Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004

2 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: (online) Danmarks Nationalbank Havnegade København K Telefon: Telefax: Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Henvendelser om statens låntagning og gæld kan sendes til Danmarks Nationalbank, Statsgældskontoret i Kapitalmarkedsafdelingen, på Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Redaktionen er afsluttet 4. februar 2005.

3 3 Indhold FORORD... 7 HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 9 HOVEDPRINCIPPER 1. HOVEDPRINCIPPER I STATSGÆLDSFORVALTNINGEN 1.1 Sammenfatning Porteføljer Ansvarsfordeling og organisering Norm for indenlandsk og udenlandsk låntagning Målsætninger og strategi Risikostyring Markeder for danske statspapirer Information om statsgælden BERETNINGSKAPITLER 2. STRATEGI OG LÅNTAGNING 2.1 Sammenfatning Renteudvikling Strategi og lånebehov i Låntagning i Statens konto Strategi og lånebehov i MARKEDSINDRETNING FOR HANDEL MED DANSKE STATSPAPIRER 3.1 Sammenfatning Primary dealer-ordningen for danske statsobligationer Prisstillerordningen på Københavns Fondsbørs Handel med danske statsobligationer DEN SOCIALE PENSIONSFOND, HØJTEKNOLOGIFONDEN OG FINANSIERINGSFONDEN 4.1 Sammenfatning DSP... 59

4 4 4.3 DSPs værdipapirudlånsordning Højteknologifonden Finansieringsfonden STATSLIGE LÅNEGARANTIER OG GENUDLÅN 5.1 Sammenfatning Rammer for statslige lånegarantier og genudlån Udstedte lånegarantier Udstedte genudlån RISIKOSTYRING PÅ STATSGÆLDEN 6.1 Sammenfatning Risikostyring Renterisiko Valutakursrisiko Kreditrisiko Operationel risiko GÆLD OG RENTEUDGIFTER 7.1 Sammenfatning Statsgæld og renteudgifter Den offentlige sektors bruttogæld (ØMU-gæld) Ejerfordeling for indenlandske statspapirer SPECIALKAPITLER 8. UDSTEDELSE AF STATSOBLIGATIONER 8.1 Sammenfatning Valg af udstedelsesmetoder Udstedelse og opkøb af statspapirer i Danmark Implikationer af tapsalget LÅNEGARANTIER OG GENUDLÅN 9.1 Sammenfatning Kort om lånegarantier og genudlån International fokus på garantier best practice Gennemgang af den danske lånegaranti- og genudlånsmodel BILAG INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

5 5 PRINCIPPER FOR STYRING AF KREDITRISIKO PÅ STATENS SWAPS VILKÅR FOR STATENS OG DEN SOCIALE PENSIONSFONDS VÆRDIPAPIRUDLÅNSORDNINGER MEDDELELSER OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD Statsgældspolitikken strategi 2005, 20. december Statens lånebehov i 2005, 27. januar BILAGSTABELLER 1. Statsgælden, ultimo Statens DAU-, netto- og bruttokassesaldo, Statens indenlandske lånoptagelse i Statens udenlandske lånoptagelse i Swaps Indenlandske statslån pr. 31. december Udenlandske statslån pr. 31. december Renter og afdrag på statens indenlandske gæld, ultimo Renter og afdrag på statens udenlandske gæld, ultimo Rating af den danske statsgæld Rating af udvalgte landes statsgæld ORDLISTE OVER FINANSIELLE BEGREBER

6

7 7 Forord Statens låntagning og gæld er en årlig publikation, som beskriver det forløbne års udvikling og andre forhold af betydning for gældsforvaltningen. Det er hensigten at give læseren en dybere indsigt i den danske statsgældspolitik. Afsnittet Hovedpunkter for statsgældspolitikken giver et overblik over statsgældspolitikken i 2004 og strategien for Kapitel 1 indeholder en samlet fremstilling af statsgældspolitikkens hovedprincipper. I kapitel 2-7 berettes om 2004 og om strategien for Strategi og låntagning dækkes i kapitel 2, og i kapitel 3 beskrives udviklingen inden for handel med statspapirer. I kapitel 4 beskrives forvaltningen af aktiverne i Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond. Sidstnævnte to fonde er oprettet i I kapitel 5 gennemgås de overordnede principper for forvaltning af statens garantier og genudlån. I kapitel 6 redegøres for, hvordan forskellige typer af risici på gælden styres. Endelig gennemgås i kapitel 7 udviklingen i gæld og renteudgifter. I de to sidste kapitler tages aktuelle emner op. I kapitel 8 beskrives forskellige landes udstedelsesmetoder, og den danske tapudstedelse gennemgås mere detaljeret. I kapitel 9 beskrives statsgarantier og genudlån og særligt deres (budgetmæssige) behandling både generelt og i en dansk kontekst. Bilagsdelen indeholder meddelelser af betydning for statens låntagning og gæld. Statsgældspolitikken Strategi 2005 beskriver den overordnede strategi for 2005, herunder låne- og opkøbsviften. Meddelelsen blev udsendt i december I Statens lånebehov i 2005 opgøres lånebehovet i 2005 med valør 31. januar Hertil kommer et omfattende tabelafsnit med detaljerede opgørelser over statens låntagning og gæld. Endelig er der udarbejdet en ordliste med forklaring af de vigtigste fagudtryk og begreber på statsgældsområdet.

8

9 9 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Statens renteomkostninger er faldet i 2004 som følge af et lavt renteniveau og en faldende statsgæld. Hovedpunkterne for statsgældspolitikken er: Gældsudvikling og lånebehov Statsgælden er i 2004 faldet med 22,1 mia.kr. til 493,6 mia.kr., svarende til godt kr. pr. indbygger. Det indenlandske lånebehov var 64,6 mia.kr. i 2004, og der blev solgt indenlandske statspapirer for 92,6 mia.kr. Det indenlandske lånebehov er for 2005 skønnet til 42,3 mia.kr. (valør 4. februar 2005). Det lave lånebehov skyldes en kombination af forventet overskud på statsbudgettet og overførsel af sidste års oversalg af statspapirer på 28,0 mia.kr. Det indenlandske lånebehov vil øges i takt med opkøb i papirer med udløb i efterfølgende år. Låntagningsstrategi Det lave lånebehov kombineret med ønsket om fortsat at udstede i de 2-, 5-, og 10-årige løbetidssegmenter har medført, at det er en del af den fremadrettede strategi i højere grad at genbruge eksisterende papirer. I starten af 2005 fortsættes udstedelsen i låneviftepapirerne. Medio 2005 planlægges det 2-årige låneviftepapir afløst af 4 pct. stående lån Der vil som i tidligere år blive købt op i statspapirer før udløb. Fortsat fokus på indretning af statspapirmarkedet Danske statsobligationer udstedes og handles på interdealerhandelsplatformen MTSDk, hvor primary dealere løbende stiller bindende priser. Erfaringerne fra 2004 viser, at der stilles handlebare priser inden for snævre bud- og udbudsspænd næsten hele handelsdagen. Endvidere er deltagerkredsen i statspapirmarkedet blevet bredere efter introduktionen af primary dealer-ordningen. Medio 2005 bliver et nyt, mere effektivt auktionssystem for skatkammerbeviser taget i brug, samtidig med at der indføres elektronisk market making i skatkammerbeviser på MTSDk. Tiltagene skaber større gennemsigtighed og udvider deltagerkredsen i skatkammerbevismarkedet.

10 10 STATSGÆLD OG RENTEUDGIFTER, Figur 1 Pct. af BNP 60 Pct. af BNP Statsgæld i pct. af BNP Renteomkostninger på statsgælden i pct. af BNP (højre akse) 0 FORTSAT LAVERE LÅNEOMKOSTNINGER OG GÆLD I 2004 Statsgælden faldt i 2004 som følge af overskud på statens budget og udgjorde ved udgangen af ,8 pct. af BNP. Gælden er i 2004 faldet med 22,1 mia.kr. til 493,6 mia.kr., jf. figur 1. DANSK RENTESPÆND OVER FOR TYSKLAND FORDELT PÅ LØBETIDER, Figur 2 Basispoint jan-04 feb-04 mar-04 apr-04 maj-04 jun-04 jul-04 aug-04 sep-04 okt-04 nov-04 dec-04 jan-05 2 år 5 år 10 år Anm.: Rentespænd er korrigerede for løbetidsforskelle. Kilde: Bloomberg.

11 11 Det generelt lave renteniveau i 2004 muliggjorde billigere refinansiering af afdrag med forfald i I gennemsnit lånte staten til en rente på omkring 3 pct. i De 2-, 5- og 10-årige rentespænd over for Tyskland er siden sommer 2004 blevet indsnævret, jf. figur 2. Indsnævringen var kraftigst i det 10- årige løbetidssegment, hvor spændet er indsnævret med over 20 basispoint. En årsag er større efterspørgsel efter danske papirer med lang varighed. Forsikrings- og pensionssektorens ejerandel af det 10-årige benchmarkpapir steg igennem 2. halvår STRATEGI BASERET PÅ LIKVIDITET OG GENNEMSIGTIGHED Strategien for statsgældspolitikken fastlægges i overensstemmelse med målsætningen om at dække finansieringsbehovet til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Strategien udmøntes i mål strategiske benchmarks for likviditet og renteeksponering. Målene for 2005, som er nærmere beskrevet i boks 1, er fastsat på baggrund af følgende rammer og grundprincipper: Lånebehov Det indenlandske lånebehov er for 2005 skønnet til 42,3 mia.kr. (valør 4. februar 2005). Det lave lånebehov skyldes en kombination af forventet overskud på statsbudgettet og overførsel af sidste års oversalg af statspapirer på 28,0 mia.kr. Det indenlandske lånebehov vil øges i takt med opkøb i papirer med udløb i efterfølgende år. STRATEGISKE BENCHMARKS FOR 2005 Boks 1 Renteeksponering: Macauley-varighed på 3 år ± 0,5 år. Den daglige styring af varighed tager udgangspunkt i varighed med fast diskonteringsrente og fast indestående på statens konto på 30 mia.kr. Sigtebåndet for denne varighed er 3 år ± 0,25 år. Likviditet: I det 2-årige løbetidssegment udstedes minimum 20 mia.kr. Det endelige udestående i 4 pct. stående lån 2010 opbygges til et minimum på 35 mia.kr. Det endelige udestående i 4 pct. stående lån 2015 opbygges til et minimum på 60 mia.kr. Nettofinansieringsbidrag på nul fra skatkammerbevisprogrammet. Udenlandsk låntagning foretages gennem et 5-årigt eurolån på 1,5-2 mia.euro.

12 12 Låntagningsstrategi med fokus på likviditet Det indenlandske lånebehov finansieres ved udstedelse af fastforrentede stående lån i de 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter. For at understøtte handel og likviditet på elektroniske handelsplatforme garanteres et udestående på minimum 35 mia.kr. i de 2-årige og 5-årige låneviftepapirer og minimum 60 mia.kr. i det 10-årige låneviftepapir. Der vil som i tidligere år blive købt op i statspapirer før udløb. Efter en længere årrække med overskud på statsbudgettet og faldende gæld planlægges fremover i højere grad at genbruge eksisterende papirer for fortsat at sikre tilstrækkelig likviditet i de centrale løbetidssegmenter. Strategien er aktuel, da kuponrenterne på nogle af de eksisterende papirer er markedskonforme. Medio 2005 planlægges det 2-årige låneviftepapir, 3 pct. stående lån 2006, afløst af 4 pct. stående lån Udeståendet i begge 2-årige papirer overstiger allerede det ønskede minimum på 35 mia.kr. Der udstedes minimum 20 mia.kr. i de to papirer tilsammen i Udstedelsen i det 5-årige og 10-årige låneviftepapir, henholdsvis 4 pct. stående lån 2010 og 4 pct. stående lån 2015, fortsættes i Nettofinansieringsbidraget fra skatkammerbevisprogrammet forventes at blive nul. Strategien for udenlandsk låntagning har siden 2002 været hvert år at udstede et større lån i euro i det 5-årige segment. Likviditeten understøttes gennem en bred investorbase og market making på MTSDk. Renterisiko Renterisikoen styres via et sigtebånd for gældens varighed, som for 2005 uændret er fastsat til 3 ± 0,5 år. Varighedsbeslutningen baseres på analyser af trade off'et mellem omkostninger og risiko samt rentefixingen, dvs. det beløb, hvorpå der skal fastsættes rente inden for ét år. FOKUS PÅ INDRETNING AF STATSPAPIRMARKEDET Danske statsobligationer udstedes og handles på interdealer-handelsplatformen MTSDk, hvor primary dealere stiller løbende tovejspriser inden for fastlagte maksimale spænd og minimumsbeløb. Primary dealer-kredsen blev pr. 1. januar 2005 udvidet med Dresdner Bank og omfatter nu 14 danske og internationale banker. Elektronisk handel og market making i engrosmarkedet medvirker til at skabe transparens og likviditet i handlen med danske statsobligationer. Der stilles handlebare priser inden for snævre bud- og udbudsspænd næsten hele handelsdagen, jf. figur 3. I 2004 har den daglige gennemsnitlige omsætning på MTSDk været 2,5 mia.kr.

13 13 GENNEMSNITLIG DAGLIG OMSÆTNING OG ORDREDÆKNING PÅ MTSDk i 2004 Figur 3 Pct jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Mia.kr. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Omsætning (højre akse) Ordredækning Anm.: Udstedelses- og opkøbstransaktioner på MTSDk indgår ikke i figurens talgrundlag. Ordredækningen omfatter danske statspapirer med en restløbetid på mere end 13 måneder og er udregnet som et simpelt dagligt gennemsnit af de omfattede papirer i tidsrummet Kilde: MTS Denmark. Danske statsobligationer handles også på en række internationale elektroniske handelsplatforme for investorer, fx ICAP/BrokerTec, TradeWeb, BondVision og BloombergBondTrader. Her har investorerne løbende mulighed for at handle statsobligationer. Samtidig har investorerne igennem hele handelsdagen adgang til information om, hvilke priser der handles til i markedet. Adgangen til bedre førhandelsinformation har øget gennemsigtigheden i markedet. Derudover eksisterer der en prisstillerordning for statspapirer på Københavns Fondsbørs. Afviklingen af handler med danske statspapirer i MTSDk er fra januar 2005 foregået ved hjælp af en facilitet, der understøtter automatiseret afvikling (straight-through-processing, STP) i både Euroclear og Værdipapircentralen (VP). Tidligere var STP-afvikling alene mulig i VP. I løbet af 2005 vil STP-afvikling af MTSDK-handler også kunne foregå i Clearstream. Dermed får primary dealerne større frihed i valget mellem clearingcentraler. NYT SET-UP FOR UDSTEDELSE AF OG HANDEL MED SKATKAMMER- BEVISER I 2005 Medio 2005 bliver et nyt, mere effektivt auktionssystem for skatkammerbeviser taget i brug, samtidig med at der indføres elektronisk market

14 14 making i skatkammerbeviser på MTSDk. Tiltagene bidrager til øget transparens og udvider deltagerkredsen i skatkammerbevismarkedet. Det nye auktionssystem, som vil være baseret på MTS-teknologien, har et design, som følger de internationale standarder på området. Det vil være mere effektivt end det nuværende system og vil muliggøre en kortere svartid for offentliggørelse af resultater fra auktionerne. I fremtiden vil auktionsresultatet blive offentliggjort højst et kvarter efter deadline for indgivelse af bud.

15 Hovedprincipper

16

17 17 KAPITEL 1 Hovedprincipper i statsgældsforvaltningen SAMMENFATNING 1.1 Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken forvalter statsgælden for Finansministeriet. Statsgælden omfatter den indenlandske og udenlandske statsgæld, aktiverne i tre statslige fonde og indeståendet på statens konto i Nationalbanken. Desuden administrerer Statsgældsforvaltningen lånegarantier og genudlån til en række selskaber. Det overordnede mål for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Der er i en aftale mellem regeringen og Nationalbanken lagt rammer for fordelingen af statens indenlandske og udenlandske låntagning, som understøtter adskillelsen af finans- og pengepolitikken. Strategien for statens låntagning aftales ved kvartalsvise møder mellem Finansministeriet og Statsgældsforvaltningen. Finansministeren har det overordnede ansvar for statens gæld. Statsgældsforvaltningen udarbejder strategioplæg og implementerer strategien. Udstedelsesstrategien er baseret på opbygning af likvide benchmarkserier i centrale løbetidssegmenter. Renterisikoen styres via et strategisk benchmark for statsgældens varighed, mens valutaeksponeringen på den udenlandske gæld, der er optaget af hensyn til valutareserven, begrænses til euro. Statsgældsforvaltningens udstedelse og opkøb af danske statsobligationer foregår på den elektroniske handelsplatform, MTS Denmark (MTSDk). En række banker såkaldte primary dealere stiller løbende handlebare bud- og udbudspriser, som Statsgældsforvaltningen og bankerne indbyrdes kan handle til. PORTEFØLJER 1.2 Statsgælden omfatter den indenlandske og udenlandske gæld samt aktiver i tre statslige fonde og indeståendet på statens konto i Nationalbanken, jf. tabel

18 18 STATSGÆLDEN Tabel Mia.kr. Ultimo 2003 Ultimo 2004 Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Den Sociale Pensionsfond Højteknologifonden 1... Finansieringsfonden 1... Statens konto i Nationalbanken Statsgæld i alt Statsgæld i pct. af BNP Der er først overført midler til Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond (Finansieringsfonden) i Den indenlandske gæld er den største portefølje i statsgælden. Den løbende låntagning i kroner finansierer eventuelle statslige nettofinansieringsbehov (budgetunderskud) og afdrag på tidligere udstedte statspapirer. Langt hovedparten af den udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven og eksponeret i euro. Hvert år optages et eurolån for at refinansiere afdrag på den udenlandske gæld. En mindre del af den udenlandske gæld er i US dollar og afspejler udbetaling af genudlån i dollar til Danmarks Skibskreditfond. Statsgældsforvaltningen forvalter midlerne i tre statslige fonde: Den Sociale Pensionsfond og fra 2005 Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond (Finansieringsfonden). Fondenes kapital indgår som aktiver i statsgældsporteføljen. Med undtagelse af en mindre beholdning realkredit- og indeksobligationer i Den Sociale Pensionsfond er fondenes kapital placeret i danske statsobligationer. Hvert år fastsættes på finansloven de beløb, der skal overføres fra fondene til deres respektive formål. Staten har likvide midler anbragt på en konto i Nationalbanken, hvorfra statens store betalinger afvikles. Kontoen forrentes med diskontoen. Statens konto i Nationalbanken indgår som en integreret del af styringen af den samlede statsgældsportefølje. Salg og opkøb af statsobligationer foretages under hensyntagen til størrelsen af indeståendet, som kan variere betydeligt over året. Endelig administrerer Statsgældsforvaltningen genudlånsfaciliteter, hvor primært statsejede selskaber kan optage lån, og stiller på vegne af staten lånegarantier for en række selskaber. Genudlån og lånegarantier understøtter primært finansieringen af statslige infrastrukturprojekter.

19 19 ANSVARSFORDELING OG ORGANISERING 1.3 Finansministeren har det overordnede og politiske ansvar for statens låntagning og gæld, herunder relationerne til Folketinget. Selve forvaltningen af statsgælden og relaterede opgaver varetages af Nationalbanken på vegne af Finansministeriet. Lov og aftalegrundlag er beskrevet i boks 1.1. Strategien for statsgældspolitikken drøftes kvartalsvist ved møder med Finansministeriet på baggrund af skriftlige oplæg fra Statsgældsforvaltningen. Herefter giver Finansministeriet Statsgældsforvaltningen bemyndigelse til at implementere den aftalte strategi. På mødet i december aftales den overordnede strategi for det kommende år. Ved de ef- LOV- OG AFTALEGRUNDLAG Boks 1.1 Ifølge grundloven kan statslån optages ifølge lov. Lovgrundlaget for statens låntagning findes i "Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån" af Denne lov bemyndiger finansministeren til at optage lån på vegne af staten inden for et maksimum på 950 mia.kr. Dette beløb udgør dermed en øvre grænse for statens samlede indenlandske og udenlandske gæld. I den løbende gældsforvaltning er finansministeren desuden bemyndiget til at indgå swapaftaler og andre finansielle transaktioner. Statens udgifter i forbindelse med låntagningen, fx renteudgifter og emissionskurstab (forskellen mellem lånenes nominelle værdi og kursværdi), optages på de årlige finanslove. Nationalbankens forvaltning af statsgælden for Finansministeriet er fastlagt i "Aftale om arbejdsfordelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet" 2 af I aftalen fastlægges den overordnede opgave-, kompetence- og ansvarsfordeling mellem Nationalbanken og Finansministeriet. Det overordnede princip er, at det endelige ansvar for statsgælden påhviler Finansministeriet, mens Nationalbanken på vegne af Finansministeriet varetager den løbende forvaltning og administration. Rammerne for forvaltningen af midlerne i Den Sociale Pensionsfond er fastlagt i "Reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale Pensionsfond" 3 af Lov om Højteknologifonden blev vedtaget i december , hvoraf det fremgår, at Nationalbanken forvalter fondens kapital efter aftale med finansministeren. Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond har hjemmel i finansloven. Finansministeriet og Nationalbanken har indgået separate aftaler om rammerne for forvaltningen af kapitalen i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond. På vegne af staten stiller Statsgældsforvaltningen garantier for en række selskabers låntagning og yder genudlån. Selskabernes adgang til garantier og genudlån er fastlagt ved lov eller aktstykke. Statsgældsforvaltningens opgaver i forbindelse hermed fastlægges i særskilte aftaler Lov nr af 22/12/1993 med efterfølgende ændringer. Loven kan findes på Aftalen kan findes på Reglementet kan findes på Lov nr af 22/12/2004.

20 20 terfølgende kvartalsvise møder aftales eventuelle justeringer og yderligere specifikationer af årets overordnede strategi. Aftalerne følges op med månedlig rapportering til Finansministeriet samt beretning ved hvert kvartalsmøde. I Nationalbanken forvaltes statsgælden af Statsgældskontoret i Kapitalmarkedsafdelingen, Handelsafdelingen, Regnskabsafdelingen, Statsgældsbogholderiet og Intern Revision. Statsgældsforvaltningen er hermed opdelt i front-, middle- og back office, som varetager hver deres funktioner. Klar funktionsadskillelse og klare forretningsgange mindsker de operationelle risici og understøtter muligheden for intern kontrol. En veldefineret opdeling af ansvarsområder sikrer, at forskellige typer faglig ekspertise udnyttes bedst muligt, og at opgaver relateret til statsgældsforvaltning løses uafhængigt af andre opgaver i Nationalbanken. Organiseringen af Statsgældsforvaltningen er opsummeret i boks 1.2. Statsgældskontoret i Kapitalmarkedsafdelingen er ansvarligt for middle office-funktionerne og formulerer de principielle overvejelser om statsgældspolitik, udarbejder oplæg til lånestrategier, foretager risikostyring m.m. Statsgældskontoret sætter retningslinjer for Handelsafdelingen med hensyn til salg, opkøb, swaptransaktioner mv. Handelsafdelingen varetager front office-funktionerne og er dermed ansvarlig for den operationelle del af statsgældspolitikken, herunder udstedelse af statspapirer, opkøb, swaptransaktioner mv. ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN Boks 1.2 Finansministeriet Rigsrevisionen Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken Front office: Udføre transaktioner på statens gæld Middle office: Statsgældspolitik Lånestrategi Risikostyring Back office: Afvikling Bogføring Intern Revision i Nationalbanken og Nationalbankens eksterne revisorer: Revision af Statsgældsforvaltningen på vegne af Rigsrevisionen

21 21 Back office-funktioner, som eksempelvis afvikling og bogføring, varetages af Regnskabsafdelingen og Statsgældsbogholderiet. Statsgældsforvaltningen bliver revideret af Nationalbankens interne revision og Nationalbankens eksterne revisorer på vegne af Rigsrevisionen. Rigsrevisionens opgave er at revidere statens regnskaber og undersøge, om statslige midler administreres, som Folketinget har besluttet. Rigsrevisionen offentliggør løbende resultaterne af sine undersøgelser, bl.a. på webstedet NORM FOR INDENLANDSK OG UDENLANDSK LÅNTAGNING 1.4 Normen for statens låntagning udgør rammen for fordelingen af statens indenlandske og udenlandske låntagning. Normen er fastlagt i en aftale mellem regeringen og Nationalbanken. Der er fastsat en indenlandsk og en udenlandsk norm, som tilsammen understøtter adskillelsen af finansog pengepolitikken. I henhold til den indenlandske norm dækker den indenlandske låntagning i kroner statens indenlandske bruttofinansieringsbehov, dvs. statens løbende underskud og afdrag på den indenlandske gæld. Derved påvirker statens betalinger som udgangspunkt ikke den indenlandske likviditet. Den udenlandske norm indebærer, at det udenlandske lånebehov svarer til afdragene på den udenlandske gæld, som er optaget af hensyn til valutareserven. Ifølge EU-traktaten må statens konto i Nationalbanken ikke overtrækkes. Statens låntagning tilrettelægges, så der altid er et passende indestående på statens konto til at opfange udsving i statens ind- og udbetalinger. Usikkerhed om indestående på statens konto knytter sig bl.a. til den usikkerhed, der er forbundet med forudsigelse af indbetaling af forskellige former for skatter. Staten kan endvidere vælge, fx i lyset af markedsforholdene, at fortsætte udstedelsen af statspapirer, selv om årets lånebehov er finansieret. I så fald tages hul på det efterfølgende års lånebehov. Formålet med statens udenlandske låntagning er at sikre en passende valutareserve. I tilfælde af at valutareserven enten falder eller stiger mere end ønskeligt, kan der derfor forekomme situationer, hvor afdragene på statens udenlandske lån ikke svarer til den udenlandske låntagning. Hvis valutareserven falder mere end ønskeligt, kan staten optage lån i valuta. Hvis valutareserven vokser mere, end det anses for nødvendigt, kan den udenlandske låntagning reduceres i forhold til, hvad den udenlandske norm umiddelbart tilsiger. Det forudsætter dog, at indeståendet på statens konto giver mulighed herfor.

22 22 MÅLSÆTNINGER OG STRATEGI 1.5 Den overordnede målsætning for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under hensyn til et acceptabelt risikoniveau. Herudover sigtes mod at understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked og at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt. For at understøtte åbenhed og troværdighed omkring statsgældspolitikken lægges der vægt på, at de overordnede lånestrategier er konsistente over tid, samt at de er kendte af markedsdeltagerne. Derudover anvendes alene standardiserede og velkendte instrumenter. Låntagningen baseres på opbygning af likvide benchmarkserier i centrale løbetidssegmenter. Derved opnår staten en likviditetspræmie, som reducerer låneomkostningerne. Desuden sigtes mod en bred investorfordeling for at mindske risikoen for, at svigtende efterspørgsel blandt én type investorer medfører stigende låneomkostninger. Udstedelsesstrategien, som er rettet mod opbygning af likvide obligationsserier, adskilles via renteswaptransaktioner og opkøb fra styringen af statsgældens renterisiko. Hvert år fastlægges et strategisk benchmark for statsgældens varighed, som udtrykker den valgte afvejning mellem renteomkostninger og -risiko. Statsgældsforvaltningen evaluerer løbende strategierne for at sikre den bedst mulige opfyldelse af målsætningerne, og at den danske statsgældsforvaltning lever op til best practice som formuleret af Verdensbanken i samarbejde med IMF. 1 RISIKOSTYRING 1.6 Opgørelse og styring af statsgældens risici er en vigtig del af Statsgældsforvaltningens arbejde og er centralt i forhold til opfyldelse af målsætningen. Risikostyringen omfatter forskellige former for risici. Renterisici styres ved at fastlægge et strategisk benchmark for porteføljens varighed, som fungerer som reference i den løbende porteføljestyring. Varigheden er et summarisk mål for trade-off'et mellem renteomkostninger og renterisiko. Varighedsmålet fastlægges på baggrund af en kvantificering af trade-off'et mellem omkostninger og risiko, som beregnes i Statsgældsforvaltningens Cost-at-Risk-model. Varigheden styres ved at indgå renteswaps, som omlægger statens rentebetalinger mellem fast og variabel forrentning. Flere renteswaps fra fast til variabel rente forkorter varigheden og giver normalt lavere gennemsnitlige ren- 1 Guidelines for Public Debt Management kan findes på

23 23 teomkostninger. På den anden side stiger statens årlige renteeksponering, fordi der skal fastsættes ny rente på et større beløb. Valutakursrisici styres ved at begrænse valutaeksponeringen på den del af den udenlandske gæld, der er optaget af hensyn til valutareserven, til euro. Med Danmarks fastkurspolitik over for euro giver dette en lav valutakursrisiko. Desuden er valutareserven overvejende eksponeret i euro. En mindre del af statens udenlandske gæld er i dollar og afspejler udbetaling af genudlån i dollar til Danmarks Skibskreditfond. Staten eksponeres ikke over for udsving i dollarkursen som følge af genudlånsordningen. Kreditrisici begrænses ved, at staten kun indgår swaps med modparter med høj kreditværdighed (rating), som har indgået aftale om ensidig sikkerhedsstillelse. Operationelle risici søges minimeret ved en klar adskillelse af de forskellige funktioner i Statsgældsforvaltningen og ved veldefinerede forretningsgange. Endvidere begrænses operationelle risici ved, at Statsgældsforvaltningen udelukkende anvender standardiserede og velkendte finansielle instrumenter. Juridiske risici minimeres ved at benytte standardiserede kontrakter. MARKEDER FOR DANSKE STATSPAPIRER 1.7 Statsgældsforvaltningens udstedelse og opkøb af danske statsobligationer foregår på den elektroniske handelsplatform, MTSDk. På MTSDk foretager en række banker såkaldte primary dealere market making efter aftale med Statsgældsforvaltningen, dvs. de stiller løbende handlebare bud- og udbudspriser inden for fastlagte spænd og for fastlagte beløb. Udstedelse af danske statspapirer foregår primært via tapsalg. Ved tapsalg sælger staten løbende over året til de bedste priser i markedet, som primary dealerne stiller. Skatkammerbeviser udstedes ved månedlige auktioner. I 2005 tages en ny auktionsfacilitet for skatkammerbeviser i brug på MTSDk, og der indføres samtidigt en market maker-ordning i skatkammerbeviser. Afviklingen af handler med danske statspapirer i MTSDk er fra januar 2005 foregået ved hjælp af en facilitet, der understøtter automatiseret afvikling (straight-through-processing, STP) i både Euroclear og Værdipapircentralen (VP). Tidligere var STP-afvikling mulig alene i VP. I løbet af 2005 vil STP-afvikling af MTSDK-handler også kunne foregå i Clearstream. Udstedelse af statens eurolån foregår via syndikering, hvor en gruppe banker (syndikatet) udvælges til at formidle låntagningen. Bankerne

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2009 2009 Offentliggjort 12. juni 2009 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2009 De senere år er statsgælden nedbragt fra 53 pct. af BNP ved udgangen

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon 33 63 63 63 Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax 33 63 71 15 www.nationalbanken.dk SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade 5 2009 Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2011 2011 Offentliggjort 16. december 2010 2 Hovedpunkter 2011 Indenlandsk låntagning Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Statens låntagning og gæld 1997

Statens låntagning og gæld 1997 Statens låntagning og gæld 1997 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1997 Tryk: Schultz Grafisk Papir: Scandia 2000, 115 g Oplag: 2.400 ISSN: 0902-6681 Omslag: Palle Lorentzen Danmarks Nationalbank

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september 2011. Det er tilladt vederlagsfrit

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter.

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 31.

DANMARKS NATIONALBANK 31. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 31. JANUAR 217 NR. 1 Statens låntagning og gæld 216 Den danske statsgæld udgjorde 23 pct. af BNP ved udgangen af 216. Dermed forblev statsgælden lav, og Danmark bevarede den

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram

Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram DRØFTELSE AFGØRELSE ORIENTERING 11.04.2016 Indstilling til bestyrelsen BESTYRELSESMØDE DEN 11. maj 2016 MØDETS SAGSNUMMER 2016-02.02.03/3 DAGSORDENSPUNKT

Læs mere

Finansministeriet STATSOBLIGATIONER. 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023)

Finansministeriet STATSOBLIGATIONER. 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023) Finansministeriet STATSOBLIGATIONER 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023) STATSOBLIGATIONER April 2012 INFLATIONSINDEKSEREDE STATSOBLIGATIONER 24. maj 2012 åbnes en ny serie inflationsindekserede

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 1970

Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 1970 35 Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 97 Ulrik Knudsen og Michael Sand, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske obligationsmarked er ændret markant siden 97. Dengang

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ 3 STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ I det seneste årti har finanskrisen, den europæiske statsgældskrise og senest presset mod kronen i begyndelsen af 215 sat sine tydelige spor på risikoprofilen

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer 20. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 tre nye fondskoder til finansiering af udlån i udlandet.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Kommunernes finansielle styring erfaringer fra Vejle Kommune. Den Danske Finansanalytikerforening Odense, d. 27. april 2011

Kommunernes finansielle styring erfaringer fra Vejle Kommune. Den Danske Finansanalytikerforening Odense, d. 27. april 2011 Kommunernes finansielle styring erfaringer fra Vejle Kommune Den Danske Finansanalytikerforening Odense, d. 27. april 2011 107.000 indbyggere Landets 6. største kommune Landets 5. bedste handelsby 600.000

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Makrokommentar Danmark

Makrokommentar Danmark Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter

Læs mere

AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg. December 2012 Pantnr. 2034.8894

AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg. December 2012 Pantnr. 2034.8894 AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg Realkredit Danmark Finanscenter Trekantområdet Havneparken 3 7100 Vejle Telefon 70 15 15 21 www.rd.dk December 2012 Pantnr. 2034.8894 Ejendom :

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Det 10-årige rentespænd mellem Danmark og Tyskland

Det 10-årige rentespænd mellem Danmark og Tyskland 25 Det 0-årige rentespænd mellem Danmark og Tyskland Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, Jacob Lindewald, Kapitalmarkedsafdelingen og Michal Chr. Nielsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Ved

Læs mere

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 Finansiel strategi Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 FURESØ KOMMUNE HAR FÅET EN FINANSIEL STRATEGI Byrådet i Furesø Kommune har vedtaget en finansiel strategi for de kommende år. Strategien

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere