Revideret 3. december 2015

Transkript

1 Rektorsekretariatet Fredrik Bajers Vej Aalborg Ø Sagsbehandler: Henriette Pedersen Henshaw Telefon: hph@adm.aau.dk Sagsnr.: Dato: 1. december 2015 Revideret 3. december 2015 Indkaldelse til møde 5-15 i bestyrelsen for Aalborg Universitet mandag d. 14. december kl :30 ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Fredrik Bajers Vej 7H, (på hjørnet af Fredrik Bajers Vej og Bertil Ohlins Vej) stueetagen, rum 3.122/3.128 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden (9:00-9:05) 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsens møde 4-15 d. 26. oktober 2015 (9:05-9:15) Bilag A) Sagsfremstilling B) Foreløbigt referat af bestyrelsens møde 4-15, d. 26. oktober 2015 (Fortroligt udsendes kun til bestyrelsen og faste mødedeltagere) 3. Besøg på Institut for Kemi og Biovidenskab (9:15 10:00) Velkomst og introduktion til instituttet ved institutleder Henriette Giese samt introduktion til forskningsområdet Medicinsk Bioteknologi inden for Proteinvidenskab, efterfulgt af en kort rundvisning i instituttets nye laboratorie-faciliteter. I punktet deltager institutleder Henriette Giese og professor mso Michael Toft Overgaard. 4. Besøg af rigsrevisor (10:00 10:45) Rigsrevisor vil orientere om Rigsrevisionen, rigsrevisors rolle, god offentlig revisionsskik samt om Rigsrevisionens aktuelle strategi for revision på Undervisnings- og Forskningsministeriets område. I punktet deltager rigsrevisor Lone Strøm og projektansvarlig revisor Helle Wonge.

2 5. Godkendelse og underskrivelse af institutionsrevisors revisionsprotokollat af 20. oktober 2015 (LUKKET PUNKT) ( ) Bilag A) Sagsfremstilling B) Deloittes revisionsprotokollat af 20. oktober 2015 Partner, Statsautoriseret revisor Jakob B. Ditlevsen deltager i punktet. Punktet holdes som fast standard lukket med den begrundelse, at revisionsprotokollatet kan indeholde oplysninger, der kan henføres til en person, og som derfor ikke kan offentliggøres. Protokollatet samt referat fra behandling af protokollatet offentliggøres i videst muligt omfang umiddelbart efter mødet, når bestyrelsen har haft lejlighed til at vurdere, hvorvidt protokollatet indeholder emner af fortrolig karakter. 6. Godkendelse af budget 2016 ( ) Bilag A) Sagsfremstilling B) Forslag til budget 2016 Budgetchef Gitte Hartung deltager i punktet. Frokost ca. 12:15 13:15 (Frokosten indtages i Loungen, rum A1-112 på Fredrik Bajers Vej 7) 7. Godkendelse af s investeringspolitik for 2016 (13:15 13:20) Bilag A) Sagsfremstilling B) Forslag til investeringspolitik for Godkendelse af campusplan (13:20 14:20) Bilag A) Sagsfremstilling B) Notat Campusplan C) Indtægtsbudget frem til 2025 Teknisk direktør Mogens Juul Møller og afdelingsleder Andreas Rasmussen deltager i punktet. 9. Punktet udgår af dagsordenen (Revideret 3. december 2015) 10. Orientering fra bestyrelsesformanden (14:50 15:05) 11. Orientering fra rektor (15:05 15:20) Bilag A) Sagsfremstilling B) Orientering fra rektor

3 12. Meddelelser (15:20 15:25) Bilag A) Sagsfremstilling B) Oversigt over punkter til behandling på kommende møder i bestyrelsen C) Notat om forskningssamarbejde på tværs af hovedområder og institutter på Aalborg Universitet 13. Eventuelt (15:25 15:30)

4 Bestyrelsesmøde: 5-15, Pkt.: 2 Bilag: A Punkt: Type: Beslutningstagning Kan frit distribueres Rektorsekretariatet Sagsbehandler: Henriette Pedersen Henshaw Sagsnr: Dato: Sagsfremstilling til møde i bestyrelsen ved Aalborg Universitet Godkendelse af referat fra bestyrelsens møde 4-15 d. 26. oktober 2015 Bilag: B) Foreløbigt referat af bestyrelsens møde 4-15 d. 26. oktober 2015 (Bilaget er fortroligt og udsendes kun til bestyrelsen og faste mødedeltagere) Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen godkender og underskriver referatet af møde 4-15 d. 26. oktober 2015.

5 Bestyrelsesmøde: 5-15, Pkt.: 3 Punkt: Type: Orientering Kan frit distribueres Rektorsekretariatet Sagsbehandler: Henriette Pedersen Henshaw Sagsnr: Dato: Møde i bestyrelsen ved Aalborg Universitet Besøg på Institut for Kemi og Biovidenskab

6 Bestyrelsesmøde: 5-15, Pkt.: 4 Punkt: Type: Orientering Kan frit distribueres Rektorsekretariatet Sagsbehandler: Henriette Pedersen Henshaw Sagsnr: Dato: Møde i bestyrelsen ved Aalborg Universitet Besøg af rigsrevisor

7 Bestyrelsesmøde: 5-15, Pkt.: INDSÆT STEMPEL 6 HER Bilag: A Punkt: Type: Beslutningstagning Kan frit distribueres Økonomiafdelingen Sagsbehandler: Michael Siglev Sagsnr: Dato: Sagsfremstilling til møde i bestyrelsen ved Aalborg Universitet Godkendelse af Budget 2016 Bilag: Sagsfremstilling: B) Forslag til Budget 2016, udkast til bestyrelsen Til bestyrelsens behandling vedlægges Budget 2016 inkl. budgetoverslagsårene 2017 og Det er universitetets første budget, hvor de nye budgetprincipper er anvendt. Budget 2016 indeholder: - Budgetprincipper - Indtægter og omkostninger - Egenkapital - Investeringsbudget Fokuspunkter og hovedområdernes budgetter - Bilag (lokalebudget, indeksering og bevillingsforudsætninger) Aalborg Universitet budgetterer i 2016 med et samlet resultat på -26,3 mio. kr. Indtægtsgrundlaget er på 2.853,5 mio. kr., og omkostningerne er på 2.881,8 mio. kr. Der er indtægter på de finansielle poster på 2,0 mio. kr. Alle hovedområderne på nær det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet (TEKNAT) budgetterer med et underskud. Samtlige hovedområder har budgetteret med et resultatmål for årene ud fra en samlet vurdering af behovet for træk på universitetets egenkapital. Sammenlignet med budget 2015 budgetteres der i 2016 med en vækst i indtægterne på 44,2 mio. kr., svarende til 1,6 % af omsætningen, og omkostningerne forøges med 101,0 mio. kr., svarende til 3,6 % af samme. Trods det udmeldte omprioriteringsbidrag og besparelser på forskningen forventes der ikke i det udarbejdede budget for 2016 en væsentlig indtægtsreduktion, hvilket begrundes med en stigning i aktivitetsudviklingen. Budget 2017 og 2018 er overslagsår, og der budgetteres foreløbigt med stor forsigtighed for at kunne imødese en politisk-økonomisk virkelighed, hvor sektoren i de kommende år forventer reduktion i indtægter. Resultatet for 2017 og 2018 budgetteres derfor i balance. Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen godkender Budget 2016

8 Bestyrelsesmøde: 5-15, Pkt.: 6 Bilag: B UDKAST TIL BESTYRELSEN FORSLAG TIL BUDGET 2016.DK

9 BUDGET 2016 GODKENDT AF BESTYRELSEN DEN XX Budget 2016 indeholder det samlede budget for Aalborg Universitet i perioden REDAKTION OG LAYOUT: ØKONOMIAFDELINGEN FOTO: SVENN HJARTARSON DESIGN: 1508/DESIGNWERKE TRYK: UNIPRINT

10 INDHOLD REKTORS FORORD 5 BUDGETTERET RESULTAT FOR BUDGET FOR 7 INTRODUKTION TIL BUDGETTET 8 DEFINITIONER 12 BUDGETPRINCIPPER 16 INDTÆGTER 18 OMKOSTNINGER 22 EGENKAPITAL 25 INVESTERINGSBUDGET BILAG 1: FOKUSPUNKTER OG BUDGETTER FOR HOVEDOMRÅDERNE 32 BILAG 2: LOKALEBUDGET 64 BILAG 3: INDEKSERING 75 BILAG 4: BEVILLINGSFORUDSÆTNINGER 82

11 4

12 F ORSLAG TIL BUDGET 2016 REKTORS FORORD Aalborg Universitet () fortsætter med at vokse på alle de primære indtægtskategorier: uddannelse, forskning og samarbejde med eksterne bevillingsgivere (ekstern virksomhed). Sammenlignet med Budget 2015 forventer øgede indtægter på 44,2 mio. kr., svarende til 1,6 % af omsætningen. Den positive udvikling i s økonomi de seneste par år giver os et solidt fundament og det nødvendige råderum til, at vi kan realisere den ambitiøse strategi for universitetet, som bestyrelsen netop har godkendt. s strategi , Viden for verden, skal sikre, at vi fortsat udvikler vores styrkepositioner, og den skal gøre os klar til at møde fremtidens muligheder og udfordringer. En række konkrete indsatser skal hen over de kommende år garantere, at vi også fremover videreudvikler universitetets kerneaktiviteter forskning, uddannelse og vidensamarbejde og at vi løbende udvikler vores organisation. For at Budget 2016 samt budgetoverslagsårene 2017 og 2018 kan understøtte s nye strategi, kræver det på flere områder investeringer og træk på egenkapitalen. Dette afspejler sig i Budget 2016, hvor der er budgetteret med et underskud på -26,3 mio. kr. i må tillige imødese en forventet indtægtsnedgang i de kommende år, hvorfor universitetet må have fokus på at tilpasse organisationen hertil i løbet af Budgettet for 2016 er det første med de nye budgetprincipper, som blev godkendt af s bestyrelse i foråret Overordnet set er den nye forskningsfordelingsmodel forbundet med langt større budgetsikkerhed for de enkelte hovedområder end tidligere. Budgetsikkerheden er også langt større på fællesområdet efter finansieringen er ændret med det nye Fælles Service-bidrag. Denne ændring gavner hele universitetet. Aalborg, den 14. december 2015 Per Michael Johansen, Rektor Hvis skal opfylde sine målsætninger, er det helt essentielt, at universitetet kan styre omkostningsniveauet. Det er derfor opløftende at konstatere, at vi er blevet stadig bedre til dette, og at vi selv i tider med færre finanslovsmidler pr. studerende er i stand til såvel på kort som længere sigt at sammensætte et budget, der både tager højde for en reduktion af statens uddannelsesbevillinger i de kommende år og for nødvendige investeringer i fremtiden, jf. universitetets strategi. 5

13 BUDGETTERET RESULTAT FOR 2016 BUDGETTERET UNDERSKUD FOR 2016* FIGUR 1: RESULTAT 2016 FORDELT PÅ HOVEDOMRÅDER I Budget 2016 planlægges der et samlet underskud på -26,3 mio. i mio. kr. kr., som er sammensat af en indtægtsramme på 2.853,5 mio. kr. og omkostninger for 2.881,8 mio. kr. Som det fremgår af tabel 1, 10,0 5,0 4,5 budgetterer alle hovedområderne, på nær det Teknisk- Naturvidenskabelige fakultet (TEKNAT), med underskud. TEKNAT har fortsat behov for at genopbygge sin egenkapital for at opnå en soliditetsgrad på 20. 0,0-5,0-10,0-15,0-8,5-6,3-5,9-10,0-20,0-25,0-30,0-26,3 HUM SAMF SUND TEKNAT FS I ALT TABEL 1: RESULTATER 2016 PÅ HOVEDOMRÅDE- OG -NIVEAU i mio. kr. HUM SAMF SUND TEKNAT FS i alt INDTÆGTER Uddannelse 255,9 282,0 125,8 664,5 0, ,2 Forskning og ph.d. 120,5 107,8 93,3 446,4 0,0 768,0 Ekstern virksomhed 43,1 59,5 82,5 439,4 12,5 637,0 Øvrige indtægter 12,8 17,0 6,7 55,5 28,2 120,3 Indtægter i alt 432,3 466,3 308, ,7 40, ,5 OMKOSTNINGER Forbrugsomk., husleje 0,0-0,3-0,5-4,0-337,8-342,6 Andre forbrugsomkostninger -44,7-45,3-45,2-180,7-298,6-614,5 Personale omkostninger -257,8-283,8-159,3-832,4-299, ,2 Andre driftsomkostninger -0,6-0,1 0,0-0,2-13,4-14,2 Af- og nedskrivninger -1,4 0,0-7,6-34,1-34,1-77,3 Omkostninger i alt -304,6-329,5-212, ,3-983, ,8 Interne bidrag -141,4-139,1-84,8-569,3 934,7 0,0 Intern handel mellem hovedområderne 5,2-4,0-17,0 19,3-3,5 0,0 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 2,0 Resultat -8,5-6,3-5,9 4,5-10,0-26,3 * Alle tal i teksten, herunder procentuelle udviklinger, som har en positiv resultateffekt angives uden fortegn, og alle tal som har en negativ resultateffekt angives med minus-fortegn, uanset om der er tale om stigninger eller fald i forhold til tidligere år. Omkostningerne i de forskellige tabeller er derfor angivet med minus-fortegn. 6

14 BUDGET FOR BUDGETTER I BALANCE I 2017 OG 2018* Sammenlignet med Budget 2015 stiger indtægterne i 2016 med 44,2 mio. kr., svarende til 1,6 %, mens omkostningerne forøges med -101,0 mio. kr., svarende til -3,6 %. Øvrige indtægter er den eneste indtægtspost, som budgetteres til et fald i med et resultat tæt på balance i budgetoverslagsårene. Hovedområdernes budgetter fremgår af Bilag 1, Fokuspunkter og budgetter for hovedområderne. I forhold til budgetoverslagsårene budgetterer universitetet med et budget i balance for både 2017 og Indtægterne falder i 2018 med -7,7 mio. kr., og omkostningerne falder med 34,0 mio. kr. i forhold til Budget Det er primært indtægterne inden for uddannelse, som vurderes at falde de kommende par år, hvor ekstern virksomhed forventes at stige i Det er primært TEKNAT, der budgetterer med et positivt resultat i 2017 og 2018, hvor de øvrige hovedområder budgetterer med underskud, på nær det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF), som budgetterer TABEL 2: FLERÅRSBUDGETTERING, -NIVEAU i mio. kr. R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 INDTÆGTER Uddannelse 1.204, , , , ,4 Forskning & ph.d. 750,9 761,1 768,0 777,8 778,1 Ekstern virksomhed 613,5 621,2 637,0 635,0 641,6 Øvrige indtægter 140,3 124,0 120,3 116,1 114,6 Indtægter i alt 2.709, , , , ,8 OMKOSTNINGER Forbrugsomk., husleje -339,9-346,3-342,6-347,2-352,6 Andre forbrugsomkostninger -520,9-599,1-614,5-569,3-570,0 Personaleomkostninger , , , , ,1 Andre driftsomkostninger -34,4-15,9-14,2-15,0-15,0 Af- og nedskrivninger -67,7-78,6-77,3-80,9-87,1 Omkostninger i alt , , , , ,8 Interne bidrag 0,0 0,0 0,0 0 0 Intern handel mellem hovedområderne 0,2 0,0 0,0 0 0 Finansielle poster 5,1 1,0 2,0 2,0 2,0 Resultat 67,6 29,5-26,3 0 0 * Alle tal i teksten, herunder procentuelle udviklinger, som har en positiv resultateffekt angives uden fortegn, og alle tal som har en negativ resultateffekt angives med minus-fortegn, uanset om der er tale om stigninger eller fald i forhold til tidligere år. Omkostningerne i de forskellige tabeller er derfor angivet med minus-fortegn. 7

15 INTRODUKTION TIL BUDGETTET BUDGETTETS OPBYGNING BUDGETPROCESSEN Budget 2016 er indledt med rektors forord samt universitetets budgetterede resultat for 2016 og overordnede budget for de kommende tre år. Dermed er det muligt hurtigt at få overblik over universitetets økonomiske rammer for budgetperioden, der i Budget 2016 omfatter årene Indeværende afsnit beskriver de forudsætninger, der ligger bag udarbejdelsen af budgettet, herunder information om de anvendte data og selve budgetprocessen. Efterfølgende beskrives de definitioner, der er knyttet til budgettet, hvilket kan være relevant for særligt nye læsere. Dernæst følger en beskrivelse af de budgetprincipper, som budgettet er baseret på. De gældende principper for forskning og fællesbidrag er anvendt første gang for budgetåret 2016 og er foreløbigt gældende til og med budgetåret Principperne for uddannelse er uændret ift. tidligere. Det efterfølgende afsnit om indtægter indledes med de aktuelle budgettal for universitetets og sektorens indtægter. Derefter følger en vurdering af risici for, at universitetets budgetterede indtægter kan afvige i løbet af budgetåret. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af universitetets forskellige typer af indtægter. Den egentlige budgettering af universitetets økonomi foregår primært i efteråret før budgetåret, når statsindtægterne fra finanslovsforslaget er blevet offentliggjort. Forinden dette foregår der et forberedelsesarbejde gennem foråret og sommeren, hvor budgetprincipperne godkendes af bestyrelsen, og hvor der indsamles så mange data som muligt. Budgetprocessen i efteråret omfatter overordnet set estimering af aktivitetsafhængige indtægter, fordeling af visse indtægter fra finansloven mellem hovedområderne, omkostningsbudgettering og konsolidering. Aktiviteter, indtægter og omkostninger budgetteres for de kommende tre år og sideløbende gennem perioden. Budgetprocessen varetages i samarbejde mellem den fælles økonomiafdeling og økonomicentrene i fællesskab. Sidst i processen konsolideres hver enheds budget op gennem organisationen til ét samlet budget for universitetet. Det samlede budget behandles af direktionen medio november og på bestyrelsens møde i december. Forinden bestyrelsesmødet er budgettet i sin helhed, og for hvert hovedområde blevet præsenteret for hovedsamarbejdsudvalget (HSU), og de akademiske råd (AR), som giver deres respektive input til budgettet. ANGIVELSE AF FORTEGN Efterfølgende kan findes et afsnit om universitetets omkostninger, der først giver et overblik over de forventede omkostninger og dernæst en risikovurdering af disse. Herefter gennemgås universitetets omkostningsstruktur, og afsnittet afsluttes med en oversigt over udviklingen i universitetets budgetterede indtægter og omkostninger. Alle tal herunder procentuelle udviklinger som har en positiv resultateffekt angives uden fortegn, og alle tal som har en negativ resultateffekt angives med minus-fortegn, uanset om der er tale om stigninger eller fald i forhold til tidligere år. Omkostningerne i de forskellige tabeller er derfor angivet med minus-fortegn. Budgettet omhandler dernæst en forventning til universitets egenkapital ultimo indeværende budgetår 2015 og ved udgangen af budgetåret Herudover indeholder budgettet en oversigt over universitetets investeringsbudget for budgetåret. Slutteligt er der medtaget en række bilag indeholdende specifikation af hovedområdernes budgetter samt fokuspunkter på det økonomiske område, det detaljerede lokalebudget, indeksering af udvalgte nøgletal og til sidst bevillingsbestemmelserne. 8

16 DATAGRUNDLAG Budgettet baseres dels på indtægter fra finanslovsforslaget, og dels på indtægter fra samarbejde med eksterne bevillingsgivere og fra salg af varer og tjenesteydelser. Finanslovsforslaget angiver de forskellige uddannelsestaxametre og universitetets faste indtægter fx Basisforskningsmidlerne, midler til Forskningsbaseret Myndighedsbetjening og midler til Øvrige formål (vær i øvrigt opmærksom på, at midlerne til Øvrige formål i Budget 2016 fordeles til fakulteterne og ikke længere til universitetsbiblioteket, jf. de nye budgetprincipper, hvilket beskrives i afsnittet Budgetprincipper). Derudover udarbejdes der fra primo september til medio oktober prognoser for budgetperiodens aktiviteter fx prognoser for STÅ og færdiggørelsesbonus fra både centralt og decentralt hold. Tilsammen danner disse prognoser grundlag for budgetteringen af de aktivitetsafhængige indtægter og omkostninger. Samtidig anvender de decentrale enheder aktivitetsprognoserne til at estimere de parametre, som visse finanslovsindtægter fordeles ud fra, fx parametrene til fordeling af basisforskningsmidlerne mellem fakulteterne, som med den nye budgetmodel fordeler begrænsede FFL2016-beløb på 14,4 mio. kr. i 2016, 10,4 mio. kr. i 2017 og 4,3 mio. kr. i Vær opmærksom på at tal i tabeller og figurer er afrundede, og de underliggende, ikke-synlige decimaler medfører, at der visse steder kan være mindre differencer i delsummer og summer, når de underliggende poster summeres. PULJER DEN STRATEGISKE PULJE Som led i udarbejdelsen af den nye strategi for Aalborg Universitetet, gældende for perioden , er der oprettet en fælles strategisk pulje på -niveau. Puljen er oprettet med det formål at kunne igangsætte, understøtte og medfinansiere udvalgte strategiske initiativer, der kræver ressourcer udover de allerede allokerede ressourcer på hovedområdeniveau. Den strategiske pulje udmøntes af direktionen og vil blive udløst til tværgående initiativer inden for universitetets satsningsområder: Forskning Uddannelse Problem-baseret læring (PBL) Vidensamarbejde som organisation På uddannelsesområdet for heltidsuddannelse forudsættes det, at finanslovens takst 1-forhøjelse (5.000 kr.) er videreført til I lighed med 2017 er midlerne placeret på en reservekonto på finansloven ( ), idet udmøntningen er betinget af en forbedring af kvaliteten på uddannelserne, herunder et øget antal undervisningstimer og en bedre forskningsdækning. I s prognoser er det forudsat, at betingelserne for udmøntningen er til stede, hvorfor den anvendte takst er kr. på takst 1 i 2017 og kr. i 2018 på heltidsuddannelse. Disse takster er hermed lagt til grund for den del af indtægterne på uddannelsesområdet i 2017 og 2018, som vedrører heltidsuddannelse på takst 1. Dette samlede budget indeholder tabeller og figurer, der viser realiserede tal fra 2014, budgettal fra Budget 2015 og budgettal for Der anvendes ikke kildehenvisninger for disse tal, der er generet af universitetet selv. Henvises der til eksterne data, fx finanslovsforslaget, vil kilden blive angivet. Finansiering Der afsættes omkring 20 mio. kr. årligt til den strategiske pulje. I 2016 er der yderligere afsat 9,5 mio. kr., som er uforbrugte midler fra DIGITALISERINGSPULJEN Digitaliseringspuljen er oprettet ud fra en ambition om at ensartede og effektive processer og løsninger i forhold til universitetets kerneaktiviteter og de understøttende administrative aktiviteter. Digitaliseringspuljen skal understøtte dette gennem igangsætning og finansiering af større digitale projekter, som eksempelvis universitetets kommende Identity Management-system. Puljen er placeret under FS og disponeres af det IT-strategiske Råd (ISR). Der bevilges alene midler til it-projekter, som er modnet i forberedende forløb, og som forventes at give identificerede og klare gevinster. 9

17 Finansiering Puljen finansieres af FS. Der er afsat i alt 17 mio. kr. i 2016 til puljen mod normalt 7 mio. kr. De ekstra midler i år skal gå til et IDM-projekt og projekter, der er igangsat i

18 FORSLAG TIL BUDGET

19 DEFINITIONER I dette afsnit beskrives kort definitionerne knyttet til budgettet. I bilag 1 ses den fulde opstilling af budgetposterne, der forklares følgende, mens budgettet i afsnittene Indtægter og Omkostninger vises på overordnede budgetposter. UDDANNELSE derfor kun midler for ECTS-point optjent af udenlandske studerende på dets uddannelser, hvis dets egne danske studerende opnår tilsvarende merit på udenlandske universiteter. Meritten omregnes, således at universitetet får midler for de STÅ, som de udgående udvekslingsstuderende ellers ville have udløst på. Balancen opgøres for en tre-årig periode. Der opgøres for en samlet periode HELTIDSUDDANNELSE Den største uddannelsespost er heltidsuddannelse. Indtægter til heltidsuddannelserne er afhængige af aktiviteterne, idet universitetet får midler hver gang, en studerende består en eksamen. Konkret får universitetet en takst, hver gang de studerende tilsammen har optjent 60 ECTS-point. Det svarer til, at en studerende har bestået et helt studieårs eksamener men universitetet får midler for hvert optjent ECTS-point, også selvom den pågældende studerende ikke består alle eksamener. Taksten reduceres blot tilsvarende. Indtægterne til heltidsuddannelse kaldes også for taxameterindtægter eller STÅ-indtægter. STÅ står for studenterårsværk, og et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point. Tællingsperioden er fra 1. september i det forudgående finansår til 31. august i det aktuelle finansår. Aktiverede på heltidsuddannelser Nogle af de studerende følger en heltidsuddannelse på universitetet som led i en aftale om aktivering med en kommune. Universitetet får indtægter for disse studerende som et beløb fra kommunen alt efter, hvor mange eksamener, de studerende gennemfører. FÆRDIGGØRELSESBONUS Universiteterne modtager færdiggørelsesbonus, hver gang en studerende gennemfører sin uddannelse inden for en tidsgrænse fastsat af ministeriet. En bachelor udløser bonus, såfremt uddannelsen er gennemført inden for normeret tid + 1 år. En bacheloruddannelse er normeret til at vare 34 måneder (eller 36 måneder, hvis uddannelsen har studiestart i februar). En kandidat udløser bonus, hvis uddannelsen er gennemført inden for normeret tid + 3 måneder. En kandidatuddannelse er normeret til 22 måneder (eller 24 måneder, hvis uddannelsen har studiestart i februar). De forskellige heltidsuddannelser indplaceres i en takstskala, hvor der er tre takster. Uddannelsernes indplacering på taksterne og taksternes størrelse er politisk fastsatte. Den højeste takst, takst 3 på kr., gives som hovedregel til eksperimentelle uddannelser (fx dyre uddannelser mht. laboratorier og udstyr), mens den laveste takst, takst 1 på kr., som hovedregel gives ikkeeksperimentelle uddannelser. TEKNAT og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) har typisk eksperimentelle uddannelser, mens Det Humanistiske Fakultet (HUM) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) typisk har ikke-eksperimentelle uddannelser. Takst 2 på kr. gives fx for studerende på ituddannelser på HUM og TEKNAT. Derudover indeholder posten heltidsuddannelse også en balanceopgørelse af antallet af ind- og udgående udvekslingsstuderende, betegnet balanceproblematikken. Regeringen ønsker at der skal være en vis balance mellem det antal udenlandske studerende, der følger en uddannelse på et dansk universitet, og det antal danske studerende, der tager et udlandsophold. Universitetet får Bonussen afhænger af, hvilken uddannelse den studerende er indskrevet på, og ministeriet har i alt 3 takster herfor. Ligesom for STÅ-taksterne indplaceres uddannelserne på 3 takster. Finanslovsmidlerne til færdiggørelsesbonus er faste puljer, der fastsættes på finansloven forinden budgetårets begyndelse, og taksterne er derfor afhængige af det faktiske antal dimittender, som sektoren samlet set producerer det pågældende år. Tællingsperioden er fra 1. oktober det foregående finansår til 30. september i det aktuelle finansår. Den endelige takst/bonus kendes derfor først, når året er opgjort. De vejledende takster på finanslovsforslag 2016 ligger mellem kr. for kandidater takst 1, og til kr. for bachelorer takst 3. Taksterne opgøres pr. bonusudløsende studerende. 12

20 DELTIDSUDDANNELSE Midler til deltidsuddannelse består dels af en deltagerbetaling fra den studerende og dels af taxameterindtægter fra ministeriet. Deltagerbetaling Studerende på deltidsuddannelserne betaler forinden studiets start en deltagerbetaling, der afhænger af, hvilken uddannelse den studerende tilmelder sig. Det er studienævnene og skolerne selv, der fastsætter størrelsen på deltagerbetalingen, men ud fra en omkostningsmodel med den begrænsning, at indtægter fra deltagerbetaling og taxameteret (jf. nedenfor) ikke må overstige de omkostninger, det kan dokumenteres, der er til uddannelsen. Taxameterindtægter Universitetet tildeles midler til deltidsuddannelse fra ministeriet som en takst for hver gang, en studerende indbetaler en deltagerbetaling til universitetet. Taksten tildeles pr. årselev, og en årselev svarer til betalte uddannelsesaktiviteter med et omfang på et års heltidsuddannelse, altså 60 ECTS. Universitetet modtager taxameterindtægter for hver deltagerbetaling, evt. som en reduceret takst svarende til den uddannelsesaktivitet, deltagerbetalingen dækker. Den tildelte takst afhænger af, hvilken uddannelse den studerende er optaget på. Ministeriet fastsætter tre forskellige takster (samt en særskilt takst for HD-studerende), og ligesom for STÅtaksterne indplaceres uddannelserne på 3 forskellige takster. Eksperimentelle uddannelser (fx dyre uddannelser mht. laboratorier og udstyr) er som hovedregel indplaceret på takst 3, og ikkeeksperimentelle uddannelser som hovedregel på takst 1. TEKNAT og SUND har typisk eksperimentelle uddannelser, mens HUM og SAMF typisk har ikke-eksperimentelle uddannelser. Aktiverede på deltidsuddannelser Ligesom på heltidsuddannelserne kan der være studerende, der tager en deltidsuddannelse som led i aktivering i en ledighedsperiode ifølge aftale med en kommune. Universitetet modtager deltagerbetaling og taxameterindtægter fra kommunen for den aktiverede studerende. UDENLANDSKE SELVBETALERE Udenlandske selvbetalere er studerende med statsborgerskab i et land uden for EU/EØS, der er indskrevet på en bachelor-, kandidat- eller deltidsuddannelse på. Indtægterne fra udenlandske selvbetalere består alene af en studieafgift, som den studerende betaler forinden studiestart til at afholde alle universitetets omkostninger. Der betales for ét semester ad gangen. Studieafgiften fastsættes af universitetet selv og udgør som minimum et beløb svarende til taksten for heltidsuddannelse for den pågældende uddannelse. UDVEKSLINGSSTUDERENDE Udvekslingsstuderende er danske og udenlandske studerende, der tager et studie- eller praktikophold på et andet udenlandsk universitet end det universitet, hvor de er indskrevet. Opholdet skal være af mindst tre måneders varighed og skal være godkendt til at indgå i den studerendes studieforløb. For hver udvekslingsstuderende, modtager eller sender ud, modtager universitetet en takst fra ministeriet på kr. FRIPLADSER Universitetet kan lade en gæstestuderende, der kommer fra et land uden for EU/EØS, og som er optaget på en af universitetets heltidsuddannelser, følge et eller flere semestre gratis eller delvist gratis via en hel eller delvis friplads. Opholdet bliver finansieret af via den af ministeriet tildelte fripladspulje, som disponerer i henhold til bestemmelser fastsat i bekendtgørelsen herfor. Når fripladsmidlerne er udmøntet på finansloven, tildeler hele eller delvise fripladser til gæstestuderende ud fra de midler, der er til rådighed. Der kan finansieret et helt ophold ad gangen, dvs. midler kan på forhånd disponeres til alle de semestre, den studerende får friplads til. 13

21 IT-VEST-UDDANNELSESMIDLER It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og. Samarbejdets mål er at sikre en stadig udvikling og forbedring af it-uddannelserne samt at sikre en fortsat stigning i antallet af it-kandidater. IT-vestmidlerne omfatter uddannelsesmidler og udviklingsmidler. MYNDIGHEDSBETJENING Foruden midler til basisforskning og forskeruddannelse, modtager også midler til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Midlerne består af en grundbevilling til at udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening på SBi samt konkurrenceudsatte midler, der kun tildeles universitetet, såfremt SBi vinder en opgave. Studerende på it-vest-uddannelserne er heltids- eller deltidsstuderende på lige vilkår med studerende på øvrige heltids- eller deltidsuddannelser. modtager it-vest-uddannelsesmidler i form af en takst for hver studerende, der opnår en kandidatgrad, og for hver årselev, der opnår en mastergrad, på en it-vest uddannelse. Taksten fastsættes af it-vest-rådet, og det er ligeledes itvest-rådet, der godkender en ansøgning om at få en it-uddannelse med i ordningen. Universitetet modtager foruden it-vest-taksten også taxameterindtægter (heltids- eller deltidsuddannelse) fra ministeriet samt færdiggørelsesbonus eller deltagerbetaling, såfremt betingelserne herfor er opfyldte. FORSKNING INKL. FORSKERUDDANNELSE FORSKNING modtager en samlet forskningsbevilling på finansloven til finansiering af basisforskning og forskeruddannelse, betegnet basisforskningsmidler. Basisforskningsmidlerne fastsættes på finansloven som en samlet bevilling forinden budgetårets begyndelse. De består primært af historiske bevillinger, der er fastsat uafhængigt af universitetets produktion. Derudover består en mindre del af basisforskningsmidlerne af nye midler, der fordeles mellem universiteterne efter ministeriets model til fordeling af basismidler efter resultat, også kendt som modellen. Modellen fordeler midler på baggrund af den gennemsnitlige produktion af 1) STÅ og bonusudløsende dimittender, 2) tilskudsfinansieret forskning, 3) BFI-point og 4) tildelte ph.-d-grader i de seneste tre afsluttede regnskabsår på forhandlingstidspunktet for finansloven. I 2016 fordeles 1,9 % af de samlede basisforskningsmidler efter denne model. Posten myndighedsbetjening i budgettet medtager kun grundbevillingen til SBi, mens de konkurrenceudsatte midler vil fremgå under ekstern virksomhed. EKSTERN VIRKSOMHED Ekstern virksomhed omfatter indtægter fra indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskning og øvrige tilskudsfinansierede aktiviteter. Indtægterne fra ekstern virksomhed kommer fra private og offentlige samarbejdspartnere, herunder især fra danske offentlige bevillingsgivere, og indtægterne hjemtages som hovedregel i konkurrence med de andre universiteter og forskningsinstitutioner. De sidste par år har der dog været kraftig vækst i bevillingerne fra EU og private samarbejdsparterne, og fald fra de danske offentlige bevillinger. INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED (UK90) Indtægtsdækket virksomhed er en del af universitetets salg af varer og tjenesteydelser og er naturlige udløbere af universitetets almindelige virksomhed, fx kurser eller konsulentydelser inden for et af universitetets forskningsfelter. Mange af disse indtægter optjenes på fakultetsniveau, herunder af institutter og studienævn, og der kan være stor forskel på de konkrete aftaler. TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING (UK95) Universitetet indgår hvert år en række aftaler med eksterne samarbejdspartnere, både private og offentlige, om udførelse af forskningsprojekter. Forskningsprojekterne bliver som hovedregel udbudt af bevillingsgiverne (samarbejdsparterne), og herefter konkurrerer med andre danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner om at hjemtage bevillingerne. 14

22 Tilskudsfinansierede forskningsprojekter er omfattet af en række krav og bestemmelser til bl.a. afrapportering og finansiering. Det typiske for de fleste forskningsprojekter er, at indtægterne først bliver bogført i takt med, at omkostningerne afholdes. Universitetet modtager kun indtægter for afholdte omkostninger inden for den aftalte ramme med bevillingsgiver. Som hovedregel er forskningsprojekterne kun delvist finansieret af samarbejdspartneren, men der er tilfælde hvor universitetet ikke skal bidrage med medfinansiering. Et forskningsprojekt løber som oftest over flere år, og indtægterne herfra fordeles løbende over disse år alt efter, hvornår aktiviteten/omkostningen afholdes. ØVRIGE TILSKUDSFINANSIEREDE AKTIVITETER (UK97) Universitetet indgår foruden forskningsprojekter også projekter med offentlige og private samarbejdspartnere, der ikke er forskningsbaserede, fx stipendier til studie- og praktikophold, herunder Erasmus+-bevillinger. Kravene til disse projekter er overordnet ligesom for forskningsprojekterne. IT-VEST-UDVIKLINGSMIDLER It-vest-udviklingsmidler tildeles af it-vest efter konkret ansøgning herom til en række forskellige formål fx markedsføringsaktiviteter, kurser, konferencer m.m. Der kan derfor være tale om beløb lige fra kr. til kr. eller mere. Ved fremsendelse af en ansøgning skal der vedlægges et budget for aktiviteten, idet det er et krav fra It-vest, at modtageren ikke får overskud. Midlerne udbetales, allerede når ansøgningen er godkendt, og dermed oftest forinden aktiviteten finder sted. Der skal derfor efterfølgende af bevillingsmodtageren fremlægges dokumentation for afholdte udgifter, og eventuelle overskudsmidler skal tilbagebetales. DECENTRALE INDTÆGTER Decentrale indtægter er salg af varer og tjenesteydelser, der ikke kan henføres til indtægtsdækket virksomhed. Mange af disse indtægter tjenes på fakultetsniveau, herunder af institutter, studienævn og administrative afdelinger, og som eksempler kan nævnes lejeindtægter fra universitetets boliger, fremlejeindtægter, konferencegebyrer og indtægter fra studerende for print og kopi. ØVRIGE INDTÆGTER ØVRIGE FORMÅL Bevillingen øvrige formål er fastsat på finansloven forinden budgetårets begyndelse. Bevillingen reguleres dog som oftest med mindre beløb i forbindelse med tillægsbevillingen til finansloven. Bevillingen indeholder midler til en række formål, der ikke direkte kan henføres som uddannelses- eller forskningsaktiviteter, fx midler til Oracle-licensen, som varetager betalingen af på vegne af alle universiteter i ØSS-samarbejdet (ØSS er en forkortelse af Økonomistyringssystemet). ADMINISTRATIVE EFFEKTIVISERINGER Som følge af Aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010 blev der på finansloven for 2011 indarbejdet krav om administrative besparelser på 250 mio. kr. på alle universiteterne. s andel heraf er 20,8 mio. kr., og beløbet P/L-reguleres fra år til år dvs. reguleres i henhold til forventet udvikling i priser og løn i Danmark det kommende finansår. 15

23 BUDGETPRINCIPPER INDLEDNING MIDLER TIL UDDANNELSE Bestyrelsen godkendte på sit møde den 23. juni 2015 rektors forslag til principper for universitetets interne fordeling af bevillinger, tilskud og indtægter mellem hovedområderne for og godkendte samtidig en model til finansiering af Fælles Service (FS). Principperne for den interne fordeling af uddannelsesmidler, midler fra tilskudsfinansierede aktiviteter, indtægtsdækket virksomhed og den interne finansiering af Campus Service (CS)* er uændrede i forhold til seneste budgetår. Principperne for den interne fordeling af forskningsmidler, øvrige formål og finansiering af FS er blevet ændret i forhold til seneste år. Principperne gælder for perioden og beskrives i det følgende. Indtægterne fra finanslovens Aalborg Universitet fordeles mellem følgende budgettekniske hovedområder: Det Humanistiske Fakultet (HUM) Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet (TEKNAT) Uddannelse omfatter heltidsuddannelser og deltidsuddannelser, og indtægter udløst af uddannelsesaktiviteter tildeles som hovedregel de faglige hovedområder, som har udbudt og har ansvaret for uddannelsesaktiviteterne. For heltidsuddannelser gælder det taxameterindtægter, indtægter fra færdiggørelsesbonus, indtægter vedrørende udvekslingsstuderende og studerende under udlandsstipendieordningen. Hertil kommer deltagerbetaling fra udenlandske studerende uden for EU/EØS (udenlandske selvbetalere, UBS), indtægter fra aktiverede samt uddannelsesmidler fra It-Vest. For deltidsuddannelser gælder det taxameterindtægter og deltagerbetaling (inkl. aktiverede). Universitetets pulje til friplads- og stipendiemidler fordeles som fripladsmidler mellem de faglige hovedområder efter antal optagne udenlandske selvbetalere opgjort året før budgetåret. MIDLER TIL FORSKNING Ud over midler fra finanslovens Aalborg Universitet modtager universitetet midler fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Adgangskursus og HD-uddannelsen) og midler fra forskningsråd, fonde og private og offentlige virksomheder og organisationer. Midlerne gives som én samlet budgetramme til det enkelte hovedområde. Det er herefter dekanerne, der for deres respektive hovedområde fastsætter principperne for den videre interne fordeling af midlerne mellem hovedområdets institutter, afdelinger, skoler og studienævn. For FS er det universitetsdirektøren, som fastsætter, hvordan FS-bidraget fra hovedområderne fordeles inden for FS-området. Hovedområdernes interne fordelingsmodel skal ske under hensyn til universitetets samlede formål og strategi samt inden for gældende bevillingsbestemmelser, rammer og retningslinjer. Forskning omfatter basisforskning og forskeruddannelse (ph.d.- uddannelse), og myndighedsbetjening. Universitetets ordinære forskningsmidler (basisforskningsmidlerne), fordeles mellem de faglige hovedområder efter følgende model: En grundbevilling, der svarer til forskningsbevillingen året forud for budgetåret. Forskellen mellem forskningsbevillingen (finanslovsmidlerne) i budgetåret og i året forud for budgetåret fordeles mellem fakulteterne efter følgende parametre og vægtning opgjort to år før budgetåret: Uddannelsesindtægter (45 %) Indtægter fra tilskudsfinansieret forskning (UK95) og deltagerbetaling fra deltidsuddannelse (20 %) BFI-point (25 %) Ph.d.-grader (10 %) * Tidligere benævnt Teknisk Forvaltning (TF) eller bygningsområdet (BYG) 16

24 Uddannelsesindtægter i modellen omfatter taxameterindtægter fra heltidsuddannelse og adgangskursus (STÅ), indtægter fra færdiggørelsesbonus og taxameterindtægter fra deltidsuddannelse. Til forskel fra den tidligere forskningsfordelingsmodel er fordelingsmodellen til Budget forbundet med større budgetsikkerhed for hovedområderne både i budgetåret og for budgetoverslagsårene. Det skyldes dels, at den interne fordeling af forskningsmidler ikke genberegnes i løbet af budgetåret, og dels at forskningsbevillingen indeholder en grundbevilling svarende til seneste års forskningsbevilling. FINANSIERING AF FÆLLES SERVICE FS finansieres primært af et fællesbidrag fra de faglige hovedområder. Fællesbidraget beregnes som en procentsats af fakulteternes indtægter (omsætning) to år før budgetåret, det vil sige seneste afsluttede regnskabsår på budgetlægningstidspunktet. For budgetår 2016 er procentsatsen fastsat til 17,9 % og for budgetoverslagsårene 2017 og 2018 henholdsvis 17,2 % og 16,5 %. FS har ud over fællesbidraget yderligere indtægter i form af tilskudsfinansierede aktiviteter, indtægtsdækket virksomhed og øvrige driftsindtægter. ØVRIGE FORMÅL Finanslovspuljen Øvrige formål fordeles mellem fakulteterne i forhold til deres indtægter (omsætning) to år før budgetåret, det vil sige seneste afsluttede regnskabsår på budgetlægningstidspunktet. ØVRIGE INDTÆGTER Ud over midler fra finansloven har universitetet en række andre indtægtskilder: Tilskudsfinansieret forskning (UK95) (fx finansieret af forskningsråd, Innovationsfonden, fonde, EU samt offentlige og private organisationer og virksomheder) Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser (indtægtsdækket virksomhed (UK90)) Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (UK97) Øvrige driftsindtægter (fx salg til studerende) Donationer IT-Vest-udviklingsmidler Midlerne tilgår det faglige hovedområde, som har ansvaret for de aktiviteter, der har udløst midlerne. FS skal af sin ramme finansiere universitetsbiblioteket og universitetets fælles, administrative afdelinger, herunder IT-Services. FS overtager fra og med budgetår 2016 universitetets fulde finansiering af følgende budgetposter: Den strategiske pulje () Det strategiske forskningstilskud Digitaliseringspuljen Rektors rådighedssum Administrative effektiviseringer Statens indkøbsbesparelse Visse interne handler (porto, intern telefoni og omkostninger til Arbejdspladsvurdering (APV)) FINANSIERING AF CAMPUS SERVICE CS finansieres i form af et lokalebidrag fra hovedområderne. En mere detaljeret gennemgang heraf findes i Bilag 2: Lokalebudget. FINANSIERING AF FLEKSJOBBIDRAG OG AES-BIDRAG Universitetets omkostninger til fleksjobbidrag og AES-bidrag fordeles mellem hovedområderne i forhold til årsværksforbruget. 17

25 INDTÆGTER STAGNERENDE INDTÆGTSGRUNDLAG Universitetets samlede indtægter i 2016 forventes at udgøre 2.855,5 mio. kr., hvilket ses af tabel 3. Der er tale om en stigning på 45,2 mio. kr. i forhold til Budget 2015, hvilket svarer til en stigning på 1,6 %. Uddannelse, forskning og ekstern virksomhed vækster med henholdsvis 25,4 mio. kr. (1,9 %), 6,9 mio. kr. (0,9 %) og 15,8 mio. kr. (2,5 %). Øvrige indtægter falder med -2,8 mio. kr. (- 2,2 %) og er dermed den eneste indtægtskategori, hvor der forventes et fald. Som det ses af tabel 3 er de fleste indtægtstyper steget siden 2014, hvor uddannelse er den indtægtskategori, som har oplevet den kraftigste vækst, på 10,2 % fra 2014 til Øvrige indtægter er til gengæld faldet med -15,9 %. De samlede indtægter i 2016 bliver forøget med 5,2 % i forhold til De kommende par år forventes det samlede indtægtsgrundlag dog at stagnere og falde en smule med -7,7 mio. kr., svarende til -0,3 %, når man sammenligner budgetår 2018 med budgetår Uddannelsesindtægterne forventes at falde med -16,8 mio. kr., svarende til -1,3 %, hvor fald i heltidsuddannelse og færdiggørelsesbonus som følge af dimensioneringen og omprioriteringsbidraget vil være de primære årsager hertil. i mio. kr FIGUR 2: UDVIKLING I INDTÆGTER R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 Uddannelse Forskning & ph.d. Ekstern virksomhed Øvrige indtægter* Indtægter i alt TABEL 3: SAMLEDE INDTÆGTER PÅ -NIVEAU i mio. kr. R2014 B2015 ÆNDRING i % B2016 B2017 B2018 Uddannelse 1.204, ,9 1,9% 1.328, , ,4 Forskning & ph.d. 750,9 761,1 0,9% 768,0 777,8 778,1 Ekstern virksomhed 613,5 621,2 2,5% 637,0 635,0 641,6 Øvrige indtægter* 145,4 125,0-2,2% 122,3 118,1 116,6 Indtægter i alt 2.714, ,3 1,6% 2.855, , ,7 * Finansielle indtægter indgår i Øvrige indtægter 18

26 UDVIKLING I SEKTOREN I regeringens finanslovsforslag for 2016 Stramme rammer klare prioriteter fremgår det, at regeringens målsætning er, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 % af bruttonationalproduktet (BNP). Derfor tilpasses hele det offentlige forskningsbudget i 2016, således at det udgør 1,01 % af bruttonationalproduktet (BNP). Det svarer til en reduktion af forskningsbudgettet på 1,4 mia. kroner i Besparelserne rammer fx Innovationsfonden, Forskningsrådene og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som alle samtidig har fået tildelt midler fra forskningsreserven. Forskningsreserven udgør i 2016 dog kun 671,0 mio. kroner mod en forventning om 1.595,5 mio. kr., altså en væsentlig reduktion af i forhold til budgetoverslagsår 1 i Finanslov Universiteternes basisforskningsmidler ( 19.22) er friholdt for besparelser, herunder det generelle omprioriteringsbidrag. Det betyder, at niveauet for basisforskningsmidler er fastholdt for en 3-årig periode, dvs. til og med For sektoren, og dermed også, omfatter omprioriteringsbidraget også Øvrige formål og Forskningsbaseret myndighedsbetjening. Universitetets indtægter er i høj grad afhængige af finansloven. Bevillingerne til universitetssektoren på finanslovens ( 19.22) har de seneste år vist stigende tendenser, hvor især uddannelsestilskuddet som følge af vækst i studenterbestanden er forøget hvert år i den seneste årrække, og budgetteres også til en stigning i 2016, hvilket ses af tabel 4. I budgetoverslagsårene 2017 og 2018 falder bevillingerne til uddannelse dog markant, hvor en stor del af faldet kan henledes til færdiggørelsesbonus. Bevillingerne til forskning og Øvrige formål på finanslovsforslaget for 2016 er faldende set i forhold til Forskning holder samme niveau i budgetoverslagsårene 2017 og 2018, mens Øvrige formål falder yderligere i begge budgetoverslagsår. Samlet set stiger hele sektorens tilskud med 62 mio. kr. i 2016, svarende til 0,4 %, og falder igen i budgetoverslagsårene og lander på -348 mio. kr. mindre i 2018 sammenlignet med 2015 niveauet. Det generelle statslige omprioriteringsbidrag er fra 2016 udvidet til også at omfatte uddannelsesområdet, hvilket betyder, at sektorens bevillinger til uddannelse m.v. reduceres med 2 % årligt. For sektoren betyder det en reduktion af uddannelsesbevillinger på 163,1 mio. kroner i 2016, 330,9 mio. kroner i 2017, 478,4 mio. kr. i 2018 og 633,5 mio. kroner i Besparelserne de første tre år falder primært inden for puljen af færdiggørelsesbonus, hvorefter besparelserne på taxametertilskuddet udgør den største post i For betyder det en reduktion på 33,4 mio. kr. i 2016, 69,2 mio. kr. i 2017, 98,5 mio. kr. i 2018 og 111,5 mio. kr. i bærer dermed en uforholdsmæssig stor andel af besparelserne fra omprioriteringsbidraget vedrørende uddannelse. TABEL 4: UDS TILSKUD TIL UNIVERSITETSSEKTOREN i mio. kr. (2016-P/L-reguleret) R2014 B2015 F2016 B02017 B02018 Uddannelsestilskud fra UDS 7.424, , , , ,0 Forskning 8.589, , , , ,0 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 Øvrige formål 859,0 858,0 833,0 798,0 767,0 Tilskud i alt , , , , ,0 (R) = Regnskabsår, (B) = Budgetår, (F) = Finanslovsforslag, (BO) = Budgetoverslagsår. Kilde: Finanslovsforslag 2016, virksomhedsoversigt for universitetssektoren, ( 19.22) 19

27 TYPER AF INDTÆGTER Universitetets indtægter kan opdeles i 3 overordnede typer: Faste indtægter, herunder forskningsindtægter og indtægter til Øvrige formål fra ministeriet, som er fastlagt for Aktivitetsafhængige indtægter, herunder uddannelsesindtægter fra ministeriet, især taxameter/stå-indtægterne. Tilskudsfinansierede indtægter fra samarbejdspartnere i forbindelse med ekstern forskning og salg af varer og tjenesteydelser, hvilket benævnes som den eksterne virksomhed i Budget Forskningsindtægter fra ministeriet er beløb, der er fastsat fra årets start. Uanset aktiviteten på, ændrer indtægten sig ikke i løbet af året, men kan alene ændres ved en ændring af finansloven og tillægsbevillingsloven. STÅ-indtægterne er indtægter for heltidsuddannelserne, hvor eksamensaktiviteten opgøres i ECTSpoint. STÅ-indtægterne er dermed direkte afhængige af den faktiske eksamensaktivitet i løbet af Ved budgettering af STÅindtægter anvendes universitetets egne aktivitetsprognoser for de kommende års aktiviteter. Udviklingen mellem realiserede tal og prognosen følges tæt, da de senere års større optag kan betyde et andet eksamensmønster og større risiko for afvigelser i realiserede indtægter set i forhold til de budgetterede. Indtægter fra den eksterne virksomhed er indtægter, som selv hjemtager, fx gennem forskningsråd og samarbejde med virksomheder eller organisationer i konkurrence med andre ansøgere øvrige indtægter vedrører fx decentrale indtægter, øvrige formål og udviklingsmidler fra It-Vest. Risikovurderingerne kategoriseres i tre niveauer: rød, gul og grøn. Rød angiver en risiko over 10 %, gul angiver en risiko mellem 5 og 10 %, og grøn angiver en risiko under 5 %. Effekten af risikovurderingen på indtægtskategorien, herunder indtægter i alt anføres eksplicit i tabel 5. Formålet med risikovurderingerne er gennem budgetåret at skærpe fokus på de indtægtskategorier og de hovedområder, hvor de største risici vurderes at være, således at ledelsen om nødvendigt kan reagere rettidigt ved eventuelle svigt i indtægterne, som ikke i sig selv følges af færre omkostninger. Risikovurderingerne af de eksterne indtægter i Budget 2016 er foretaget i et samarbejde mellem Økonomiafdelingen og hovedområdernes økonomicentre. Vurderingerne baserer sig blandt andet på afvigelserne mellem budgetterede og realiserede indtægter de seneste tre afsluttede regnskabsår for de enkelte indtægtskategorier og hovedområder sammenholdt med en vurdering af de justeringer, som er foretaget i forbindelse med indtægtsbudgetteringen i budgetprocessen for budgetår Det er vigtigt at understrege, at effekten af en risikovurdering ikke umiddelbart slår direkte igennem på årsresultatet. Effekten må derfor ikke forveksles med en effekt for årsresultatet, men alene en effekt for den enkelte indtægtskategori, da svigtende indtægter i langt overvejende grad følges af færre omkostninger, fx ved ekstern virksomhed. RISIKOVURDERING AF NEDGANG INDTÆGTERNE Risikovurderingen af indtægterne for 2016 fremgår af tabel 5. Der foretages en risikovurdering af de eksterne indtægter dels inden for de enkelte hovedområder og dels for universitetet som helhed. Risikovurderingen foretages for indtægtskategorierne: uddannelse, forskning inkl. ph.d.-uddannelse, ekstern virksomhed, øvrige indtægter og for de eksterne indtægter i alt. Uddannelse omfatter såvel indtægter vedrørende heltids- som deltidsuddannelse og forskning omfatter indtægter vedrørende basisforskning inkl. ordinære ph.d.-midler og myndighedsbetjening, Ekstern virksomhed omfatter indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskning og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, og 20