Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
|
|
- Michael Graversen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
2 Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet skal grundvandets kvantitative og kvalitative tilstand vurderes både i forhold til drikkevand, vandløb, søer, kystvande og økosystemer Drikkevand Økosystemer indvinding til drikkevand
3 Tilstands test Dette projekt
4 Projektet skal levere Overblik over eksisterende viden om kemisk kontakt Overblik over eksisterende data i grundvand, vandløb og kystvande Et landsdækkende kort over grundvandets kontakt til vandløb og kystvande En testet metode klar til næste basisanalyse i 2019 Anvisninger på eventuel indhentning af supplerende oplysninger og data Anbefalinger om hvilke forurenende stoffer, der i fremtiden med fordel kan indgå i overvågning af grundvandsforekomsterne
5 Hvad er kemisk tilstand Grundvandets kemiske tilstand kan være god eller ringe Grundvandsdirektivet (2006) fastsætter: Kriterier for vurdering af kemisk tilstand Grundvandskvalitetskrav for nitrat og pesticider Regler for fastlæggelse af tærskelværdier for alle andre parametre (pollutants) Kriterier for identifikation af væsentlig opadgående tendens og trend-reversal. Tilstanden er afhængig af omfanget af en GVF, hvor vandkvaliteten overholder kvalitetskrav og tærskelværdier. Som udgangspunkt skal ingen overvågningspunkter have overskridelser
6 Grundvands forekomster ks1 ks2
7 Udvælgelse af stoffer Udvælgelse af stofferne i projektet er baseret på følgende kriterier: Stofferne indgår i overvågning på tværs af delprogrammerne grundvand og vandløb og helst også kystvande Stofferne er hyppigt fundet i koncentrationer over kvalitetskrav eller alternativt påvist hyppigt Stofferne er på Vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer
8 Kemiske stoffer analyseret i grundvand, vandløb og kystvand i hovedrapporten + bilagsrapport ud fra eksisterende overvågningsdata Nitrat Fosfor Nikkel Arsen Barium Kviksølv Kobber Cadmium Zink Bentazon BAM Isoproturon PFOS DEHP Trichloroethylen Vinylchlorid
9 Zink i grundvand, middelværdier (Data fra Thorling og Sørensen, 2014). Kravværdien for zink i drikkevand er 3000 µg/l. Den højeste koncentrationsklasse er vist nederst. Årsgennemsnit koncentration af zink i vandløb i perioden Der er fundet årsgennemsnit-koncentrationer over 9,9 µg/l ved 40 ud af de i alt 56 undersøgte stationer og årsgennemsnit over 4,6 µg/l ved 47 af de undersøgte stationer.
10 Zink indholdet i marint sediment fra kystvande normaliseret til Litium indholdet. Der er forhøjede zink koncentrationer i en del kystvande spredt over hele landet.
11 Landsdækkende kort Overordnet analyse af potentialet for kontakt Udgangspunkt er en simpel afstands vurdering dvs. mindre end 3 m mellem vandløbsbund og Grundvandsforekomst
12 DK-model område Samlet afstrømning til havet Direkte bidrag via grundvand Grundvands-bidraget i % Sjælland, Lolland, Falster og Møn 154 mm 10 mm 6 Fyn og øerne 174 mm 6 mm 3 Jylland Syd (jsy Ribe, ) 428 mm 70 mm (*) 16 Jylland Sydvest (jsv Esbjerg, Skjern å) Jylland Sydøst (jse Århus, Vejle og Kolding) 469 mm 38 mm (*) mm -6 mm (*) -2 Jylland Vest (jve nord og syd for Limfjorden) 436 mm 125 mm (*) 29 Jylland Øst (joe Djursland, Mariager fjord) 274 mm 46 mm (*) 17 Jylland Nord (jno Limfjorden, Skagen) 296 mm 50 mm (*) 17 DK-model estimater af direkte grundvandsudstrømning til havet (ex. Bornholm)
13 TEST DATA FORBEREDELSE Metode til analyse af kemisk påvirkning af vandløb/kystvande fra GVF 1. Har vandløb/kystvand målopfyldelse? nej 2. Er der overvejende sandsynlighed for, at manglende målopfyldelse skyldes udledning fra overjordiske kilder? nej 3. Har vandløb/kystvande potentiel kontakt til GVF? 4. Kan påvirkning fra jordforurening forklare manglende målopfyldelse? ja nej 5. Er det samlede bidrag af kemisk stof fra GVF så stor at det kan være årsag til manglende målopfyldelse? nej GVF er i god kemisk tilstand for denne test ja ja nej ja ja Test ikke relevant Test ikke relevant Test ikke relevant. Dokumenter ringe risiko for påvirkning af vandløb/kystvand fra GVF Potentiel risiko for ringe kemisk tilstand i GVF. Dokumenter sandsynlig påvirkning af vandløb/kystvand fra jordforurening GVF er i ringe kemisk tilstand for denne test
14 Gennemført en test af metoden indtil trin 5 i 3 pilotoplande af forskelig størrelse Oversigt over de tre udvalgte oplande til pilot oplandsanalysen: Skjern Å areal:1552 km2, Grindsted Å areal: 187 km2 Smedbæk areal: 4 km2.
15 Trin 1 Overskridelser af miljøkvalitetskrav i ferskvand og forekomst af trends Skjern Å opland - Station Overskrivelse Generelt MKK Overskridelse Max konc. MKK 50% af generelt MKK Trend Stof Nikkel Arsen ikke mulig Barium ikke målt ikke målt ikke målt ikke målt Kviksølv ikke mulig Kobber Cadmium Zink (ikke sig.) Bentazon (ikke sig.) BAM (2,6 dichlorbenzamid) Isoproturon Videre til trin 2 analysen Nikkel Cadmium Zink DEHP PFOS (perfluoroktansulfonsyre) DEHP ikke målt ikke målt ikke målt ikke målt - MKK ikke fastsat + +* Trichloroethylen - MKK ikke fastsat - - Vinylchlorid ikke målt ikke målt ikke målt ikke målt
16 Trin 2 Kildeopsplitning, overfladepunktkilder og andre kilder Antallet af overfladepunktkilder i Skjern Å opland år 2016 Rensningsanlæg Industri Dambrug Spredt bebyggelse Regnvandsbetingede udledninger
17 Kildeopsplitning Skjern Å oplandet Forurenende stoffer DEHP** Nikkel Zink Cadmium År 2006* Stof transport (kg/år) Atmosfærisk deposition til overfladevand (kg/år) Fra renseanlæg i oplandet (kg/år) Fra andre punktkilder (overjordiske og underjordiske) samt diffuse kilder (kg/år) Fra andre kilder (%) > 20% tilbage fra andre kilder så trin 3
18 Skjern Å oplandet Trin 3 analysen Kortet viser et index (Q95/Q50) over potentiel kontakt mellem FOT vandløb og grundvandsforekomster i Skjern Å oplandet. FOT vandløb vist med to farver: rød for strækninger med potentiel kontakt til grundvandsforekomst og blå for strækninger med potentil ringe kontakt til grundvandsforekomster Hvis kontakt så videre til trin 4
19 Trin 4 - Analyse af placering og udledninger fra underjordiske punktkilder Kortet viser de V2 kortlagte grunde i Skjern Å oplandet, hvor punktkilderne ligger 500 m eller mindre fra et vandløb. På figuren er vist jordforureningsdata fra både Region Midtjylland og Syddanmark. Det er tydeligt at ganske mange af punktkilderne ligger i ID15 oplande med et væsentlig Q95/Q50 bidrag til vandføringen i Skjern Å oplandet. Anden del af trin 4 er at hver enkelt punktkilde skal benytte regionernes screening af alle V2 kortlagte grunde. Hvis udledning fra underjordiske punktkilder forklarer forekomsten af det kemiske stof så OK ellers videre til trin 5
20 Trin 5 Analyse af kontakt mellem GVF og overfladevand og grundvandsindeks Den potentielle hydrauliske kontakt i Skjern Å oplandet gradient forhold er vist indenfor i 500x500m pixler, hvor opadrettet gradientforhold er vist med grønne pixler. De vandløbsstrækninger hvor der er både er opadrettede gradient forhold og potentiel god kontakt (røde strækninger) ud fra <3m afstandskravet er det overvejende sandsynligt at vandløbet modtager grundvand fra den underliggende grundvandsforekomst.
21 Trin 5 Stofforekomst i GVF Skjern Å oplandet Placering af alle indtag hvor der er målt nitrat (mg/l) sammenstillet med index Q95/Q50 pr ID15 opland.
22 Placering af indtag hvor der er målt efter nitrat (mg/l), og indtaget er placeret i en afstand på 250m med potentiel god kontakt til vandløb Placering af indtag hvor der er målt efter nitrat (mg/l), og indtaget er placeret i en afstand på 500m med potentiel god kontakt til vandløb
23 TEST DATA FORBEREDELSE Metode til analyse af kemisk påvirkning af vandløb/kystvande fra GVF 1. Har vandløb/kystvand målopfyldelse? Der findes ikke data fra alle Vandplan vandløb for nogle stoffer endog meget begrænsede data Baggrundsværdier mangler for nogle stoffer 2. Er der overvejende sandsynlighed for, at manglende målopfyldelse skyldes udledning fra overjordiske kilder? Der mangler i nogle tilfælde baggrundsværdier og nøgletal for udledninger af miljøfarlige stoffer fra overjordiske punktkilder spredt bebyggelse, regnvandsbetingede 3. Har vandløb/kystvande potentiel kontakt til GVF? Kontakt mellem GVF og kystvande er ikke testet i projektet er ikke muligt med den nuværende data- og vidensgrundlag 4. Kan påvirkning fra jordforurening forklare manglende målopfyldelse? Vigtigt at teste dette af i Miljøstyrelsens screeningsværktøj på et af de tre pilot vandløbsoplande 5. Er det samlede bidrag af kemisk stof fra GVF så stor at det kan være årsag til manglende målopfyldelse? GVF er i god kemisk tilstand for denne test Den kvantitative test er ikke gennemført i projektet pga. manglende tid og resurser. Data i Jupiter ser ud til at være begrænset i den valgte bufferzone. Der mangler generelt for mange stoffer viden om stoffernes skæbne (sorption, nedbrydning) i ådalsmagasinerne og vandløb
24 Vurdering af grundvandets kemiske og kvantitative påvirkning på søer og GATØ Søer Bertel Nilsson, GEUS Martin Søndergaard, DCE, AU Liselotte Sander Johansson, DCE, AU Annica Olesen, DCE, AU Jolanta Kazmierczak, GEUS Lærke Thorling, GEUS Lars Troldborg, GEUS GATØ Bertel Nilsson, GEUS Rasmus Ejrnæs, DCE, AU Dagmar Kappel Andersen, DCE, AU Jolanta Kazmierczak, GEUS Lars Troldborg, GEUS Lærke Thorling, GEUS 3 rapporter færdige december 2018
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Lærke Thorling og Brian Sørensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereOvervågning & EU-direktiver
Overvågning & EU-direktiver Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde 28. november 2017 GEUS Grundvandsbeskyttelsen
Læs mereGrundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver
Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver Lærke Thorling Chefkonsulent De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereHvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?
Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereForhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats
Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats ATV, Schæffergården, Gentofte 25. april 2017 Helle Okholm Hvorfor skal der forhandles? Hvad skal der forhandles om? Rammen for forhandlingerne?
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereMiljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering
Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand ATV den 18. juni 2013- Risikovurdering Vi skal sikre det nødvendige miljøhensyn med love, bekendtgørelser og vejledninger ATV den
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereFremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold Status hvor er vi Et kig i krystalkuglen Hvordan tackles opgaven Samarbejde udad Samarbejde
Læs mereKan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand
Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand Poul L. Bjerg Giovanni Bigi Anne Sonne Vinni Rønde Ursula S. McKnight Og mange flere Regionernes opgave Med ændring
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereMILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET
MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereBlåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/
Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale
Læs meremejep@nst.dk nst@nst.dk
Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser
Læs mereScreeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand
Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Poul L. Bjerg, Anne T. Sonne, DTU Miljø Trine Korsgaard,
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2010 K(2010) 1096 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereVurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2019/2 Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande Volume 2(2): Bilagsrapport Bertel Nilsson, Brian Kronvang, Sofie van t
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs mereJordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet
Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet 2014-2018 Erfaringer fra regionernes screening af risiko for overfladevand Disposition Baggrund Screeningsprincip og anvendte data Omfanget
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereMiljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand
Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereStatus for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs merePrincip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen
Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1.Overfladevandsopgaven - ændring af lovgivning - MST s som drivkraft
Læs mereJordforureningers påvirkning af overfladevand
Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning
Læs mereKlintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat. Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen
MEMO TITEL Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat DATO 17. maj 2016 TIL Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mere24. Maj 2018 kl NETVÆRKSMØDE 24. MAJ 2018 KL TIL 15.30
24. Maj 2018 kl. 9.30 15.30 NETVÆRKSMØDE 24. MAJ 2018 KL. 9.30 TIL 15.30 PROGRAM Kontrolprogrammer og eksterne myndigheder. 9.30 Velkomst 9.40 Om Vordingborg Kommune 10.00 Region Sjælland v/nanette Schouw
Læs mereHydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer
Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer Mette Dahl ATV møde 20/11-08 om Forurenede grunde og overfladevand: Udfordringer og samarbejder på Schæffergården Indhold GOI typologiens
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs merePFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING. Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse
PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING Geolog Anne Mette Lindof Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse Civilingeniør Jette Kjøge Olsen NIRAS Vintermøde tirsdag d. 5. marts 2019 Baggrund hvorfor
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereUdledningstilladelse Afværgevand til Varde Å
DIN Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Att.: Camilla L. H. Jørgensen, clhj@dinforsyning.dk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 6800 Udledningstilladelse Afværgevand til Varde Å Varde Kommune
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereFremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv
Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv Morten Sørensen ATV møde 18. september 2013 Grundvand en ressource for mennesker og natur 2 Elementer i vandforvaltningen Kortlægning af grundvandsressourcen
Læs mereStatus og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen
Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereHar beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?
Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for
Læs mereHøringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan
Byrådet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 16-6-2015 Sagsnr. 09.00.06-K04-1-15 Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereNOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Eskild Dalsgaard Lund Teknik & Miljø D 4646 4953 E eslu@lejre.dk Dato: 11. marts 2010 J.nr.: 10/658 Forhøring af udkast
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereHvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning
Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mere