Nyhedsbrev december 2015

Transkript

1 Nyhedsbrev december 2015 Kirkholm har fået et indblik i CERN-universet. ATLAS-detektoren her er en del af den enorme Large Hadron Collider-accelerator. Foto: CERN. Kirkholm er med, hvor det sker Kirkholm blander sig med de store, når turen går til verdens største forskningscenter inden for partikelfysik. I efteråret har virksomheden besøgt CERN, som allerede er kunde hos Kirkholm. CERN har nemlig fået leveret justeringsmekanismer til partikelacceleratoren ISOLDE. Det kan lade sig gøre, fordi Kirkholm hele tiden går efter at være med på allerhøjeste niveau inden for sit fag. Virksomheden stræber konstant efter at indhente nyeste viden og opkvalificere sine medarbejdere. Det kan du læse mere om i denne udgave af Kirkholms nyhedsbrev. Rejsen til CERN Kim opgraderer og deler ud af sin viden Ny metode: Kirkholm forenkler og forbedrer Kirkholm henter ph.d.-studerende til holdet 1 / 5

2 Rejsen til CERN De enorme mængder energi, opdagelsen af den berømte Higgs-partikel og de kæmpe acceleratorer kan være næsten umulige at begribe. Sammen med repræsentanter fra andre danske virksomheder har Kirkholm fået et indblik i verdens største forskningscenter inden for partikel- og kernefysik til arrangementet Denmark@CERN. Desuden kan Kirkholm kalde sig CERN-leverandør Simpel teknologi Der er ingen tvivl om, at det er ekstremt høje krav og standarder, der skal overholdes, når der arbejdes på CERN. Fx skal alt, der skal installeres, igennem et såkaldt renrum. Her rengør personale i heldragter hver enkelt enhed særdeles grundigt, inden de må komme videre. Men ifølge Nicolai Tolstrup er der i tale om simpel industriel teknologi, når der kommer til de mekaniske dele, Kirkholm leverer til CERN. Kirkholm-justeringsmekanismerne er koblet på et resonanskammer til partikelacceleratoren ISOLDE. Det er administrerende direktør Nicolai Tolstrup og salgsingeniør Frederik Raaby, der har taget turen til den europæiske forskningsorganisation ved den fransk-schweiziske grænse. Og de to udsendte fra Kirkholm indrømmer, at CERN kan virke ganske overvældende. Alligevel føler maskiningeniørerne sig hjemme i de internationale og videnskabelige rammer. Virksomheden leverer nemlig allerede justeringsmekanismer til den prestigefyldte forskningsinstitution. Derudover har Kirkholm ambitioner om at få endnu flere samarbejder op at stå i fremtiden. Denmark@CERN-projektet er sat i værk af Big Science Sekretariatet ved Teknologisk Institut. Big Science fungerer som bindeled mellem danske virksomheder og de store europæiske forskningsfaciliteter som bl.a. CERN, ESS og ITER. Viden og netværk For Kirkholm har formålet med rejsen primært været at blive klogere, møde sine kunder og netværke med potentielle samarbejdspartnere. - Det giver rigtig god mening for os at engagere os i CERN. Vi har dygtige ingeniører, der har noget at byde på. Det gælder også i international sammenhæng på højeste niveau. Derudover er det vigtigt for os at lære. Ved at deltage i Denmark@CERN kan vi lære rigtigt meget, som vi kan bruge i det arbejde, vi ellers udfører, forklarer direktør Nicolai Tolstrup. Med rundvisninger, undervisning og forretningsmøder fordelt over det to dage lange besøg har Kirkholm-ingeniørerne oplevet en lille brøkdel af arbejdet og livet på CERN på egen krop. Mens ca mennesker arbejder fast på centret, rejser af verdens dygtigste forskere hvert år dertil som et led i deres forskning. Kirkholm-justeringsmekanisme klargøres, inden den sendes til CERN. - Selve mekanismerne er ikke meget anderledes end det, vi er vant til at arbejde med. Vores justeringsmekanismer skal helt enkelt kunne bevæge sig fem millimeter frem og tilbage i to planer. Udfordringen starter dog allerede ved, at præcisionen af bevægelsen skal være inden for 0,03 mm, siger han. Den store forskel fra normale industriprodukter er det specielle miljø, som partikelacceleratorerne arbejder i. Noget så simpelt som bolte bliver en videnskab, når de skal anvendes hos CERN. I justeringsmekanismerne er en række af boltene belagt med sølv. Sølvbelægningen sikrer, at der ikke opstår rivning mellem rustfrie bolte og det gevind, de er monteret i. Overfaldebelægningen ikke må afgive små partikler i nogen form. - At overfladebelægningen kan støve er ikke et problem, der normalt opstår i vores arbejde. Men i CERN-sammenhæng er det en faktor, der er væsentlig, fordi det er de her store mængder af energier, der er i spil. Derfor kan et lille støvkorn fra overfladebelægningen have omfattende konsekvenser, forklarer Tolstrup. 2 / 5

3 Som ingeniørvirksomhed og CERN-leverandør er den største udfordring at forstå, hvilke behov der skal dækkes. Det handler i høj grad om at sætte sig ind i forskningsverdenen og derefter omsætte den nye viden. Det er netop det, Kirkholm-ingeniørerne er dygtige til. - CERN arbejder med ekstremt kompliceret stof. Men ved at lytte og forstå de reelle behov kan vi skabe de løsninger, der passer præcis til CERN. Det er bestemt også en måde at udfordre os selv på. Det gør, at vi hele tiden bliver dygtigere, slutter Kirkholm-direktøren. Kirkholm kunne for første gang levere justeringsmekanismer til CERN for tre år siden. Den sidste leverance i denne omgang sendes til forskningscentret i Genève inden jul i år. CERNS største accelerator, Large Hadron Collider, er installeret i en 27 kilometer lang tunnel, der ligger 100 meter nede i jorden under den fransk-schweiziske grænse CERN bliver finansieret af 20 medlemslande, hvor Danmark indgår. Desuden har flere lande uden for Europa samarbejdsaftaler med CERN CERN har et budget på ca. 6,5 mia. kr. og køber varer og tjenester årligt for mellem 1,5 og 2,5 mia. kr. Danmark bidrager til CERN s finansiering med ca. 120 mio. kr. årligt (2012) (kilde: bigscience.dk) Kim opgraderer og deler ud af sin viden Kirkholm-ingeniør Kim Løkkegaard Krogh har taget et skridt op. Han har netop færdiggjort overbygningen til sin maskiningeniøruddannelse. Nu har han papir på, at han kan bære titlen: civilingeniør. Mens han har studeret, har han både arbejdet hos Kirkholm og fungeret som underviser på Aarhus Universitet. Dét er bl.a. til fordel for Kirkholm, kunder og studerende Efter at have afsluttet sin kandidatuddannelse på Aarhus Universitet den 26. november har Kim Løkkegaard Krogh fået ny titel og bevis på, at han er ekspert i simulering af slid. Kim ser især frem til at løse flere opgaver for Kirkholm inden for sit specialistområde, som han har beskæftiget sig med i sin kandidatafhandling. Her er han gået i dybden med FEM-beregning af slid på tætninger til hydraulikcylindere. Det er et interessant emne, fordi det er en aktuel udfordring og et område Kim simulerer slid med et FEM-beregningsprogram, han har udviklet i forbindelse med sin kandidatafhandling. med begrænset viden. Kim har taget udfordringen op ved bl.a. at dykke ned i teori om slidmekanismer, hyperelastiske og viskoplastiske materialer, smørefilm og tribologi. - På baggrund af teorier og forskellige undersøgelser har jeg udviklet et FEM-program, der kan anvendes til beregning af slid på en stempelstangstætning. Det er relevant i alle sammenhænge, hvor hydraulikcylindere indgår. Ved at bruge FEM-programmet kan man simulere slid med god nøjagtighed, forklarer Kim. Som ingeniør er Kim desuden optaget af kompleksiteten, der ligger inden for emnet. - Problemstillinger, som indeholder mange facetter, er spændende at arbejde med. Det er de, fordi den mest optimale løsning sjældent er den perfekte løsning. Det skal forstås i den forstand, at den perfekte løsning ofte både er kompliceret og dyr. Derimod kan en enklere løsning være det bedste svar på et givet problem. Efter min mening er det en del af den ægte ingeniørkunst at finde balancen og vurdere, hvad der i praksis giver mest værdi, siger Kim. 3 / 5

4 Ny metode: Kirkholm forenkler og forbedrer Kirkholm har været på kursus for at blive skarpere til at rydde op. Ved at fokusere på elementer, der skaber størst værdi og eliminere faktorer, der skaber mindre værdi, kan man opnå resultater, der gør en forskel. Med certificering i metoden simplimize har Kirkholms konsulenter fået nye værktøjer til at optimere kundegruppefokus, produkter og processer Spændingsplot: beregnet spænding fra montage af o-ring. Udvikling og uddannelse med værdi Kim er en ingeniør, der hele tiden vil blive bedre, klogere og endnu stærkere i sit fag. Derfor underviser han også på maskiningeniørstudiet ved Aarhus Universitet. Her mestrer han fag om FEM-beregning og optimering, dynamik og hydraulik. Han mener, at det ikke udelukkende er de studerende, der får noget ud af undervisningen. - For mig giver det utroligt meget. De studerende kommer med mange interessante input. Jeg bliver også holdt skarp på min faglighed i og med, at jeg får lov til at dele ud af min viden. Det er en god kombination, siger han. I Kirkholm-baglandet ser man det som en stor fordel at have medarbejdere, der ikke holder sig tilbage, når det handler om udvikling og uddannelse i flere former. - Vi kan vores kram, og derfor vil vi også gerne kunne give vores viden videre. Vi synes, at vi har et vist ansvar for de nye ingeniører. Derfor er det også essentielt at tage del i undervisningen. Derudover er det vigtigt for Kirkholm at give medarbejderne gode muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Det er fedt at se Kim blive færdig som civilingeniør, siger direktør Nicolai Tolstrup. Ingeniørerne Jan Jensen (på billede) og Martin Fredskild har fået certificering i den nye simplimize -metode. Simplimize er en metode og et kursus udviklet af eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet og Dansk Design Center. Det er finansieret og sat i værk af Industriens Fond med det formål at give de danske produktions- og industrivirksomheder et løft på flere områder. Den mere mundrette simplimize-betegnelse skal erstatte det tidligere navn, radikal forenkling via design, og gøre metoden endnu mere udbredt. Simplimize er en sammentrækning af ordene simplify og optimize. Det handler altså om at forenkle for at forbedre. Det vil sige at udvikle simple og logiske løsninger i produkt- og produktionsprogrammet, der optimerer hele processen. Dermed bliver virksomheden mere konkurrencedygtig på parametre som kvalitet og pris. Ved at bruge designforståelse på strategisk vis er det muligt at udpege, hvor der kan sættes ind for at målrette produkter og produktion i højere grad. Det er det, Kirkholm fremover kan rådgive sine kunder i. Ingeniørerne Jan Jensen og Martin Fredskild har i november færdiggjort uddannelsesforløbet bestående af i alt seks dage og en afsluttende eksamen. 4 / 5

5 Således har de opnået at få certificering i at anvende simplimize-metoden. Klar på det, der virker Begrebet modularisering kommer ind i billedet, når der er tale om den samlede proces fra viden til aktiviteter, som i sidste ende skaber et fordelagtigt modulopbygget produkt. Det kan gøres ud fra forskellige hensyn. Når man benytter sig af simplimize-metoden, er det første skridt at undersøge, hvilke kundegrupper der har mest potentiale. Her handler det om at identificere, hvilke grupper det kan betale sig at henvende sig til. Ligeledes at skære dem fra, som ikke giver nogen større gevinst. Herefter skal selve produkterne gennemgå et syn. Det er der ifølge Kirkholm-konsulent Jan Jensen en god idé i. - Mange virksomheder gør meget ud af at udvikle et stort antal nye produkter. Men indimellem glemmer de at stoppe op og se ordentligt efter, hvad der faktisk fungerer, og hvad der ikke fungerer. Derfor kan det være sundt at være grundig i sine overvejelser på det område, forklarer han. Når det kommer til produktionsflowet er der noget at hente for at effektivisere - men også for at optimere de enkelte produkter. - Har man fx et rigtigt godt produkt, der bare virker, kan det være, at flere af delene kan gå igen i andre produkter. Man kan altså fremstille et grundprodukt, hvorefter man kan tilføje de forskellige individuelle features. Det er også en måde at undgå at skulle opfinde den dybe tallerken flere gange, fortæller Jan. Ifølge Industriens Fond nytter det at skære ind til benet. Man har over længere tid arbejdet med metoden, der har vist sig som en succes hos en række virksomheder. Kirkholm-konsulenterne er da også optimistiske. - Det bliver spændende at få det her rullet ud og komme til at bruge vores nye redskaber i praksis. Jeg tror, at det kommer til at være en stor fordel for vores kunder. Ved at bruge tankegangen, analysere og strukturere kan man uden tvivl opnå resultater, der i sidste ende kan ses på bundlinjen, mener Jan. Kirkholm henter ph.d.-studerende til holdet Den nyeste mand på Kirkholm-teamet hedder Jon Svenninggaard. Han kan både kalde sig civilingeniør, lektor ved VIA University og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet. Derudover har han stor erfaring inden for en række områder, der gør ham til en kompetencestærk ressource for Kirkholm Den nye Kirkholm-ingeniør er i fuld gang med sit ph.d.-studie, der strækker sig over fire år. Ph.d.-projektet undersøger 3Ddelamineringskarakterisering af fiberforstærkede kompositter. Derudover har Jon siden 2009 været lektor på maskiningeniøruddannelsen ved VIA University College. Her underviser han ingeniørstuderende inden for en bred vifte af fagområder. Alligevel har han fundet tid til at indgå som en del af Kirkholm. Nyeste Kirkholm-medarbejder er Jon Svenninggaard. En af tankerne bag samarbejdet mellem Kirkholm og Jon Svenninggaard er at forene ingeniørvirksomheden og universitetsverdenen i større grad. Således får Kirkholm mulighed for at være tættere på den nyeste viden, men også for at skabe tættere relationer til fremtidige ingeniører og potentielle medarbejdere. Desuden får Kirkholm mere ekspertviden til rådighed, der kan gøre en forskel. Ifølge Jon giver samarbejdet også god mening. - Det er en god måde at holde hinanden opdateret på, hvad der rører sig. I min optik kan alle parter bruge og lære af hinanden. Det er en fordel for mig, som underviser og forsker, at holde fingeren på pulsen i den virkelige verden. Det får jeg rig mulighed for ved at dykke ned i nogle spændende projekter i et konsulenthus som Kirkholm, forklarer han. Jon har bl.a. arbejdet som selvstændig konsulent og har solid erfaring inden for off-shore-sektoren, hvor han har udviklet BOP-platforme, løfteudstyr og sea fastening. Derudover har han arbejdet med udmattelses-, svejse- og FEM-beregninger. I Kirkholm vil Jon især komme til at beskæftige sig med beregninger, koncepter og projektledelse. 5 / 5