NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv, Projektdesign Nyropsgade København V projektdesign@naturerhverv.dk

Transkript

1 Dato 20. oktober 2015 Side 1 af 6 NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv, Projektdesign Nyropsgade København V projektdesign@naturerhverv.dk Høringssvar vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner NaturErhvervstyrelsen sendte den 9. oktober 2015 ovennævnte bekendtgørelse i fornyet høring (J. nr ). Hermed fremsendes fornyet høringssvar fra Landbrug & Fødevarer, der ligger i forlængelse af tidligere høringssvar fra den 18. maj 2015 samt efterfølgende henvendelse til styrelsen fra den 12. juni 2015 med forslag til teknologilisten til tiltag, der kan bidrage til reduktion af kvælstofudledningen. Disse teknologier var ikke fyldestgørende beskrevet i det oprindelige udkast til bekendtgørelse. Indledningsvist vil Landbrug & Fødevarer dog gerne udtrykke utilfredshed med at høringer om ordninger under landdistriktsprogrammet udsendes i meget kort tid før ordningernes åbning. Der er behov for at kende indholdet af ordninger i god tid, så ansøgere og konsulenter har mulighed for at orientere sig, planlægge og disponere på et oplyst grundlag før ordningerne, der kun er åbne i meget kort tid, åbner. Dertil kommer, at meget korte høringsperioder (i dette tilfælde 7 arbejdsdage, hvoraf 5 af dem ligger i efterårsferien) er en urimelig kort høringsfrist. Det ville også være nyttigt, at vejledningen kom med i høringen af bekendtgørelsen, så ansøgningsgrundlaget kan læses i sammenhæng og som helhed. Der er en lang række ubesvarede spørgsmål i det foreliggende udkast til bekendtgørelse. Generelle bemærkninger Det er tilfredsstillende, at randzoneloven nu skrottes, da Landbrug & Fødevarer har været imod et generelt krav om dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Erhvervs- og samfundsøkonomisk er det bydende nødvendigt, at der alene sættes ind, hvor der er et dokumenteret behov for en indsats og med en dokumenteret effekt. Landbrug & Fødevarer finder det fortsat dybt problematisk og i strid med de politiske forudsætninger, som randzoneloven oprindeligt hviler på, at der ikke er mulighed for at opnå en fuld og hel erstatning for randzonerne, men at det i stedet gøres muligt blandt andet at søge miljøordninger, som ikke nødvendigvis er interessante for den enkelte lodsejer. I mangel af en fuld og hel erstatning er miljøteknologi til randzoneramte i indeværende år, hvor der jo er krav om randzoner, relevant. Det følger af den politiske aftale af 30. juni 2014 mellem den daværende SR- regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om miljøtilskud til bedrifter med randzoner. Der står den politiske aftale om miljøtilskud til randzoneramte følgende:

2 Side 2 af 6 Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres to ansøgningsrunder under miljøteknologiordningen. Første runde målrettes bedrifter med randzoner, der ikke anvendes til EFA-opfyldelse, og målrettes de bedrifter, der har udlagt de største randzonearealer. Anden runde udbydes til alle bedrifter med obligatoriske randzoner. Det er afgørende, at ordningen også reelt lever op til den politisk aftale og at alle bedrifter med obligatoriske randzoner kan søge. Det er også afgørende at den første runde målrettes de bedrifter, der har udlagt de største randzonearealer. Der er dog en række problemer knyttet til den foreslåede ordning, hvilket betyder at den ikke lever op til den politiske aftaletekst. Det er bl.a. problematisk, at der i nærværende udkast fortsat er krav om, at jordbrugere skal have et årligt arbejdskraftbehov på 830 timer for at komme i betragtning til ordningen. Denne begrænsning ekskluderer en række landmænd fra at kunne søge randzonekompensationen, og det betyder, at ordningen ikke lever op til den politiske aftale. 830 timers-kravet skal derfor udgå. Det nyindførte krav i den fornyede høring om aktiv prioritering er ligeledes dybt problematisk, idet 5% af relevante ansøgninger i hver pulje per automatik bliver frasorteret og ikke kommer i betragtning til tilskud. Det giver slet ikke mening at operere med automatisk bortprioritering, når der er tale om en kompensationsordning. Denne bortsortering skal fjernes. Der er i øvrigt diskrepans mellem teksten i høringsbrevet på side 2, hvor det står, at 5% af de ringeste ansøgninger målt på omkostningseffektivitet i hver pulje vil blive frasorteret og derfor ikke kommer i betragtning til tilskud og teksten i bekendtgørelsens 8, stk. 4, hvor der står at de 5% der sorteres fra i pulje 1 overføres til pulje 2. Ang. beregning af omkostningseffektivitet pr. ansøgning Modellen til beregning af omkostningseffektivitet er i sig selv problematisk. Det giver ikke mening at tale om ringeste ansøgninger, når man ser på den model, der er opstillet til beregning af omkostningseffektivitet. I denne model er prisen konstant (der arbejdes med faste priser), og effekten er konstant (der arbejdes med en fast effekt på de enkelte teknologier). Der, hvor de enkelte ansøgere på ansøgningstidspunktet kan differentiere sig i forhold til hinanden, er i forhold til størrelsen af bedriftens omdriftsareal og randzoneareal. Der er derfor ikke tale om en prioritering efter omkostningseffektivitet og ringere eller bedre ansøgninger. Der er tale om en prioritering efter forholdet mellem randzoneareal og omdriftsareal på de enkelte bedrifter. De bedrifter, der har det største omdriftsareal, bliver klart prioriteret i modellen. Det er problematisk i og med den politiske aftale om miljøtilskud til randzoneramte er lavet for at komme alle landmænd med randzoner til gavn ikke kun dem med det største omdriftsareal. Det ville have været nyttigt med regneeksempler, så det konkret kan ses, hvordan styrelsen vil beregne efter modellen. Det bør også fremgå af vejledningen. Det foreslås endvidere, at Tast-Selv Service automatisk direkte i ansøgningen beregner omkostningseffektiviteten ved at trække samtlige informationer fra fællesskemaet. Effekt og pris er jo fastsat i bekendtgørelsen, når en konkret teknologi vælges. Det forudsættes selvfølgelig, at beregningen trækker korrekte oplysninger om ansøgerens omdriftsareal og randzoneareal. Alternativt skal der være en hel utvetydig vejledning til ansøgerne om hvordan omdriftsareal og randzoneareal beregnes i ordningen. Der står i bekendtgørelsens 7, stk. 1, punkt 2, at NAER kan træffe afgørelse om afslag/delvis afslag, hvis effekten af den ansøgte investering ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde

3 Side 3 af 6 formålet med ordningen. Dette bør slettes, da man jo må antage, at der kun er sat teknologier på teknologilisten, der har en tilstrækkelig effekt. Hvis der ikke er efterspørgsel på den fulde pulje på 61,5 mio. kr., så er det endvidere afgørende at eventuelle uforbrugte midler kommer erhvervet til gode gennem andre miljøteknologiordninger. Det er også en mulighed at forlænge ansøgningsperioden, hvis der ikke er efterspørgsel på hele puljen inden for den korte tid som puljen er åben. Nedenfor vil vi gennemgå de enkelte punkter i ordningen mere specifikt: Ang. bekendtgørelsens formålsparagraf og teknologiliste Jf. ovennævnte politiske aftale fremgår det, at tilskudsmidlerne afsættes til indsatser, der skal medvirke til at fremme samme formål som randzonerne, herunder reduktion af pesticider og kvælstofudledning samt fremme biodiversitet. Landbrug & Fødevarer har i tidligere høringssvar opfordret til at bekendtgørelsens indhold bringes i overensstemmelse med den politiske aftale og bekendtgørelsens formålsparagraf. I det oprindelige udkast til bekendtgørelse var der ikke medtaget teknologier, der kunne bidrage direkte til reduktion af kvælstofudledning. Landbrug & Fødevarer anerkender, at der er medtaget flere kvælstofreducerende teknologier i det seneste udkast, men det er desværre ikke nok. Landbrug & Fødevarer opfordrer til at alle de teknologier, der blev fremsendt til styrelsen den 18. juni medtages (vedlagt). Dertil kommer, at der er behov for at luftassisteret sprøjte samt luftassistance til eftermontering bliver inkluderet på teknologilisten. Miljøeffektiviteten er høj og anvendelsesområdet bredt. Ved brug af aktiv luftassistance tilføres ekstra bevægelsesenergi til dråberne og pesticidforbruget kan reduceres med %. Samtidig nedbringes afdriften af pesticid væsentligt. Reduktion af pesticid opnås som følge af to forhold: Rettidighed. Muligheden for at kontrollere afdriften giver mulighed for at sprøjte på det optimale tidspunkt. Rettidighed er den enkeltstående faktor der giver størst potentiale for besparelse af kemi. Endvidere viser vejr data fra DMI at antallet af mulige/lovlige sprøjtedage mere end fordobles grundet den mindre vindfølsomhed. Præcision. Kontrol over afdriften med aktiv luftassistance giver mulighed for at anvende mindre dråber samtidig med en reduceret afdrift. Desuden opnås større præcision, fordi afgrøden åbnes og dråberne bliver afsat på en større del af planten end ved konventionel sprøjtning. Begge parametre giver mulighed for reduktion af doseringen. Ovenstående er dokumenteret i flere forsøg og har fungeret i praksis gennem de sidste 30 år. Båndsprøjte skal også inkluderes. Det er en meget sikker sprøjtemetode med stor gevinst i rækkeafgrøder. Det er også afgørende, at der er et bredt udvalg af billige teknologier, der også kan være relevante for mindre bedrifter. Ang. teknologilisten i bilag 1 er det ikke klart, hvordan effekten er beregnet eller defineret. Der er heller ikke kildeangivelse på priserne. På den måde er det ikke muligt på en meningsfuld måde at forholde sig til de %-angivelser, som er skrevet på teknologilisten, og som bl.a. indgår i prioriteringsgrundlaget. Denne information bør selvfølgelig fremgå af høringen. Med den nuværende information er det ikke muligt at forholde sig meningsfuldt til effekt.

4 Side 4 af 6 Der er i øvrigt ændret i både priser og effektprocenter i forhold til den oprindelige teknologiliste fra foråret. Disse ændringer er heller ikke begrundede. For en radrenser var effekten oprindeligt sat til 60%. I det nuværende udkast er effekten nedsat til 14%. Uden begrundelser, beregningsgrundlag, kildehenvisning eller andet er det som nævnt ovenfor umuligt at forholde sig til disse tal. Landbrug & Fødevarer opponerer mod, at der kun kan søges til en teknologi pr. indsatsområde ( 6, stk. 4) Ansøgere - kriterier Det er fortsat generelt svært at forstå teksten om ansøgningskriterier og opdelingen af pulje 1 og pulje 2 under 2. For Landbrug & Fødevarer er det afgørende at pulje 1 og pulje 2 bliver udmøntet som beskrevet i den politiske aftale, der ligger bag ordningen, på en måde som er enkel og ubureaukratisk for ansøgerne. Det er også afgørende, at der er fleksibilitet til at flytte evt. uforbrugte midler mellem de to puljer i forhold til efterspørgsel. Det fremgår af det fornyede udkast at overskydende midler fra pulje 1 kan overføres til pulje 2, hvilket er positivt. Styrelsen bør opstille ansøgningsskemaet til ordningen, så relevante informationer om randzoner og MFO trækkes direkte fra Fællesskemaet, så der ikke er tvivl om hvilken pulje ansøgeren kvalificerer sig til, og så ansøgere heller ikke risikerer sanktioner, hvis de får placeret sig i en forkert pulje. NaturErhvervstyrelsen bør gøre det umiddelbart gennemskueligt for ansøgeren om vedkommende opfylder kravene i 2, stk. 2 til at være i pulje 1 eller om der skal søges gennem pulje 2. Ansøgere skal efter indtastning i Tast Selv umiddelbart have mulighed for at aflæse om ansøgningen behandles i pulje 1 eller pulje 2 baseret på de data, de er tastet ind i ansøgningen. På det tidspunkt hvor landmændene valgte randzoner til miljøfokusområder, var de ikke klar over, at det havde konsekvenser for ansøgningen til randzonekompensation. Dette understreger endnu en gang behovet for at ansøgere til ordninger i god tid har overblik over de forskellige ordninger og kan planlægge herudfra. Ideelt set bør der være overblik over mulige alternativer allerede i forbindelse med markplanlægningen. Teknologiliste Generelt er Landbrug & Fødevarer positive over for anvendelsen af faste maksimale priser i tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, da det medfører en administrativ lettelse for ansøgeren, der ikke skal ud og indhente to tilbud i den korte periode, hvor ansøgningsrunden er åben. Det er dog helt afgørende, at teknologilisten indeholder de rette teknologier med dækkende faste priser. Der er som nævnt tidligere i dette høringssvar behov for at udvide listen over teknologier. I forhold til de faste priser, så er det vigtigt, at understrege i bilag 1, at der er tale om faste maksimale priser jf. bekendtgørelsens 10 og 15, stk 6, hvor der står at NaturErhvervstyrelsen udbetaler til de faktisk betalte tilskudsberettigede udgifter, dog maksimalt hvad der er givet tilsagn til. Ang. teknologilisten er der desværre uklarhed om, hvad de enkelte teknologier dækker over. Det skal være helt klart for ansøgerne, hvad der menes med de enkelte teknologier, så landmænd ikke spilder tiden på at søge til teknologi, der ikke er dækket af listen, eller at landmænd afholder sig fra at søge relevant teknologi, som det ikke er klart om det er dækket af listen.

5 Side 5 af 6 Afgørelse og prioritering (godkendt finansieringsplan) Det fremgik af det oprindelige udkast til bekendtgørelsen at NaturErhvervstyrelsen ved prioriteringen af indkomne ansøgninger lægger vægt på om ansøger har en godkendt finansieringsplan. Landbrug & Fødevarer er principielt tilhænger af, at det sikres, at ansøgere har egenfinansieringen på 60 % på plads, når der søges om tilskud under landdistriktsprogrammet, da det er vigtigt, at de tilsagn der gives, også har en realistisk mulighed for at blive realiseret. I lyset af denne ordnings korte ansøgningsperiode (kun 1 måned), der starter meget snart samt i lyset af at der også kan søges til beløb ned til kr. (hvor egenfinansieringen vil udgøre kr.) er Landbrug & Fødevarer tilfredse med at kravet om en godkendt finansieringsplan ikke er medtaget i denne runde. Landbrug & Fødevarer er dog generelt af den overbevisning, at det er vigtigt, at finansieringen er på plads, så tilsagn ikke reserveres i flere år til projekter, der ikke bliver realiseret. Betingelse for tilsagn om tilskud og betingelser for bortfald af tilsagn Det fremgår ikke tydeligt af bekendtgørelsen, hvorvidt arealet med obligatoriske randzoner ikke kan overgå til anden ejer eller bruger inden for fem år fra dato for slutudbetalingen, uden at dette kan give problemer for tilskuddet til miljøteknologi. Det bør fremgå helt klart for ansøgeren. Der er tale om en kompensationsordning for 2015, og der bør derfor sikres uafhængighed mellem randzonearealet og miljøteknologitilskuddet efter Ikke mindst nu hvor randzoneloven skal ophæves skal det selvfølgelig heller ikke have konsekvenser for miljøteknologitilskuddet. Hvis randzonearealet og miljøteknologien derimod kobles administrativt tæt, vil det medføre en masse unødig administration. Arealer købes og sælges konstant, og det vil være en uforholdsmæssig lang tidshorisont (over 7 år) at binde tilsagnshavere op på at fastholde arealet på bedriften. Det bør fremgå klart af vejledningen hvad der sker, hvis en landmænd sælger sin ejendom i den periode, som tilsagnshaver er forpligtet i forhold til at opretholde projektet. Om beregning af projektperiode i forhold til slutudbetaling Det fremgår af 9, stk 1, pkt. 3, at tilsagnshaveren er forpligtet til at opretholde projektet i fem år fra datoen fra slutudbetaling. Landbrug & Fødevarer vil gerne endnu en gang opfordre til at de fem år tæller fra det tidspunkt, hvor slutudbetalingsanmodning er indsendt af tilsagnshaveren til NaturErhvervstyrelsen, da projektperioden i perioder med lange sagsbehandlingstider ellers de facto forlænges uden at tilsagnshaveren har indflydelse på det. Nye klagebestemmelser Landbrug & Fødevarer har den 20/10-15 telefonisk fået bekræftet af NaturErhvervstyrelsen, at der ikke ved flytningen af klageadgangsbestemmelsen til NaturErhvervstyrelsens delegationsbekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2014, er tilsigtet en indskrænkning i klagesagsadgangen. Landbrug & Fødevarer forudsætter derfor, at potentielle klagere har samme retsstilling som hidtil. Det er for Landbrug & Fødevarer afgørende, at der ikke med ændringen vil ske en indskrænkning af klageadgangen. Køb via Danske Indkøbsforeninger Det bør af vejledningen klart fremgå, hvordan ansøgere kan købe udstyr via Danske Indkøbsforeninger og hvilke vilkår, der gør sig gældende. Danske Indkøbsforeninger understøtter det danske landdistriktsprogram og det er afgørende, at ansøgere ved hvordan de skal forholde sig, når de indkøber via disse foreninger, samt at styrelsen følger denne praksis når der skal udbetales tilskud og når klagesager behandles.

6 Side 6 af 6 Med venlig hilsen Mette Trudsø Kruse Seniorkonsulent Generel Erhvervspolitik D M E mtk@lf.dk

7 Dato 12. juni 2015 Side 1 af 2 NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv, Projektdesign Nyropsgade København V projektdesign@naturerhverv.dk Ang. kommende tilskudsordning til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner NaturErhvervstyrelsen sendte den 30. april 2015 ovennævnte bekendtgørelse i høring (J. nr ) og Landbrug & Fødevarer fremsendte efterfølgende høringssvar den 18. maj I høringssvaret fremførte vi, at teknologilisten, bilag 1, ikke var fyldestgørende i forhold til den politiske aftale om miljøtilskud til bedrifter med randzoner i 2015, da den ikke indeholdt kvælstofreducerende teknologier. Der blev derfor opfordret til, at teknologilisten blev udvidet til at indeholde reelle teknologier, der kan reducere kvælstofudledningen. Det blev her fremhævet, at man i denne sammenhæng bør se på kvælstofreducerende virkemidler som diskuteres i forbindelse med en målrettet kvælstofregulering. Det være sig teknologier til kvælstofreduktion i vandmiljøet (kystvande, fjorde), i randen af dyrkningsfladen og på selve dyrkningsfladen. Som opfølgning på høringssvaret fremsendes hermed en liste over yderligere mulige teknologier, der kan bidrage til reduktion af kvælstofudledningen. Listen er udarbejdet af SEGES. Teknologi 1 Teknologi til placering af gødning 2 Teknologi til sektionsafblænding 3 Sensorer til behovsfastsættelse 4 Teknologi til positionsbestemt tilførsel 5 Teknologi til tilsætning af nitrifikationshæmmer Kort beskrivelse Placering af gødning ved såning øger planteoptagelsen og giver en sikrere gødningsvirkning. Ved udbringning af såvel handels- som husdyrgødning sker der ofte overlap i forbindelse med kiler og foragre. I disse overlap tilføres dobbelt mængde gødning, hvilket alt andet lige vil forøge udvaskningen fra overlappene. Teknologi til individuel sektionsafblænding vil reducere overlappene. Sensorer kan forbedre fastsættelsen af kvælstofbehovet på delområder af marken, således at overgødskning af marken med et lavt kvælstofbehov undgås. For at udnytte potentialet i differentieret behovsfastsættelse er det nødvendigt med udstyr, som kan udbringe gødningen positionsbestemt. Nitrifikationshæmmere kan tilsættes både husdyrgødning og handelsgødning. Nitrifikationshæmmeren reducerer aktiviteten af de bakterier i jorden, som omsætter ammonium til nitrat. Det har en stor effekt på nitratudvaskningen især i rækkesåede afgrøder på sandjord i våde forår.

8 Side 2 af 2 6 Teknologi til såning af efterafgrøder i f.eks. majs 7 Teknologi til direkte såning 8 Teknologi til kantspredning 9 Teknologi til gylleseparering 10 Teknologi til anvendelse af flydende ammoniak En veletableret efterafgrøde har en stor effekt på nitratudvaskningen. I f.eks. majs skal efterafgrøden etableres i den voksende afgrøde om sommeren, og denne etablering kræver specialudstyr til montering på f.eks. en radrenser. Ved direkte såning efterlades jordoverfladen i en mere ru tilstand end traditionel såning efter pløjning. Derved nedsættes risikoen for overfladeafstrømning af jordpartikler og gødning. Teknologi til kantspredning sikrer, at handelsgødning spredt med centrifugalspreder kan spredes nøjagtigt til markens kant, således, at mængden af gødning, som havner uden for marken, minimeres. Ved separering frasepareres bl.a. en relativ stor andel af gyllens tørstof og herunder organisk bundet kvælstof. Typisk anvendes fiberfraktionen i biogasanlæg, hvori det organisk bundne kvælstof omsættes til uorganisk plantetilgængeligt kvælstof. Flydende ammoniak er en ammoniumbaseret gødning, og udvaskningen fra ammonium er lavere end fra en helt eller delvis nitratbaseret gødning. Især er flydende ammoniak velegnet til forårssåede afgrøder. Med venlig hilsen Mette Trudsø Kruse Seniorkonsulent Generel Erhvervspolitik D M E mtk@lf.dk