Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Transkript

1 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer emner og problemstillinger i humanistiske fag? 3. Teksttyper og fremstillingsformer i skolens humanistiske fag 4. Særlige læsekrav i skolens humanistiske fag 5. Metoder og redskaber til støtte for elevernes tekstforståelse Den humanistiske fagrække i grundskolen Dansk og sprogfag Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Emner, problemstillinger og metoder i humanistiske fag 1. I de humanistiske fag skal eleverne tilegne sig faktuel viden om fx årstal, personer, levevilkår, historiske begivenheder, samfundsstrukturer 2. I de humanistiske fag undervises eleverne i individers udlægning af begivenheder og handlemåder og etiske, psykologiske og samfundsmæssige problemstillinger, der sjældent har én rigtig løsning 3. I de humanistiske fag arbejder eleverne med metoder, der involverer analyse, fortolkning og kritisk stillingtagen. 1

2 Faglige teksttyper Læseren skal kunne udnytte viden om fagtekstens særlige struktur i valg af læseformål og læsestrategi Teksttyper og tekster i humanistiske fag Beretninger Beskrivende tekster Forklarende tekster Diskuterende (og overtalende) tekster I historie, kristendomskundskab og samfundsfag arbejder eleverne med teksttyper, som er beslægtede med danskfagets skønlitterære tekster, og som kræver samme metoder( fx kritisk læsning af kildetekster). Kildetekster Forståelse af den historiske kontekst er nødvendig for analysen af tekstens formål og indhold Bevidsthed om forfatterintensioner er afgørende for forståelsen af tekstens indhold Læsekrav (ordforråd og syntaks) Udfordrende hverdagsordforråd (fx samfundsfaglige ord/begreber) Lavfrekvente ord, metaforer, forældet sprog Nominaliseringer = abstraktioner af hverdagsord (øgning af værdier). Brugen af faktion i faglige fremstillinger Faktion I humanistiske lærebøger anvendes ofte faktion: tekstens faglige indhold er indlejret i en narrativ ramme, der har til formål at virkeliggøre historiske personer eller relatere tekstens faglige indhold til elevernes erfaringsverden. Humanistiske fags brug af faktion Hvilken funktion har fortællinger og beretninger i den faglige fremstilling af emnet? Hvordan skal eleven læse de forskellige tekstdele, fx fortælling, faglige indslag? Skal alle tekstelementer læses lige grundigt? 6 2

3 Tag læserens perspektiv! Tekstens interne struktur Signaleres det tydeligt i teksten, hvordan de forskellige informationskilder i teksten hører sammen? Står figurer og illustrationer i umiddelbar nærhed af den brødtekst, de omhandler eller supplerer? Er der en tydelig vægtlægning af de centrale faglige elementer i afsnittet (fx overskriftsniveauer, farver, gentagelser)? En læsevejledning Signaleres det klart, i hvilken rækkefølge eleverne skal læse de forskellige informationskilder i teksten? En strategi for læsningen Signaleres det klart i teksten, hvordan eleven skal læse teksten (skim, nærlæs, dan dig et overblik)? Giv eleven førerkasketten på! Udvikling af gode faglige læsevaner 1. Faglig læsning er en proces Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt! 2. Faglig læsning skal være formålsstyret Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du går i gang med at læse 3. Faglig læsning kræver ordkendskab Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår! 4. Faglig læsning er anvendelsesorienteret Du skal gøre tekstens viden til din egen! Få overblik over elevernes forhåndsviden 3

4 VØL-modellen styrkelse af elevens bevidsthed om centrale faglige læseprocesser Eleven gennemgår vigtige processer i den faglige læsning: 1. Eleven fokuser på sin viden om tekstens emne 2. Eleven fastsætter sit læseformål 3. Eleven læser teksten målrettet ud fra sit læseformål og svarer på egne spørgsmål 4. Eleven evaluerer sit udbytte af læsningen: har jeg fået svar på mine spørgsmål (ny viden)? Hvad ved jeg allerede? V Hvad har jeg brug for (ønsker) at vide? Ø Hvad har jeg lært? L Udvikling af elevernes faglige ordkendskab Hjælp eleverne med at udvikle et godt fagligt ordkendskab: 1. Brug samme ord og begreber i din faglige gennemgang, som anvendes i teksten. 2. Lav en liste med centrale faglige begreber og disses betydning. Udlevér denne til eleverne før læsning af teksten. 3. Lad fx eleverne arbejde med Ordkendskabskort Trækanalyseskema Gæt et ord Ordkendskabskortet uddybende ordforståelse Elementer En ordforklaring (definition) Særlige egenskaber ved ordet Eksempler på elementer i en kategori En afgrænsning af ordet i forhold til andre ord, der har træk til fælles med ordet. 4

5 Trækanalyse-skemaet: fokus på ligheder og forskelle mellem ord inden for samme semantiske felt Gæt et ord: aktivering af læserens forhåndsviden og udvikling af det faglige ordkendskab Læreren udvælger centrale fagord og begreber i teksten og udformer skemaet. Før læsning af teksten udfylder eleverne skemaet med deres forklaring på ordene. Undervejs i læsningen tjekker, justerer eller ændrer de på deres ordforklaringer. Styrke-notater: læserens rangordning af tekstens informationer Arbejdsgang 1. Eleven læser teksten afsnit for afsnit og understreger centrale fagord og begreber 2. Eleven genlæser sine understregninger og rangordner dem efter vigtighed: Niveau 1 (rød) er centrale fagord og begreber Niveau 2 (blå) er vigtige supplerende oplysninger Niveau 3 (gul) er detaljer 5

6 Historienotater Kortlægning af historiske begivenheder ( History events chart ) Begivenhed 1 Hvem Hvad Hvor hvornår hvordan Hvilke sammenhænge kan der være mellem disse to begivenheder? Begivenhed 2 Hvem Hvad Hvor hvornår hvordan Grafiske figurer: en støtte for elevens overblik og hukommelse Kritisk læsning af fagtekster At være en kritisk læser forudsætter bevidsthed om valg og fravalg Eleverne skal forstå, at både det at udforme en tekst såvel som det at læse teksten kræver aktive valg/fravalg. At være en kritisk læser betyder, at man er i stand til at indplacere teksten og dens sprogbrug i dens sociale kontekst. Eleverne skal lære at overveje, hvad det er for alternativer forfatteren har fravalgt og hvorfor: Hvad er forfatterens intentioner med teksten? Hvorfor har forfatteren anvendt denne særlige form/sprogtone? Hvorfor har forfatteren anvendt netop dette billede/denne illustration? Hvorfor har forfatteren benyttet netop dette lay-out? 6