DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970"

Transkript

1 DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1970 STATENS T R Y K N I N G S K O N T O R KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970

2 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet i henhold til 3 i lov nr. 302 af 5. september 1962 om økonomisk samordning offentliggjort følgende redegørelser: 1. Redegørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december Stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper Redegørelse afgivet til statsministeren 25. februar Trykt. 2,50 kr. 3. Redegørelse til regeringen vedrørende den økonomiske situation. 16. september Stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. En redegørelse til regeringen med særligt henblik på udformningen af en langsigtet landbrugspolitik. Maj Trykt. 4 kr. 5. Indkomstramme og indkomststatistik. En redegørelse til regeringen med særligt henblik på udformningen af en indkomstpolitik i den aktuelle økonomiske situation. November Trykt. 4 kr. 6. Bygge- og boligpolitikken og dens sammenhæng med økonomisk politik i øvrigt. Redegørelse afgivet til regeringen. Juni Trykt. 4,50 kr. 7. Den økonomiske udvikling i En redegørelse til regeringen med særligt henblik på indkomstudviklingen og mulighederne for at føre indkomstpolitik. Oktober Fotografisk trykt. 5 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Trykt. 8,50 kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. Redegørelser afgivet til regeringen september og december Trykt. 8,50 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side) De trykte redegørelser kan fås i boghandelen, de stencilerede ved henvendelse til Det økonomiske Råds sekretariat, Nørre Voldgade 68, 1358 København K. Distribution til boghandelen gennem Danske Boghandleres Kommissionsanstalt.

3 DANSK ØKONOMI i efteråret 1970

4

5 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1970 STATENS KØBENH TR Y KNINGSKONTOR A VN, SEPTEMBER 1970

6

7 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen Kapitel I. Sammenfatning Kapitel II. Hovedtrak af den internationale konjunkturudvikling Kapitel III. Hovedtrak af den økonomiske udvikling i Danmark Konjunkturforløbet i 1969 og 1970 Udviklingen i ressourceanvendelsen i 1960'erne og de heraf affødte tilpasningsproblemer Sammenligning med udviklingen i andre lande Kapitel IV. Konsekvenser for den generelle økonomiske politik Kapitel V. Indkomstpolitiske problemstillinger i den aktuelle situation.. Spørgsmålet om en indkomstramme Generelle fordelingsspørgsmål i forbindelse med gennemførelse af en indkomstpolitik Spørgsmålet om samtidighed i de indkomstpolitiske-dispositioner... Spørgsmålet om lavindkomstordninger Aftaleperiodens længde Bilagstab eller til kapitel III

8

9 Til regeringen Nærværende redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds møde den 14. september d. å. Det godkendtes, at det til mødet udarbejdede baggrundsmateriale kunne videregives til folketinget i den form, hvori det var tilgået rådets medlemmer. Som fremhævet ved materialets videregivelse var dette alene at betragte som et udkast til den endelige redegørelse, der først foreligger hermed. Idet der i øvrigt henvises til redegørelsen, skal følgende punkter fremhæves: Redegørelsen er baseret på de oplysninger, der forelå indtil udgangen af august. De senere fremkomne konjunkturtal synes ikke at kunne begrunde en ændring af skønnet for betalingsbalanceunderskuddet for 1970, der i redegørelsen er anslået til omkring 4Va mldr. kr. Dette skøn forudsætter, at der i efterårets løb vil ske en vis afdæmpning af det indenlandske efterspørgselspres og en deraf følgende formindskelse af betalingsbalanceunderskuddet i forhold til første halvår, hvor underskuddet lå så højt som ca. 5 mldr. kr. på årsbasis. Foreløbig har afdæmpningen kun vist sig i byggesektoren, medens forbruget har vist fortsat stigning. Et fortsat meget stort betalingsbalanceunderskud giver af flere grunde anledning til afgørende betænkeligheder. Vigtigst er nok, at en sådan udvikling indebærer en stigende risiko for en økonomisk krise, der vil kunne fjerne grundlaget for bevarelse af en høj beskæftigelsesgrad. Der var derfor på mødet enighed om, at der må tages skridt til en væsentlig nedbringelse af underskuddet. Som nævnt i redegørelsen vil der også herved kunne opstå beskæftigelsesproblemer, men disse må afvejes over for risikoen for en langt større nedgang i beskæftigelsen, såfremt der ikke sker en kraftig reduktion af underskuddet, og der opstår en situation, hvor det ikke længere er muligt at låne i hidtidigt omfang, men hvor der måske tilmed er risiko for, at en væsentlig del af de eksisterende private udenlandske lån bliver trukket tilbage. Skulle en sådan situation opstå, vil valgmulighederne i den økonomiske politik blive 7

10 overordentlig stærkt indsnævrede, og en alvorlig beskæftigelseskrise kunne blive resultatet. På baggrund af det her anførte var det den fremherskende opfattelse på mødet, at det er nødvendigt at foretage en yderligere stramning af den økonomiske politik. Eftersom kreditpolitikken næppe kan strammes yderligere, uden at der derved pålægges denne politik opgaver, der kan medføre urimelige virkninger, og som den derfor i længden næppe vil kunne bære, var alene finanspolitikken til diskussion i denne sammenhæng, herunder navnlig spørgsmålet om en reduktion af udgiftsstigningen på de offentlige budgetter, jfr. specielt kapitel I og IV i redegørelsen. Vigtigheden af, at udgiftssiden på de offentlige budgetter inddrages i en konjunkturregulerende politik, understreges dels af de offentlige udgifters stærkt øgede betydning for den samlede efterspørgselsudvikling, dels af de senere års tendens til, at skatte- og afgiftsstigninger udløser et pres for højere lønninger og avancer, samtidig med at skattestigningen måske i højere grad end tidligere bliver betalt ud af opsparingen. Om disse grundsynspunkter har der været vidtgående enighed under rådets drøftelser. Specielt med hensyn til kapitel IV må det fremhæves, at flere af de heri indeholdte forslag og synspunkter bl. a. vedrørende gratisprincippets anvendelse og vedrørende renteudgifters og kapitalgevinsters skattemæssige behandling drejer sig om foranstaltninger, hvis mulige gennemførelse først vil få virkning på lidt længere sigt, eller foranstaltninger der kræver nærmere overvejelse af særligt sagkyndige på de pågældende områder. På hvilke felter, man konkret kan sætte ind for i den nuværende situation at opnå en hurtig afdæmpning af stigningen i de offentlige udgifter, er et politisk spørgsmål. På mødet drøftede man i denne forbindelse især udviklingen i de offentlige anlægsudgifter. Som foranstaltninger, der kan få virkning på længere sigt, blev der derudover peget på forstærkede rationaliseringsbestræbelser med deraf følgende muligheder for personalebesparelser. Endvidere hæftede man sig ved drøftelsen af kapitel IV ved det forhold, at uddannelsesmønstret især for de højere uddannelser synes indrettet på en stærkere ekspansion af den offentlige sektor, end der vil være mulighed for i de kommende år. Centrale dele af redegørelsen specielt kapitel V beskæftiger sig med betydningen af og mulighederne for at få et samspil i stand mellem de beslutninger vedrørende finans- og pengepolitikken, der skal træffes i den kommende tid, og de indkomstpolitiske dispositioner, således at man undgår, at den afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel, der nødvendigvis må finde sted, fører til en tilsvarende reduktion af produktion og beskæftigelse. Ved omtalen af rådets drøftelse af denne del af redegørelsen er der først anledning til at nævne, at der blev givet udtryk for, at indkomst- 8

