Beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune Erfaringer og anbefalinger Borgmester i Skanderborg Kommune, Jørgen Gaarde på KL s politiske møde om beskæftigelsesreformen,

2 HVORFOR JEG ER GLAD FOR, AT KOMMUNEN FORTSAT SKAL STÅ FOR EN SAMMENHÆNGENDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

3 Fordi kommunen kan! Ledighedsprocenten i Skanderborg Kommune ligger på kun 2,6 %, hvilket placerer kommunen på en 4. plads på landsplan. Skanderborg Kommune har fastholdt en høj aktiverings- og samarbejdsgrad med virksomhederne sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen. Skanderborg Kommune ligger i top 3 i forhold til delvis raskmelding af sygemeldte. Som udgangspunkt aktiveres alle raske som syge. I DI s erhvervsklimaundersøgelse 2014 placerer Skanderborg Kommune sig som nr. 1 i kategorien Arbejdskraft og som nr. 2 i kategorien Kommunens image to ting der er tæt forbundne! Besparelsesgevinsten er steget fra 42,4 mio. til 47,7 mio. på ét år (2. kvartal kvartal 2013), hvilket svarer til en stigning på 5,3 mio. Ledighedstallene sammenholdt med besparelsesgevinsten over tid (fra ) giver en god indikation på, at beskæftigelsesindsatsen har været både virksom og økonomisk ansvarlig.

4 Ledighedsudvikling og besparelsesgevinst i Skanderborg Kommune Dato Ledighedsprocent Landsplacering 1/1-10 4,5 17 1/1-11 4,5 8 1/1-12 4,1 9 1/1-13 3,8 4 1/1-14 3,3 3

5 VI LEVERER RIGTIG GODE RESULTATER I SKANDERBORG OG DET ER DER GODE GRUNDE TIL

6 Én indgang for borgere Koordinerende sagsbehandler Tidlig og tværfaglig indsats Fælles mål i arbejdet Målrettede og fleksible indsatser med færre professionelle involveret Helhedsorienterede løsninger med job og uddannelse som mål Tilgang til borgeren: Fokus på ressourcer og mindsteindgreb

7 Én indgang for borgere

8 Én indgang for virksomheder Det skal være nemt for virksomhederne at opnå adgang til kvalificeret arbejdskraft Vi indretter os efter virksomhedernes behov og ikke omvendt Gode, holdbare match mellem virksomhed og ledig fordi vi kender vores virksomheder og ledige godt Virksomhedskonsulenternes kompetencer, netværk og baggrund er afgørende Indsatsen og princippet om én indgang stopper ikke ved kommunegrænsen

9 Én indgang for virksomheder Udvidet Erhvervsservice Én mailadresse og ét telefonnummer: Perioden Jobordrer i alt i perioden 347 Fordelingen af jobordrer Annonceekspeditioner 85 Formidlingsopgaver 267 Fordelingen af formidlingsopgaver Kun virksomhedspraktik 18 Virksomhedspraktik mhp. ordinær ansættels 34 Kun virksomhedspraktik og løntilskudsansæt 9 Virksomhedspraktik og løntilskudsansættelse mhp. ordinær ansættelse 45 Ordinær ansættelse 161 Stor variation i typen af formidlingsopgaver fra virksomhederne, f.eks. projektleder, organist, arbejdsmand, fitnessinstruktør m.fl.

10 Udvalgte resultater af en gennemtænkt beskæftigelsesindsats Skanderborg har en bruttoledighed på 2,6 % - den 4. laveste i landet Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 2013M M M07 Allerød 2,2 2,3 2 Varde 3,3 2,6 2,4 Lemvig 3,4 2,7 2,5 Hedensted 3,1 3 2,6 Skanderborg 2,8 2,8 2,6 Region Midtjylland 4,5 4,1 3,9 Landsdel Østjylland 4,7 4,4 4,2 Hele landet 5,1 4,8 4,5 Skanderborg Kommune er den bedste i kategorien Arbejdskraft (DI) Skanderborg er Danmarks bedste velfærdskommune (undersøgelse gennemført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd/A4) Egen virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats viser meget stor tilfredshed med samarbejdet med kommunen fra virksomhedernes side

11 SELV OM DET ALT SAMMEN SER RIGTIG GODT UD ER JEG ALLIGEVEL BEKYMRET

12 Reform af beskæftigelsesindsatsen Udvalgte elementer Opgaven og kontakten til de ledige forbliver i jobcentrene fælles forløb jobcenter og a-kasse imellem med flere samtaler end i dag Uddannelse bevilliges efter en positivliste over uddannelsestilbud, tilpasset behov på arbejdsmarkedet Harmonisering af offentlig/privat løntilskud på tilskudssiden Afkortning af jobrotationer samt ændret refusion Dialogen mellem jobcentre og virksomheder skal styrkes Refusionsomlægning Udligningsreform?

13 Opmærksomhedspunkter Tidlig indsats i henhold til reformen er ikke hvad vi forstår ved tidlig indsats i Skanderborg Beskæftigelse og sundhed er tæt forbundne områder Med ambitionen om at hindre kassetænkning, er nogle af redskaberne i beskæftigelsesindsatsen blevet svært tilgængelige i økonomisk forstand

14 Offentligt løntilskud 58 % af alle borgere som har afsluttet et kommunalt løntilskud i 2013 modtager ikke længere offentlig forsørgelse fra Jobcenter Skanderborg. Mens 42 % forsat har en igangværende aktivitet i Jobcentret. Effekterne af kommunalt løntilskud i 2013, Skanderborg Kommune %-fordeling af afsluttede løntilskud Uden offentlig forsørgelse 58% Igangværende kontaktforløb 42%

15 Jobrotation Status på rotationsforløb med ophør i 1. halvår 2014:

16 Samtaler og personaleressourcer Med beskæftigelsesreformen vil der blive flere samtaler i Jobcentret. Nedenstående tabeller illustrerer, hvordan dette giver sig udslag i bl.a. trækket på personaleressourcer omregnet i lønudgifter. Samtaler pr. år Lønudgift Samtaler pr. år Lønudgift 0 I dag (2014) Efter reformen (6 samtaler pr. borger) 0 I dag (2014) Efter reformen (6 samtaler pr. borger)

17 Hvad kan vi gøre? Svar: Finde nye veje! F.eks.: Alternativer til den gamle løntilskudsmodel: Intensivering af brugen af virksomhedspraktik, f.eks. praktikpakker Frivillighedsområdet og en mentorindsats tænkes ind i forhold til akademikere Bruge offentligt løntilskud i mindre omfang og for udvalgte målgrupper Tidlig indsats sammen med a-kasserne Fælles indsats allerede fra 1. samtale ( cv-samtalen efter 2. uger) Ved de a-kasser, hvor der er en geografisk udfordring ift. møder, sikres mødefaciliteter i jobcentret og en ramme for fast mødeaktivitet, f.eks. en fast månedlig dag, så logistikudfordringen ikke bliver dominerende i samarbejdet Sygedagpengereformen og beskæftigelsesreformen sammentænkes Dette med henblik på en ekstra tidlig indsats for de sygemeldte, der er i risiko for at blive ledige Der lægges allerede tidligt i opsigelsesperioden en plan for, hvordan en evt. opsigelsesperiode kan bruges til at få borgeren videre og ind på rette hylde

18 NU KOMMER SÅ DE HELT STORE BEKYMRINGER

19 Refusion og udligning Det nye refusionssystem er kendetegnet ved, at refusionsprocenten (statens andel af forsørgelsesudgiften) er faldende over tid et væsentligt større ansvar hos kommunerne et generelt incitament til at øge indsatsen afhængig af ydelsens varighed Umiddelbart positivt at honorere kommunerne for de resultater de skaber frem for økonomisk kassetænkning

20 MEN.. Refusionsomlægningen rammer de kommuner, der hidtil har performet godt Stort milliontab for Skanderborg, når omlægningen og den efterfølgende udligning er fuldt indfaset Passivitet belønnes, mens de kommuner, der har formået og turdet investere i beskæftigelsesområdet, straffes økonomisk Åbenlyse urimeligheder i udligningssystemet betyder, at Skanderborg bliver dobbelt ramt

21 Forslag til løsning Beskæftigelsestilskuddet lægges ind under budgetgarantien Dette vil betyde: Mulighed for at vedtage et budget uden denne ubekendte faktor Bedre mulighed for investeringstankegang, så man med det samme kan høste gevinsterne af det budget, man lægger Synlighed og sammenhæng samt ejerskab i kommunerne En mere ligelig fordeling kommunerne imellem, da de kommuner, da der har en stor bestand af ledige, kompenseres via udligningen, mens de kommuner, der performer bedst og derfor har en lav bestand, honoreres for det. Skanderborgs tilgang signalerer vilje og investeringstankegang men den straffes desværre!