Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
|
|
- Jørgen Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov
2 Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads Jylov 1. udgave Pixie-format Layout, foto og illustrationer: Thomas Robenhagen Redaktion : Lars Levin Fotos, side 16: Mads Jylov Indholdsfortegnelse Grundlæggende jernteori Jern og kulstof Normalisering, hærdning og anløbning
3 Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed af Mads Jylov
4
5 Grundlæggende jernteori Jern (Fe) er et af de almindeligst forekommende metaller i jordoverfladen. Jern udgør 5,06 vægtprocent af jordkappen og overgås i den henseende kun af aluminium. Jerns atomnummer er 26 og har en atomvægt på 55,85. Den lette tilgængelighed til malme og den forholdsvis simple reduktionsproces har haft stor betydning for jernhåndteringens udbredelse. Jern forekommer aldrig rent, men altid i bindinger med andre stoffer og forekommer således i f.eks. hematit, siderit, pyrit, kaoloninit, og kryolit. Man har haft kendskab til jerns potentiale i mindst år, men det først inden for de sidste 100 år, at man har haft teknologien til at undersøge og forklare jerns egenskaber. Jern reagerer helt anderledes end f.eks. kobber, guld, bly og tin. Dette hænger sammen med, at jern i modsætning til de førnævnte metaller, er et allotropt grundstof. Dette betyder at jern optræder i flere forskellige krystalformer i fast form. Indtil 911 C optræder jern kubisk rumcentreret og 5
6 kaldes ferrit. Dvs. at ferritkrystallet består af otte jernatomer, placeret i hjørnerne af en kube og et enkelt jernatom i centeret af denne (fig. 1). Dette kaldes også for en enhedscelle. For jerns vedkommende repræsenterer denne enhedscelle det mindste antal atomer der skal til for at danne et symmetrisk krystal. 6 Fig. 1. Kubisk rumcentreret krystal
7 Fra 911 C til 1392 C optræder jern som kubisk fladecentreret, også kaldet austinit. Austinitkrystallet består her af otte jernatomer, der er placeret i hjørnerne af en kube og seks jernatomer, der enkeltvis er placeret i centeret af kubens flader (fig. 2) Fra 1392 C og indtil smeltepunktet ved 1536 C optræder jernkrystallerne igen som kubisk rumcentreret ferrit. Disse tre tilstandsfaser kaldes også α, γ og δ eller der tales om α-, γ-, og δ-jern (fig. 3, side 8). Fig. 2. Kubisk fl adecentreret krystal 7
8 flydende δ γ β Temperatur i C umagnetisk paramagnetisk Smelte Ferrit Austenit α ferromagnetisk Ferrit Fig. 3. Skema over jerns gitterstruktur og tilstandsbetegnelser som funktion af temperaturen 8 0
9 At der optræder en ekstra fase β på skemaet skyldes, at man i mange år fejlagtigt troede, at jern havde fire tilstandsformer i fast form. Det har siden vist sig at det ikke drejer sig om en ændring i krystalstrukturen, men om en magnetisk omdannelse. Ved 768 C bliver ferritten paramagnetisk og β-området er således kun en umagnetisk tilstand af α-jern. At man ikke har ændret på navngivningen skyldes at begreberne var så indarbejdede. De tre tilstandsformer, α, γ og δ, reagerer meget forskelligt over for mekanisk påvirkning, men også de kemiske egenskaber ændres, især i forhold til jernets legeringsevne. 9
10
11 Jern og kulstof Jerns vigtigste legeringsstof er kulstof. Selv små mængder af kulstof i jern giver store ændringer af egenskaberne. Jern med et kulstofindhold mellem 0,4-2,1 %, er hærdbart og kaldes stål. Jern med et højere kulstofindhold end 2,1 betegnes støbejern og vil ikke blive berørt i følgende kapitel. Kulstof kan enten være i fast opløsning med eller kemisk bundet til jernet. I den faste opløsning sætter kulstofatomerne sig i ferrit- eller austinitgitteret (fig. 4, side 12). Størrelsesforskellen mellem austenit- og ferritkrystallet gør, at de enkelte jernatomer skal forskydes mere for, at give plads til kulstofatomerne. Dette forhold gør, at den maksimale opløselige mængde af kulstof er langt større i austenit end i ferrit (fig. 5, side 12). I takt med at kulstofindholdet øges i jernet, bliver austenitområdet større (fig. 6, side 13). 11
12 a b 0,36 mm 0,286 mm Fig. 4. Kulstofatomers (x) mulige placering i henholdsvis austenit-gitter (a) og ferrit-gitter (b). Der er markeret 8 positioner i begge Maksimal opløselighed i masse % Temperatur C i ferrit i austenit 400 0, ,021 0, ,1 Fig. 5. Maksimalt kulstofindhold i ferrit og austenit 12
13 C stål støbejern austenit 2,1 4,3 6,6 γ austenit + cementit γ + Fe 3 C ferrit perlit + cementit perlit α + Fe 3 C ,77 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 6,6 %C ektoide punkt Fig. 6. Jern- cementit- tilstandsdiagram 13
14 Af diagrammet ses at austenit-området udvider sig både opad og nedad. Austenit kan således eksistere ved lavest mulige temperatur på 727 C med et kulstofindhold på ca. 0,77. Dette kaldes også det eutektoide punkt. Når temperaturen falder til det punkt, hvor austenitten ikke længere kan eksistere, udskilles kulstoffet og en ny struktur opstår. I stedet for at kulstoffet er fast opløst i jernet, bindes det nu til dette med en kovalent kemisk forbindelse (fig. 7) (8) 3 3 (8) Fig. 7. Skematisk fremstilling af en kovalent kemisk forbindelse
15 Denne jern-kulstofforbindelse kaldes cementit Fe 3 C og opstår ved at 3 jernatomer bindes sammen med 1 kulstofatom. Bindingen sker ved elektronpar i atomernes yderste bane. Cementits krystalstruktur er kompliceret og afhænger af kulstofindholdet. I det smedbare stål, indtil 0,8 vægt % kulstof, vil cemmentitten optræde i tynde lag adskilt af ferrit. Denne struktur kaldes for perlit. Perlit har navn efter sin perlemorsglans og har en meget karakteristisk og genkendelig struktur (fig. 8, side 16). Perlit har et kulstofindhold på 0,8 %. Når jernet som ovenstående indeholder 0,5 % C, vil jernet fremstå som en tofaset struktur bestående af både perlit og ferrit. Ved et kulstofindhold på 0,8 vil strukturen fremstå som ren perlit. Hvis kulstofindholdet er over 0,8 % vil perlitten derudover indeholde cementit, der vil fremstå som lyse nåle i perlitstrukturen. Dannelse af perlit sker ved langsom afkøling. Hvis man derimod bratkøler sit stål fra austinitfasen, vil en række andre strukturer opstå afhængigt af kulstofindhold og nedkølingshastighed. 15
16 Fig. 8. Stål ca. 0,5 % C. Strukturen består af ferrit (hvid) og perlit. Ætset med Nital. 500 x forstørret 16
17 Hvis afkøler kulstoffrit jern i vand, er det muligt at bevare austinitten ned til stuetemperatur. Hvis jernet derimod har et kulstofindhold mellem 0,4-0,8 % vil en bratkøling fra austinitfasen resultere i dannelsen af en ny struktur, martensit. Martensitten ses som nålelignende strukturer i en grundmasse af austenit. Matensitten er meget hård og sprød. Derfor opvarmes hærdede genstande som oftest til omkring 250 C, dette kaldes anløbning. Herved omdannes en del af matensitten igen til perlit og stålet vil derved miste en del af hårdheden og sprødheden. 17
18
19 Normalisering, hærdning og anløbning I det foregående kapitel har vi set på jernets mikrostrukturer. Mikrostrukturer er de krystaldannelser der genereres af enhedscellerne. Når jern ændrer struktur fra en krystaltype til en anden, starter det med et antal enhedsceller. Disse enhedsceller udvikler gitterstrukturer og vokser i alle retninger (fig. 9, side 20). På et tidspunkt støder disse gitre sammen og der hvor de mødes dannes korngrænser. De enkelte gitterdannelser kaldes ofte for korn. Hvis afkølingen fra en fase til en anden sker langsomt, vil gitrene have god tid til at dannes og der vil opbygges store korn. Ved bratkøling sker omdannelsen hurtigt og der vil dannes små korn. Hvis ren ferrit afkøles langsomt vil der således dannes korn på ca. 0,1 mm, ved hurtig afkøling bliver kornene derimod ikke større end 0,01 mm. Kornstørrelsen har stor betydning for jern og ståls sprødhed, hovedreglen er, at jo langsommere man afkøler sit emne 19
20 korngrænser Fig. 9. Skematisk fremstilling af krystalvæksten 20
21 des større korn dannes og den største sejhed opnås. Denne proces kaldes normalisering og foretages optimalt ved, at man opvarmer sit emne til austenitfasen hvorefter man slukker essen og lader sit jern blive liggende, til essen er afkølet til stuetemperatur. Dette tager som oftest en fem timer, der med fordel kan fordrives med øldrikning. En mindre fundamentalistisk normalisering kan fortages ved at opvarme emnet til austenitfasen og langsomt rykke jernet ud af ilden og lade det ligge i kanten af essen indtil det er afkølet til et par hundrede grader. Herefter flyttes jernet helt væk fra essen og afkøler til stuetemperatur. Hele denne proces fortages (hvis femøren endnu ikke er faldet!) for at skabe så store og homogene korn i emnet som muligt. En anden effekt ved normaliseringen er ligeledes at skabe orden i gitrene efter den mekaniske påvirkning fra smedningen. Dette forhold hænger sammen med ret komplicerede dislokationsteorier jeg ikke helt har forstået og derfor ser mig nødsaget til at forbigå i stilhed. Hærdningens og anløbningens molekylære teori er belyst tidligere men beskrives her i mere praktisk forstand. 21
22 Der er generelt to måder, at hærde og anløbe på, hærdning med anløbning på tilbagevarmen (også kaldet mejselhærdning) og hærdning af det fulde emne for derefter at anløbe. Mejselhærdning egner sig til stemmejern, økser og mejsler. Emnet opvarmes til austenitfasen og man forsøger så vidt muligt kun at opvarme den del der skal danne skærende æg. Herefter bratkøles æggen til den har mistet farven, tages op og æggen får et hurtigt strøg med en fil. Den tilovers blivende varme i emnet opvarmer nu æggen til den ønskede anløbningstemperatur, der iagttages ved farveskift. En anden måde at hærde på er hvor man opvarmer hele emnet til hærdetemperatur og derefter bratkøler. Herefter opvarmes emnet enten over essen, i en ovn eller i en gasflamme, indtil den ønskede anløbningsfarve opstår i æggen. Denne hærdeform anvendes til knive og andet skærende værktøj, der har varierende æg- og emnetykkelse. Anløbnings temperaturerne går fra C og giver sig til kende med farvenuancer i æggen spændende fra gul til blåviolet. 22
23 Valget af hærde- og anløbningstemperatur afhænger af stålets kulstofindhold og om man ønsker en hård og sprød æg eller en mindre hård men sej æg. Som hovedregel falder hærdetemperaturen i takt med det stigende kulstofindhold. Dette forhold skyldes, som tidligere beskrevet, at temperaturen hvor stålet er i austenitfasen falder i takt med det stigende kulstofindhold. Kulstofindholdet har også indvirkning på anløbningstemperaturen, der som hovedregel skal være højere, jo mere kulstof emnet indeholder. Nok om molekylær jernforståelse og fis så ud og tænd essen op og lad vær med at ose. Husk på, at forskellen på en smed og en smed, er hærdning og anløbning. - Fine - 23
24 Forfatteren i et sælsomt øjeblik
Varmebehandling af stål
Varmebehandling af stål Stålets varmebehandling Når stål bliver udsat for plastisk deformation, spåntagende bearbejdning, støbning og svejsning, ændrer stålets struktur sig ofte på en sådan måde, at stålet
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereSlibning af værktøjer til træindustrien
Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereA11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen
A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen Model til beregning af den kritiske forskydningsspænding Det kunne umiddelbart være nærliggende at forestille sig, at plastisk deformation
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereNaturens byggeklodser
Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereKvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005
Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereLodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde.
Tin har været kendt i mere end 4000 år. under 450 Grader kaldes blødlod, over 450 hårdlod. Loddetin til tagrender og elektronik er en legering af bly og tin. Loddetin klæber ikke til overfladerne, der
Læs mereMaterialer og Teknologi 1
Materialer og Teknologi 1 Dagens program: Præsentation af kurset Præsentation af underviseren: Produktionsingeniør/Executive MBA (Henley) 16 års undervisningserfaring 14 års praktisk erfaring bl.a. med
Læs mereStøbejerns anvendelse, struktur og defekter
Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Kjell Wardenær, Senior Konsulent Elkem Nordic Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Støbejern er en gruppe af jernlegeringer, der dækker et meget stort
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereBronzestøbning efter Cire Perdue metoden.
1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen
Læs mereMetallernes mikro- og makrostruktur
Metallernes mikro- og makrostruktur Mikrostruktur Kim Metaller er sammensat af atomer. Forståelse for metallers opbygning gør det hensigtsmæssigt at betragte flydende metallers størkningsproces under deres
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereMini-overflødighedshorn
Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200
Læs mereInveio Uni-directional crystal orientation. GC4325 bygget til at holde længere. Udholdenhed ved drejning i stål
Inveio Uni-directional crystal orientation bygget til at holde længere Udholdenhed ved drejning i stål Skærkanter du kan stole på I et lille land på den nordlige halvkugle stod et team af eksperter hos
Læs mereHvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål
Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer
Læs mereA14 3 Magnetiske egenskaber
A14 3 Magnetiske egenskaber Magnetiseringskurven De fleste af de ferro- og ferrimagnetiske stoffers magnetiske egenskaber kan aflæses af magnetiseringskurven, der er en graf som viser sammenhængen mellem
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereReparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker
Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereInfo om overfladebehandling
Info om overfladebehandling Oplysninger og illustrationer vedrørende: Varmforzinkning Valg af stål Stålfejl Svejsning Konstruktionsudformninger / huller mv. Beholdere Hvidrust Duplex maling på varmforzinket
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereIntroduktion til montering og lodning af komponenter
Introduktion til montering og lodning af komponenter René Gadkjær DTU Elektro 22 01 2016 Loddekolben og det tilhørende værktøj. Hovedformålet med at lodde komponenter sammen, er at sammenføje 2 materialer
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereThomas Heegaard Langer
Titel : Tema : Klemmetvinge Procesdesign Projektperiode : Uge 5 - uge 21/2005 Projektstart : 1. Februar 2005 Afleveringsdato : 26. Maj 2005 Sideantal : 115 sider Appendiks : 70 sider Bilags antal : 2 ark,
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereMetallernes atomare struktur og tilstandsformer
Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes struktur, opbygning og tilstandsformer For at få en forståelse af metallernes særlige måde at opføre sig på i forhold til andre materialer, er
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereGussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER
STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter
Læs mere5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
Læs mereALTAN VEDLIGEHOLD. KONTECH ALTANER Hammerholmen 48A 2650 Hvidovre www.kontech.dk info@kontech.dk
2015 KONTECH ALTANER Hammerholmen 48A 2650 Hvidovre www.kontech.dk info@kontech.dk Indledning 10 gode altanråd Ståldele Aluminiumsdele Fiberbetongulve Glas Hårdttræsgulve Håndliste i hårdttræ Underbeklædning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereGenerel information om Zurc tavleinstrumenter
Generel information om Zurc tavleinstrumenter Blødtjernsinstrumenter Blødtjernsinstrumentet er beregnet til måling af vekselstrøm og -spænding i frekvensområdet 15-100Hz. Det viser den effektive strømværdi
Læs mereAfretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ.
Afretter Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Opbygning På maskinen er der monteret et sideanslag, som kan indstilles sideværts
Læs mereSide 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08
Kapitel 72 JERN OG STÅL Bestemmelser 1. I dette kapitel og for så vidt angår nedenstående punkt d, e og f overalt i nomenklaturen forstås ved nedenstående betegnelser følgende: a»råjern«legeringer af jern
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereTEKNISKE DATA FOR SG-JERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER
TEKNISKE DATA FOR SGJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER DANIA A/S MARKEDSVEJ 21 DK9600 AARS DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.daniaas.dk SGJERN ANVENDT I ALMINDELIGE KONSTRUKTIONER
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereSværter til forme og kerner
Sværter til forme og kerner Af diplomingeniør Thomas Linke, Foseco International Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Indledning En sværte skal danne et beskyttende lag på en form- eller kerneoverflade
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereUndervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme
MAGNETISME 1 Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme Formål: Eleverne skal: - tilegne sig viden om fysiske forhold - forstå fysik og dens anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereHold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
Læs mereForskrifter for sikkerhedsskilte
Forskrifter for sikkerhedsskilte Bilag 2 1. Væsentlige krav Med hensyn til udformning og farvevalg skal sikkerhedsskiltene være i overensstemmelse med nr. 3 i dette bilag, svarende til de enkelte sikkerhedsskiltes
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereGrundforløb - obligatorisk del Serigrafi i K5
Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. 1) Check rammen/væv. 2) Affedt vævet og tør rammen. 3) Rakl op og tør rammen (vandret, trykside nedad). 4) Belys.
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereMessing Gravoply Laser. Gravostral Metallex AlumaMark 2-Plex. Kobber Resopal. Gravograph dk A/S Industrisvinget 9 DK-4030 Tune
Farvekort Vi lagerfører gravérplader i melamin, plast, messing, aluminium, stål med mere. Pladerne kan købes i hele eller halve størrelser, men mange af vores kunder vælger at anvende vores skilte udskærings
Læs mereKREATIVT LYSVÆRKSTED
KREATIVT LYSVÆRKSTED Leg med voks gennem form, farve og forskellige materialer, fra et enkelt dyppelys til et større kunstværk. Der er ikke bare 2-3 forskellige teknikker eller muligheder for at fremstille
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereHvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå
Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå samtlige de komponenter der enten er en del af koblingen
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.
Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres
Læs mereHvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?
Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereBjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365
Bjælkeoptimering Opgave # Titel: Bjælkeoptimering Afleveret: 005.0.0 Version: Revideret: 005..07 DTU-kursus: Underviser: Studerende: 968 Optimering, ressourcer og miljø Niels-Jørgen Aagaard Teddy Olsen,
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs mereUDDEHOLM ELMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk
UDDEHOLM ELMAX Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Elmax - SuperClean 3 Produkt- og egenskabsprofil Elmax er et højtlegeret krom-molybdæn-vanadiumstål
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereNovember 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX
INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg
Læs mereDenne kage kræver du har masser af tid. Jeg skulle bruge kagen om fredagen.
Torso/bryst kage Denne kage kræver du har masser af tid. Jeg skulle bruge kagen om fredagen. Tirsdag Bunden laves og kommes på køl. (Mudcake bliver bedre når den står nogle dage) Torsdag Mousse er/skildpaddecreme
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereLodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer.
Lodning 7 Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Anvendelse og udbredelse Lodning er en af de ældste samlingsmetoder, man kender til. Metoden anvendes til sammenføjning af metaller. Man
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereProduktliste. Glue-On 100 Glue-On120 Glue-On 300 Glue-On 400 Glue-On 450 PN. TR 50. Serien TR 60. Serien TR 70. Serien TR 80.
Produktliste Hotmelt håndpistoler til limstænger, limpatroner og hotmeltgranulat. Glue-On 100 Glue-On120 Glue-On 300 Glue-On 400 Glue-On 450 PN TR 50. Serien TR 60. Serien TR 70. Serien TR 80. Serien MS
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereOpfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade
Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Buch, Lasse Desdorf
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereKun i inherente metervarer
10 FLAME RETARDANT Kun i inherente metervarer FLAME RETARDANT Indeholder et bredt sortiment af flammehæmmende beklædning, som passer til brancher med krav om certificeret beskyttelses-beklædning. Vi arbejder
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi C Peter Lindhardt 2k ke C Oversigt over planlagte gennemførte undervisningsforløb
Læs mere