Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
|
|
- Kaj Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen Copenhagen Business School 2015 Juridisk Institut Master i Skat studiet Masterprojekt Forfatter: Claus Fetterlein Vejleder: Ole Aagesen Censor: Jesper Wang-Holm
2 1 Indledning Motivation Formål/problemformulering Afhandlingens opbygning og afgrænsning Målgruppe Summary Virksomhedsskatteordningen fra Baggrund Grundlæggende principper Frivillig ordning Anvendelsesområde Krav til regnskabsføring Fordeling af virksomhedens resultat Virksomhedsordningens enkelte elementer Indskudskonto Kapitalafkast Hævninger og hæverækkefølgen Hensat til senere hævning Mellemregningskonto Opsparet overskud Virksomhedsskatten Rentekorrektion
3 5 Gældende ret indtil den 10. juni Indskudskonto Nulstilling af indskudskonto - nægtet Indskud af privat gæld nægtet Indskud af privat gæld godkendt, Nordland dommen Kapitalafkast Kapitalafkastssats Beregning af kapitalafkast Hævninger Opsparet overskud Rentekorrektion Baggrund og formål med Lovforslag nr. L 200 af 11. juni Baggrund Formål Negativ indskudskonto ingen opsparingsmulighed Indførelse af beskatning af sikkerhedsstillelser Indførelse af en selvstændig rentekorrektionssats Bagatelgrænse på kr Den vedtagne Lov nr. 992 af 16. september Negativ indskudskonto ingen opsparingsmulighed Sikkerhedsstillelser Sikkerhedsstillelse med virksomhedspant
4 7.2.2 Sikkerhedsstillelse for privat kassekredit Sikkerhedsstillelse ved udlæg Indførelse af selvstændig rentekorrektionssats Bagatelgrænse hævet til kr Særlig overgangsperiode til afvikling af sikkerhedsstillelser Delårsopgørelser for indkomståret Mulighed for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret Mulighed for ekstraordinær nulstilling af indskudskonto Er der sket en utilsigtet udnyttelse i strid med den oprindelige hensigt? Låne arrangementer indskud af privat gæld Sikkerhedsstillelse i aktiver for privat gæld ingen hævninger Udnyttelse af rentekorrektionens manglende effektivitet Opsummering Løser lovindgrebet problemet eller rammer man forbi skiven Indledning Indskudskonto Beskatning af sikkerhedsstillelse tvivlsom hjemmel Rentekorrektion Kunne tilsvarende resultat være opnået på anden vis? Alternativt- og mindre indgribende forslag Indskudskonto Sikkerhedsstillelse
5 10.4 Ikrafttræden/virkningstidspunkt Konklusion Retssikkerhedsmæssig perspektivering Lovgivning med tilbagevirkende kraft Klar lovgivning eller retssikkerhedsmæssigt tomrum Litteraturliste
6 1 Indledning Erhvervsstrukturen i Danmark er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder. En del af de danske virksomheder drives i selskabsform, typisk som anpartsselskaber, men en meget stor del af de selvstændig erhvervsdrivende driver deres virksomhed i personligt regi som enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab. Ifølge det Centrale Virksomhedsregister (CVR), er der er ca enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber i Danmark. Som led i den aftale om en skattereform, der blev vedtaget i Folketinget den 19. juni 1985, indførte man virksomhedsskatteordningen. Virksomhedsskatteordningen fik virkning fra og med indkomståret Med virksomhedsskatteordningen ønskede man fra lovgivers side at sikre fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renter, samt mulighed for at spare op i virksomhedsordningen til en foreløbig virksomhedsskat identisk med selskabsskatten. Endvidere fik den erhvervsdrivende mulighed for at beregnet et kapitalafkast forudsat et positivt kapitalafkastgrundlag. Hermed sidestillede man beskatningen af afkast fra aktiv investering i egen virksomheden med afkast af passiv investering i f.eks. obligationer. Virksomhedsordningen blev hurtigt meget populær. Den var i de første år også eneste mulighed for opsparing for flere liberale erhverv, som på daværende tidspunkt ikke måtte drives i selskabsform. 1 Jf. dataudtræk fra CVR registeret den 10. april 2015, var der enkeltmandsvirksomheder og I/S. 5
7 1.1 Motivation Min interesse for skat begyndte for mere end 30 år siden. Jeg er oprindeligt uddannet hos Skat men valgte tidligt at tage en uddannelse som revisor, og har i flere perioder arbejdet som skatterådgiver i flere af Big4 revisionsfirmaerne. På et tidspunkt i 1990 erne fik jeg, sammen med en kollega, ansvaret for at formidle reglerne i virksomhedsskatteordningen. Dette til såvel eksterne kunder som internt i huset til kollegaer og revisorer. I dag beskæftiger jeg mig med rådgivning om danske skatteforhold, herunder virksomhedsskatteordningen. Jeg har derfor både en personlig, faglig og praktisk interesse i at forstå- og ikke mindst i at kunne formidle virksomhedsordningen og dens anvendelsesmuligheder i praksis. 1.2 Formål/problemformulering Men udgangspunkt i virksomhedsskatteloven fra og gældende ret pr. 10. juni 2014 vil afhandlingen undersøge, om der er sket en utilsigtet udnyttelse i strid med den oprindelige hensigt i virksomhedsordningen. 2 Lov nr. 144 af 19/ jf. Lovbekendtgørelse nr af 10/
8 Jeg vil undersøge om Lov nr. 992 af 16/ løser problemet præcist, eller om man rammer for bredt og skyder forbi skiven, herunder om der er fornøden hjemmel til at beskatte en sikkerhedsstillelse som overskud af virksomhed. Endelig vil jeg undersøge om intentionen bag loven kunne være nået med et mindre omfattende indgreb. 1.3 Afhandlingens opbygning og afgrænsning Indledningsvis vil jeg gennemgå virksomhedsskatteloven fra 1987, herunder kort beskrive de enkelte elementer i ordningen. Herefter redegøres for gældende ret pr. den 10. juni 2014 ud fra lovgivningen og retspraksis. Dernæst vil jeg argumentere for, at den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen, kunne være løst med et mindre omfattende lovindgreb. Afslutningsvis foretages en retssikkerhedsmæssig perspektivering. Perspektiveringen har fokus på 2 forhold, lovgivning med tilbagevirkende kraft og tvivlsom lovhjemmel. De i loven vedtagne ændringer til kildeskatteloven 3 vedrørende skattemæssig succession ved overdragelse til ægtefælle, vil ikke blive yderligere behandlet i denne afhandling. 3 Kildeskattelovens 26 A, stk. 6 7
9 Materialeindsamlingen er afsluttet den 1. april 2015, hvorfor der herefter ikke er foretaget væsentlige søgninger af ændringer, som kunne have påvirket afhandlingens konklusion og indhold i øvrigt. 1.4 Målgruppe Målgruppen er medstuderende, revisorer, skatteadvokater, skattemedarbejdere, lovgivere samt andre med interesse for virksomhedsordningen. 8
10 2 Summary The objective of this thesis is to examine whether Virksomhedsskatteloven, Tax Act of 1987 and applicable law as of June 10 th 2014 have been used in an unintended way contrary to the original intention of the Act. I will analyze if the Act no. 992 of September 16 th 2014 solves the problem accurately or whether the framework is too broad and misses the target. It will be examined whether the proposed taxation of a collateral security is based on solid legal authority. Furthermore it will be examined whether the intentions behind the law could be achieved with a less comprehensive Act. Initially, I will review Virksomhedsskatteloven, Tax Act of 1987 and briefly describe the individual elements of the Act. Applicable law as of June 10th 2014 will be examined. Next, I will argue that the unintended use of Virksomhedsskatteloven could be solved with a less comprehensive legislation. Finally, I will make a legal safety perspective. The perspective will focus on 2 issues, retroactively legislation and legal certainty. The part of the Act related to the amendment to the Act of Kildeskatteloven, 26, sec. 5, when transfer of a business unit to a spouse, will not be further discussed in this thesis. Collection of data and information was completed by April 1 st
11 3 Virksomhedsskatteordningen fra Baggrund Indførelsen af virksomhedsskatteordningen var et led i den aftale om en skattereform, der blev indgået i Folketinget den 19. juni Virksomhedsordningen fik virkning fra og med indkomståret Baggrunden for at gennemføre en særlig virksomhedsordning var, at der efter skattereformaftalen bl.a. skulle ske en begrænsning af fradragsværdien af renteudgifter. I virksomhedsordningen opretholdtes den fulde værdi af rentefradraget, idet alle virksomhedens skattepligtige indtægter og udgifter - ligesom efter gældende regler - indgik i virksomhedens resultatopgørelse. Efter personskatteloven opdeltes den skattepligtige almindelige indkomst i progressivt beskattet personlig indkomst og i kapitalindkomst. Nogle typiske former for kapitalindkomst er rente- og udbytteindtægter. For at sidestille beskatning af afkast af investering i egen virksomhed med beskatning af afkast af alternativ investering i f.eks. værdipapirer ansås en del af virksomhedens overskud, svarende til et beregnet kapitalafkast, ligeledes for proportionalt beskattet som kapitalindkomst. For at imødekomme de erhvervsdrivendes behov for en ordning, der kan udjævne de skattemæssige virkninger af svingende indkomster, indeholder virksomhedsskatteordningen regler om, at overskud, der spares op i virksomheden, kun bliver beskattet med en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct. 4 4 Foreløbig virksomhedsskat i
12 Gennem virksomhedsordningen tilnærmes beskatningen af virksomheder, der drives i personligt regi, således til beskatningen af selskaber. Der er dog en afgørende forskel mellem de to beskatningsformer, idet der under virksomhedsordningen kan gives fradrag for virksomhedens underskud i indkomst udenfor virksomheden. Dette vil især være til fordel for nyetablerede, mindre erhvervsdrivende. 3.2 Grundlæggende principper Selvstændig erhvervsdrivende, kan vælge mellem tre regelsæt for skatteberegning: De almindelige skatteregler for personer, jf. PSL Reglerne om virksomhedsordningen, jf. VSL, afsnit I Reglerne om kapitalafkastordningen, jf. VSL, afsnit II Hovedreglen er, at virksomhedens resultat opgøres i henhold til skattelovgivningens almindelige regler, jf. VSL 6. Hertil er der her 2 udtagelser: Renteperiodisering, jf. VSL 6, stk. 2 Leasingbiler, jf. VSL 6, stk Frivillig ordning Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og 11
13 en privatøkonomi, jf. VSL 2, stk. 1. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret, jf. VSL 2, stk. 2. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. VSL 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. VSL 7 og 8. Overførsel af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter VSL 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, jf. LVS 2, stk. 5. Benytter den erhvervsdrivende sig ikke af ordningen, kan der som nævnt anvendes reglerne i kapitalafkastordningen/udligningsordningen eller personskatteloven. Disse regler behandles ikke yderligere i denne afhandling. 3.4 Anvendelsesområde Lovens anvendelsesområder er jf. VSL 1, stk.1: Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen, jf. VSL 1, stk. 1. Virksomhedsordningen kan ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens 6. 12
14 I henhold til VSL 1, stk. 2 kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen. 3.5 Krav til regnskabsføring Da den skattepligtige almindelige indkomst behandles forskelligt under virksomhedsordningen og uden for, er det en forudsætning for at anvende ordningen, at der udarbejdes et særskilt regnskab for virksomheden. Virksomhedens økonomi skal regnskabsmæssigt være adskilt fra den skattepligtiges private økonomi. Det vil endvidere være en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav til regnskabsførelsen. Dette gælder også for skattepligtige, der ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven 5. For langt den overvejende del af de selvstændige erhvervsdrivende vil anvendelse af virksomhedsordningen kun betyde, at der skal gives nogle enkelte ekstra oplysninger. Under virksomhedsordningen skal føres to særlige konti, en for indskud og en for opsparet overskud. 5 LBKG nr
15 Endelig skal den skattepligtige for at kunne beregne et kapitalafkast opgøre beregningsgrundlag herfor (kapitalafkastgrundlag). 3.6 Fordeling af virksomhedens resultat Virksomhedens indkomst opgøres efter renter og i øvrigt efter skattelovgivningens almindelige regler. Har virksomheden overskud i et indkomstår, opdeles dette i: et beregnet kapitalafkast - forudsat at virksomhedens kapitalforhold giver grundlag for beregning af kapitalafkast - og i et resterende overskud. Positiv kapitalafkast er kapitalindkomst, der beskattes med max. 42 % 6. Negativ kapitalindkomst har en skatteværdi på ca. 33,7 % (2015) en hævning af overskud som er personlig indkomst, der beskattes progressivt, et opsparet overskud (den del overskuddet, som den erhvervsdrivende vælger at lade blive i virksomheden). Denne del beskattes med en midlertidig aconto virksomhedsskat på 22 % 7 Først når den skattepligtige i et senere indkomstår hæver af det opsparede overskud, beskattes det endeligt som personlig indkomst. Når den endelige beskatning sker, modregnes den betalte foreløbige virksomhedsskat i slutskatten. 6 Positiv kapitalindkomst beskattes med max. 42% i 2015, jf. PSL 19, stk. 2 (skatteloft II) 7 Virksomhedsskattesatsen fra
16 4 Virksomhedsordningens enkelte elementer 4.1 Indskudskonto Den selvstændiges virksomhed består af en række erhvervsmæssige aktiver og passiver. Ved indtræden i virksomhedsordningen skal der opgøres en indskudskonto, der angiver den samlede nettoværdi af indskudte aktiver og passiver. På baggrund af den selvkontrollerende effekt udtales det i cirkulæret til virksomhedsskatteloven 8 at ligningsmyndighederne normalt ikke vil have anledning til at undersøge den regnskabsmæssige opdeling, som den skattepligtige har foretaget, forudsat at indskudskontoen er positiv eller 0, og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver er medtaget. Cirkulæret er efterfølgende ophævet og har derfor ikke længere selvstændig retskildevirkning. Hvis indskudskontoen er negativ, er det i udgangspunktet udtryk for, at den selvstændige ikke har kunnet dokumentere, at samtlige indskudte passiver er erhvervsmæssige. Som konsekvens heraf anses den negative indskudskonto i praksis for at være ensbetydende med privat gæld, som den selvstændige har placeret i virksomhedsordningen. Såfremt den selvstændige ved indtræden i virksomhedsordningen kan dokumentere eller sandsynliggøre, at al gælden vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, nulstilles indskudskontoen. Opfyldning med privat gæld ved indtræden i ordningen. 8 Cirkulære nr. 21 af 9. december Cirkulæret er nu ophævet. 15
17 Hvis de erhvervsmæssige aktiver overstiger den erhvervsmæssige gæld ved indtræden i ordningen første gang, kan der fyldes op med privat gæld, uden at dette får skattemæssige konsekvenser i form af rentekorrektion. Dette er en konsekvens af, at der ikke skal ske en ligningsmæssig vurdering af om gælden er privat eller erhvervsmæssig så længe indskudskontoen er 0 eller positiv. Fordeling af erhvervsmæssig og privat gæld Ved indtræden i virksomhedsordningen kan der opstå et afgrænsningsproblem med hensyn til opdelingen af aktiver og gæld i en erhvervsmæssig og en privat del. Herudover er udgangspunktet i loven, at ligningsmyndighederne ikke skal foretage en vurdering af, hvorvidt en gældspost er privat eller erhvervsmæssig. Der kan imidlertid være forskel på det beregnede kapitalafkast og den faktiske rentebetaling. Det hedder derfor i cirkulærets pkt. 69, at hvis der er tale om store beløb, og forskellen mellem den faktiske rente- og kapitalafkastsats ligeledes er stor, kan der være en skattemæssig fordel af nogen betydning ved, at de finansielle aktiver og passiver indgår under virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen bygger således ikke på en egentlig sondring mellem erhvervsmæssig og privat gæld, men derimod på en angivelse af, hvor meget privat gæld, der kan indgå i virksomheden uden rentekorrektion. I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse for at medtage en stor post finansielle aktiver og/ eller passiver i virksomheden, kan der være anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse af, om disse finansielle aktiver og/eller passiver kan karakteriseres som erhvervsmæssige eller private. Der kan således undtagelsesvis 16
18 blive tale om at ændre den skattepligtiges opdeling af virksomhedens og den private økonomi. 4.2 Kapitalafkast Kapitalafkastet svarer i princippet til en beregnet forrentning af den egenkapital, som indehaveren har investeret i virksomheden. Kapitalafkastet beregnes som en procentdel af det særskilt opgjorte kapitalafkastgrundlag. Hvis beregningen fører til, at kapitalafkastet bliver negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Der gælder endvidere den begrænsning, at det beregnede kapitalafkast ikke kan overstige årets overskud. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbanks opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår, jf. VSL 9. Den selvstændige kan vælge at hæve kapitalafkastet eller helt eller delvist at spare det op i virksomheden. Den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra varedebitorer mv., skal dog altid hæves, jf. VSL 4. Det hævede kapitalafkast skal være overført til privatøkonomien inden fristen for selvangivelse for indkomståret. Ellers er beløbet indskudt i virksomhedsordningen. Overførslen kan eventuelt ske ved at hensætte beløb til senere hævning. Kapitalafkast, der er hævet i indtjeningsåret, er som udgangspunkt kapitalindkomst. Kapitalafkastet er dog personlig indkomst, hvis den selvstændige vælger at hæve det efter reglerne i VSL 23 a eller driver næring, som er omfattet af PSL 4, stk. 3. Driver den selvstændige næring ved køb og salg af fordringer eller finansiering, skal indtægter og udgifter fra denne virksomhed indgå, når den personlige indkomst gøres op. Det gælder, uanset om indtægterne normalt ville være kapitalindkomst. Se PSL 4, stk
19 Disse selvstændige skal medregne et eventuelt kapitalafkast til den personlige indkomst, hvis de bruger virksomhedsordningen. Det gælder kun for den del af kapitalafkastet, der forholdsmæssigt vedrører fordringer, der er erhvervet i næringsvirksomheden Hævninger og hæverækkefølgen Ved opgørelsen af årets hævninger indgår alle værdier, der enten er faktisk overført eller må anses for overført. Endvidere indgår de beløb, der er afsat til senere hævning, i det pågældende års regnskab. Som eksempler på hævninger kan nævnes kontante beløbsoverførsler, værdi af fri bil og andre naturalgoder, privatudgifter afholdt af virksomheden, aktiver overført til privatøkonomien, passiver overført til privatøkonomien, beregnet kapitalafkast efter VSL 7 og udligning af negativ saldo på mellemregningskonto. Er der overført gæld i forbindelse med et yderligere indskud af et aktiv, kan der ikke anlægges en nettobetragtning. Som hævning anses endvidere beløb, der alene er hævet bogføringsmæssig, idet beløbene er afsat til senere faktisk hævning, det vil sige, til senere udbetaling fra virksomheden. Sådanne beløb beskattes i det år, overførslen vedrører. I årets samlede hævning fratrækkes de beløb, der er hjemmel til at overføre til den skattepligtige forud for fordelingen efter den egentlige hæverækkefølge, jf. VSL 5. Den erhvervsdrivende må således tage stilling til, hvilke af årets hævninger der skal debiteres mellemregningskontoen, jf. VSL 4 a, stk. 3. Denne valgmulighed består frem til den endelige udarbejdelse af skatteregnskabet. Refusion af driftsomkostninger og overførsel til medarbejdende ægtefælle, jf. VSL 4 a, stk. 4 og 5, vil ligeledes være beløb, der kan overføres uden om hæverækkefølgen. Ende- 9 Jf. TfS LSR 18
20 lig vil den beregnede virksomhedsskat ikke være omfattet af den egentlige hæverækkefølge, jf. 5, stk. 3. Er der herudover overført beløb til den erhvervsdrivende, fordeles beløbet efter VSL 5, stk. 1 og 2, i følgende prioriterede rækkefølge: 1. Hensatte kapitalafkast fra forudgående år 2. Hensatte resterende overskud fra forudgående år 3. Årets kapitalafkast efter VSL 7 4. Årets resterende overskud efter VSL 10, stk Årets overskud fra tidligere år 6. Indestående på indskudskonto Prioriteringsrækkefølgen under 1 og 2 vedrører overskud fra tidligere år som allerede er beskattet som kapitalindkomst eller personlig indkomst. Hævning af de under 3, 4 og 5 nævnte beløb vil udløse beskatning i det konkrete år. Hævning af de under 6 nævnte beløb vil kunne ske skattefrit. En herved opstået negativ indskudskonto vil dog kunne udløse rentekorrektion efter VSL 11, jf. VSL 5, stk Hensat til senere hævning Der kan hensættes til senere hævning hvis den erhvervsdrivende har hævet for lidt i årets løb, men f.eks. ønsker at hæve op til marginalskattegrænsen for topskat (overskudsdisponering). Det er således summen af de i årets løb faktisk foretagne hævninger 19
21 og hensat til senere hævning, der overføres til beskatning som personlig indkomst efter PSL, jf. dog hæverækkefølgen i VSL Mellemregningskonto I henhold til VSL 4 a kan den erhvervsdrivende i stedet for at foretage indskud efter 3, overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på en uforrentet mellemregningskonto. På det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen jf. VSL 4, stk. 2. Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter VSL 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. VSL 4, stk. 3. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativt, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter VSL Opsparet overskud Vælger den skattepligtige at lade hele eller en del af det resterende overskud forblive i virksomheden, beskattes denne del af overskuddet med en proportional virksomhedsskat. Denne sats er fast i modsætning til satsen for kapitalindkomstbeskatning, der afhænger af kommuneskatteprocenten. 20
22 4.7 Virksomhedsskatten Virksomhedsskatten beregnes som det opsparede overskud i virksomhedsordningen gange virksomhedsskattesatsen 10. Hæver den skattepligtige i et senere indkomstår af det opsparede overskud, beskattes det hævede beløb med tillæg af den dertil hørende foreløbige virksomhedsskat, som personlig indkomst. Samtidig modregnes den til beløbet svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat. 4.8 Rentekorrektion Er der negativ indskudskonto er det et udtryk for at der er indskudt privat gæld. Det er imidlertid ikke hensigten, at selvstændige skal have fuldt fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst for private renteudgifter. Der er derfor indarbejdet et værn i virksomhedsordningen rentekorrektion. 10 Virksomhedsskatten udgjorde i %, i 2015 udgør den 23% og den falder i 2016 til 22%. 21
23 5 Gældende ret indtil den 10. juni 2014 Siden 1987 er virksomhedsordningen ændret en del gange, hvoraf de væsentligste er: Lov nr af 19/ : VLS 14 er ophævet ved Lov nr af 19/ (Ved flere virksomheder, gælder den i 5 nævnte rækkefølge for overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige for virksomhederne under et, jfr. dog 15, stk. 4.) Lov nr af 27/ : VLS 11, stk. 1 (Rentekorrektionen skal ske på baggrund af den talmæssigt største negative indskudskonto primo eller ultimo). VSL 11, stk. 2 (Rentekorrektion hvis der i årets løb blev overført værdier til den erhvervsdrivende og i samme år blev foretaget indskud, dog højst beregnet på indskuddet). VSL 13 (Underskud modregnes i opsparet overskud. Eventuel negativ skat kan udbetales kontant) Lov nr. 530 af 17/6 2008: Renteperiodisering, jf. VSL 6, stk. 2 Leasingbiler, jf. VSL 6, stk. 3 22
24 Grundlaget for beregning af kapitalafkastsatsen er ændret. Skatteministeriet blev i 2011 opmærksom på, at det hidtidige grundlag beregning af kapitalafkastsatsen var forkert. Skat udstedte på baggrund heraf styresignal 11, med mulighed for genoptagelse. 5.1 Indskudskonto Hvis man ser på hele virksomhedsordningen under et, er det spørgsmålet om opgørelse af indskudskonto ved indtræden samt beregning af rentekorrektion, som har givet anledning til flest sager hos skattemyndighederne og ved domstolene. Nedenfor er beskrevet 3 typiske situationer; nulstilling af indskudskonto, delvis nulstilling og indskud af privat gæld Nulstilling af indskudskonto - nægtet Udgangspunktet vedrørende indskudskontoen, jf. i VSL 3, stk. 2-4, er, at der ved etableringen af virksomhedsordningen første gang, skal opgøres en indskudskonto som værdien af indskudte erhvervsmæssige aktiver med fradrag af gæld. Er indskudskontoen, opgjort efter VSL 3, stk. 2-4, negativ, og dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, nulstilles indskudskontoen, jf. VSL 3, stk. 5. Uanset at gælden umiddelbart antager en erhvervsmæssig karakter, f.eks. en erhvervsmæssig kassekredit eller leverandørkreditter, er det ikke den formelle form 11 SKM
25 som er afgørende, men om gælden er anvendt til at finansiere den pågældende virksomhed. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 18. januar Sagen vedrørte en apoteker. Her blev indskudskontoen opgjort til minus kr., som var nulstillet. Sagen var den, at der ved opnåelse af rentefri leverandørkreditter på ca. 1,8 mio. kr. i årene forud for etableringen af virksomhedsordningen pr. 1. januar 1987, var oparbejdet et likviditetsoverskud, der løbende var investeret i obligationer, som var holdt uden for virksomhedsordningen. I bemærkningerne til forslag om virksomhedsskatteloven 13, hed det bl.a.:»ved indtræden i virksomhedsordningen opstår der et afgrænsningsproblem med hensyn til opdelingen af gæld i en privat og en erhvervsmæssig del. På grundlag af virksomhedens aktiver og passiver opgøres indskudskontoen i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen. Hvis indskudskontoen ved opgørelse er negativ, og den skattepligtige dokumenterer, at alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes indskudskontoen dog til nul. Dette bevirker, at det kun er nødvendigt at foretage en ligningsmæssig kontrol af opdelingen mellem privat og erhvervsmæssig gæld på det tidspunkt, hvor den skattepligtige træder ind i virksomhedsordningen, og indskudskontoen er negativ. Når skattepligtige skal dokumentere, at gæld er erhvervsmæssig, må der lægges vægt på, hvad låneprovenuet er anvendt til.«12 VL1995.B , TfS 1995, Folketingstidende 1985/86, Tillæg A, spalte
26 I besvarelsen af spørgsmål 4 til samme lovforslag 14, svarede ministeren bl.a.:»dokumentation af, hvad et låneprovenu er anvendt til, f.eks. anskaffelse af maskiner, inventar og lign., vil normalt være muligt ved nyetablerede gældsposter. Ved ældre gældsposter, f.eks. ældre end 5 år, vil en sådan dokumentation være vanskelig. Den skattepligtige vil kun sandsynliggøre, at låneoptagelse er sket for at dække virksomhedens finansieringsbehov ved oplysning om skattepligtig indkomst og privatforbrug.«skatteministeriet gjorde til støtte for sin påstand gældende, at skatteyderen efter VSL 3, stk. 6, havde bevisbyrden for, at den gæld, som indgik i virksomhedsregnskabet, var erhvervsmæssig og ikke hidrørte fra anskaffelse af aktiver, som indgik i skatteyderens private formue, og at det af lovens forarbejder fremgik, at der ved afgørelsen af, om gæld var erhvervsmæssig, måtte lægges vægt på, hvad låneprovenuet var anvendt til. Landsretten udtalte: at efter virksomhedsskattelovens 3, stk. 6, var det bl.a. en betingelse for at ansætte indeståendet på indskudskontoen til nul, at den medregnede gæld var erhvervsmæssig. Ved afgørelsen heraf måtte der efter bestemmelsens forarbejder lægges vægt på, hvad låneprovenuet var anvendt til. Det måtte efter bevisførelsen lægges til grund, at der i skatteyderens virksomhed som en følge af bl.a. leverandørkreditter var opstået et likviditetsoverskud, der havde sat ham i stand til over en årrække at disponere over beløb, der betydeligt havde oversteget hans skattepligtige indkomst. Det lagdes endvidere til grund, at den herved skabte likviditet var anvendt til indkøb af obligationer der var holdt udenfor virksomhedsordningen. 14 Folketingstidende 1985/ 86, Tillæg B, spalte
Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereHasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget
Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk
Læs mereSom beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).
Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereSkatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse
Læs mereÆndring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??
Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer
Læs mere30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS
30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for
Læs mereLovforslaget indeholder følgende elementer
RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af
Læs mereSkatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereLov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.
Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis
Læs mereVirksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014
Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle
Læs mereSkatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 (Omtryk - 04-09-2014 - Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt 2. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder
Læs mereIngen dummebøder i virksomhedsskatteordningen
- 1 Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en bemærkelsesværdig afgørelse fra Skatterådet af 24/11 2015 har Rådet afvist brandbeskatning af erhvervsdrivende,
Læs mereVirksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler
Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIndgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen
Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000
Læs mereIndkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.
Læs mereVirksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129
- 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i
Læs mereForslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes
Læs mereViden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014
Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen
Læs mereKILDESKATTELOVEN 26 A.
KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)
LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013
Læs mereÆndring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.
- 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte
Læs mereValg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende
HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereVirksomhedsordningen
HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform
Læs mereVirksomhedsskatteordningen
Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om
Læs mere1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.
Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for
Læs mereAfsluttende hovedopgave
HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste
Læs mereSelvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med fejl i selvangivelsen - SKM
- 1 Tvc13579checkpiratkopi Selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med fejl i selvangivelsen - SKM2016.468.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand.
Læs mereKonsekvenser af uberettiget succession ved generationsskifte når landbrugsejendommen videresælges SKM
1 Konsekvenser af uberettiget succession ved generationsskifte når landbrugsejendommen videresælges SKM2008.682 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af
Læs mereKursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR
Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne
Læs mereSkatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. september 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse
Læs mereForældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR
- 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke
Læs mereValg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder
HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
Læs mereOmgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM LSR
1 Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM2010.730. LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tillod ved en kendelse af 18/8 2010, at en hævning på en bankkonto omfattet
Læs mereForslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0250471 Udkast (Nr. 9) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende
Læs mereSkatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse
Læs mereÆndring af virksomhedsskatteloven
Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven
Læs mereSkat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk
Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den
Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om
Læs mereEkstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø
1 Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved dommen ref. i TfS 2010, 735, at Østre Landsrets underkendelse af hidtidig
Læs mereNår virksomhedsejeren går på pension
- 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,
Læs mereBeslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?
Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne
Læs mereDriftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR
- 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at
Læs mereSkatteregnskab Hr VE-Anlæg Erhvervsparken Brønderslev. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Hr VE-Anlæg Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat
Læs mereRekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.
-1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010
Læs mereVirksomhedsskatteloven
Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen
Læs mereVirksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen
Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus
Læs mereOm skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø
1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
Læs mereIndskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014
Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat
Læs mereVentureselskaber management fee TfS 40924
1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten
Læs mereSkatteudvalget L 200 endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 L 200 endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt 5. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven.
Læs mereSide 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og
Læs mereRedegørelse til interessenterne til brug for selvangivelsen for 2014
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk I/S Difko XXXV (35) i likvidation
Læs mereVirksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL
HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet
Læs mereKunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Kunstnere og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat. Anerkendte billedkunstnere, skulptører, forfattere m.v.
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven
2013/1 BTL 200 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. september 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Virksomhedsskatteordningen afståelse af én af flere virksomheder minimumskrav til restvirksomhed SKM2014.584.BR, SKM2014.732.LSR, SKM2014.812.LSR og SKM2014.822.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand.
Læs mereRentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR
- 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret
Læs mereVirksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR
- 1 Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende svar ref. i SKM2015.618.SR
Læs mereSkatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs merePRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S
PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),
Læs mereMå vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer
Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af
Læs merePrivat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)
Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes
Læs mereBeskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR
- 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der
Læs mereSkattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed
Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 31. marts 2016
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 31. marts 2016 Forslag til lov (L 123) om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven
Læs mereUdlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser
- 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen
Læs mereSkærpede regler for 10-mands-projekter
- 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar
Læs mereForlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens
- 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereDisciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)
Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over
Læs mereRentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.
- 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk
Læs mereGuide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)
Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...
Læs mereForord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.
Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Indledning I bekendtgørelse nr. [XX af xx. December 2012] er der fastsat regler om tilskud til selvstændigt
Læs mereBekendtgørelse af Konkursskatteloven
Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11
Læs mereRedegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LXV (65)
Læs merePersonlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed
HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:
Læs mereRekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.
- 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som
Læs mereBeskatning af fri bil - kontrolleret transaktion
- 1 Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatning af fri bil afføder fortsat mange skattesager. Med en dom af 5. december 2013 fra Vestre Landsret,
Læs mereGenerationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.
Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen
Læs mereSkatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM
- 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2017 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mere