FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Oplæg til ny forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer (FØJO III)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Oplæg til ny forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer 2005-2010 (FØJO III)"

Transkript

1 Intern rapport nr. 58 Oplæg til ny forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer (FØJO III) Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet Indkaldelse af interessetilkendegivelser 5. juli september 2004 FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har siden 1996 initieret og koordineret forskning inden for økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Aktiviteterne skal bl.a. bidrage til, at der udføres strategisk og anvendelsesorienteret forskning af høj kvalitet og på et internationalt niveau med udgangspunkt i det økologiske jordbrugs idegrundlag og problemstillinger. FØJO er et "forskningscenter uden mure", hvor de forskningsfaglige aktiviteter bygger på de forskere og institutioner, som deltager i centrets forskningsprogrammer. Forskerne bliver således i deres egne miljøer, men arbejder sammen på tværs af institutionerne. Samarbejdet omfatter i øjeblikket ca. 140 forskere fra 19 forskellige forskningsinstitutioner. FØJO ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Forskningscenter Risø og Fødevareøkonomisk Institut. Formanden udpeges direkte af Fødevareministeren. For at sikre relevansen af forskningen og kontakten med forskellige brugergrupper er der nedsat et brugerudvalg med repræsentanter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Erhvervsgartnerforening, Det Økologiske Fødevareråd, Forbrugerrådet, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landbrugsraadet og Økologisk Landsforening. Vision FØJO s vision er at styrke sin position som et internationalt førende center for initiering og koordinering af helhedsorienteret og tværvidenskabelig forskning inden for økologisk jordbrug og fødevaresystemer. Forskningen skal bidrage til udviklingen af økologiske fødevaresystemer og en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling. Målsætninger For at udmønte sin vision vil FØJO: 1. Initiere og koordinere forskning, som med udgangspunkt i de økologisk principper udvikler integritet 1 og effektivitet i den økologiske værdikæde fra bonde til kunde 2. Skabe yderligere viden om det økologiske jordbrugs muligheder for at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling 3. Sikre en forskningsfaglig kvalitet på et højt internationalt niveau og et maksimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskningen 4. Bidrage til et styrket europæisk og internationalt samarbejde omkring forskning og forskeruddannelse inden for økologisk jordbrug og fødevareproduktion 5. Sikre forskningens relevans og anvendelse via formidling, kommunikation og samarbejde med forskningsbrugere og forskningsmiljøer 1 Integritet kan dels forstås som evnen til at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med moralske principper, dels som en gruppes ret til at eksistere som en helhed uden at blive krænket af andre (Nudansk Ordbog, 2000 og Den Store Danske Encyklopædi, bind 9, 1997). 2

3 Oplæg til ny forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer (FØJO III) Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet Indkaldelse af interessetilkendegivelser 5. juli 15. september

4 Indhold Oplæg til ny forskning Perspektiver ved økologisk jordbrug og fødevareproduktion Produktionens erhvervsmæssige betydning Samfundets interesse i økologisk fødevareproduktion Økologisk jordbrug i et europæisk perspektiv Udfordringer til forskningen Fra bonde til kunde Bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv Forskningsfaglig kvalitet, internationalt samarbejde og kommunikation Tematiske indsatsområder Ernæring, sundhed og fødevaresikkerhed Forarbejdning, kvalitet og forbrug af økologiske fødevarer Udvikling og effektivisering af økologisk primærproduktion Økologisk integritet i hele fødevarekæden Forskellige systemers betydning for en bæredygtig udvikling Bioenergi som komplement til fødevareproduktion Regulering og samhandel Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv Procedure og tidsplan Finansiering Procedure Tidsplan Udformning og indsendelse af interessetilkendegivelser

5 Oplæg til ny forskning Der kan være store samfundsmæssige perspektiver ved en fortsat udvikling af økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer. Dette gælder bl.a. i forhold til at skabe grundlag for udvikling af konkurrencedygtige, økologiske fødevarer af høj kvalitet samt i forhold til at gennemføre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af landdistrikter og fødevareerhverv. Tilsvarende har økologisk jordbrug et potentiale i forhold til en række globale problemstillinger. Forskning i økologisk jordbrug En forudsætning for fortsat udvikling af økologisk jordbrug er mere viden om mulighederne for at styrke de økologiske fødevarers sundhed, kvalitet, sikkerhed og konkurrenceevne. En anden forudsætning er mere viden om mulighederne for at udvikle produktionen i forhold til de økologiske principper om hensyntagen til natur, miljø, husdyrsundhed og sociale forhold. Siden etableringen af FØJO er der gennemført to forskningsindsatser i økologisk jordbrug, FØJO I ( ) og FØJO II ( ). En beskrivelse af forskningen kan findes på Da størstedelen af forskningen i FØJO II afsluttes med udgangen af 2004 iværksættes en ny forskningsindsats - et FØJO III. Den nye indsats gennemføres i perioden og vil andrage 200 mio. kr. I denne indkaldelse af interessetilkendegivelser beskrives indledningsvist perspektiver ved økologisk jordbrug og fødevareproduktion (afsnit 1). Dernæst beskrives udfordringer, som forskningen må medvirke til løsningen af, såfremt det samfunds- og erhvervsmæssige potentiale ved økologisk jordbrug og fødevareproduktion skal kunne udnyttes (afsnit 2). På den baggrund beskrives otte tematiske indsatsområder, som FØJO's bestyrelse og brugerudvalg har vurderet som værende af høj prioritet (afsnit 3). Procedure og tidsplan Den nye forskningsindsats forventes at dække bredt i fødevaresystemet. Alle interesserede forskningsmiljøer inviteres derfor til at indsende korte og uforpligtende interessetilkendegivelser inden for disse tematiske indsatsområder. De indkomne interessetilkendegivelser anvendes til udformning af et målrettet udbudsmateriale med angivelse af specifikke temaer (afsnit 4). De indkomne interessetilkendegivelser offentliggøres på FØJO's interne netsted med henblik på at skabe mulighed for samarbejde mellem forskergrupper omkring udarbejdelse af specifikke projektansøgninger. Det forventes, at der iværksættes projekter á mio. kr. Den videnskabelige kvalitet i projektansøgningerne vurderes af Det Strategiske Forskningsråd (DSF), før FØJO's bestyrelse i samråd med brugerudvalget udpeger projektansøgninger til videre forhandling. Der er følgende tidsplan: 15. september 2004 Frist for indsendelse af interessetilkendegivelse til FØJO 1. november 2004 Interessetilkendegivelser offentliggøres på november 2004 DSF godkender udbudsmateriale til indkaldelse af projektansøgninger 22. november 2004 Udbudsmateriale til indkaldelse af projektansøgninger offentliggøres 14. februar 2005 Frist for indsendelse af projektansøgninger til FØJO 15. februar 1. april 2005 Projekternes forskningsfaglige kvalitet vurderes af DSF 4. april 13. maj 2005 Udvælgelse og evt. tilpasning af kvalificerede projekter Fra 1. juni 2005 og fremefter Projekterne iværksættes Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, juli

6 1 Perspektiver ved økologisk jordbrug og fødevareproduktion Det moderne økologiske jordbrug startede i Danmark i 1980'erne. Det var dog først i midten af 1990'erne, at produktionen vandt større udbredelse, og at produkterne blev alment tilgængelige. De stigende afsætningsmuligheder førte i sidste halvdel af 1990'erne til store omlægninger til økologisk drift. I dag udgør det økologiske areal omkring syv procent af det samlede areal. Der er dog stor forskel på de forskellige produktionsgrene, og kvægbruget udgør langt den mest succesfulde produktionsgren; ca. ti procent af den samlede danske mælkeproduktion er således økologisk. 1.1 Produktionens erhvervsmæssige betydning På linie med omlægningen i jordbruget er omsætningen af økologiske fødevarer steget. I løbet af ca. 15 år er salget steget fra en nærmest ikke-målelig del til at udgøre ca. fem procent af den samlede fødevareomsætning. Det svarer til knap 3 mia. kr., hvoraf varer til en værdi af ca. en kvart mia. kr. eksporteres. Disse markedsforhold kan genfindes i andre europæiske lande samt til dels i USA og Japan. Der er dog forskel mellem landene, og Danmark er førende hvad angår produktion og omsætning. Det er endvidere kendetegnende, at der forventes forholdsvis store stigninger (25 30 procent) på de markeder, hvor økologiske fødevarer udgør en mindre andel af markedet (under to procent). På de markeder, hvor økologiske produkter udgør en større andel - som f.eks. i Danmark, forventes mindre stigningstakter. I Danmark er det kendetegnende, at et stigende antal husstande (omkring 80 procent af alle husstande) er "øko-forbrugere". Der er følgelig meget stor forskel på, hvor mange økologiske fødevarer forskellige husstande køber, men tallet kan tolkes således, at såfremt økologiske fødevarer har den rigtige kvalitet og den rigtige pris, så vil 80 procent af husstandene gerne købe økologiske fødevarer. Dette indikerer, at der er store perspektiver i en fortsat udvikling af de økologiske produkters kvalitet. Der er da også ganske mange fødevarevirksomheder, både etablerede og nye virksomheder, som i dag forarbejder og omsætter økologiske fødevarer. Det er dog typisk små, innovative virksomheder, som har initieret væksten i den økologiske sektor. En fortsat vækst vil bl.a. afhænge af, at virksomhederne får det nødvendige videngrundlag for udvikling af kvalitetsfødevarer, der kan leve op til efterspørgslen, og som samtidig kan klare sig i en fortsat skærpet konkurrence på fødevaremarkedet. 1.2 Samfundets interesse i økologisk fødevareproduktion Jordbruget og fødevareproduktionen er på vej ind i en omstillingsproces. I de kommende år vil liberaliseringen af den europæiske landbrugspolitik, øget frihandel og en intensiveret teknologisk udvikling give anledning til grundlæggende ændringer i rammebetingelserne for jordbrug og fødevareproduktion. En af de umiddelbare følger kan blive opbygningen af meget store industrialiserede produktionsenheder, hvilket i givet fald kan få betydelige konsekvenser. Det gælder bl.a. i forhold til natur- og miljøkvalitet samt for en række samfundsøkonomiske forhold; bl.a. faldende beskæftigelsesmuligheder og affolkning af landdistrikter. Flere analyser peger således på, at der i de kommende år vil være en decideret 6

7 negativ vækst i de danske "landregioner". Modsat forventes stigende vækst i hovedstadsregionen og omkring de større byer. EU's reform af landbrugspolitikken rummer imidlertid muligheder for at fremme miljø- og naturvenlige produktionsformer, der rigtigt anvendt også kan medvirke til en mere afbalanceret udvikling af landdistrikter og udkantsområder. Samfundet har med andre ord mulighed for at støtte udviklingen af produktionssystemer, som er tilpasset den nye situation. Det vil sige produktionssystemer, som tilgodeser miljø og naturforhold, og som samtidig bidrager til erhvervsudvikling og en afbalanceret udvikling af landdistrikter. Økologisk jordbrug er en mulighed for at udvikle et sådant produktionssystem. Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op til en målsætning om at tage særlige hensyn til blandt andet miljø, natur, husdyrvelfærd, fødevarekvalitet og en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Principperne indebærer bl.a., at det tilstræbes at minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen gennem udnyttelse af lokale ressourcer og naturlige reguleringsmekanismer. Sikring af naturressourcer - produktion af energi og fødevarer I økologisk jordbrug anvendes ikke syntetisk fremstillede pesticider og gødninger, som det er meget energikrævende at fremstille og transportere. Helt ny forskning viser samtidig, at der i økologisk jordbrug kan være endda gode muligheder for lokal energiproduktion via energiafgrøder og kløvergræs. De kommende års udvikling kan af økonomiske og miljømæssige årsager gøre det urentabelt eller meget vanskeligt at drive intensivt jordbrug i mange regioner. Det gælder især på sandjorde, i vandindvindingsområder samt i områder beskyttet af direktiver såsom habitatdirektivet og vandrammedirektivet. I disse områder kan økologisk jordbrug med en produktion af energi og fødevarer imidlertid være en relevant mulighed for at opretholde erhvervsmæssigt jordbrug og samtidig sikre natur og miljø samt mulighederne for lokal udvikling. Fødevaresikkerhed og sundhed Det forhold, at der ikke anvendes syntetiske pesticider i økologisk jordbrug minimerer risikoen for, at disse stoffer forekommer i fødevarerne. Svampe og bakterier kan ligesom i konventionelle fødevarer også volde problemer i økologiske fødevarer. Bedre avls- og forædlingsmateriale og udviklingen af ny teknologi vil kunne medvirke til at minimere disse problemer. Eksempelvis har forskning i FØJO II vist, at den rette tørring, rensning og opbevaring af korn og såsæd kan eliminere problemer med giftige svampe (Ocratoxin A). Anvendelsen af lokale ressourcer giver endvidere mulighed for at udvikle mere sikre og overskuelige fødevaresystemer, hvilket alt andet lige indebærer en højere grad af fødevaresikkerhed. For mange forbrugere er overskueligheden med til at give tryghed, hvilket er et væsentlig element i et mere nuanceret fødevarekvalitetsbegreb. Grøn teknologi og bedre arbejdsmiljø En række af de teknologier og dyrkningsprincipper, som er udviklet på basis af forskningen i FØJO II, har vundet indpas ikke blot i økologisk, men også i konventionelt jordbrug. Det er eksempelvis viden om anvendelse af efterafgrøder, bælgplanter, mekanisk ukrudtsbekæmpelse osv. Der er med andre ord tale om, at der i økologisk jordbrug er et potentiale for udvikling af "grøn teknologi", som kommer hele samfundet til gode i form af en mere miljøvenlig produktion. I de kommende år kan ny IT, sensor- og robotteknologi åbne for helt nye muligheder inden for sådanne teknologier, f.eks. lugerobotter og mobile malkerobotter. Via udviklingen af ny, tilpasset teknologi er 7

8 det bl.a. muligt at medvirke til en mere afbalanceret og decentral udvikling på jordbrugs- og fødevareområdet. Qua Danmarks førerstilling på området er der her et betydeligt vækstpotentiale. Udviklingen af tilpasset teknologi kan samtidig være med til at skabe bedre arbejdssikkerhed og et bedre arbejdsmiljø for alle, som arbejder med økologisk jordbrug og fødevareproduktion. 1.3 Økologisk jordbrug i et europæisk perspektiv En bæredygtig udvikling af jordbruget, fødevareerhvervene og landdistrikterne er efter CAP-reformen blevet til et nøgleområde i den europæiske landbrugspolitik. I denne forbindelse er økologisk jordbrug blevet udpeget som et muligt redskab til at opnå både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. I 2001 blev det i forlængelse af den såkaldte Københavner-konference (Organic Food and Farming - Towards Partnership and Action in Europe) vedtaget, at EU-kommissionen skulle undersøge muligheden for at udarbejde en aktionsplan for udvikling af økologisk jordbrug. En arbejdsgruppe med myndighedsrepræsentanter m.fl. og en ekspertgruppen med repræsentanter for bl.a. landmænd, forbrugere, miljøorganisationer, forarbejdningsindustri og forskningen blev derfor bedt om at analysere mulighederne for at udvikle økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Arbejdet resulterede i at EU kommissionen i begyndelsen af juni 2004 kunne fremlægge en europæisk aktionsplan for "Organic Food and Farming". I aktionsplanen foreslår EU-kommissionen 21 konkrete tiltag, som alle har til formål at støtte den igangværende udvikling af økologisk jordbrug inden for EU. Det drejer sig bl.a. om bedre forbrugerinformation om økologiske produkter, en strømlining af den offentlige støtte - f.eks. via landdistriktsudviklings programmerne, fastsættelse af bedre standarder og kontrolprocedurer for produktion og forarbejdning samt styrket forskning på alle niveauer og områder af økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Det skal endvidere nævnes, at i aktionsplanen bliver økologisk jordbrug betragtet som et vigtigt redskab i den miljøvenlige og bæredygtige udvikling, som ligger til grund for reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP-reformen). 8

9 2 Udfordringer til forskningen Såfremt det samfunds- og erhvervsmæssige potentiale i økologisk jordbrug skal udnyttes, er der behov for mere viden. Det gælder bl.a. viden om mulighederne for at styrke de økologiske fødevarers sundhed, kvalitet, sikkerhed og konkurrenceevne. Ligeledes er der behov for mere viden om mulighederne for at udvikle produktionen i forhold til de økologiske principper om hensyntagen til natur, miljø, husdyrsundhed og husdyrvelfærd samt sociale forhold. I det følgende beskrives en række af de væsentlige udfordringer til forskningen. 2.1 Fra bonde til kunde Undersøgelser i FØJO II viser bl.a., at forbrugere, der køber økologiske fødevarer, forventer, at økologiske fødevarer er sunde, sikre og af en højere kvalitet end tilsvarende konventionelle fødevarer. Samtidig tager de økologiske forbrugere det for givet, at der i produktionen af de økologiske produkter er taget vidtrækkende hensyn til natur og miljø, husdyrenes velfærd - herunder at de økologiske fødevarer er dyrket og forarbejdet i overensstemmelse med de økologiske målsætninger. Den første udfordring i forhold til et øget salg af økologiske fødevarer, og dermed en øget udvikling af det økologiske jordbrug, er således mere viden om mulighederne for at forbedre de sundheds-, sikkerheds- og ernæringsmæssige egenskaber ved økologiske fødevarer. En anden udfordring er at skabe et videngrundlag for produktion og fortsat udvikling af økologiske fødevarer af høj kvalitet. Dette gælder dels i forhold til kvaliteten af råvarerne, dels i forhold til forarbejdning, salg og distribution (den endelige kvalitet). Forskningen skal med andre ord levere grundlaget for den videre forædling og kvalitetsudvikling af økologiske fødevarer. Dette gælder i forhold til traditionelle kvalitetsparametre såsom smag, lugt, konsistens osv. I forhold til at skabe mulighed for forskellige grader af tilberedning for dermed at øge de økologiske fødevares "brugervenlighed". Endelig gælder det i forhold til mulighederne for udvikling af mere miljøvenlig emballering og distribution. Et vigtigt aspekt i afsætningen af økologiske fødevarer er øget viden om forbrugeradfærd, ønsker og holdninger. Undersøgelser i FØJO II har bl.a. vist, at meget høje merpriser kan være en væsentlig barriere for salg af økologiske produkter. En tredje udfordring er således at skabe grundlag for en udvikling og effektivisering af produktionen, der sikrer både den nødvendige konkurrencedygtighed (forstået som en legitimering af merprisen) og et rimeligt indtægtsgrundlag for de økologiske jordbrugere. Endelig er det en afgørende forudsætning, at de økologiske fødevarer har en høj troværdighed. Det indebærer, at der er integritet i den økologiske værdikæde, herunder at fødevarerne er dyrket, produceret og forarbejdet i overensstemmelse med det økologiske jordbrugs målsætninger om lav miljøbelastning, høj naturkvalitet, høj husdyrvelfærd samt de generelle økologiske principper (se bilag 1). For at imødekomme disse udfordringer er der behov for at initiere og koordinere en samlet, helhedsorienteret og tværfaglig forskning, som bidrager til udvikling af hele, økologiske fødevaresystemer, hvor sundhed, kvalitet og de økologiske principper integreres i dyrkning, produktion, forarbejdning og afsætning. Devisen "fra bonde fra kunde" er valgt for at pointere nærhedsprincippet, som bl.a. bygger på ønsket om at øge den gensidige forståelse mellem producent og aftager. Behovet er yderligere beskrevet under indsatsområderne

10 2.2 Bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling I de kommende år vil der som nævnt ske væsentlige ændringer i rammebetingelserne for jordbrug og fødevareproduktion i både Danmark og Europa. Reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP), optagelsen af central- og østeuropæiske lande i EU, ændringer som følge af fri- og samhandelsaftaler samt en intensiveret teknologisk udvikling vil - alt andet lige - give anledning til en forstærket strukturudvikling inden for både det primære jordbrug og fødevareindustrien. Eksempelvis er der allerede nu en tendens til etablering af meget store kvægbesætninger, hvor alene besætningens størrelse umuliggør dyrenes adgang til græsning. EU s landbrugsreform indebærer imidlertid, at samfundet får mulighed for at fremme multifunktionelle jordbrugsformer, herunder økologisk jordbrug. Det multifunktionelle jordbrug er kendetegnet ved at producere en række samfundsmæssige goder samtidig med den egentlige produktion af landbrugsprodukter. Det kan eksempelvis dreje sig om naturværdier, landskabsværdier, fastholdelse af bosætning og arbejdspladser i landdistrikterne. Økologisk jordbrug rummer allerede en række af disse goder og har derfor et godt udgangspunkt for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Forskningen skal her medvirke til at klarlægge i hvilket omfang, økologisk jordbrug og tilsvarende "low-input" systemer, hvor der ikke er de samme muligheder for industrialisering, kan være til samfundsmæssig nytte. Et eksempel er, at undersøgelser i FØJO II har vist, at intensiv dyrkning af sandjorde, som findes i store dele af Jylland, giver stor risiko for udvaskning af kvælstof. En af konsekvenserne af EU's landbrugsreform er, at alle afgrøder får ens støtte. For økologisk jordbrug indebærer dette, at ekstensive afgrøder, som f.eks. kløvergræs, bliver forholdsvis billige at producere. Dette giver mulighed for en ekstensivering af produktionen, som i betragtelig grad vil kunne reducere næringsstoftab og dermed sikre grundvandsressourcer m.m. En ekstensiveret produktion baseret på vedvarende kløvergræsmarker vil samtidig give mulighed for produktion af energi fra biogas baseret på kløvergræs. Kombinationen af mælkeproduktion og energiproduktion suppleret med enkelte højværdiafgrøder kan i nogle områder måske blive den eneste mulighed for erhvervsmæssigt jordbrug og erhvervsmæssig fødevareproduktion. En samtidig udfordring er at integrere dette perspektiv med f.eks. natur- og landskabshensyn. Disse behov er yderligere beskrevet under indsatsområderne Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv Økologisk jordbrug opstod bl.a. på baggrund af ønsket om at skabe en landbrugspraksis, der kunne virke som et alternativ til tankegangen om at producere mest muligt billigst muligt. I økologisk jordbrug skal der således tages en række miljømæssige og etiske hensyn, som kan have stor samfundsmæssig betydning, men som - alt andet lige - giver et lavere udbytte og dermed en højere pris per enhed. Økologisk jordbrug har hidtil haft en vis succes med at realisere alternative fødevaresystemer i den industrialiserede verden baseret på fælles værdier og mål koblet med viljen til at betale merpriser og udmøntet i regler, certificering og mærkning. I dag står økologisk jordbrug imidlertid, ligesom det øvrige jordbrug, over for store udfordringer i forbindelse med den internationale udvikling i form af globalisering, strukturudvikling, mv. Udfordringen er særlig stor for økologien fordi de økologiske værdier og mål i højere grad end jordbrugets hovedstrøm tilstræber en anden udvikling. Der er derfor brug for at revurdere det økologiske alternativ i et globalt perspektiv med henblik på at bidrage til udviklingen af økologisk jordbrug og økologiske føde- 10

11 varesystemer, og derigennem bidrage til hele samfundets bæredygtighed. Det gælder i Danmark såvel som på europæisk og globalt plan. Disse behov er yderligere beskrevet under indsatsområde Forskningsfaglig kvalitet, internationalt samarbejde og kommunikation Endelig stilles der en række krav til kvalitet og relevans af forskningsindsatsen. Det drejer sig bl.a. om krav til forskningsfaglig kvalitet, internationalt samarbejde omkring forskning og forskeruddannelse samt udvikling af formidling, kommunikation og samarbejde mellem forskningen og dens brugere Når det drejer sig om forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer er det nødvendigt at tage hensyn til den helhedsorientering og de særlige målsætninger, principper og værdier, som er karakteristiske for økologisk jordbrug forskningen må nødvendigvis være helhedsorienteret. Ved helhedsorienteret forskning forstås, at forskningen iagttager de større sammenhænge, som forskningsobjektet indgår i og de sammenhænge, som forskningen selv indgår i. Emner som miljø, biodiversitet og naturværdier, husdyrenes velfærd og sundhed, fødevarernes kvalitet, sundhed og ernæringsmæssige værdi samt arbejdsmiljø, markedsforhold og sociale og samfundsmæssige aspekter skal derfor tages i betragtning i den kommende forskning. Det betyder, at der skal inddrages mange forskellige forskningsmiljøer, og at der skal samarbejdes på tværs af discipliner og videnskaber. Koordinering af forskningen via et fleksibelt "center uden mure", giver bl.a. mulighed for at drage fordel af forskellige forskergruppers ekspertise og dermed opnå synergi og komplementerende forskning. Ved at stille krav om høj kvalitet og relevans kan et koordinerede samarbejde således resultere i en meget effektiv udnyttelse af forskningsmidler og ressourcer samt et højt forskningsmæssigt udbytte. Det enkelte forskningsprojekt skal bidrage til relevansen af den samlede indsats samtidig med, at det skal opfylde de forskningsfaglige kvalitetskrav og bidrage til udviklingen af forskningen. I den kommende forskningsindsats er det således målsætningen at: Sikre en forskningsfaglig kvalitet på et højt internationalt niveau og et maksimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskningen Bidrage til et styrket europæisk og internationalt samarbejde omkring forskning og forskeruddannelse inden for økologisk jordbrug og fødevareproduktion Sikre forskningens relevans og anvendelse via fortsat udvikling af formidling, kommunikation og samarbejde mellem forskningsbrugere og forskningsmiljøer 11

12 3 Tematiske indsatsområder I det følgende beskrives en række indsatsområder, som FØJO's bestyrelse og brugerudvalg har vurderet til alle at have høj prioritet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i FØJO's strategioplæg (se Ernæring, sundhed og fødevaresikkerhed En af de centrale målsætninger inden for økologisk jordbrug er at fremstille sunde produkter af høj kvalitet. I en kommende indsats vil der blive lagt vægt på at opbygge viden om sammenhængen mellem dyrknings- og produktionsmetoder i forhold til sundhed, ernæring og sikkerhed. Tilliden til økologiske fødevarer har i den forbindelse stor betydning for forbrugerne. I forhold hertil vil der også blive lagt vægt på at iværksætte forskning, som udforsker alternative økologiske fødevaresystemer, der kan medvirke til at skabe tillid via nærhed og overskuelighed. 3.2 Forarbejdning, kvalitet og forbrug af økologiske fødevarer Der er et stort behov for viden, som kan skabe grundlag for øget kvalitetsudvikling af økologiske fødevarer. I den sammenhæng vil der bl.a. blive gjort en stor indsats for at forstå sammenhængen mellem dyrknings- og produktionsmetoder, forarbejdning og den endelige produktkvalitet, herunder smag, lugt, tekstur og friskhed. Der er endvidere et stort behov for forskning, som kan medvirke til en øget forståelse for forbrugernes adfærd og reaktioner. Dette gælder bl.a. i forhold til forbrugsmønstre, men også reaktioner på distribution, salg, markedsføring og informationskampagner. Forskningsindsatsen skal bl.a. give viden om de problemer, der opstår ved at bevæge sig fra et værdibaseret og selvregulerende produktionssystem over mod en produktion, hvor certificering, dokumentation og forbrugerinformation er bærende for udviklingen. 3.3 Udvikling og effektivisering af økologisk primærproduktion På mange områder er der etableret velfungerende økologiske produktionssystemer med god produktivitet og produktkvalitet. Der er dog fortsat et stort behov for mere viden om, hvordan produktionen tilrettelægges mest rationelt i forhold til at sænke produktionsomkostninger, skabe bedre arbejdsmiljø m.m. Dette kan f.eks. ske ved anvendelse af ny teknologi - f.eks. inden for IT, GPS, sensorer og robotter. Ved forskning i og anvendelse af ny teknologi bør der udvikles teknologier, som underbygger en udvikling af mindre og decentrale enheder, f.eks. mobile malkeanlæg, transport- og trafikteknologier baseret på lette køretøjer osv. På husdyrområdet er der bl.a. behov for forskning, som sikrer høj husdyrvelfærd gennem en god sundhedsstatus (fravær af produktionssygdomme). Der er også behov for forskning, som analyserer mulighederne for rationaliseringer med hensyn til avl, fodring, malkning og opstaldning. 12

13 På planteområdet er der bl.a. behov for forskning i økologiske planteproduktionssystemer, der mest rationelt og i størst muligt omfang udnytter naturlige reguleringsmekanismer, opbygger og vedligeholder en frugtbar jord og sikrer kvaliteten af afgrøderne. 3.4 Økologisk integritet i hele fødevarekæden En grundlæggende forudsætning for udviklingen af økologisk fødevareproduktion er, at den sker i overensstemmelse med de økologiske principper og således, at der eksisterer et reelt alternativ til konventionel fødevareproduktion. Der er på den baggrund behov for forskning, som beskriver sammenhængen mellem produktivitet og graden af "økologisk integritet", herunder at synliggøre konsekvenserne af de principielle valg, der foretages inden for økologi. Dette indebærer bl.a. behov for at undersøge mulighederne for at sikre det økologiske jordbrugs mulighed for at opnå fuldstændig uafhængighed af konventionelt foder og konventionel husdyrgødning, syntetiske vitaminer og lignende. Der er også behov for forskning, som sikrer integritet i husdyravl og planteforædling, idet avls- og forædlingsmaterialet er basis for de produkter, som kan udvikles. Forskningen skal her medvirke til, at der er avlsmateriale til rådighed, som dels sikrer frihed for genmodificerede organismer, dels at dyr og planter har egenskaber, som gør, at de kan give fødevarer af høj kvalitet under økologiske dyrknings- og produktionsbetingelser. 3.5 Forskellige systemers betydning for en bæredygtig udvikling Undersøgelser i FØJO II har vist, at forskellige økologiske produktionssystemer kan have meget forskellig produktivitet og økonomi, ligesom der kan være stor forskel i produktionens påvirkning af miljøet, f.eks. tab af kvælstof. Det er i den forbindelse påvist, at produktion og miljøpåvirkning er meget afhængig af klima og jordens beskaffenhed. Eksempelvis er der undersøgelser, som viser, at intensiv mælkeproduktion på sandet jord, som er meget udbredt i store dele af Jylland, kan give anledning til tab af kvælstof til omgivelserne. Ligeledes er det vist, at karakteren af økologiske brug (f.eks. størrelse, produktionsstrategier m.m.) har betydning for forvaltningen af naturelementerne og dermed for naturindholdet. På dette område er der bl.a. behov for undersøgelser, som giver mulighed for at sætte denne viden ind i en større sammenhæng, hvor ekstensive økologiske systemer og intensive konventionelle systemer, under hensyntagen til jordbundsmæssige og regionale forskelle, inddrages i sammenlignende analyser. Forskning i disse aspekter skal i den sammenhæng tilvejebringe viden om effekter på produktionsniveau samt viden om de samlede konsekvenser på både bedrifts-, sektor- og samfundsniveau. 3.6 Bioenergi som komplement til fødevareproduktion Reformen af EU's landbrugspolitik og de ændrede rammebetingelser kan betyde, at biogas eller andre energiformer baseret på landbrugsafgrøder og/eller husdyrgødning bliver mere konkurrencedygtige i fremtiden. F.eks. betyder afkoblingen af EU's landbrugsstøtte, at der fremover ydes sammen støtte uanset afgrødevalg, hvilket gør, at kløvergræs, som er meget udbredt i økologisk jordbrug, bliver langt mere konkurrencedygtigt. Et andet eksempel er de ca ha engarealer og humusjorde langs de mange åløb i Danmark. Disse arealer er næppe fremover rentable til almindelig landbrugsproduktion. 13

14 FØJO har netop gennemført en vidensyntese om energi i økologisk jordbrug, der viser, at der kan være et stort uudnyttet potentiale for bl.a. produktion af biogas baseret på kløvergræs. Vidensyntesen har bl.a. peget på, at der er behov for forskning i bioenergi. En indsats på dette område vil ud over at give mulighed for regional erhvervsudvikling også kunne medvirke til at opfylde Danmarks forpligtelse om begrænsning af CO 2 og andre "drivhusgasser". Endelig vil en indsats kunne indgå som en del af affaldshåndteringen i den økologiske animalske produktion. 3.7 Regulering og samhandel I den nye situation er der både på nationalt og på europæisk niveau behov for viden, som kan anvendes til at designe landbrugspolitiske instrumenter og regulering, som kan fremme jordbrugets samfundsmæssige nytte. Samfundsmæssig nytte kan i landbrugsmæssig sammenhæng operationaliseres i begrebet multifunktionalitet, som fokuserer på den række af goder, landbruget kan producere ved siden af den egentlige landbrugsproduktion. I den forbindelse er der behov for forskning, der kan dokumentere værdien af de samfundsmæssige goder og omkostningerne ved at producere dem under forskellige jordbrugssystemer, men også scenarieanalyser, der kan anvendes til at beskrive en fremtidig udvikling og det økologiske jordbrugs rolle heri. Hermed er det vigtigt at se på jordbrugets multifunktionalitet og inddragelsen af de økologiske principper (se bilag 1) igennem hele produktkæden fra jord til bord, herunder forarbejdning og distributionsmønstre. Der er endvidere behov for forskning i den offentlige sektors rolle som regulerende myndighed og aktør på området. Dette gælder bl.a. i forhold til samspillet mellem private aktører og de problemstillinger, som eksisterer i forhold til at opnå fri samhandel med økologiske fødevarer inden for eksempelvis det europæiske frihandelsområde. 3.8 Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv Nogle centrale problemstillinger i en revurdering af det økologiske alternativ i et globalt perspektiv er: Set i lyset af den fremadskridende globalisering, strukturudvikling, mv., hvordan kan økologisk jordbrug og fødevaresystemer da fortsat medvirke til en bæredygtig udvikling på lokalt og globalt plan? I en globaliseret verden kan det, i modsætning til i et velreguleret og afgrænset samfund som det danske, ofte være meget vanskeligt at beskytte naturressourcer, forbedre arbejdsvilkår, mv. Hvor og hvordan kan økologisk certificering bidrage til at sikre og værdisætte samfundsnyttige aspekter (eksternaliteter) af produktionen? Det økologiske alternative fødevaresystem er baseret på, at de økologiske værdier og hensyn i fuldt omfang skal kunne komme til udtryk i markedet og i den tilknyttede regulering. For at styrke samhandelen er der bl.a. behov for viden om regulering og certificering, som sikrer fair konkurrence og troværdighed af økologiske produkter. Den stigende globalisering udfordrer imidlertid ideen om en "økologisk markedsplads". Hvordan kan en fair og økologisk acceptabel global handel med produkter fra, og til, økologisk jordbrug realiseres? I et globalt perspektiv fremføres ofte det argument mod økologisk produktion, at den måske nok gavner dem, der har råd og overskud, men at den lavere produktion sker på bekostning af de fattige 14

15 og sultne i verden. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om det forholder sig sådan, eller om økologisk jordbrug og lokale selvbærende fødevaresystemer tværtimod kan føre til en bedre og mere sikker fødevareforsyning. Mere generelt er spørgsmålet: Kan verden brødfødes ved økologisk drift og i så fald hvordan? I den forbindelse er det relevant, ved siden af de mere velkendte markedsliberalistiske teorier, at inddrage teorier og koncepter fra økologisk økonomi (ecological economics) og politisk økologi (political ecology). Disse forholdsvis nye, transdisciplinære forskningsfelter indeholder perspektiver på globalisering og bæredygtig udvikling, som er værdifulde for at belyse økologisk jordbrug i et globalt perspektiv. I Danmark er der p.t. relativt få forskere, som arbejder inden for disse områder, og der kan være behov for at stimulere og udvikle forskningsområderne i samarbejde med de bedste internationale forskningsmiljøer. I FØJO er der netop iværksat en vidensyntese for at belyse, hvordan forskningen kan bidrage til de ovennævnte emner. I forlængelse heraf ønskes forslag til forskningsprojekter. 15

16 4 Procedure og tidsplan Siden etableringen af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) i 1995 er der gennemført to forskningsindsatser i økologisk jordbrug: FØJO I der blev gennemført i perioden , og FØJO II, som gennemføres i perioden For at sikre en ny forskningsindsats inden for økologisk jordbrug bad Fødevareministeriets departement i januar 2004 Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) og FØJO om at indlede udarbejdelsen af et forslag til en ny forskningsindsats inden for økologisk jordbrug. 4.1 Finansiering Den 2. april indgik en række af Folketingets partier et forlig om Vandmiljøplan III. Som en del af forliget er det aftalt, at der gennemføres et nyt forskningsprogram for økologisk jordbrugsproduktion et FØJO III. Forligsaftalen, som kan findes på netstedet indebærer, at der fremover årligt afsættes 12 mio. kr. af pesticidafgiftsmidlerne til forskningsaktiviteter, og at man er indstillet på allerede nu at reservere disse midler til et kommende forskningsprogram rettet mod økologisk jordbrug. Yderligere 28 mio. kr. årligt tilvejebringes via de statslige forskningsreserver, således at der forventes afsat nye midler, i alt 40 mio. kr. årligt fra 2005 til Kun en del af det samlede budget og ikke nødvendigvis alle projekttemaer forventes iværksat efter første udbudsrunde. En anden udbudsrunde kan derfor blive nødvendig om 1-2 år. 4.2 Procedure Den hidtidige forskning i FØJO I og FØJO II har overvejende fokuseret på udvikling af jordbrugssystemet og primærproduktionen. Som beskrevet i afsnit 2 og 3 er der imidlertid behov for en indsats, som dækker langt bredere i fødevaresystemet. Det gælder bl.a. i forhold til udvikling af fødevarernes kvalitet, sundhed og sikkerhed samt i spørgsmål omkring forarbejdning, afsætning og samhandel med økologiske fødevarer. Endvidere er der behov for forskning, som undersøger det økologiske jordbrugs muligheder for at bidrage til en række overordnede samfundsmæssige målsætninger. Det gælder bl.a. inden for miljøbeskyttelse, udvikling af vedvarende (bio)energi samt landdistriktsudvikling. På den baggrund er der behov for at inddrage forskningsmiljøernes forslag til udbudsmaterialet - bl.a. forslag fra forskningsmiljøer, som ikke traditionelt har beskæftiget sig med økologisk jordbrug. Derfor iværksættes en procedure 2, hvor alle relevante og interesserede forskningsmiljøer inviteres til at indsende korte og uforpligtende interessetilkendegivelser inden for de tematiske hovedområder. Med udgangspunkt i interessetilkendegivelserne udformes et egentligt udbudsmateriale med angivelse af et specifikke projekttemaer. Fordelen ved denne proces er bl.a., at udbudsmaterialet tager højde for de ideer, som findes i forskningsmiljøerne. Det skal nævnes, at indsendelse af interessetilkendegivelser ikke er en forudsætning for at indsende projektansøgninger, men ansøgningen skal kunne indeholdes i et tema nævnt i udbudsmaterialet. 2 Den foreslåede procedure er inspireret af etableringen af EU's 6. rammeprogram. 16

17 For at processen bliver så åben som mulig offentliggøres de indkomne interessetilkendegivelser på Dette vil samtidig danne grundlag for samarbejde om projektansøgninger mellem interesserede forskergrupper. Der forventes iværksat relativt store interdisciplinære forskningsprojekter (10-15 millioner kr. per projekt). Offentliggørelsen af interessetilkendegivelserne forventes således at bidrage til en dynamisk dannelse af relativt store og tværvidenskabelige forskergrupper, som netop matcher den ekspertise, der er nødvendig til det ansøgte projekt. Alle projektansøgninger vil hvad angår den forskningsfaglige kvalitet - blive vurderet af Det Strategiske Forskningsråd. Kun kvalificerede ansøgninger har mulighed for at opnå økonomisk støtte. FØJO's bestyrelse vil i samråd med brugerudvalget vurdere relevansen af de kvalificerede projekter. På denne baggrund foretages en yderligere udvælgelse af projekter. I denne forbindelse kan der efter forhandling med FØJO skulle gennemføres tilpasninger i projektet. Typisk vil der blive etableres ét projekt (max. 2) på hvert temaområde. 4.3 Tidsplan Der er følgende tidsplan for etablering af den nye forskningsindsats i økologisk jordbrug. 5. juli september november november november februar 2005 Udbudsmateriale til indkaldelse af interessetilkendegivelser offentliggøres på og udsendes til alle relevante forskningsmiljøer (udføres af FØJO) Frist for indsendelse af interessetilkendegivelse til FØJO Interessetilkendegivelser offentliggøres på Det Strategiske Forskningsråd godkender udbudsmateriale til indkaldelse af projektansøgninger Udbudsmateriale til indkaldelse af projektansøgninger offentliggøres på og udsendes til alle relevante forskningsmiljøer (udføres af FØJO) Frist for indsendelse af projektansøgninger til FØJO 15. februar 1. april 2005 Projekternes forskningsfaglige kvalitet vurderes af Det Strategiske Forskningsråd: Kvalificeret eller ikke-kvalificeret 4. april 13. maj 2005 Udvælgelse og evt. tilpasning blandt de kvalificerede projekter mht. relevans og budgetramme (udføres af FØJOs bestyrelse) Fra 1. juni 2005 og fremefter Projekterne iværksættes 17

18 4.4 Udformning og indsendelse af interessetilkendegivelser Interesserede forskere eller forskergrupper bedes udforme en kortfattet beskrivelse, der tilkendegiver en projekt idé samt interesse og kompetence med hensyn til at udføre projektet. Interessetilkendegivelsen skal virke som grundlag for at kunne indkalde ansøgninger til større forskningsprojekter, som udformes på tværs af fagdiscipliner, institutioner og geografi. Interessetilkendegivelsen vil som tidligere nævnt blive offentliggjort på Internettet med henblik på, at de mest relevante forskergrupper finder sammen og udarbejder en målrettet projektansøgning inden for ét udbudt projekttema. Interessetilkendegivelsen må således gerne lægge op til samarbejde med andre relevante ekspertiser. Af hensyn til overskueligheden skal interessetilkendegivelsen være på maks. 4 sider (overskydende sider behandles ikke), og den skal udarbejdes i henhold til følgende disposition: 1 Titel Så kort og præcis som mulig 2 Afsender Navn(e) og fuld adresse for den "kontaktperson" og forskergruppe, der foreslår og ønsker at gennemføre projektet. Der vedlægges et sammendrag af CV for kontaktpersonen og evt. andre personer med særligt relevant ekspertise (maks. 1 side). Hvis forskergruppen som helhed har en særlig relevant ekspertise, herunder adgang til specielle faciliteter, kan disse også beskrives under CVét. 3 Forskningsområde Hvilke(n) del(e) af nærværende udbudsmateriale vedrører projektet (se afsnit 3) 4 Problemformulering og baggrund (ca. 1 side) Hvorfor er projektet relevant for økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer. De vigtigste arbejdshypoteser bør nævnes. 5 Formål Skal være kort og præcist og gerne inddelt i delmål. 6 Metode Kortfattet beskrivelse af den foreslåede forskningsmetode. 7 Bidrag til forskeruddannelse, formidling og internationalt samarbejde Kort beskrivelse af hvorledes projektet bidrager til forskeruddannelse, formidling og internationalt samarbejde. 8 Tidsplan og budgetoverslag F.eks. TAP-/VIP-årsværk i de enkelte år + anslåede driftsomkostninger. Eventuelle muligheder for medfinansiering/anden finansiering kan beskrives. Indsendelse Interessetilkendegivelsen sendes som et vedhæftet dokument i en til FØJO (foejo@agrsci.dk). Interessetilkendegivelsen skal være FØJO i hænde senest den 15. september

19 Bilag 1 Grundlæggende principper for økologisk jordbrug og fødevaresystemer Et gennemgående træk i beskrivelsen af forskellige økologiske principper og målsætninger er, at i økologisk jordbrug opfattes mennesket som en integreret del af naturen, samt at naturen er en så kompleks helhed, at vi ikke har fuldstændig viden om konsekvensen af vores påvirkning af den. Ud fra disse grundlæggende forudsætninger kan der opstilles følgende etiske principper for økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer: Kredsløbsprincippet, der beskriver hvordan den økologiske praksis skal virke i forhold til naturen. Mennesket er en del af naturens kredsløb, og derfor skal økologisk produktion samarbejde med naturen, tilpasse sig den og drage nytte af naturens systemer og kredsløb. Udviklingen kan sikres gennem alsidighed og mangfoldighed i produktionen, recirkulering af næringsstoffer og ved at understøtte naturlige økosystemer og undgå rovdrift på naturressourcer. Forsigtighedsprincippet, der foreskriver forsigtighed i anvendelsen af nye teknologier og større udvidelser af eksisterende produktioner. Natur og teknologi er komplekse systemer, og det kan være vanskeligt på forhånd at bevise skadelige konsekvenser på miljø og helbred. Forsigtighedsprincippet betyder, at overskuelige, velkendte og reversible (fejlvenlige) teknologier bør vælges frem for uoverskuelige og risikable teknologier, og at man generelt bør fremme renere og sikrere teknologier. Nærhedsprincippet, der omhandler de sociale aspekter. Direkte kontakt mellem producenter og forbrugere har historisk set været væsentlig for økologisk jordbrug. I moderne fødevaresystemer må sikkerhed og social forankring sikres gennem åbenhed, gennemskuelighed og deltagelse. Læring på basis af lokal, erfaringsbaseret viden, åben kommunikation og forskning i fødevaresystemer bliver centrale elementer i at sikre sociale og kulturelle værdier samt sammenhængen til naturgrundlaget. Jævnfør: Principper for økologisk jordbrug. Notat udarbejdet til FØJO's brugerudvalg. FØJO

20 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf Fax Internet

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Strategioplæg 2005-2010. Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet. September 2003 FØJO

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Strategioplæg 2005-2010. Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet. September 2003 FØJO Strategioplæg 2005-2010 Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet September 2003 FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forord Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Behov for diskussion af principper

Behov for diskussion af principper Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO November/december 2000 3. Årgang nr. 6 Behov for diskussion af principper Økologisk jordbrug i Danmark er i vækst.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

FØJOinternt. Strategioplæg for FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

FØJOinternt. Strategioplæg for FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJOinternt Internt nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Oktober 2003 6. Årgang nr. 5 FØJOnyt nr. 2 03 Strategioplæg for FØJO FØJO s bestyrelse har i samarbejde med brugerudvalget udarbejdet

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Har du forskningsideen?

Har du forskningsideen? det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning

Læs mere

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.

Læs mere

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer. Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6 OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Oplæg til ny forskning

Oplæg til ny forskning Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2007 at forøge støttemidlerne

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet. Vedtægter for. International Centre for Research in Organic Food Systems

Miljø- og Fødevareministeriet. Vedtægter for. International Centre for Research in Organic Food Systems Miljø- og Fødevareministeriet Vedtægter for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International Centre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer

Læs mere

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %.

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for projekttilskud, virksomhed / helh Kategori: Producentorganisationer Dato: 10. juli 2012 Miljøpositivliste

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd. Niels Nørskov, Markedschef, Økologi

Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd. Niels Nørskov, Markedschef, Økologi Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd Niels Nørskov, Markedschef, Økologi De 2 Lag Helikopter: En ny samfundsmodel, der kan genrejse landdistrikterne og skabe en klimaansvarlig fødevareproduktion

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Ny forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer 2005-2010 Internationalt forskningssamarbejde og økologisk

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

DANAKs strategi 2015-2020

DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Kongelig Dansk Ambassade Madrid

Kongelig Dansk Ambassade Madrid Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K DINAMARCA Claudio Coello 91-4º E-28006 Madrid, Spanien Tlf: +34 91 431 84 45 Fax: +34

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence Åbent brev til Folketingets Socialudvalg Folketingets Kommunaludvalg Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

FRISTER FOR 2016 - OPSLAG MILJØ OG KLIMA

FRISTER FOR 2016 - OPSLAG MILJØ OG KLIMA Virksomheder, offentlige organisationer og NGO'er kan gennem EU s LIFEprogram få støtte til initiativer og projekter, der bidrager til at gennemføre EU s miljø- og klimapolitik. FRISTER FOR 2016 - OPSLAG

Læs mere