BILAG OG DOKUMENTATIONSDEL FOR SEKTORPLAN BØRN, UNGE OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

Transkript

1 Børne- og Ungeområdet BILAG OG DOKUMENTATIONSDEL FOR 212 SEKTORPLAN BØRN, UNGE OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV 214 Familieafdelingen Marts 213

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SEKTORBESKRIVELSE 1 FAMILIER, BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV STATUS PÅ ANTALLET AF ANBRINGELSER... 4 FAMILIEPLEJE ANBRINGELSER...5 ANBRINGELSER I SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSSTEDER...6 ANBRINGELSER PÅ DØGNINSTITUTIONER FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER KONSULENTBISTAND SL 52, STK. 3, NR DER KOMMER IKKE RÆKKE ANDRE YDELSER SÅ SOM TILSKUD TIL FRITIDSTILBUD, KONTINGENTER MV. 13 PÆDAGOGISK ELLER ANDEN STØTTE I HJEMMET SL 52, STK. 3, NR FAMILIEBEHANDLING SL 52, STK. 3, NR FAMILIEOPHOLD SL 52, STK. 3, NR AFLASTNINGSORDNING SL 52, STK. 3, NR FAST KONTAKTPERSON/PERSONLIGRÅDGIVER SL 52, STK. 3, NR STØTTE I FORBINDELSE MED UDDANNELSE ELLER ARBEJDE SL 52, STK. 3, NR ØKONOMISK TILSKUD TIL KOST ELLER EFTERSKOLE SL 52, STK STØTTEPERSON TIL FORÆLDRE MED ANBRAGTE BØRN SL BØRN OG UNGE MED FYSISKE OG/ELLER FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER. 18 UDVIKLINGSTENDENSER...18 Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 2 af 19

3 1 FAMILIER, BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Familieafdelingens hovedopgaver: Rådgivning og vejledning til børn, unge og familier Undersøgelse og beslutning om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger jf. Servicelovens kapitel 11 Specialrådgivning til forældre med børn med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap Behandling af ansøgninger i.h.t Servicelovens 41 og 42 til familier som forsørger et handicappet barn i eget hjem Drifts, budget- og tilsynsansvarlig overfor: 5 døgninstitutioner for børn og unge, med i alt 58 døgnpladser til børn og unge og 12 hybelpladser til anbragte eller selvforsørgende unge, 3 døgnfamilie pladser og 52 ambulante pladser fordelt på 3 ambulante tilbud Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning, med 12 ambulante behandlingspladser Sundhedstjenesten Afdelingens overordnede mål: Tilrettelæggelse af indsatsen over for Familier med særlige behov udmøntes i et tæt og ligeværdigt samarbejde med familien med fokus på løsninger i familiens netværk og nære miljø Tilrettelæggelse af indsatsen udmøntes i et tæt samarbejde med institutioner, øvrige områder og andre myndigheder således at indsatsen er koordineret og sammenhængende Tilrettelæggelse af en arbejdsplads med en virksomhedskultur, der giver mulighed for at skabe balance mellem medarbejdernes behov for kompetenceudvikling, trivsel, sammenhæng mellem arbejds- og fritidsliv og Familieafdelingens krav til opgaveløsning og serviceniveau Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 3 af 19

4 2 STATUS PÅ ANTALLET AF ANBRINGELSER Antallet af anbringelser på Frederiksberg har inden for de senest 1 år været svingende i intervallet fra 141 til 23 børn og unge jf. nedenstående kvartalsvise opgørelse. Det faldende anbringelsestal skal blandt andet ses i sammenhæng med den løbende udvidelse af de forebyggende tilbud og Familieafdelingens særlige fokus på tidlig indsats herunder omorganiseringen af i Familieafdeling, hvor der i 212 er etableret en egentlig modtagelse med socialrådgivere i fronten. Oversigt over antal døgnanbragte børn og unge jf. SL 52. stk. 3 nr. 7 fra 1. januar 21 frem til 1. januar 213. År 1. januar 1. april 1. juli 1. oktober Fordelingen af anbringelser på forskellige foranstaltnings typer Anbragte børn i perioden 1/1 22 1/1 213 Egne døgninst. Familiepleje Soc.pæd.opholds. Andet (kost- efterskole, eget værelse) Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 4 af 19

5 Familiepleje anbringelser Familiepleje anvendes primært, når der er tale om spædbørn og mindre børn under 12 år, som forventes at skulle være anbragt i længere tid. Det skal bemærkes, at 5 af de famillieplejeanbragte børn, er anbragt i netværksfamiliepleje, hvilket betyder, at de er anbragt hos en slægtning, eller en familie, som har nære relationer til barnets familie. Antal anbragte i familiepleje i perioden Børn anbragt i familiepleje pr. 1/1 213 fordelt efter alder 3 25 antal børn over 18 alder Plejefamilierne aflønnes efter fastsatte kriterier, og tager udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings vejledende regler, som er beskrevet i familieplejehåndbogen fra 29. Her fremgår det bl.a., hvordan plejevederlaget fastsættes og hvilke kriterier, der bør lægges til grund. I hovedtræk fastsættes plejelønnen på baggrund af: Barnets behov for omsorg, pleje og/eller behandling Omfanget af samarbejde med biologiske forældre Plejefamiliens kvalifikationer Plejefamiliens tilknytning til arbejdsmarkedet Plejefamiliens øvrige plejebørn Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 5 af 19

6 Pr. 1. januar 213 fordeler plejevederlagene sig således: 3 25 antal børn antal vederlag I gennemsnit får plejefamilierne 5,46 plejevederlag pr. barn. Dette svarer til kr pr. barn pr. måned. Som det fremgår af tabellen ovenfor får de fleste plejefamilier 3-7 vederlag. Pr. 1. januar 212 udgør normal vederlaget kr Herudover modtager plejefamilierne en kost/logi-andel på kr pr. måned, ligesom barnet/den unge modtager lomme- og tøjpenge. Endelig dækkes særlige udgifter, herunder visse transportudgifter, daginstitution, supervision mv. Der er gennem de senere år sket en stigende professionalisering af familieplejeområdet, hvor en af plejeforældrene har det som sit egentlige erhverv. 1. januar år Gennemsnitligt antal vederlag 5,36 5,36 5,47 6,23 6,28 6,34 6,31 6,11 5,46 Gennemsnitlig plejeløn , , , , , , , , ,- Anbringelser i socialpædagogiske opholdssteder Socialpædagogiske opholdssteder betragtes som en vidtgående og intensiv behandlingsmulighed for specielt unge over 15 år, der er belastet af: Kriminalitet Misbrug Udadreagerende adfærd Svære psykiske vanskeligheder Opholdsstederne har ofte fastboende voksne, som har ansvaret for det socialpædagogiske-, behandlingsmæssige- og evt. undervisningsmæssige indhold på stedet. Udgiften i forbindelse med anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted udgør ca kr. pr. måned pr. barn/ung. Opholdsstedsanbringelser i forbindelse med unge, der idømmes en ungdomssanktion udgør gennemsnitlig 1. kr. pr. måned uden skoletilbud. Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 6 af 19

7 Familieplejegruppen forestår fremfindelsen af opholdsstedet til den enkelte unge. Udover at vurdere opholdsstedets kvaliteter og ressourcer i forhold til den enkelte unge, bedømmer kuratoren også sammenhængen mellem kvalitet og pris på opholdsstedet. Antal anbragte på socialpædagogiske opholdssteder i perioden Anbringelser på kost- og efterskoler Efter servicelovens bestemmelser er der mulighed for at anbringe børn og unge på kost- og efterskole iht Kostskole: Tilbud om kostskoleophold gives til børn med kombinerede skole- og sociale vanskeligheder. Typisk er det børn i alderen 7 til 14 år, som har brug for et miljøskift, men hvor de hjemlige forhold ikke er af en sådan karakter, at barnet skal anbringes i familiepleje eller på en døgninstitution. Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 7 af 19

8 Prisen for et ophold på en kostskole udgør i gennemsnit kr. pr. måned. Foranstaltningen anvendes ikke i særligt stort omfang (6 børn pr. 1/1-13), idet social- og kulturdirektoratet kan kombinere andre skole- og sociale tilbud, der sikrer barnet et fortsat ophold i hjemmet. Efterskole: Tilbud om efterskoleophold gives til unge i 9. og 1. klasse, som har særlige behov af skoleog/eller sociale årsager. De unge har brug for et miljøskift pga. de hjemlige forhold, og en bevilling jf til et efterskoleophold har sædvanligvis til formål at ruste den unge til en god voksentilværelse. Pr. 1/1-213 er 1 ung anbragt på efterskole. Herudover er ca. 2 unge på efterskole med økonomisk tilskud iht. Servicelovens 52a. I disse tilfælde er der ikke et anbringelsesgrundlag, men kommunen skønner, at der af forskellige årsager er et særligt behov for, at den unge kommer på efterskole. Anbringelser på døgninstitutioner Samlet set løser institutionerne opgaver indenfor nedenstående områder og målgrupper: Akutmodtagelse af - 18 årige børn og unge Tidsafgrænsede observationsopgaver af døgnanbragte - 18 årige børn og unge med henblik på vurdering af foranstaltningsbehov Tidsafgrænsede observationsopgaver af døgnanbragte familier med børn med henblik på vurdering af foranstaltningsbehov Tidsafgrænset socialpædagogisk behandling af døgnanbragte familier med børn med henblik på at afhjælpe konkrete problemer og/eller vurdere forældrekompetencen Længerevarende socialpædagogisk døgnbehandling af - 18 årige børn og unge Længerevarende miljøterapeutisk døgnbehandling med intern skole af 6-12 årige børn Hybel tilbud med støtte for årige unge Dagbehandling for familier med børn Udvidet tilsyn og motivationsarbejde for årige unge Efterværn for tidligere anbragte unge Generelt kan det anføres om døgntilbudene, at institutionerne modtager børn og unge, der er karakteriseret ved at have særlige individuelle problemstillinger og behov. Det generelle fællestræk er, at det ikke er muligt at afhjælpe børnenes konkrete problemer ved mindre indgribende foranstaltninger end en døgnanbringelse. Institutionerne er alle indrettet således, at alle børn og unge har deres egne værelser, og forældre med børn har ét eller flere værelser til rådighed, afhængig af den enkelte families størrelse. Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 8 af 19

9 Der en stor spredning i de opgaver, mål- og aldersgrupper som de enkelte institutioner skal løse, hvilket giver sig udtryk i den forskellige pædagogiske praksis, der anvendes på de enkelte institutioner. Generelt kan det dog siges om institutionernes pædagogiske tilgang, at der altid tages et individuelt udgangspunkt i tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats over for det enkelte barn eller ung ud fra den handleplan, der er udarbejdet af sagsbehandleren i et samarbejde med forældrene og den unge over 15 år. Alle institutioner udarbejder derudover selvstændige planer for den enkelte anbringelse med henblik på at opfylde Familieafdelingens handleplans formål, mål og delmål ved anbringelsen. Institutionerne udarbejder 3 måneder efter barnets/den unges eller familiens indskrivning en statusrapport til Familieafdelingen og herefter minimum en gang årligt. Institutionernes statusrapport, udtalelser fra skole/daginstitution/klub danner baggrund for Familieafdelingens sagsbehandleres samtaler med barnet og familien inden Familieafdelingen revurderer handleplanen for formålet med foranstaltningen. Institutionens statusbeskrivelser indeholder en objektiv beskrivelse og vurdering at den enkeltes sociale kompetencer, trivsel, udvikling og behov indenfor følgende områder: Udvikling og adfærd Familieforhold Skole/daginstitution/klub Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber og Andre relevante forhold Institutionernes statusrapporter er i lighed med Familieafdelingens øvrige akter omfattet af reglerne om aktindsigt, hvorfor det er af afgørende betydning, at status rapporten lever op til de objektive kriterier. Generelt lever institutionernes statusrapporter op til de gældende krav på området. Allégårdens Ungdomscenter Allégården Ungdomscenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune beliggende på Frederiksberg Alle 48, 182 Frederiksberg C. Allégården består af en ungdomsafdeling, en udslusningslejlighed, en hybelafdeling, et tilsynsprojekt Smallegade og afdeling Bøgen der yder støtte til hjemmeboende unge og deres forældre. Den overordnede målsætning for Allégården Ungdomscenter er at opfylde de skiftende anbringelsbehov som Frederiksberg kommunes Familieafdeling har indenfor aldersgruppen 14 til 18 årige, for hybelafdelingen og Smallegade dog 16 til 23 årige med en indbygget mulighed for at dispensere for aldersgrænsen. Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 9 af 19

10 Allégården Ungdomscenters ungdomsafdeling skal sikre, at der altid er akutplads til rådighed, samt tilbyde individuelt tilpassede løsningsmodeller for de anbragte unge, herunder udføre observationsopgaver. Kapacitet: Allégårdens døgnafdeling: 1 pladser, hvoraf 2 af pladser er akutpladser og 4 til observationsopgave Allégårdens hybler: Tilsynsprojektet Smallegade : Afdeling Bøgen: 7 pladser 22 pladser incl. 12 tilhørende hybel-lejligheder, de 4 af hybel-lejlighederne er tilført i.f.m budgetvedtagelsen af budget pladser Samlet belægningsprocent for alle tilbud fra 27 før kun for ungdomspensionens afdelingen Belægningsprocent ,% 11,5% 79,6% 96% 97% 15% 17% 99,34% 94,66% 98,91% 99,12% 91,2% Økonomi: Samlet nettobudget 213: ,- Familieinstitutionen Bülowsvej Familieinstitutionen Bülowsvej er en selvejende institution under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune, beliggende på Bülowsvej 22, 187 Frederiksberg C. Familieinstitutionen Bülowsvej består af tre forskellige tilbud: En børneafdeling (døgntilbud): Hvor børn kan indskrives akut, når der opstår kriser eller konflikter i hjemmet, og når familien midlertidig ikke kan varetage barnets omsorg. Børneafdelingen modtager også børn til omsorgs-, observations- og behandlingsopgaver med henblik på hjemgivelse, anden anbringelse eller fortsat ophold på afdelingen. Børneafdelingen modtager børn i alderen fra til 14 år. En familieafdeling (døgntilbud) : For familier (enlige, par eller gravide) med individuelle omsorgsbehov, familier med behov for støtte og vejledning i forbindelse med graviditet og fødsel og familier hvor omsorgsevnen ønskes vurderet. Et familieværksted (dagbehandlingstilbud): Hvor familien kan få hjælp hvis familien ikke trives, eller hvis et eller flere af deres børn har vanskeligheder. Samlet kapacitet: Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 1 af 19

11 I alt 13 døgnpladser, heraf 3 døgnfamiliepladser hvor forældre og børn der anbringes sammen og 1 pladser på børneafdelingen hvoraf 4 af pladserne er til akutanbringelse samt 18 dagpladser for familier i familiedagbehandling. Samlet belægningsprocent for alle tilbuddene fra 27, før for børneafdelingen og familieafdelingen Belægningsprocent ,6% 82,87% 78,8% 95,12% 8,2% 82,25% 87% 94,7% 89,7% 71,3% 95,37% Økonomi: Samlet nettobudget for 213: ,- Josephine Schneiders Hus Josephines Schneiders Hus er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune, beliggende på Rostrupsvej 3, 2 Frederiksberg. Josephines Schneiders Hus er en institution med et døgntilbud, og et efterværnstilbud til de børn der har haft en længerevarende anbringelse på institutionen. Målet for Josephine Schneiders Hus er, at skabe et trygt og forudsigeligt miljø, der åbner mulighed for, at det enkelte barn eller den unge kan udvikle egne ressourcer. Josephine Schneiders Hus modtager børn i alderen fra 8 år og op til 15 år på indskrivningstidspunktet. Overordnet er institutionens målgruppe karakteriseret ved at børnene eller de unge har sociale, psykiske og/eller emotionelle vanskeligheder, der oftest giver sig udtryk i sociale tilpasningsvanskeligheder i forhold til omgivelserne. Børnene og de unges opvækst har tillige ofte været præget af få eller manglende positive identifikationsmodeller. Kapacitet: Døgntilbud : 12 pladser Efterværnstilbud : Efter behov - aktuelt 17 Samlet belægningsprocent Belægningsprocent ,5% 98,% 95,2% 93,5% 97,4% 92,6% 93,7% 15,6% 93,% 97,3% 11,3% 95,7 Økonomi: Samlet nettobudget for 213: ,- Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 11 af 19

12 Behandlingshjemmet Solbjerg Behandlingshjemmet er en selvejende institution under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune, beliggende på Sdr. Fasanvej 16, 2 Frederiksberg. Behandlingshjemmet Solbjerg består af et døgnbehandlingstilbud med intern skole for børn anbragt på institutionen og et tilbud om at yde overvåget samvær med anbragte børn og deres forældre. Målet er at barnet efter endt ophold er i stand til at indgå i en relevant udveksling med andre mennesker under hensyntagen til omverdenens krav og forventninger. Behandlingshjemmet Solbjerg modtager børn i alderen fra 6 til 12 år på indskrivningstidspunktet. Overordnet er institutionens målgruppe karakteriseret ved at børnene er normalt begavede, men at de har et omfattende behandlingsbehov i forhold til indlæringsmæssige, emotionelle og sociale problemstillinger. Børnene er overvejende karakteriseret ved at have en ringe integreret personlighedsstruktur. Kapacitet: Behandlingspladser : 14 pladser Samlet belægningsprocent Belægningsprocent ,9% 95,9% 92,7% 92,5% 99,1% 97,1% 85,3% 78,3% 83.6% 9,1% 81,3% 77,85 Økonomi: Samlet nettobudget for 213: ,- Ungdomspensionen Jens Jessensvej Ungdomspensionen Jens Jessensvej er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune, beliggende på Jens Jessensvej 12, 2 Frederiksberg. Ungdomspensionen består af en ungdomsafdeling og en hybelafdeling. Ungdomspensionsafdelingen modtager unge i alderen fra 14 til 18 år. Hybelafdelingen modtager unge i alderen fra 17 til 23 år. Målet er at Ungdomspensionen tilbyder den unge et miljø præget af tryghed, stabilitet og en holdningsmæssig rummelighed ved at udvise den unge respekt, interesse og opstille realistiske krav, således at den unge får en acceptabel livsrytme. Overordnet er institutionens målgruppe karakteriseret ved at unge har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt gennem deres opvækst. Omsorgssvigtet har for den enkelte unge resulteret i, at en anbringelse udenfor hjemmet er nødvendig for at sikre og støtte en fremadrettet og po- Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 12 af 19

13 sitiv udvikling, der unge er derfor på anbringelsestidspunktet karakteriseret ved, at have individuelle og anderledes behov end dem der normalt tages udgangspunkt i. Kapacitet: Ungdomspensionsafdelingen Hybelafdelingen : 12 pladser : 5 pladser Samlet belægningsprocent for begge tilbud pr. 27 før udelukkende kun ungdomspensionen Belægningsprocent ,8% 63,3% 71,4% 94,6% 88,4% 9,3% 94.3% 97,1% 84,% 89,8% 98,6% 88,2% Økonomi: Samlet nettobudget for 213: ,- 3 FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER De forebyggende foranstaltninger kan tilbydes enkeltvis eller i kombination med hinanden. Det bemærkes samtidig at rækkefølgen af foranstaltningerne ikke er udtryk for en tidsmæssig prioritering i et sagsforløb Konsulentbistand SL 52, stk. 3, nr. 1 Det kan besluttes: at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge et dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende. Dette kan f.eks. være at Barnet skal søge dagtilbud Barnet eller den unge skal søge en skole eller et andet uddannelsessted. Den unge skal søge en ungdomsklub eller foreningsaktivitet/sportsklub. Tabel 5 sagsantal pr. skoleår for konsulentbistand 52 stk. 3 nr. 1 Dagbehandlingstilbud (Christianskolen, Rejseskolen mv.) 27/8 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 Pr. ¼ 12 Sagstal optalt pr. cpr. nr. for hvert skoleår Der kommer ikke række andre ydelser så som tilskud til fritidstilbud, kontingenter mv. Pædagogisk eller anden støtte i hjemmet SL 52, stk. 3, nr. 2 Det kan besluttes: Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 13 af 19

14 At yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. Målsætningen er at forebygge, at familien ikke kommer i en situation, hvor forældrene ikke har ressourcer til at tilgodese barnet behov for omsorg, stimulering og psykosocial støtte. Familieafdelingen har ansat 4 familievejledere. Målgruppen er familier der har behov for særlig og direkte støtte til at fungere bedre, og hvor indsatsen med fordel kan ydes i hjemmet i et kortere eller længere tidsrum familier 51 familier 35 familier 33 familier 43 familier 45 familier 45 familier Familiebehandling SL 52, stk. 3, nr. 3 Det kan besluttes: At yde familiebehandling eller behandling af den unge eller barnets problemer Opgaven varetages primært af Frederiksberg Kommunes Familie- og Ungerådgivning og Familieværkstedet som er tilknyttet Familieinstitutionen Bülowsvej familier 23 familier 27 familier 28 familier 26 familier 24 familier 26 familier Familieophold SL 52, stk. 3, nr. 4 Det kan besluttes: At etablere døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på en døgninstitution, på et andet godkendt opholdssted eller i et botilbud godkendt af beliggenhedskommunen efter reglerne i 144. Opgaven varetages af Familieinstitutionen Bülowsvejs Familieafdeling familier 7 familier 7 familier 6 familier 6 familier 7 familier 7 familier Aflastningsordning SL 52, stk. 3, nr. 5 Det kan besluttes: At etablere en aflastningsordning på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted. Målgruppen er børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og børn og unge med sociale vanskeligheder. Der er i alle tilfælde tale om at barnet har ophold i eget hjem til hverdag. De enkelte aflastningsophold kan strække sig fra 1-2 dage til 2-3 uger ad gangen, typisk weekends og ferieperioder. Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 14 af 19

15 Opgaven varetages primært af aflastningsfamilier der er godkendt af en af Familieafdelingens 4 familieplejekonsulenter. Antal børn i aflastningsfamiliepleje jf. SL Pr. 1/1 213 er 4 børn i aflastningspleje, hos en aflastningsplejefamilie. Børn i aflastningspleje med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne. Antal børn pr. 1/1-213: 16 Børn med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne fik tidligere aflastningstilbud jf. servicelovens 41 (merudgifter). Nu er loven ændret, således at aflastningsplejefamilierne skal være undersøgt og godkendt af de sociale myndigheder, som så aflønner plejefamilierne iht Det kan være en særdeles vanskelig opgave, at have et handicappet barn i aflastningspleje, og der kræves ofte faglig indsigt i barnets handicap, samtidig med overskuddet til omsorg og pleje. I 13 sager har Familieafdelingen valgt at tilbyde, forældre til vidtgående handicappede børn, en plads på en aflastningsinstitution. Det er en dyrere løsning, men tilbuddet sikrer, at medarbejderne har den faglige ekspertise, som er nødvendig i forhold til barnets handicap. Antal børn antal vederlag 1 Indenfor normalområdet tilbydes aflastningsplejefamilier til familier med børn, hvor forældrenes omsorgsevne er nedsat, f.eks. pga. psykiske problemer, misbrugsproblemer, dårlig begavelse eller generel ringe forældrekompetence. Aflastningsfamiliepleje har til formål at forebygge, at problemerne vokser sig store, og at forældrene kan få nye kræfter til børnene. Målet med foranstaltningen er, dels at forebygge anbringelser udenfor hjemmet, og dels forbedre livskvaliteten for børn i socialt belastede hjem. Børn i aflastningspleje af sociale årsager Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 15 af 19

16 Antal børn pr. 1/1-213: antal børn 6 4 Børn i familiepleje, som også er i aflastningsplejefamilie Antal børn pr. 1/1-213: antal vederlag Ovennævnte børn er i aflastning, enten pga. at børnene er svært handicappede eller forældrene er så belastede af psykisk sygdom eller misbrug, at de ikke kan magte at have nævneværdig kontakt med deres børn. Plejefamilierne har pga. belastningsgraden brug for et pusterum, hvilket imødekommes ved tildeling af en aflastningsplejefamilie. Aktuelt er 2 plejebørn i aflastningspleje, og det er et forældreløst barn, samt et multi-handicappet barn. I en række sager har plejefamilierne brug for mindre aflastning i dagtimerne. Her yder Familieafdelingen et mindre børnepasningsbeløb. 3 antal børn antal vederlag børn heraf 24 med handicap 46 børn heraf 28 med handicap 45 børn heraf 26 med handicap 43 børn heraf 24 med handicap 34 børn heraf 1 med handicap 34 børn heraf 16 med handicap 4 børn heraf 18 med handicap 4 børn heraf 16 med handicap Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 16 af 19

17 Fast kontaktperson/personligrådgiver SL 52, stk. 3, nr. 6 Det kan besluttes: At udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge. Det er formålet, at give barnet eller den unge særlig vejledning og rådgivning gennem tilknytningen af en Kontakperson/personlig rådgiver. Ordningen iværksættes ofte når der er konstateret en begyndende kriminel løbebane hos barnet eller den unge. Opgaven varetages udelukkende af et antal af forvaltningen godkendte personer, der ansættes ad hoc i forhold til den unges problemstilling og behov Overfor målgruppen er børn og unge, hvor forældrene ikke har de nødvendige forudsætninger til at støtte deres barn, varetages opgaven som fast kontaktperson over for unge hjemmeboende og deres familier primært af 3 medarbejdere ansat i Allégårdens Ungdomscenter eksterne afdeling Bøgen (heraf 2 ungdomssanktions koordinationsop-gaver) 25 (heraf 3 ungdomssanktions koordinationsopgaver) 2 (heraf 5 ungdomssanktions koordinationsopgaver) 21(heraf 3 ungdomssanktions koordinationsopgaver) 23 (heraf 6 ungdomssanktionskoordinationsopgaver) 22 (heraf 4 ungdomssanktionskoordinationsopgaver) Opgaven som fast kontakt person over for unge udeboende varetages primært af 5 medarbejdere ansat i Allégårdens Ungdomscenters afdeling Smallegade Støtte i forbindelse med uddannelse eller arbejde SL 52, stk. 3, nr. 9 Det kan besluttes: At formidle et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge. Målgruppen er socialt belastede unge, der har problemer med at begå sig i livet i forhold til: At fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet At opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp. Der kan ydes en godtgørelse ved deltagelse i praktisk arbejde. Godtgørelsen er skattepligtig indkomst og den ophører når den unge fylder 18 år Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 17 af 19

18 Økonomisk tilskud til kost eller efterskole SL 52, stk. 4 Kommunen kan beslutte: At yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil. Målgruppen er børn der falder ind under det anførte i målsætningen, og hvor forældrene ikke selv har midler til at afholde udgiften. Der ydes tilskud til udgiften ved barnet/den unges ophold på efterskole eller kostskole. Vurderingen heraf foretages med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af forældrenes økonomiske forhold og barnets behov. Støtteperson til forældre med anbragte børn SL 54 Kommunen skal tilbyde forældremyndigheden en støtteperson i forbindelse med at deres barn anbringes udenfor hjemmet BØRN OG UNGE MED FYSISKE OG/ELLER FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER Udviklingstendenser Det er ikke muligt at opstille en prognose for udviklingen af de enkelte grupper, men der er nogle identificerbare udviklingstendenser, som indgår i vurderingen af de fremtidige behov på området. Udgiftsudviklingen indenfor 41 og 42, der omhandler forsørgelsen af handicappede børn i hjemmet er eksploderet ikke blot i Frederiksberg Kommune, men i samtlige kommuner landet over. De samlede bruttoudgifter i Frederiksberg Kommune androg i millioner og er i regnskabsåret 29 steget til 72 millioner, svarende til en udgiftsstigning på ca. 13 %. Det skyldes ikke nogen egentlig stigning i, hvad man traditionelt ville kalde børn med handicap, men skyldes den stadig stigning i diagnosticeringen af børn og unge med funktions- og udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, samt koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD) Hoveddiagnoser pr. 1. januar Udviklingshæmmede Medfødte hjerneskader Erhvervede hjerneskader Epileptiker Bevægelseshandicappede Talelidende Blinde og svagtseende Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 18 af 19

19 Døve og tunghøre Multihandicappede Autismespektrum ADHD /Tourette/OCD * 47 * 49 Kroniske lidelser * I 211 og 212 indgår kun børn og unge med ADHD, der også har andre diagnoser. Børn og unge der udelukkende har en ADHD diagnose modtager hjælp hos Familieafdelingens børnesagsbehandlere, da diagnosen ADHD ikke høre til gruppen af diagnoser der falder ind underbetegnelsen en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig sygdom. De børn og unge der modtager medicin for deres ADHD kan få medicintilskud i det omfang det falder inden for den økonomiske bevillingsramme. Antal anbragte børn og unge med handicap fra 26 til 213 pr. 1. januar Pr. 1. januar 213 er der anbragt 15 børn og unge med handicap, heraf 2 i familiepleje, 4 på socialpædagogiske opholdssteder, 1 på kost- og friskole, 8 på specialinstitutioner i andre kommuner. Sektorplan 214 Dokumentationsdel for 212 Side 19 af 19