Redegørelse fra Skatteretsrådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse fra Skatteretsrådet"

Transkript

1 Redegørelse fra Skatteretsrådet Skatteministeriet Februar 2001

2 REDEGØRELSE FRA SKATTERETSRÅDET Udgiver: Skatteministeriet København 2001 Tryk: Schultz Grafisk A/S, Albertslund ISBN ISBN (elektronisk) Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos STATENS INFORMATION Publikationsafdelingen Postboks København K Telefon (9-16) Telefax Pris: 75,- incl. moms

3 Forord Hermed offentliggøres Skatteretsrådets anden redegørelse. Skatteretsrådets blev etableret i 1997 ved en sammenlægning af Retssikkerhedsudvalget og Skattelovrådet. Rådets opgave er generelt at gøre opmærksom på emner inden for Skatteministeriets område, hvor regler eller praksis kan give anledning til tvivl eller retsusikkerhed eller kan ændres med henblik på at gøre reglerne samt administrative systemer og rutiner mere enkle, forståelige, sammenhængende eller tidssvarende. Rådet skal tillige være opmærksom på, om samspillet mellem reglerne på Skatteministeriets område og andre retsområder fungerer hensigtsmæssigt. Skatteretsrådet er sammensat af personer, der er udpeget efter deres personlige og faglige kvalifikationer og ikke som repræsentanter for interessegrupper eller lignende. Rådet er endvidere uafhængigt af skatte- og afgiftsadministrationen, idet kun 4 af de nuværende 12 medlemmer er tilknyttet denne. Synspunkterne i notaterne er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Skatteministeriets holdning. Medlemmerne - bortset fra formanden - beskikkes for en 2-årig periode ad gangen. I efteråret 2000 undergik rådet et formandsskifte, idet kommitteret Jens Rosman gik af som formand og departementschef Peter Loft indtrådte i hans sted. Det 1. møde i rådet med Peter Loft som formand var således den 1. december Rådet har nu følgende sammensætning: departementschef Peter Loft (formand) advokat Lida Hulgaard professor Ole Bjørn registreret revisor Agnete Dahlmann professor Aage Michelsen lektor Margrethe Nørgaard advokat Erik Overgaard professor Jan Pedersen statsautoriseret revisor Søren Rasmussen direktør Hanne Søgaard Hansen afdelingschef Jens Drejer afdelingschef Preben Underbjerg Poulsen

4 Denne redegørelse indeholder de notater, rådet har behandlet siden udgivelsen af den første redegørelse i juni Datoerne på notaterne i publikationen angiver tidspunktet for udvalgets endelige godkendelse af notaterne. Der er således ikke taget højde for eventuelle ændringer i retstilstanden inden for de berørte områder efter denne dato.

5 Indholdsfortegnelse Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet... 5 I notatet undersøges muligheden for at reducere antallet af bestemmelser i skattelovene, så de kom til at bestå af få, letforståelige hovedbestemmelser, hvorefter det overlades til administrationen og domstolene at bestemme indholdet af disse bestemmelser nærmere. Det fastslås, at kravet i grundlovens 43 sætter meget snævre grænser for, hvor meget lovgiver kan overlade til regulering i administrative forskrifter. Skatteretsrådet vurderer herefter fordele og ulemper med rammelovgivning. Endelig beskrives en række ideelle krav til lovgivningsproceduren, som efter Skatteretsrådets opfattelse kan tjene til at formindske risikoen for en uhensigtsmæssig og kompliceret lovgivning. Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed... x I notatet redegøres for de principper, der ligger til grund for den ikke-erhvervsmæssige virksomheds skattemæssige indkomstopgørelse. Skatteretsrådet rejser herefter spørgsmål om princippernes hjemmel. Hjemmelsspørgsmål om fradrag for driftsomkostninger, omkostninger ved slid på driftsmidler (afskrivninger), fremførsel af underskud og modregning i senere års overskud, genvundne afskrivninger ved salg af aktiver, og endelig at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægter fra den ikke-erhvervsmæssige virksomhed fremhæves. Endelig fremlægger Skatteretsrådet en række muligheder til afklaring af hjemmelsspørgsmålene. Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v.... x I notatet undersøges, om aktieavancebeskatningslovens 1, stk. 3, om udlodning af likvidationsprovenu i det år, hvor selskabet opløses, bør justeres set i lyset af de selskabsretlige regler for selskabers ophør. Endvidere behandler notatet spørgsmålet om, i hvilket omfang en skattekvittance er bindende for myndighederne. Endelig behandles spørgsmålet om, hvorledes et selskabs eventuelle fordring på skattemyndighederne behandles skattemæssigt, i et tilfælde, hvor retten til at gennemføre klagesagen er overdraget til én eller flere aktionærer.

6

7 Skatteministeriet Skatteretsrådet Den 15. oktober 1999 Notat om hvorvidt der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Indhold: 1. Indledning 2. Skattelovgivningens kompleksitet 2.1. Hvorfor er skattelovgivningen så kompleks? 2.2. Er der forskel i reglernes kompleksitet i relation til lønmodtagere/pensionister og erhvervsdrivende? 2.3. Kan detailreglerne nedgraderes til ranglavere retskilder? 3. Grundlovens Den statsretlige og skatteretlige teori 3.2. Er der støtte for en videregående delegationsadgang? 4. Erfaringerne fra Norge og Sverige 4.1. Detaljeringsgraden i norsk skattelovgivning 4.2. Detaljeringsgraden i svensk skattelovgning 5. De forskellige lovgivningsteknikker 5.1. De fire hovedtyper 5.2. Skyldes kompleksiteten skattesystemet selv eller årsager påført udefra? 5.3. Historisk/politisk betingede årsager 5.4. Er specifikationsgraden et særkende ved skatteretten - forholdene inden for andre ministerområder? 5.5. Kan problemet med den høje detaljeringsgrad løses ved en omgåelsesklausul? 6. Vurdering af fordele og ulemper ved rammelovgivning 6.1. Begrebet rammelovgivning 5

8 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet 6.2. Kan visse lovbestemmelser erstattes af bekendtgørelse eller cirkulære? 6.3. Retssikkerhedsmæssige overvejelser 6.4. Domstolenes holdning til rammelovgivning 6.5. Er lovregler egnet til at informere om retssystemet? 7. Ideelle krav til lovgivningsproceduren 7.1. Vurdering af skadevirkningerne ved reglernes kompleksitet 7.2. Omvendt lovudarbejdelse (systembeskrivelse) 7.3. Skatteministeriets lovinstruks 7.4. Formålsbeskrivelse 7.5. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 7.6. Ekstern høring af et lovgivningsnævn? 7.7. Ændringsforslag 7.8. Løbende lovrevisioner 8. Sammenfatning BILAG 1. Tabel over antallet af gennemførte regeringsforslag vedr. skatter Notat om grundlovens 43 Underbilag 1: Bestemmelser, der ifølge finansministeren harmonerer med grundlovens 43 Underbilag 2: Bestemmelser, der ifølge Ross harmonerer med grundlovens 43 Underbilag 3: Bestemmelser, der ifølge Ross ikke harmonerer med grundlovens 43 Underbilag 4: Bestemmelser, der ifølge Ross er angribelige, men dog mindre betænkelige 3. Ideelle krav til lovgivningsproceduren 4. Systembeskrivelse af frigørelsesafgiftsordningen 5.1. Omskrivning af frigørelsesafgiftsloven 5.2. Omskrivning af frigørelsesafgiftsloven (rammelovsteknik) 6. Skatteministeriets instruks om kvalitet i lovforslag m.v. 7. Notat om det svenske lovgivningsnævn 6

9 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet 1. Indledning Fra tid til anden rejses der kritik af, at der lovgives for meget og for detaljeret, og at skattelovgivningen dermed svulmer op og bliver uoverskuelig. På den anden side høres det lige så ofte, at loven skal være fyldestgørende og gøre udtømmende op med alle relevante situationer, og at det er lovgivers fornemste opgave at eliminere lovusikkerheden. Denne redegørelse har til formål at undersøge, hvorvidt der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet, hvad årsagerne hertil i givet fald er samt at undersøge, hvilke muligheder der er for i højere grad at lovgive bredt og generelt gennem rammelovgivning. Med rammelovgivning forstås i denne forbindelse, at lovgiver alene fastsætter de mest centrale bestemmelser i lovform og i øvrigt overlader det til administrationens og domstolenes udfyldende funktion nærmere at regulere området. Gennemføres rammelovgivning på skatteområdet, vil det kunne reducere antallet af detailbestemmelser, hvorved der vil kunne opnås forenklinger af lovgivningen. Det skal understreges, at notatet ikke behandler spørgsmålet om, hvorvidt skattelovgivningen kan forenkles, f.eks. gennem ændring af skattebyrdefordelingen eller omlægning af skatteadministrative rutiner. Notatet behandler alene spørgsmålet, om skattelovgivningen - således som den ser ud i dag - kan udtrykkes i færre og mere generelle regler. 2. Skattelovgivningens kompleksitet Med velfærdsstatens kraftige udvikling i 60 erne og 70 erne blev antallet af adfærdsreguleringer samtidig forøget. Også på skatteområdet skete der efterhånden en markant forøgelse af antallet af gennemførte love. I bilag 1 er vist en tabel over antallet af årligt gennemførte skatte- og afgiftslove, fremsat af de forskellige regeringer i perioden Som det fremgår af tabellen, ligger det gennemsnitlige antal årligt gennemførte 7

10 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet skattelove for hele perioden på 25. I perioden ligger gennemsnitstallet på lidt under, nemlig på 18. Fra og med 1969, hvor kildeskattereformen blev gennemført, gennemføres der skattelove i stigende omfang. I perioden er gennemsnitstallet således steget til 27. Perioden er særligt præget af de to skattereformer fra 1986 og 1993, hvor der blev gennemført henholdsvis 58 og 53 love. Gennemsnitstallet for denne periode ligger på 36. Sammenfattende kan man sige, at tendensen med en stigende regelproduktion, der reelt startede med kildeskattereformens gennemførelse i 1969, har holdt sig lige siden. De to skattereformer fra 1986 og 1993 samt følgelovgivningen hertil har i den forbindelse en ikke uvæsentlig betydning for stigningen i regelproduktionen i de senere år Hvorfor er skattelovgivningen så kompleks? I det følgende skal nogle af de væsentligste grunde til skattelovgivningens kompleksitet kort ridses op. At skattelovgivningen med årene er blevet mere kompleks skyldes navnlig, at samfundet i sig selv er blevet mere kompliceret. Velfærdsstaten kræver en anseelig regelproduktion. Skattetrykket er blevet større, og skattebyrden fordeles på flere skatteobjekter, efterhånden som de teknologiske landvindinger gør det muligt i højere grad at differentiere beskatningen. I den forbindelse kan der være grund til at nævne, at set i et internationalt perspektiv er det ikke noget særsyn, at skattelovgivningen er kompleks. En række andre vestlige lande, som Danmark kan sammenlignes med, har en mindst ligeså kompliceret og detaljeret skattelovgivning som den danske. Dette skyldes især, at skatteområdet er en masseforvaltning af særdeles bebyrdende regler, som i sig selv gør det nødvendigt med mange og specifikke regler. Kompleksiteten i dansk skattelovgivning skyldes også den stigende internationalisering af de økonomiske bevægelser og indførelsen af værnsregler til bekæmpelse af skattespekulative arrangementer og regler med henblik på at opnå neutralitet i beskatningen. 8

11 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Også presset fra organisationer og enkeltgrupper for at få gennemført særbestemmelser i skattelovgivningen samt det voldsomme tidspres, hvorunder mange skattelove bliver gennemført, har ført til en stigende kompleksitet i lovgivningen. Endelig sker det ikke sjældent, at skattelovgivningen tillige skal tjene til adfærdsregulering på politikområder, der er fremmede for skattelovgivningen, f.eks. social- og boligområdet Er der forskel i reglernes kompleksitet i relation til lønmodtagere/pensionister og erhvervsdrivende? Det hævdes ofte, at skattesystemet i virkeligheden ikke er videre komplekst for den helt overvejende del af befolkningen, nemlig for lønmodtagerne og pensionisterne med enkle selvangivelsesforhold (ca. 85 pct. af befolkningen), idet ligningen af disse skatteydere i alt væsentligt hviler på indberetninger fra tredjemand. Når der alligevel høres beklagelser også fra disse grupper, anføres det derfor, at utilfredsheden sikkert nok så meget skyldes skattetrykket som skattesystemets kompleksitet. Dette er nok en sandhed med modifikation. Til eksempel opfattes befordringsfradragsreglerne og skatteberegningsreglerne af mange som værende af ganske kompliceret karakter. Det er hævet over enhver tvivl, at regelsættet for selvstændigt erhvervsdrivende, herunder også for finansieringsområdet, er betydeligt mere komplekst end reglerne for almindelige lønmodtagere m.v., og udviklingen synes at gå i retning af stadig større kompleksitet. Reglerne ændres hyppigt og får en stedse mere nuanceret karakter, og det er derfor også på dette område, at de fleste lovfortolkningsproblemer melder sig. Man kan således godt hævde, at det netop er i forhold til de selvstændigt erhvervsdrivende, der i særlig grad er behov for mere overskuelige og forståelige regler. Imidlertid må man ikke overse, at en del af de ændringer og nydannelser inden for skattesystemet, der er gennemført i de seneste årtier, og som i væsentlig grad har været med til at komplicere skattesystemet og gøre det vanskeligt at overskue, også har haft virkning for lønmodtagere m.v. Det gælder f.eks. de ret indviklede og vanskeligt forståelige regler om beregningen af de forskellige indkomstskatter, og 9

12 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet det gælder en del af reglerne i den såkaldte Pinsepakke Kan detailreglerne nedgraderes til ranglavere retskilder? Det er Skatteretsrådets opfattelse, at kompleksiteten i skattelovgivningen - set under ét - er stor, hvilket ikke mindst skyldes en omfattende detailregulering i de forskellige regelsæt. Der kan herom nærmere henvises til afsnit 5.1. og 5.2, hvor der gives eksempler på forskellige detailbestemmelser. Spørgsmålet er herefter, om detailreguleringen kan afløses af en lovgivningsteknik med rammelovgivning, som vil muliggøre en reduktion i antallet af komplicerede lovbestemmelser og dermed gøre skattelovene mere overskuelige og skattelovgivningen mindre kompleks. En løsning på problemet med at få reduceret mængden af detailregler i lovform synes umiddelbart at være at nedgradere en del af lovmængden til ranglavere retskilder - bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Imidlertid er det nødvendigt - inden en sådan løsningsmodel behandles nærmere - at undersøge, hvilke grænser grundlovens 43 sætter for muligheden for at overflytte skattelovregler til administrative forskrifter. 3. Grundlovens 43 Som bilag 2 til denne redegørelse er optrykt et notat, som indeholder en analyse af grundlovens 43. Nedenfor gengives dette notats hovedkonklusioner Den statsretlige og skatteretlige teori Efter grundlovens 43, 1. led, kan ingen skat pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. Bestemmelsen foreskriver, at der ikke kan ske delegation til minister eller administration af beføjelsen til at pålægge, forandre eller ophæve skat. Kompetencen til at pålægge, forandre eller ophæve skatter synes således umiddelbart at være over- 10

13 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet ladt til lovgiver alene. Spørgsmålet er imidlertid, om bestemmelsen på grund af anvendelsen af begrebet ved lov fuldstændigt udelukker delegation af lovgivningsbeføjelsen, eller om der kan opstilles visse nærmere betingelser, der gør det acceptabelt, at der i nogle situationer finder en sådan delegation sted. Hverken ordlyden af bestemmelsen i grundlovens 43 eller dens forarbejder kan give noget afgørende bidrag til besvarelsen af dette spørgsmål, og en gennemgang af de domstolsafgørelser, der har berørt grundlovens 43, synes ikke at give belæg for antagelsen af en vis videregående delegationsadgang. Såvel i den statsretlige teori som i den skatteretlige teori synes det at være den herskende opfattelse, at grundlovens 43 indeholder et delegationsforbud, der er til hinder for, at Folketinget kan delegere sin magt til at pålægge skatter til skatteministeren eller administrationen. Forbuddet angår kun fastsættelsen af skattebyrden, idet der ikke er noget til hinder for, at skatteministeren bemyndiges til at give administrative bestemmelser om reglernes nærmere forståelse og anvendelse, d.v.s. underordnede iværksættelsesforskrifter. Den herskende holdning til rækkevidden af grundlovens 43 har formentlig betydet, at man normalt har fortolket grundlovsbestemmelsen bredt, således at alle spørgsmål, der influerer på skattebyrden - såvel direkte som indirekte - kræves lovfæstet. Muligvis kan man tale om, at der på skatteområdet har udviklet sig en lovgivningstradition for at optage en meget bred vifte af administrativt prægede detailregler i lovene. På baggrund af den herskende teoretiske holdning til rækkevidden af grundlovens 43 og den lovgivningstradition, der gennem årene har dannet sig, kan man spørge, om tiden og den voldsomme udvikling af skattesystemet ikke i nogen grad kan siges at være løbet fra den traditionelle opfattelsen af grundlovsbestemmelsen Er der støtte for en videregående delegationsadgang? Der er da også i den nyere statsretlige teori støtte at hente til at anlægge en mere pragmatisk fortolkning af grundlovens 43 end den fortolkning, som tidligere statsretlige forfattere har givet udtryk for. Det er således blevet anført, at også tek- 11

14 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet niske, administrative forskrifter om opgørelse af indkomsten, skatteberegningen og opkrævningen må kunne gennemføres uden en egentlig direkte og utvetydig lovhjemmel, ligesom der må tages hensyn til det praktiske behov, der kan være for at give videregående administrative gennemførelsesbemyndigelser. Delegationsforbuddet i grundlovens 43 har først og fremmest haft til formål at sikre Folketinget den eksklusive lovgivningskompetence på området. Det kan imidlertid hævdes, at bestemmelsen bør fortolkes i et historisk lys, og at grundlovsbestemmelsen må ses på baggrund af enevældens nærmest ubegrænsede muligheder for at opkræve og råde over statsfinanserne. I dag har oppositionen i Folketinget gennem ministeransvarlighedsloven mulighed for at gribe ind over for uhjemlede tiltag fra skatteministerens eller administrationens side. I den forbindelse må det også erindres, at Folketinget uanset grundlovens 43 har den fulde kontrol over skatteudskrivningen. Hertil kommer, at borgere, der måtte være udsat for et sådant ulovhjemlet tiltag, har mulighed for at få spørgsmålet prøvet ved de administrative klageinstanser, ved Folketingets Ombudsmand og ved domstolene. Endelig kan det anføres, at der blandt de fleste statsretlige forfattere er enighed om, at lovgivningspraksis må tillægges betydning ved vurdering af rækkevidden af grundlovens 43 - omend det er givet, at sædvaneretlige betragtninger ikke kommer på tale. På skatteområdet kan man finde eksempler på vidtgående delegationsbestemmelser, som ikke på noget tidspunkt er blevet anfægtet. På den baggrund kunne der måske således være rimelig grund til at undergive bestemmelsen i grundlovens 43 en vis pragmatisk fortolkning. Heroverfor står imidlertid det synspunkt, som efter Skatteretsrådets opfattelse tilsyneladende er det herskende i dag, nemlig at skatteopgaven er for vigtig en opgave til, at der overlades regeringen for stor manøvremulighed i form af regelfastsættelse i administrative forskrifter. Skatteområdet har en central politisk betydning for styringen af det økonomiske liv, og i øvrigt må det nok antages, at enhver skatteminister for sit vedkommende nok vil foretrække hellere at gå med både livrem og seler end risikere at komme i karambolage med grundlovens 43 og 12

15 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet dermed udsætte sig for et ministeransvar. Hertil kommer, at mens grundlovens 43 af tidligere statsretlige forfattere synes at være begrundet i hensynet til folkestyret, synes nyere statsretlige forfattere også at se delegationsforbuddet som en sikring af, at borgerne ikke bliver udsat for uhjemlede overgreb fra skattemyndighedernes side. Når det herefter tages i betragtning, at en række højesteretsdomme fra de senere år har vist, at der ikke i samme omfang som tidligere gives myndighederne råderum til at gennemføre en beskatning, der ikke hviler på klar lovhjemmel, er det næppe sandsynligt, at Højesteret vil anse borgernes retssikkerhed på skatteområdet for tilstrækkeligt varetaget med en henvisning til klagemulighederne. Højesteret kan derfor tænkes at give retssikkerhedshensynet en fremtrædende plads ved fortolkningen af grundlovens 43 - hvorved lovgivningspraksis i hvert fald ikke kommer til at spille nogen fremtrædende rolle. Disse forhold spiller utvivlsomt også ind på lovgivers holdning til spørgsmålet. På den baggrund må man efter Skatteretsrådets opfattelse fastholde, at delegationsforbuddet i grundlovens 43 sætter snævre grænser for administrationens adgang til at fastsætte bestemmelser, der har betydning for skattebyrden, og at domstolene næppe vil finde en udnyttelse af en videregående delegationsadgang for forenelig med grundlovens Erfaringerne fra Norge og Sverige En bestemmelse stort set svarende til den danske grundlovs 43 findes såvel i den norske som i den svenske grundlov. Det må således være af interesse at få belyst, hvorledes man i de to lande ser på muligheden af en videregående delegationsadgang af skattespørgsmål. Fra de norske og svenske finansdepartementer har man derfor indhentet udtalelser om specifikationsgraden i de to landes skattelovgivninger samt bedt de respektive departementer om at redegøre for baggrunden for den givne specifikationsgrad Detaljeringsgraden i norsk skattelovgivning 13

