Det pædagogiske arbejde med identitetsdannelse, hos anbragte unge i alderen 12-18, på en institution for kriminelle og kriminalitetstruede.

Transkript

1 Det pædagogiske arbejde med identitetsdannelse, hos anbragte unge i alderen 12-18, på en institution for kriminelle og kriminalitetstruede. Ekstern prøve: Bacheloer Udarbejdet af: Claudia Skrædder Møller (116331) Pernille Boie Lorenzen (121595) Hold: 11TG Vejleder: Ruth Hauerberg Thygesen Censor: Jette Hansen Periode: 3/ /1-15 Anslag:

2 Indhold Resume (Fælles)... 2 Indledning (Fælles)... 3 Problemformulering (Fælles)... 4 Metode (Fælles)... 4 Vores projekt forløb (Fælles)... 6 Præsentation af interview steder (Fælles)... 7 Bearbejdelse af interview (Fælles)... 8 Identifikation og forebyggelse af kriminel adfærd (Claudia)... 9 Omsorgssvigt (Pernille) Konsekvensen af omsorgssvigt (Pernille) Definitionen af ungdomskriminalitet (Pernille) Forskel på kriminalitetstruede og kriminelle unge (Pernille) Statistik over kriminalitet (Pernille) Veje ind og ud af kriminalitet (Claudia) Identitetsdannelse gennem Erik H. Eriksons psykosociale stadier (Claudia) Identitetsdannelse (Pernille) Den sociale identitet (Pernille) Syn på samfundsudviklingen (Claudia) Sociale afvigelse og stemplingsteori (Claudia) Relationer og det pædagogiske relationsarbejde (Claudia) Anerkendelse (Pernille) Selvværd, selvtillid og selvfølelse (Claudia) Pædagogiske arbejdsmetoder (Fælles) Aggression Replacement Training (A.R.T) (Claudia) Den motiverende samtale / Motiverende interview (MI) (Pernille) Diskussionsafsnit (Fælles) Konklusion (Fælles) Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

3 Resume (Fælles) Denne opgave er udarbejdet for at belyse hvilke faktorer der har indflydelse på, at unge ender i kriminalitet og hvordan dette har sammenhæng med den unges identitetsdannelse, samt belyse det pædagogiske arbejde med denne målgruppe. For at redegøre for dette emne er der inddraget relevante teoretiske begreber samt empiri fra forskellige institutioner der har med den pågældende målgruppe at gøre. Dette er for at finde sammenhæng mellem de teoretiske perspektiver og praksis forståelse. Først i opgaven redegøres der for hvilke risikofaktorer der har indvirkning på unges kriminelle løbebane, samt definition og hyppighed af kriminelle unge og hvilken kriminalitet de begår. Derefter redegøres der for begrebet identitet og identitetsdannelse og hvilken betydning samfundsudviklingen har for denne. Medvidere er der inddraget teori om relationer, anerkendelse og forholdet mellem selvtillid og selvfølelse. Der er mange forskellige faktorer der spille ind til at en ung ender i en kriminel løbebane, herved ses som et af de vigtigste, den unges opvækstvilkår og derved negativ udvikling af identiteten. Negative faktorer der spille ind i identitetsdannelse har indflydelse på den unges selvforståelse og udvikling, samt forståelse af sig selv i samfundet og andre i samfundet. Det pædagogiske arbejde skal derved bredt tilrettelægges og både tage højde for den unges baggrund, selvforståelse, ressourcer og manglende kompetencer. 2

4 Indledning (Fælles) Ungdomskriminalitet er et emne der ofte bliver bragt op i medierne, men omfanget af denne kriminalitet og årsagerne til denne løbebane, bliver ofte ikke uddybet i gennemgående grad. Det har herved pirret vores interesse, at forståelse for denne udvikling. Hvilket blot har udfoldet sig ved, at vi begge gennem vores praktikker er støt på mennesker der er anbragt ved dom. I vores praktikker har kriminelle unge ikke været den hovedsaglige målgruppe, men hver især er vi støt på dem i andre sammenhænge. Fokusset har dog ikke været på deres kriminelle baggrund og hvordan dette har præget deres udvikling. Vores valg af emne er derved baseret på personlig interesse samt faglige overvejelser, omkring hvad der fører en ung ud i en kriminel løbebane og hvilke konsekvenser dette har for den unge, med fokus på identitetsdannelsen. I vores opgave vil vi derfor sætte fokus på hvilke faktorer der spiller ind til, at en ung ender i kriminalitet og kriminalitetsmiljøerne, samt hvordan dette påvirker deres identitetsdannelse: Kriminel adfærd hos børn og unge som udgangspunkt antages at være udtryk for eller symptom på andre problemstillinger, herunder svære sociale eller udviklingsmæssige problemer. 1 Gennem vores researche af dette emne, fandt vi hurtigt at vejen til kriminalitet er mangeartet og at det bestemt ikke kan anses som en homogen gruppe, som ender i en kriminel løbebane. Det er derved vanskeligt at præcisere hvad der har præget den unge til denne udvikling. Derfor vil vi i stedet redegøre for hvilke faktorer der overhængende kan ses som risikofaktorer til en kriminel udvikling ved de unge: Både internationalt og nationalt forskning tilsiger, at alvorlig kriminalitet begås af en lille gruppe af socialt belastede unge, der kommer fra ekstremt ressourcesvage familier. 2 Vores hovedfokus har vi valgt og ligge på identitetsdannelsen, både i forhold til hvordan en identiet som kriminel kan påvirke den unges videre udvikling, samt hvilke udviklingsmæssige problematikker der kan fører til en kriminel udvikling og hvordan dette har indflydelse på den unges identitetsdannelse. Til at belyse dette, vil vi også inddrage andre relevante begreber vi har benyttet for at redegøre dette. 1 Danske regioner (2007) 2 Bryderup, Inge M. (2010) s. 31 3

5 Da unge kriminelle ikke er en målgruppe vi har et indgående kendskab til, samt hvordan det pædagogiske arbejde tilrettelægges for denne, har vi i sammenhæng med denne opgave været ude og interviewe en medarbejder for den åbne afdeling Plus2, samt telefonisk samtale med en leder fra en sikret afdeling. Dette er for at bringe noget empiri ind i vores opgave og belyse det pædagogiske arbejde og hvordan dette udformes i praksis. Problemformulering (Fælles) 1. Hvad kan få en ung til at falde ind i en kriminel løbebane? 2. Hvilke problematikker ved identitetsdannelsen kan fører til en kriminel udvikling og hvordan kan kriminalitet have en videre indflydelse på den unges identitet? 3. Hvilke pædagogiske indsatser kan igangsættes for at afhjælpe unges problematikker, der stammer fra en kriminel baggrund? Metode (Fælles) Som skrevet i indledningen, vil vi ligge vægt på hvilke årsager og faktorer der har indflydelse på at en ung ender i en kriminel løbebane, samt hvilken betydning det har den unges udvikling og identitetsdannelse og hvordan det pædagogiske arbejde tilrettelægges ved disse unge. For at belyse hvilke årsager der har indflydelse på, at en ung ender i en kriminel løbebane, vil vi inddrage et forskningsprojekt der er udarbejdet af det nationale forskningscenter for velfærd, der har fokus på hvilke risikofaktorer der har effekt på dette, samt hvilke beskyttelsesfaktorer der har indvirkning på at en ung, der er i risikozone for kriminalitet, ikke ender i denne bane. For at belyse yderligere hvilke faktorer der har indvirkning på denne løbebane, har vi inddraget Kari Killéns teori om omsorgssvigt og hendes fem kategoriseringer af dette. Medvidere vil vi redegøre for forskellen på kriminalitetstruede og kriminelle, samt definition på ungdomskriminalitet. Herind under statistikker over hvilke kriminelle handlinger og hyppighed der ses ved ungdomskriminalitet. For at udvide vores forståelse for, hvorfor nogle unge ender i en kriminel løbebane, har vi inddraget bogen Veje ind og ud af kriminalitet, hvor 20 tidligere kriminelle fortæller om deres vej ind og ud af kriminalitet, samt deres opvækstvilkår og motiver for at begå kriminalitet. Vi har inddraget denne bog, for at få perspektiv på hvad der drager en ung ud i det kriminelle miljø og for at belyse hvilken betydning der har for den unges identitet. For at uddybe identitetsbegrebet og identitetsdannelsen har vi inddraget Erik H. Eriksons teori om de psykosociale stadier. Erikson er tysk-amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog og levede 4

6 fra Erikson har gennemgået en psykoanalytisk uddannelse med analyse hos Anna Freud og er inspireret af hendes far, Sigmund Freud. Senere har Erikson arbejdet som børneanalytiker og udført kulturantropologisk forskning. Vi har inddraget Eriksons teori om de psykosociale stadier, da vi ser den relevant, for at belyse hvordan opvæksten og givende problematikker i denne, kan have indflydelse på identitetsdannelsen og den unges oplevelse af sig selv og sin omverden. For yderligere at belyse identitetsbegrebet har vi inddraget teori om den sociale identitet, i forhold til samspillet mellem samfund og individ og anden teori om identitetsdannelsen set som en både indre og ydre proces og som har indflydelse på individets væren og gøren. I sammenhæng med dette har vi også inddraget teori om samfundsudviklingen, for at belyse hvilke muligheder og problematikker samfundet byder for unges udvikling og identitetsdannelse. Til dette har vi gået ud fra teoretikerne Thomas Ziehe og Anthony Giddens. Vi har valgt at inddrage disse teoretiker da de begge peger på henholdsvis muligheder og problemstillinger ved det moderne samfund. Thomas Ziehe er tysk professor i pædagogik og Anthony Giddens er britisk professor i sociologi. For en bredere forståelse af hvilken konsekvens det har for individet, at få pålagt en dom for kriminalitet, har vi inddraget teori om social afvigelse samt stemplingsteorien. Her igennem ønsker vi at belyse hvilken betydning det har for individet at få pålagt en social afviger rolle og muligt en afvigeridentitet. For at belyse det pædagogiske udviklingsarbejde med unge kriminelle har vi inddraget relationsbegrebet. Til det har vi anvendt teoretikerne Flemming Andersen, da han give en god belysning af både hvad den gode relation er, samt hvilke problematikker der kan opstå, hvad vi vil refererer til som skæv relation der kan have indflydelse på den unges udvikling og på samspillet med andre senere i livet. Til at belyse det pædagogiske arbejde har vi også inddraget begrebet anerkendelse ud fra Berit Baes inddeling af anerkendelse i fire punkter. Berit Bae er norsk forsker og professor ved Høgskolen i Oslo. Hun er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationer mellem voksen og børn i børnehave. Vi har valgt at benytte Berit Beas teori da den give en godt indblik i hvordan anerkendelse kan være med til at styrke eller svække den unges selvrespekt og selvstædighed og hvordan anerkendelse implementeres i det pædagogiske arbejde. Som skrevet vil vi benytte anerkendelse begrebet til at belyse det pædagogiske arbejde, men samtidig også hvordan manglende anerkendelse i den unges opvækst kan have betydning for den unge ender i en afvigerposition. For at belyse hvilke problematikker en ung kriminel kan have med i sin bagage og som der også må være fokus på i det pædagogiske arbejde med disse unge, er teori omkring selvværd, selvtillid og 5

7 selvfølelse. Vi vil se på hvordan dette udvikles og hvordan det kan have betydning for identitetsdannelsen og den unges forhold til sig selv og sin egen væren og gøren. Dette ses også i sammenhæng med anerkendelsesbegrebet og hvordan anerkendelse eller mangle af samme, kan styrke eller svække selvværdet hos den unge. Til slut vil vi præsenterer to pædagogiske arbejdsmetoder, som vi er blevet præsenteret for gennem vores interview med leder og medarbejder fra den sikrede og åbne institution. Begge påpeger at dette er nogle grundlæggende arbejdsmetoder som de anvender i deres arbejde. Derfor vil vi kort belyse disse metoder som er henholdsvis Aggression Replacement Training (A.R.T) og motiverende interview (MI). Til sidst vil vi sammenkæde vores teori, samt den viden vi har fået gennem vores interviewpersoner, i et diskussionsafsnit og derefter besvare vores problemformulering i et konklusionsafsnit for at opsamle den viden og forståelse vi har tilegnet os gennem arbejdet med denne opgave. Vores projekt forløb (Fælles) Vores forløb har været noget problematisk. Til start var vores tanke at vores emne skulle rettes udelukkende mod de sikrede institutioner, for at belyse hvordan der arbejdes pædagogisk med unge der er domsanbragte på en sådan institution og hvordan dette påvirker den unges identitetsdannelse. Hovedsageligt har vi fast holdt denne vinkel gennem opgaven, men det viste sig hurtigt at være problematisk at komme i kontakt med de sikrede institutioner. Vi har henvendt os til alle sikrede institutioner rundt om i Jylland, men mødte desværre hele tiden samme svar: De havde meget travlt og havde derfor ikke tid til at være os behjælpelige. I opstarten af vores forløb var vi dog så heldige, at komme i kontakt med én leder fra en sikrede afdeling, og derved få en telefonisk samtale. Da det var tidligt i vores forløb var det begrænset hvor meget teoretisk viden vi havde fået indsamlet og det blev derved mest en samtale hvor han fortalte om deres arbejdsgang, med få spørgsmål fra os. Det var senere ikke muligt at få opfølgning på dette. Det at vi ikke havde mulighed for at samarbejde med de sikrede institutioner, fandt vi problematisk, da vi derved ikke kunne bringe praksis viden ind i vores opgave. Der ved besluttede vi at brede vores søgen ud og henvende os til institutioner der ikke kun var forbeholdt denne målgruppe. Vi skrev til de åbne afdelinger og diplomuddannelsen for kriminologi i Aarhus. Det førte desværre heller ikke til meget. Midt december, kontaktede vi Unghuset i Grenå, velvidende at de ikke rettede sig mod kriminelle, men unge med mangeartede udviklingsforstyrrelser. Vi fik kontakt til deres leder, som svarede tilbage at der var mulighed for at interview en medarbejder på en af deres andre afdelinger. 6