11 politikken kun kan være et enkelt, omend i den foreliggende situation betydningsfuldt, led i en samlet stabiliseringspolitik. I denne forbindelse blev der endvidere både fra lønmodtagerorganisationernes og fra landbrugets side rejst spørgsmål, om den økonomiske politik er udstyret med tilstrækkelige styringsmidler til at muliggøre en hurtig omstilling fra beskyttet indlandsproduktion til produktion i den udlandskonkurrerende sektor. Som muligt egnede supplerende styringsinstrumenter i denne sammenhæng pegede man fra lønmodtagernes og landbrugets side på henholdsvis differentierede afskrivningsregler og differentieret rente- og kreditpolitik med henblik på at sikre den udlandskonkurrerende sektor fornøden kredittilgang. Det blev endvidere fremhævet, at der uanset at dette betyder øgede offentlige udgifter på det pågældende område må etableres et udvidet arbejdsmarkedspolitisk beredskab til at lette arbejdskraftens overgang til udlandssektoren, idet der ikke mindst må forudses problemer med hensyn til overførsel af faglærte i byggefagene til industrien. Fra industriens side blev der dog givet udtryk for, at man forholdsvis let kan opsuge den arbejdskraft, der frigøres på andre områder, idet det først og fremmest er arbejdskraftmangel, der lægger bånd på industriproduktionens, herunder industrieksportens, stigning. På mødet var der enighed om, at det, ikke mindst af hensyn til beskæftigelsesudviklingen på lidt længere sigt, vil være af væsentlig betydning at få et samspil i stand mellem penge- og finanspolitikken på den ene side og de indkomstpolitiske dispositioner på den anden side. Diskussionen tegnede imidlertid et klart billede af vanskelighederne ved at få løst denne opgave. Dette må tildels ses i sammenhæng med, at en løsning af de nuværende økonomiske vanskeligheder må være forbundet med og forudsætte forskydninger i indkomstfordelingen til fordel for virksomheder og ansatte i den udlandskonkurrerende sektor på bekostning af hjemmemarkedssektoren. Hertil kommer, at i hjemmemarkedssektoren, som fortsat vil være den største, må en indkomstpolitisk løsning»gå hele kompasset rundt«, og mulighederne for at realisere dette i praksis bedømtes gennemgående ret pessimistisk. Diskussionen herom på rådsmødet drejede sig dels om mulighederne for at opretholde en balance mellem lønmodtagerne og de selvstændige, dels og ikke mindst om relationen mellem forskellige lønmodtagergrupper. Hvad det sidste angår, fremhævedes forskellen mellem på den ene side grupperne på det industrielle arbejdsmarked, hvor man i vid udstrækning forhandler om ensartede absolutte tillæg til alle, og på den anden side tjenestemands- og funktionærgrupperne med indbyrdes fastlagte lønrelationer og derfor største absolutte løntillæg til de højstlønnede. Noget på tværs af denne skillelinie fremhævedes desuden forskellen mellem grupper med bevægelige lønsystemer

12 og deraf følgende større mulighed for lønglidning og grupper med»stive«lønsystemer uden tilsvarende lønglidningsmuligheder. Som følge heraf vurderede lønmodtagerorganisationerne mulighederne for en»samkøring«ret pessimistisk, omend man fra alle sider fandt den ønskelig. Formandskabet har heroverfor i diskussionen peget på, at tjenestemandsreformen ikke udelukker ændringer i tjenestemændenes indbyrdes lønrelationer, og at forskelle i afløningsforholdene for henholdsvis offentligt og privat ansatte følgelig næppe kan betyde en større hindring for en»samkøring«end forskellen mellem normal- og minimallønsystemer på det industrielle arbejdsmarked. Da det imidlertid må erkendes, at det er vanskeligt helt at overskue rækkevidden af en bredt anlagt indkomstpolitisk nyorientering, har formandskabet nævnt den mulighed, at man i den særlig kritiske fase af den omstillingsproces, der nu forestår, kunne gøre et forsøg med indkomstaftaler af kun ét års varighed uden pristalsregulering eller andre automatiske reguleringer. Det er heroverfor fremhævet, at der også i ét-årige aftaler må tages forbehold med hensyn til prisudviklingen. I diskussionen på rådsmødet berørtes også spørgsmålet om indførelse af lønmodtagerfonds som korrektiv til eventuelt afkald på en direkte lønstigning. Diskussionen herom er imidlertid endnu af så ny dato, at den langt fra er afklaret. Det blev dog fremhævet, at en afsvækkelse af pengelønnens stigningstakt ikke i sig selv er ensbetydende med lavere reallønsstigning, og at indførelse af lønmodtagerfonds som nyt instrument i indkomstpolitikken måtte tage sigte på situationer, hvor lønmodtagerne gav afkald på en reallønsstigning. Fra landbrugets side er det under rådets drøftelser tilkendegivet, at man som led i en indkomstpolitik, der begrænser omkostningsstigningerne, formentlig vil kunne acceptere, at landbrugets hjemmemarkedspriser lægges fast for en hel overenskomstperiode. Fra håndværkets side blev det tilkendegivet, at såfremt man som led i indkomstpolitikken videreførte den ekstraordinære prislovgivning, er det nødvendigt, at der fastsættes væsentlig klarere regler end hidtil for indkalkuleringen af løn- og andre omkostningsstigninger. Af Butikhandelens Fællesråd blev der specielt peget på den prisstigningsårsag, som ligger i, at man for at fastholde arbejdskraften på en række områder er henvist til at følge statens lønninger. København, den 19. september N. V. Skak-Nielsen J. Vibe-Pedersen Anders Ølgaard 10

13 KAPITEL I Sammenfatning 1. Udviklingen i dansk økonomi har i den forløbne del af 1970 været karakteriseret ved, at den stramme økonomiske politik kun for boligbyggeriets og dele af erhvervsbyggeriets vedkommende har givet sig udslag i en begyndende opbremsning af den økonomiske aktivitet. For de øvrige sektorer af økonomien peger de foreliggende indikatorer i retning af en fortsat uligevægt, der har manifesteret sig i kraftige løn- og prisstigninger samt i en markant yderligere forøgelse af betalingsbalanceunderskuddet, der vil blive større end i noget tidligere år. 2. På denne baggrund er hovedopgaven for den kommende tids økonomiske politik givet. Som fremhævet i redegørelsen for dansk økonomi i efteråret 1969 kan det kun være forsvarligt at basere sig på omfattende låntagning i udlandet i perioder, hvor der sker en kraftig afdæmpning af de internationale konjunkturer, så man ved at acceptere et betalingsbalanceunderskud kan undgå, at afdæmpningen slår stærkt igennem i den indenlandske produktion og beskæftigelse. Indretter man sig også på låntagning under internationale konjunkturer som de nuværende hvor afsætningsmulighederne i udlandet yderligere lettes af, at der gør sig stærke løn- og prisstigningstendenser gældende i aftagerlandene rummer dette på længere sigt en alvorlig trussel mod mulighederne for opretholdelse af fuld beskæftigelse. Dette gælder så meget mere, som erfaringerne fra valutakrisen i maj 1969 viser, at kredittilgangen fra udlandet i en akut situation hurtigt kan blive afløst af en modsat rettet bevægelse. Med et betalingsbalanceunderskud, der for hele 1970 formentlig bliver på omkring 4 V2 mld. kr. et tal som ikke inkluderer de beløb, der medgår til afdrag på tidligere gældsstiftelse i udlandet eller til u-lands-bistand, er skævheden i udenrigsøkonomien blevet så udtalt, at denne trussel mod den fulde beskæftigelse nu er ved at blive en realitet. Skal faren herfor afværges, kræves en omstilling af produktion og beskæftigelse, således at der sker en i hvert fald relativ kontraktion inden for de rene hjemmemarkedserhverv (herunder byggeaktiviteten og den offentlige sektors aktivitet) og en udvidelse 11

14 af eksportproduktionen og de produktionsgrene, der på konkurrerer med importen. hjemmemarkedet 3. Selv om de ydre vilkår for en sådan omstilling som nævnt er gunstige omend i knap så høj grad som under det sidste års»verdensinflation«er det dog vanskeligt at se, hvorledes den kan gennemføres, uden at der sker et forbigående fald i beskæftigelsesgraden. Det må derfor forudses, at spørgsmålet om en intensivering af arbejdsmarkedspolitikken bl. a. i form af udvidet omskoling, men ikke nødvendigvis begrænset hertil, vil komme til at trænge sig stærkt på. For at begrænse omfanget af de beskæftigelsesproblemer, der vil melde sig i forbindelse med løsningen af betalingsbalanceproblemerne, vil det være afgørende, at omkostningspresset lettes væsentligt gennem en udvikling i lønninger og indenlandsk bestemte priser, der er langsommere end den tilsvarende udvikling i udlandet. Det må endvidere antages, at beskæftigelsesproblemerne i forbindelse med omstruktureringen mellem hjemmemarkedserhverv og eksporterhverv m. v. vil være lettere at løse, hvis den nødvendige kontraktion inden for hjemmemarkedserhvervene sker over et bredt felt, end hvis den ensidigt rammer byggeriet og de dertil knyttede erhverv. Samtidig er det dog urealistisk at forvente en væsentlig forbedring af betalingsbalancestillingen uden en vis reduktion af byggeaktiviteten. 4. Efter de yderligere stramninger af den økonomiske politik, der blev gennemført i foråret og forsommeren, gik man i de prognoser, der blev opstillet tidligere på året, ud fra, at der fra midten af året ville indtræde en bredt fordelt afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel, idet det dog fremhævedes, at forskellige årsager til forsinkelse af den økonomiske politiks virkninger sammen med kompenserende lønstigninger gjorde det vanskeligt at bedømme tidspunktet for en vending i den indenlandske konjunktur. Efter de måneder, der nu yderligere er forløbet, må det konstateres, at finanspolitikken ikke har fået så stor stabiliseringseffekt som oprindelig antaget. Selv om finanspolitikkens virkninger på forbrugets niveau og stigningstakt måske endnu ikke er fuldt udtømte det er bl. a. uvist om det fald, der åbenbart må være sket i opsparingskvoten, og som har tjent til at svække finanspolitikkens virkninger, er varigt eller det tildels vil vise sig at være midlertidigt kan man næppe regne med, at finanspolitikken i dens nuværende udformning vil kunne sikre en afgørende afdæmpning i den kommende tid. Medvirkende til denne vurdering er, at forøgelsen af de disponible indkomster som følge af udløsningen af to dyrtidsportioner fra september/ oktober vil bidrage til at opretholde den hidtidige forbrugsudvikling. 12

15 Derimod viser udviklingen i boligbyggeriet, at kreditpolitikken, støttet af ændringerne i realkreditlovgivningen og forhøjelsen af den skattemæssige lejeværdi af nyopførte og nyomsatte enfamiliehuse, nu er ved at slå igennem pa dette område. I den kommende tid vil kreditpolitikken antagelig medføre en tilsvarende udvikling med hensyn til andre dele af de private og med hensyn til de kommunale investeringer, selv om virkningerne af kreditbegrænsningen på disse områder modvirkes gennem optagelse af lån i udlandet noget der i øvrigt er stærkt behov for af hensyn til beskyttelsen af valutareserven. Til trods for en usædvanlig stor låneoptagelse i udlandet og til trods for, at likviditetspåvirkningen fra statsfinanserne tidsmæssigt er sådan fordelt, at der i finansårets første halvdel sker en betydelig pengeudpumpning og senere en så meget kraftigere pengeopsugning, er likviditeten allerede nu meget stram. Sammen med det aftalte udlånsloft bevirker dette, at mulighederne for låneoptagelse i pengeinstitutterne er så begrænsede, at man vanskeligt kan forestille sig en væsentlig yderligere opbremsning over kreditpolitikken, uden at et stort antal virksomheder ville komme ind i en likviditetskrise. Det kan derfor ikke betegnes som en lempelse af kreditstramningen, at der træffes foranstaltninger til at afbøde virkningerne af, at statsfinanserne i første kvartal 1971 vil virke stærkt pengeopsugende. 5. I den økonomiske politik er man i denne situation stillet over for alvorlige afvejningsproblemer. Betalingsbalancesituationen er så alvorlig, at man ikke kan løbe nogen risiko for en fortsættelse. Da det selv i gunstigste fald vil tage år at nå frem til ligevægt på betalingsbalancen, må kreditpolitikken vedvarende være så stram, at den tilskynder til en meget betydelig privat låneoptagelse i udlandet til finansiering af underskuddet. Det er således kun takket være kreditbegrænsningen og den deraf følgende store private kapitalimport, at man har kunnet undgå at sætte valutareserverne til under den hidtidige betalingsbalanceudvikling. Kapitalimporten nedsætter på den anden side kreditpolitikkens efterspørgselsbegrænsende virkninger. Hvis en afdæmpning skal tilvejebringes og opretholdes hovedsagelig ad kreditpolitisk vej, vil kreditpolitikkens virkninger derfor let kunne blive utilsigtet hårde over for de virksomheder og områder, der ikke har adgang til udenlandske finansieringskilder. Da kreditpolitikken i forvejen rammer»pletvis«, idet den især begrænser den efterspørgsel, som forudsætter låneoptagelse herunder byggeriet samt nyetablerede virksomheders efterspørgsel vil virkningerne på de områder, der ikke kan opnå udenlandsk finansiering, formentlig hurtigt kunne blive så hårde, at det kan blive vanskeligt at fastholde en uændret politik. 13

16 6. Også om kreditpolitikkens virkninger råder der således nogen usikkerhed, således at det alt i alt er tvivlsomt, om den generelle økonomiske politik er stram nok til i tilstrækkeligt omfang at rette op på betalingsbalancen gennem en nogenlunde jævnt fordelt afmatning af den indenlandske efterspørgsel. Dette sammenholdt med at betalingsbalancesituationen er så akut, at enhver tvivl så at sige må komme betalingsbalancen til gode, taler for, at der bør ske en styrkelse af finanspolitikken. Skulle dette vise sig at føre til en for kraftig aktivitetsdæmpning, vil der kunne rettes op herpå gennem en begrænset lempelse af penge- og kreditpolitikken. I denne situation vil en moderat pengepolitisk lempelse formentlig ikke hindre en fortsat privat kapitalimport, der sammen med fortsat offentlig låntagning i udlandet er tilstrækkelig til at holde valutareserverne nogenlunde intakte. 7. Udviklingen i den forløbne del af 1970 har fremkaldt en vis tvivl med hensyn til finanspolitikkens muligheder for at dæmpe en overophedet økonomi. Det må dog herved erindres, at udviklingen i i flere henseender har været helt usædvanlig. Faktorer af både indenlandsk og udenlandsk oprindelse har virket sammen til at skabe en ekspansion af en styrke, man ikke har været vidne til i en lang årrække. For forbrugets vedkommende må specielt nævnes, at den omstændighed, at 1969 var et»skattefrit«år, skabte en forbrugsekspansion, som i tiden omkring årsskiftet yderligere understøttedes af, at der i stort omfang blev overført indkomster fra 1970 til I et samspil med stærke stigninger i det offentliges køb af varer og tjenester, i boligbyggeriet og de erhvervsmæssige investeringer det sidste igen sammenhængende med den kraftige kreditekspansion året før bevirkede dette et stærkt pres på arbejdsmarkedet, der efter alt at dømme har ført til en betydelig lønglidning. Dette har igen delvist neutraliseret skattestigningens forbrugsbegrænsende virkninger. Samtidig har presset på økonomien åbenbart ført til en kraftig optrapning af inflations forventningerne, og det synes ikke mindst at være dette, der har bevirket, at både forbrug og investeringer er fortsat med at stige på trods af skatte- og afgiftsforhøjelserne og et renteniveau, der uden indgroede inflationsforventninger uden tvivl ville have virket hårdt bremsende, i hvert fald på investeringerne. 8. I det omfang en finanspolitisk stramning kan ske ved besparelser på de offentlige budgetter, vil den ikke være forbundet med følgevirkninger, der kan neutralisere en større eller mindre del af dens stabiliseringseffekt. Betydningen af, at en konjunkturdæmpende finanspolitik også indebærer en væsentlig begrænsning af de offentlige udgifter, understreges tillige af, at det of- 14

17 fentlige direkte og indirekte disponerer over ca. 45 pet. af den samlede nationalindkomst, hvoraf to trediedele vedrører køb af varer og tjenester til offentligt forbrug og investeringer, medens resten er indkomstoverførsler mellem borgerne via de offentlige kasser, herunder de sociale sikringsordninger. Som nærmere diskuteret i kapitel IV må dette i sig selv tilsige, at man, når der skal ske en begrænsning af den indenlandske efterspørgsel, ikke overvejende lader dette ske gennem en begrænsning af det private forbrug og de private investeringer. Erfaringerne her i landet med hensyn til de praktiske muligheder for at inddrage udgiftssiden på de offentlige budgetter i en konjunkturdæmpende politik har hidtil været noget nedslående, og der er på dette punkt et påtrængende behov for ændringer. En hel eller delvis yderligere forlængelse af det eksisterende stop for nye offentlige bygge- og anlægsarbejder vil kun i begrænset omfang imødekomme dette behov, og mere vidtgående begrænsninger af stigningen i de offentlige udgifter er derfor påkrævede. Hvis dette imidlertid ikke findes muligt og man samtidig ønsker at undgå, at kreditpolitikken efterhånden kommer til at virke utilsigtet hårdt kommer man i den foreliggende akutte betalingsbalancesituation næppe uden om at overveje skatte- og afgiftsforhøjelser, herunder fastsættelse af en højere udskrivningsprocent for 1971 end allerede vedtaget. Med det tryk, kreditbegrænsningen lægger på økonomien, er der næppe samme risiko som i begyndelsen af 1970 for, at virkningerne af højere skatter og afgifter vil blive neutraliseret af kompenserende lønstigninger, yderligere nedgang i opsparingstilbøjeligheden m. v. 9. Af helt afgørende betydning for, at den økonomiske politik kan få den tilsigtede effekt, er imidlertid, at der skabes et brud på inflationsforventningerne. Hvis det samtidig skal være muligt at opretholde nogenlunde fuld beskæftigelse, kan man næppe blive stående alene ved traditionelle finansog kreditpolitiske virkemidler. I den offentlige debat har interessen i de senere måneder i denne forbindelse navnlig samlet sig om indkomstpolitikken. En grundlæggende forudsætning for, at indkomstpolitikkens målsætning lader sig realisere i tilstrækkeligt omfang er imidlertid, at økonomien ikke præges af efterspørgselspres. Når der er stærkt pres på aktiviteten med heraf følgende øget konkurrence mellem de forskellige sektorer af økonomien om at trække ressourcer til sig, må en selvforstærkende stigning i pengeindkomsterne og øget betalingsbalanceunderskud anses for uundgåelig, eftersom dette simpelthen er den måde, hvorpå efterspørgsel og produktion m. v. under disse vilkår tilpasser sig hinanden i en økonomi som den danske, jfr. den senere tids 15

18 erfaringer. I en sådan situation ville det derfor være urealistisk at vente, at udviklingen i pengeindkomsterne kunne holdes inden for eventuelle, på forhånd fastlagte rammer. Indkomstpolitikken kan derfor alene være et supplement til, men ikke træde i stedet for en penge- og finanspolitik, der holder den økonomiske ekspansion inden for sådanne grænser, at der ikke generelt eller inden for enkelte sektorer opstår et stærkt aktivitetspres. I en sådan situation har indkomstpolitikken til gengæld en vigtig rolle at spille ved at muliggøre, at det på den anden side også bliver muligt at udnytte de bestående muligheder for økonomisk ekspansion. 16

19 KAPITEL II Hovedtræk af den internationale konjunkturudvikling 1. Den internationale konjunkturudvikling har i det sidste års tid været præget af stærkt divergerende udviklingstendenser i de forskellige dele af O.E.C.D.-området. På den ene side står U.S.A. og Canada med en afmatning i økonomien, og på den anden side står de vesteuropæiske lande, præget af fortsat fremgang. Fælles for begge grupper er dog relativt kraftige pris- og lønstigninger. I første række som følge af afmatningen i U.S.A og Canada, men også som følge af, at produktionskapaciteten i de fleste vesteuropæiske lande har været fuldt udnyttet, således at der kun har været et snævert spillerum for produktionsudvidelse, har væksten i O.E.C.D.-områdets samlede produktion været faldende igennem det sidste par år (fra ca. 6V2 pet. på årsbasis i andet halvår 1968 til ca. 2V2 pet. på årsbasis i første halvår 1970). Det forventes dog, at vækstraten for O.E.C.D.-området under ét fra nu af vil være tiltagende, således at der i løbet af et halvt års tid skulle blive tale om en mere normal vækst på 4 å 4V2 pet. Baggrunden herfor er først og fremmest forventningen om et forestående opsving i den amerikanske konjunktur. Priserne i den internationale handel, der tidligere har ligget bemærkelsesværdigt stabilt, har i det sidste par år vist ret kraftige stigninger forårsaget bl. a. af det inflationære pres i en række O.E.C.D.-lande. Som medvirkende årsag kan yderligere nævnes D-markens opskrivning, der medførte en ekstraordinær stigning i de tyske eksportpriser. Resultatet har været en fortsat stærk stigning i værdien af samhandelen, medens mængdeudviklingen har været mere moderat og i øvrigt har vist aftagende stigningstakt i de sidste to år, med en særlig stærk afsvækkelse fra andet halvår 1969 til første halvår I den senere tid har der for visse råvarer og halvfabrikata, navnlig stål og andre metaller, vist sig tendenser til fald i priserne, der gennem var kommet op på et usædvanligt højt niveau. Det er muligt, at der med den forventede afdæmpning af prisstigningstakten i de større O.E.C.D-landes indre økonomier i 2. halvår 1970 og 1. halvår 1971 også vil følge en afdæmp- 17

20 ning af tendenserne til prisopgang i den internationale handel med mere forarbejdede varer. Omstående oversigtstabel, der er baseret på oplysninger i O.E.C.D.-publikationen Economic Outlook, belyser pris- og lønudviklingen i en række medlemslande frem til midten af Endvidere indeholder tabellen prognoser for prisudviklingen i den kommende tid. 2. Det fald i U.S.A.'s nationalprodukt, der som reaktion på en meget stram økonomisk politik satte ind i de sidste måneder af 1969, og som blev meget udtalt i første kvartal i år, er ikke fortsat i andet kvartal. Endnu savnes der sikre tegn på, at konjunkturen er begyndt at bevæge sig opad igen, men da der er sket en ret betydelig lempelse af pengepolitikken og tillige gennemført visse finanspolitiske lempelser, er der en almindelig forventning om, at konjunkturen nu står over for et vendepunkt. Årets sidste måneder skulle derfor blive præget af en moderat vækst, som skulle tiltage i Hovedsigtet med den tidligere meget stramme penge- og kreditpolitik var at dæmpe inflationen og forbedre betalingsbalancestillingen. Navnlig for løn- og prisudviklingens vedkommende har resultaterne været noget skuffende, jfr. oversigten. I de seneste måneder synes presset på priserne dog at være blevet dæmpet noget. Et indeks for prisudviklingen, baseret på nationalregnskabsstatistikken, viste en stigning på 4,2 pet. p. a. i andet kvartal mod 6,4 pet. i første kvartal. Af forskellige grunde giver disse tal et for stærkt udtryk for omsvinget i prisudviklingen, men der synes ikke at være tvivl om, at der er sket en reel afdæmpning af prisstigningerne i den allerseneste tid. 3. Der var i foråret visse tegn på, at den amerikanske konjunkturnedgang var ved at brede sig til England, hvorved den igen ville have fået mærkbare følger for bl. a. dansk økonomi. På baggrund af den ovenfor gengivne bedømmelse er denne risiko næppe længere til stede. Der er imidlertid vedvarende kun tale om en meget moderat vækst i England, og der er en stigende arbejdsløshed. På baggrund af den skete forbedring af betalingsbalancen har der været stærke røster fremme til fordel for en mere ekspansiv politik, der kunne muliggøre en stærkere vækst, og visse lempelser er blevet gennemført både af finanspolitikken og pengepolitikken. Der er dog nogen diskussion om holdbarheden af betalingsbalanceforbedringen, i særdeleshed fordi lønningerne er inde i en kraftig stigning. 18

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

FOLKETINGETS BIBLIOTEK

FOLKETINGETS BIBLIOTEK let økonomiske Råd. formandskabet. ItécTégørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiske-politiske afgørelser- 1962. ' va l/\ FOLKETINGETS BIBLIOTEK BET

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Dansk lavkonjunktur er i gang

Dansk lavkonjunktur er i gang Dansk lavkonjunktur er i gang Opbremsningen i dansk økonomi fortsætter for fuld kraft, og forventningerne til den fremtidige vækst ligger på det laveste niveau i mere end fire år. Landets topchefer forventer

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere