Slutevaluering af Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Transkript

1 Slutevaluering af Fra ufaglært til faglært på rekordtid CPH WEST

2 Oversigt 1 Formål 2 Metode 3 Målopfyldelsesgrad 4 Det opsøgende arbejde 5 Opsummering 6 Perspektiver og anvendelighed 2

3 Slutevalueringens formål Evalueringen skal skabe et solidt billede af projektets målopfyldelsesgrad Fokus på det opsøgende arbejde Placere projektet i forhold til EUD-reformen og fremhæve projektets fremadrettede anvendelighed 3

4 Evalueringens metode hvad har vi gjort? Desk research, der omhandler metoder, aktiviteter og målopfyldelse Gennemlæsning og analyse af projektets egen dokumentationsindsats, publikationer, metodebeskrivelser mv.. To surveys, der omhandler kendskab og anvendelse: Respondenter: Medarbejdere på uddannelsesinstitutioner samt a-kasser og jobcentre Fokusgruppeinterview, der fokuserer på proces, aktiviteter og målopfyldelse i det opsøgende arbejde Deltagere: Uddannelseskonsulenter i projektet. : 4

5 Vurdering af målopfyldelsesgrad Tager udgangspunkt i projektets egne mål Tager højde for projektets kontekst og foranderlighed over tid Projektstart Projektafslutning Kontekst Aktiviteter Mål og realiserede resultater Mål og realiserede effekter 5

6 Antallet af gennemførte GVU-forløb og deres varighed Mål gennemførte GVU-forløb 30 % forkortelse af forløbsvarighed Realisering December gennemførte GVU-forløb 321 igangværende Potentiel realiseringsgrad: 83 %. Marts 2013 Gennemsnitlig varighed reduceret fra 107,5 dage til 73 dage. Reduktion på 32 %. 6

7 Kompetenceudvikling og forankring hos projektdeltagere (1) 68 % angiver at være i stand til at anvende projektets metoder, processer og arbejdsgange Jeg er selv i stand til at anvende de metoder, processer og arbejdsgange, der er udviklet i projektet Tallene dækker over en variation mellem medarbejdergrupperne. Meget enig 38% De administrative medarbejdere er den gruppe, hvor flest har oplevet et kompetenceløft, selvom også lærer/undervisergruppen i høj grad har oplevet et løft i kompetencer. Enig Uenig Meget uenig 10% 3% 30% Ved ikke/ikke relevant 20% 0% 10% 20% 30% 40% N = 40 7

8 Kompetenceudvikling og forankring hos projektdeltagere (2) 43 % af respondenterne angiver, at de har anvendt projektets metoder, processer og arbejdsgange. 68 % angav, at de var i stand til at anvende dem. I meget høj grad Jeg har selv i praksis anvendt de metoder, processer og arbejdsgange, der er udviklet i projektet 30% Der er tale om et forankrings- og udviklingspotentiale. I høj grad 13% Tallene dækker over en variation mellem medarbejdergrupperne. Lærerne/underviserne er den gruppe, hvor flest har anvende projektets metoder, processer og arbejdsgange. Dernæst følger uddannelsesvejlede og så de administrative medarbejdere. I nogen grad 28% I mindre grad Slet ikke 13% 18% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% N = 40 8

9 Projektets betydning for kvaliteten af det udførte arbejde 73 % af projektdeltagerne angiver, at projektets metoder/nye praksis har øget kvaliteten og validiteten af kompetencevurderingerne. 76 % vurderer, at de nye metoder til udarbejdelse af uddannelsesplaner har ledt til mere gennemskuelige og lette anvendelige GVU-planer 66 % vurderer, at de nye undervisningsmetoder giver kursisterne et mere fleksibelt undervisningsforløb. Der er sket en mærkbar styrkelse af den oplevede kvalitet. 9

10 Kendskabet og visitation til GVU blandt jobcentre og a-kasser (1) Har du om muligheden for, at man som ufaglært med to års relevant erhververfaring kan opnå status som faglært ved at gennemføre et GVU-forløb? 9% Ja Nej 91% N = 92 10

11 Kendskabet og visitation til GVU blandt jobcentre og a-kasser (2) Undersøgelsen viser, at 50 % af de respondenter, der har kendskab til muligheden for GVU, også har visiteret til forløbene. Hver respondent har typisk visiteret et sted mellem 1 og 4 ufaglærte i alt. Har du inden for de seneste tre år gennemført visitation af ledige ufaglærte til uddannelse i et GVUforløb? Det er en pointe, at der er forskel på, hvad der visiteres til: RKV eller uddannelsesforløb? 50% 50% Projektdeltagerne gør opmærksom på, at resultatet kan skyldes kasseog budgettænkning i beskæftigelsessystemet N = 84 11

12 Det opsøgende arbejde (1) Udfordringer i det opsøgende arbejde Manglende kendskab til mulighederne for GVU-forløb. Især blandt medarbejdere og ledere i private virksomheder. Medarbejdere i private virksomheder er ikke motiverede til GVU-forløb. Hos a-kasser og jobcentre har uddannelseskonsulenterne oplevet stor interesse men lukkede kasser. Små- og mellemstore virksomheder er mindre tilbøjelige til at sende deres medarbejdere på GVU-forløb. Dette skyldes, at de oplever det som svært at passe ind i det daglige arbejde. I store virksomheder har uddannelseskonsulenterne mødt modstand, når der har været fokus på den daglige drift Der er ikke blevet afholdt løbende møder mellem projektets uddannelseskonsulenter. 12

13 Det opsøgende arbejde (2) Anbefalinger til det opsøgende arbejde Uddannelseskonsulenterne skal arbejde på at blive brobyggere mellem jobcentre og virksomheder eller ledelser og medarbejdere Det opsøgende arbejde har tre faser, som skal udfyldes: Forberedelsesfasen, formidlingsfasen og fastholdelsesfasen. Forberedelse Formidling Fastholdelse Informationssøgning og identifikation af målgrupper, brancher og virksomheder. Sæt dig ind i stoffet, uddannelseskonsulen ten skal være eksperten Forbered argumenter for, hvorfor fx virksomheden eller jobcentreret skal vælge GVU-forløb Vær bevidst om målgruppen tal til den på en måde, som giver mening Mulighederne for GVU skal gøres konkrete træk hovedlinjerne op og visualiser mulige forløb Saml referencer og medbring ambassadører Undgå fagudtryk Medbring relevant informationsmateriale Du skal følge løbende op og være tålmodig Vær håndholdt Hold modet oppe når én medarbejder har været et GVUforløb igennem, så følger der flere medarbejdere i kølvandet. 13

14 Opsummering UFFA leverer en høj grad af målopfyldelse med en vis variation mellem uddannelsesinstitutioner og medarbejdertyper in mente. Det har ikke vist sig muligt at udvikle ét turbo-forløb, men derimod lokale turboplaner, der nedbringer forløbsvarighed. Næsten GVU-forløb er gennemført ved projektets afslutning Varigheden af GVU-forløbene er reduceret med 32 % fra et gennemsnit på 107,5 til 73 dage. Et flertal af projektdeltagerne har oplevet et kompetenceløft - men, der er et forankringspotentiale Kvaliteten af RKV og GVU-forløb er øget. Der er en høj grad af kendskab til GVU i a-kasser og jobcentre Projektet har gjort en forskel for lærere/undervisere, administrative medarbejdere og uddannelseskonsulenter. Projektet har givet GVU-kursisterne muligheden for at få løftet deres status fra ufaglært til faglært. Deres kompetencer er blevet anerkendt og formaliseret, og flere kommer igennem et forløb med en fornyet tro egne evner. 14

15 Perspektivering: EUD-reformen Tre EUV-forløb Der skal udvikles standardiserede forløb med tre udgangspunkter på baggrund af tidligere erhvervserfaring og uddannelse Forløb 1 og 2 er interessant i forhold UFFAs arbejde. Begge forløbs hovedforløb skal være 10 % kortere end en tilsvarende EUD for unge, ligesom de skal kunne afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkeltes kompetencer. Projektet kan give indspark i forhold til, hvordan sådanne forløb skal udvikles, ligesom projektet har erfaringer med, hvordan sådanne forløb kan implementeres på skolerne Realkompetencevurderinger Hvert EUV-forløb skal indledes af en realkompetencevurdering Der skal opstilles objektive og individuelle kriterier for godskrivning og afkortning af uddannelsesforløb Der skal udvikles værktøjer, som kan sikre, at den individuelle vurdering medvirker til at sikre en tilstrækkelig og ensartet afkortning af uddannelsesforløb Projektet kan spille en rolle både i forhold til udarbejdelsen af objektive kriterier og anvendelsen af subjektive Desuden har projektet opbygget en erfaring med selve vurderingsarbejdet. 15

16 Potentialet i forhold til beskæftigelsesreformen Pulje til uddannelsesløft Ret til realkompetencevurd ering 16

17 Tak for jeres opmærksomhed 17