16 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Det Kongelige Finans- og Tolldepartement har i en udtalelse af 26. august 1998 oplyst følgende: Indledningsvis vil vi bemærke, at der for nylig er fremsat forslag til en ny skattelov (Ot prp nr 86 for ). Den nye lov er en teknisk revision af gældende skattelovgivning og tilsigter ikke at medføre materielle ændringer. Den nye lov skal efter forslaget træde i kraft den 1. januar Lovforslaget er vedlagt til Deres orientering. Norsk skattelovgivning består for det første af bestemmelser af generel karakter. Det gælder for eksempel hovedbestemmelsen om indtægt i den gældende skattelovs 42 første led og forslagets 5-1, og hovedbestemmelsen om fradrag for omkostninger i den gældende skattelovs 44 første led og lovforslagets 6-1. For det andet indeholder skattelovgivningen bestemmelser, som er mere specificerede og detaljerede. Eksempelvis indeholder skattelovens 42 og 44 i øvrige led en række bestemmelser som udvider, præciserer eller indskrænker skattepligten i forhold til de omtalte hovedbestemmelser. For det tredje indeholder skattelovgivningen bestemmelser, som delegerer kompetence til forvaltningen om at udfærdige bestemmelser, som skal udfylde lovgivningen (forskrifter). Forholdet mellem hvad som reguleres i henholdsvis lov og forskrift blev nærmere vurderet i forbindelse med forslaget til ny skattelov. Vi henviser til nærmere omtale af denne problemstilling på side 16 i vedlagte lovforslag. Det, som er omtalt foran, gælder for den norske lovgivning om direkte skatter. Også den norske afgiftslovgivning er imidlertid varieret med hensyn til specifikationsgraden. Af forslaget til ny skattelov fremgår det, at norsk skattelovgivning består af en skattelov med materielle bestemmelser, en ligningslov med forvaltningsretlige regler og en skattebetalingslov med opkrævnings- og inddrivelsesregler. Udover skatteloven, der oprindeligt er fra 1911, findes der omkring 25 særlove, der også indeholder materielle skatteregler. Med forslaget forsøger man i vidt omfang at inkorporere disse materielle bestemmelser i skatteloven. Som omtalt af Finans- og Tolldepartementet, er der alene tale om en teknisk revision, der bl.a. går ud på at skabe en god overordnet systematik i skatteloven, at modernisere og forenkle lovsproget samt at ophæve forældede bestemmelser. I forslaget bebuder Finans- og Tolldepartementet, at man vil foretage en nærmere gennemgang af gældende overgangsbestemmelser for at vurdere, hvilke bestemmelser der skal videreføres i tilknytning til den nye skattelov. Dette vil blive lagt frem for Stortinget som et selvstændigt forslag. Endvidere vil man på samme måde fremsætte forslag til egentlige materielle ændringer, som man under den tekni- 14

17 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet ske revision finder behov for at få gennemført. I det første udkast til lovforslaget var en meget stor mængde forskriftsbestemmelser blevet indarbejdet i loven ud fra den betragtning, at al information om borgernes rettigheder og pligter skulle findes i selve lovteksten. Endvidere var det målet, at gøre lovteksten så forståelig som muligt, således at selv ikke-jurister kunne læse og forstå den. I lovteksten var således medtaget bestemmelser, som ikke havde nogen retlig betydning, men som var medtaget af informative og pædagogiske hensyn eller til hjælp for fortolkningen. Det gjaldt f.eks. praktiske eksempler, gentagelser af bestemmelser, som i forvejen findes i loven, samt definitioner af begreber i lovteksten. Fra forskelligt hold blev den anvendte lovgivningsteknik kritiseret. I sin udtalelse henviser Finans- og Tolldepartementet til lovforslaget side 16 ff., hvoraf det ses, at kritikken navnlig gik på - at indarbejdelsen af forskriftsbestemmelserne fik skatteloven til at svulme betragteligt op, hvilket i sig selv mindskede overskueligheden og dermed brugervenligheden, - at Stortinget - med den anvendte teknik - blev belastet med tekniske ændringer, og - at principielt vigtige regler let kunne drukne i regler med beskedent eller intet retligt indhold. I den forbindelse blev det fremhævet, at der flere steder i lovforslaget var usikkerhed om grundlæggende hjemler; hvorvidt enkelte bestemmelser i sig selv repræsenterede hjemler eller undtagelser eller bare var af mere oplysende art. Der blev samtidig peget på, at andre kilder end selve lovteksten formentlig var bedre egnet til at give borgerne information om skattereglerne. Det senere lovudkast indeholder i mindre grad eksempler til illustration og udfyldende detailbestemmelser, ligesom Finans- og Tolldepartementet - som en alternativ løsning i forhold til kritikken med hensyn til indarbejdelsen af forskriftsbestemmelserne i skatteloven - foreslår, at forskrifterne i stedet samles i én forskrift - en hovedforskrift til skatteloven, som genspejler lovens systematik. 15