8 Her kom vi i kontakt med Plus2, hvor det var muligt for os at komme ud og interviewe en medarbejder og se stedet. Afdelingen Plus2 henvender sig til en bred målgruppe og der havde de også kriminelle unge ind under, samt unge der anses for at være kriminalitetstruede. De doms anbragte unge kom tidligere fra en sikret afdeling og blev anbragt på plus2 for yderligere pædagogisk støtte. Endelig var vi kommet i kontakt med nogle, der kunne give os nogle svar på de spørgsmål som vi havde og kunne sætte noget empiri på alt den teoretiske viden vi havde fået samlet. Da vi skulle påbegynde opgaveskrivning, lavede vi først en disposition over vores forskellige emner og hvad vi overordnet gerne vil havde af indhold i opgaven. Derefter delte vi emnerne mellem os, så vi hver især kunne fokuserer specifikt på de uddelte emner og skrev dem hver for sig. Efter dette gennemgik vi opgaven sammen, for at skabe en sammenhæng. En del af opgaven har vi også lavet fælles, for at få begge vores input ind i den. Præsentation af interview steder (Fælles) Vi har gennem denne opgave interviewet to personer fra to forskellige institutioner. Meget tidligt i vores opstartsproces fik vi kontakt til lederen af en sikrede institution, som tilbød os en telefonisk samtale, da det ikke var muligt at komme ud på institutionen. For at beskytte vores kilders identitet har vi valgt ikke at opgive navn eller arbejdssted. Da det ikke har været muligt at få en bedre kendskab til sådanne institutioner, har vi sat vores hovedsaglige fokus på den næste institution vi vil præsentere. Senere i processen fik vi kontakt til Plus 2 i Grenå, hvor vi fik lov at komme og interviewe en af pædagogerne. Plus 2 er en åben institution, og et anbringelsessted for børn og unge i alderen år af begge køn. De unge beboere kommer fra en baggrund med en bred vifte af omsorgssvig, misbrug, begyndende kriminalitet, svag evne til at skabe relationer og en svag forståelse for samfundets gængse regler og normer. For at de unge kommer ud i samfundet og bliver socialiseret blandt andre unge, skal alle i et bekræftelses tilbud, skole eller anden uddannelse. På institutionen er der plads til 5 beboer og 1 værelse til akut anbringelse. De er normeret med 2 voksne om morgenen og om eftermiddagen/aften og 1 voksen om natten. Personalet har en ligelig fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere. 7

9 Personalet arbejder med at give de unge en struktureret og overskuelig hverdag, hvor der stilles krav efter den enkeltes ydeevne og ressourcer, men deres største arbejdsopgave ligger i at skabe relationer til de unge gennem en anerkendende tilgang. 3 Bearbejdelse af interview (Fælles) Vi har interviewet en medarbejder fra institutionen plus2 og været i telefonisk kontakt med lederen fra en sikret afdeling. Lederen fra den sikrede afdeling har vi, som tidligere nævnt kun været i kontakt tidligt i vores forløb. Formen af samtalen var derved meget åben, og ikke formet efter et decideret interviewskema. Vi stillede ganske få specifikke spørgsmål, for i stedet at lade vores interviewperson fortælle åbnet omkring arbejdet med de unge og derved bringe op, hvad han anså som mest relevant. Hvilket har givet en god gro bund for vores opgave, ved at se hvilke perspektiver han generelt lagde vægt på, i forklaring af institutionen og det pædagogiske arbejde, samt de unges problematikker. Vi optog samtalen, samtidig med notering, så vi efterfølgende kunne bearbejde den. For at bearbejde denne og skabe overblik opdelte vi samtalen i relevante temaer. Efter opdelingen af temaerne har vi skrevet notater til hvert tema, for at klargøre hvad vores interviewperson specifikt har udtalt sig omkring, under disse temaer. 4 Den samme fremgangsmåde, til bearbejdelsen, har vi benyttet os af i interviewet med medarbejderne for den åbne afdeling Plus2, men til forskel fra den første var vi vel forbedret til dette interview. Vi kom i kontakt med Plus2 sendt i vores forløb, men vi var lettede over endelig at få muligheden for at hører fra en institution der havde kendskab til vores målgruppe og det pædagogiske arbejde med denne. Som forberedelse til interviewet udarbejde vi et mindmap 5, for at få klarhed over hvad det præcist var vi ønskende at få svar på. Ud fra dette udarbejde vi et interviewskema 6 som vi medbragte til interviewet. Igen optog vi interviewet til senere bearbejdelse og noterede samtidig. Claudia stillede spørgsmålene og styrede interviewet og Pernille noterede det vigtigste gennem hele samtalen. Som skrevet bearbejde vi senere interviewet på samme måde, som det første, med temaer og herunder hvordan vores interviewperson har udtalt sig omkring disse 7. Gennem opgaven har vi brugt vores interview som perspektivering til vores teoretiske begreber og forståelse af arbejdet med vores målgruppe. 3 ungnorddjurs.dk 4 Bilag 1 5 Bilag 2 6 Bilag 3 7 Bilag 4 8

10 Identifikation og forebyggelse af kriminel adfærd (Claudia) For at undersøge hvilke faktorer der kan være medvirkende til, at børn og unge ender i en kriminel løbebane, har vi taget udgangspunkt i SFI rapporten: Tidlige identifikation af kriminalitetstruede børn og unge risiko- og beskyttelsesfaktorer, som er en forskningsrapport der er udarbejdet af Det nationale forskningscenter for velfærd Denne rapport er udarbejdet som en del af et projekt, der skal forebygge og tidligt identificere de børn og unge, som særligt er i risiko for at udvikle kriminelt adfærd 8. For herved at afhjælpe identificerede risikofaktorer og styrke beskyttelsesfaktorer. Disse faktorer skal dog ses med det forbehold, at de ikke kan identificere hvilke børn og unge der senere vil begå kriminalitet, men derimod hvilke faktorer der øge risikoen for senere kriminalitet. Hvilket betyder at nogle børn og unge vil have overvejende risikofaktorer og aldrig begå kriminalitet. Det kan anskues som et lineært forhold. Jo flere risikofaktorer jo højere er sandsynligheden for at den unge bliver kriminel, og jo flere beskyttelsesfaktorer, jo lavere er sandsynligheden for at den unge begår kriminalitet. Risikofaktorer defineres 9 som faktorer der kan påvirke senere kriminel adfærd i en negativ retning. Her set som hvilken som helst forhold hos individet eller i opvækstmiljøet, der øger sandsynligheden for en fremtidig negativ psykosocial udvikling. Beskyttelsesfaktorer defineres som faktorer der kan beskytte mod risikofaktorerne. Det vil sige en faktor der forbedre, eller forandre barnets reaktion på en risikofaktor og dermed er medvirkende til at reducerer risikoen for senere kriminalitet. Det ses at disse faktorer både er individuelle og kontekstuelle og der skelnes mellem fire følgende hovedgrupper 10 : Individuelle risikofaktorer Familiefaktorer Miljøfaktorer Strukturelle faktorer Forskningen viser at disse fire faktorer alle påvirker den unges risiko for at begå kriminalitet. Der må dog tages forbehold for resiliens 11. Hvilket er et psykologisk begreb om en særlig modstandskræft, her set som børn der udvikler sig godt, selvom de opvokser i risikomiljøer. 8 Frandsen, Annie Gaarsted (2011) 9 Christoffersen, Mogens Nygaard et al. (2011) 10 Ibid. 9

11 Denne rapport er en metaanlyse af forskellige forskningsprojekter der har beskæftigede sig med dette emne. Da det vil tage for meget plads, vil vi ikke uddybe de forskellige forskningsresultater, men i stedet lave en samlet oversigt over hvilke faktorer forskningsprojekterne tilsammen peger på som afgørende for udviklingen af senere kriminalitet. Ved dette skema ses en samlet oversigt over risiko- og beskyttelsesfaktorer. Der er en vis enighed om, at det er disse faktorer der må sættes fokus på ved identifikation af kriminel adfærd. 12 Som det kan ses ud fra dette skema er der mange udfaldsfaktorer der kan fører den unge ud i en kriminel løbebane. Hvis en ung er udsat for flere af disse faktorer og ikke har nogle udpræget opvejende beskyttelsesfaktorer, er den unge i en udsat position for at komme ind i en kriminel løbebane. Den unge behøver ikke at være i en udsat position inden for alle fire grupper. Problematikkerne kan knytte sig til en enkelt gruppe, men jo flere områder problematikkerne ligger under, jo større er sandsynligheden for en kriminel udvikling. Omsorgssvigt (Pernille) Ifølge vores interviewperson fra Plus2, har alle deres beboere været udsat for en eller flere former for omsorgssvigt, hvor graden spænder meget bredt. Derfor har vi valgt at definere begrebet omsorgssvigt og forklare de forskellige former for omsorgssvigt. Dette vil vi gøre ud fra Kari Killéns bog; omsorgssvigt- det teoretiske grundlag. Ifølge Kari Killén skal begrebet omsorgssvigt forstås som; en omsorgsgiver der forsømmer et barn på en sådan måde, at barnets fysiske og psykiske udvikling samt barnets sundhed kommer i fare. Årsagen til omsorgssvigt ses oftest hvis omsorgsgiveren har en fysisk eller psykisk lidelse, er stofmisbruger eller alkoholiker, dette kan medføre at omsorgsgiveren ikke er i stand til at udfylde sin rolle og give tilstrækkelig omsorg. 13 Killén skelner mellem forskellen på børnemishandling og omsorgssvigt. Ifølge Killéns terminologi, omhandler børnemishandling overgreb af alvorlig strafbar karakter, hvorimod omsorgssvigt inddeles i fem kategorier; vanrøgt, fysisk overgreb, psykisk overgreb, seksuelt overgreb og omsorgssvigt i netværket. Det ses dog ofte at et barn bliver udsat for omsorgssvigt inden for mere end en af kategorierne. 11 Ibid. 12 Bilag 5 13 Killén (2010) S

12 Vanrøgt: 14 Denne form for omsorgssvigt er den der oftest ses, her er der tale om at omsorgsgiveren ikke tilgodeser barnets kognitive, emotionelle og sociale behov, hvilket vil sige at omsorgsgiverne ikke støtter og engagere sig i barnets udvikling. Fysisk overgreb: 15 Denne form omfatter fysiske skader, dvs. at omsorgsgiveren påføre barnet kropslig smerte, det kan være gennem spark, slag, brændemærkning, kvælertag, osv. Fysisk overgreb omhandler dog ikke kun aktive skadende handlinger fra omsorgsgiveren, skaderne kan også opstå ved manglende opsyn. Psykisk overgreb: 16 Det psykiske overgreb er et mere vanskeligt begreb at definere, men man kan forklare det som en kronisk holdning eller adfærd hos omsorgsgiveren, som er med til at skabe et negativt selvbillede hos barnet, dette kan ske gennem afvisning, forsømmelse, ydmygelse og manglende respekt for barnets personlighed og psykologiske grænser. Seksuelt overgreb: 17 Denne form for omsorgssvigt omfatter børn som bliver udsat for et seksuelt misbrug, her kan der være tale om overgreb fra et familiemedlem eller det sociale netværk. Her er der tale om situationer hvor banet bliver inddraget i seksuelle handlinger som barnet ikke er udviklingsmæssigt modnet til. Barnet vil ofte blive lokket med gennem leg, hvorefter legen udvikler sig til samleje og for at sikre barnets tavshed, bruges ofte belønninger eller trusler. De fleste tilfælde af seksuelt misbrug ender ikke i fysisk vold, men barnet vil påvirkes psykisk da det vil blive påtvunget at bære både skylden og ansvaret for denne krænkelse. Dette kan medføre at barnet får psykiske mén. Omsorgssvigt i netværket: 18 Denne form forgår ikke i familien, men i barnets netværk, dvs. skolen, daginstitutionen, fritidsaktiviteter, nabolaget, osv. Her kan der være tale om psykisk overgreb i form af mobning, nedvurdering, afvisning og trusler, Fysisk overgreb gennem voldelige handlinger som slag og spark. Men der kan også være tale om et seksuelt misbrug, båd af voksne, men det ses også at større børn udsætter mindre børn for et seksuelt misbrug eller anden form for seksuel krænkelse. 14 Ibid. S Ibid. 16 Ibid. 17 Ibid. S Ibid. 11

13 Konsekvensen af omsorgssvigt (Pernille) Hvordan kan man så koble omsorgssvigt på det at ende i en kriminel løbebane? I 2007 udarbejdede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) en undersøgelse som viser hvor stor en risikofaktor omsorgssvigt er, for at udvikle kriminel adfærd. 19 Denne undersøgelse viser at personer som har været udsat for omsorgssvigt i barndommen, begår fem gange så meget kriminalitet, som personer der har haft en sund barndom. Ser man for på gruppen af årige, der som børn har været anbragt uden for hjemmet, så viser statistikken over en periode på fem år fra 2001 til 2005, at: ud af blev sigtet for tyveri eller indbrud. Det er fem gange flere end blandt årige, der aldrig har været omfattet af en såkaldt børnesag. Her gjaldt det samme kun 28 ud ud af blev sigtet for simpel vold. Også det er fem gange flere end blandt årige uden en børnesag. Her fik 13 ud af en sigtelse for det samme ud fik en sigtelse for smugleri og narko ligeledes fem gange flere end gruppen uden en børnesag. Her fik 7 ud af sådan en sigtelse. Her til skal der så også medregnes de unge der har været udsat for omsorgsvigt, uden at det er blevet dokumenteret. 19 ae.dk 20 ugebreveta4.dk 12

14 Definitionen af ungdomskriminalitet (Pernille) Ungdomskriminalitet kan være vanskeligt at præcisere, da det er et mangetydigt begreb hvor mange faktorer spiller ind for at kunne definere det. I takt med samfundets udvikling, ændres lovgivningen og dermed definitionen af hvad der betegnes som kriminelt adfærd. De klassemæssige og lokale forskelle spiller også en væsentlig rolle, her kan man se på særlige zoner eller indsatsområder. I Hellerup fremtræder de unges lovovertrædelser i medierne som drengestreger, men hvis de selv samme lovovertrædelser sker på Nørrebro, fremstilles det som kriminalitet som skal straffes. 21 Hvis man definere begrebet kriminalitet, skal det ses som en person der begår en handling som kan straffes ifølge straffeloven eller andre love. Hvis denne handling begås af en person under 18 år, så vil der være tale om ungdomskriminalitet. Under begrebet ungdomskriminalitet, skelner man mellem børne- og ungdomskriminalitet, hvor børnekriminalitet udføres af børn under den kriminelle lavalder, altså 15 år og ungdomskriminalitet begås af unge i alderen år. 22 De unge inddeles i fire kriminalitetsgrupper: 23 De lovlydige: Denne gruppe omfatter unge som aldrig har begået kriminalitet eller som højest en enkelt gang har stjålet fra deres forældre. Flertallet: Denne gruppe unge har begået mindre alvorlige tyverier, men alle har overtrådt straffeloven, dog har ingen begået indbrudstyverier, biltyverier eller røverier. De erfarne: Denne gruppe er unge som 1-2 gange har begået relativt alvorlige tyverier, her er der tale om indbrudstyverier, biltyverier eller røverier. Dog omhandler de fleste tilfælde indbrudstyveri. Gengangerne: Denne gruppe unge har begået 3 eller flere relativt alvorlige tyverier som indbrudstyverier, biltyverier eller røverier. De fleste tilfælde omhandler indbrudstyverier. Disse grupperinger bruges til at skelne de kriminelle fra de ikke kriminelle, hvor de ikke kriminelle omhandler de lovlydige og flertallet. Og de kriminelle omhandler de erfarne og gengangerne. 21 Bryderup, Inge M. (2010) S faktalink.dk 23 dkr.dk 13

15 Forskel på kriminalitetstruede og kriminelle unge (Pernille) Begrebet; kriminalitetstruede unge, skal forstås som unge der er i øget risiko for at udvikle kriminel adfærd. 24 For at vurdere om en unge er i risiko for at udvikle kriminel adfærd, laver man en så kaldt; systematisk risikovurdering, her ser man på forskellige risikofaktorer som kan medvirke til, at den unge udvikler kriminel adfærd. Her kan der være tale om problemer i skolen, omsorgssvigt, problemfyldte familier, økonomiske og sociale problemer, mv. Men man ser også på de beskyttende faktorer som kan være med til at opveje risikofaktorerne, her kan der være tale om en tryg skolegang, gode opvækstvilkår, højt selvværd, mv. 25 Som det ses nærmere uddybet i det foregående afsnit om risiko- og beskyttelsesfaktorerne. For at tilhører den kriminelle gruppe, skal man have begået en kriminel handling efterfulgt af en dom. Mange unge har begået en eller to småkriminelle handlinger som cykeltyveri eller stjålet et tyggegummi, dette vil dog ikke medføre, at den unge vil ende i en kriminel løbebane. Her er der tale om gentagende kriminelle handlinger, som den unge ikke selv kan komme ud af og derfor har behov for hjælp, ofte er der tale om, at den unge har et misbrug og derfor stjæler for at kunne finansierer sit misbrug. 26 Nedenfor vil vi komme ind på, hvilke former for kriminalitet de unge oftest begår. Statistik over kriminalitet (Pernille) Vi har her kigget på publikationen Kriminalitet 2013, som er en samling af alle kriminalitetsstatistikker inden for forskellige områder og er udarbejdet af Danmarks statistik. Denne publikation giver et faktuelt billede af forskellige former for kriminalitet, alder, køn og dom. Vi vil starte med at kigge på de unge som er under den kriminelle lavalder, hvilket vil sige unge under 15 år. Den første tabel giver et billede af hvilke former for kriminalitet, der ses hos de årige. Her kan man se, at den hyppigste form for lovovertrædelse for 24 vidensportal.socialstyrelsen.dk/temaer/kriminalitet 25 dkr.dk/kriminalitet-og-forebyggelse 26 Ibid. 14

16 denne aldersgruppe, er inden for tyveri og specielt butikstyveri. I 2013 blev der anmeldt 3054 lovovertrædelser hvor af de 1331 var inden for tyveri. Man kan desuden se, at kriminaliteten hos denne gruppe er faldet meget drastisk. Fra er antallet af kriminelle unge under den kriminelle lavalder, faldet fra 18,0 % ned til 9,1 %, hvilket er en halvering i antallet. 27 Den næste tabel viser fordeling af lovovertrædelser blandt de årige. Her kan man tydligt se at de 14 årige står for den største del af lovovertrædelserne med 1800, hvor de 10 årige står for 71 i Hernæst vil vi kigge på de unge som er over den kriminelle lavalder, dvs. fra 15 år. Denne tabel viser hvilke former for lovovertrædelser de forskellige aldersgrupper har begået i Hos de årige er der en jævn fordeling bland de forskellige former for lovovertrædelser, hyppigst er dog ejendomsforbrydelser 29 med 18,9 % efterfulgt af voldsforbrydelser med 16,2 %. For hver 100 dømte person, står de årige for 8,3 % af lovovertrædelserne. 30 Hos de 20-29årrige er den hyppigste lovovertrædelse under særloven, her er der tale om, lov om euforiserende stoffer og våbenloven, som er helt op på 43,3 %. For hver 100 dømte person, står de årige for 26,2 % af lovovertrædelserne. 31 Til sidst har vi kigget på den recidivprocent sats, recidiv skal forstås som et tilbagefald til ny kriminalitet inden for en periode på to år efter tidligere kriminelle handling Danmarks statistik (2014) S Ibid. S Indbrud, butikstyveri og hærværk. 30 Danmarks statistik (2014) S Ibid. 15

17 Her er det meget tydligt at se, at det er den yngste aldersgruppe der falder tilbage i ny kriminalitet og det er hyppigst mændene der får tilbagefald. Mændene i alderen år, nåede op på hele 50 % som fik tilbagefald i ny kriminalitet i Veje ind og ud af kriminalitet (Claudia) For at skabe en yderligere forståelse for hvilke faktorer der spiller ind den unges liv, har vi taget udgangspunkt i bogen Veje ind og ud af kriminalitet tidligere kriminelle unges erfaringer der er udarbejdet af socialstyrelsen. Bogen bygger på en undersøgelse, som NIRAS har udarbejdet for socialstyrelsen, og er bygget op omkring livshistorieinterview med 20 tidligere kriminelle. 34 Gennem disse fortællinger ses det at der er mange veje ind og ud af kriminaliteten, da ingen af de tidligere kriminelles historie er ens, men det ses at der er nogle gennemgåenden træk og emner: Noget helt centralt for både vejene ind og ud af kriminaliteten er tilhørsforhold og anerkendelse. De unge lægger vægt på sociale fællesskaber og identitet i forhold til at være nogen eller noget. 35 Her ses at mange af de tidligere kriminelle fandt anerkendelse og et tilhørsforhold ved de kriminelle fællesskaber. De tidligere kriminelle tillægger det stor vigtighed at være en del af et fællesskab, og at have en rolle som de blev bemærket for. De beskriver medvidere at de gennem de kriminelle fællesskaber udviklede et stærkt loyalitetsbånd, hvor de bakkede op om hinanden. De tidligere kriminelle beskriver at det, der gjorde at de forblev i det kriminel miljø, var at det gik godt de var gode til de kriminelle aktiviteter og det gav dem status, anerkendelse og penge. 36 De tidligere kriminelle ligger dermed set stor vægt på det at være noget og være god til noget, som kunne give dem nogle succesoplevelser og anerkendelse. Samt det at være en del af et fællesskab og blive accepteret. Nogle andre helt centrale emner, de tidligere kriminelle beskriver som en vigtig faktorer til deres kriminelle løbebane, er problematikker i opvæksten. 37 Det spænder dog bredt over de vilkår og familierelationer de tidligere kriminelle er opvokset under. Nogle beskriver at de har oplevet mange svigt, mangl på regelmæssighed og grænser, vold i 32 Danmarks statistik (2014) S Ibid. S NIRAS konsulenterne (2012) side 8 35 Ibid. 36 Ibid. Side Ibid. Side

18 hjemmet, misbrug, fraværende forældre, ukonsekvent opdragelse, og få beskriver at de er opvokset under almindelige og gode vilkår. På tværs af livshistorierne ses der dog at de unge har savnet tryghed og stabilitet i de nære relationer, samt opmærksomhed og kontrol. Problematikker i skoleregiet, peger mange af de tidligere kriminelle også på, som en afgørende faktorer 38. De overordnede problematikker spænder fra, manglende koncentration, voldelig adfærd, konflikt med lærer, problemer med at være en del af sociale sammenhænge samt problematikker ved at indordne sig, og forholde sig til de formelle regelsæt, såvel som de udskrevne spilleregler. Dette har for mange af de tidligere kriminelle været faktorer der har fået dem til at påtage sig en identitet, som værende ballademager og trodse de gængse regler. 39 Gennem dette har de fundet sammen med ligesindet og blevet en del af en gruppe, hvor de har følt accept og respekt, og mulighed for at definerer egne regelsæt. Den tredje overordnede faktor de tidligere kriminelle peger på, som afgørende faktor til deres vej ind i kriminalitet er mødet med alkohol og stoffer. 40 Næsten alle de tidligere kriminelle har haft et misbrug, i større eller mindre grad. Dette misbrug skal finansieres og kriminalitet var den hurtigste vej til lette penge. Mange oplevede at deres kriminelle handlinger udviklede sig i takt med et tiltagende misbrug. Herved ses at der er mange grunde til, at en ung ender i en kriminel løbebane. Nogle rører den kun i begrænset grad og stopper efter få kriminelle handlinger, mens andre fastholder den og udvikler den. Mange af de tidligere kriminelle oplevede at det var ved deres første fængselsstraf de officielt blev stemplet som kriminelle. Dette fik nogle af de unge til at stoppe deres handlinger, mens det for andre betød at de identificerede sig selv som kriminel og det blev en del af deres selvbillede. 41 Identiteten som kriminel gav dem en plads og en rolle at udfylde. Vejen ud af kriminaliteten har også været vidt forskellige for de tidligere kriminelle. Her kan dog også uddrages nogle overordnede og afgørende faktorer til dette. Flere fortæller om bestemte oplevelser, personer eller steder som har haft særlig betydning for, at de er nået frem til et ønske om at lægge kriminaliteten bag sig. Mange af de tidligere kriminelle peger på støtte og inspiration fra andre mennesker. de beskriver at de havde svært ved at se sig selv i en anden rolle end kriminel, derved gavnede det dem at få støtte til at finde deres plads som lovlydige samfundsborger: 38 Ibid. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S

19 Det kan være stærke rollemodeller, som viser de unge en tilværelse uden kriminalitet er mulig og opnåelig Hjælp til praktiske ting, da det ofte viser sig at være sådanne rækker af mindre ting, der kan opleves uoverkommelig og som kan give en oplevelse af nederlag. 42 Dette indeholder også hjælp til forståelse af sociale spilleregler og normer. De ser det vigtigt at blive hjulpet af en mentor elle andre, som engagerer sig for deres liv og fremtid. Stort set alle af de tidligere kriminelle fremhæver miljøskift som afgørende for at de er kommet ud af kriminaliteten. For at ligge det kriminelle liv bag sig, kræver det at de fravælger gamle fællesskaber og vennekredse og i stedet får etableret nogle nye sunde relationer. Ved dette peger de tidligere kriminelle på at den bedste behandlingsmetode, er når kriminelle ikke kun har muligheden for at omgås andre kriminelle. Da dette let fører til, det de kalder den kriminelle skole, hvilket henføres til at de kriminelle lærer af hinanden og derved påvirker hinanden i en negativ retning. De tidligere kriminelle peger også på vigtigheden af at have noget meningsfuldt at tage sig til. Som før nævnt er anerkendelse og respekt vigtigt for dem og mange vil ikke kunne se sig selv uden en ny position, hvilket beskæftigelse kan give: beskæftigelse, løn og anerkendelse er vigtige for opbygning af en ny identitet. 43 Forpligtende sociale fællesskaber, ses af mange af de tidligere kriminelle som helt afgørende samt muligheden for at beskæftige sig med noget meningsfuldt og respektabelt. Samlet set peger fortællingerne på en række forhold, som har indflydelse på udviklingen og afviklingen af en kriminel løbebane. En helt afgørende faktor, som fylder meget i fortællingerne er behovet for at indgå i forpligtende sociale fællesskaber. Gennem disse erfaringer fra de tidligere kriminelle unge ses det at unge der falder ind i en kriminel løbebane, ofte er utilpassede unge, der har haft problematikker i deres opvækst. Enten gennem dysfunktionelle familier forhold, eller omsorgsvigt i mange artede form. De har et særligt fokus på familiefaktorerne, men skolen, sociale forhold som økonomi, samt netværket til kammerater tillægges også en afgørende betydning. Gennem fortællingerne ses et sammenfald mellem, hvilke værdier de unge fandt i det kriminelle fællesskab og hvilke værdier de tillægger en nødvendighed for at komme ud af disse igen. Det er hovedtemaer, som anerkendelse og respekt samt sociale relationer og tilhørsforhold som tillægges stor betydning. 42 Ibid. S Ibid. 18

20 De tidligere kriminelles fortællinger bevidner det at være kriminel, kan have en indvirkning på identitet og selvforståelse. Som beskrevet udtaler de tidligere kriminelle at identiteten som kriminel gav dem en plads og udfyld, samt respekt og anerkendelse fra deres kriminelle fællesskaber, gennem deres kriminelle aktiviteter. Det er derved vigtigt at de unge kriminelle bliver præsenteret for, at disse værdier kan tilkommes på anden vis. Identitetsdannelse gennem Erik H. Eriksons psykosociale stadier (Claudia) For at belyse, hvordan svigt i de unges opvækst kan få betydning for den unges udvikling og identitet, har vi valgt at inddrage Eriksons udviklingsteori om de psykosociale stadier. Det er dog med et vist forbehold at vi anvender denne teori, da vi ser to hovedsagelige kritikpunkter til denne, som er nødvendigt at fremhæve. Eriksson fremhæver at mennesket udvikles gennem et givent samfund samt kulturel- og historisk kontekst. Erikson døde i 1994 og samfundet har udviklet sig betydeligt siden da og her derved nogle andre forudsætninger, end da Eriksson skrev sin teori. Denne samfundsudvikling vil vi uddybe i et senere afsnit. Det andet kritik punkt rettes mod stadie tænkningen og et nyt syn på barnets udvikling: Barnets udvikling ikke kun ses som iboende egenskaber hos det enkelte barn, men som personlige kompetencer der udvikles i de relationer, det enkelte barn indgår i. 44 Barnet ses som kompetent og med til at skabe betingelser for egen udvikling, i stedet for at være passivt modtagende. Barnets og den unges udvikling gennem det nye børene perspektiv, ses ikke som i stadieteorien som kvalitative spring, men som et kontinueret forløb. 45 Erikson og hans teori om den psykosociale udvikling er inspireret af Freud, men i mange henseende tager han også afstand fra Freuds teori. Hvor Freud mente at de biologiske instinkter spillede en altafgørende rolle for udviklingen, mente Erikson at den personlige adfærd blev præget af individernes sociale interaktion. Eriksons teori, ses som en kriseteori 46, da han mener at mennesket udvikles gennem forskellig eksistens kriser, der opstår i forskellige stadier af udviklingen livet igennem. Kriserne skal forstås som en periode med særlige udviklings- eller læringsopgaver og mulighed for vækst eller hæmning 44 Clausen, Peter (2007) S Krøjsgaard, Peter (2005) 46 Jerlang, Espen (2008) 19

21 af individet og derved dets personlighed og identitetsdannelse. Individet udvikler altså bestemte personlighedstræk som har betydning for individets identitet, samtidig har det betydning for hvordan det udvikles gennem det næste stadie. Erikson mener at identitetsdannelsen er en livslang udviklings- eller tilegnelsesproces og beskriver identitet som: Individets individuelle oplevelse af sig selv som en bestemt person i en social sammenhæng og i en historisk kontinuitet. 47 Erikson opdeler sin teori i 8 stadier fra spædbarnsperioden til alderdommen. Vi vil her præsentere en oversigt over de første fem stadier, da de har betydning for vores målgruppe. 1. Stadie: spædbarnsperioden ca måneder Eksistens krisen i dette stadie er tillid kontra mistillid, hvilket har betydning for tilknytningen til andre, fremover. Samspillet mellem omsorgsgiverne og barnet har en central betydning for om barnet kommer hensigtsmæssigt igennem denne krise. Såfremt at barnet får tilfredsstillet dets behov og samspillet med omgivelserne er af positiv karakter, udvikler barnet en grundlæggende følelse af tillid til sig selv og sin omverden. Lykkes det ikke for barnet at gennemleve denne krise hensigtsmæssigt vil barnet omvendt udvikle en grundlæggende mistillid til sig selv og sine omgivelser, hvilket kan fører til generel tilbagetrækning. Hæmninger i dette stadier vil medfører at barnet udvikler et svagt ego (Jeg), da omgivelserne og specielt omsorgsgiveren ikke har givet barnet tilstrækkelig mulighed for en positiv ego-udvikling (jeg et) Stadie: småbarnsperioden ca. 18 måneder-3år Eksistenskrisen i dette stadie, er selvtillid kontra skam og tvivl, hvilket har betydning for om barnet udvikle selvstændighed. Barnet opnår en basal følelse af fri vilje, af selvbestemmelse samt autonomi, ved at få aldersrelevante muligheder/udfordringer samt muligheden for at udforske verden. Herigennem udvikler barnet en tro på sig selv og et grundlæggende selvværd. Hvis barnet derimod ikke gennemleve denne krise på en hensigtsmæssig måde, vil det udvikle en tilbøjelighed til at føle skam og tvivl, overfor sine egne handlemuligheder og sig selv. Dette kan bl.a. forekomme ved for 47 Ibid. S Ibid. 20

22 store krav eller straf, hvilket vil medfører at barnet udvikle frustrationer som kan udløse destruktiv- samt tvangspræget adfærd Stadie: Legebarnsalder ca. 3-6år Eksistenskrisen i dette stadie er, initiativ kontra skyldfølelse: Barnets initiativ, nysgerrighed og evne til at løse problemer udvikles gennem omgivelsernes støtte og muligheder for udforskning af de forskellige menneskelige roller. 50 Det er her der udvikles en opfattelse af hvad der findes acceptabelt for passende adfærd, af det sociale miljø. Gennem dette udvikles også en følelse af moralsk ansvar, ved aktiviteter med normer og styring af adfærd, inden for acceptable rammer. Det er i dette stadie barnet eksperimentere med egen rolle, ikke blot som menneske, men som et individ med en identitet. Barnet er specielt her meget observant af adfærd fra forældre og omsorgsgiver og spejler disse. Herved er det vigtigt at barnet tilbydes passende forbilleder, der kan fremstå som de idealer barnet kan identificerer sig med. Det er samtidig vigtigt at barnet får mulighed for at tage initiativ, og tage ansvar inden for trygge forhold. Hæmninger af disse bestræbelser, kan fører til at barnet bliver handlingslammet i større eller mindre grad og vil derved overlader ansvaret til andre. Negativ påvirkning fra omgivelserne og skæve idealer vil påvirke barnet i samme retning ved at indlejre dette som forståelsesramme Stadie: Skolealder ca. 6/7-12år Eksistenskrisen i dette stadie er, driftighed kontra mindreværd. Barnet skal i dette stadie udvikle en forståelse for voksenlivet, og at skolen giver mulighed for at lære og beherske metoder til kommende arbejde. Barnet skal opleve at det spændende og givende at lære. I løbet af dette stadie skal barnet, udvikle evnen til at være flittig og udholdende. Den måde barnet lære dette vil blive afgørende for, om barnet udvikler en følelse af kompetence og kunnen, eller af utilstrækkelighed og mindreværd. Dette vil gennemgående påvirke barnets identitet i retning af enten af være tilstrækkelig, eller utilstrækkelig. Barnet må stilles udfordringer der er overkommelige og udfordrende; er de for lette kan det medfører at barnet udvikler en forholdsmåde, i retning af at det ikke er nødvendig at gøre en 49 Ibid. 50 Ibid. S Jerlang, Epsen (2008) 21

23 indsats. Hvorimod det, ved for store udfordringer og krav, vil give barnet en nederlagsfølelse og en manglende tro på dets værd. Ved disse hæmninger vil barnet udvikle en kommende taberløbebane og derved en negativ identitet og selvsyn Stadie: Ungdomsperioden 13-18år Eksistenskrisen i dette stadie er identitet kontra identitetsforvirring eller negativ identitet. Dette stadie er karakteriseret ved at den unge bliver interesseret i sig selv på en ny og mere selvkritisk måde, samtidig med at kravene fra omgivelserne ændres. Hvilket betyder at den unge skal lære at opretholde et forsvar mod det indre impulspres, samtidig med det øgede ydre pres. Sociale fællesskaber spille i dette stadie en vigtig rolle, da de støtter identiteten, samtidig med at de kan tage afstand fra andre sociale fællesskaber. Gennem dette skaber den unge en forståelse af; hvem og jeg og hvem er jeg ikke. For at en sund udvikling og identitet kan opnås, må den unge kunne finde helhed og sammenhæng med den identitet, den har udviklet gennem de forrige stadiers eksistenskriser. Dette indeholder en kanalisering af indre drifter, oplevelsen af et sociale selv samt at være en del af samfundet. Den personlige identitet sammenfatter, i en helhed, den unges erfaringer om sig selv i forskellige situationer. Bliver denne krise ikke gennemlevet hensigtsmæssigt kan det resultere i at den unge oplever identitetsforvirring eller at den unge udvikle en negativ identitet. Identitetsforvirring opstår når den unge ikke kan finde et ståsted eller en acceptabel rolle. Herved vil den unge opleve en følelse af ikke at vide hvem den er, eller hvad den vil i livet. Dette kan fx. vise sig ved at den unge flagre fra det ene til det andet, eller kritikløst overtager holdninger fra forældrene eller fra andre nære relationer fx. I det sociale fællesskab. Identiteten vil gennem dette blive meget sårbar, da den ikke er udviklet på grundlag af egne valg. Som beskrevet kan den unge også danne en negativ identitet, der udvikles på trods eller i protest mod forældre, skole eller samfund og derved påtager den unge sig en afvigerrolle. Denne type unge har ofte oplevet mange svigt/oplevet udviklingsmæssige mangler 53. Det centrale psykologiske behov i puberteten er udviklingen af en meningsfuld identitet, men er vejen mod en sikker identitet er spærret, kan dannelsen af selvet udvikle sig i retning af en negativ identitet. Den negative identitet opstår når selvet skaber sin mening i opposition til almindelige sociale fællesskaber. 52 Ibid. 53 Jerlang, Espen (2008) 22

24 Gennem disse stadier illustrere Erikson, at bag ethvert menneskes handlinger ligger nogle bagvedliggende hensigter, som er præget af individets pågældende livsforløb. Det ses at uhensigtsmæssige vilkår for barnet har stor indflydelse på dets identitetsdannelse og selvbillede, som præger det i en negativ retning. Børn der opvokser under omstændigheder med gennemgående svigt, her ses specielt på omsorgsgivere og skoleregiet, er særlig udsatte for at udvikle sig i en negativ retning. Jo mere gennemgående og vedvarende svigtene forekomme jo større er sandsynligheden for at den unge udvikler store problematikker og uhensigtsmæssig adfærd, så som kriminalitet. Årsagerne til denne løbebane kan være talrige, men efter Erikson vil det bære præg af at en eller flere af eksistenskrisene er gennemlevet på en uhensigtsmæssige måde og den unge derved har udviklet en negativ identitet. Ved arbejdet med disse unge er det derfor vigtigt at have syn for deres bagland og hvilke udviklingsmæssige vilkår, der har ført dem til deres pågældende situation. Begge vores interviewpersoner fortæller, at de kriminelle unge de møder gennem deres arbejder, ofte har et ringe selvbillede samt mistillid til deres omverden. Hvilket efter Eriksons teori, kan ses som et negativt udfald af eksistenskriserne i barneårene. De pædagogiske overvejelser denne teori inspirer til, er at tage udgangspunkt i barnet og dets udviklingsbetingelser og muligheder, med fokus på de fysiske, psykiske og sociale forhold. 54 Her er det vigtigt at tage forbehold for det enkelte barns specifikke og individuelle forhold og hvilke motivationer og betydninger der ligger bag deres handlinger og adfærd. Den kriminelle identitet; på grund af de gentagende svigt disse unge, har oplevet i større eller mindre grad, har de udviklet en negativ identitet. Den unge har ofte oplevelsen af ikke at være noget værd, samt en manglende oplevelse af anerkendelse og respekt fra sine omgivelser, hvilket kan resulterer i, at den unge udvikler sig som én samfundet tager afstand fra. Den kriminelle adfærd udvikles oftest gennem et netværk med andre kriminelle og i disse vil de søge deres identitet, og opleve en form for støtte, anerkendelse og ligeværd. De sociale fællesskaber har især stor betydning i pubertets årene, da det er her at båndet til forældrene løsnes og forholdet til gruppen styrkes. 55 Den unge søger efter en identitetsmæssig selvstændighed frem for familiens binding. Her bliver forældreautoriteten udfordret af de sociale fællesskabers normer og den unges forhold til gruppeautoriteten vil ofte være påvirket af erfaringer med familiens forvaltning af magt. Fordrejede magtforhold til familien og relationerne, har indvirkning på hvilke fællesskaber den unge vælger og hvordan den unge forholder sig til disse fællesskaber. 54 Jerlang, Espen (2008) 55 Høyer, Bodil og Hamre, Bjørne (red.) (2011) 23