NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger"

Transkript

1 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring, der forsyner en enkelt ejendom (enkeltindvinding), har selv ansvaret for, at drikkevandet overholder kravene til drikkevandets kvalitet som fastlagt i drikkevandsbekendtgørelsen 1. Ejeren af brønden eller boringen er også ansvarlig for at kontrollere, at drikkevandet opfylder kvaliteten. 2. Kontrolmålinger til undersøgelse af kvaliteten af drikkevand Hvilke drikkevandsparametre skal kontrolleres? Drikkevand fra en enkeltindvinding skal rutinemæssigt ved målinger kontrolleres for de parametre, som andre ikke-almene vandforsyningsanlæg også bliver kontrolleret for. Det er det kontrolniveau, som i drikkevandsbekendtgørelsen er angivet som forenklet kontrol. Kontrollen skal ifølge bekendtgørelsens bilag 2 som minimum omfatte følgende kemiske og mikrobiologiske parametre: Parametre, der som minimum skal kontrolleres Vandets udseende og lugt Ledningsevne Nitrat Total fosforindhold ph Coliforme bakterier Escherichia coli (E. coli) Kimtal ved 22 C Bemærkninger subjektiv bedømmelse Hvis der er mistanke om, at vandet påvirkes af overfladevand, skal der ifølge bekendtgørelsens bilag 2 desuden også kontrolleres for Clostridium perfringens, herunder sporer. Ud fra disse parametre vil man normalt kunne opdage de mest almindelige forureninger fra omgivelserne. Hvis der er grund til at antage, at der i vandet fra en enkeltindvinding findes andre.

2 stoffer eller mikroorganismer, som kan udgøre en mulig fare for sundheden, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om kontrollen af denne indvinding skal suppleres med yderligere undersøgelser for disse stoffer eller mikroorganismer. Drikkevandet skal undersøges for bakterier, der normalt er til stede i tarmkanalen hos mennesker og dyr, f.eks. E. coli. Hvis man finder disse bakterier i drikkevandet, er det tegn på, at vandet er forurenet med afføring fra dyr eller mennesker. Dermed er der risiko for, at der også er sygdomsfremkaldende mikroorganismer tilstede i drikkevandet. Fund af E. coli i drikkevandet er en situation, der skal tages meget alvorligt. Der er ikke krav om at undersøge drikkevandet for sygdomsfremkaldende bakterier (patogene bakterier), men hvis der er mistanke om, at en eller flere patogene bakterier kan være til stede i vandet, kan der undersøges for disse bakterier. Hvor? Kontrollen af drikkevandet til almindelige husholdninger bør finde sted ved indgang til ejendommen, også kaldet en ledningsnetprøve (se kapitel 7). Hvis det ikke er muligt at kontrollere drikkevandets kvalitet ved indgang til ejendommen kan vandprøven udtages som ledningsnetprøve ved forbrugers taphane. Det kan fx være fordi der ikke findes nogen egnet ledningsnethane. Prøven bør udtages, så vandkvaliteten svarer til vandkvaliteten i en ledningsnetprøve ; dvs. efter, at vandet har løbet så længe, at det vand, der står i vandhane, andre installationer og stikledning, er udskyllet, og vandet har løbet mindst 5 minutter. Dette vil tilnærmelsesvist være udtryk for kvaliteten af vandet ved indgang til ejendommen. Prøven kan i praksis tages fra en køkkenhane, så vidt muligt fra en hane uden blandingsbatterier pga. risiko for forurening fra vand fra varmtvandssiden. Hvis kvaliteten af drikkevandet i ledningsnettet ikke er tilfredsstillende kan det for at finde årsagen til den utilfredsstillende drikkevandskvalitet være relevant at kontrollere kvaliteten direkte ved afgang fra ejendommens vandforsyningsanlæg. Hvis vandet har utilfredsstillende kvalitet ved taphanen, selv om vandkvaliteten er i orden i ledningsnettet, kan det være aktuelt at kontrollere kvaliteten af det vand, som forbrugeren rent faktisk drikker, dvs. vandet fra f.eks. en køkkenhane, udtaget som taphaneprøve. Ved denne type prøvetagning skal vandet ikke løbe først, som ved ledningsnetsprøver (se også kapitel 7). Hvor hyppigt? Der er i lovgivningen ikke krav til, hvor ofte der skal kontrolleres for drikkevandskvaliteten fra en enkeltindvinding. Hyppigheden fastsættes af kommunalbestyrelsen i indvindingstilladelsen eller ved påbud. Naturstyrelsen anbefaler, at kvaliteten af drikkevandet fra en enkeltindvinding som minimum kontrolleres ved målinger hvert 5. år. I tilfælde af problemer med vandkvaliteten kan det være nyttigt at foretage hyppigere målinger. 2

3 Hvem udtager prøven og foretager analysen? Kontrolmålingerne skal ifølge gældende regler udføres af et akkrediteret laboratorium (Bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011 om kvalitetskrav til miljømålinger). 3. Lovgivningens krav til kvaliteten af drikkevandet Hvor gælder kravene? Drikkevandets kvalitet er i drikkevandsbekendtgørelsen fastsat tre forskellige steder: Ved afgang fra vandforsyningen, ved indgang til ejendommen og ved forbrugers taphane. Kravene skal være opfyldt alle tre steder. Enkeltindvindinger er ofte placeret på samme ejendom, hvor vandet forbruges, og almindeligvis vil der derfor i enkeltindvindinger alene blive kontrolleret ved det der svarer til indgang til ejendommen, dvs ledningsnettet hen til den bolig, hvor vandet forbruges. Hvis der ikke er en prøvetagningshane på ledningsnettet, kan kontrollen foretages som ledningsnetsprøve ved forbrugers taphane. Det er vigtigt, at vandet ved ledningsnetsprøver har løbet nogen tid først, jf. kapitel 7 om ledningsnetsprøve. Det er ikke almindelig rutine ved taphanen at kontrollere kvaliteten af det vand, som forbrugeren rent faktisk drikker, dvs. uden at vandet har løbet nogen tid. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvor kontrollen af drikkevandet skal finde sted, afhængigt af, hvad der er formålet med kontrollen, f.eks. rutinekontrol eller at finde årsagen til en evt. konstateret dårlig drikkevandskvalitet. Hvilke drikkevandsparametre er der krav til? Drikkevandet skal opfylde krav til flere drikkevandsparametre, end der almindeligvis bliver kontrolleret for. Når det er begrundet, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal undersøges for en eller flere af de parametre, som ellers ikke indgår i den rutinemæssige kontrol, f.eks. kimtal ved 37 C. Mikrobiologisk drikkevandskvalitet Tabel 1 viser de kvalitetskrav, som drikkevand ifølge drikkevandsbekendtgørelsen skal opfylde med hensyn til vandets mikrobiologiske kvalitet. Kvaliteten er angivet ved, hvor mange af de forskellige bakterier, der højst må være i drikkevand. Ikke målelig ved den anvendte metode (i.m.) betyder, at de pågældende bakterier ikke må være til stede i drikkevandet. 3

4 Tabel 1. Kvalitetskrav til mikrobiologiske parametre Parameter Drikkevandskrav - Drikkevandskrav - Drikkevandskrav - Værdi ved afgang fra ejendommens vandforsyning Værdi ved indgang til ejendom Værdi ved forbrugers taphane E. coli /100 ml i.m. i.m. i.m. Coliforme i.m. i.m. i.m. bakterier /100 ml Kimtal ved 22 C / ml Kimtal ved 37 C / ml Enterokokker /100 i.m. i.m. i.m. ml Clostridium i.m. i.m. i.m. perfringens /50 ml i.m. = ikke målelig ved den anviste metode Escherichia coli (E. coli) er en naturlig del at tarmkanalens mikroflora hos mennesker og dyr. Tilstedeværelse af E. coli i drikkevand betyder, at der er en risiko for forurening med spildevand eller anden forurening med afføring fra mennesker eller dyr og dermed en risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Tilstedeværelse af E. coli er klart uacceptabelt. E.coli tilhører gruppen af coliforme bakterier. Coliforme bakterier omfatter flere forskellige bakterieslægter, bl.a. Escherichia (E.coli), Klebsiella, Enterobacter m.fl. De fleste coliforme 2 bakterier udgør ikke en sundhedsfare for mennesker, men kan godt give symptomer. Der er dog coliforme bakterier, som udgør en sundhedsfare, f.eks. E. coli og Klebsiella pneumoniae. Mange coliforme bakterier er naturligt forekommende i jord, rådnende plantedele og i overfladevand. E. coli og K. pneumoniae findes begge i tarmen hos mennesker og dyr. Bakterierne kan beskytte sig mod antibiotika ved at udvikle modstandsdygtighed (resistens). K. pneumoniae giver samme type infektioner som E. coli, men i færre antal og ses specielt hos svækkede personer. Reference: Påvisning af coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord. Almindeligvis kontrolleres en vandprøve både for coliforme bakterier og E. coli. Er der ved fund af coliforme bakterier ikke samtidig påvist E.coli, må det antages, at tilstedeværelsen af coliforme bakterier ikke skyldes forurening med afføring. Da f.eks. overfladevand og jord kan 2 E. coli og K. pneumoniae findes begge i tarmen hos mennesker og dyr. Bakterierne kan beskytte sig mod antibiotika ved at udvikle modstandsdygtighed (resistens). K. pneumoniae giver samme type infektioner som E. coli, men i færre antal og ses specielt hos svækkede personer. Reference: 4

5 indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, vil fund af coliforme bakterier betyde, at der foreligger en risiko for, at drikkevandet indeholder sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Et lavt indhold af coliforme bakterier i drikkevand kan være et tegn på en mindre defekt i systemet, f.eks. en mindre utæthed. Forurening med coliforme bakterier kan også ses efter reparationer på vandforsyningsanlægget. Et lavt indhold af coliforme bakterier kan også ses ved kortvarige større forureninger, f.eks. i forbindelse med kraftige regnskyl i kombination med en defekt i vandforsyningssystemet. Disse kortvarige forureninger vil hurtigt blive fortyndet i systemet, og hvis en rutineprøve udtages få dage efter forureningen, vil der kun påvises et lavt indhold af f.eks. coliforme bakterier. Kimtal bruges til en generel vurdering af den hygiejniske kvalitet af drikkevandet. Kimtal ved 22 C i drikkevand er bakterier, der typisk forekommer naturligt i jord og vand. Et højt indhold af kimtal ved 22 C kan tyde på tilførsel fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord) eller opformering i drikkevandet som følge af mikrobiel vækst i vandforsyningssystemet. Kimtal ved 37 C er bakterier, der vokser ved 37 C, herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier. Disse bakterier kan trives i tarmkanalen hos mennesker. Gruppen omfatter også bakterier, der kan formere sig i rådnende organisk materiale, spildevand m.v. Forhøjet kimtal ved 37 C kan ses i installationer med høj vandtemperatur eller lange ledningssystemer. Enterokokker findes i menneskers og dyrs tarmkanal, og fund af enterokokker i drikkevand tyder på en forurening med afføring i drikkevandet. Clostridium perfringens (Cl. perfringens) forekommer naturligt i tarmkanalen og i jord og overfladevand. Cl. perfringens kan danne sporer, som kan overleve meget længe i miljøet. Kemisk drikkevandskvalitet Af drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1a-1c fremgår kvalitetskrav og krav til prøveudtagning til kemiske parametre i drikkevand. Nogle udvalgte parametre gennemgås nedenfor. Jern (Fe) er naturligt forekommende i grundvand. Det fjernes ved iltning og filtrering af vandet. Et for højt jernindhold i drikkevand kan bl.a. medføre aflejringer i ledningsnet og armatur, give misfarvninger af vasketøj og give drikkevandet dårlig smag. Mangan (Mn) forekommer ofte sammen med jern og giver anledning til misfarvninger. Nikkel (Ni) er dels naturligt forekommende og kan derfor forekomme i grundvand, og dels kan nikkel tilføres drikkevand i ledningsnettet, f.eks. fra nikkelholdige vandhaner. Nikkel kan bl.a. fremkalde allergi. Arsen (As) er naturligt forekommende i visse områder i Danmark. Arsen anses for at være sundhedsskadeligt selv i mindre mængder. 5

6 Bly (Pb), kobber (Cu) og zink (Zn) er eksempler på metaller, som kan tilføres drikkevandet i ledningsnettet. Nitrat/Nitrit. Forhøjet indhold af nitrat skyldes især gødning af landbrugsarealer. Nitrat kan omdannes til nitrit. Nitrit oxiderer blodets hæmoglobin til methæmoglobin, som ikke kan transportere blodets ilt. Især spædbørn er følsomme over for nitrit. Nitrat og nitrit er under mistanke for at have andre sundhedsskadelige effekter, hvorfor der såvel internationalt som i Danmark er fastsat grænseværdier. 4. Ujævn fordeling af bakterier i en drikkevandsprøve Bakterier er ofte ujævnt fordelt i drikkevandet. Når man udtager en drikkevandsprøve, kan det derfor være et spørgsmål om, hvorvidt man med prøveudtagningen har ramt forureningen. To tilsyneladende ens drikkevandsprøver udtaget samtidig og udtaget i overensstemmelse med gældende regler kan derfor vise forskellige resultater, og begge resultater vil være korrekte. Hvis der f.eks. findes 10 bakterier i en beholder med vand, jf. figur 1, og der udtages 10 prøver, vil følgende forskellige resultater kunne foreligge, hvis bakterierne er fordelt som i figur 1: 3 prøver hvor bakterier ikke er til stede 5 prøver med fund af 1 bakterie 1 prøve med fund af 2 bakterier 1 prøve med fund af 3 bakterier * * * * * * * * * * Figur 1. Figuren viser 10 delprøver udtaget fra samme prøvemateriale. Bakterierne er ujævnt fordelt i prøvematerialet, og det medfører forskelligt antal bakterier i delprøverne. Det betyder, at et lavt indhold af coliforme bakterier i en prøve ikke altid kan genfindes i en ny prøve. Dette er ikke udtryk for fejl ved prøvetagning eller ved analysen. 6

7 5. Myndighedens reaktion på overskridelser af krav til mikrobiologisk drikkevandskvalitet Coliforme bakterier forekommer ikke naturligt i grundvand, bortset fra indvindinger, typisk brønde, som indvinder meget overfladenært vand. Selv én coliform bakterie i en drikkevandsprøve er tegn på forurening af drikkevandsforsyningen, og dermed er der risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i drikkevandet. Kommunen skal derfor, evt. sammen med embedslægen (Sundhedsstyrelsen), forholde sig til alle fund af mikrobiologiske forureninger, herunder f.eks. påbyde nye kontrolmålinger, påbyde forbedring af drikkevandskvaliteten eller forholde sig til om forureningen kan accepteres i lyset af de konkrete forholdsregler, der er taget, og vandforsyningens tilstand i øvrigt. Der anvendes i overensstemmelse med gældende regler Fejl! Bogmærke er ikke defineret. to forskellige analysemetoder til bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli. Undersøgelser har vist, at colilertmetoden er den mest følsomme af de to anvendte metoder og giver derfor bedre sikkerhed for, at eventuelt tilstedeværende bakterier i vandet bliver fundet. Hvis drikkevandet ikke opfylder kravene til drikkevandskvaliteten som givet i drikkevandsbekendtgørelsen, eller hvis vandet bedømmes at være sundhedsfarligt, eller kommunen skønner, at der er nærliggende fare for, at vandet kan være sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Kommunalbestyrelsen har forskellige reaktionsmuligheder, når de konstaterer, at vandkvaliteten ikke er tilfredsstillende. Kommunalbestyrelsens valg af reaktion i hvert enkelt tilfælde må ske på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte indvindingsanlægs drikkevandskvalitet og forhold i øvrigt. Selv om drikkevandskravene er overskredet, er det ikke ensbetydende med, at vandet umiddelbart er sundhedsfarligt. I forhold til hvordan og hvor hurtigt kommunalbestyrelsen vil reagere over for overskridelser, har det betydning, om vandet er sundhedsfarligt, eller der er nærliggende fare for, at vandet bliver det. Lavt indhold af coliforme bakterie i drikkevand (mindre end 20 coliforme bakterier pr. 100 ml) vil i de fleste tilfælde ikke medføre sundhedsfare. Tilstedeværelse af coliforme bakterier kan dog være tegn på, at drikkevandet f.eks. er forurenet med overfladevand og dermed risiko for, at vandet er forurenet med sygdomsfremkaldende bakterier. Større mængder coliforme bakterier vil udgøre en reel risiko for en sundhedsmæssig betydende forurening. Forhøjet kimtal kan være tegn på forringet drikkevandskvalitet, men også risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Ved enkeltindvindinger, der er etableret som brønde, kan det være vanskeligt helt at undgå forhøjet kimtal ved 22 C og i visse ældre brønde også vanskeligt helt at undgå små fund af coliforme bakterier. Enkeltindvindinger etableret som boringer har som udgangspunkt ikke samme problem med at overholde de mikrobiologiske drikkevandskrav, forudsat, at boringen er udført i overensstemmelse med nutidens normer og er vel vedligeholdt. 7

8 Konstateres der overskridelser af drikkevandskravene, kan kommunen selv foretage et teknisk eftersyn på indvindingen med det formål at få rettet op på eventuelle mangler ved anlægget. Kommunen har derimod ikke kompetence til at påbyde ejeren af en enkeltindvinding at få udført et teknisk tilsyn. Ved fund af coliforme bakterier på 1-20 pr. 100 ml giver kommunen påbud om skærpet kontrol med henblik på bl.a. at få bekræftet den forringede drikkevandskvalitet, at følge udviklingen i en forringet vandkvalitet nøjere eller med henblik på at dokumentere effekten af udbedrende foranstaltninger på anlægget. Se i øvrigt NoMO nr. 80/2012 fra Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen beslutter i samråd med embedslægen (Sundhedsstyrelsen) om vandet er sundhedsskadeligt. I alle tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt der kan være tale om sundhedsfare, vil kommunen kontakte embedslægen. Er vandet sundhedsfarligt, vil ejeren altid blive påbudt at sørge for at udbedre forholdene. Hvis der er vist E. coli i vandet, vil kommunalbestyrelsen anbefale, at vandet koges før brug, indtil drikkevandet igen har en tilfredsstillende kvalitet. Kommunen vil også anbefale kogning af vandet ved væsentlige overskridelser af indholdet af coliforme bakterier, sædvanligvis ved 20 coliforme bakterier pr. 100 ml eller flere. Ejeren skal altid sikre, at drikkevandet opfylder drikkevandskravene. Kommunen kan derfor påbyde, at ejeren forbedrer drikkevandskvaliteten, f.eks. ved forbedringer på anlægget. Måske den dårlige vandkvalitet alene skyldes et dårligt blandingsbatteri, så problemet kan udbedres alene ved en forbedring af blandingsbatteriet. I kommunens beslutning indgår overvejelser om muligheden for at fjerne en forureningskilde eller på anden måde begrænse forureningen. Kommunen vil i så tilfælde typisk kræve en ny kontrolmåling som dokumentation for, at drikkevandskvaliteten igen er tilfredsstillende. Kommunalbestyrelsen kan for den enkelte indvinding konkret tage stilling til, om indholdet af coliforme bakterier eller kimtal er stabilt lavt og kan accepteres. Der er almindeligvis kun grundlag for at acceptere mindre overskridelser af kravene til coliforme bakterier og kimtal ved 22 C ved enkeltindvindinger etableret som brønde, jf. ovenfor. Det må bero på en konkret vurdering af forholdene, om kommunalbestyrelsen ved en boring finder grundlag for at acceptere mindre overskridelser, typisk en ældre boring, der ikke er udført efter nutidens normer. 3 Natur- og Miljøklagenævnet har med ni afgørelser fra 2011 afgjort, at en overskridelse på mellem 1 og 4 coliforme bakterier pr. 100 ml er udtryk for et lavt niveau, jf. NoMO nr. 56/2011 fra nævnet. På den baggrund ophæver nævnet påbud om forbedret vandkvalitet/ophør af vandforsyningsanlæg og om ny vandanalyse. De nævnte afgørelser vedrører enkeltindvindinger etableret som brønde, på nær én, som er etableret som boring, og to, for hvilke oplysningen ikke foreligger. Et lavt niveau bestemt ved mindst to målinger vil almindeligvis være udtryk for et stabilt lavt niveau. Det forudsættes, at der i månederne forud for første prøve og imellem prøverne ikke er sket kloring af vandforsyningen, samt at forholdene ved det tekniske tilsyn har været i orden eller 3 Natur- og Miljøklagenævnets ni afgørelser fra 2011, jf. nr. NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK , NMK og NMK

9 efterfølgende er blevet udbedret. I så fald vil der ikke være behov for en ny vandprøve til at bekræfte forureningsniveauet. Om der i en enkeltindvinding kan accepteres flere end 1-4 coliforme bakterier pr. 100 ml som udtryk for et stabilt lavt niveau må bero på kommunalbestyrelsens konkrete afgørelse, evt. i samråd med embedslægen. 4 Det skal i den sammenhæng oplyses, at Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse om en drikkevandsbrønd med fund af 9 coliforme bakterier pr. 100 ml og 630 kim pr. ml ved 22 C og tidligere gentagne fund har stadfæstet et kommunalt påbud om at forbedre drikkevandskvaliteten, foranstalte en ny vandprøve og kogeanbefaling. 5 I en anden afgørelse om en drikkevandsbrønd med fund af 8 coliforme bakterier pr. 100 ml og 380 kim pr. ml ved 22 C og kun denne ene prøve med fund har Natur- og Miljøklagenævnet ændret kommunalbestyrelsens påbud om forbedring af vandkvaliteten til et påbud om skærpet kontrol med henblik på at dokumentere effekten af gennemførte tekniske forbedringer. Se i øvrigt NoMO nr. 80/2012 fra Natur-og Miljøklagenævnet. Er drikkevandet af så ringe kvalitet, at det ikke kan anvendes, heller ikke hvis vandet koges, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at vandforsyningen fra indvindingsanlægget midlertidigt stoppes. Det er nødvendigt at foretage en realistisk vurdering af, om der reelt er mulighed for at forbedre vandets kvalitet, idet en varig løsning bør findes så hurtigt som muligt. Hvis en brønd eller boring ikke kan levere vand af tilstrækkelig kvalitet, og effektive forbedringer heller ikke er en reel mulighed, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at indvindingsanlægget skal lukkes permanent 6, og at ejendommen skal tilsluttes et alment vandforsyningsanlæg, med mindre ejeren efter ansøgning om tilladelse kan etablere en ny vandforsyning på egen grund. Er vandet ikke sundhedsfarligt, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering dog beslutte, at der ikke bør træffes foranstaltninger om midlertidigt eller bestandigt ophør af anlægget eller andre foranstaltninger, herunder at forbrugeren skal træffe sikkerhedsforanstaltninger. Det er aktuelt i situationer, hvor en afhjælpning af drikkevandsproblemerne vil medføre så store praktiske vanskeligheder, at en beslutning om indgriben bør afvente, at det bliver praktisk muligt at ændre vandforsyningen. Hvis vandet anvendes på institutioner som f.eks. skoler, vuggestuer og dagpleje (se NoMO nr. 81/2012 fra Natur- og Miljøklagenævnet), til kommercielle formål som f.eks. campingpladser, restauranter og hoteller, eller hvor fødevarer behandles eller sælges skal kommunalbestyrelsen give påbud om, at anlægget skal udbedres eller ophøre. 4 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2. marts 2012, j.nr. NMK Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2. marts 2012, j.nr. NMK Se f.eks. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juli 2011, j.nr. NMK Nævnet stadfæster kommunalbestyrelsens afgørelse om, at brønden skal lukke for bestandigt, men dog med den krølle, at påbuddet ikke gælder, hvis klager inden seks måneder efter nævnets afgørelse ved prøve dokumenterer, at vandkvaliteten er tilfredsstillende efter en planlagt konkret teknisk udbedring. 9

10 Se også Naturstyrelsens Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg og Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. 6. Årsager til for mange bakterier i drikkevandet Hvis vandet ikke overholder kravene, kan der være flere grunde til det. Det kan skyldes, at grundvandet er forurenet, men det kan f.eks. også skyldes forurening fra blandingsbatteriet eller fra andre af husets installationer. Det kan være svært at finde årsagen til en forurening. Ofte er det nødvendigt at udtage prøver forskellige steder i vandforsyningsanlægget, og ofte er det nødvendigt at udtage disse prøver flere gange. Ofte er årsagen til bakterier i drikkevand utætheder i vandforsyningsanlægget. Nedenfor er nævnt nogle eksempler på mulige årsager. Boringer Tørbrønde og de nærmeste omgivelser skal være udformet således, at der ikke kan ske forurening af drikkevandet med overfladevand og spildevand. Hvis der står vand i en tørbrønd, og f.eks. boringens forerør er utæt, kan drikkevandet forurenes. Et forerør er et rør, som indsættes i en boring for at forhindre sammenstyrtning af boringen. Ældre boringer er ofte ikke udført efter nutidens normer med det resultat, at der måske sker indtrængning af overfladevand til drikkevandet. Nedsivningsanlæg (nedsivning af spildevand og/eller tagvand), utætte kloakledninger og spredning af husdyrgødning nær en boring kan medføre forurening af drikkevandet. Brønde Udformningen af en brønd er vigtig i forhold til at sikre mod forurening. I Norm for mindre ikkealmene vandforsyningsanlæg kan man finde information om, hvordan bl.a. nye brønde og nyrenoverede brønddele bør udformes Dansk Standard 441, Norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg, december 1988). F.eks. anbefales, at nærmeste omgivelser (mindst 2 meter) fra brønden, skal være dækket af et vandtæt lag, og brøndens øvre kant skal være minimum 0,3 m over de nærmeste omgivelser. Afvigelser fra normen skal dokumenteres at være forsvarlige. Råvandsledning Råvandsledningen er det rør, som fører vandet fra brønd/boring til et eventuelt behandlingsanlæg eller direkte til forbrugsstedet. Hvis råvandsledningen er utæt, kan der trænge forurenet vand ind. Behandlingsanlæg Behandlingsanlæg, som f.eks. iltningsanlæg og sandfilter, kan også være årsag til forurening af drikkevand. Ventilationsåbninger til iltningsanlæg bør være forsynet med insektnet. Sandfiltre bør jævnligt kontrolleres for at sikre, at de ikke er forurenet med insekter m.v. Lagringsanlæg/- beholder Evt. lagringsbeholder skal være tæt for at forhindre indsivning med forurenet vand. Ventilationsåbninger bør være forsynet med net for at forhindre, at insekter og andre dyr har adgang til beholderen. Tætte trykbeholdere uden ventilationsåbninger er i dag udbredte og løser problemet. 10

11 Vandrør De rør, der fører drikkevandet fra et eventuelt behandlingsanlæg eller fra indgangen til ejendommen til vandhaner, skal være tætte. Det skal sikres, at der ikke er fejlkoblinger, som medfører, at drikkevandet iblandes f.eks. vand fra varmtvandssiden eller fra fejlkoblede vaskemaskiner mv., ligesom blinde ender uden forbrug udgør en risiko. Desuden udgør placering af vandrør tæt ved varmtvandsrør eller varmerør et potentielt problem. 7. Korrekt udtagning af prøver til kontrol af mikrobiologisk kvalitet af drikkevand Når det skal kontrolleres, om lovgivningens krav til drikkevand er opfyldt, skal en drikkevandsprøve udtages korrekt i overensstemmelse med gældende regler Fejl! Bogmærke er ikke defineret.. Det er alt afgørende, at det sikres, at prøven ikke bliver forurenet under prøvetagningen. I nogle tilfælde skal der foretages skylning af vandinstallationer forud for en vandprøve udtages. Det afhænger f.eks. af, om der skal udtages ledningsnetprøver med henblik på fejlfinding eller taphaneprøver. Prøveudtagning skal ifølge gældende regler ske akkrediteret af et akkrediteret laboratorium. Hvis f.eks. rekvirenten af en drikkevandsprøve eller forbrugeren giver et laboratorium pålæg om at fravige reglerne for prøveudtagning, kan prøven efter akkrediteringsorganet DANAK s opfattelse kun anses for at være udtaget akkrediteret, hvis afvigelsen er teknisk forsvarlig, og laboratoriet skal anføre fravigelsen i rapporten. Når en pålagt fravigelse ikke er teknisk forsvarlig, skal prøvetageren informere rekvirenten om, at prøven ikke er udtaget akkrediteret. Myndighederne kan i deres kontrol af drikkevandets kvalitet ifølge lovgivningen alene basere sine afgørelser på akkrediterede målinger. En taphaneprøve udtaget uden forudgående desinfektion af hanen, imod reglerne for akkrediteret prøveudtagning, og hvor målingen ikke viser fund af forurening, kan dog være indikation på, at drikkevandet formentlig ikke er forurenet. De akkrediterede laboratorier har rutineprocedurer til at kvalitetssikre deres prøveudtagning og målinger. Et laboratoriums akkrediteringsorgan bedømmer desuden laboratoriets procedurer med henblik på at sikre korrekte måleresultater. I Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3/2005 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er undersøgelse af vandkvalitet beskrevet i kapitel 4. Mikrobiologiske undersøgelser: Ifølge gældende regler skal der benyttes en standardmetode ved prøveudtagning af drikkevand til kontrol af vandets mikrobiologiske kvalitet. Metoden findes i ISO 19458, Vandundersøgelse Prøvetagning til mikrobiologisk analyse, hvor der i kapitel 4 er beskrevet forskellige prøvetagningsmetoder. Ledningsnetprøver Drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1d har kvalitetskrav til drikkevand udtaget forskellige steder i vandforsyningsanlægget. For at kontrollere drikkevandskvaliteten i ledningsnettet, f.eks. ved fejlfinding, skal en prøve ifølge drikkevandsbekendtgørelsen udtages ved indgang til ejendom (ved vandmåler eller nærmeste taphane herefter), når vandet har løbet så længe, at det vand, der står i installationer og stikledning, er udskyllet, og vandet har løbet i mindst 5 minutter. 11

12 Det fremgår af ISO 19458, at der ved ledningsnetsprøver skal fjernes eventuelle løse dele, som er påmonteret vandhanen, f.eks. perlatorer. Vandhanen skal desinficeres, og herefter skal der skylles. Det er ikke hensigtsmæssigt at udtage ledningsnetprøver fra blandingsbatterier, idet der herved er risiko for forurening fra vand fra varmtvandssiden. Taphaneprøver Til at kontrollere kvaliteten af det vand, som forbrugeren rent faktisk drikker, kan drikkevandskvaliteten undersøges ved prøver ved forbrugers taphane, typisk en køkkenhane. Det kan fx være, hvis der er behov for det i forbindelse med f.eks. fejlfinding i ejendommens installationer. Ved prøveudtagning skal løse dele, som er påmonteret vandhanen fjernes, og herefter skal vandhanen desinficeres. Efter udført desinfektion skal der kun skylles for at sikre, at effekten af desinfektionen er fjernet, hvorefter prøven kan udtages. Kildeopsporing ved sygdomsudbrud Hvis der er mistanke om, at drikkevand er årsag til sygdom hos mennesker, skal prøveudtagningen tilrettelægges således, at det kan sandsynliggøres, hvor forureningen stammer fra. Det kan være svært at finde årsagen til en forurening. Ofte er det nødvendigt at udtage prøver forskellige steder i vandforsyningsanlægget, og ofte er det nødvendigt at udtage disse prøver flere gange. Ved prøveudtagning fra forbrugers taphane skal eventuelle løse dele i disse tilfælde ikke afmonteres, vandhanen skal ikke desinficeres, og der skal ikke skylles. Ved denne type prøver vil det ofte være tale om ikke akkrediteret prøvetagning. Temperaturer over 8-9 C kan indikere tilblanding af vand fra varmtvandssiden, eller at installationen er indrettet uhensigtsmæssigt, så koldtvandsrør ligger for tæt på varmtvandsrør eller andre varmekilder, men det kan også alene skyldes, at vandet har stået længe i installationen. Kemiske undersøgelser: Ifølge gældende regler Fejl! Bogmærke er ikke defineret. skal standardmetoden DS/ISO :2006 benyttes ved prøveudtagning af drikkevand til kontrol af drikkevandets kemiske kvalitet (DS/ISO :2006: Vandundersøgelse - Prøvetagning - Del 5: Vejledning i prøvetagning af drikkevand fra vandværker og ledningsnet). Hvis man vil bestemme den kemiske kvalitet ved repræsentativ prøvetagning over en uge ved forbrugers taphane, skal det ifølge gældende regler udføres i overensstemmelse med Vejledning nr af 24. april Forbrugeren medvirker ved betjening af udstyret til opsamling af prøven. For nogle metaller gælder drikkevandskravet efter henstand i 12 timer i forbrugerens installation. Det er i afsnit 4.4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3/2005 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg beskrevet, hvordan prøvetagning til kontrol af disse kvalitetskrav skal ske. 12

13 13

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Drikkevand. Manual for prøvetagning. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Drikkevand. Manual for prøvetagning. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Drikkevand Manual for prøvetagning Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger 2015 Titel: Drikkevand. Manual for prøvetagning Udgiver: Naturstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning Titel: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning Redaktion: Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK-2100 København

Læs mere

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer Styret af indvundet mængde grundvand.

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Lumsås Vandværk Oddenvej 97 4500 Nykøbing Sjælland Den 22. juni 2016 Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Odsherred Kommune har efter samråd med Embedslægen besluttet at give Lumsås Vandværk

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 75, jf. 20-21 i vandforsyningsloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 75, jf. 20-21 i vandforsyningsloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 21. marts 2013 J.nr.: NMK-42-00215 (tidl. MKN-200-00253) Ref.: HO/GOM AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes afslag på ansøgning

Læs mere

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus ATV møde Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger Helga Ejskjær, Naturstyrelsen ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus 1. Lovhjemmel & vejledning 2. Definition af enkeltindvinder 3. Tilladelse

Læs mere

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Døgnprøvetager Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Styrket kontrol med døgnprøvetageren Med en døgnprøvetager er det muligt at udtage et større prøvevolumen

Læs mere

Vedrłrende: Retningslinier for kommunens reaktion. ved overskridelse af gr nsev rdierne for nitrat og bakterier i drikkevand

Vedrłrende: Retningslinier for kommunens reaktion. ved overskridelse af gr nsev rdierne for nitrat og bakterier i drikkevand Notat Forvaltning: Dato: 23. februar 2012 Dokumentnr.: Miljł og Teknik 12/001139-1 Afsender: Jan Hansen Vedrłrende: Retningslinier for kommunens reaktion. ved overskridelse af gr nsev rdierne for nitrat

Læs mere

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø.

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø. Røstofte vandværk v. Hans Henrik Sorgenfrey Mail: hanshs@privat.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/1017 Dokumentnr.: 5224/14 Prøveplan 2014-2018

Læs mere

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 December 2012 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Baggrund...3 3. Regelgrundlaget...3 4. Mikrobiologiske

Læs mere

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår Tranum Vandværk Att.: Morten Jakobsen Uglevej 2 A Tranum 9460 Brovst Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Peter Holdt Direkte 7257

Læs mere

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til

Læs mere

Endelig er dokumentationen for kommunens tilsyn generelt utilstrækkelig.

Endelig er dokumentationen for kommunens tilsyn generelt utilstrækkelig. Greve Kommune Center for Teknik & Miljø REDEGØRELSE FOR Tilsyn med vandværkerne i Greve Kommune Sammenfatning Denne redegørelse handler om vandværkernes forsyning af vand til borgerne i Greve Kommune og

Læs mere

Vandforsyningsplan 2012-2022

Vandforsyningsplan 2012-2022 Vandforsyningsplan 2012-2022 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Fokusområder 1 1.2 Rammer for planlægningen 1 1.3 Vandforsyningsplanens indhold 1 1.4 Offentlig høring og miljøvurdering 2 2. Vandforsyningen i

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Bornholms Regionskommune Beredskabsplan for drikkevandsforsyning

Bornholms Regionskommune Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Bornholms Regionskommune Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Udarbejdet af Teknik og Miljø, Bornholms Regionskommune 1 INDHOLD 1 Formål, opgaver og ansvar... 5 1.1 Formål... 5 1.1.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser

Læs mere

INFORMATION FRA NORDENSKOV VANDVÆRK

INFORMATION FRA NORDENSKOV VANDVÆRK INFORMATION FRA NORDENSKOV VANDVÆRK 2007 TAKSTBLAD 1/1-31/12 2007 1.LEDNINGSBIDRAG (Forsynings- og stikledning) Ledningsbidraget er baseret på en partsfordeling, der er således: 1 part a.parcelhus/lejlighed

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol

Læs mere

Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk

Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevand

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevand Norddjurs Vandråd Jesper Normand Stange Bygtoften 50, Selkær Mølle 8585 Glesborg Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 DK-6600 VEJEN Telefon 70 22 42 66 Telefax 70 22 42 55 miljo@eurofins.dk www.eurofins.dk

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

Drikkevand. Manual for prøvetagning. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser

Drikkevand. Manual for prøvetagning. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Drikkevand Manual for prøvetagning Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Titel: Drikkevand. Manual for prøvetagning Resume: Emneord: Drikkevand, prøvetagning, ledningsnet

Læs mere

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) BEK nr 292 af 26/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. april 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-400-00073 Senere ændringer til forskriften BEK nr 948

Læs mere

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser Venø Vandværk Indvindingstilladelse Venø Vandværk ligger Lønningen 20, Venø. Vandværket har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til november 2014. Organisationsform Vandværket er et A.m.b.a.

Læs mere

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag.

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag. VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021 BILAG 3 Administrationsgrundlag. FREDERICIA KOMMUNES ADMINISTRATIONSGRUNDLAG PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET Vandforsyningsplanens mål og visioner danner sammen med lovgivningen og

Læs mere

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune Vandforsyningsplan for Vejle Kommune. Vejle Kommune, Natur og Miljøforvaltningen side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Lovgrundlag...3 3 Definitioner...3 4 Indledning...4 4.1 Tilsyn med alle enkeltvandforsyninger...4

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg1)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg1) Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg1) I medfør af 5, 8, 55, stk. 7, 56, 57, stk. 2, 58, stk. 3 og 4, 59, stk. 1 og 3, 60, stk. 2, 69 a, 71 a og 84, stk. 2, i lov om vandforsyning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2010

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2010 Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2010 24. oktober 2011 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Baggrund...3 3. Regelgrundlaget...3 4. Mikrobiologiske

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse

Sådan læses en vandanalyse Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4

Læs mere

Drikkevandets hovedbestanddele

Drikkevandets hovedbestanddele Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)

Læs mere

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Information fra Lejre Kommune om drikkevandsanalyse, forurening af drikkevand og indretning af boringer og brønde på enkeltejendomme. LEJRE KOMMUNE Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1 00 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.

Læs mere

Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt?

Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hans-Jørgen Albrechtsen Óluva K. Vang Charlotte B. Corfitzen Bo Lindhardt Nordvand A/S Dansk Vand Konference.-2. november

Læs mere

Vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning for materialer i kontakt med drikkevandet

Vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning for materialer i kontakt med drikkevandet Notat Vandsektor, byer og klimatilpasning J.nr. NST-400-00012 Ref. thhvi/ancdu Den 23. december 2011 Vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning for materialer i kontakt med drikkevandet

Læs mere

Godkendelse August 2009. Elsegårde Camping

Godkendelse August 2009. Elsegårde Camping Godkendelse August 2009 Elsegårde Camping Indhold 1. Resumé... 3 2. Godkendelse... 4 3. Vilkår... 4 3.1. Generelt... 4 3.2. Indretning af bassinområde... 4 3.3. Indretning og drift af bassin... 4 3.4.

Læs mere

Hvordan læses en vandanalyse

Hvordan læses en vandanalyse Hvordan læses en vandanalyse v/civ.ing. Annelise Petersen (2002). Opdateret af civ.ing. Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S (2015) Den første artikel med ovennævnte titel blev bragt i Vandposten

Læs mere

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,

Læs mere

Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning.

Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning. Vores breve Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning. Det har vi i de senere år forsøgt at lave om på, og arbejdet har indtil videre resulteret i breve med

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Midlertidig tilladelse til udvidet vandbehandling med UV-belysning af afgangsvandet fra Manna Vandværk.

Midlertidig tilladelse til udvidet vandbehandling med UV-belysning af afgangsvandet fra Manna Vandværk. #split# MANNA VANDVÆRK Kilden 7 9700 Brønderslev Plan og Miljø Dato: 16-12-2015 Sags. nr.: 13.02.03-P19-1-15 Sagsbeh.: Anja K Gunvald Lokaltlf.: +4599455501 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945

Læs mere

Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål

Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål 15.04.2013 Lis Keiding Afdelingslæge Konklusion Regnvand kan anvendes til nogle rekreative formål, hvis sundhedsmæssige

Læs mere

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj Lumsås Vandværk Oddenvej 182 4500 Nykøbing Sj Den 28. juni 2016 Ophævelse af kogeanbefaling Lumsås Vandværk Efter samråd med Embedslægen har Odsherred Kommune besluttet, at påbuddet om kogeanbefaling i

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Glatved Strandvej Vandværk

Tilstandsrapport og status. Glatved Strandvej Vandværk Tilstandsrapport og status Glatved Strandvej Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 1. Indledning Denne tilstandsrapport er udarbejdet som en delrapport til Vandforsyningsplan for Norddjurs Kommune. Der

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2005 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Vejledning, marts 2013

Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Vejledning, marts 2013 Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning, marts 2013 Titel: Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, Vejledning Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet

Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet BEK nr 623 af 13/06/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, NST-400-00025 Senere ændringer til forskriften BEK nr 918 af

Læs mere

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Vejledning Til indretning af boringer September 2014 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand. Tambohus Vandværk Indvindingstilladelse Tambohus Vandværk ligger Tambogade 23, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 8.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner.

Læs mere

Hvis der er spørgsmål eller anden information I ønsker, bedes I kontaktere vores kundeservice.

Hvis der er spørgsmål eller anden information I ønsker, bedes I kontaktere vores kundeservice. Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel I/S VANDVÆRK V. FORMAND KNUD BYGMARKSVEJ 6 VOJENS.. 4676 Ordrenr. Side 9867 Til kunden, vedlagt analyserapporten.

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb.

Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb. Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb. Kolonne A B C D E Parameter kendes/ accepteres Skærpet kontrol:

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet

UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 118 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet I medfør af 7 a, stk. 1, 16, 73, stk. 1, 80, stk. 2, 92

Læs mere

Svar Den danske lovgivning sikrer helt generelt borgerne et godt drikkevand i Danmark.

Svar Den danske lovgivning sikrer helt generelt borgerne et godt drikkevand i Danmark. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 603 Offentligt J.nr. NST-4601-00072 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CY stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

KLAKS MØLLE VANDVÆRK Klaks Møllevej 24 8700 Horsens. Sendt pr. mail til: p.kjaer@pc.dk. Renovering af Klaks Mølle Vandværk

KLAKS MØLLE VANDVÆRK Klaks Møllevej 24 8700 Horsens. Sendt pr. mail til: p.kjaer@pc.dk. Renovering af Klaks Mølle Vandværk KLAKS MØLLE VANDVÆRK Klaks Møllevej 24 8700 Horsens Sendt pr. mail til: p.kjaer@pc.dk Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk

Læs mere

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043.

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043. TEKNIK OG MILJØ GLADE GROENSAGER A/S Søndergade 61 5450 Otterup Sendt pr. mail: mk@gladegroensager.dk Dato: 4. december 2013 Sagsnr. 480-2013-12130 Dok.nr. 480-2013-165935 8217 Indvinding af grundvand

Læs mere

Vandforsyningsteknik 55

Vandforsyningsteknik 55 Vandforsyningsteknik 55 DANSK VAND- OG SPILDEVANDSFORENING Vandforsyningsteknik 55 Dansk Vand- og Spildevandsforening Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening VANDHUSET, Danmarksvej 26 8660 Skanderborg

Læs mere

ANALYTISK KEMI Drikkevandsanalyser

ANALYTISK KEMI Drikkevandsanalyser Drikkevandsanalyser Alle vandforsyninger i Danmark skal undersøge drikkevandet, hvad enten de forsyner en enkelt familie eller en hel by. Omfang og analysehyppighed er dog meget forskelligt, men overordnet

Læs mere

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: + 45 4925 0770

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: + 45 4925 0770 Udskrevet: 19-02-2013 Modtaget: 05-02-2013 Påbegyndt: 05-02-2013 Ordrenr.: 223619 Udtaget: 05.02.2013 kl. 11.25 Prøvetype: Drikkevand - Normal kontrol Prøvenr.: 9683/13 Temperatur ved prøvetagning 8.7

Læs mere

Hvis der er spørgsmål eller anden information I ønsker, bedes I kontaktere vores kundeservice.

Hvis der er spørgsmål eller anden information I ønsker, bedes I kontaktere vores kundeservice. Dr.-Hell-Str. 6, 247 Kiel, Germany Fax: +49(43)228-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 247 Kiel 558 Nr. Aaby 23..23 53827 Ordrenr. Side 68644 Til kunden, vedlagt analyserapporten. Hvis der er spørgsmål eller

Læs mere

Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008

Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008 Geoteknologi under arktiske forhold 14. november 2008 Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008 Anders Bjerregaard Christensen, NIRAS A/S I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

Tilstandsrapport og status Allerup Vandværk

Tilstandsrapport og status Allerup Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Allerup Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) Side 1 af 15 BEK nr 1449 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer

Læs mere

AnlægsID: 779-V

AnlægsID: 779-V Peter Sørensen Gammel Hald Vej 31 Gl Hald 7840 Højslev 16. august 2016 Fornyet tilladelse til indvinding af grundvand til vanding af landbrugsafgrøder på Gammel Hald Vej 31, samt indvinding til husholdning

Læs mere

Hvis der er spørgsmål eller anden information I ønsker, bedes I kontaktere vores kundeservice.

Hvis der er spørgsmål eller anden information I ønsker, bedes I kontaktere vores kundeservice. Dr.-Hell-Str. 6, 247 Kiel, Germany Fax: +49(43)228-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 247 Kiel HERREDSVEJEN 4 664 LUNDERSKOV 7.3.22 4699 Ordrenr. Side 94482 Til kunden, vedlagt analyserapporten. Hvis der

Læs mere

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Lovgivning Danmark er medlem af EU og skal følge EU s drikkevandsdirektiv, som er udmøntet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Her er der

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Colourbox.com. Beredskabsplaner i Forsyningsvirksomhederne. Vandforsyningsområdet - Drikkevand

Colourbox.com. Beredskabsplaner i Forsyningsvirksomhederne. Vandforsyningsområdet - Drikkevand Colourbox.com Beredskabsplaner i Forsyningsvirksomhederne Vandforsyningsområdet - Drikkevand Udgiver: Udgivelse: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Sagsnr.:

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

TREFOR udskifter vandledningen i din vej

TREFOR udskifter vandledningen i din vej Rent drikkevand i hanen til dig. TREFOR gør en indsats for at sikre rent drikkevand til fremtiden TREFOR udskifter vandledningen i din vej energi til livet Hvorfor udskiftes vandledningen? Som kunde kan

Læs mere