Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid"

Transkript

1 Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid

2 82 Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke holdninger og værdier, danskerne har om det gode måltid. Hvad sættes der pris på ved og omkring et måltid, og hvilke værdier ligger der bag de valg, der foretages ift. den mad, der bliver sat på bordet? Analysen i dette kapitel viser, at det er madens smag, mad man bliver mæt af og god tid til at spise maden, der, ifølge danskerne, er vigtigst for, at et måltid er godt. Analysen viser også, at danskernes værdier og holdninger til det gode måltid kan sammendrages til fire idealer om det gode måltid: Idealet om sund mad, Idealet om familiemåltidet, Idealet om traditionel mad og Idealet om det gastronomiske måltid. Metode - hvordan måles idealer for det gode måltid? For at undersøge hvilke underordnede idealer, der ligger bag danskernes forestillinger om og vurderinger af det gode måltid, er der foretaget en faktoranalyse på spørgsmålene i figur 50. I en faktoranalyse undersøger man, om nogle af de spørgsmål, som respondenterne er blevet stillet, hænger sammen og kan reduceres til en underliggende dimension. Denne dimension kaldes en faktor. I dette tilfælde fortolkes disse faktorer som udtryk for forskellige idealer for, hvad det gode måltid er. Det, der undersøges, er nogle overordnede idealer om det gode måltid, som ikke nødvendigvis er uforenelige. Det er således ikke segmenter eller typer af danskere, der defineres med faktorerne. Den samme person kan godt have stærke holdninger til flere idealer. Det interessante er derfor at se på, hvilke danskere der især finder de forskellige idealer for det gode måltid relevant. Faktoranalysen viser, at de 33 spørgsmål om det gode måltid kan reduceres til fire underliggende faktorer, der altså måler idealer om det gode måltid. Faktorerne er kaldt: Sund mad, Familiemåltidet, Traditionel mad og Det gastronomiske måltid. Det er desuden blevet analyseret, om der er nogle socio-økonomiske forhold, som gør folk mere tilbøjelige til at have bestemte idealer om det gode måltid. 5.1 Det gode måltid Respondenterne er blevet præsenteret for en række forhold, der kan have betydning for, om et aftensmåltid er godt og blev bedt om at vurdere, hvor vigtigt hvert af disse forhold er ud fra skalaen Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. For at minimere skævheden ift. spørgsmålsrækkefølgen, blev de 23 spørgsmål om det gode måltid delt op i to grupper (hhv. 12 og 11 spørgsmål), og respondenterne fik præsenteret spørgsmålene inden for hver gruppe i tilfældig rækkefølge.

3 Madkulturen - Madindeks Figur 50. Hvad mener danskerne gør et aftensmåltid godt? Andel, der mener, at disse forhold i høj grad er vigtige 56% 83% Maden smager godt 40% 56% 55% Det er mad, man bliver mæt af Jeg sidder ved et bord og spiser maden 40% Måltidet er tilberedt af friske råvare 40% Måltidet er hjemmelavet 36% Det er et varmt måltid mad 33% Jeg har god tid til at spise maden 32% Maden er sund 9% 29% Jeg spiser måltidet sammen med andre 28% Der indgår kød i måltidet 24% Jeg har selv bestemt indholdet af måltidet 23% Der indgår mange grøntsager i måltidet 22% Der er rigeligt med mad 19% Maden ser flot ud 12% Måltidet er fedtfattigt 10% Måltidet er lavet af økologiske råvarer 8% Der er sovs til hovedretten 7% Maden er traditinelt dansk 6% Måltidet indeholder ingen/meget få kulhydrater 4% Der indgår fisk eller skalddyr i måltidet 4% Jeg har lavet måltidet sammen med andre 2% Man spiser måltidet på restaurent 2% Måltidet består af flere retter 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Madindeks 2015, Madkulturen

