Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov"

Transkript

1 Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov

2 Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads Jylov 1. udgave Pixie-format Layout, foto og illustrationer: Thomas Robenhagen Redaktion : Lars Levin Fotos, side 16: Mads Jylov Indholdsfortegnelse Grundlæggende jernteori Jern og kulstof Normalisering, hærdning og anløbning

3 Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed af Mads Jylov

4

5 Grundlæggende jernteori Jern (Fe) er et af de almindeligst forekommende metaller i jordoverfladen. Jern udgør 5,06 vægtprocent af jordkappen og overgås i den henseende kun af aluminium. Jerns atomnummer er 26 og har en atomvægt på 55,85. Den lette tilgængelighed til malme og den forholdsvis simple reduktionsproces har haft stor betydning for jernhåndteringens udbredelse. Jern forekommer aldrig rent, men altid i bindinger med andre stoffer og forekommer således i f.eks. hematit, siderit, pyrit, kaoloninit, og kryolit. Man har haft kendskab til jerns potentiale i mindst år, men det først inden for de sidste 100 år, at man har haft teknologien til at undersøge og forklare jerns egenskaber. Jern reagerer helt anderledes end f.eks. kobber, guld, bly og tin. Dette hænger sammen med, at jern i modsætning til de førnævnte metaller, er et allotropt grundstof. Dette betyder at jern optræder i flere forskellige krystalformer i fast form. Indtil 911 C optræder jern kubisk rumcentreret og 5

6 kaldes ferrit. Dvs. at ferritkrystallet består af otte jernatomer, placeret i hjørnerne af en kube og et enkelt jernatom i centeret af denne (fig. 1). Dette kaldes også for en enhedscelle. For jerns vedkommende repræsenterer denne enhedscelle det mindste antal atomer der skal til for at danne et symmetrisk krystal. 6 Fig. 1. Kubisk rumcentreret krystal

7 Fra 911 C til 1392 C optræder jern som kubisk fladecentreret, også kaldet austinit. Austinitkrystallet består her af otte jernatomer, der er placeret i hjørnerne af en kube og seks jernatomer, der enkeltvis er placeret i centeret af kubens flader (fig. 2) Fra 1392 C og indtil smeltepunktet ved 1536 C optræder jernkrystallerne igen som kubisk rumcentreret ferrit. Disse tre tilstandsfaser kaldes også α, γ og δ eller der tales om α-, γ-, og δ-jern (fig. 3, side 8). Fig. 2. Kubisk fl adecentreret krystal 7

8 flydende δ γ β Temperatur i C umagnetisk paramagnetisk Smelte Ferrit Austenit α ferromagnetisk Ferrit Fig. 3. Skema over jerns gitterstruktur og tilstandsbetegnelser som funktion af temperaturen 8 0

9 At der optræder en ekstra fase β på skemaet skyldes, at man i mange år fejlagtigt troede, at jern havde fire tilstandsformer i fast form. Det har siden vist sig at det ikke drejer sig om en ændring i krystalstrukturen, men om en magnetisk omdannelse. Ved 768 C bliver ferritten paramagnetisk og β-området er således kun en umagnetisk tilstand af α-jern. At man ikke har ændret på navngivningen skyldes at begreberne var så indarbejdede. De tre tilstandsformer, α, γ og δ, reagerer meget forskelligt over for mekanisk påvirkning, men også de kemiske egenskaber ændres, især i forhold til jernets legeringsevne. 9

10

11 Jern og kulstof Jerns vigtigste legeringsstof er kulstof. Selv små mængder af kulstof i jern giver store ændringer af egenskaberne. Jern med et kulstofindhold mellem 0,4-2,1 %, er hærdbart og kaldes stål. Jern med et højere kulstofindhold end 2,1 betegnes støbejern og vil ikke blive berørt i følgende kapitel. Kulstof kan enten være i fast opløsning med eller kemisk bundet til jernet. I den faste opløsning sætter kulstofatomerne sig i ferrit- eller austinitgitteret (fig. 4, side 12). Størrelsesforskellen mellem austenit- og ferritkrystallet gør, at de enkelte jernatomer skal forskydes mere for, at give plads til kulstofatomerne. Dette forhold gør, at den maksimale opløselige mængde af kulstof er langt større i austenit end i ferrit (fig. 5, side 12). I takt med at kulstofindholdet øges i jernet, bliver austenitområdet større (fig. 6, side 13). 11

12 a b 0,36 mm 0,286 mm Fig. 4. Kulstofatomers (x) mulige placering i henholdsvis austenit-gitter (a) og ferrit-gitter (b). Der er markeret 8 positioner i begge Maksimal opløselighed i masse % Temperatur C i ferrit i austenit 400 0, ,021 0, ,1 Fig. 5. Maksimalt kulstofindhold i ferrit og austenit 12

13 C stål støbejern austenit 2,1 4,3 6,6 γ austenit + cementit γ + Fe 3 C ferrit perlit + cementit perlit α + Fe 3 C ,77 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 6,6 %C ektoide punkt Fig. 6. Jern- cementit- tilstandsdiagram 13

14 Af diagrammet ses at austenit-området udvider sig både opad og nedad. Austenit kan således eksistere ved lavest mulige temperatur på 727 C med et kulstofindhold på ca. 0,77. Dette kaldes også det eutektoide punkt. Når temperaturen falder til det punkt, hvor austenitten ikke længere kan eksistere, udskilles kulstoffet og en ny struktur opstår. I stedet for at kulstoffet er fast opløst i jernet, bindes det nu til dette med en kovalent kemisk forbindelse (fig. 7) (8) 3 3 (8) Fig. 7. Skematisk fremstilling af en kovalent kemisk forbindelse

15 Denne jern-kulstofforbindelse kaldes cementit Fe 3 C og opstår ved at 3 jernatomer bindes sammen med 1 kulstofatom. Bindingen sker ved elektronpar i atomernes yderste bane. Cementits krystalstruktur er kompliceret og afhænger af kulstofindholdet. I det smedbare stål, indtil 0,8 vægt % kulstof, vil cemmentitten optræde i tynde lag adskilt af ferrit. Denne struktur kaldes for perlit. Perlit har navn efter sin perlemorsglans og har en meget karakteristisk og genkendelig struktur (fig. 8, side 16). Perlit har et kulstofindhold på 0,8 %. Når jernet som ovenstående indeholder 0,5 % C, vil jernet fremstå som en tofaset struktur bestående af både perlit og ferrit. Ved et kulstofindhold på 0,8 vil strukturen fremstå som ren perlit. Hvis kulstofindholdet er over 0,8 % vil perlitten derudover indeholde cementit, der vil fremstå som lyse nåle i perlitstrukturen. Dannelse af perlit sker ved langsom afkøling. Hvis man derimod bratkøler sit stål fra austinitfasen, vil en række andre strukturer opstå afhængigt af kulstofindhold og nedkølingshastighed. 15

16 Fig. 8. Stål ca. 0,5 % C. Strukturen består af ferrit (hvid) og perlit. Ætset med Nital. 500 x forstørret 16

17 Hvis afkøler kulstoffrit jern i vand, er det muligt at bevare austinitten ned til stuetemperatur. Hvis jernet derimod har et kulstofindhold mellem 0,4-0,8 % vil en bratkøling fra austinitfasen resultere i dannelsen af en ny struktur, martensit. Martensitten ses som nålelignende strukturer i en grundmasse af austenit. Matensitten er meget hård og sprød. Derfor opvarmes hærdede genstande som oftest til omkring 250 C, dette kaldes anløbning. Herved omdannes en del af matensitten igen til perlit og stålet vil derved miste en del af hårdheden og sprødheden. 17

18

19 Normalisering, hærdning og anløbning I det foregående kapitel har vi set på jernets mikrostrukturer. Mikrostrukturer er de krystaldannelser der genereres af enhedscellerne. Når jern ændrer struktur fra en krystaltype til en anden, starter det med et antal enhedsceller. Disse enhedsceller udvikler gitterstrukturer og vokser i alle retninger (fig. 9, side 20). På et tidspunkt støder disse gitre sammen og der hvor de mødes dannes korngrænser. De enkelte gitterdannelser kaldes ofte for korn. Hvis afkølingen fra en fase til en anden sker langsomt, vil gitrene have god tid til at dannes og der vil opbygges store korn. Ved bratkøling sker omdannelsen hurtigt og der vil dannes små korn. Hvis ren ferrit afkøles langsomt vil der således dannes korn på ca. 0,1 mm, ved hurtig afkøling bliver kornene derimod ikke større end 0,01 mm. Kornstørrelsen har stor betydning for jern og ståls sprødhed, hovedreglen er, at jo langsommere man afkøler sit emne 19

20 korngrænser Fig. 9. Skematisk fremstilling af krystalvæksten 20

21 des større korn dannes og den største sejhed opnås. Denne proces kaldes normalisering og foretages optimalt ved, at man opvarmer sit emne til austenitfasen hvorefter man slukker essen og lader sit jern blive liggende, til essen er afkølet til stuetemperatur. Dette tager som oftest en fem timer, der med fordel kan fordrives med øldrikning. En mindre fundamentalistisk normalisering kan fortages ved at opvarme emnet til austenitfasen og langsomt rykke jernet ud af ilden og lade det ligge i kanten af essen indtil det er afkølet til et par hundrede grader. Herefter flyttes jernet helt væk fra essen og afkøler til stuetemperatur. Hele denne proces fortages (hvis femøren endnu ikke er faldet!) for at skabe så store og homogene korn i emnet som muligt. En anden effekt ved normaliseringen er ligeledes at skabe orden i gitrene efter den mekaniske påvirkning fra smedningen. Dette forhold hænger sammen med ret komplicerede dislokationsteorier jeg ikke helt har forstået og derfor ser mig nødsaget til at forbigå i stilhed. Hærdningens og anløbningens molekylære teori er belyst tidligere men beskrives her i mere praktisk forstand. 21

22 Der er generelt to måder, at hærde og anløbe på, hærdning med anløbning på tilbagevarmen (også kaldet mejselhærdning) og hærdning af det fulde emne for derefter at anløbe. Mejselhærdning egner sig til stemmejern, økser og mejsler. Emnet opvarmes til austenitfasen og man forsøger så vidt muligt kun at opvarme den del der skal danne skærende æg. Herefter bratkøles æggen til den har mistet farven, tages op og æggen får et hurtigt strøg med en fil. Den tilovers blivende varme i emnet opvarmer nu æggen til den ønskede anløbningstemperatur, der iagttages ved farveskift. En anden måde at hærde på er hvor man opvarmer hele emnet til hærdetemperatur og derefter bratkøler. Herefter opvarmes emnet enten over essen, i en ovn eller i en gasflamme, indtil den ønskede anløbningsfarve opstår i æggen. Denne hærdeform anvendes til knive og andet skærende værktøj, der har varierende æg- og emnetykkelse. Anløbnings temperaturerne går fra C og giver sig til kende med farvenuancer i æggen spændende fra gul til blåviolet. 22

23 Valget af hærde- og anløbningstemperatur afhænger af stålets kulstofindhold og om man ønsker en hård og sprød æg eller en mindre hård men sej æg. Som hovedregel falder hærdetemperaturen i takt med det stigende kulstofindhold. Dette forhold skyldes, som tidligere beskrevet, at temperaturen hvor stålet er i austenitfasen falder i takt med det stigende kulstofindhold. Kulstofindholdet har også indvirkning på anløbningstemperaturen, der som hovedregel skal være højere, jo mere kulstof emnet indeholder. Nok om molekylær jernforståelse og fis så ud og tænd essen op og lad vær med at ose. Husk på, at forskellen på en smed og en smed, er hærdning og anløbning. - Fine - 23

24 Forfatteren i et sælsomt øjeblik

Varmebehandling af stål

Varmebehandling af stål Varmebehandling af stål Stålets varmebehandling Når stål bliver udsat for plastisk deformation, spåntagende bearbejdning, støbning og svejsning, ændrer stålets struktur sig ofte på en sådan måde, at stålet

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere

A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen

A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen Model til beregning af den kritiske forskydningsspænding Det kunne umiddelbart være nærliggende at forestille sig, at plastisk deformation

Læs mere

Materialer og Teknologi 1

Materialer og Teknologi 1 Materialer og Teknologi 1 Dagens program: Præsentation af kurset Præsentation af underviseren: Produktionsingeniør/Executive MBA (Henley) 16 års undervisningserfaring 14 års praktisk erfaring bl.a. med

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

Naturens byggeklodser

Naturens byggeklodser Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning

Læs mere

Metallernes mikro- og makrostruktur

Metallernes mikro- og makrostruktur Metallernes mikro- og makrostruktur Mikrostruktur Kim Metaller er sammensat af atomer. Forståelse for metallers opbygning gør det hensigtsmæssigt at betragte flydende metallers størkningsproces under deres

Læs mere

Støbejerns anvendelse, struktur og defekter

Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Kjell Wardenær, Senior Konsulent Elkem Nordic Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Støbejern er en gruppe af jernlegeringer, der dækker et meget stort

Læs mere

Lodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde.

Lodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde. Tin har været kendt i mere end 4000 år. under 450 Grader kaldes blødlod, over 450 hårdlod. Loddetin til tagrender og elektronik er en legering af bly og tin. Loddetin klæber ikke til overfladerne, der

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

A14 3 Magnetiske egenskaber

A14 3 Magnetiske egenskaber A14 3 Magnetiske egenskaber Magnetiseringskurven De fleste af de ferro- og ferrimagnetiske stoffers magnetiske egenskaber kan aflæses af magnetiseringskurven, der er en graf som viser sammenhængen mellem

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden.

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. 1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen

Læs mere

Inveio Uni-directional crystal orientation. GC4325 bygget til at holde længere. Udholdenhed ved drejning i stål

Inveio Uni-directional crystal orientation. GC4325 bygget til at holde længere. Udholdenhed ved drejning i stål Inveio Uni-directional crystal orientation bygget til at holde længere Udholdenhed ved drejning i stål Skærkanter du kan stole på I et lille land på den nordlige halvkugle stod et team af eksperter hos

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Metallernes atomare struktur og tilstandsformer

Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes struktur, opbygning og tilstandsformer For at få en forståelse af metallernes særlige måde at opføre sig på i forhold til andre materialer, er

Læs mere

Thomas Heegaard Langer

Thomas Heegaard Langer Titel : Tema : Klemmetvinge Procesdesign Projektperiode : Uge 5 - uge 21/2005 Projektstart : 1. Februar 2005 Afleveringsdato : 26. Maj 2005 Sideantal : 115 sider Appendiks : 70 sider Bilags antal : 2 ark,

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Generel information om Zurc tavleinstrumenter

Generel information om Zurc tavleinstrumenter Generel information om Zurc tavleinstrumenter Blødtjernsinstrumenter Blødtjernsinstrumentet er beregnet til måling af vekselstrøm og -spænding i frekvensområdet 15-100Hz. Det viser den effektive strømværdi

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Introduktion til montering og lodning af komponenter

Introduktion til montering og lodning af komponenter Introduktion til montering og lodning af komponenter René Gadkjær DTU Elektro 22 01 2016 Loddekolben og det tilhørende værktøj. Hovedformålet med at lodde komponenter sammen, er at sammenføje 2 materialer

Læs mere

Info om overfladebehandling

Info om overfladebehandling Info om overfladebehandling Oplysninger og illustrationer vedrørende: Varmforzinkning Valg af stål Stålfejl Svejsning Konstruktionsudformninger / huller mv. Beholdere Hvidrust Duplex maling på varmforzinket

Læs mere

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

TEKNISKE DATA FOR SG-JERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER

TEKNISKE DATA FOR SG-JERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER TEKNISKE DATA FOR SGJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER DANIA A/S MARKEDSVEJ 21 DK9600 AARS DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.daniaas.dk SGJERN ANVENDT I ALMINDELIGE KONSTRUKTIONER

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Sværter til forme og kerner

Sværter til forme og kerner Sværter til forme og kerner Af diplomingeniør Thomas Linke, Foseco International Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Indledning En sværte skal danne et beskyttende lag på en form- eller kerneoverflade

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Mini-overflødighedshorn

Mini-overflødighedshorn Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200

Læs mere

KREATIVT LYSVÆRKSTED

KREATIVT LYSVÆRKSTED KREATIVT LYSVÆRKSTED Leg med voks gennem form, farve og forskellige materialer, fra et enkelt dyppelys til et større kunstværk. Der er ikke bare 2-3 forskellige teknikker eller muligheder for at fremstille

Læs mere

UDDEHOLM ELMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk

UDDEHOLM ELMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk UDDEHOLM ELMAX Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Elmax - SuperClean 3 Produkt- og egenskabsprofil Elmax er et højtlegeret krom-molybdæn-vanadiumstål

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A Materialekendskab Stål generelt Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Teknologisk

Læs mere

ALTAN VEDLIGEHOLD. KONTECH ALTANER Hammerholmen 48A 2650 Hvidovre www.kontech.dk info@kontech.dk

ALTAN VEDLIGEHOLD. KONTECH ALTANER Hammerholmen 48A 2650 Hvidovre www.kontech.dk info@kontech.dk 2015 KONTECH ALTANER Hammerholmen 48A 2650 Hvidovre www.kontech.dk info@kontech.dk Indledning 10 gode altanråd Ståldele Aluminiumsdele Fiberbetongulve Glas Hårdttræsgulve Håndliste i hårdttræ Underbeklædning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme

Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme MAGNETISME 1 Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme Formål: Eleverne skal: - tilegne sig viden om fysiske forhold - forstå fysik og dens anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Afretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ.

Afretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Afretter Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Opbygning På maskinen er der monteret et sideanslag, som kan indstilles sideværts

Læs mere

Kun i inherente metervarer

Kun i inherente metervarer 10 FLAME RETARDANT Kun i inherente metervarer FLAME RETARDANT Indeholder et bredt sortiment af flammehæmmende beklædning, som passer til brancher med krav om certificeret beskyttelses-beklædning. Vi arbejder

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08 Kapitel 72 JERN OG STÅL Bestemmelser 1. I dette kapitel og for så vidt angår nedenstående punkt d, e og f overalt i nomenklaturen forstås ved nedenstående betegnelser følgende: a»råjern«legeringer af jern

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365 Bjælkeoptimering Opgave # Titel: Bjælkeoptimering Afleveret: 005.0.0 Version: Revideret: 005..07 DTU-kursus: Underviser: Studerende: 968 Optimering, ressourcer og miljø Niels-Jørgen Aagaard Teddy Olsen,

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Messing Gravoply Laser. Gravostral Metallex AlumaMark 2-Plex. Kobber Resopal. Gravograph dk A/S Industrisvinget 9 DK-4030 Tune

Messing Gravoply Laser. Gravostral Metallex AlumaMark 2-Plex. Kobber Resopal. Gravograph dk A/S Industrisvinget 9 DK-4030 Tune Farvekort Vi lagerfører gravérplader i melamin, plast, messing, aluminium, stål med mere. Pladerne kan købes i hele eller halve størrelser, men mange af vores kunder vælger at anvende vores skilte udskærings

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Test din viden A-forløb

Test din viden A-forløb Test din viden A-forløb Har du styr på A-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser og mængdeberegninger. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier er

Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier er Indenfor ELEKTRONIKbatterier er der flere kategorier. Læs her, hvad forskellen er. Batterityper Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

BUILDING POSSIBILITIES

BUILDING POSSIBILITIES ATTIC UNIKT KONCEPT BUILDING POSSIBILITIES NG PRO - ATTIC sikrer at du -uden specialuddannet personale og værktøj, kan levere professionelle kviste i zink, kobber og aluminium af højeste faglige kvalitet,

Læs mere

Building possibilities

Building possibilities PROFILE Building possibilities NG ZINK A/S er en dansk salgs- og produktionsvirksomhed, som repræsenterer førende europæiske producenter af tag og facadeprodukter NG ZINK A/S er leveringsdygtig i både

Læs mere

TEKNISKE DATA FOR GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER

TEKNISKE DATA FOR GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER TEKNISKE DATA FOR GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as.dk GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Cerafit Fusion pander, sæt med 7 dele

Cerafit Fusion pander, sæt med 7 dele Cerafit Fusion pander, sæt med 7 dele Kære Tvins-kunde Du har lige købt et højkvalitetsprodukt - Cerafit Fusion fra Emerald Green Edition. Aluminium og keramisk materiale er kombineret i en avanceret fabrikationsproces,

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Forskrifter for sikkerhedsskilte

Forskrifter for sikkerhedsskilte Forskrifter for sikkerhedsskilte Bilag 2 1. Væsentlige krav Med hensyn til udformning og farvevalg skal sikkerhedsskiltene være i overensstemmelse med nr. 3 i dette bilag, svarende til de enkelte sikkerhedsskiltes

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

BUILDING POSSIBILITIES

BUILDING POSSIBILITIES ROOF UNIKT KONCEPT BUILDING POSSIBILITIES NG ZINK A/S er en dansk salgs- og produktionsvirksomhed, som repræsenterer førende europæiske producenter af tag og facadeprodukter NG PRO - Roof sikrer at du

Læs mere

VÅDLAK. Kontrol ved industrilakering med vådlak STRENOMETER INFORMATION VISKOSITET

VÅDLAK. Kontrol ved industrilakering med vådlak STRENOMETER INFORMATION VISKOSITET STRENOMETER INFORMATION VÅDLAK Kontrol ved industrilakering med vådlak Ønsker man en god, ensartet kvalitet ved pålægning af vådlak, bør man kontrollere de enkelte parametre. De vigtigste parametre er:

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

For øjeblikkelig frigivelse

For øjeblikkelig frigivelse For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nye værktøjer og strategier

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Test rapport: Test af hele kyllinger

Test rapport: Test af hele kyllinger Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er

Læs mere

Produktliste. Glue-On 100 Glue-On120 Glue-On 300 Glue-On 400 Glue-On 450 PN. TR 50. Serien TR 60. Serien TR 70. Serien TR 80.

Produktliste. Glue-On 100 Glue-On120 Glue-On 300 Glue-On 400 Glue-On 450 PN. TR 50. Serien TR 60. Serien TR 70. Serien TR 80. Produktliste Hotmelt håndpistoler til limstænger, limpatroner og hotmeltgranulat. Glue-On 100 Glue-On120 Glue-On 300 Glue-On 400 Glue-On 450 PN TR 50. Serien TR 60. Serien TR 70. Serien TR 80. Serien MS

Læs mere

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi C Peter Lindhardt 2k ke C Oversigt over planlagte gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Guld som råmetal eller halvforarbejdede produkter

Guld som råmetal eller halvforarbejdede produkter Oversigt Guld som råmetal eller halvforarbejdede produkter Investeringsguld Metalskrot Side 2 16-01-2015 Momslovens 46, Stk. 1, nr. 4 - GULD 46 Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som

Læs mere