasen@gmail.com Ulla Petersen Tove Svendsen Møllerjorden Lejre tlf ulla_p@mail.dk Store Stensager Lejre tlf Erling Kristensen Kisserupvej 3, 4320 Lejre tlf / far.erling@hotmail.com Gitte Engell, Enebærvej Hvalsø tlf engell@enebaervej7.dk Uffe Eskildsen Pilens Kvarter 4 Osted 4320 Lejre tlf uffes@mail.dk Valgt med tæt tilknytning til Bøgebakken Keld Mortensen Vennekredsen: Skovager 19, Gevninge Roskilde / mortensens@mail.dk Karen Larsen, Toftevangen Viby Sj. tlf karen.larsen@hotmail.com Medarb. Repræsentant: Kirsten Dahm Bøgebakken 1B-3, 4320 Lejre tlf bbhus3@lejre.dk Maria Sørensen, Bøgebakken lejre tlf bbhus6@lejre.dk Leder: Lise Anhøj tlf Mail: isan@lejre.dk Gruppeleder: Britt N. Pedersen tlf Mail: brpe@lejre.dk Sekretær: Britt N. Pedersen

30 28 Præster Herslev Gevninge - Kornerup Cecilie Schackinger Tlf Mandag fri Tirsdag Fredag CSCH@km.dk Kl Osted Allerslev Torsten Dam Jensen Tlf Mandag fri Tirsdag Fredag TDJ@KM.DK Kl Rorup Glim Marianne N Kristensen Tlf Mandag fri Tirsdag Fredag MNK@KM.DK Kl Osted Valgmenighed Laura Lundager Jensen Langetoften 1 Osted 4320 Lejre Tlf LUJE@phmetropol.dk

31 Formand Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde Tlf: Næstformand Sekretær Inga Jensen Karen Larsen Enghusene 113 Toftevangen Jystrup 4130 Viby Tlf: Tlf: mobil Kasserer Dagny Olsen Else Jensen Alfarvejen 19 Rorupvej 6 Osted Rorup 4320 Lejre 4320 Lejre Tlf: Tlf: dogvolsen@os.dk Oda Sinding Vivi Jensen Lykkesholmvej 7 Ærøvej 1 Osted 4320 Lejre 4060 Kirke Såby Tlf: Tlf odarne@mail.dk