DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970"

Transkript

1 DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1970 STATENS T R Y K N I N G S K O N T O R KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970

2 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet i henhold til 3 i lov nr. 302 af 5. september 1962 om økonomisk samordning offentliggjort følgende redegørelser: 1. Redegørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december Stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper Redegørelse afgivet til statsministeren 25. februar Trykt. 2,50 kr. 3. Redegørelse til regeringen vedrørende den økonomiske situation. 16. september Stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. En redegørelse til regeringen med særligt henblik på udformningen af en langsigtet landbrugspolitik. Maj Trykt. 4 kr. 5. Indkomstramme og indkomststatistik. En redegørelse til regeringen med særligt henblik på udformningen af en indkomstpolitik i den aktuelle økonomiske situation. November Trykt. 4 kr. 6. Bygge- og boligpolitikken og dens sammenhæng med økonomisk politik i øvrigt. Redegørelse afgivet til regeringen. Juni Trykt. 4,50 kr. 7. Den økonomiske udvikling i En redegørelse til regeringen med særligt henblik på indkomstudviklingen og mulighederne for at føre indkomstpolitik. Oktober Fotografisk trykt. 5 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Trykt. 8,50 kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. Redegørelser afgivet til regeringen september og december Trykt. 8,50 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side) De trykte redegørelser kan fås i boghandelen, de stencilerede ved henvendelse til Det økonomiske Råds sekretariat, Nørre Voldgade 68, 1358 København K. Distribution til boghandelen gennem Danske Boghandleres Kommissionsanstalt.

3 DANSK ØKONOMI i efteråret 1970

4

5 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1970 STATENS KØBENH TR Y KNINGSKONTOR A VN, SEPTEMBER 1970

6

7 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen Kapitel I. Sammenfatning Kapitel II. Hovedtrak af den internationale konjunkturudvikling Kapitel III. Hovedtrak af den økonomiske udvikling i Danmark Konjunkturforløbet i 1969 og 1970 Udviklingen i ressourceanvendelsen i 1960'erne og de heraf affødte tilpasningsproblemer Sammenligning med udviklingen i andre lande Kapitel IV. Konsekvenser for den generelle økonomiske politik Kapitel V. Indkomstpolitiske problemstillinger i den aktuelle situation.. Spørgsmålet om en indkomstramme Generelle fordelingsspørgsmål i forbindelse med gennemførelse af en indkomstpolitik Spørgsmålet om samtidighed i de indkomstpolitiske-dispositioner... Spørgsmålet om lavindkomstordninger Aftaleperiodens længde Bilagstab eller til kapitel III

8

9 Til regeringen Nærværende redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds møde den 14. september d. å. Det godkendtes, at det til mødet udarbejdede baggrundsmateriale kunne videregives til folketinget i den form, hvori det var tilgået rådets medlemmer. Som fremhævet ved materialets videregivelse var dette alene at betragte som et udkast til den endelige redegørelse, der først foreligger hermed. Idet der i øvrigt henvises til redegørelsen, skal følgende punkter fremhæves: Redegørelsen er baseret på de oplysninger, der forelå indtil udgangen af august. De senere fremkomne konjunkturtal synes ikke at kunne begrunde en ændring af skønnet for betalingsbalanceunderskuddet for 1970, der i redegørelsen er anslået til omkring 4Va mldr. kr. Dette skøn forudsætter, at der i efterårets løb vil ske en vis afdæmpning af det indenlandske efterspørgselspres og en deraf følgende formindskelse af betalingsbalanceunderskuddet i forhold til første halvår, hvor underskuddet lå så højt som ca. 5 mldr. kr. på årsbasis. Foreløbig har afdæmpningen kun vist sig i byggesektoren, medens forbruget har vist fortsat stigning. Et fortsat meget stort betalingsbalanceunderskud giver af flere grunde anledning til afgørende betænkeligheder. Vigtigst er nok, at en sådan udvikling indebærer en stigende risiko for en økonomisk krise, der vil kunne fjerne grundlaget for bevarelse af en høj beskæftigelsesgrad. Der var derfor på mødet enighed om, at der må tages skridt til en væsentlig nedbringelse af underskuddet. Som nævnt i redegørelsen vil der også herved kunne opstå beskæftigelsesproblemer, men disse må afvejes over for risikoen for en langt større nedgang i beskæftigelsen, såfremt der ikke sker en kraftig reduktion af underskuddet, og der opstår en situation, hvor det ikke længere er muligt at låne i hidtidigt omfang, men hvor der måske tilmed er risiko for, at en væsentlig del af de eksisterende private udenlandske lån bliver trukket tilbage. Skulle en sådan situation opstå, vil valgmulighederne i den økonomiske politik blive 7

10 overordentlig stærkt indsnævrede, og en alvorlig beskæftigelseskrise kunne blive resultatet. På baggrund af det her anførte var det den fremherskende opfattelse på mødet, at det er nødvendigt at foretage en yderligere stramning af den økonomiske politik. Eftersom kreditpolitikken næppe kan strammes yderligere, uden at der derved pålægges denne politik opgaver, der kan medføre urimelige virkninger, og som den derfor i længden næppe vil kunne bære, var alene finanspolitikken til diskussion i denne sammenhæng, herunder navnlig spørgsmålet om en reduktion af udgiftsstigningen på de offentlige budgetter, jfr. specielt kapitel I og IV i redegørelsen. Vigtigheden af, at udgiftssiden på de offentlige budgetter inddrages i en konjunkturregulerende politik, understreges dels af de offentlige udgifters stærkt øgede betydning for den samlede efterspørgselsudvikling, dels af de senere års tendens til, at skatte- og afgiftsstigninger udløser et pres for højere lønninger og avancer, samtidig med at skattestigningen måske i højere grad end tidligere bliver betalt ud af opsparingen. Om disse grundsynspunkter har der været vidtgående enighed under rådets drøftelser. Specielt med hensyn til kapitel IV må det fremhæves, at flere af de heri indeholdte forslag og synspunkter bl. a. vedrørende gratisprincippets anvendelse og vedrørende renteudgifters og kapitalgevinsters skattemæssige behandling drejer sig om foranstaltninger, hvis mulige gennemførelse først vil få virkning på lidt længere sigt, eller foranstaltninger der kræver nærmere overvejelse af særligt sagkyndige på de pågældende områder. På hvilke felter, man konkret kan sætte ind for i den nuværende situation at opnå en hurtig afdæmpning af stigningen i de offentlige udgifter, er et politisk spørgsmål. På mødet drøftede man i denne forbindelse især udviklingen i de offentlige anlægsudgifter. Som foranstaltninger, der kan få virkning på længere sigt, blev der derudover peget på forstærkede rationaliseringsbestræbelser med deraf følgende muligheder for personalebesparelser. Endvidere hæftede man sig ved drøftelsen af kapitel IV ved det forhold, at uddannelsesmønstret især for de højere uddannelser synes indrettet på en stærkere ekspansion af den offentlige sektor, end der vil være mulighed for i de kommende år. Centrale dele af redegørelsen specielt kapitel V beskæftiger sig med betydningen af og mulighederne for at få et samspil i stand mellem de beslutninger vedrørende finans- og pengepolitikken, der skal træffes i den kommende tid, og de indkomstpolitiske dispositioner, således at man undgår, at den afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel, der nødvendigvis må finde sted, fører til en tilsvarende reduktion af produktion og beskæftigelse. Ved omtalen af rådets drøftelse af denne del af redegørelsen er der først anledning til at nævne, at der blev givet udtryk for, at indkomst- 8

11 politikken kun kan være et enkelt, omend i den foreliggende situation betydningsfuldt, led i en samlet stabiliseringspolitik. I denne forbindelse blev der endvidere både fra lønmodtagerorganisationernes og fra landbrugets side rejst spørgsmål, om den økonomiske politik er udstyret med tilstrækkelige styringsmidler til at muliggøre en hurtig omstilling fra beskyttet indlandsproduktion til produktion i den udlandskonkurrerende sektor. Som muligt egnede supplerende styringsinstrumenter i denne sammenhæng pegede man fra lønmodtagernes og landbrugets side på henholdsvis differentierede afskrivningsregler og differentieret rente- og kreditpolitik med henblik på at sikre den udlandskonkurrerende sektor fornøden kredittilgang. Det blev endvidere fremhævet, at der uanset at dette betyder øgede offentlige udgifter på det pågældende område må etableres et udvidet arbejdsmarkedspolitisk beredskab til at lette arbejdskraftens overgang til udlandssektoren, idet der ikke mindst må forudses problemer med hensyn til overførsel af faglærte i byggefagene til industrien. Fra industriens side blev der dog givet udtryk for, at man forholdsvis let kan opsuge den arbejdskraft, der frigøres på andre områder, idet det først og fremmest er arbejdskraftmangel, der lægger bånd på industriproduktionens, herunder industrieksportens, stigning. På mødet var der enighed om, at det, ikke mindst af hensyn til beskæftigelsesudviklingen på lidt længere sigt, vil være af væsentlig betydning at få et samspil i stand mellem penge- og finanspolitikken på den ene side og de indkomstpolitiske dispositioner på den anden side. Diskussionen tegnede imidlertid et klart billede af vanskelighederne ved at få løst denne opgave. Dette må tildels ses i sammenhæng med, at en løsning af de nuværende økonomiske vanskeligheder må være forbundet med og forudsætte forskydninger i indkomstfordelingen til fordel for virksomheder og ansatte i den udlandskonkurrerende sektor på bekostning af hjemmemarkedssektoren. Hertil kommer, at i hjemmemarkedssektoren, som fortsat vil være den største, må en indkomstpolitisk løsning»gå hele kompasset rundt«, og mulighederne for at realisere dette i praksis bedømtes gennemgående ret pessimistisk. Diskussionen herom på rådsmødet drejede sig dels om mulighederne for at opretholde en balance mellem lønmodtagerne og de selvstændige, dels og ikke mindst om relationen mellem forskellige lønmodtagergrupper. Hvad det sidste angår, fremhævedes forskellen mellem på den ene side grupperne på det industrielle arbejdsmarked, hvor man i vid udstrækning forhandler om ensartede absolutte tillæg til alle, og på den anden side tjenestemands- og funktionærgrupperne med indbyrdes fastlagte lønrelationer og derfor største absolutte løntillæg til de højstlønnede. Noget på tværs af denne skillelinie fremhævedes desuden forskellen mellem grupper med bevægelige lønsystemer

12 og deraf følgende større mulighed for lønglidning og grupper med»stive«lønsystemer uden tilsvarende lønglidningsmuligheder. Som følge heraf vurderede lønmodtagerorganisationerne mulighederne for en»samkøring«ret pessimistisk, omend man fra alle sider fandt den ønskelig. Formandskabet har heroverfor i diskussionen peget på, at tjenestemandsreformen ikke udelukker ændringer i tjenestemændenes indbyrdes lønrelationer, og at forskelle i afløningsforholdene for henholdsvis offentligt og privat ansatte følgelig næppe kan betyde en større hindring for en»samkøring«end forskellen mellem normal- og minimallønsystemer på det industrielle arbejdsmarked. Da det imidlertid må erkendes, at det er vanskeligt helt at overskue rækkevidden af en bredt anlagt indkomstpolitisk nyorientering, har formandskabet nævnt den mulighed, at man i den særlig kritiske fase af den omstillingsproces, der nu forestår, kunne gøre et forsøg med indkomstaftaler af kun ét års varighed uden pristalsregulering eller andre automatiske reguleringer. Det er heroverfor fremhævet, at der også i ét-årige aftaler må tages forbehold med hensyn til prisudviklingen. I diskussionen på rådsmødet berørtes også spørgsmålet om indførelse af lønmodtagerfonds som korrektiv til eventuelt afkald på en direkte lønstigning. Diskussionen herom er imidlertid endnu af så ny dato, at den langt fra er afklaret. Det blev dog fremhævet, at en afsvækkelse af pengelønnens stigningstakt ikke i sig selv er ensbetydende med lavere reallønsstigning, og at indførelse af lønmodtagerfonds som nyt instrument i indkomstpolitikken måtte tage sigte på situationer, hvor lønmodtagerne gav afkald på en reallønsstigning. Fra landbrugets side er det under rådets drøftelser tilkendegivet, at man som led i en indkomstpolitik, der begrænser omkostningsstigningerne, formentlig vil kunne acceptere, at landbrugets hjemmemarkedspriser lægges fast for en hel overenskomstperiode. Fra håndværkets side blev det tilkendegivet, at såfremt man som led i indkomstpolitikken videreførte den ekstraordinære prislovgivning, er det nødvendigt, at der fastsættes væsentlig klarere regler end hidtil for indkalkuleringen af løn- og andre omkostningsstigninger. Af Butikhandelens Fællesråd blev der specielt peget på den prisstigningsårsag, som ligger i, at man for at fastholde arbejdskraften på en række områder er henvist til at følge statens lønninger. København, den 19. september N. V. Skak-Nielsen J. Vibe-Pedersen Anders Ølgaard 10

