Cirkulære for budgetopfølgning 2014
|
|
- Signe Christensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Sagsnr Cirkulære for budgetopfølgning 2014 Indhold INDHOLD FORMÅL OG INDHOLD ØKONOMISKE OG STYRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ÆNDRINGER I FORHOLD TIL CIRKULÆRE FOR BUDGETOPFØLGNING GRUNDLAGET FOR BUDGETOPFØLGNINGEN FORBRUG BUDGET Krav til periodisering og nedbrydning af budgettet i Anvendelsen af budgetversioner Proces for opdatering af korrigeret budget i KØR Proces for opdatering af korrigeret budget i KØR med BR-beslutninger Proces for opdatering af korrigeret budget i KØR med udvalgsbeslutninger samt administrative omplaceringer REGNSKABSPROGNOSER, KVARTALSREGNSKABER OG HALVÅRSREGNSKAB MÅLSÆTNINGER FOR BUDGETOPFØLGNINGEN PRODUKTER, KRAV OG RETNINGSLINJER BEVILLINGSMÆSSIGE ÆNDRINGER OG EKSTERNE MIDLER MÅNEDLIG OPFØLGNING PÅ PROBLEMOMRÅDER OPFØLGNING PÅ BUDGET OG HENSIGTSERKLÆRINGER ANLÆGSOVERSIGTER OVERSIGT OVER BILAG...28 Dokumentnr Sagsbehandler Lise Mortensen EAN nummer
2 1.0 Formål og indhold Formålet med dette cirkulære er, at: Fastlægge principperne for budgetopfølgningen i 2014 samt indholdet af de enkelte budgetopfølgninger, således at budgetopfølgningerne foregår på et ensartet grundlag. Sikre en budgetopfølgningsproces, der gør det muligt at reagere hurtigt på eventuelle risikoområder og iværksætte korrigerende handlinger. Cirkulæret indeholder en beskrivelse af budgetopfølgningens elementer, hvilket grundlag budgetopfølgningerne skal baseres på, hvilke produkter budgetopfølgningerne skal bestå af samt tidsplaner for afleveringsfrister mv. i løbet af året 1. Alle tidsplaner fremgår af bilag 1 2. Alt relevant materiale i forhold til budgetopfølgningen, herunder skabeloner, findes på økonomiportalen. Budgetopfølgningen 3 i 2014 består af: Regnskabsprognose, kvartalsregnskaber, halvårsregnskab og Key Performance Indicators (afsnit 4.0) Bevillingsmæssige ændringer og eksterne midler (afsnit 5.0) Månedlig opfølgning på problemområder (afsnit 6.0) Opfølgning på budget og hensigtserklæringer (afsnit 7.0) Anlægsoversigter (afsnit 8.0) 2.0 Økonomiske og styringsmæssige rammer for 2014 Aftalen om kommunernes økonomi for 2014 indebærer en nedjustering af kommunernes serviceudgifter på 2 mia. kr. i 2014 og fortsat nulvækst mod et tilsvarende højere niveau for anlægsinvesteringer i Der er tale om en økonomisk stram aftale på serviceudgifterne. På anlægsområdet videreføres den ekstraordinære sanktion for 2013 ikke. Dog skal kommunerne foretage en gensidig koordinering af anlægsbudgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse det aftalte anlægsniveau for Økonomiforvaltningen vil derfor også i 2014 følge området tæt. 1 Retningslinjerne for regnskabet håndteres ikke i dette cirkulære, men fremgår af regnskabscirkulæret. Overførsler mellem årene håndteres ligeledes ikke i cirkulæret. Økonomiforvaltningen fremsender indkaldelse til overførselssagen, der forelægges Økonomiudvalget i en særskilt sag. 2 Tidsplanerne i bilag 1 vil blive opdateret når de resterende mødedatoer i 2. halvår af 2014 kendes. I løbet af året kan det blive nødvendigt at tilpasse skabeloner og tidsplaner. Økonomiforvaltningen vil i givet fald informere forvaltningerne herom. 3 Denne budgetopfølgning erstatter ikke den løbende opfølgning i forvaltningerne. Side 2 af 28
3 Vedtagelsen af budgetloven i 2012 indebærer bl.a., at regeringen har fået bemyndigelse til at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis staten, regioner og kommuner. Regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger inden for de fastlagte rammer. Anlægsområdet er ikke omfattet af budgetloven, men budgetloven åbner op for, at der kan indføres sanktioner på anlæg i forbindelse med indgåelse af kommuneaftalen. Ligesom i 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud i 2014 betinget af kommunernes aftaleoverholdelse. En eventuel regnskabssanktion vedrørende 2014 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau, dvs. at det endelige regnskab for 2014 holdes op mod det aftalte niveau. Københavns Kommune har i de seneste år overholdt økonomiaftalerne, og vil videreføre den stramme økonomistyring. Initiativerne i Styr på økonomien, der blev vedtaget i forbindelse med budgetaftalerne i 2010, 2011 og 2012, er væsentlige værktøjer for at sikre en effektiv økonomistyring. Den overordnede målsætning fra budgetaftalen for 2010 er at etablere koncernrapportering på tværs af kommunen, hvor økonomistyring og den løbende opfølgning sker på baggrund af aktuelle og periodiserede budgetter nedbrudt på institutionsniveau, og hvor bogføringer er foretaget korrekt og rettidigt i kommunens økonomisystem. Denne målsætning er fortsat gældende, og økonomistyringen er i de seneste år styrket gennem bl.a. initiativerne i Styr på økonomien samt samlingen af administrative opgaver i Koncernservice. Det er i forbindelse med budgetaftalen for 2014 besluttet at igangsætte en analyse med henblik på at komme med anbefalinger til realisering af strukturelle mindreforbrug. Presset på serviceudgifterne i kommunerne nødvendiggør øget fokus på at realisere strukturelle mindreforbrug, og kommunens regnskaber viser et potentiale for at øge udvalgenes incitamenter til indmelding af strukturelle mindreforbrug. Analysen vil omfatte vurdering af mulige ændringer i bevillingsniveauet hos udvalgene, initiativer vedrørende måltal for omplaceringer af budget samt tilrettelæggelse af en budgetproces i forvaltningerne, der fremmer muligheden for mere retvisende og korrekte budgetter. Analysen vil endvidere omfatte en evaluering af principperne for tværgående prioriteringer af mindreforbrug på service samt en evaluering af anvendelsen af bevillingsmæssige ændringer. Økonomiforvaltningen igangsætter analysen, der vil blive fremlagt for Økonomiudvalget i forbindelse med budgetseminaret i januar Såfremt analysen giver anledning til ændringer i styringssetup vil dette blive forelagt Økonomiudvalget. Side 3 af 28
4 I kommuneaftalen for 2014 blev KL og staten enige om et målbillede for god økonomistyring i kommunerne. Formålet med målbilledet er at identificere temaer i økonomistyringen, som har brug for ekstra opmærksomhed i de kommende år. Der er til målbilledet knyttet en række indsatser samt tre konkrete ændringer, som forventes indført med virkning fra De tre konkrete initiativer er: Ændring af frekvensen for indberetning af forbrugstal til Danmarks Statistik. Indarbejdelse af langfristede finansielle målsætninger samt målsætninger for eksempelvis drift og anlæg. Hurtigere godkendelse af regnskabet. Disse tre initiativer forventes implementeret i regi af budget- og regnskabssystemet. Udover disse tre initiativer indgår en række temaer i målbilledet, som i høj grad ligger i forlængelse af de initiativer, der er gennemført i regi af Styr på økonomien i Københavns Kommune. Temaerne er: Brug af periodiserede budgetter og afvigelsesforklaringer i den løbende opfølgning Brug af demografi- og budgetmodeller samt enhedspriser Decentral økonomi og overførselsadgang mellem årene Brug af koncernnøgletal, der understøtter tværgående styring Der vil blive arbejdet videre med disse temaer i regi af det fælles økonomistyringsprojekt, der blev igangsat i forbindelse med økonomiaftalen for Fælles for temaerne er, at de kræver en betydelig mængde yderligere viden før de eventuelt senere kan omsættes til vejledninger mv. Københavns Kommune vil følge initiativerne tæt, og vil på baggrund af arbejdet i projektet løbende identificere områder i økonomistyringen, som kan styrkes. Målet er fortsat en effektiv og fremsynet økonomistyring på tværs af kommunen. Konkrete ændringer på baggrund af ovenstående forventes indarbejdet i cirkulære for budgetopfølgning Ændringer i forhold til cirkulære for budgetopfølgning 2013 I forhold til cirkulære for budgetopfølgning 2013 er der følgende større ændringer i cirkulæret for 2014: Bevillingsreglerne er ændret, og omplaceringer inden for og mellem IM-funktioner inden for en bevilling kan foretages administrativt. Denne ændring er indarbejdet i cirkulæret, jf. afsnit 3.0 og afsnit 5.0. Side 4 af 28
5 Økonomistyringen styrkes ved at hovedaktiviteter fremadrettet lægges til grund for kommunens økonomistyring i forhold til budget, budgetopfølgning og regnskab, jf. afsnit 4.0. Dette sikrer bedre sammenhæng mellem budget, budgetopfølgning og regnskab ved at sikre, at et enkelt område kan følges direkte fra budget til realiseret forbrug. Med henblik på at ensrette de regnskabsprognoser, som lægges til fagudvalgene og økonomiudvalget vil der fremadrettet skulle forklares på bruttoanlæg i skabelon 1 til regnskabsprognoserne, jf. afsnit 4.0. Det vil sige, at anlægsudgifter og - indtægter forklares separat. Det er besluttet, at kravet i budget- og regnskabssystemet vedrørende udarbejdelse af kvartalsvise oversigter på det specialiserede socialområde bortfalder. Der skal derfor ikke udarbejdes opfølgning på det specialiserede socialområde i Det er med budget 2014 besluttet, at der fra 2014 skal ske opfølgning i forhold til det vedtagne indtægtskrav fra særligt dyre enkeltsager i forbindelse med prognoserne for hver forvaltning. Dette er indarbejdet i cirkulærets afsnit 4.0. Den månedlige forbrugsfremskrivning på anlægsområdet udgår. Der vil endvidere i 2014 være særligt fokus på forvaltningernes opfølgning og forklaringer på finansposter. Dette sker på baggrund af revisionens bemærkninger til økonomistyringen på området. 3.0 Grundlaget for budgetopfølgningen Kommunens fælles ledelsesinformationssystem Rubin anvendes som grundlag for budgetopfølgningen. Økonomiforvaltningen foruddefinerer en rapport i Rubin, som anvendes til budgetopfølgningen. Rapporten findes på forsiden af Rubin 4 ( og hedder Regnskabsprognose 2014 periode Økonomiforvaltningen udsender skabelon med budgetdata samt periodeforbrug til forvaltningerne, der skal danne grundlag for rapporteringen. 3.1 Forbrug Grundlaget for budgetopfølgningen er den løbende bogføring i KØR, samt de forventede udgifter for resten af året. Regnskabet for hver 4 Såfremt der er spørgsmål til anvendelsen af Rubin skal forvaltningernes egne superbrugere i Rubin kontaktes. I bilag 2 fremgår en oversigt over forvaltningernes kontaktpersoner. 5 De efterfølgende rapporter vil hedde Regnskabsprognose 2014 periode 1-6 og Regnskabsprognose 2014 periode 1-9. Side 5 af 28
6 måned afsluttes senest den 5. arbejdsdag efter månedens udgang, hvor der sker lukning af regnskabsperioden i KØR. Supplementsperioden i forbindelse med halvårsregnskabet udgør 10 hverdage. Den ekstra supplementsperiode anvendes primært til særlig bogføring i forbindelse med halvårsregnskabet. Koncernservice udarbejder et lukkebrev til halvårsregnskabet med en særskilt tidsplan for periodelukning i forbindelse med halvårsregnskavet. Denne vil blive udsendt i god tid inden periodelukning. Det er vigtigt, at bogføringen er i overensstemmelse med bestemmelserne i Kasse- og Regnskabsregulativets bilag vedr. bogføring samt regnskabsinstruksen (Regnskab i årets løb). I forbindelse med bogføringen skal det indskærpes, at forvaltningerne skal sætte fokus på korrekt kontering i henhold til gældende regler, herunder Budget- og regnskabssystem for kommuner 6. Det afsluttede månedsregnskab skal afspejle forbruget i den pågældende måned og det indebærer, at forbrug henføres til den måned det vedrører. 3.2 Budget Udgangspunktet for prognoserne er det korrigerede budget, dvs. vedtaget budget samt tillægsbevillinger, der er tiltrådt af Borgerrepræsentationen samt administrative omplaceringer. Budgetgrundlaget for de enkelte regnskabsprognoser fremgår af tidsplan 1. Der skal udarbejdes perioderegnskaber (kvartalsregnskaber og halvårsregnskab), der følger op på periodeforbruget. Udgangspunktet for perioderegnskaberne er det periodiserede budget for perioden på bevillings- og funktionsniveau. Det periodiserede budget bør løbende opdateres, og skal som minimum ved regnskabsprognoserne samt ved årets begyndelse og afslutning være afstemt til det korrigerede budget, dvs. at der ikke må være afvigelser mellem det samlede periodiserede budget for hele året og det korrigerede budget på bevillings- og funktionsniveau. Økonomiforvaltningen følger op på dette på datoerne angivet i tidsplan 2. Kravet om afstemning mellem periodiseret og korrigeret budget gælder for bevillinger og funktioner. Forvaltningerne kan som følge heraf selv fordele budgettet til organisationer, områder, aktiviteter m.m. inden for rammestyringen og krav om samlet budgetoverholdelse for forvaltningen, så længe det sikres, at der på afstemningstidspunkterne er overensstemmelse mellem peri- 6 Budget- og regnskabssystem for kommuner kan findes her: Side 6 af 28
7 odiseret og korrigeret budget på bevillingsniveau og funktioner. Forvaltningerne kan herudover frit vælge at anvende yderligere budgetversioner som led i deres egen styring, herunder også til nedbrydning og periodisering, uden at disse vil skulle afstemmes med korrigeret budget. De nærmere retningslinjer fremgår af det følgende Krav til periodisering og nedbrydning af budgettet i 2014 Periodisering defineres som en opsplitning af budgettet på årets 12 måneder ud fra forventningen om, hvornår forbruget falder. Kravet til periodiseringen er, at der tages udgangspunkt i den tilgængelige historik og eventuelt bedste skøn, samt at forvaltningerne kan redegøre for og dokumentere metoden til periodisering 7. Det er således ikke tilstrækkeligt at opdele budgettet i lige store 12.-dele, medmindre udgifterne forventes at falde således. Det bemærkes, at transaktionsprincippet ligeledes er det gældende bogføringsprincip for periodiseringen. I 2014 stilles følgende krav til periodisering og nedbrydning af budgetterne 8 : 1. Der bør løbende, dvs. ved enhver opdatering af udvalgets korrigerede budget, ske en periodisering af det samlede korrigerede budget på bevillings og funktionsniveau i budgetversionen periodiseret budget. Det er et krav, at budgetversionen periodiseret budget som minimum afstemmes med korrigeret budget i starten af året og ved regnskabsafslutningen samt forud for kvartalsregnskaberne (tidsplan 2). Periodiseringen omfatter alle bevillinger i korrigeret budget, dvs. inkl. finansposter. 2. Der må ikke foretages en bagudrettet ændring af periodiseringen. Der må således ikke ændres i en periode efter sidste hverdag i måneden. 3. Det periodiserede budget skal yderligere nedbrydes på organisationsnummer til budgetansvarlige enheder (institutioner). Dette skal 7 Til inspiration findes på økonomiportalen en vejledning vedr. periodisering fra indførelsen af periodisering i Socialforvaltningen kan i 2014 ikke leve op til kravet om nedbrydning af et samlet periodiseret budget til organisationsnummer i KØR. Socialforvaltningen indarbejder i forbindelse med 1. budgetudmelding periodiserede budgetter i prognoseværktøjerne Calibra (på myndighedsområdet) og SOFUS (på institutionsområdet). Arbejdet med opfølgning på periodebudget og forbrug også på et mere detaljeret niveau end organisationsnummer er kernen i disse prognoseværktøjer, som anvendes i den løbende budgetopfølgning i Socialforvaltningen. Der er imidlertid en række tekniske udfordringer, som gør, at det ikke er muligt at få det periodiserede budget fra prognoseværktøjerne over i KØR. Periodisering er en væsentlig del af budgetopfølgningen for langt størstedelen af Socialforvaltningens budget, også selvom Socialforvaltningen ikke i 2014 kan leve op til kravet om nedbrydning af et samlet periodiseret budget i KØR. Side 7 af 28
8 ligeledes ske i budgetversionen Periodiseret budget. Fristen for første periodisering af budgettet er den 2. januar Der bør allerede ved ansøgning om tillægsbevillinger eller interne omplaceringer til det korrigerede budget internt i forvaltningerne tages stilling til periodiseringen på månederne samt nedbrydning til institutionsniveau, så der kan foretages en opdatering af periodiseret budget samtidigt med opdateringen af korrigeret budget Anvendelsen af budgetversioner Kravene til anvendelse af budgetversioner i 2014 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. Anvendelse af budgetversionerne i KØR Budgetversion Anvendelse Redigering Vedtaget budget Budgetversionen anvendes til registrering af vedtaget budget. Låses af Koncernservice. Korrigeret budget Budgetversionen anvendes til registrering af budgetopdateringerne, Låses af Koncernservice. dvs. vedtaget budget plus bevillingsmæssige ændringer og tillægsbevillinger. Periodiseret budget Institution Lokalt budget Budgetversionen skal anvendes til periodisering og nedbrydning af det samlede budget på bevillings- og funktionsniveau. Det periodiserede budget skal afstemmes med korrigeret budget minimum fem gange årligt, jf. tidsplan 2. Budgetversionen kan frit anvendes. Budgetversionen kan frit anvendes. Decentralt budget Budgetversionen kan frit anvendes. Skal løbende opdateres af forvaltningerne, jf. tidsplan 2. Låses af Koncernservice ved lukning af periode 12. Opdateres af forvaltningerne, såfremt forvaltningerne selv ønsker dette. Opdateres af forvaltningerne, såfremt forvaltningerne selv ønsker dette. Opdateres af forvaltningerne, såfremt forvaltningerne selv ønsker dette Proces for opdatering af korrigeret budget i KØR Der fremgår af Københavns Kommunes bevillingsregler følgende om regler for tillægsbevillinger til og omplacering af budgettet: Side 8 af 28
9 Tillægsbevillinger (omplaceringer mellem bevillinger) kræver Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse. Omplaceringer inden for og mellem IM-funktioner inden for en bevilling kan foretages administrativt. Det gælder for alle ikke administrative budgetomplaceringer, at disse indlæses i korrigeret budget i den periode, hvor de er blevet besluttet af Borgerrepræsentationen, jf. dog nedenstående afsnit. Administrative omplaceringer vil blive registreret i den periode, hvor de fremsendes til Koncernservice. Ved konstatering af fejl i tidligere omplaceringer, hvor den politiske beslutning er truffet på et korrekt grundlag, men hvor der ved indlæsningen i budgetversionen korrigeret budget er sket fejl, vil korrektionen blive foretaget i den oprindelige periode, såfremt der ikke er udarbejdet kvartalsprognose til Økonomiudvalget for denne periode. Er kvartalsprognosen udarbejdet, vil korrektionen blive indarbejdet i den periode, hvor fejlen er opdaget. Det skal på denne baggrund understreges, at forvaltningerne har ansvar for løbende at kontrollere, om alle tillægsbevillinger fremgår af det korrigerede budget Proces for opdatering af korrigeret budget i KØR med BRbeslutninger Tidsplanen for opdatering af budgettet i KØR med BR-beslutninger, fremgår af tidsplan 2. Opdateringen sker efter følgende princip: 1. Ca. tre arbejdsdage inden mødet i Borgerrepræsentationen fremsender Koncernservice et overordnet konteringsudkast til forvaltningerne. Udkastet er lavet på baggrund af informationer om BRdagsorden og sagens behandling i Økonomiudvalget. 2. Forvaltningerne kontrollerer og konterer udkastet, og senest efter fire arbejdsdage sendes dette i udfyldt stand retur til Koncernservice. Forvaltningerne opfordres til samtidigt at beregne det periodiserede budget, således at registreringen i denne budgetversion kan ske hurtigst muligt. 3. Koncernservice har ca. fem arbejdsdage til at konsolidere konteringerne og opdatere det korrigerede budget i KØR. Koncernservice skal afstemme det korrigerede budget, hvilket betyder at Koncernservice er nødt til at afvente samtlige budgetkorrektioner fra forvaltningerne, før korrigeret budget kan opdateres i KØR. 4. Forvaltningerne bør herefter opdatere periodiseret budget og afstemme i forhold til korrigeret budget. Korrigeret budget vil som udgangspunkt kun blive opdateret på de datoer som fremgår af tidsplan 2. Side 9 af 28
10 3.2.5 Proces for opdatering af korrigeret budget i KØR med udvalgsbeslutninger samt administrative omplaceringer Eventuelle omplaceringer besluttet af fagudvalgene samt administrative omplaceringer skal indmeldes til Koncernservice til postkassen KSKP Tillægsbevillinger. Omplaceringer, der er udvalgsgodkendte, skal være forsynet med korrekt henvisning til den udvalgsbeslutning, som ligger bag omplaceringen. For at sikre, at det korrigerede budget løbende bliver opdateret, skal omplaceringer godkendt af fagudvalget sendes til Koncernservice senest fem hverdage efter udvalgsmødet. Koncernservice vil herefter indlæse omplaceringerne inden for yderligere fem hverdage. I forbindelse med kvartalsafslutningerne gælder der dog særlige frister for indsendelse til Koncernservice som fremgår af tidsplan 3. Administrative omplaceringer kan indsendes til Koncernservice løbende og vil normalt blive indlæst i KØR indenfor fem hverdage i den periode hvor de er fremsendt til Koncernservice. Omplaceringerne skal være forsynet med en kort og præcis beskrivelse af baggrunden for omplaceringen, således at det efterfølgende er muligt, at følge op på hvilke omplaceringer der er foretaget. 4.0 Regnskabsprognoser, kvartalsregnskaber og halvårsregnskab Regnskabsprognoser Der er tre kvartalsvise regnskabsprognoser i løbet af året med aflevering i henholdsvis april, juli og oktober. Prognoserne indeholder opfølgning på årets forventede regnskab. I den forbindelse skal der ske en opfølgning på udviklingen i serviceudgifter, anlægsudgifter og -indtægter, udgifter til overførsler mv., og finansposter. Det væsentlige er at redegøre for årsagen til afvigelser i forhold til det forventede korrigerede budget. Endvidere skal der på områder med væsentlige afvigelser følges op på budgetforudsætningerne, herunder ændringer i ydelser, aktiviteter, de resulterende enhedspriser samt mål og resultater på de demografiregulerede bevillingsområder. Kvartalsregnskaber Kvartalsregnskaberne supplerer de kvartalsvise regnskabsprognoser og udarbejdes som perioderegnskaber, der følger op på afvigelser mellem periodeforbruget og det periodiserede budget. Opfølgningen på perioderegnskabet i forhold til det periodiserede budget skal give en status på kommunens aktuelle økonomiske situation og er således et Side 10 af 28
11 redskab i den løbende økonomistyring, der skal belyse, hvorvidt udgifterne afholdes som forventet. Halvårsregnskab Halvårsregnskab supplerer anden kvartalsprognose og opgør afvigelser mellem vedtaget budget og forventet regnskab baseret på årets første seks måneder. Halvårsregnskabet har som mål at forbedre økonomistyringen i kommunerne og forbedre træfsikkerheden i kommunernes prognoser for årsregnskabet. Yderligere er formålet at give Økonomi- og Indenrigsministeriet bedre opfølgning på de service- og anlægsudgifter, som indgår i aftalen mellem KL og regeringen. Key Performance Indikators Key Performance Indikators (KPI) er en afrapportering af centrale nøgletal, der giver et overordnet billede af kommunens udvikling på en række centrale områder. Konkret indeholder KPI afrapportering af: Serviceudgifter, bruttoanlægsudgifter og overførselsudgifter Sygefravær Udviklingen i antal personer på kontanthjælp, aktivering, a- dagpenge og sygedagpenge Antal klager modtaget i Borgerrådgiveren Erhverv/bolig indeks Udviklingen i befolkningstallet KPI erne vedrørende serviceudgifter, bruttoanlægsudgifter og overførselsudgifterne er baseret på fagforvaltningernes indmeldinger til regnskabsprognoserne og sammenholder det forventede regnskab med det vedtagne budget. Økonomiforvaltningen er ansvarlig for at udarbejde KPI. KPI afrapporteres kvartalsvis til Økonomiudvalget i forbindelse med regnskabsprognoserne og det endelige regnskab og forelægges Økonomiudvalget via aflæggerbordet på samme møde som regnskabsprognoserne behandles. Forbrugsfremskrivninger Økonomiforvaltningen udarbejder i forlængelse af hver periodelukning i KØR en forbrugsfremskrivning på service. Forbrugsfremskrivningen beregnes på baggrund af årets forbrug til og med periodelukningen og forbrugsandelen af det samlede forbrug i samme periode i det forudgående regnskabsår. Forbrugsfremskrivningen er primært et internt styringsredskab i budgetopfølgningsprocessen og har til formål at supplere regnskabsprognoserne gennem en løbende opfølgning på forbruget. Såfremt Økonomiforvaltningen finder det nødvendigt tages der kontakt til forvaltningerne med henblik på uddybning af forbrugsmønstre, der afviger Side 11 af 28
12 væsentligt fra tidligere år. Hvis der vurderes behov herfor kan forbrugsfremskrivningen forelægges Økonomiudvalget til orientering. Indberetninger til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet I løbet af regnskabsåret skal der foretages en række indberetninger af forventet regnskab på service, anlæg og overførsler til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomiforvaltningen koordinerer disse indberetninger og indsamler data fra forvaltningerne. I tilfælde hvor indberetningsfristerne er i overensstemmelse med Københavns Kommunes almindelige proces for regnskabsprognoserne trækker Økonomiforvaltningen på data fra forvaltningernes almindelige indberetninger fra prognoseprocessen. Enkelte indberetninger ligger forud for den almindelige prognoseproces i Københavns Kommune, og Økonomiforvaltningen er i disse tilfælde nødsaget til at anmode forvaltningerne om en foreløbig indmelding af forventet regnskab forud for den almindelige afleveringsfrist. I så fald vil Økonomiforvaltningen orientere herom i så god tid som muligt. Økonomiforvaltningen vil bl.a. offentliggøre en oversigt over kendte indberetningsfrister i 2014 på økonomiportalen. 4.1 Målsætninger for budgetopfølgningen For at sikre et så aktuelt og opdateret prognosegrundlag som muligt, samt sikre bedre præcision i prognoserne er der i Styr på økonomien 4 formuleret målsætninger for aktuelle og præcise prognoser. Aktuelle prognoser For at sikre et så aktuelt og opdateret prognosegrundlag som muligt er det Økonomiudvalgets målsætning, at prognoserne skal tage udgangspunkt i forbrugsdata til og med periodelukningen, og at der herefter maksimalt skal gå 43 dage fra periodelukning til prognosen behandles i Økonomiudvalget. Konkret betyder dette, at: 1. regnskabsprognose skal baseres på forbrugsdata til og med 31. marts 2014 (periodelukning 7. april), og behandles af Økonomiudvalget den 20. maj. 2. regnskabsprognose skal baseres på forbrugsdata til og med 30. juni 2014 (periodelukning 14. juli), og behandles af Økonomiudvalget den 19. august 3. regnskabsprognose skal baseres på forbrugsdata til og med 30. september 2014 (periodelukning 7. oktober), og behandles af Økonomiudvalget den 18. november. Side 12 af 28
13 Det er forvaltningernes ansvar at tilrettelægge en proces for budgetopfølgning, som gør det muligt at basere prognosen på den aktuelle periodelukning, og herefter overholde tidsfristen for indsendelse til Økonomiforvaltningen, således at den samlede prognose kan behandles i Økonomiudvalget indenfor 43 dage. Der stilles krav om, at prognoserne er udvalgsgodkendte, før Økonomiudvalget behandler den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune. I tidsplan 3 fremgår forslag til på hvilke udvalgsmøder regnskabsprognoserne skal behandles. Såfremt det ikke er muligt for udvalget at behandle regnskabsprognosen på det angivne møde eller der ikke er planlagt et møde mellem afleveringsfristen til Økonomiforvaltningen og behandlingen af den samlede prognose i Økonomiudvalget, er udgangspunktet, at fagudvalget behandler prognosebidraget ved udsendelse af skriftligt materiale til godkendelse. Der stilles krav om, at halvårsregnskabet udvalgsbehandles i forbindelse med behandlingen af augustprognosen. Der henvises desuden til afsnit 4.2 nedenfor vedrørende retningslinjer for eventuelle rettelser til fagudvalgenes prognoser som følge af konsolideringsarbejdet med den samlede regnskabsprognose i Økonomiforvaltningen. Præcise prognoser Det er Økonomiudvalgets målsætning, at prognoserne skal være så retvisende som muligt. Økonomiudvalget har derfor fastsat følgende målsætninger om at: Forskellen mellem det forventede forbrug i første regnskabsprognose og regnskab 2014 ikke overstiger 1½ pct. Forskellen mellem det forventede forbrug i anden regnskabsprognose og regnskab 2014 ikke overstiger 1 pct. Forskellen mellem det forventede forbrug i tredje regnskabsprognose og regnskab 2014 ikke overstiger ½ pct. Forskellen opgøres særskilt for service, overførsler mv. og anlæg. Prognosepræcisionen på finansposter opgøres ikke. Afvigelsen defineres som forskellen mellem det forventede forbrug og det endelige regnskabsresultat uden korrektion for eventuelle tillægsbevillinger, som måtte blive givet i løbet af året. Økonomiforvaltningen følger op på realiseringen af målsætningerne og forelægger resultaterne for Økonomiudvalget i forbindelse med regnskab Økonomiforvaltningen vil eventuelt korrigere prognosepræcisionen for effekten af tværgående puljer, såfremt dette viser sig hensigtsmæssigt. Side 13 af 28
14 Præcis periodisering Det er en målsætning, at afvigelsen mellem periodiseret budget og periodeforbruget i forbindelse med de tre kvartalsregnskaber, der forelægges Økonomiudvalget maksimalt må udgøre 5 pct. af budgettet på bevillingsniveau. 4.2 Produkter, krav og retningslinjer Med henblik på at sikre en ensartet budgetopfølgning i hele Københavns Kommune er der opstillet en række krav og retningslinjer, der sammen med en række faste produkter skal styrke budgetopfølgningen og skabe gennemsigtighed på tværs af udvalgene. De enkelte fagudvalgs regnskabsprognoser, kvartalsregnskaber og halvårsregnskaber skal behandles af fagudvalget 10. De behandles dog ikke særskilt i Økonomiudvalget, idet Økonomiforvaltningen på baggrund af forvaltningernes indberetninger udarbejder samlede regnskabsprognoser, kvartalsregnskaber og halvårsregnskab for hele kommunen. Halvårsregnskabet behandles også af Borgerrepræsentationen. Såfremt der ønskes tillægs- eller anlægsbevillinger, skal fagudvalget anmode herom i en særskilt sag. Der kan ikke søges om tillægs- og anlægsbevillinger i forbindelse med prognoserne. De forskellige produkter, der skal udarbejdes i forbindelse med regnskabsprognoserne, kvartalsregnskaberne og halvårsregnskabet fremgår af tabel 2 nedenfor. Af tabellen fremgår desuden oplysninger om hvorvidt produkterne skal udvalgsbehandles. Alle produkter skal fremsendes til Økonomiforvaltningen. Tabel 2. Skabeloner til regnskabsprognoserne, kvartalsregnskaberne og halvårsregnskabet Skabelon Produkt Behandles af nr. fagudvalget - Indstilling til fagudvalg Ja 1 Det forventede regnskab - Fælles udvalgsskabelon Ja (word) 2 Bruttoficeret budget, regnskab og afvigelser Valgfri (excel) 3 Administrative udgifter (excel) Ja 4 Forventede korrektioner (excel) Valgfri 5 Forventede overførsler (excel) Ja 6 Låneberettigede udgifter (excel) Valgfri 7 Kvartalsregnskab (word) Ja 10 Økonomiudvalget forelægges udvalgets egen regnskabsprognose, kvartalsregnskab samt halvårsregnskab som en del af den samlede indstilling. Side 14 af 28
15 8 Halvårsregnskab (word) Ja 9 Mindreforbrug på service, der kan omprioriteres i forbindelse med budgetforhandlingerne (word) Ja Skabeloner for hvilke behandling i fagudvalget er valgfri anvendes i Økonomiforvaltningens overordnende styringsarbejde på kommuneniveau, eksempelvis opgørelse og styring af kommunens låneramme. Der skal være overensstemmelse imellem det forventede regnskab, der forelægges fagudvalg, og de skabeloner som afleveres til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen foretager i forbindelse med udarbejdelsen af den samlede prognose et konsolideringsarbejde og der kan i den forbindelse blive belyst forhold, der kræver større eller mindre justeringer i fagforvaltningernes materiale, herunder i indstillingen til fagudvalget. Såfremt dette er tilfældet påhviler det fagforvaltningen eventuelt at orientere fagudvalget om ændringerne, hvis disse belyses på et tidspunkt, hvor fagforvaltningen ikke længere kan nå at rette i udvalgsindstillingen. Nedenfor gennemgås de enkelte skabeloner samt de krav og retningslinjer, der er knyttet hertil. Skabelon 1 Det forventede regnskab I skabelon 1 redegøres for fagudvalgets samlede regnskabsprognose, idet der er fokus på afvigelser efter forventede korrektioner til budgettet, jf. skabelon 4. Den udfyldte skabelon må maksimalt fylde 25 sider, og skal som minimum indeholde følgende: 1. Tabel 1 Tabellen udfyldes med data på baggrund af skabelon 2 og 4. Der skal til enhver tid være overensstemmelse mellem de tre skabeloner. Tabellen udfyldes på styringsområder og bevillingsniveau i mio. kr. med én decimal. Det er ikke tilladt at ændre i kolonneoverskrifter i tabel 1, der skal fremgå forrest i skabelon 1. Mindreforbrug og merindtægter angives med positivt fortegn, mens merforbrug og mindreindtægter angives med negativt fortegn. Finansposter skal omfatte hovedkonto 7 og 8, mens hovedkonto 9 ikke medtages. Det gælder desuden, at fagforvaltningen ikke skal Side 15 af 28
16 medtage hovedfunktion 8.22 forskydninger i likvide aktiver og Refusion af købsmoms, idet disse opgøres samlet af Økonomiforvaltningen. 2. Det samlede forventede regnskab Afsnittet skal indeholde en kort skriftlig redegørelse for det forventede regnskab på styringsområder, herunder en beskrivelse af hvorvidt fagudvalgets service- og anlægsmåltal forventes overholdt. Service- og anlægsmåltallet opgøres i forbindelse med regnskabsprognoserne som det korrigerede budget til og med det BRmøde, der er budgetgrundlag for prognosen, jf. tidsplan 1, inklusiv forventede korrektioner til budgettet. Det vil sige at konsekvenserne af de i skabelon 4 angivne korrektioner til budgettet medregnes i måltallet 11. Yderligere skal afsnittet kort skitsere de forventede korrektioner til det korrigerede budget, samt eventuelle forventede overførsler til det efterfølgende budgetår. Sidstnævnte skal være i overensstemmelse med skabelon Hovedaktivitetsoversigter Aktivitetsoversigterne skal indeholde forklaringer på det forventede regnskab fordelt på styringsområder, bevillingsområder og hovedaktiviteter 12. Der skal være overensstemmelse mellem de hovedaktiviteter der følges op på, og hovedaktiviteterne i vedtaget budget. I hovedaktivitetsoversigten for anlæg følges der op på anlægsudgifterne og -indtægterne. Dette skyldes primært behovet for fortsat fokus på implementeringen af kommunens anlægsprojekter. Afvigelserne på styringsområder, bevillingsområder og hovedaktiviteterne opgøres og forklares efter forventede korrektioner til budgettet. Således beregnes afvigelsen som: 11 Som konsekvens heraf vil der ikke nødvendigvis være overensstemmelse mellem anlægsmåltallet i regnskabsprognosen og anlægsmåltallet i den sideløbende sag om anlægsperiodisering. Baggrunden herfor er, at anlægsperiodiseringssagerne har til formål at give en status på kommunens anlægsportefølje, mens regnskabsprognoserne søger at give et billede af det endelige regnskabsresultat, herunder den endelige afvigelse. Anlægsperiodiseringen, der er sideløbende med en konkret regnskabsprognose, er en forventet korrektion til budgettet og måltallet, da periodiseringen på dette tidspunkt endnu ikke er godkendt af Borgerrepræsentationen. 12 Børne- og Ungdomsforvaltningen bruger i 2014 bevillingsniveau som hovedaktivitet i budget, prognoser og regnskab, I 2015 opdeles Børne- og Ungdomsforvaltningens bevillinger i hovedaktiviteter, som bruges i budget, prognoser og regnskab for Side 16 af 28
17 Forventede overførsler af budgetmidler fra 2014 til 2015 må ikke indregnes i det forventede forbrug eller de forventede korrektioner til budgettet, og skal således fremgå som en afvigelse. Der skal for hver bevilling redegøres for det forventede regnskab på bevillingsområde og hovedaktiviteter. Der skal særskilt følges op i forhold til det vedtagne indtægtskrav fra særligt dyre enkeltsager (funktion ). Bevillingens hovedaktiviteter skal summere til den samlede bevilling. Under en hovedaktivitet kan der forklares på opgaveområder, såfremt dette er relevant. Forventes en bevilling og/eller hovedaktiviteterne under bevillingen at balancere, kræves der i udgangspunktet ikke yderligere forklaringer, såfremt der ikke er væsentlige afvigelser i enhedspris og/eller aktivitet jf. nedenfor. Afvigelser på bevillingsområder og hovedaktiviteter skal forklares såfremt et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: Bevillingsområdet samlet set har en afvigelse på +/- 5 mio. kr. En eller flere af bevillingens hovedaktiviteter har en afvigelse på +/- 2 mio. kr. Enhedsprisen og/eller aktiviteten på en eller flere af bevillingens hovedaktiviteter eller opgaveområder afviger væsentligt i forhold til vedtaget eller korrigeret budget. Hovedaktiviteter for hvilke ingen af ovenstående forhold gør sig gældende kan eventuelt opsummeres under en samlet hovedaktivitet kaldet Øvrige hovedaktiviteter. Det forudsættes dog, at summen af afvigelserne på disse hovedaktiviteter ikke overstiger +/- 5 mio. kr. samt at der i tekstfeltet til hovedaktiviteten angives hvilke hovedaktiviteter inkl. afvigelse, der er summeret i Øvrige hovedaktiviteter. Således skal den samlede oversigt over hovedaktiviteter dække samtlige aktiviteter på bevillingen, der indgår i vedtaget budget. Desuden gælder, at risikoområder, der indgår i den månedlige opfølgning på problemområder, jf. afsnit 6.0, til enhver tid skal forklares. Såfremt en bevilling eller aktivitet opfylder ovenstående forhold, skal der: 1. Redegøres for den forventede afvigelse, herunder: Side 17 af 28
18 Hvad der er baggrunden for afvigelsen. Hvilke budgetforudsætninger der er ændret. For servicebevillinger og på overførsler mv. skal der kort redegøres for, hvilke forudsætninger (enhedspris og aktivitet), der ligger til grund for det forventede regnskab samt ændringerne heri. Alternativt bør inddrages øvrige aktivitetsdata til forklaring af afvigelsen. Hvilke omkostningstyper ændrer sig, såfremt det bidrager til forklaringen, eksempelvis lønudgifter, vikarudgifter, sygefravær, varekøb, kompetenceudvikling, projekter, køb af konsulentbistand mv. Om der er usikkerhed forbundet med det forventede regnskab. Et eksempel på beskrivelsen af forudsætningerne i det forventede regnskab på en demografireguleret bevilling er: Det forventede regnskab pr. april 2014 på bevillingsområdet handicappede bygger på en forudsætning om en aktivitetsstigning i visitationen til handicaphjælpere. Der forudsættes en stigning i handicaphjælpere på 2 pct. i 2014, og dermed en forventning om 10 handicaphjælpere i 2014 til en enhedspris på 1,0 mio. kr. årligt. Såfremt der eksempelvis visiteres to handicaphjælpere mere end forudsat, vil det forventede regnskab stige med 2 mio. kr.. 2. Redegøres for hvordan afvigelsen finansieres 13 og/eller hvilke kompenserende handlinger, der iværksættes med henblik på budgetoverholdelse. Kompenserende handlinger kan eksempelvis være genopretningsprojekter, handleplaner, opstramning af visitationspraksis, effektiviseringer, vikarstop mv. Der skal herunder redegøres for: Hvordan og hvorvidt de kompenserende handlinger er indregnet i det forventede regnskab. Hvilken effekt, der forventes af den kompenserende handling, dvs. hvordan handlingen forventes at ændre det forventede regnskab i mio. kr. Det er tilladt at tilføje øvrige tabeller og figurer til skabelon 1. Skabelon 2 Bruttoficeret budget, regnskab og afvige l- ser I skabelon 2 nedbrydes budgettet og forbruget på styringsområder, bevillingsområder, hovedaktiviteter og funktioner samt indtægter og udgifter. Skabelonen har dels til formål at understøtte udarbejdelsen af skabelon 1 og det samlede kvartals- og halvårsregnskab samt det øvri- 13 Jf. bevillingsreglerne er det ikke muligt at afholde udgifter uden en bevilling. Side 18 af 28
19 ge styringsarbejde på forvaltnings- og kommuneniveau. Dels har den til formål at understøtte diverse indberetninger til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Skabelonen indeholder følgende hovedelementer: 1. Vedtaget budget 2. Periodiseret budget periode 1-x 3. Tillægsbevillinger 4. Korrigeret budget til og med det BR-møde, der er budgetgrundlag for prognosen 5. Forbrug i periode 1-x 6. Forventet forbrug 7. Afvigelse mellem periodiseret budget og forbrug i periode 1-x 8. Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet forbrug Umiddelbart efter lukning af periode 3, 6 og 9 trækker Økonomiforvaltningen data til skabelon 2 og udsender herefter forvaltningsspecifikke skabeloner til hver forvaltning. Data for punkterne 1-5 er forudfyldte, og må ikke ændres. Det påhviler fagforvaltningen at kontrollere, at de forudfyldte kolonner er korrekte. Fagforvaltningen skal udfylde punkt 6 med det forventede regnskab, hvorefter afvigelserne, jf. punkt 7 og 8, automatisk beregnes. Det forventede forbrug kan ikke beregnes som forskellen mellem en forventet afvigelse og korrigeret budget. Kendte budgetændringer, der endnu ikke er godkendt af Borgerrepræsentationen skal medregnes i det forventede forbrug. Således gælder det eksempelvis at konsekvenserne af DUT skal indregnes i augustprognosen. Indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. Fortegnene i skabelon 2 følger således KØR og netto beregnes som indtægter plus udgifter. Det skal bemærkes, at korrigeret budget i skabelon 2 alene indeholder vedtagne korrektioner, dvs. omplaceringer, tillægsbevillinger mv., som senest er politisk besluttet af Borgerrepræsentationen på det møde, der er budgetgrundlaget for prognosen, jf. tidsplan 1. Skabelon 3 Administrative udgifter I skabelon 3 opgøres forvaltningens ressourceforbrug på det administrative område, dvs. hovedfunktion 6.45 samt gruppering 200. På hovedfunktion 6.45 opdeles på styringsområderne service og anlæg. Side 19 af 28
20 Umiddelbart efter lukning af periode 3, 6 og 9 trækker Økonomiforvaltningen vedtaget budget, korrigeret budget samt periodeforbruget og udsender herefter forvaltningsspecifikke skabeloner til hver fagforvaltning i forbindelse med udsendelse af skabelon 2. Det påhviler fagforvaltningen at kontrollere, at de forudfyldte kolonner er korrekte. Fagforvaltningen skal udfylde det forventede regnskab, og der skal til enhver tid være overensstemmelse mellem det forventede forbrug i skabelon 2 og 3. Der skal anføres forklaringer på afvigelser mellem vedtaget budget og forventet regnskab og/eller afvigelser mellem korrigeret budget og forventet regnskab, såfremt disse for en funktion eller gruppering 200 på det enkelte styringsområde, udviser en afvigelse, der overstiger +/- 2 mio. kr. Der stilles ikke krav om, at gruppering 200 underinddeles på funktionsniveau, da formålet med oversigten er at danne et overblik over de administrative udgifter på styringsområderne service og anlæg. Som udgangspunkt er formålet med skabelonen således ikke en endelig opgørelse af det administrative forbrug på de enkelte aktivitetsområder. Skabelon 4 Forventede korrektioner til budgettet I skabelon 4 angives de forventede korrektioner til budgettet, der ikke er politisk besluttet på et af de møder i Borgerpræsentationen, der er en del af budgetgrundlaget for prognosen. På service, overførsler mv. samt finansposter angives de forventede korrektioner netto. På anlæg opdeles de forventede korrektioner på indtægter og udgifter idet formålet er at beregne forventede afvigelser på såvel udgifts- som indtægtssiden.. Forvaltningerne skal sikre, at samtlige forventede korrektioner på tværs af forvaltningerne er afstemt. Såfremt der ikke er overensstemmelse på tværs af forvaltningerne vil det være nødvendigt, at foretage korrektioner i et eller flere af fagforvaltningernes prognosebidrag og dermed også materialet til fagudvalgene, således at det sikres, at den samlede regnskabsprognose for kommunen hverken over- eller undervurderer forbruget eller budgettet. Der er i skabelon 4 felter til angivelse af hvilken forvaltning, der er modposten for den forventede korrektionen samt felter til angivelse af hvem korrektionen er aftalt. Udfyldelse af felterne er obligatorisk og understøtter Økonomiforvaltningens arbejde med hurtigst muligt at afstemme de forventede korrektioner. Såfremt modposten for en forventet korrektion er i egen forvaltning og findes på samme styringsområde angives egen forvaltning som modpost. Såfremt det budgetaf- Side 20 af 28
21 givende område er på service eller anlæg og modposten er i egen forvaltning, men på et andet styringsområde angives service- /anlægsbufferpuljen som modpost på det budgetafgivende område. På det budgetmodtagende område angives Egen forvaltningen/service eller Egen forvaltningen/anlæg. Det er desuden muligt at angive kassen som modpost. Forventede overførsler fra 2014 til 2015 må ikke medregnes i det forventede forbrug eller de forventede korrektioner til budgettet. Således skal overførslen fremstå som en del af afvigelsen. De forventede overførsler anføres i skabelon 5. I Økonomiforvaltningen er der placeret en række puljer, der har tværgående karakter eller er målrettet specifikke projekter i et andet fagudvalg. De ansvarlige medarbejdere for puljerne i Økonomiforvaltningen kontakter fagforvaltningerne i forbindelse med udarbejdelsen af de tre kvartalsprognose med henblik på afklaring af hvorvidt der i prognosen skal indarbejdes en forventet korrektion vedrørende hel eller delvis udmøntning af puljen. Skabelon 5 Forventede overførsler I skabelon 5 skal der redegøres for de forventede overførsler fra 2014 til De forventede overførsler skal fremgå som en afvigelse i det forventede regnskab og fordeles på styrings- og bevillingsområder. Følgende fire kategorier af overførsler anvendes: Decentral opsparing Eksterne tilskud Lov- og kontraktmæssigt bundne midler Øvrige overførsler Kategorierne skal udfyldes i overensstemmelse med kriterierne for overførsler, der anvendes i forbindelse med overførselssagen, og som vil være tilgængelige på økonomiportalen. Det er endeligt muligt at angive midler, der tilfalder kassen i forbindelse med regnskabsafslutningen. Denne kategori omfatter bl.a. midler, der er bundet i konkrete projekter, og derfor tilfalder kassen såfremt disse udviser mindreforbrug, ligesom puljen til uforudsete udgifter i Økonomiforvaltningen skal angives her. Kategorien har således til formål at give et billede af fagudvalgenes afvigelse, når der tages hensyn til, at midlerne tilfalder kassen. Forventede overførsler og midler, der tilfalder kassen, må ikke modregnes i fagudvalgets afvigelse. Skabelon 6 Låneberettigede udgifter Side 21 af 28
22 I skabelon 6 angives forvaltningens låneberettigede udgifter, idet formålet er at understøtte Økonomiforvaltningens løbende opgørelse og styring af lånerammen. Såfremt fagforvaltningen ikke har låneberettigede udgifter angives dette. Et overblik over hvilke udgifter der er låneberettigede findes i Lånebekendtgørelsen for kommuner. Skabelon 7 Kvartalsregnskab Skabelon 7 anvendes til udarbejdelsen af de tre kvartalsregnskaber, og skal indeholde forklaringer på væsentlige afvigelser mellem periodiseret budget og periodeforbruget. Forklaringerne skal tydeligt redegøre for afvigelsens karakter og hvad der ligger til grund for denne. Som udgangspunkt er det ikke tilstrækkeligt at angive, at afvigelsen eksempelvis skyldes periodiseringsfejl. Hertil skal knyttes en kort forklarende bemærkning om, hvorfor periodiseringen ikke har vist sig at være korrekt. Der skal være overensstemmelse mellem data i skabelon 2 samt skabelon 7. Skabelon 8 Halvårsregnskabet I skabelon 8 skal væsentlige afvigelser mellem vedtaget budget og forventet regnskab på de enkelte bevillingsområder forklares. Skabelonen udfyldes i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabsprognosen for 2. kvartal. Forklaringerne i skabelon 8 skal tydeligt redegøre for afvigelsens karakter og hvad der ligger til grund for denne. Der skal være overensstemmelse mellem data i skabelon 2 samt skabelon 8. Skabelon 9 - Indberetning af mindreforbrug på service til tværgående omprioriteringer Skabelon 9 skal udfyldes, såfremt et udvalg i forbindelse med regnskabsprognosen for 1. eller 2. kvartal ønsker at indmelde mindreforbrug på udvalgets serviceramme, der kan omprioriteres i forbindelse med budgetforhandlingerne for det kommende år. Såfremt forvaltningerne ønsker at indmelde mindreforbrug i forbindelse med regnskabsprognosen for 3. kvartal vil Økonomiforvaltningen tage stilling til indmeldingerne i forhold til overførselssagen. Indberetningen følger af Økonomiudvalgets principper for tværgående prioriteringer af mindreforbrug på service (ØU 22/5 2012), og det Side 22 af 28
23 gælder således, at udvalget kan omprioritere 50 pct. af det indmeldte mindreforbrug til nye aktiviteter, mens de resterende 50 pct. tilgår kassen i forbindelse med bevillingsmæssige ændringer og indgår i prioriteringsrummet for budgetforhandlinger. De 50 pct. som udvalget selv kan prioritere over kan anvendes både på service og anlæg. Såfremt de ønskes anvendt på anlæg, skal det nødvendige måltal tilvejebringes inden for udvalgets egen anlægsramme. Såfremt en forvaltning forventer mindreforbrug på servicerammen og ikke indberetter dette i skabelonen vil Økonomiforvaltningen gå i dialog med forvaltningen med henblik på at afklare baggrunden for dette. Skabelon 9 skal behandles af fagudvalget i forbindelse med behandlingen af regnskabsprognosen for 1. og 2. kvartal, og det forudsættes, at fagforvaltningen senest på det næstkommende udvalgsmøde efter udvalgets behandling af forventet regnskab fremlægger forslag til prioritering af de resterende 50 pct. Tabel 3. Leverancer vedr. regnskabsprognoser, kvartalsregnskaber og halvårsregnskabet I tidsplan 3, bilag 1 fremgår procesplanen for regnskabsprognoser, kvartalsregnskaber og halvårsregnskabet i Budgetgrundlaget for regnskabsprognoserne fremgår af tidsplan 1, bilag 1. Forvaltningerne skal aflevere følgende til Økonomiforvaltningen: Skabelon 1-9, jf. tabel 2. Materialet skal sendes til TeamRegnskab@okf.kk.dk og til de udvalgsansvarlige for fagudvalget i Center for Økonomi i Økonomiforvaltningen. 5.0 Bevillingsmæssige ændringer og eksterne midler Udvalgene kan søge om bevillingsmæssige ændringer i 2014 og frem. Bevillingsmæssige ændringer omfatter omplaceringer mellem udvalg eller mellem bevillinger inden for det enkelte udvalg, idet dette kræver Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse. Der skal være tale om ukomplicerede sager af bevillingsteknisk karakter. Bevillingstekniske omplaceringer inden for og mellem IM-funktioner inden for en bevilling kan fra 2014 foretages administrativt. Der stilles krav om at sagsfremstillingen indeholder en kort og præcis beskrivelse af baggrunden for omplaceringen, således at det efterfølgende er muligt, at følge op på hvilke omplaceringer der er foretaget. Det er endvidere et krav, at fagudvalget i forbindelse med behandling af sagerne om bevillingsmæssige ændringer orienteres overordnet om, hvilke Side 23 af 28
Retningslinier for skabeloner til Cirkulære for budgetopfølgning 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi BILAG 2 Retningslinier for skabeloner til Cirkulære for budgetopfølgning 2015 Indhold Skabelon 1 Det forventede regnskab... 2 Skabelon 2 Bruttoficeret
Læs mereBilag 2 - Retningslinjer for skabeloner
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi BILAG 2 Bilag 2 - Retningslinjer for skabeloner Indhold Nye skabeloner... 2 Skabelon 1 Det samlede resultat... 2 Skabelon 2 Regnskabsprognose...
Læs mereCirkulære for budgetopfølgning 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 16-09-2015 Cirkulære for budgetopfølgning 2016 1 FORMÅL OG INDHOLD... 2 1.1 ÆNDRINGER IFHT. CIRKULÆRE FOR BUDGETOPFØLGNING 2015... 2 2 ØKONOMISKE
Læs mereCirkulære for budgetopfølgning 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Cirkulære for budgetopfølgning 2018 1 FORMÅL OG INDHOLD... 2 1.1 OVERGANG TIL KVANTUM... 2 1.2 ÆNDRINGER IFHT. SIDSTE ÅRS CIRKULÆRE FOR
Læs mereCirkulære for budgetopfølgning 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Bilag 1 25. oktober 2018 Cirkulære for budgetopfølgning 2019 1 FORMÅL OG INDHOLD... 2 1.1 ÆNDRINGER IFT. SIDSTE ÅRS CIRKULÆRE FOR BUDGETOPFØLGNING...
Læs mereGenerelt sammenholder figurerne det forventede forbrug i perioden (periodiseret budget) med faktisk afholdte udgifter (forbrug).
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til Økonomiudvalget (aflæggerbordet) Opfølgning på periodiseret budget november 2011 Baggrund Som led i Styr på økonomien version
Læs mereForvaltningernes indberetning skal være Økonomiforvaltningen i hænde senest mandag den 21. august 2006 kl. 12.
Økonomiforvaltningen Revisionsdirektoratet Borgerrådgiveren Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Miljø-
Læs mereForklæde Key performance indicators.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til ØU Forklæde Key performance indicators. Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budget 2008 under overskriften styr på økonomien,
Læs mereDato: 17. marts 2006 Sag nr Dok nr Ref.: IN
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 3. Kontor Revisionsdirektoratet Borgerrådgiveren Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Socialudvalget Beskæftigelses-
Læs mereDet forventede regnskab
SKABELON 1 Det forventede regnskab Tabel 1. Det forventede regnskab pr. april 2011 (nettoudgifter, mio. kr., 1-decimal) Bevilling Vedtage t budget 2011 Korrigere t budget 2011 Perioderegnskab pr. april
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereNøgletallet Udviklingen i antal personer på kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge dækker området økonomi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU Forklæde Key performance indicators Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budget 2008 under overskriften styr på økonomien,
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereDette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor
Læs mereDer er vedlagt plancher om økonomiaftalen og betydningen heraf for Københavns Kommunes økonomi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget 17-06-2013 Sagsnr. 2013-91634 KL og Regeringen indgik 13. juni aftale om kommunernes økonomi for 2014. Med økonomiaftalen
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereOrientering om 21. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner (halvårsregnskab m.m.)
Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.sum.dk Samtlige kommunalbestyrelser Dato: 31. marts 2011 Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: depswle Sags nr.: 1100953
Læs merePå Økonomiudvalgets budgetseminar den januar blev der præsenteret et foreløbigt overblik over mulig finansiering til overførselssagen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU 12. marts 2019 Finansieringsnotat til overførselssagen 2018-2019 På Økonomiudvalgets budgetseminar den 22.-23. januar blev der præsenteret
Læs mereForventet regnskab pr
Forventet regnskab pr. 30.09.2017 Bevilling (1000 kr.) Vedtaget Periodiseret Korrigeret Forbrug ÅTD. Forventet Forbrug Forventede korrektioner til tet Korrigeret efter forventede korrektioner Forventet
Læs mereNøgletallet Udviklingen i antal personer på kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge dækker området økonomi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU Forklæde Key performance indicators. Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budget 2008 under overskriften styr på økonomien,
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab pr. 31. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 24. april 2018 Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab pr. 31. marts 2018 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereBudgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058
Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række
Læs mereHalvårsregnskab 2012
Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereVersion 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol
Version 2.0 Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol Dato Version Beskrivelse af ændring 25.11.2009 1.0 Nyt bilag godkendt 21.10.2014 2.0 Administrativ revision af bilaget
Læs mereFor de KPI er, hvor Koncernservice ikke opfylder målet, eller hvor der forekommer en særlig udvikling, gives en kort forklaring.
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariatet NOTAT Koncernservices virksomhedskontrakt KPI er Status august 2014 på Koncernservices KPI er Økonomiudvalget modtager to gange årligt en status
Læs mereTids- og handleplan for budgetopfølgning i 2013
Tids- og handleplan for budgetopfølgning i 2013 Indledning Faxe Kommune har i principper for økonomistyring fastlagt, at der skal foretages tre budgetopfølgninger årligt for hele kommunen. Disse tre opfølgninger
Læs mereBudgetstrategi
Budgetstrategi 2019-2022 Overordnet om budgetstrategien Budgetstrategien beskriver den overordnede proces herunder produkter og tidsfrister i forbindelse med arbejdet med budgettet for det kommende år
Læs mereSocialudvalgets bidrag til 3. kvartalsregnskab 2015
Socialudvalgets bidrag til 3. kvartalsregnskab 2015 Indhold Oversigtstabel 3. kvartalsregnskab... 2 Service... 2 Børnefamilier med særlige behov... 2 Hjemmepleje, rammebelagt... 3 Hjemmepleje, demografireguleret...
Læs merePOLITISK OG ADMINISTRATIV ØKONO- MISK TIDSPLAN i 2014 samt procedurer
POLITISK OG ADMINISTATIV ØKONO- MISK TIDSPLAN i 2014 Politisk- og administrativ tidsplan for regnskabsaflæggelsen 2013 Procedure for egnskab 2013 1 Økonomisk tidsplan og procedure Indholdsfortegnelse Side
Læs mereRegnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer
Københavns Kommune forvaltningen Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I Retningslinjer Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Generelle regler for bogføring... 5 3 Balancekonti... 5
Læs mereEfter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:
Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt
Læs mereØkonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6
Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 18.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Hans Andersen (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Ole Søbæk
Læs mereProces og principper for udmøntning af investeringspuljerne
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 11. oktober 2017 Proces og principper for udmøntning af investeringspuljerne Proces for udmøntning Forvaltningerne udarbejder investeringsforslag
Læs mereØkonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den
Læs mereBilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 15. januar 2018 Bilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt Teknik- og Miljøudvalget orienteres fire gange årligt om status på forvaltningens anlægsportefølje,
Læs mereRegnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner
KØBENHAVN KOMMUNE forvaltningen Center for Regnskabscirkulære for Københavns Kommune Del II Tidsplaner Indhold 1. Registreringsfasen... 2 1.1 KØR-perioder 2013/2014... 3 2. Rapporteringsfasen... 4 2.1
Læs mereNotat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet
Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1009238 Dato 15. august 2012 Notat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet Problem I henhold
Læs mereStyring af bruttoanlæg i budget 2020 og Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2019
Styring af bruttoanlæg i budget 2020 og 2021 Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2019 Indhold Opfølgning på Indkaldelsescirkulæret for budget 2020 Overblik Besluttede anlægsprojekter Overblik Regnskab
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og kvartalvist indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og kvartalvist indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget. INDSTILLING OG BESLUTNING Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 05. november 2012 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse B Side 1 af 1 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget
Læs mereHalvårsregnskab 2014
Halvårsregnskab 2014 August 2014 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2014... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereMål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal beslutning
Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal 2015 - beslutning Beslutningstema På baggrund af kommunens principper for økonomistyring skal det besluttes om budgetopfølgningen efter 1. kvartal kan godkendes.
Læs merePrincipper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring
Principper for økonomistyring Del 1: Overordnede principper for økonomistyring Allerød Kommune August 2018 Indledning Allerød Kommune er med en bruttoomsætning på mere end 2 mia. kr. og mere end 1.800
Læs mereRegnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del I - Retningslinjer
KØBENHAVN KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Regnskabscirkulære for Københavns Kommune Del I - Retningslinjer Indhold 1. Indledning og formål... 2 1.1 Væsentlige ændringer i forhold til regnskabscirkulære
Læs merefile:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html
Side 1 af 10 89. Budgetopfølgning pr.31. marts 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3
Læs mereHovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -
- 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under
Læs mereStatusnotat nr. 1 vedrørende budget
Allerød Kommune Statusnotat nr. 1 vedrørende budget 2013-2016 Godkendt i Økonomiudvalget den 6. december 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet tidsplan for budgetstrategi 2013 til 2016
Læs mereRegnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner
KØBENHAVN KOMMUNE forvaltningen Center for Regnskabscirkulære for Københavns Kommune Del II Tidsplaner Indhold 1. Registreringsfasen... 2 1.1 KØR-perioder 2014/2015... 3 2. Rapporteringsfasen... 4 2.1
Læs mereHalvårsregnskab 2013
Halvårsregnskab 2013 August 2013 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2013... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereBilag 2. Udvidet beskrivelse af effektiviseringsstrategi 2013 og nedbringelse af administrationsudgifterne med 500 mio. kr. i 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 2. Udvidet beskrivelse af effektiviseringsstrategi 2013 og nedbringelse af administrationsudgifterne med 500 mio. kr. i 2015.
Læs mere7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION
Budget- og regnskabssystem for kommuner 7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Indhold Side 7.0 Bogføring 7.0-1 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 7.1-1 7.1.1 Indledning 7.1-1 7.1.2 Proceduren
Læs mere3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006
INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at
Læs mereStandardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2016
Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2016 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet...
Læs mereØkonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune
Læs mere[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018
[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018 Indhold Budgetprocessen i 2018... 3 Fase 1: Forberedelse og budgetprocedure... 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces Nye ønsker og forslag
Læs mereStandardiseret økonomiopfølgning pr. 30. september 2017
Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. september 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Indenrigsministeriet...
Læs mereStandardiseret økonomiopfølgning
Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2015 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Social- og Indenrigsministeriet...
Læs mereBudgetstrategi Budget Januar 2018
Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5
Læs mereAarhus Kommunes regnskab for 2018
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. april 2019 Aarhus Kommunes regnskab for 2018 1. Resume Driftsresultatet for 2018 viser en forbedring på 326 mio. kr. i forhold
Læs mereAntal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger
Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold
Læs mereSocialudvalgets bidrag til kvartalsregnskabet (1. kvartalsregnskab 2015)
Socialudvalgets bidrag til kvartalsregnskabet (1. kvartalsregnskab 2015) Indhold Oversigtstabel... 2 Service... 2 Børnefamilier med særlige behov... 2 Hjemmeplejen, rammebelagt... 2 Hjemmeplejen, demografireguleret...
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereReferat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen
Byrådet Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl. 19.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 20.12 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)
Læs mereI vedlagte notat gennemgås hovedlinjerne i beretningerne og den videre proces.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Revisionsberetning for regnskab 2013 Københavns Kommune har modtaget revisionsberetningerne for regnskab 2013 fra Deloitte
Læs mereAKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019
AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 Indhold 1. Resume og indledning...1 2. Risikofaktorer...2 3. Den gennemsnitlige likviditet...4 4. Den faktiske kassebeholdning...6 5. Ændringer i forhold til budgetforliget
Læs mereHalvårsregnskab og forventet regnskab for 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet
Læs mereBilag 1: 1. regnskabsprognose 2012
Bilag 1: 1. regnskabsprognose Tabel 1. Det forventede regnskab pr. 31 marts (nettoudgifter, mio. kr.) Vedtaget budget Korriger et budget regnskab i kr.* Forvente de korrektio ner efter forvented e korrektio
Læs mereØkonomisk politik
Økonomisk politik 2019-2022 Ajourført: 15. marts 2018 Dokument nr. 480-2018-95063 Sags nr. 480-2018-5036 Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 22. marts 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Mål for den
Læs mereEgedal Kommune Center for Administrativ Service
Bilag 2 Notat om budgetopfølgning Driftsbevillinger under centre Figur 1 Afløbsprofil 2016 udgifter Grafen ovenfor viser det aggregerede periodiserede drifts-udgiftsbudget for kommunen, sammenholdt med
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af
Læs mereBilag 8.1 Regler for bevillings- og budgetkontrol, budgetomplacering, tillægs- og anlægsbevillinger.
Bilag 8.1 Regler for bevillings- og budgetkontrol, budgetomplacering, tillægs- og anlægsbevillinger. Generelt Med udgangspunkt i ets pkt. 2.3. skal de nærmere regler omkring fastlæggelse af bevillings-
Læs mereSOCIALUDVALGET. 1. at Socialudvalget godkender, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anmodes om et internt lån, jf. økonomiafsnittet.
Bilag 1 SOCIALUDVALGET 4. Optagelse af internt lån ifm. oktoberprognosen (2018-0294250) Resumé Denne sag omhandler behov for optagelse af internt lån til dækning af en mindre del af Socialforvaltningens
Læs mereForventet Regnskab for Københavns Kommune Opsummering af halvårsregnskabet 2017
Forventet Regnskab for Københavns Kommune 2017 Som følge af aftalen for 2011 mellem KL og regeringen om kommunernes Økonomi, skal der udarbejdes et halvårsregnskab. Halvårsregnskabet har som formål at
Læs mereBaggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018.
Bilag 2 til 1. budgetopfølgning for budget 2018 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved
Læs mereFokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige
1. budgetopfølgning for budget 2019 d. 29.4.2019 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning 2019. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. kvartal 2019 samt
Læs mereBUDGETPROCESSEN ACADRE 13/xxxx
BUDGETPROCESSEN 2015-2018 29-01-2014 ACADRE 13/xxxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Budgetlægningsproces 2015 2018 5-2.1. Budgetreduktioner 6-2.2. Tekniske korrektioner 6-2.3. Den administrative
Læs merePRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL
PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereUdkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune
1 Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er et-årige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår
Læs mereTemaer i nye regler for økonomistyring
NOTAT Temaer i nye regler for økonomistyring 11. juni 2019 Center for Økonomi, Personale og Politisk betjening (CØPP) har udarbejdet et forslag til nye regler for økonomistyring. Kommunens økonomiske politik
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs merePrincipper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011
Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereREFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen
REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle
Læs mereDragør Kommunes økonomiske politik
Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereHovedkonto 8. Balanceforskydninger
Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele
Læs mereBeslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.
Samlet politisk budgetopfølgning Overskrift Første politiske budgetopfølgning - beslutning Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.
Læs mereDIREKTIONENS STAB. Notat. Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni Forord
DIREKTIONENS STAB Notat Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni 2017 Forord Kommunerne har siden 2011 udarbejdet et halvårsregnskab. Baggrunden herfor er aftalen for 2011 mellem KL og regeringen
Læs mereNotat. Bilagsnotat for Ballerup Kommune om den fremrykkede tredje budgetopfølgning for budget 2019 vedrørende budget
BALLERUP KOMMUNE Dato: 1. september 2019 Revideret: 2. oktober 2019 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.14-G01-4-19 Notat Bilagsnotat for Ballerup Kommune
Læs mereTidsplan vedrørende regnskabsafslutning for 2014
Tidsplan vedrørende regnskabsafslutning for 2014 Økonomi og Personale arbejder frem mod en løbende rapportering, der understøtter kommunens samlede styringsbehov. Disse opfølgninger vil indeholde viden
Læs mereSocialudvalgets bidrag til 3. kvartalsregnskab 2013 Indhold
Socialudvalgets bidrag til 3. kvartalsregnskab 2013 Indhold Service...2 Børnefamilier med særlige behov...2 Hjemmeplejen, rammebelagt...2 Hjemmeplejen, demografireguleret...3 Borgere med sindslidelse,
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereØkonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. xx. Januar 2016 Formål med den Økonomiske politik
Læs mereDagsordenpunkt. Regnskab 2016 og videreførelse af driftsmidler, Børne- og Undervisningsudvalget. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Regnskab 2016 og videreførelse af driftsmidler, Børne- og Undervisningsudvalget Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen Det endelige regnskab 2016 for Børne- og Undervisningsudvalgets område
Læs mereRegnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)
Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet
Læs mereVedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015
Vedrørende: Forventet regnskab 2015 - budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Sagsnavn: Budgetopfølgning 2015 Sagsnummer: 00.30.14-S00-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen E-mail: susanne.clausen@randers.dk
Læs mereDagsordenpkt SUD 2.november. Stabscenter SOF Økonomi & Byggeri 2. november 2016
Dagsordenpkt. 2-5 Stabscenter SOF Økonomi & Byggeri 2. november 2016 2. Oktoberprognosen Korrigeret budget inkl. forventede korrektioner 2016 afvigelse efter korrektioner Procentvis afvigelse (pct.) Bevilling
Læs mereBilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 12. oktober 2018 Bilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt Teknik- og Miljøudvalget orienteres fire gange årligt om status på forvaltningens
Læs mere