4 84 Madkulturen - Madindeks 2015 Velsmagende mad man bliver mæt af Aller vigtigst for det gode måltid er smagen. Hele 83% angiver, at de i høj grad mener, at i et godt måltid skal maden smage godt. Det siger ikke noget om, hvad måltidet skal indeholde, men i stedet at der skal være et match mellem individuelle præferencer og maden. Det kan virke banalt, men set i lyset af de mange debatter om sundhed, bæredygtighed og fællesskab ift. måltidet, er det bemærkelsesværdigt, at ingen andre forhold er i nærheden af at være lige så vigtige som smag. Når så mange finder smagen vigtig, understreger det, at nydelse er en af de drivende kræfter bag forholdet til mad. Sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og sådan har det heller ikke altid været. På tværs af tid og samfundsgrupper har andre forhold såsom funktionalitet, rationalitet og idealer været vigtige i opfattelsen af, hvad der er god mad. Det næste forhold på listen over, hvad der er vigtigst for flest danskere ift. måltidet er, at maden mætter (56%). Madens funktion som opfylder af et biologisk behov vægtes således højt, men det ligger altså stadig væsentligt under den sanselige og nydelsesfulde smagsoplevelse af måltidet. At man sidder ved et bord og spiser maden (55%) er det tredje vigtigste forhold. Der er således stærke forestillinger blandt danskerne om, hvordan former og rammer omkring det gode måltid skal være. Et velsmagende og mættende måltid, som indtages omkring et bord, er altså arketypen på det gode måltid i danskernes øjne. Hvad måltidet indeholder, og hvordan det er tilberedt, er mindre vigtigt, og først på fjerde-, femte- og sjettepladsen følger forhold omkring måltidets indhold, f.eks. at det skal være lavet af friske råvarer, være hjemmelavet og være et varmt måltid. Det, der kunne betegnes som et festligt måltid med både forret, hovedret og dessert, og som måske kun bliver spist ude på restaurant, er ikke særligt fremtrædende i danskernes forestilling om det gode måltid. Kun 2% finder det i høj grad vigtigt, at måltidet indtages på restaurant, eller at måltidet består af flere retter. I Madindeks 2014 blev det ligeledes undersøgt, hvad danskerne forbandt med det gode aftensmåltid. Bortset fra enkelte ændringer er de fleste spørgsmål gengangere. Ligesom i Madindeks 2015 var resultatet af Madindeks 2014, at smagen var klart det vigtigste forhold for det gode måltid. Hele 87% mente, at den var meget vigtig 14). Det er således et stabilt resultat, at smag er det vigtigste enkeltstående parameter, når danskerne skal vurdere, om et måltid er godt. 14) Madkulturen, Tal om Mad 2014, s. 4

5 Madkulturen - Madindeks Fire idealer om det gode måltid Faktoren Sund mad dækker over en forestilling om det gode måltid som et sundt, fedtfattigt måltid med mange grøntsager, få kulhydrater og med fisk/skaldyr. Det må gerne være lavet af økologiske råvarer. Det er især blandt kvinder og personer med en videregående uddannelse, at denne norm om det gode måltid er fremherskende. Samtidig stiger vigtigheden af denne norm med alder, idet de ældste scorer højest på denne faktor. Faktoren Familiemåltidet indeholder forestillingen om det velsmagende, hjemmelavede måltid, lavet af friske råvarer, hvor der også er gjort noget ud af anretningen. Samtidig er rammerne om måltidet vigtige, idet man sidder ned ved et bord og spiser maden sammen med andre, og har god tid. Det er således forhold, der leder tanken hen på det traditionelle familiemåltid, hvor man i selskab med andre, indtager et måltid fremstillet med kærlighed for både råvarer og den, der spiser maden. Også her er det kvinder, dem med videregående uddannelse og de ældste danskere, der vægter denne norm højest. Desuden scorer de, der bor med andre, højere på denne faktor end dem, der bor alene. Det er ikke overraskende i lyset af denne faktors sociale aspekt. I faktoren Traditionel mad er det traditionel varm, dansk mad med kød og sovs, som udgør forestillingen om det gode måltid. Samtidig er det vigtigt, at der er rigeligt med mad. Mænd og lavtuddannede scorer højest på denne faktor. Samtidig er det også en norm, der er mere udbredt hos personer bosat i Vestdanmark. Det gastronomiske måltid er en faktor, der dækker over, at man spiser flere retter, spiser på restaurant eller har lavet måltidet sammen med andre. Det festlige, sociale og gastronomiske omkring måltidet er her i højsædet. Mænd, personer med videregående uddannelse og yngre under 35 år vægter denne norm om det gode måltid højere end andre. Det samme gør personer med de højeste husstandsindkomster og personer, der bor med andre. Normen om det gode måltid som gastronomisk er desuden mere udbredt blandt personer bosat i Østdanmark. I faktor 1 og 3 Sund mad og Traditionel mad er indholdet af maden især bestemmende for, om måltidet opfattes som et godt måltid. I faktor 2 og 4 Familiemåltidet og Det gastronomiske måltid er der i højere grad fokus på rammerne for måltidet.

6 86 Madkulturen - Madindeks 2015 Figur 51. Idealer om det gode måltid Faktor nr. Beskrivelse Forhold der er vigtige for, at et måltid er godt Hvem finder især dette ideal vigtigt? 1 Sund mad Sundt, grønt og fedtfattigt - Maden er sund - Der indgår mange grøntsager i måltidet - Måltidet er fedtfattigt - Måltidet indeholder ingen/meget få kulhydrater (f.eks. pasta, brød eller ris) - Måltidet er lavet af økologiske råvarer - Der indgår fisk eller skaldyr i måltidet - Kvinder - Personer med en videregående uddannelse - Ældre - jo ældre, jo højere scorer man 2 Familiemåltidet Hjemmelavet, frisk, socialt - Maden smager godt - Måltidet er hjemmelavet - Måltidet er tilberedt af friske råvarer - Jeg har god tid til at spise maden - Det er mad, man bliver mæt af - Jeg sidder ned ved et bord og spiser maden - Maden ser flot ud - Jeg spiser måltidet sammen med andre - Kvinder - Personer med en videregående uddannelse - Ældre - Personer, der bor med andre 3 Traditionel mad Kød, traditionelt, sovs - Der indgår kød i måltidet - Maden er traditionel dansk - Der er sovs til hovedretten - Det er et varmt måltid mad - Der er rigeligt med mad - Mænd - Personer med grundskolen som højeste uddannelse - Jo længere uddannelse jo lavere scorer man - Personer, der bor i det vestlige Danmark 4 Det gastronomiske måltid Flere retter, restaurant - Måltidet består af flere retter - Jeg har lavet måltidet sammen med andre - Man spiser måltidet på en restaurant - Mænd - Personer med en videregående uddannelse - Yngre under 35 år - Personer med en høj indkomst i husstanden - Personer, der bor med andre - Personer, der bor i det østlige Danmark Kilde: Madindeks 2015, Madkulturen

7 Madkulturen - Madindeks Figur 52. Hvor vigtigt finder mænd og kvinder idealet om 'Familiemåltidet'? Køns- og aldersforskelle i de beregnede værdier af faktoren 'Familiemåltidet'. Tal beregnet fra regressionsanalyse. 0,2 0,1 0, år år år år år -0,1-0,2-0,3-0,4 Kvinder(grundskoleuddannelse, bor med andre) -0,5 Mænd(grundskoleuddannelse, bor med andre) Kilde: Familiemåltidet Madindeks 2015, er vigtigst Madkulturen for kvinder og ældre mænd Køn og uddannelse har signifikant indflydelse på alle faktorerne dvs. at kvinder og mænd og danskere med forskellige uddannelseslængde har forskellige idealer om det gode måltid. Også alder er vigtig, idet der er aldersforskelle for tre ud af fire af idealerne. For faktoren Familiemåltidet gælder dog, at aldersforskellen interagerer med kønsforskellen. Det betyder, at der er forskel på, hvor vigtig de forskellige aldersgrupper syntes, at idealet om familiemåltidet er, alt efter køn. Disse forskelle er illustreret i figur 52. Det er generelt kvinder, der finder idealet om familiemåltidet vigtigst. Kønsforskellen er dog størst for de yngste grupper. Selvom der er en tendens til, at ældre kvinder vægter faktoren højere end yngre kvinder, er forskellene på tværs af aldersgrupperne dog relativt små for kvinderne. Anderledes er det for mændene, hvor forskellene mellem yngre og ældres vægtning er meget stor: Yngre mænd finder i meget lille grad idealet om familiemåltid vigtig for, om et måltid er godt. Derimod finder de ældste mænd idealet om familiemåltidet lige så vigtigt som de ældste kvinder.

8 88 Madkulturen - Madindeks 2015 Figur 53. Er der sammenhæng mellem danskernes idealer om det gode måltid og den mad, de spiser? Gennemsnitlige faktorværdier for danskere, der har spist aftensmad med den kulinariske profil. 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Traditionelt dansk Moderne dansk Italiensk Amerikansk Andet sydeuropæisk Asiatisk Andet Sund mad Familiemåltidet Traditionel mad Det gastronomiske måltid Kilde: Det gode Madindeks måltid 2015, og aftensmåltidets Madkulturen kulinariske profil Det er svært at undersøge, om de idealer, danskerne har om det gode aftensmåltid, påvirker den faktiske madlavning, indkøb, rammerne for måltidet osv. Der kan være andre forhold end idealer og værdier, som betyder noget, når der skal træffes valg om aftensmaden Og der kan være stor forskel på f.eks. den faktiske tilgængelighed af bestemte råvarer og idealet om, hvilke råvarer det gode aftensmåltid bør indeholde. Konkurrerende idealer og værdier kan også være en forklaring på en manglende sammenhæng mellem ideal og handling, f.eks. kan det være, at en kvinde, der går meget op i sund mad, har en mand, der går meget op i traditionel mad, og at maden bliver derefter. Ved at undersøge sammenhængen mellem aftensmåltidets kulinariske profil og idealerne om det gode måltid, viser der sig indikationer på sammenhæng mellem madvalg og holdninger. Figur 53 viser de gennemsnitlige scorer for folk der har spist mad med forskellig kulinarisk profil. Et tal over 0 angiver at gruppen scorer over det samlede gennemsnit for dette ideal og omvendt med et tal under 0. Det er bemærkelsesværdigt, at idealet om det gode måltid som Familiemåltidet med velsmagende, frisk og hjemmelavet mad, hvor der er god tid til at sidde ned og spise, ikke hænger særlig meget sammen med hvilken slags mad, folk har spist. Det tyder på, at dette er et ideal om det gode måltid, som kan imødekommes, med mad med meget forskellige kulinariske profiler.

9 Madkulturen - Madindeks Som forventet scorer de, der har spist traditionel dansk mad, højt på faktoren Traditionel mad, hvilket indikerer, at der er god sammenhæng mellem holdning og handling. De, der har spist moderne dansk mad, angiver Sund mad som et vigtigt ideal for det gode måltid, og scorer tilsvarende lavt på Traditionel mad, hvilket kan være en indikator på, at mange spiser moderne dansk mad, fordi de mener, at det er sundere end anden mad. Blandt dem, der har spist italiensk eller amerikansk mad er Traditionel mad og Sund mad mindre udbredt som en værdi om det gode måltid. Det hænger godt sammen med, at meget af den italienske mad i denne undersøgelse består af pizza og pasta, og amerikansk især er burgers og hot dogs. Har man spist andet sydeuropæisk eller asiatisk mad eller Andet, scorer man også lavt på Traditionel mad. Det er ikke så overraskende, at disse kulinariske profiler ikke stemmer overens med værdien om det gode måltid som traditionelle retter med kød og sovs. Interessant er det, at de, der har spist andet sydeuropæisk såsom fransk eller græsk, scorer højest på faktoren Det gastronomiske måltid. Den klassiske opfattelse af sydeuropæisk, og især fransk mad, som finere og på et højere gastronomisk niveau, afspejles således her. Samlet set giver denne analyse et billede af, at der er god overensstemmelse med den slags mad, danskerne faktisk har spist til aftensmad, og deres idealer om det gode måltid. Samtidig er det tydeligt, at idealet om det klassiske familiemåltid kan opfyldes på mange måder og af mad med forskellig kulinarisk profil.

10 90 Madkulturen - Madindeks 2015

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad? Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015. Tal om mad

Madkulturen - Madindeks 2015. Tal om mad Madkulturen - Madindeks 2015 Tal om mad Madindeks 2015 2 Madkulturen - Madindeks 2015 Madindeks 2015 Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidpraksis, som pejler sig ind

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk)

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) Forbrugerne og fersk kød Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) 1 Indhold Kvalitativ analyse af de unge s. 5 Kvantitativ analyse af de unge s. 8 Unge og madlavning

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter SpisVel - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter Jeppe Iversen DTU Fødevareinstituttet September 2013/marts 2014 1 Konklusion

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større

Læs mere

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig

Læs mere

Nominerede til Køkkenløft Diplomer

Nominerede til Køkkenløft Diplomer Nominerede til Køkkenløft Diplomer 9. nov. 2011 Uddeles til diplomfesten d.9. november Det fuldendte måltid Diplomet for høj kvalitet i måltidet. Råvarerne, den kulinariske kvalitet, de fysiske og sociale

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Ren By-kampagnen 2011

Ren By-kampagnen 2011 Ren By-kampagnen 2011 Aarhus Kommune, Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2011 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel, som er bredt sammensat af personer over 18 år, der er bosat i Aarhus

Læs mere

Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010

Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010 Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010 Indledning Det er vigtigt for børns trivsel og helbred, at de under deres opvækst får en god og ernæringsrigtig kost. Regnbuen har siden august 2005 haft en forældrebetalt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den Lige meget hvor i verden vi bliver født, starter vi alle sammen med at spise det samme. Vi starter livet med en tår mælk givet af mor eller af far. Et beskedent måltid, der alligevel er sundt og nærende,

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Studienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt.

Studienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt. Studerendes navn: Ditte Rosenberg Hansen Studienummer: 12309 E-mail.: Ditterosenberghansen@gmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013 Institutionens

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

DAGENS MENU TIL DØREN

DAGENS MENU TIL DØREN DAGENS MENU TIL DØREN Visiteret Har De spørgsmål? - så ring 33 31 11 11 Til Dem der er visiteret Visiteret Kære pensionist Vi har leveret mad til hjemmeboende pensionister i mere end 40 år. Derfor kender

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK At børnene får en sund og ernæringsmæssig rigtig kost minimering af sukkerindtaget som minimum økologiske basisprodukter At vi gennem dialog, samarbejde og vidensdeling hele

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

KALUNDBORG MADSERVICE, TLF. 59 53 41 01. Madservice leverer god smag på bestilling

KALUNDBORG MADSERVICE, TLF. 59 53 41 01. Madservice leverer god smag på bestilling Madservice leverer god smag på bestilling MADSERVICE Hvem er Madservice egentlig - og hvad kan vi? Madservice, det kommunale produktionskøkken. Vi sætter altid borgeren i centrum, og er lydhøre for nye

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Kostpolitik for Trækronerne

Kostpolitik for Trækronerne Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles Emmerske Efterskoles KOSTPOLITIK Vi vil gerne servere en sund og varieret kost. Vi vil give gode spisevaner og madkultur. Vi vil opdrage til god dansk bordskik. Et måltid skal være en god sanseoplevelse.

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes spisevaner i sommerferien Highlights Hver anden tilbringer sin sommerferie

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG

DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG PRÆSENTATION AF GFK MARTS 2016 1 Agenda Introduktion til GfK Panelmetode og spørgeskema undersøgelsen Adfærd i dagligvaremarkedet og frugt og grønt adfærd Overordnede resultater

Læs mere

Ernæringsindsatser på Abildgården

Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med

Læs mere

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag... Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner Madservice Den gode mad til hver dag... Madservice... den gode mad til hver dag... Færdige retter til din daglige brug Vores færdigretter kalder

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Tæt på to ud af tre forbrugere (61%) har lagt mærke til, at nogle butikker skilter med en rabatmulighed som følge af en kundes organisering

Læs mere

0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne

0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne Besparelser går ud over kvaliteten For mange ældre er måltiderne et af dagens højdepunkter. På den ene side giver måltidet energi til at klare dagens udfordringer. På den anden side er ernæringsrigtig

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

N. J. F J O R D S G A D E S S K O L E

N. J. F J O R D S G A D E S S K O L E N. J. F J O R D S G A D E S S K O L E N.J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C, tlf. 8713 8630, www.fjordsgades-skole.dk, fjo@mbu.aarhus.dk Skolebespisning på Frederiksbjerg Skole Caféen på Frederiksbjerg Skole

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Café med medarbejder fra Det Danske Madhus

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Café med medarbejder fra Det Danske Madhus Tilfredshedsundersøgelse af maden i Café med medarbejder fra Det Danske Madhus Rapporten er udarbejdet af NB Consult. April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Metode... 4 Målgruppe...

Læs mere

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik Vedtaget 22. juni 2012 1. Lindehusets visioner og mål for mad og måltidspolitikken Et ernæringsrigtigt og varieret måltid som skal være med til at danne en sund og varieret madkultur hos børnene Børnene

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

VELKOMMEN OG VELBEKOMME

VELKOMMEN OG VELBEKOMME VELKOMMEN OG VELBEKOMME Vi er glade for at byde dig indenfor i Det Gode Køkken, Holstebro Kommune. Et køkken med gamle dyder og friske råvarer. Et køkken med mange forskellige tilbud, som vi håber, du

Læs mere

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller

Læs mere

Danskerne og kemikalierne 2015

Danskerne og kemikalierne 2015 Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Mad- og mejeriinspiration i aftensmåltidet. v/marianne Gregersen Forbrugerøkonom, Landbrug & Fødevarer

Mad- og mejeriinspiration i aftensmåltidet. v/marianne Gregersen Forbrugerøkonom, Landbrug & Fødevarer Mad- og mejeriinspiration i aftensmåltidet v/marianne Gregersen Forbrugerøkonom, Landbrug & Fødevarer 1 Ost driver værdi Mængdeandel% Værdiandel% 15,9% 16,1% 24,8% 7,1% Mælk total Mælk total 7,9% 59,8%

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere