Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum"

Transkript

1 Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE

2 2

3 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes færden rundt omkring i kommunerne på baggrund af lovgivningen og Gjensidiges erfaringer med den seneste retspraksis. Pjecen er primært skrevet til borgere i kommuner med henblik på at lette forståelsen for regler og praksis på området. Vi har lagt særlig vægt på at forklare de områder, hvor kommunernes erstatningsansvar adskiller sig fra erstatningsansvaret for private virksomheder og privatpersoner. Indhold Indledning side 3 Kommunernes ansvar ved færden i det offentlige rum side 4 Glatførebekæmpelse side 6 Niveauforskelle i gangarealer side 8 Huller i veje samt rabatarealer side 9 3

4 Kommunernes ansvar ved færden i det offentlige rum Ifølge dansk rets almindelige erstatningsregler, er man ansvarlig for en skadevoldende handling eller undladelse, der skyldes fejl eller forsømmelse. Det vil sige, at man pådrager sig et juridisk ansvar, hvis man i en given situation handler anderledes, end man sædvanligvis ville eller burde have handlet i den pågældende situation. Der skal altså være noget at bebrejde skadevolderen. Fejl eller forsømmelse Domstolene vurderer i de konkrete sager, om en skadevolder har udvist fejl eller forsømmelse, og denne, retspraksis skabt gennem årene, lægges typisk til grund for vurdering i fremtidige lignende sager. Kommunen som grundejer En kommune ejer ejendom og optræder som grundejer, ligesom private og virksomheder og har det samme relativt strenge ansvar for, at færden på og omkring ejendommen kan foregå uden fare. Der er typisk tale om mindre afgrænsede arealer, hvor det er praktisk muligt for den enkelte grundejer dagligt/ofte at sørge for tilsyn og vedligeholdelse. Det gælder for privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder. En kommune har som udgangspunkt ikke et mere vidtgående ansvar for skader end andre. KOMMUNE 4

5 Vejmyndighed En kommune optræder imidlertid også som vejmyndighed og har ansvar for at føre tilsyn med og vedligeholde de offentlige veje i kommunen, dvs. veje, gader, stier, broer, pladser m.m., som er åbne for almindelig færdsel. Her administrerer kommunen, i sin egenskab af vejbestyrelse, større områder end det relativt afgrænsede område, grundejere almindeligvis administrerer. Kommunen har derfor en vis margin til tilrettelæggelsen af tilsyn og vedligeholdelse med baggrund i at afveje samfundsmæssige hensyn højere end hensynet til den enkelte borger. Hvad er praktisk muligt? Det er simpelt hen ikke praktisk muligt for en kommune at være overalt i kommunen dagligt eller flere gange dagligt, fordi det vil kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer. Prioritering Kommunerne må derfor foretage en prioritering af de offentlige arealer, når de fører tilsyn og vedligeholdelse, hvilket der er lovgivet om i fx lov om offentlige veje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Når vi færdes rundt om på offentlige arealer, kan vi således ikke forvente, at kommunernes mandskab har været overalt på et givent tidspunkt. 5

6 Glatførebekæmpelse Vintervejret stiller særlige krav til kommunerne. Som vejbestyrelse skal kommunerne sikre, at vejnettet holdes i den stand, som er påkrævet i forhold til trafikkens art og størrelse. Kommunerne skal holde kørebaner, stier og fortove farbare i nødvendigt omfang. De skal informere trafikanterne om forholdene på vejene, hvilket typisk sker gennem dagspressen og kommunernes hjemmesider. Vinterberedskab Kommunernes vinterberedskab løber normalt fra 1. oktober til og med 30. april, med mindre særlige vejrforhold gør sig gældende. Det fremgår af Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 3 stk. 2 at vejbestyrelsen bestemmer, på hvilke strækninger, i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge foranstaltninger mod glatføre skal træffes. Retningslinjerne fastsættes efter forhandling med politiet. Vej- og stiklasser med tilhørende servicemål Veje, stier og pladser i kommunerne opdeles i vej- og stiklasser med tilhørende servicemål. Ved opdelingen tages hensyn til intensiv trafik, særlig regional og trafikal betydning, og om der er et særligt transportbehov fx regelmæssig sygetransport eller skolevej. 6

7 Vinterregulativet I vinterregulativet beskrives indsatsen for de enkelte vej- og stiklasser. Indsatsen strækker sig lige fra, at snerydning og glatførebekæmpelse foretages på alle ugens dage og alle tider af døgnet til, at vejen ikke er prioriteret, dvs. at der ikke sneryddes eller glatførebekæmpes. Da kommunerne har lov til at prioritere deres indsats, er de ikke ansvarlige, hvis der sker skader på grund af manglende glatførebekæmpelse. Opdelingen med navn på de enkelte veje og stier kan ses i kommunernes vinterregulativ, som hvert år offentliggøres i dagspressen og ligger på kommunernes hjemmesider. Hvad betyder det rent praktisk? Rent praktisk betyder det, at kommunerne som vejbestyrere selv kan prioritere deres indsats. Hvis det er en streng og voldsom vinter, kan de fx vælge at vinterbekæmpe på de første to vej- og stiklasser, selv om regulativet siger noget andet. Løber kommunen fx tør for salt, og det ikke er muligt at skaffe mere salt, bliver kommunen nødvendigvis heller ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå som følge af manglende saltning. Kommunens forpligtigelse Kommunerne spænder over store arealer. Derfor er det ikke praktisk muligt for kommunernes mandskab at sikre, at hver en centimeter er fri for sne, og eller at der ikke er glat. Hvis kommunerne har sneryddet og glatførebekæmpet efter vinterregulativ eller prioritering, har de opfyldt deres forpligtelse. Det gælder, selvom der kan ligge sne eller der kan være pletvist glat, og de er ikke ansvarlig for de skader, der måtte opstå. 7

8 Niveauforskelle i gangarealer Som vejbestyrere skal kommunerne føre tilsyn med og vedligeholde offentlige gangarealer, stier og fortove. Der er tale om store arealer, og da kommunerne har begrænsede ressourcer til deres rådighed, tilrettelægges tilsynet efter en plan. Rent praktisk har kommunernes mandskab ikke mulighed for at være på samtlige vejstrækninger, gangarealer, stier m.m. på alle tidspunkter. Både tilsyn og vedligeholdelse føres i intervaller, der er afstemt efter stedets størrelse og brug. Tilsynet udføres på den måde, at de største og mest befærdede arealer tilses og vedligeholdes oftere end de mindre befærdede områder. Fortove i byzoner skal holdes og efterses af hensyn til de enkelte fodgængere. Tålelige niveauforskelle Som fodgænger/ blød trafikant kan man ikke forvente en fuldstændig plan fortovs- og stibelægning. Domstolene har da også fastslået, at man må tåle, at der kan forekomme mindre niveauforskelle på i hvert fald op til omkring 3 cm. Skader mellem tilsyn Når både tilsyn og vedligeholdelse føres i intervaller, betyder det, at der mellem 2 tilsyn kan opstå mindre niveauforskelle, slaghuller eller lignende, som man som fodgænger kan støde på, når man færdes i det offentlige rum. Hvis en borger falder som følge af fx en niveauforskel og kommunen har opfyldt deres forpligtelse, er kommunen ikke ansvarlig for de skader, der måtte opstå. 8

9 Huller i veje samt rabatarealer På samme måde som med gangarealerne - udarbejder kommunerne også arbejdsplaner i forhold til deres tilsyn og vedligeholdelse med vejene. Også vejtilsynet bliver afstemt efter, hvor meget færdsel den enkelte vejstrækning har, og hvor vigtig den er for afviklingen af trafikken i et bestemt område. Der vil således være store forskelle på, hvor ofte der føres tilsyn på vejene, da der på nogen veje fx føres tilsyn i intervaller af 14 dage, mens der på andre føres tilsyn 1 gang årligt. Når kommunerne fører tilsyn i intervaller, kan slaghuller opstå mellem 2 tilsyn. Dette betyder, at kommunerne kun kan ifalde et juridisk erstatningsansvar, hvis de har misligholdt deres tilsyn eller vedligeholdelse med vejen, og altså ikke alene fordi skaden er sket. Slaghuller i vejene Vejene slides af brug og af vejret, og så kan der opstå huller typisk slaghuller -, afbrækkede asfaltkanter og lignende. Et slaghul er karakteriseret ved, at det kan være ret omfangsrigt, men typisk ikke ret dybt. Det opstår som en kombination af vådt vejr og trafikbelastning, da vejenes forskellige lag arbejder uafhængigt af hinanden. Slaghuller dannes ret hurtigt - typisk mellem 24 og 36 timer. Vejnettet er indrettet efter almindelig trafik, og kommunernes serviceniveau er tilrettelagt med det som udgangspunkt. Kommunerne er derfor ikke forpligtede til at vedligeholde vejnettet efter biler, som ikke har en almindelig/sædvanlig konstruktion. Hvis en bilist ændrer bilens udformning; fx ved at udstyre bilen med lavprofildæk, sænke undervognen, gøre bilen mindre stødabsorberende eller lign., så accepterer bilisten, at der er en større risiko for, at der kan ske skader på bilen. Niveauforskelle kan forekomme Generelt gælder det for bilister ligesom for fodgængere i gangarealerne at der ikke kan forventes en fuldstændig plan vejbelægning. Man må tåle, at der kan forekomme niveauforskelle. Domstolene har ikke fastsat en grænse, men som udgangspunkt er biler konstrueret til at klare stød og bump af en vis størrelse. Huller i rabatten 9

10 Det sker af og til, at asfaltkanten på en vej bliver knækket af, og at der derfor opstår huller i vejbanen. Det skyldes blandt andet vejrliget og almindelig færdsel. Effekten er, at der opstår huller i rabatten langs asfalten, og at underlaget bliver kørt væk af trafikken. Til sidst har asfaltkanten ikke længere noget at støtte på, og den knækkes af ved næste bilpassage. Herved opstår der huller i vejen, som kan beskadige biler, der kører på vejen. Ligesom med slaghullerne, kan dette opstå i løbet af ganske kort tid. Niveauforskelle i rabatten Rabatten er ikke at betragte som en del af det egentlige færdselsareal, og kommunerne har derfor ikke samme tilsynsforpligtelse med rabatten, som de har med vejbanearealet. Der kan derfor i rabatten forekomme større niveauforskelle, huller eller lignende end i det egentlige færdselsareal. Det må trafikanter påregne og indrette kørslen efter, ved fx at nedsætte hastigheden. Skader på vejene kan opstå mellem 2 kommunale tilsyn, og kommunen har ikke nødvendigvis haft mulighed for at handle, forhindre eller udbedre dette. Hvis der ikke er noget at bebrejde kommunen, er den ikke ansvarlig for evt. skader, der måtte opstå. Undgå skader For at undgå, at vi som borgere kommer til skade, opfordrer kommunerne til at borgerne kontakter kommunerne, hvis vi i det offentlige rum støder på ting eller forhold, der kan være til fare eller gene for trafikken. 10

11 Spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum. Ring på telefon

12 Gjensidige Forsikring A.C. Meyers Vænge 9 DK-2450 København SV Telefon Telefax CVR-nr dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA Norge ORG-nr

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Sikker skoletrafik. love og regler

Sikker skoletrafik. love og regler Sikker skoletrafik love og regler Indholdsfortegnelse Forord 3 Færdselsundervisning 4 Færdselslære er et obligatorisk emne 4 Formålet med færdselslære 4 Trinmål for færdselslære 4 Trinmål synoptisk opstillet

Læs mere

Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje

Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje Trafikministeriet Februar1995 FORORD I brev af 10. juli 1990 opfordrede Kommunernes Landsforening Trafikministeriet

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn?

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Mange forældre tænker slet ikke på forsikringer, når børnene er små. Men vi har alle hørt om børn, som på den ene eller anden måde kommer til skade og får

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter Indholdsfortegnelse GENEREL VEJLEDNING AFSNIT 1-6 4 1. Indledning 4 2. Fremgangsmåden ved pålæggelse af parkeringsafgifter 2.1. Hvor mange undersøgelser

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Sikre børn i trafikken side 3 Fælles ansvar side 4 Udskolingen en særlig udfordring side 5 Gratis materialer til undervisningen side 6

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd)

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Indenrigs- og Sundhedsmin.,

Læs mere

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET?

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET? Skoler og Institutioner ER DIT BARN FORSIKRET? Kommunen har ikke en ulykkesforsikring for børn og unge Tidligere havde kommunen en ulykkesforsikring for børn og unge, som dækkede, mens de var i kommunens

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Temarapport

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge

Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge Marts 2009 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd 1. Indledning

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere