MILJØGODKENDELSE. Kvæg- og svinebruget Østergaard, Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev

Transkript

1 MILJØGODKENDELSE Kvæg- og svinebruget Østergaard, Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato /Offentliggørelse:

2 Registreringsblad Titel Miljøgodkendelse af Østergaard Gøttrupengevej 50 Dato: Virksomhedens navn: Østergaard CVR nr.: Matr. Nr.. og Ejerlav: 25y Gøttrup by, Gøttrup Adresse: Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev Virksomheds ejer: Trine Hartvig Pedersen, Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev Ansøger: Trine og Flemming Pedersen, Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Bettina Brøndum Andersen Kontrolleret af: Mariane Edvardsen Ikke teknisk resumé Trine og Flemming Pedersen har ansøgt om miljøgodkendelse ( 12) af bedriften Østergaard på adressen Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev, matr. nr. 25 y, Gøttrup by, Gøttrup. Ejendommen ligger ca. 650 m nordøst for Gøttrup landsby i Jammerbugt Kommune. Produktionen i ansøgningen er en udvidelse/ændring af kvæg- og svineproduktionen på adressen Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev. Flemming Pedersen driver kvæg- og svineproduktionen på Østergaard, Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev i Jammerbugt Kommune. Den nuværende produktion er godkendt til 346 DE, fordelt på 187 køer, 201 kvie, 43 småkalve, 158 tyrekalve (40-60 kg) og 2000 slagtesvin (godkendt i forbindelse med regionplantillæg nr. 174). Der ønskes en udvidelse til i alt 627,58 DE fordelt på 590,85 DE kvæg og 36,73 DE slagtesvin. Der er regnet med en ydelse på kg EKM/årsko. Udvidelsen omfatter at der opføres en ny gyllebeholder på 3500 m 3, der skal overdækkes. Kostalden skal udvides med 40 m i nordlig retning og gulvet i den gamle kvie- og slagtesvinestald skal ændres til dybstrøelse og spalter med bagskyl og skraber ovenpå spalterne. For at overholde det generelle ammoniakkrav ønsker ansøger, at overdække den kommende gyllebeholder. Dette tiltag foretages også, for at kompensere for det valgte gulvsystem i tilbygningen til kostalden, som ønskes opført med spalter, rundskyl og skraber ovenpå spalterne. Der er spalter i den gamle del af stalden også. Disse spalter bliver også forsynet med en skraber. 2

3 Med det valgte projekt overholder ansøger det generelle ammoniakkrav. Den samlede emission fra anlægget bliver 4460,68kg N, hvilket er 469,81kg N mere end i nudriften. Lovens krav om reduktion af ammoniak bliver overholdt med 224,74kg N. Kravet til P-overskud er overholdt med 2,2 kg P. Ansøgers marker ligger for manges vedkommende i fosforklasse 2. Der er et fosforunderskud på 0,1 kg P/ha. Ansøgers arealer ligger i nitratklasse, hvorfor det er nødvendigt at etablere 7,51 % ekstra efterafgrøder. Den maksimale udvaskning er beregnet til 60,4 kg N/ha og den reelle til 59,9 kg N/ha. Der er ingen arealer i nitratfølsomt indvindingsområde. Projektet overholder lugtgenekriterierne for både nabo, samlet bebyggelse og byzone. Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 1. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse efter 12 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). 1 Lov nr af 20/12/2006 3

4 Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resumé... 2 Forord... 6 Sagens bilag... 6 Sagsforløb... 6 Andre tilladelser... 6 Offentliggørelse... 6 Lovgrundlag... 6 Meddelelse om godkendelse... 6 Offentlighed... 8 Klagevejledning og offentliggørelse Generelle Forhold Drift og indretning Information og ændringer på virksomheden Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering Ophør Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold Husdyrholdet, staldanlæg og drift Anlæg Ventilation Ensilage Energi og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og håndtering Flydende husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt Transport Støj fra anlægget og maskiner Skadedyr Lys Påvirkning fra arealerne Kvælstof og fosfor til overfladevand Renere Teknologi - BAT Egenkontrol og dokumentation Beskrivelse og vurdering af det ansøgte Generelle forhold Placering i landskabet Afstande Indretning og drift Ophør af husdyrbruget

5 Dyrehold og husdyrgødning Transporter Udspredningsarealer Lugt, lys og støv Affald Støj Skadedyr Spildevand Vurdering i forhold til overfladevand Vurdering i forhold til natur Vurdering i forhold til grundvand Uheld og driftsforstyrrelser BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag Gylleseparering Gyllekøling Management og Egenkontrol alternativet Alternative løsninger Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger Bilag 3: Anlægsoplysninger Bilag 4: Transportveje Bilag 5: Arealoversigt - udspredningsarealer Bilag 6: Naturbilag Bilag 7: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 8: Bræmmekort

6 Forord Trine og Flemming Pedersen har den ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse/ændring af kvæg- og svinebedriften beliggende på adressen Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev. Der ansøges om tilladelse til at etablere et dyrehold på 590,85 DE i kvæg og 36,73 DE i svin i alt 627,58 DE. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 75 dyreenheder, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse. Det ansøgte dyrehold består af 300 malkekøer (tung race), 72 småkalve (0-6 mdr.), 250 kvier (6 mdr.) kælvning) og 160 tyrekalve (0 6 mdr.) 1430 slagtesvin ( kg). Der er regnet med en ydelse på kg EKM/årsko. Der opføres ny gyllebeholder på 3500 m³, som overdækkes. Kostalden skal udvides med 40m i nordlig retning og gulvet i den gamle kvie- og slagtesvinestald skal ændres til dybstrøelse og spalter med bagskyl og skraber ovenpå spalterne. Sagens bilag Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den Supplerende materiale af den Sagsforløb Jammerbugt Kommune har den modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem. Der har været afholdt møde den mellem ansøger og Jammerbugt Kommune. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse. Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort på hjemmesiden og facebook. Til orientering vil den blive annonceret i Fjerritslev ugeavis. Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet og godkendelsen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20. december 2006) Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til udvidelse og drift af ovennævnte landbrugsejendom med mere end 75 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug 12 (lov nr af 20/ ). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, før udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbe- 6

7 skyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. 7

8 Offentlighed Foroffentlighed: Naboer og skønnede parter i sagen blev orienteret om ansøgningen den med en frist på 4 uger til at indsende bemærkninger (foroffentlighedsfase) Der kom følgende bemærkninger fra en nabo til ansøgningen og udkastet til miljøgodkendelse: At drikketrug til markgående kreaturer placeres i passende god afstand fra naboskellene for at mindske lugt, støv og støjgener. Det samme gælder for fodringsstativer til halm og lignende. For at mindske støj og støvgener ved naboerne ville det være en stor forbedring, hvis der blev etableret en skærmende beplantning mellem de tre indkørsler til driftsbygningerne langs vestsiden af Gøttrupengevej. Det kunne f.eks. være i form af et tre-rækket læbælte med 50% stedsegrønt. Jammerbugt Kommune har afholdt møde med ansøger hvor bl.a. ovenstående punkter blev drøftet. Drøftelserne omhandlede godt landmandskab. Ansøger vil leve op til principper om godt landmandskab og vil gerne i en dialog med naboer omkring placering af drikketrug, fodringsstativer og halm i de tilfælde det bliver aktuelt. De sidste to år har køerne ikke været ude, men ansøger kan ikke udelukke, at det ikke vil ske i fremtiden. Ansøger mener, det er unødvendigt med læbeplantning mellem indkørslerne, idet der allerede er lavet tiltag for at mindske støj og støvgener. Det er hovedsagelig den nordligste indkørsel, som bliver brugt af landbrugsmaskiner, tankbil m.m. Denne indkørsel er blevet lavet specielt til dette formål. Der vil dog forekomme ind og udlevering af grise ved indkørsel som ligger mellem de to husstande Gøttrupengevej 51 og 45. jf. skitse. Ansøger har valgt, at asfaltere indkørslerne for at mindske støvgener og der vil ikke længere placeres ensilagestakke udfor foderlade, jf. bilag 2, traktorstøj vil dermed mindskes på denne side af ejendommen. Under afsnittet management er der beskrevet følgende om godt landmandskab: Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. 8

9 Nabo/partshøring: Udkast til miljøgodkendelse blev den udsendt i høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den Der indkom bemærkninger fra den samme nabo, som kom med bemærkninger til foroffentlighed. Bemærkninger er følgende: At en etablering af læbælter mellem de tre indkørsler vil betyde en stor forbedring af nærmiljøet for naboerne. Dette ikke mindst set udfra, at genekriteriet for lugt, lys og støv i forhold til nærmeste enkeltbolig, i ansøgningen er beregnet til at være overholdt med kun 25 cm. Jammerbugt Kommune har taget bemærkninger til efterretning og henviser i øvrigt til afsnittet under foroffentlighed side 8 og afsnittet omkring lugt side 32. 9

10 Klagevejledning og offentliggørelse Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen behandles af Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller via raadhus@jammerbugt.dk Kommunen vil herefter videresende evt. klage til Natur- og Miljøklagenævnet. sammen med det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Fristen for at klage er senest ved kontortids ophør den En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, og en udnyttelse af en påklaget miljøgodkendelse sker for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Bettina Brøndum Andersen Team Miljø Jammerbugt Kommune 10

11 Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Ejer og Ansøger: Trine Hartvig Pedersen og Flemming Pedersen, Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev Naboer og parter: Frede Møller-Jensen, Havevej 7, 9690 Fjerritslev, vedr.: Gøttrupengevej 51, 9690 Fjerritslev Børge Martinus Hansen, Gøttrupengevej 66, 9690 Fjerritslev Karen Margrethe Rasmussen, Gøttrupengevej 45, 9690 Fjerritslev Tage Møller, Nørrevænget 8, Guldager, 6710 Esbjerg V, vedr.: Nørmarken 24, 9690 Fjerritslev Bo Bang Larsen og Tina Nygård, Nørmarken 20, 9690 Fjerritslev Claus Hartvig Larsen, Nørmarken 21, 9690 Fjerritslev Benny Holst, Nørmarken 16, 9690 Fjerritslev Jeppe Kjeldsen og Jytte Meldgaard Kjeldsen, Nørmarken 19, 9690 Fjerritslev Jørgen Verwohlt, Nørmarken 17, 9690 Fjerritslev Finn Grosbøl Andersen, Nørmarken 12, 9690 Fjerritslev Kurt Christensen og Jonna Mejdahl Christensen, Nørmarken 13, 9690 Fjerritslev Winni Ågård Andersen, Gøttruprimmevej 34, 9690 Fjerritslev Egon Hansen, Ørebrovej 26, 9690 Fjerritslev FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1602 København V. Vedr.: Areal ved Sandmosevej i Jammerbugt Kommune Kopi af denne afgørelse er sendt til : Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Trine Hartvig Pedersen og Flemming Pedersen, Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev Edith og Frede Møller-Jensen, Havevej 7, 9690 Fjerritslev Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via aal@nst.dk. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via nord@sst.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt jammerbugt@dn.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev per.sonne@mail.tele.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund lbt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Andre Agrinord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, att. Carsten Aarup caa@agrinord.dk 11

12 Generelle Forhold Drift og indretning 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår. Information og ændringer på virksomheden 2. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen. 3. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring / udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. 4. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften 5. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. Gyldighed 6. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest , bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. D.v.s. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. De 5 år forløber således: År 1: Projektplanlægning og indhentning af tilbud År 2: Udvidelse af kostalden År 3: Renovering af den gamle kviestald og bygning af gyllebeholder År 4 og 5: Besætningen øges til det godkendte dyrehold. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i Ophør 7. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 8. Ved ophør af bedriften, skal ejer foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås 12

13 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold 9. Tilbygningen opføres i samme udformning som eksisterende kostald. Husdyrholdet, staldanlæg og drift 10. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold på 300 malkekøer (tung race) ~ 444,51 DE, 72 småkalve (0-6 mdr.) ~ 19,44 DE, 250 kvier (6 mdr.) kælvning) ~ 124,81 DE og 160 tyrekalve (0 6 mdr.) ~ 2,09 DE samt 1430 slagtesvin (30-102kg), ~ 36,73 DE i alt svarende til 627,58 DE. 11. Der er regnet med en ydelse på kg EKM/årsko. 12. Den samlede produktion må ikke overstige 627,58 DE på årsplan. Inden for de enkelte husdyrgrupper tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maximale antal DE ikke overstiges. 13. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året. 14. Tilbygningen til kostalden skal etableres som sengestald med spaltegulv og skrabere. 15. I den eksisterende stald skal der etableres skraber på de eksisterende spalter. 16. Spalter rengøres med spalteskraberen hver 2 time. Anlæg Ventilation 17. Ventilationsanlægget skal vedligeholdes og efterses i henhold til producentens anvisninger for det pågældende anlæg. Ensilage 18. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/- regnskab for den pågældende planperiode. 19. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 20. Kasseret ensilage fra ensilagepladsen eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Energi og vandforbrug 21. Staldmekanik (mølleri, foderanlæg, ventilationssystem) renholdes og serviceres, mindst 1 gange om året. 22. Mælkekøleanlægget skal serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse for optimal drift. Spildevand herunder regnvand 23. Det er forudsætning for opførsel / udvidelse af staldbygningerne at der opnås en nedsivnings- 13

14 tilladelse (kræver særskilt tilladelse) 24. Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogn skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning/- spildevand. Affald 25. Affald skal håndteres efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om affald og i henhold til kommunens affaldsregulativer. 26. Anlægget skal være tilmeldt den kommunale ordning, for afhentning af dagrenovation og indsamlingsordning for farligt affald (Miljøbil Erhverv) og særligt affald (kanyler og medicinrester) 27. Affald skal opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Dette betyder bl.a. at al farligt affald skal sorteres i separate beholdere og at aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen. Råvarer og hjælpestoffer 28. Såfremt der på bedriften anvendes flydende handelsgødning skal det opbevares i tanke på fast plads med afløb til gyllebeholderen Driftsforstyrrelser eller uheld 29. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. 30. Nærved uheld skal noteres, og der skal uarbejdes procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. Gødningsproduktion og håndtering Flydende husdyrgødning 31. Der skal afsættes 36,73 DE svinegylle og 196 DE kvæggylle til biogasanlæg. 32. Den nye Gyllebeholder skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning. Efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes /reetableres umiddelbart efter. Skader på fast overdækning skal udbedres hurtigst muligt. 33. Monteres der en stationær pumpe på beholderen skal der sættes en låsemekanisme på pumpens startrelæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal opsættes ved beholder så det straks opdages hvis pumpen startes ved en fejl. Der skal etableres befæstet areal med afløb til beholder som påfyldningsplads med afløb til beholder som påfyldningsplads ved gyllebeholder. Hvis der ikke opsættes en stationær pumpe / hvis den stationære pumpe fjernes, kan der ses bort fra dette vilkår. 14

15 34. Gyllebeholderen skal gennemgå en autoriseret beholderkontrol hvert 10.år 35. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. januar. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt 36. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer. 37. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 38. På arealer beliggende op ad Gøttrup landsby, må der ikke udbringes eller transporteres gylle i weekender eller på helligdage. Transport 39. Transport af flydende husdyrgødning til arealer beliggende ved Sandmosevej skal foregå i transportvogne, der ikke anvendes til udspredning af husdyrgødningen i marken. Støj fra anlægget og maskiner 40. Driften må ikke give anledning til væsentlige støjgener udenfor ejendommens areal. Hvis der efter kommunens vurdering opstår støjgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Ved vurdering af støjgeneres væsentlighed tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. 41. Ejendommens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydtryksniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Tidsrum Mandag fredag kl Lørdag kl Mandag fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl Alle dage kl Grænse db(a) Skadedyr 42. Der skal på landbruget foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 43. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke 15

16 opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). 44. Der skal føres driftsjournal, for hvornår der er foretaget fluebekæmpelse og hvilke midler der er anvendt. Lys 45. Udenfor normal arbejdstid skal porte holdes lukkede og andre staldåbninger af-skærmes for at reducere lys-generne for omboende. Portene kan dog åbnes kortvarigt ved ind- og udkørsel 46. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen. 47. Belysning i stalde skal være slukket mellem kl. 23 og kl. 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. Påvirkning fra arealerne Kvælstof og fosfor til overfladevand 48. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 388,1 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,70 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 49. Ifølge udvaskningsberegningerne skal der dyrkes efterafgrøder på 7,51 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. 50. Fosforoverskuddet må ikke overstige 0 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 51. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen.. Renere Teknologi - BAT 52. Staldsystemerne på ejendommen skal leve op til BAT (bedst tilgængelige staldsystem) hver gang der foretages gennemgribende renovering eller nybygning af staldafsnit. Egenkontrol og dokumentation 53. Til dokumentation for, at vilkår vedrørende besætningens ydelses-/ produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: Ydelseskontroller / effektivitetskontroller / mejeriafregninger / slagteriafregninger / andre kvitteringer for afsatte dyr. 54. Den ovennævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg 16

17 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Beskrivelse Agrinord har på vegne af Flemming Pedersen søgt om miljøgodkendelse til at udvide/ændre eksisterende kvæg- og svineproduktion fra 394,24 DE til 627,58 DE. Etableringen og udvidelsen sker på adressen Gøttrupengevej 50, 9690 Fjerritslev. Her opføres ny gyllebeholder på 3500 m 3, der skal overdækkes med teltdug. Kostalden skal udvides med 40 m i nordlig retning og gulvet i den gamle kvie- og slagtesvinestald skal ændres til dybstrøelse og spalter med bagskyl og skraber ovenpå spalterne. Husdyrbruget er placeret i landzone hvor nærmeste naboejendomme uden landbrugspligt ligger ca. 60 m og 90 m øst for driftsbygningerne på Gøttrupengevej 50. Det nærmeste samlede bybyggelse (Gøttrup Nørmark) ligger ca. 350 m mod nordvest og nærmeste byzone (Fjerritslev) ligger ca m mod nordøst. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Flemming Pedersen ønsker at have fem år til at udnytte miljøgodkendelsen efter, at kommunens endelige godkendelse er givet. Det skyldes bl.a. følgende forhold: 1) Hvis den endelige miljøgodkendelse og byggetilladelse foreligger sidst på året, vil man formodentlig ikke kunne få bygget før foråret. 2) Der er en vis sandsynlighed for, at byggeriet ikke kan påbegyndes straks efter den endelige godkendelse er givet. Det er således forventeligt, at håndværkerne har andre byggeprojekter, der først skal færdiggøres eller passes ind i planlægningen af det ønskede byggeri. 17

18 3) Ansøger ønsker at deltage aktivt i byggeprocessen samtidig med at ansøger er bygherren. Derfor kræver det en grundig planlægning og at tage udvidelsen i etaper for at overskue processen. Slutteligt er der også et økonomisk aspekt i det for enkelte. 4) Udvidelse af besætningen kan ikke lade sig gøre, hvis der først er plads til flere dyr, når den nye stald står klar. 5) Fra en kalv bliver født går der op mod 28 mdr., før den får sin første kalv. Derfor er den normale udnyttelsesfrist på to år for lidt, når man ønsker at udvide besætningen med egen produktion af opdræt i stedet for at indkøbe alle nye dyr. Selv om der bliver indkøbt køer, vil der gå lang tid, inden produktionen af opdræt er på det godkendte niveau. Flemming Pedersen forventer, at udvidelsen i hovedtræk kommer til at forløbe således: År 1: Projektplanlægning og indhentning af tilbud År 2: Udvidelse af kostalden År 3: Renovering af den gamle kviestald og bygning af gyllebeholder År 4 og 5: Besætningen øges til det godkendte dyrehold. Placering i landskabet Der er tale om en eksisterende bedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. Terrænet omkring ejendommen er fladt. Området er præget af dyrkede marker med spredte småbiotoper. Udtalelse fra Jammerbugt kommunes planafdeling om byggeri på Gøttrupengevej 50: Det ansøgte byggeri opføres på landbrugsejendommen matr.nr. 25a Gøttrup By, Gøttrup. Byggeriet omfatter nye og/eller ombyggede kalve- og kviestalde samt en overdækket gylletank på 3500 m 3. Byggeriet opføres i forlængelse af eksisterende bygninger. Landzonetilladelse: Byggeriet kræver ikke landzonetilladelse, idet der er tale om landbrugsbyggeri, der opføres under 20 meter fra eksisterende bygninger på ejendommen. Helhedsplan 09: Udenfor særligt værdifuldt kulturmiljø Udenfor fjernbeskyttelseszone ved kirker Udenfor geologiske interesse- og beskyttelsesområder Udenfor større uforstyrrede landskaber Udenfor særlig værdifulde landskaber Udenfor kystnærhedszonen Ligger delvist i område med lavbund Udenfor blå-grøn korridor Ligger i jordbrugsområde Plan vurderer, at byggeriet kan opføres i overensstemmelse med retningslinjerne i Helhedsplanen. Opmærksomheden henledes på bestemmelserne retningslinje 13.3 og 13.4 om lysforurening. 18

19 Byggeriet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. I henhold til Miljøportalens arealoplysninger er der ingen konflikter med øvrige beskyttelseslinier, fredninger eller andet. Bygninger ligger på lavbundsarealer, men ikke på arealer der er udpeget til vådområder. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. Afstande Afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt Afstandsforhold fra staldbygning / gyllebeholdere Afstand Afstandskrav husdyrloven Fælles vandindvindingsanlæg > 50 meter > 50meter Enkelt vandindvindingsanlæg 2500 meter (Korsholm >25 meter vandværk) Sø/vandløb 700 m (Skivergrøft) > 15 meter Offentlig vej, privat fællesvej 17 m (Gøttrupengevej) >15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter > 25 meter *Naboskel 22 meter > 30 meter Beboelse på samme ejendom 20 meter > 15 meter *Den målte afstand til naboskel er fra den eksisterende slagtesvinestald, hvor der ikke sker ændringer. Det nærmeste sted til naboskel, hvor der sker ændringer er ca. 45 m fra naboskel. Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Udvidelsen vil ikke forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige, geologiske-, eller rekreative værdier i området. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Indretning og drift Beskrivelse Stalde Kostalden skal forlænges med 40 m i nordlig retning og gulvet i den gamle kvie- og slagtesvinestald skal ændres til dybstrøelse og spalter med bagskyl og skraber ovenpå spalterne. 19

20 Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2. Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Staldafsn it nr. Vægt- /aldersgrænser Antal årsdyr Stipladse r DE Slagtesvin, delvis spaltegulv kg ,73 Malkeko, sengebåse spalter og bagskyl ,88 Malkeko, dybstrøelse ,63 Kvier, dybstrøelse mdr ,89 Kvier, spalter og bagskyl mdr ,92 Småkalve, dybstrøelse mdr ,44 Tyrekalve, dybstrøelse kg ,09 Dyreenheder i alt 627,58 Husdyrholdets størrelse efter udvidelsen, fordelt på stalde, stipladser og staldsystemer. Numrene på staldafsnittene refererer til IT-ansøgningssystemet I det følgende er de enkelte bygninger på ejendommen beskrevet. Numrene refererer til ITansøgningsskemaet og ovenstående skema: 20

21 Slagtesvinestald. Stalden er bygget af gule sten med gråt eternittag. Størrelsen er 40 x 10 m og højden er ca. 5 m. Taghældningen er ca. 20. Der er 375 stipladser i stalden, som har 3 ventilationsafkast. Der bliver gjort rent i stalden med højtryksrenser efter hvert hold slagtesvin Nuværende kostald med malkecenter. Malkecentret er placeret i den sydøstlige ende, hvor der er et udendørs lys, som er styret med bevægelsescensor og dagslysstyret. Stalden er ca. 11 m høj med en taghældning på ca. 20 og er opført i gule sten med gardiner i siderne og gråt eternittag. Der er naturlig ventilation i stalden. Stalden er 96 x 33 m og er opført med sengebåse og spalter med bagskyl/ringkanal. I ansøgt produktion sætter ansøger skrabere ovenpå spalterne Gammel slagtesvinestald med ca. 150 stipladser. Denne stald skal nedlægges og inddrages til kviestald i fremtiden. Stalden ligger centralt i den øst-vest gående bygning, som er ca. 47 m lang og 23 m bred. Halvdelen af denne bygning skal renoveres til kviestald med dybstrøelse. Den resterende del mod øst skal forblive lade til kornopbevaring og mølleri. Denne del af bygningen har en længde på ca. 15 m. Bygningen er opført i gule sten med eternittag og er ca. 11 m høj med en taghældning på ca. 20. I fremtiden vil stalden blive rengjort ca. 1 gang om året med højtryksrenser. Der er i dag et ventilationsanlæg på slagtesvinestalden, men det vil ikke blive anvendt i den ansøgte produktion, hvor der vil blive naturlig ventilation Den gamle kalve/kviestald er ligeledes opført i gule sten med eternittag. Bygningen anvendes i dag til både kvier og småkalve. Stalden løber hele vejen til foderladen, hvilket vil sige den er 45 m lang og 14 m bred. I fremtiden vil den nordligste del blive indrettet til kvier på spalter, og det er derfor kun i den sydlige del, der vil være småkalve på dybstrøelse. Der er 3 ventilationsafkast fra stalden, som også vil blive benyttet i fremtiden. 21

22 Den nye kviestald som bliver indrettet i den nordlige ende af stald og indeholder også en del af stald I denne stald skal der være dybstrøelse Tilbygning til den eksisterende kostald. Tilbygningen skal opføres i samme materialer som den eksisterende kostald og være ca. 40 m. lang. Der skal være 180 kvier i stalden i fremtiden. Stalden opføres som den eksisterende stald med sengebåse og spalter, og skrabere ovenpå spalterne I dette staldafsnit skal der i fremtiden være småkalve gående på dybstrøelse. Der skal også i denne stald rengøres ca. en gang årligt med højtryksrenser Dybstrøelses afdelingen af kostalden Renoverede del af den den gamle kalve/kviestald (stald 1.1.4). I denne stald skal der være spalter med skrabere ovenpå spalterne Gyllebeholder på m 3 opført i Beholderen har en diameter på 24 m. og er overdækket. Overdækningen er foretaget frivilligt af ansøger, for at nedbringe ammoniaktabet fra anlægget, hvorfor tiltaget er medtaget som en forbedring i ansøgningen Møddingspladsen Lille gyllebeholder på 500 m 3 opført i Beholderen har en diameter på 13 m Ny gyllebeholder på m 3. Den ønskes opført i tilknytning til Beholderen skal overdækkes for at nedbringe ammoniaktabet fra anlægget. 22

23 Bygning 1 og tilbygningen (2) anvendes som foderlade. Der opbevares både indkøbt foder og ensilage i bygningen. Der er lavet en ny indkørsel nord for ejendommen, som mælkebilen, diverse landbrugsmaskiner benytter. Denne indkørsel er blevet asfalteret. Der vil dog stadig forekomme ind og udlevering af grise ved indkørsel som ligger mellem de to husstande Gøttrupengevej 51 og 45. Bygning 3 anvendes i dag til kornopbevaring og til mølleri. Dette er også meningen i fremtiden. Bygning 4 er det gamle stuehus, som ikke anvendes mere. Denne bygning bliver revet ned. Der er opført et nyt stuehus, som benyttes i dag. Dette hus ligger lige syd for det gamle stuehus. Bygning 5 er maskinhuset. I maskinhuset bliver der opbevaret halm, dieselolie og kemikalier. 23

24 Bygning 6 og 7 er møddingspladsen og vaskepladsen. Møddingspladsen er afskærmet mod syd og øst af en ca. 1 m. høj mur. Mod vest stiger den støbte plads, således afløb ikke kan løbe denne vej. Afløb fra pladsen ledes til gyllebeholderen. Nedenfor er angivet placeringen af råvarer og hjælpestoffer, det er også vist på oversigten over ejendommen. Råvare/hjælpestof Dieselolie (tankkapacitet = liter) Pesticider Korn Mængde Efter behov Opbevaring (beholdertype samt sted) 2 tanke på fast gulv under tag i maskinhus I original emballage i aflåst, frostfrit rum/skab i maskinhus Lade Silo Ventilation Ko- og kviestaldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Fodring Kvæg Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. Ansøger producerer kg EKM/årsko, hvilket ligger en del over gennemsnittet. Ansøger vil i fremtiden sandsynligvis nå op på kg mælk/årsko. Dette er korrigeret i IT ansøgningen og DE er reguleret derefter. Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet Der foretages en-dagsfoderkontrol (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen Svin BREF-dokumentets resumé fremhæver flg.: Med hensyn til fosfor, er det basis for BAT at fodre dyr (fjerkræ eller svin) med successiv foder (fasefodring) med lavere samlet fosforindhold. I dette foder skal der bruges højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase med henblik på at garantere et tilstrækkeligt indhold af fordøjeligt fosfor. Der anvendes fasefodring Der anvendes fytasetilsætning Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden inden for kvæg- og svinefodring 24

25 Ensilage Foder og korn bliver opbevaret i foderlade og lade (bygning 1, 2 og 3). Placeringerne fremgår af bilag 2. Ensilage opbevares i plansiloer med afløb til gyllesystemet Foder Nudrift Ansøgt Grovfoder FE FE FE Kraftfoder FE FE FE Forbrug af foder før og efter udvidelsen. Energi- og vandforbrug Elektricitet anvendes til malkning, hegning, nedkøling af mælk, ventilation, gyllepumpning samt belysning. Der anvendes ikke fyringsolie på ejendommen. Ej heller biobrændsel eller nogen form for alternativ energi. Energi (Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer mv tanke i maskinhuset Smøreolie Maskinhus Elforbrug til lys / opvarmning / maskiner Råvare- og energiforbrug (tons, m³, kg, l) kwh kwh Vand Ejendommen forsynes af vand fra Gøttrup Vandværk. Det årlige forbrug fremgår af nedenstående tabeller. Svin: Nudrift Antal Drikkevand m³ Drikkevandsspild m³ Vaskevand m³ Norm Forbrug Norm Forbrug Norm Forbrug Slagtesvin , , , Sub total Total 1118 Beregnet vandforbrug før udvidelsen pr. årsso eller produceret dyr (m 3 ). Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36. Nudrift Antal Drikkevand m³ Drikkevandsspild m³ Vaskevand m³ Norm Forbrug Norm Forbrug Norm Forbrug Slagtesvin , ,37 0, ,25 0,025 35,75 Subtotal 656,37 107,25 35,75 Total 799,37 25

26 Beregnet vandforbrug efter udvidelsen pr. årsso/ produceret dyr (m 3 ). Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36. Kvæg: Drikkevand, vask af malkeanlæg og maskiner Nudrift, m 3 Ansøgt, m Vask malkeanlæg og maskiner Husholdning Vand i alt Tabel 0.1 Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i Håndbog i kvæghold Energibesparende foranstaltninger - el: Der bliver rettet henvendelse til en energisparekonsulent. På ejendommen minimeres elforbruget ved: Der er installeret en isbank i forbindelse med nedkøling af mælken. Det vil sige, at der er en kompressor, som pumper koldt freon rundt i et lukket system. Varmen fra dette anlæg anvendes ligeledes til opvarmning af stuehus, velfærdsafdelingen i stalden samt til opvarmning af brugsvand. Genanvendelse af varme fra gyllekøling. I den gamle del af kostalden (den sydlige ende) køles gyllen efter behov. Den producerede varme anvendes til opvarmning af stuehus, velfærdsafdelingen i stalden samt til opvarmning af brugsvand. Gyllekøling anvendes kun hvis mælkekølingen ikke kan give tilstrækkelig varme. Automatisk styret belysning i kostalden og i grisestalden. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Energibesparende foranstaltninger - vand: Vandet der anvendes til vask af malkeanlægget bliver genbrugt til at spule malkestalden. Genanvendelse af vand fra malkekøling. Der anvendes en almindelig pladekøler til at køle mælken til ca. 20. Vandet herfra anvendes som drikkevand til køerne. Tagvand ledes til dræn eller nedsives diffust på ejendommen. 26

27 På ejendommen minimeres vandforbruget ved: Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende: o Rengøring af stald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller batch. Spulevand løber typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. o udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild o registrering af vandforbrug gennem måling af forbrug o detektering og reparation af lækager Daglig eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar. Genanvendelse af vand Iblødsætning og vask med højtryksrenser i slagtesvinestalden - ingen brug af vaskerobot - hvorefter stalden vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Der er ilagt en svømmer i køernes drikkekar, som er placeret i marken. Sprøjtemidler Påfyldning af sprøjte sker på fast plads med afløb til gyllebeholderen eller i marken der skal sprøjtes. Sprøjtning foretages af personer med sprøjtecertifikat. Midlerne håndteres efter forskrifterne og der bruges relevant beskyttelsesudstyr. Sprøjteudstyret rengøres indvendig med integreret rengøringssystem, hvorefter skyllevand udsprøjtes på den netop sprøjtede mark. Bedriften fører lovpligtig sprøjtejournal hvoraf detaljerede oplysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dosering og dato for behandling fremgår. Journalen føres senest 7 dage efter behandling og opbevares i 5 år på bedriften. Stalde Stald, ensilageplads og gyllebeholdere etableres i henhold til landbrugets byggeblade og BAT-byggeblade (bedst tilgængelige teknik). Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning. Ophør af husdyrbruget Beskrivelse I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget, således at der ikke forekommer forurening herfra. 27

28 Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Østergaard ønskes udvidet fra en produktion på 346 DE til 627,58 DE. Dyretype Nudrift Nudrift Ansøgt Ansøgt Stk. DE stk. DE Slagtesvin kg , ,73 Malkekøer (tung race) , ,51 Småkalve (0-6 mdr.) 43 11, ,44 Tyrekalve (0-6 mdr.) 105 1, ,09 Kvier (6 mdr- kælvning) , ,81 I alt 394,24 627,58 Der er regnet med en mælkeydelse på kg EKM/årsko. Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt 8000 m³ gylle inkl. drikkevandsspild og 850 m³ dybstrøelse. Der afsættes 36,73 DE svinegylle og 196 DE kvæggylle til biogasanlæg. Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. Dybstrøelsen lægges på møddingspladsen, der er placeret vest og syd for de eksisterende bygninger. Afløb fra møddingspladsen ledes til opsamlingsbrønd, hvorfra det pumpes til gyllebeholder. Dybstrøelsen overdækkes med mindre der er daglig tilførsel, jf. reglerne i husdyrbekendtgørelsen. På Østergaard vil der være dybstrøelse fra de små kvie- og tyrekalve, hvor der muges ud hyppigt. Dertil kommer dybstrøelse fra kvier og malkekøer. Dybstrøelsen fra kvierne vil ligge i stalden længere tid inden den bliver kørt ud på møddingspladsen. Der vil være daglig tilførsel af dybstrøelse, hvorfor møddingen ikke er overdækket. 28

29 BEHOLDER Beholder nr. Kapacitet (m 3 ) Byggeår Kontrolår Overdækning Gyllebeholder Nej Gyllebeholder Ja Gyllebeholder NY Ja Ekstern tank Gøttruphavevej Kanaler (nu-drift) Kanaler (nybyggeri) 0 I alt 8000 Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på gyllebeholderne refererer til numrene i IT-ansøgningsskemaet Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 8000 m³. Med en årlig produktion af gylle på 5882 m³ kan opbevaringskapaciteten beregnes til 12,2 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen2, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Husdyrgødning Håndteringen af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. kravet om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til gylle er opfyldt, da opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 12,2 måneder. Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af kompost-, ensilagestakke og gyllebeholdere. Såfremt det er muligt bør udspredningen af kompost ske direkte fra stald. Herved reduceres ammoniakfordampningen yderligere af 02/ Bek. om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 29

30 Transporter Beskrivelse Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid. Ligeledes er hovedparten af arealerne placeret således at gyllekørsel sker på interne veje eller vejstrækninger hvor der kun er få beboelser. Transport til Gøttruphavevej 63 sker i vinterhalvåret på hverdage inden for normal arbejdstid. Dette reducerer antal transporter på offentlig vej om foråret. Udbringning af husdyrgødning samt ensilering foregår ved hjælp af maskinstation, hvorfor perioderne for transport bliver så korte som muligt. Arealer ved sandmosevej 300 ligger ca. 30 km fra ejendommen. Transport af kvier til og fra Sandmosen sker ad hovedvej 11, Mellemmøllevej, Bonderupvej, Hjortdalvej, Dybdalsvej, Tranum Engevej, Udholmvej til Sandmosevej. Det er samme vej transport med husdyrgødning sker. Andre transporter sker ad Gøttrupengevej via hovedvej 11. Transportveje til de enkelte udspredningsarealer er vist i bilag 4. Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Gøttrupengevej 50. Art Mælk Levering af kraftfoder, sojaskrå eller roepiller Antal transporter Kapacitet Tidsrum for transport Før Efter Før Efter Før Efter tons 18 tons Hverdage i normal arbejdstid Egen foderproduktion m 3 3 Normalt i hverdage i 40 m normal arbejdstid Levering af brændstof l l Indlevering af dyr smågrise 300 smågrise Dyr til slagteri Udbringning af gylle tons 20 tons Udbringning af dybstrøelse tons 10 tons Kvier på græs Døde dyr I alt Tabel over transporter til og fra ejendommen før og efter udvidelsen. Hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Hverdage i normal arbejdstid Hverdage i normal arbejdstid Hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Hverdage i normal arbejdstid Hverdage i normal arbejdstid 30