13 KAPITEL I Sammenfatning 1. Udviklingen i dansk økonomi har i den forløbne del af 1970 været karakteriseret ved, at den stramme økonomiske politik kun for boligbyggeriets og dele af erhvervsbyggeriets vedkommende har givet sig udslag i en begyndende opbremsning af den økonomiske aktivitet. For de øvrige sektorer af økonomien peger de foreliggende indikatorer i retning af en fortsat uligevægt, der har manifesteret sig i kraftige løn- og prisstigninger samt i en markant yderligere forøgelse af betalingsbalanceunderskuddet, der vil blive større end i noget tidligere år. 2. På denne baggrund er hovedopgaven for den kommende tids økonomiske politik givet. Som fremhævet i redegørelsen for dansk økonomi i efteråret 1969 kan det kun være forsvarligt at basere sig på omfattende låntagning i udlandet i perioder, hvor der sker en kraftig afdæmpning af de internationale konjunkturer, så man ved at acceptere et betalingsbalanceunderskud kan undgå, at afdæmpningen slår stærkt igennem i den indenlandske produktion og beskæftigelse. Indretter man sig også på låntagning under internationale konjunkturer som de nuværende hvor afsætningsmulighederne i udlandet yderligere lettes af, at der gør sig stærke løn- og prisstigningstendenser gældende i aftagerlandene rummer dette på længere sigt en alvorlig trussel mod mulighederne for opretholdelse af fuld beskæftigelse. Dette gælder så meget mere, som erfaringerne fra valutakrisen i maj 1969 viser, at kredittilgangen fra udlandet i en akut situation hurtigt kan blive afløst af en modsat rettet bevægelse. Med et betalingsbalanceunderskud, der for hele 1970 formentlig bliver på omkring 4 V2 mld. kr. et tal som ikke inkluderer de beløb, der medgår til afdrag på tidligere gældsstiftelse i udlandet eller til u-lands-bistand, er skævheden i udenrigsøkonomien blevet så udtalt, at denne trussel mod den fulde beskæftigelse nu er ved at blive en realitet. Skal faren herfor afværges, kræves en omstilling af produktion og beskæftigelse, således at der sker en i hvert fald relativ kontraktion inden for de rene hjemmemarkedserhverv (herunder byggeaktiviteten og den offentlige sektors aktivitet) og en udvidelse 11

14 af eksportproduktionen og de produktionsgrene, der på konkurrerer med importen. hjemmemarkedet 3. Selv om de ydre vilkår for en sådan omstilling som nævnt er gunstige omend i knap så høj grad som under det sidste års»verdensinflation«er det dog vanskeligt at se, hvorledes den kan gennemføres, uden at der sker et forbigående fald i beskæftigelsesgraden. Det må derfor forudses, at spørgsmålet om en intensivering af arbejdsmarkedspolitikken bl. a. i form af udvidet omskoling, men ikke nødvendigvis begrænset hertil, vil komme til at trænge sig stærkt på. For at begrænse omfanget af de beskæftigelsesproblemer, der vil melde sig i forbindelse med løsningen af betalingsbalanceproblemerne, vil det være afgørende, at omkostningspresset lettes væsentligt gennem en udvikling i lønninger og indenlandsk bestemte priser, der er langsommere end den tilsvarende udvikling i udlandet. Det må endvidere antages, at beskæftigelsesproblemerne i forbindelse med omstruktureringen mellem hjemmemarkedserhverv og eksporterhverv m. v. vil være lettere at løse, hvis den nødvendige kontraktion inden for hjemmemarkedserhvervene sker over et bredt felt, end hvis den ensidigt rammer byggeriet og de dertil knyttede erhverv. Samtidig er det dog urealistisk at forvente en væsentlig forbedring af betalingsbalancestillingen uden en vis reduktion af byggeaktiviteten. 4. Efter de yderligere stramninger af den økonomiske politik, der blev gennemført i foråret og forsommeren, gik man i de prognoser, der blev opstillet tidligere på året, ud fra, at der fra midten af året ville indtræde en bredt fordelt afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel, idet det dog fremhævedes, at forskellige årsager til forsinkelse af den økonomiske politiks virkninger sammen med kompenserende lønstigninger gjorde det vanskeligt at bedømme tidspunktet for en vending i den indenlandske konjunktur. Efter de måneder, der nu yderligere er forløbet, må det konstateres, at finanspolitikken ikke har fået så stor stabiliseringseffekt som oprindelig antaget. Selv om finanspolitikkens virkninger på forbrugets niveau og stigningstakt måske endnu ikke er fuldt udtømte det er bl. a. uvist om det fald, der åbenbart må være sket i opsparingskvoten, og som har tjent til at svække finanspolitikkens virkninger, er varigt eller det tildels vil vise sig at være midlertidigt kan man næppe regne med, at finanspolitikken i dens nuværende udformning vil kunne sikre en afgørende afdæmpning i den kommende tid. Medvirkende til denne vurdering er, at forøgelsen af de disponible indkomster som følge af udløsningen af to dyrtidsportioner fra september/ oktober vil bidrage til at opretholde den hidtidige forbrugsudvikling. 12

15 Derimod viser udviklingen i boligbyggeriet, at kreditpolitikken, støttet af ændringerne i realkreditlovgivningen og forhøjelsen af den skattemæssige lejeværdi af nyopførte og nyomsatte enfamiliehuse, nu er ved at slå igennem pa dette område. I den kommende tid vil kreditpolitikken antagelig medføre en tilsvarende udvikling med hensyn til andre dele af de private og med hensyn til de kommunale investeringer, selv om virkningerne af kreditbegrænsningen på disse områder modvirkes gennem optagelse af lån i udlandet noget der i øvrigt er stærkt behov for af hensyn til beskyttelsen af valutareserven. Til trods for en usædvanlig stor låneoptagelse i udlandet og til trods for, at likviditetspåvirkningen fra statsfinanserne tidsmæssigt er sådan fordelt, at der i finansårets første halvdel sker en betydelig pengeudpumpning og senere en så meget kraftigere pengeopsugning, er likviditeten allerede nu meget stram. Sammen med det aftalte udlånsloft bevirker dette, at mulighederne for låneoptagelse i pengeinstitutterne er så begrænsede, at man vanskeligt kan forestille sig en væsentlig yderligere opbremsning over kreditpolitikken, uden at et stort antal virksomheder ville komme ind i en likviditetskrise. Det kan derfor ikke betegnes som en lempelse af kreditstramningen, at der træffes foranstaltninger til at afbøde virkningerne af, at statsfinanserne i første kvartal 1971 vil virke stærkt pengeopsugende. 5. I den økonomiske politik er man i denne situation stillet over for alvorlige afvejningsproblemer. Betalingsbalancesituationen er så alvorlig, at man ikke kan løbe nogen risiko for en fortsættelse. Da det selv i gunstigste fald vil tage år at nå frem til ligevægt på betalingsbalancen, må kreditpolitikken vedvarende være så stram, at den tilskynder til en meget betydelig privat låneoptagelse i udlandet til finansiering af underskuddet. Det er således kun takket være kreditbegrænsningen og den deraf følgende store private kapitalimport, at man har kunnet undgå at sætte valutareserverne til under den hidtidige betalingsbalanceudvikling. Kapitalimporten nedsætter på den anden side kreditpolitikkens efterspørgselsbegrænsende virkninger. Hvis en afdæmpning skal tilvejebringes og opretholdes hovedsagelig ad kreditpolitisk vej, vil kreditpolitikkens virkninger derfor let kunne blive utilsigtet hårde over for de virksomheder og områder, der ikke har adgang til udenlandske finansieringskilder. Da kreditpolitikken i forvejen rammer»pletvis«, idet den især begrænser den efterspørgsel, som forudsætter låneoptagelse herunder byggeriet samt nyetablerede virksomheders efterspørgsel vil virkningerne på de områder, der ikke kan opnå udenlandsk finansiering, formentlig hurtigt kunne blive så hårde, at det kan blive vanskeligt at fastholde en uændret politik. 13

16 6. Også om kreditpolitikkens virkninger råder der således nogen usikkerhed, således at det alt i alt er tvivlsomt, om den generelle økonomiske politik er stram nok til i tilstrækkeligt omfang at rette op på betalingsbalancen gennem en nogenlunde jævnt fordelt afmatning af den indenlandske efterspørgsel. Dette sammenholdt med at betalingsbalancesituationen er så akut, at enhver tvivl så at sige må komme betalingsbalancen til gode, taler for, at der bør ske en styrkelse af finanspolitikken. Skulle dette vise sig at føre til en for kraftig aktivitetsdæmpning, vil der kunne rettes op herpå gennem en begrænset lempelse af penge- og kreditpolitikken. I denne situation vil en moderat pengepolitisk lempelse formentlig ikke hindre en fortsat privat kapitalimport, der sammen med fortsat offentlig låntagning i udlandet er tilstrækkelig til at holde valutareserverne nogenlunde intakte. 7. Udviklingen i den forløbne del af 1970 har fremkaldt en vis tvivl med hensyn til finanspolitikkens muligheder for at dæmpe en overophedet økonomi. Det må dog herved erindres, at udviklingen i i flere henseender har været helt usædvanlig. Faktorer af både indenlandsk og udenlandsk oprindelse har virket sammen til at skabe en ekspansion af en styrke, man ikke har været vidne til i en lang årrække. For forbrugets vedkommende må specielt nævnes, at den omstændighed, at 1969 var et»skattefrit«år, skabte en forbrugsekspansion, som i tiden omkring årsskiftet yderligere understøttedes af, at der i stort omfang blev overført indkomster fra 1970 til I et samspil med stærke stigninger i det offentliges køb af varer og tjenester, i boligbyggeriet og de erhvervsmæssige investeringer det sidste igen sammenhængende med den kraftige kreditekspansion året før bevirkede dette et stærkt pres på arbejdsmarkedet, der efter alt at dømme har ført til en betydelig lønglidning. Dette har igen delvist neutraliseret skattestigningens forbrugsbegrænsende virkninger. Samtidig har presset på økonomien åbenbart ført til en kraftig optrapning af inflations forventningerne, og det synes ikke mindst at være dette, der har bevirket, at både forbrug og investeringer er fortsat med at stige på trods af skatte- og afgiftsforhøjelserne og et renteniveau, der uden indgroede inflationsforventninger uden tvivl ville have virket hårdt bremsende, i hvert fald på investeringerne. 8. I det omfang en finanspolitisk stramning kan ske ved besparelser på de offentlige budgetter, vil den ikke være forbundet med følgevirkninger, der kan neutralisere en større eller mindre del af dens stabiliseringseffekt. Betydningen af, at en konjunkturdæmpende finanspolitik også indebærer en væsentlig begrænsning af de offentlige udgifter, understreges tillige af, at det of- 14

17 fentlige direkte og indirekte disponerer over ca. 45 pet. af den samlede nationalindkomst, hvoraf to trediedele vedrører køb af varer og tjenester til offentligt forbrug og investeringer, medens resten er indkomstoverførsler mellem borgerne via de offentlige kasser, herunder de sociale sikringsordninger. Som nærmere diskuteret i kapitel IV må dette i sig selv tilsige, at man, når der skal ske en begrænsning af den indenlandske efterspørgsel, ikke overvejende lader dette ske gennem en begrænsning af det private forbrug og de private investeringer. Erfaringerne her i landet med hensyn til de praktiske muligheder for at inddrage udgiftssiden på de offentlige budgetter i en konjunkturdæmpende politik har hidtil været noget nedslående, og der er på dette punkt et påtrængende behov for ændringer. En hel eller delvis yderligere forlængelse af det eksisterende stop for nye offentlige bygge- og anlægsarbejder vil kun i begrænset omfang imødekomme dette behov, og mere vidtgående begrænsninger af stigningen i de offentlige udgifter er derfor påkrævede. Hvis dette imidlertid ikke findes muligt og man samtidig ønsker at undgå, at kreditpolitikken efterhånden kommer til at virke utilsigtet hårdt kommer man i den foreliggende akutte betalingsbalancesituation næppe uden om at overveje skatte- og afgiftsforhøjelser, herunder fastsættelse af en højere udskrivningsprocent for 1971 end allerede vedtaget. Med det tryk, kreditbegrænsningen lægger på økonomien, er der næppe samme risiko som i begyndelsen af 1970 for, at virkningerne af højere skatter og afgifter vil blive neutraliseret af kompenserende lønstigninger, yderligere nedgang i opsparingstilbøjeligheden m. v. 9. Af helt afgørende betydning for, at den økonomiske politik kan få den tilsigtede effekt, er imidlertid, at der skabes et brud på inflationsforventningerne. Hvis det samtidig skal være muligt at opretholde nogenlunde fuld beskæftigelse, kan man næppe blive stående alene ved traditionelle finansog kreditpolitiske virkemidler. I den offentlige debat har interessen i de senere måneder i denne forbindelse navnlig samlet sig om indkomstpolitikken. En grundlæggende forudsætning for, at indkomstpolitikkens målsætning lader sig realisere i tilstrækkeligt omfang er imidlertid, at økonomien ikke præges af efterspørgselspres. Når der er stærkt pres på aktiviteten med heraf følgende øget konkurrence mellem de forskellige sektorer af økonomien om at trække ressourcer til sig, må en selvforstærkende stigning i pengeindkomsterne og øget betalingsbalanceunderskud anses for uundgåelig, eftersom dette simpelthen er den måde, hvorpå efterspørgsel og produktion m. v. under disse vilkår tilpasser sig hinanden i en økonomi som den danske, jfr. den senere tids 15

18 erfaringer. I en sådan situation ville det derfor være urealistisk at vente, at udviklingen i pengeindkomsterne kunne holdes inden for eventuelle, på forhånd fastlagte rammer. Indkomstpolitikken kan derfor alene være et supplement til, men ikke træde i stedet for en penge- og finanspolitik, der holder den økonomiske ekspansion inden for sådanne grænser, at der ikke generelt eller inden for enkelte sektorer opstår et stærkt aktivitetspres. I en sådan situation har indkomstpolitikken til gengæld en vigtig rolle at spille ved at muliggøre, at det på den anden side også bliver muligt at udnytte de bestående muligheder for økonomisk ekspansion. 16

19 KAPITEL II Hovedtræk af den internationale konjunkturudvikling 1. Den internationale konjunkturudvikling har i det sidste års tid været præget af stærkt divergerende udviklingstendenser i de forskellige dele af O.E.C.D.-området. På den ene side står U.S.A. og Canada med en afmatning i økonomien, og på den anden side står de vesteuropæiske lande, præget af fortsat fremgang. Fælles for begge grupper er dog relativt kraftige pris- og lønstigninger. I første række som følge af afmatningen i U.S.A og Canada, men også som følge af, at produktionskapaciteten i de fleste vesteuropæiske lande har været fuldt udnyttet, således at der kun har været et snævert spillerum for produktionsudvidelse, har væksten i O.E.C.D.-områdets samlede produktion været faldende igennem det sidste par år (fra ca. 6V2 pet. på årsbasis i andet halvår 1968 til ca. 2V2 pet. på årsbasis i første halvår 1970). Det forventes dog, at vækstraten for O.E.C.D.-området under ét fra nu af vil være tiltagende, således at der i løbet af et halvt års tid skulle blive tale om en mere normal vækst på 4 å 4V2 pet. Baggrunden herfor er først og fremmest forventningen om et forestående opsving i den amerikanske konjunktur. Priserne i den internationale handel, der tidligere har ligget bemærkelsesværdigt stabilt, har i det sidste par år vist ret kraftige stigninger forårsaget bl. a. af det inflationære pres i en række O.E.C.D.-lande. Som medvirkende årsag kan yderligere nævnes D-markens opskrivning, der medførte en ekstraordinær stigning i de tyske eksportpriser. Resultatet har været en fortsat stærk stigning i værdien af samhandelen, medens mængdeudviklingen har været mere moderat og i øvrigt har vist aftagende stigningstakt i de sidste to år, med en særlig stærk afsvækkelse fra andet halvår 1969 til første halvår I den senere tid har der for visse råvarer og halvfabrikata, navnlig stål og andre metaller, vist sig tendenser til fald i priserne, der gennem var kommet op på et usædvanligt højt niveau. Det er muligt, at der med den forventede afdæmpning af prisstigningstakten i de større O.E.C.D-landes indre økonomier i 2. halvår 1970 og 1. halvår 1971 også vil følge en afdæmp- 17

