SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD Nr

2 Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad Nummer 4/ årgang Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Peter Borring og Peter Christiansen (ansvh.). Lay-out: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. kirkebladet@sctmariae.dk. 2 Åbningstider Kirkekontoret: Tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Kirken: Tirsdag-søndag (mandag lukket) 16/5-15/9: Daglig kl /9-15/5: Daglig kl Menighedsrådets sekretariat v/ Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: Fax: sekretariatet@sctmariae.dk Sognets hjemmeside findes på adressen Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer. Forsidebilledet Emil Nolde ( ):»Heilige Nacht«fra Nolde-Stiftung, Seebüll, Sydslesvig. Kirkekontoret Kordegn Birgit Beck Jensen Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: , fax: kirkekontoret@sctmariae.dk Kontortid: Se spalte t.v. på denne side. Sognepræst Kirsten Evald Grønbech Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør Telefon: keg@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen Stjernegade 16g, 1.th Helsingør Træffes onsdag mellem eller på tlf: alle ugens hverd. undt. mandag. jih@km.dk Kirketjener Helle Hansen Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør Telefon: kirketjeneren@sctmariae.dk Organist og kantor Søren Gleerup Hansen Bogensegade 11, 2., 2100 København Ø Tlf mobil organisten@sctmariae.dk Korleder (spirekor, juniorkor og pigekor) Christa Baadsgaard Mærkedahl har barselsorlov indtil 22. jan.2014 I orlovsperioden fungerer Lene Kristiansen som korleder. Lene kan kontaktes på lenegarn@hotmail.com Kirkeværge Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: kirkevaergen@sctmariae.dk Menighedsrådsformand Birthe Zetterwall Sørensen Sophie Brahes Gade 10, st., 3000 Helsingør Telefon formanden@sctmariae.dk

3 De skal sige tak! Taknemmeligheden for de basale livsvilkår Hvad er der så at takke for? Har mange mennesker ikke et stille tidspunkt på dagen, hvor der gøres status over dagens oplevelser og tildragelser? Det kan meget vel være under aftenbønnen. Der er vist ingen regler for, hvad den enkelte putter i sin aftenbøn. Aftenbønnen kan være stunden, hvor man beder om styrke til at gennemleve livets tildragelser. Aftenbønnen kan også være en lejlighed til rette en tak til Gud for dagens gode muligheder og oplevelser. Det ligger sikkert i mange, at man skal passe på med at være for glad, for tænk nu hvis! Man kunne frygte, at ens fryd over dagens held og lykke blev opfattet som forstadiet til hovmodighed. Der ligger en vis portion ydmyghed i det at sige tak. Når man blot husker at takke for det gode, får man derved lov til uforbeholdent at glæde sig, fordi man i taknemaf Peter Borring De skal sige tak! er titlen på arkitekten Henning Larsens bog om sit til tider besværlige samarbejde med Mærsk McKinney Møller under projekteringen af Operaen. En af de mere ophedede diskussioner mellem arkitekten og skibsrederen kulminerede med, at Mærsk rasende pegede på Henning Larsen og råbte De skal sige tak. Larsen skulle således nøjes med at takke og ikke være for selvstændig i sine vurderinger. Den gamle skibsreder brugte høflig tiltaleform, men sagde ifølge Henning Larsens bog aldrig tak til andre. Fristelsen til at kalde julen for hjerternes fest eller forventningens tid stod lige for, men det skulle være anderledes: Jeg kaster mig ud i at slå et slag for at opfatte julen som en oplagt anledning til at være taknemmelig og udvise taknemmelighed. Ifølge Den Danske Ordbog stammer ordet tak fra det oldengelske þanc tanke eller behag og er en tilbagedannelse fra stammen i ordet tænke. Det vil sige, når man takker, bevarer man noget (eller nogen) i sine tanker. 3

4 meligheden også udviser ydmyghed. Meget af det gode i dit liv er helt sikkert resultater af din egen fortjeneste, men de basale livsvilkår blev skænket dig uden din egen fortjeneste. Det er betryggende at takke Gud for de ting, man måske ikke direkte har fortjent, men blot er blevet givet. Med de basale livsvilkår menes familie, nære venner, godt helbred, opvækstvilkår og ja, livet i sig selv er ikke ens egen fortjeneste. Der er ingen andre end Gud at takke for de basale livsvilkår. Taknemmelighed for relationerne Hvad er der at takke for i juletiden? Julen kendetegnes ved traditioner, som vi i varierende omfang tager del i, fordi det altid er blevet gjort. De fleste af os har en ret fastlåst opfattelse af, hvordan julen skal fejres, hvilket kan føre til konflikter, når nye familier stiftes. Julen med selve juleaften, juledagene, julefrokoster og andre arrangementer kan synes som traditionsrytteri. På den anden side er det også i julen, at relationerne til familie, venner, gode bekendte, kolleger og naboer bekræftes og vedligeholdes med alt fra en lang juleferie til et glædelig jul over hækken til naboen. Traditionen med at sende julekort er på tilbagetog til fordel for de digitale medier. Julekortet er midlet til at bekræfte og vedligeholde relationen til den ven eller familiemedlem, man heller ikke i år fik set nok til. Julekortet medvirker her til at opretholde en relation, som det af flere grunde kan være vanskeligt at gøre meget ved i det daglige. I julekortet giver afsenderen udtryk for sin glæde over, at den fjerne relation stadig består. På sociale medier som Facebook er det nemt at ønske en glædelig jul til alle vennerne eller like andres julehilsener. Takket være de digitale medier, er der kun grund til at sætte yderligere pris på julekortet. Selvom et julekort er kortfattet, kræver det trods alt en lidt større indsats at skrive og sende. Vendingen Vi overrender ikke hinanden, men vi er på julekort hører man af og til. Derved fortæller man, at afsenderen af julekortet har modtageren i tankerne og ønsker relationen bevaret. Julemiddagen et måltidsfællesskab Julemiddagen er et eksempel på et måltidsfællesskab, hvor man definerer sig selv og sin gruppe ud fra de mennesker, som man deler måltid med. Selve middagen, hvor lukullisk så maden end måtte være, handler således ikke blot om at få noget at spise eller at give sig hen i sanselig nydelse, men om at indgå i et fællesskab. Juleaften forbinder mange nok med en aften, som tilbringes sammen med den nærmeste familie. Hvem man fejrer jul med fortæller, hvem ens nærmeste er. Julemiddagen er tilberedt af det bedste, som huset kan tilbyde. Når familien samles i julen har man anledning til at takke den nærmeste familie for året, der gik, og man lukker sig om familien. Julen kan derfor være årets værste tid for den ensomme, som helt basalt både savner selskab, men også et fællesskab at definere sig ud fra. I nogle familier plejer man en tradition om, at man juleaften i bog- 4

5 stavelig eller overført forstand - holder en stol ledig for en uventet gæst. Kunne den uventede gæst være den muslimske nabo med en svaghed for andesteg? Kunne det være Hus Forbi-sælgeren? Eller måske er den ledige stol allerede optaget af en god ven af familien eller af den milde gamle tante, som bare aldrig fandt sig en mand. Den ledige stol skænkes i taknemmelighed over, at du er den, du er. Julegaverne Til julen hører julegaverne. En gave er en måde at knytte mennesker og fællesskaber sammen. Den velovervejede gave fortæller om giverens tanker om og forhold til modtageren. Tænk på de gaver, der ofte udveksles under statsbesøg. Det kan være en grov fornærmelse ikke at tage imod en gave. Hvis man er på gave, så ligger der en forventning om, at udvekslingen af gaver er gensidig. Hvis ikke gaven lever op til alle ens krav om anvendelighed eller skønhed, gælder det om at udvise en passende taknemmelighed frem. Det er tanken, der tæller, fordi giveren har tænkt på en. Når et barn skænker sine mere eller mindre ubehjælpsomme kreationer fra skolens formningslokale, gælder det om at finde en passende grimasse. Barnet lærer om glæden ved at give. Så husk at sige tak for julegaverne! Julefrokosten Nogle arbejdspladser takker medarbejderne for det forgangne år ved at fejre hyggelige og/eller spektakulære julefrokoster. Når man møder sine kolleger i denne afslappede sammenhæng, viser man, at man også påskønner kollegaens menneskelige kvaliteter. At denne tak kan gribe om sig i en grad, så der forekommer udtalelser og handlinger, der skal tilgives i det nye år, er en anden sag. Taknemmelighed som omgangsform Man siger også tak til den person, der af høflighed holder døren for en i en forretning eller på et andet offentligt sted. Det kan hævdes, at et sådant udslag af høflig omgangsform er overfladisk. På den anden side kan man overveje, hvis den samme person overså en og smækkede døren i ansigtet på en. Den lille taknemmelighed gør det nemmere for mange mennesker at færdes i store grupper. Du skal sige tak! Benyt julen som en lejlighed til at sige tak til familien, vennerne, kollegerne, naboen for året der gik og til Gud for de forhåbentligt gode livsvilkår. Måske kan det være svært hver dag at føle sig overvældet over livets lyksaligheder. Der kan være stunder, hvor det er svært at finde noget at takke for. Mon ikke de fleste alligevel nu og da har følt dybt taknemmelighed over det, som de ikke har gjort sig fortjent til? Jeg vil se bort fra overskriftens høflige tiltaleform, blive dus og skrive Du skal sige tak!. Glædelig Jul 5

6 TAG MED PÅ SOGNE-REJSE TIL ROM I APRIL 2014 I skrivende stund er Unitas Rejser i færd med at arrangere en rejse til Rom i april måned 2014, hvor jeg vil være rejseleder. Turen vil finde sted fra tirsdag den 22. april til mandag den 28. april Hvis du er interesseret og vil vide mere om rejsen, er du velkommen til skrive eller ringe til mig. En forudsætning for at deltage i Romrejsen er nogle gode ben, da vi kommer til at gå en hel del. I foråret vil jeg afholde nogle forberedende foredrag om byen og dens historie; og selvfølgelig om det vi skal se. Jørgen Ingberg Henriksen. (Mail jih@km.dk og mobil: ). Meditationsgudstjenester i samarbejde med Domkirken Aften i Domkirken Vi vil gerne invitere til gudstjeneste, samtale og samvær om aftenen i Domkirken nedennævnte onsdage i foråret kl Der vil være et let måltid til 20 kr. Ikon meditative gudstjenester Gudstjeneste og efterfølgende fælles samtale om eksistentielle emner ud fra gudstjenestens tema. Et samarbejde mellem Kirsten Winther og Kirsten og Bo Grønbech. Vi bruger tekster fra Salmernes Bog og Det nye Testamente i gudstjenesten, hvor også musikken spiller en aktiv rolle. Den efterfølgende samtale giver deltagerne et rum, hvor forholdet mellem bibelsk tekst, troserfaringer og dagligliv kan udfoldes og sprogliggøres. Datoerne er: 15. januar, 19. februar, 19. marts og 16. april. 6

7 4. søndag i advent, De ni læsninger 4. søndag i advent, den 22. december, får igen i år en lidt anden form, nemlig den de fleste kender som De ni læsninger. Vi vil læse nogle af adventstidens dramatiske tekster og krydre med musikalske indslag og nogle af adventstidens store salmer og på den måde forberede os til julens glædelige budskab. Julelegat En række legater kan søges af beboere i Sct. Mariæ sogn. Skriftlig og begrundet ansøgning sendes til sognepræst Kirsten Grønbech, Sct. Annagade 40, 3000 Helsingør, så det er fremme senest 9. december. Konfirmandindskrivning Der er konfirmandindskrivning den 20. marts 2014 kl i Sct. Mariæ Præstegård, Sct. Annagade 40. Skoleelever, som efter sommerferien rykker op i 8. klasse, og som bor i Sct. Mariæ sogn, skal melde sig til konfirmationsforberedelse, hvis de ønsker at blive konfirmeret. Der er konfirmation Bededag FASTELAVN Søndag den 2. marts holder vi traditionen tro fastelavnsfest i Sct. Mariæ kirke og Vor frue Kloster. Først holder vi en familiegudstjeneste i kirken, og så er der tøndeslagning i fratergangene og fratergården og så er der lidt sødt og varmt at styrke sig på bagefter. Vi holder festen sammen med Domkirken, og vi glæder os til at se en masse udklædte børn. Program: Kl : Familiegudstjeneste i kirken ved Kirsten Winther Kl : Tøndeslagning og noget at styrke sig på. Kyndelmisse Søndag den 2. februar 2014 holder vi Kyndelmisse i Kronborg Slotskirke kl. 15. Kyndelmisse betyder lysmesse eller lysenes gudstjeneste. Vi er nu nået til vinterens midtpunkt, lyset er begyndt at vende tilbage, og det er dejligt og håbefuldt, og vi vil tænde lys i kirken og høre musik og tekster og synge salmer om Gud og lyset. 7

8 30. november kl : Monteverdis Mariavesper. Koncert* Lørdage 7.12, 11.1, 1.2. og 22.2 kl : Paulus fra Tarsus og Karen fra Rungsted* Onsdag den 11. december kl : Frokostmøde.»Hvad du ønsker skal du få«* Torsdag den 12. december kl : Helsingør Kvindekor* Søndag den 16. december kl : Julekoncert med spire-, junior og pigekoret* Lørdag den 4. januar kl : Billedforedrag i Laxmandssalen* Onsdag den 15. januar kl : Meditationsgudstjeneste* Søndag den 9. februar kl : En forunderlig rejse i Bachs liv og musik* Onsdag den 12. februar kl : Paulus som pietist. Frokostmøde* Onsdag den 19. februar kl : Meditationsgudstjeneste* Søndag den 23. februar kl : Koncert: J.S. Bachs cellosuiter nr. 3 og 4* Søndag den 2. marts kl : Fastelavnsfest i kirken og klostret* Onsdag den 12. marts kl : Om H.A. Brorson. Frokostmøde* Torsdag den 13. marts kl : C-P.E. Bachs orgelværker. Koncert i Olai* Onsdag den 19. marts kl : Meditationsgudstjeneste* Torsdag den 20. marts kl : Konfirmandindskrivning* Søndag den 23. marts kl : Koncert: C-P.E. Bach; fløjte og cembalo* Fredag den 28. marts - søndag 30. marts: Påskevandring med start fredag kl * Onsdag den 9. april kl : Om 1700-tallet. Frokostmøde* KALENDERENLørdag den Noter Menighedsrådsmøder Alle møder er offentlige og afholdes kl i foredragssalen. Dagsorden kan normalt ses på kirkens hjemmeside fra søndag før mødets afholdelse. Referat vil normalt være tilgængeligt på hjemmesiden søndag efter mødets afholdelse. Ordinære rådmøder afholdes kl på følgende dage: Tirsdag den 3. december 2013 Tirsdag den 7. januar 2014 Tirsdag den 4. februar 2014 Onsdag den 11. marts nov. kl : Copenhagen Soloists KIRKEBIL For gangbesværede er det muligt at bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en taxa, betaler selv og får en kvittering, som så refunderes af kordegnen. HJEMMEALTERGANG Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg. 8

9 Gudstjenester Kronborg Slotskirke 1. december 1.s. i advent kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 24. december Juleaften kl : Jørgen Ingberg Henriksen 5. januar Hellig 3 Kongers søndag Kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 2. februar Kyndelmisse* Kl : Kirsten Evald Grønbech og Jørgen Ingberg Henriksen 2. marts Fastelavn kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech Sct. Mariæ Kirke 1. december 1.s. i advent 8. december 2.s. i advent kl : Jørgen Ingberg Henriksen 15. december 3.s. i advent 22. december 4. s. i advent De ni læsninger* (omtalt side 7) Kl : Kirsten Evald Grønbech og Jørgen Ingberg Henriksen 24. december Juleaften kl : Jørgen Ingberg Henriksen kl : Kirsten Evald Grønbech 25. december Juledag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 26.december 2. juledag 29. december Julesøndag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 1. januar Nytårsdag kl : Kirsten Evald Grønbech 5. januar Hellig 3 Kongers søndag 12. januar 1. s.e. H. 3 k. kl : Jørgen Ingberg Henriksen 19. januar 2. s.e. H. 3 k. 26. januar 3. s.e. H. 3.k. 2. februar 4. s.e. H. 3.k. 9. februar Sidste s.e. H. 3.k. kl : Jørgen Ingberg Henriksen 16. februar Septuagesima 23. februar Seksagesima 2. marts Fastelavn kl : Fastelavnsgudstjeneste Gudstjenester på Grønnehaven Hver tirsdag kl Gudstjenester på Birkebo Onsdag den 8. januar kl : Kirsten Evald Grønbech Onsdag den 5. februar kl : Jørgen Ingberg Henriksen Onsdag den 5. marts kl : Kirsten Evald Grønbech 9

10 Musik i Sct. Mariæ Lørdag d. 30. november kl : Gå ikke glip af Claudio Monteverdis storværk Mariavesper Vespro della Beate Vergine fra Et af kirkemusikkens mest substantielle værker før Johann Sebastian Bachs passioner. Solister, kor og ensemblet Copenhagen Soloists dirigeres af Jonathan Ofir. Billetter: 185,- kr. + gebyr via BilletNet, eller ved indgangen fra kl Torsdag d. 12. december kl : Ved den traditionelle julekoncert med lokale amatørkor medvirker i år Helsingør Gospel, Helsingør Koret, La Corius, Helsingør Håndværker Sangforening og Helsingør Kvindekor. Arrangør: Helsingør Kvindekor Gratis adgang. Søndag d. 16. december kl : Julekoncert med kirkens spire- junior- og pigekor. Kom og lyt til vores tre dygtige kor, som synger musik til advent og jul. Dirigent: Lene Kristiansen, orgel og klaver: Søren Gleerup Hansen. Gratis adgang. Bach i Sct. Mariæ I 2014 sætter vi ekstra fokus på kammermusik af Johann Sebastian Bach og dennes næstældste søn, Carl-Philipp Emanuel Bach. Netop i 2014 kan vi fejre Carl-Philipps 300 års fødselsdag og der er bestemt grund til at fejre ham. Han er den af Bachsønnerne der får størst betydning for musikhistorien. Ved i alt 9 koncerter præsenteres de to komponister gennem en række af deres kammermusikalske værker. Her nedenfor ses en ganske kort oversigt over hele koncertrækken, men der bliver også fremstillet en lille folder med en uddybende præsentation. Den vil ligge fremme i kirken fra januar Velkommen til 9 koncerter med kammermusik. Der er gratis adgang til samtlige koncerter. Søren Gleerup Hansen I hælene på Bach. Søndag d. 9. februar kl Svend Rastrup Andersen (programmedarbejder på DR P2 musik), violinist Julie Meile (Radiosymfoniorkestret) og organist Søren Gleerup Hansen tager tilhørerne med på en forunderlig rejse i Johann Sebastian Bachs liv og musik. Svend Rastrup Andersen fortæller, læser op og introducerer Bach som komponist, mens Julie Meile og SGH præsenterer en række af Johann Sebastians værker. Cellosuiter Søndag d. 23. februar kl Solocellist i Sjællands Symfoniorkester Toke Møldrup spiller cellosuiter nr. 3 i C-dur, BWV 1009 og nr. 4 i Es-dur, BWV Toke Møldrup har for nylig opført samtlige 6 suiter i Tivolis koncertsal på samme koncert. 10 Et kammermusikalsk portræt

11 Carl-Philipp og orglet Torsdag d. 13. marts kl i Helsingør Domkirke Carl Phillipp Emanuel Bach er den næstældste af gamle Johann Sebastians sønner. Ved denne koncert præsenterer organist SGH en række af Carl-Philipps orgelværker. Carl-Philipp og fløjten Søndag d. 23. marts kl I det meste af sit liv var Carl-Philipp ansat som hofcembalist hos den fløjtespillende konge Frederik den Store i Potsdam. Ved koncerten præsenterer fløjtenisten Winnie Bugge Frandsen og cembalist Søren Gleerup Hansen en række af de sonater, som Frederik d. Store har spillet sammen med Carl-Philipp på slottet i Potsdam. Partitaer for soloviolin og triosonater for orgel Søndag d. 13. april kl Violinist i Sjællands Symfoniorkester Anne Søe Iwan præsenterer to af J. S. Bachs smukke partitaer for soloviolin og Søren Gleerup Hansen spiller en af triosonaterne for orgel. Johann Sebastian og orglet Toccata, Præludium og Fuga, Orgelbüchlein, Triosonater og Schübler-koraler Onsdag d. 6. august kl Organist Søren Gleerup Hansen præsenterer udvalg af Johann Sebastian Bachs orgelværker og de forskellige former Bach bruger i sin komposition. (Toccata, Præludium og fuga, Koralforspil og triosonater). Cellosonater og triosonater for orgel Søndag d. 28. september kl Cellist Karin Dalsgaard spiller cellosuite nr. 2 i d-mol BWV 1008 og nr. 6 i D-dur BWV 1012 og organist Søren Gleerup Hansen spiller en af triosonaterne for orgel. Kammermusik Das Musicaliches Opfer og fløjtesonater Søndag d. 5. oktober kl »Sct. Mariæ Kirkes Bach-kvartet«(Solofløjtenist Kristina Ersson, violinist Stefanie Barner, cellist Steffen Helmuth Madsen og cembalist Søren Gleerup Hansen) præsenterer triosonaten fra J. S. Bachs Das Musicalisches Opfer, sonater for fløjte og continuo mm. Johann Sebastian, Carl-Philipp og cembaloet Søndag d. 16. november kl i Laxmandssalen Søren Gleerup Hansen præsenterer cembaloet som instrument og spiller cembalomusik af far og søn, Johann Sebastian Bach og Carl-Philipp Emanuel Bach. Søndag den 23. februar tager Søren Gleerup, Julie Meile og Svend Rastrup Andersen tilhørerne med på en forunderlig rejse i Johann Sebastian Bachs liv og musik. 11

12 Billedforedrag Om De Tre Vise Mænd eller De Hellige Tre Konger, som sidenhed fik de tre latinske navne Caspar, Melchior og Balthazar. LØRDAG DEN 4. JANUAR kl i Laxmandssalen Jeg vil fortælle legenderne om De Hellige Tre Konger og kommer med nogle spændende eksempler på, hvordan de er fremstillet i kunsten. Jørgen Ingberg Henriksen. De vise mænd, S. Apollinare Nuovo, Ravenna, 6. årh. Påskevandring Som en forberedelse til påsken inviterer vi til påskevandring: Fredag 28. marts - søndag 30. marts 2014 (fredag kl. 16:00 - søndag kl. 16:00). Påskevandringen vil også denne gang være et følgeskab med Jesu lidelseshistorie, som vi hører, følges med og forholder os til sammen. Vi har gået påskevandring 10 gange og er nu i gang med at udvikle en ny form. Ovenstående dato og tidsrum ligger fast, også vandringningernes længde (fredag ca.10 km, lørdag/søndag 20 km) samt grundideen med at følges med lidelseshistorien, men vi er i gang med at finde en ny rute. Som hidtil vil turen veksle mellem vandring i naturen, bibeltekster, bøn, stilhed, samtale, musik, fælles måltider og gudstjenester. Interesserede kan melde sig til en af os, og så giver vi besked, når programmet ligger fast, hvorefter man melder sig endeligt. Foreløbig tilmelding kan ske til sognepræst Kirsten Winther/ eller sognepræst Kirsten Grønbech/

13 Frokostmøder i foråret Temaet for forårets frokostmøder er Pietisme. Hvad er pietisme? Er det noget, vi kan forbinde os selv med i dag? Hvad har pietismen betydet for kirken og for moderne menneskers opfattelse af, hvad kristendom er? Overskriften for det første foredrag, som finder sted den 12. februar kl er: Paulus som pietist. Det er den store pauluskender, fhv. universitetslektor Lone Fatum, der præsenterer denne side af Paulus for os. To ting, siger Lone Fatum, kvalificerer Paulus som kristendommens første pietist. Det første er hans syn på korset som det centrale symbol i fortolkningen af Kristus. Det indebærer, at dåb ifølge Paulus er dåb til Kristi død, og at livet på jorden må udfolde sig på lidelsens vilkår. Det andet er hans overbevisning om den nødvendige sammenhæng mellem tro og gerninger. Fordi Kristus med sin død har brudt syndens magt, er det muligt for troende at leve uden synd og at gøre gode gerninger. Tro skal derfor dømmes på sine gerninger. 12. marts kl : Dr. phil. Erik A. Nielsen, hvis tredje bind i storværket om billedsproget i den kristne tradition handler om H.A. Brorson - Pietisme, meditation, erotik, kommer og taler om pietisme ud fra Brorsons salmer. 9. april kl : Sognepræst Rose Marie Tillisch vil fortælle om 1700-tallets historie gennem pietismen og den måde, den forbandt sig med oplysningstiden på. 14. maj vil vi tage på en heldagsudflugt. Vi vil besøge nogle af de barokkirker, der blev bygget, da pietismen var på sit højeste. Ved hvert møde er der et foredrag på ca. 1 time, og derefter serveres frokost med te og kaffe. Det koster 20 kr. at spise med. Udflugten kommer dog til at koste lidt mere, og i næste nummer af kirkebladet vil man kunne læse mere om program, pris og tilmelding. Babysalmesang Babysalmesang er et musikalsk tilbud til småbørn i alderen 2-7 måneder. Vi mødes i grupper af 8-10 mødre/fædre/bedsteforældre og synger små salmevers eller sange og lærer sanglege og børneremser. Sang og rytmik styrker dit barns koncentrations- og indlæringsevne og barnet får sans for musikalitet, bevægelse og rytme. Babysalmesang tager udgangspunkt i den viden vi har om, at musik har stor betydning for det spæde barn. Musik stimulerer barnets udvikling, og salmer og salmemelodier har vist sig rigtig gode at arbejde med på grund af deres fine melodiføring, nuancerede klange og teksternes poetiske dybde. Kirkerummet har en særlig lyd og atmosfære, og sang og musik opleves anderledes i det store rum både af den voksne og barnet. Det er ikke nødvendigt, at man selv er god til at synge for at deltage. Det vigtige er at høre mors/fars stemme. Næste hold begynder den første tirsdag i februar 2014 kl i Sct. Mariæ kirke, og vi mødes 12 gange i alt. Det er sanger Pernille Manly Larsen, der står for undervisningen. Man kan henvende sig til Kirsten Grønbech, keg@km.dk eller tlf , for at melde sig til eller høre nærmere. Det koster 200 kr. at deltage og hver deltager modtager bogen»min første salmebog«. 13

14 Paulus fra Tarsus og Karen fra Rungsted Apostelen Paulus og forfatteren Karen Blixen er naturligvis to meget forskellige personer; men de har fælles at være ildsjæle og at være mennesker, som vil sige noget om og ind i tilværelsen og rent faktisk gør det! Og de taler begge stort, dristigt, nuanceret og når ud i kroge og ser gennem sprækker. Ud fra det gudsbillede og det menneskesyn vi møder i udvalgte breve af Paulus og fortællinger af Karen Blixen, vil vi diskutere forholdet mellem borgerlig moral og evangelisk rummelighed. Paulus skriver om sin tids opfattelse af dyder, laster og moralsk orden, Karen Blixen om victoriatidens livshæmmende borgerlige moral. Ingen af dem ønskede at fremme den side af moralen, som er livshæmmende, samtidig vidste de, at moralen er nødvendig og fremmer, bevarer livet. I forløbet vil vi diskutere forholdet mellem moral, identitet, vilje og selvværd og se på, hvordan det er muligt at give kristentroen krop i den livsverden, vi lever midt i altså det værdifulde begreb: Efterfølgelse eller helliggørelse. Vi forudsætter i undervisningen, at deltagerne læser de angivne tekster. Paulus breve vil vi læse efter»den Nye Aftale«Det Nye Testamente på nudansk. Karen Blixens fortællinger findes i de angivne bøger. Undervisningen foregår lørdage kl i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster og man melder sig til Helsingør Aftenskole, Pris 480 kr. 26. oktober 2013: Paulus brev til menigheden i Filippi. Vejene omkring Pisa, fra: Syv fantastiske fortællinger. Mit livs mottoer, fra: Mit livs mottoer og andre essays. 16. november: Paulus brev til menighederne i Galatien, kap Syndfloden over Norderney, fra: Syv fantastiske fortællinger. 7. december: Franck Tronborg: Karen Blixen Paulus brev til menighederne i Galatien, kap Sorg-Agre, fra: Vintereventyr. 11. januar 2014: Paulus første brev til menigheden i Korinth, kap Babattes Gæstebud, fra: Skæbne-Anekdoter. 1. februar: Paulus første brev til menigheden i Korinth, kap Aben, fra: Syv fantastiske fortællinger. 22. februar: Paulus første brev til menigheden i Korinth, kap Alkmene, fra: Vintereventyr. Ubekendt 1699: Apostlen Paulus Kirsten Winther, Domkirken og Kirsten Grønbech Sct. Mariæ kirke. 14

15 To nye rådsmedlemmer Birgit K. Andersen Med min barnetro i behold, har livet taget godt imod mig: en kærlig opvækst, et godt arbejdsliv som plejehjemsassistent, ægteskab gennem knap 25 år og to dejlige sønner. Indtil okt. mdr hvor jeg fik den opringning som ingen forældre ønsker sig, min ældste søn havde fået hjertestop og afgik ved døden. Livet fik for mig et andet perspektiv, og derfor er jeg medlem af menighedsrådet og kirkegårdsbestyrelsen. Herudover arbejder jeg politisk for, at vi i Helsingør kommune kan få markant bedre sundhedstilbud på akutområdet og i al almindelighed. Kirkearbejdet og det politiske kan for mig godt forenes, fordi jeg har hjertet og viljen med. Peter Borring I juli 2012 flyttede jeg til Helsingør efter at have boet 16 år i Jylland. Som tilflytter var det oplagt at opsøge gode fællesskaber i min nye by. For mig var det helt naturligt at opsøge et folkekirkeligt fællesskab, og da jeg bor på Grønnehavevej, blev det Sct. Mariæ kirke. Som medlem af menighedsrådet sidder jeg i redaktionsudvalget, i valgbestyrelsen og i bestyrelsen for Helsingør Menighedspleje og afløser af og til kordegn Birgit Beck Jensen som kordegn under gudstjenesterne. Jeg er 39 år, uddannet teolog og arbejder i Kirkens Korshær i København. 15

16 Og så alligevel med af John Zilmer Jeg har det lidt dårligt med at have udeladt Andreas Wöldike ( ) i rækken af de tyske præster i Sct. Mariæ Kirke. Det gjorde jeg, fordi vi ikke havde ikke et maleri af ham som af de øvrige, men så blev jeg klar over, at der eksisterede et maleri af både ham og hans hustru, så derfor synes jeg, at han alligevel skulle med. Andreas Wöldike blev født i Haderslev, blev student i 1769 og teologisk kandidat i Han var ud af en gammel anset præsteslægt, faderen var sognepræst i Haderslev, og gennem sin oldemoder nedstammede han fra husitterføreren Johan Ziska fra Bøhmen, som døde i Da Wöldikes moder Anne Arnkiel døde, var han ved at afbryde sine studier, men understøttet af grev J. H. E. Bernstorff fortsatte han. Han var så heldig at få plads på Borcks Kollegium, hvor han hørte til den kreds af studenter som fulgte biskop Balles bibeltro forelæsninger. Wöldike udsendte selv to prædikensamlinger i h.h.v og Egentlig skulle han have været gesandtskabspræst i St. Petersborg efter sin eksamen, men der kom en opfordring til ham om at holde prøveprædiken på Vallø Stift, hvor embedet som stiftspræst var blevet ledigt, og han blev kaldet til dette embede i juni I Vallø giftede Wöldike sig med Anna Hedvig Jacobsen (d. 1788) fra Rungsted. Hun var den fra digteren Johannes Ewald kendte Anna Hedvig fra Rungsted. Hendes far var kgl. fiskemester og senere ejer af Rungsted Kro. Wöldikes og Anna Hedvigs bekendtskab stammer sikkert fra de år, da Wöldike som student prædikede om søndagen som kabinetsprædikant for stiftsamtsmand Levetzau på Kokkedal Slot.I januar 1787 blev Wöldike kaldet til præst ved den tyske kirke i Helsingør og Kronborg Slotskirke. Her oplevede han den store sorg at miste sin elskede Anna Hedvig. Det var et hårdt slag for ham, som han sagde i ligtalen, som han holdt i Sct. Mariæ Kirke: Her står jeg med et af de otte børn ved hånden, som hun elskede som moder. Den store sorg gjorde det formentlig uudholdeligt for ham at blive i Helsingør, i hvert fald søgte han 1789 kun to år efter at være kaldet til Sct. Mariæ et sognekald i Store Heddinge, hvor han virkede til sin død i december Det var barske tider i Helsingør dengang. I en søndagsprædiken omtaler Wöldike en soldat, som netop var blevet henrettet og lagt på hjul og stejle med følgende ord: I afvigte uge har vi med gysen set en grusom halshuggelse. En ung soldat fra Kronborg, der havde myrdet sin moster med en strikke, som han havde medbragt til samme formål, netop som hun havde trakteret ham med aftensmad, blev henrettet. Han stjal hendes penge for at undvige fra soldatertjenesten og flygte til Holland. Han blev fanget og dømt til døden. Præsten fortæller videre, at soldaten tilhørte den flok af soldater, som når de var blevet trommet sammen til kirkegang, straks løb ud af den anden kirkedør for at opsøge lastens boliger, hvor han over for præsten tilstod ofte at have overtrådt det 6. bud. Præsten slutter sin beretning: Mit arbejde med ham er fuldendt. Før henrettelsen bad han mig om at sige til sin moder, at hun skulle lade hans lille broder gå i skole, for at han ikke skulle vorde et skarnsmenneske. 16 Maleri af U.F. Beenfeldt Gengivet efter Johs. Dalsager: St. Mariæ Kirkes Historie