18 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Det generelle udgangspunkt er herefter, at større udfyldende og detaljerede tekster med teknisk præg skal gives i forskriftsform, mens forskriftsbestemmelser, som let lader sig indarbejde i lovteksten uden at øge tekstvolumet i særlig grad, er overført til loven. I lovforslaget er der i overvejende grad givet specifikke fuldmagtsbestemmelser i hver enkelt lovbestemmelse, hvilket - som det anføres - sammenholdt med den foreslåede samlede hovedforskrift vil give Stortinget mulighed for at føre en mere effektiv kontrol med, hvordan forskellige fuldmagtshjemler bliver brugt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det efter norsk lov er muligt for Stortinget at give Kongen eller Finans- og Tolldepartementet fuldmagt til at give forskrifter med materielretligt indhold. Udgangspunktet er dog, at alle vigtige materielle skatteregler skal gives af Stortinget, mens tekster af mindre principiel betydning, der er udfyldende og detaljerede eller med et teknisk præg, skal gives i forskriftsform. I den norske statsretlige teori ligger Johs. Andenæs i Statsforfatningen i Norge (1991) formentlig på linie hermed, når han på side 228 anfører: I. Behovet for delegation. Efter grundlovens 75 a tilkommer det Stortinget at give og ophæve Love. Man kan da spørge: Må Stortinget altid selv udøve denne myndighed, eller kan det overlade den til andre, f.eks. til Kongen. En sådan overdragelse bliver gerne kaldt for delegation af myndighed. I grundloven finder man hverken nogen hjemmel for delegation eller noget forbud mod delegation. Man er derfor henvist til at søge løsningen ved friere overvejelser. På side 249 anføres det: VI. Delegation af beskatningsmyndighed. Det var tidligere en sædvanlig lære, at skattelove ikke kunne indeholde bestemmelser om delegation. Men man er nu helt på det rene med, at delegation også her kan ske i en vis udstrækning. Toldtariffen plejer således at indeholde forskellige fuldmagter til Kongen. En sådan delegation rammes imidlertid af den samme tidsbegrænsning som skattelovene og må altså gentages for hvert år. Stort set må man sige, at Stortinget har været mere forsigtig med at delegere myndighed på beskatningens område end inden for anden lovgivning. Behovet er heller ikke det samme. I afsnittet på side 355 om domstolenes prøvelse af delegationslove siges det: 16

19 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Ved delegation gælder det arbejdsfordelingen mellem Stortinget og administrationen. At Stortinget delegerer lovgivningsmyndighed medfører, at det får bedre tid til at behandle sager af en anden karakter. Det er ikke nogen naturlig opgave for domstolene at vurdere, om Stortinget disponerer sin tid på rette måde. Stortingets eget skøn bør her normalt være afgørende. Kun i ekstreme tilfælde, som vanskeligt kan tænkes under normale politiske forhold, bør der kunne blive tale om for domstolene at underkende loven. Også på baggrund af en gennemgang af forslaget til den nye skattelov kan det konstateres, at delegationsadgangen nok er bredere end i dansk ret. Som eksempel herpå kan nævnes følgende bestemmelser: 4-2. Efter bestemmelsen skal en række ejendele ikke medregnes til formuen, bl.a. forsikringspolicer, som er tegnet for at opfylde kravet til tvungen indskud i pensionskasse eller enkekasse. Efter bestemmelsens 2. led kan Departementet give forskrift om, at også andre arter af livsforsikringer og pensionsspareprodukter ikke skal tages med i formuen om skattefri kapitalindtægt. Efter bestemmelsens 3. led kan Departementet bestemme, at afkast på indskudskonti med små beløb ikke skal regnes som indtægt og kan fastsætte, hvilke beløb, og hvor mange konti som skattefriheden skal omfatte om fradrag for fagforeningskontingent til landsomfattende lønmodtagerorganisationer. Efter bestemmelsens 2. led kan Departementet bestemme, at kontingenter til enkelte organisationer skal kunne fratrækkes, selv om vedkommende organisation ikke er landsomfattende om forsørgerfradrag. Efter bestemmelsens 6. led kan Departementet give forskrifter til udfyldning af denne bestemmelse. Når særlige hensyn tilsiger det, kan Departementet udvide eller indskrænke kredsen af personer, som har krav på forsørgerfradrag. Det Kongelige Finans- og Tolldepartement har efterfølgende oplyst, at forslaget til ny skattelov blev gennemført i Stortinget uden væsentlige ændringer den 26. marts

20 Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet 4.2. Detaljeringsgraden i svensk skattelovgivning Det svenske Finansdepartement, har i en udtalelse af 5. november 1998 udtalt følgende om spørgsmålet: I lighed med dansk lovgivning forskrives det i grundloven (Regeringsformen 2. kap. 10, 2. stk.), at skat eller statslig afgift ikke bør pålægges i videre omfang end hvad der følger af bestemmelser, som gælder når den omstændighed indtræffer, som udløser skatte - eller afgiftspligten. Hvis Riksdagen finder, at der er særlige grunde, der gør det påkrævet, kan loven foreskrive, at skat eller statslig udgift pålægges, på trods af at loven ikke var trådt i kraft, da omstændigheden indtraf og regeringen eller Riksdagsudskott da ville havde fremsat et forslag herom på Riksdagen. Med et forslag sidestilles en meddelelse i en skrivelse fra regeringen til Riksdagen om, at et sådant forslag er i vente. Riksdagen har også beføjelse til at foreskrive undtagelse på kravet ifølge gældende forskrift, hvis Riksdagen finder det påkrævet af særlige grunde i forbindelse med krig, krigsfare eller alvorlig økonomisk krise. Endvidere er det reguleret i Regeringsreformen, at forskrifter om skat til staten meddeles ved lov. Bestemmelserne i Regeringsformen indebærer, at lovgivningen må være specificeret for at skat skal kunne pålægges. En undtagelse er, som De nævner, loven om skatteflugt, som er udformet som en generalklausul. I svensk skatteret findes der således ikke nogen parallel til ordningen i Norge, hvor Kongen eller Finansdepartementet efter fuldmagt fra Stortinget kan give forskrifter med materielretligt indhold. Af Regeringsformens (grundloven) 8. kapitel, 3, fremgår det, at bestemmelser om borgernes pligter alene kan vedtages i lovform. Dette holder man strengt på. Efter 13 i samme kapitel kan regeringen give verkställighetsföreskrifter. Dette omfatter gennemførelsesregler og nærmere forklaringer med hensyn til fortolkningen af lovens ordlyd og anvendelse. Disse bestemmelser hjemler ingen ret eller pligt, som går ud over lovens ordlyd. Regeringen kan også overlade det til underordnede myndigheder at give sådanne forskrifter, og Riksskatteverket har fået myndighed til at give forskrifter på nærmere begrænsede områder. I betænkningen fra Rättssäkerhetskommittén (SOU 1993:63) om Rättssäkerheten vid beskattningen anføres det på side 81 om den materielle skatteret: Som nævnt ovenfor hører beskatningen til det såkaldte obligatoriske lovområde (8:3 RF) og forskrifter om skat må derfor meddeles i lovform. Anvendelsesområdet (utrymmet) for de såkaldte v- 18

Notat om hvorvidt der lovgives for specifikt og for detaljeret på

Notat om hvorvidt der lovgives for specifikt og for detaljeret på Page 1 of 21 Tilbage Notat om hvorvidt der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet 16/06/03 1. Indledning Fra tid til anden rejses der kritik af, at der lovgives for meget og for detaljeret,

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds

Læs mere

Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp

Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp Forespurgt socialministeriet, om ministeriet ville udsende en vejledning til kommunerne om, hvorledes kommunerne skulle forholde sig med hensyn til udmåling

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Kommunaludvalget, Retsudvalget L 72 - Bilag 2,REU alm. del - Bilag 60 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet 15. marts 2005 J.nr. 17 OMTRYKT (15/3 2005) (rettelse af eksempel markeret med

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

SKAT s adgang adgang til privat ejendom uden retskendelse

SKAT s adgang adgang til privat ejendom uden retskendelse - 1 SKAT s adgang adgang til privat ejendom uden retskendelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Debatten om offentlige myndigheders adgang til privat grund uden retskendelse raser igen i medierne.

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-118-0063 Den Spørgsmål 98 og 99

Skatteministeriet J.nr. 2005-118-0063 Den Spørgsmål 98 og 99 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 98 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-118-0063 Den Spørgsmål 98 og 99 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 75 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-719-0011 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne

Læs mere

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 310 Offentligt P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov.

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. Organisation & Jura J.nr. 020-00112 Ref. morim Den 20. december 2013 Udkast Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. 1. Indledning 1.1 Den 1. januar

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 474 af 27. maj 2013 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 474 af 27. maj 2013 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 674 Offentligt J.nr. 13-0193918 Den 23. september 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 474 af 27. maj 2013

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt 15. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR 1 Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM2010.866.ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/10 2010, at vedtagelsen af ændrede

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. november 2014 J.nr. 14-0357670 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

Læs mere

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Ophævelse af boligoverenskomst i almennyttig andelsboligforening

Ophævelse af boligoverenskomst i almennyttig andelsboligforening Ophævelse af boligoverenskomst i almennyttig andelsboligforening Boligministeriet havde givet udtryk for, at bestemmelsen i 17 i ministeriets bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed, hvorefter en

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Regeringen har fremsat et nyt lovforslag - forslag til lov om ændring af lov om vurdering af

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Socialudvalget L 69 - Bilag 1 Offentligt Udkast november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

I e-mail af 4. september 2012 har I rettet henvendelse til Vejdirektoratet med spørgsmål om administrationstillæg.

I e-mail af 4. september 2012 har I rettet henvendelse til Vejdirektoratet med spørgsmål om administrationstillæg. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 18. oktober 2012 12/09458 ANVENDELSE AF EKSTERNE KONSULENTER OG BEREGNING AF ADMINISTRATIONSTILLÆG I e-mail af 4. september 2012 har I rettet henvendelse til Vejdirektoratet

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse - 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR - 1 Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM2015.637.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 22/9 2015,

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39) J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

Læs mere