20 ning af tendenserne til prisopgang i den internationale handel med mere forarbejdede varer. Omstående oversigtstabel, der er baseret på oplysninger i O.E.C.D.-publikationen Economic Outlook, belyser pris- og lønudviklingen i en række medlemslande frem til midten af Endvidere indeholder tabellen prognoser for prisudviklingen i den kommende tid. 2. Det fald i U.S.A.'s nationalprodukt, der som reaktion på en meget stram økonomisk politik satte ind i de sidste måneder af 1969, og som blev meget udtalt i første kvartal i år, er ikke fortsat i andet kvartal. Endnu savnes der sikre tegn på, at konjunkturen er begyndt at bevæge sig opad igen, men da der er sket en ret betydelig lempelse af pengepolitikken og tillige gennemført visse finanspolitiske lempelser, er der en almindelig forventning om, at konjunkturen nu står over for et vendepunkt. Årets sidste måneder skulle derfor blive præget af en moderat vækst, som skulle tiltage i Hovedsigtet med den tidligere meget stramme penge- og kreditpolitik var at dæmpe inflationen og forbedre betalingsbalancestillingen. Navnlig for løn- og prisudviklingens vedkommende har resultaterne været noget skuffende, jfr. oversigten. I de seneste måneder synes presset på priserne dog at være blevet dæmpet noget. Et indeks for prisudviklingen, baseret på nationalregnskabsstatistikken, viste en stigning på 4,2 pet. p. a. i andet kvartal mod 6,4 pet. i første kvartal. Af forskellige grunde giver disse tal et for stærkt udtryk for omsvinget i prisudviklingen, men der synes ikke at være tvivl om, at der er sket en reel afdæmpning af prisstigningerne i den allerseneste tid. 3. Der var i foråret visse tegn på, at den amerikanske konjunkturnedgang var ved at brede sig til England, hvorved den igen ville have fået mærkbare følger for bl. a. dansk økonomi. På baggrund af den ovenfor gengivne bedømmelse er denne risiko næppe længere til stede. Der er imidlertid vedvarende kun tale om en meget moderat vækst i England, og der er en stigende arbejdsløshed. På baggrund af den skete forbedring af betalingsbalancen har der været stærke røster fremme til fordel for en mere ekspansiv politik, der kunne muliggøre en stærkere vækst, og visse lempelser er blevet gennemført både af finanspolitikken og pengepolitikken. Der er dog nogen diskussion om holdbarheden af betalingsbalanceforbedringen, i særdeleshed fordi lønningerne er inde i en kraftig stigning. 18

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 KØBENHAVN, OKTOBER 1969. cg soésfrr ' -fe r ' *

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 KØBENHAVN, OKTOBER 1969. cg soésfrr ' -fe r ' * DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 850001058294 STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, OKTOBER 1969 cg soésfrr ' -fe r : L ' ' * Siden oprettelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. foråret 1972. Den økonomiske situation Livsindkomstberegninger STATENS TRYKNINGSKONTOR

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. foråret 1972. Den økonomiske situation Livsindkomstberegninger STATENS TRYKNINGSKONTOR DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI foråret 1972 Den økonomiske situation Livsindkomstberegninger STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, MARTS 1972 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2011

Status på udvalgte nøgletal april 2011 Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold

Læs mere

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere