KORA Årsprogram 2015

Transkript

1 KORA Årsprogram

2 Mission KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. Denne mission vil i 2015 og i de følgende år søges efterlevet under det overordnede tema: Kvalitet på nye måder. Den væsentligste årsag hertil er, at netop det at levere kvalitet på nye måder bliver en hovedudfordring for den offentlige sektor i de næste mange år. I det følgende beskrives, hvordan KORA i 2015 vil bidrage til at løse denne hovedudfordring. Kvalitetsudfordringen i den offentlige sektor Den offentlige sektor har svært ved at realisere en produktivitetsudvikling, der svarer til udviklingen i den private sektor. Det skyldes bl.a., at den offentlige sektor i langt højere grad end den private sektor producerer serviceydelser, der har en karakter, hvor det er forholdsvis vanskeligt at skabe produktivitetsstigninger. Men der er også styringsmæssige årsager til, at det er vanskeligt at opnå det samme fokus på produktivitet og effektivitet som i den private sektor. Uanset årsagen, vil en dårligere produktivitetsudvikling i den offentlige sektor end i den private sektor udfordre kvaliteten af offentlige serviceydelser. Ved hjælp af DREAM-modellen illustrerer figur 1, hvordan udviklingen til den enkelte borger vil være for så vidt angår den offentlige service (i figuren betegnet offentlig serviceniveau) og for så vidt angår det private forbrug (i figuren betegnet real privatforbrug). 1 En væsentlig antagelse bag figuren er, at den årlige produktivitetsstigning i den private sektor er 1,5 procent, mens den kun er 0,5 procent i den offentlige sektor. Det svarer ifølge Danmarks Statistik til de gennemsnitlige produktivitetsstigninger i 00 erne. En anden vigtig antagelse er, at finansieringssiden af den offentlige sektor (skatter og afgifter) fastholdes som i dag. Udviklingen i figuren viser således den udvikling, der for givne rammer er finansiering til. 1,5 Figur 1. Udviklingen i real privatforbrug og offentlig serviceniveau 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0, Grundforløb - Offentlig serviceniveau Grundforløb - Real privatforbrug Kilde: Produktivitetskommissionen De nærmere forudsætninger bag beregningerne findes i baggrundsrapporten: Produktivitet i den offentlige sektor udgivet af Produktivitetskommissionen. 2

3 Ud fra figuren ses, at kvaliteten og/eller niveauet af de offentlige serviceydelser kan forventes at blive forøget. I 2020 er det offentlige serviceniveau således 2 procent højere end i På trods af dette vil borgerne formodentlig ikke opleve, at den offentlige sektor leverer et højt serviceniveau, da det reale privatforbrug i samme periode vil være vokset med 13 procent. Med andre ord, så vil borgerne opleve, at den service, der leveres fra den offentlige sektor, i voksende grad ikke står mål med det, der opleves i privatforbruget. Da der ikke umiddelbart er udsigt til, at den offentlige sektor i de kommende år får tilført yderligere ressourcer af et omfang, der væsentligt kan mindske gabet beskrevet i figuren, er der et stort behov for, at det mindskes så meget som muligt på andre måder. Hvordan skal KORA bidrage? En højere produktivitet og effektivitet opnås ikke ved blot at løbe hurtigere, men ved at opgaverne løses på nye og bedre måder. Med andre ord ved at levere kvalitet på nye måder. Overordnet set kan dette opnås ved ændringer i rammevilkår, eller ved innovation i kommunale og regionale institutioner. KORA skal bidrage med analyser af ændrede rammevilkår for kommuner og regioner ikke mindst ved at have fokus på de mange reformer, der påvirker kommuner og regioner. I forhold til innovationen i kommuner og regioner er en vigtig forudsætning, at man lærer af andres erfaringer både af andre kommuner og regioners erfaringer, men også af erfaringerne fra andre lande. KORA skal her bidrage til, at både de nationale og internationale erfaringer formidles til kommuner og regioner. Der vil være fokus på en af følgende tre typer af indgangsvinkler: måling og evaluering af serviceydelsers kvalitet; opgørelse og evaluering af omkostningerne ved at levere serviceydelser; og betydningen af styringen, organiseringen og ledelsen for den kvalitet, der leveres. Serviceydelser og indsatsers kvalitet For at levere en høj kvalitet er det vigtigt at kunne afgøre, hvorvidt en indsats eller serviceydelse har en tilfredsstillende kvalitet og hvad der kan gøres bedre. Det kræver viden om, hvordan indsatsen i praksis er tilrettelagt, hvordan den opleves af brugere og fagfolk, og hvilken effekt den har på relevante effektmål. Kvalitet kan i mange tilfælde være svær at måle, og derfor vil det være en særlig ambition for KORA at udvikle kvalitetsmål til brug i den offentlige sektor. Ved analyse- og forskningsopgaver i KORA vil kvalitet som udgangspunkt defineres ud fra serviceudbydernes mål med en given ydelse. Der vil ofte være tale om en ønsket effekt, men det kan også være centralt, hvorvidt borgerne oplever, at der er en service af høj kvalitet. Der kan også være andre relevante dimensioner i kvaliteten af en serviceydelse. Det gælder den faglige kvalitet, der udtrykker i hvilken udstrækning en service lever op til faglige kriterier; og det gælder den organisatoriske kvalitet, der udtrykker, hvorvidt ressourcerne anvendes effektivt i organisationen. Serviceydelser og indsatsers omkostninger En væsentlig årsag til, at den offentlige sektor har svært ved at levere en kvalitetsudvikling, der matcher udviklingen i den private sektor, er, at den offentlige sektor ikke kan matche produktivitetsudviklingen i den private sektor. Med andre ord, så vil omkostningerne ved at levere offentlige serviceydelser vokse i forhold til at producere privat forbrug, hvilket begrænser mulighederne for at anvende ressourcer på kvalitetsudvikling. Det taler for, at man i den offentlige sektor bestræber sig på at sikre så lave omkostninger som muligt i forhold til at levere en given kvalitet. Det gælder i forhold til de enkelte kommunale og regionale institutioner, men det gælder også i forhold til rammer og reglers betydning for ressourceforbruget. Det vil være en kerneopgave for KORA at levere analyse og forskning, der 3

4 på forskellige måder kan bidrage til at sænke omkostningerne ved at producere serviceydelser af en given kvalitet. Styring, organisering og ledelse af kommunale og regionale institutioner Udgangspunktet for KORAs arbejde er problemstillinger set fra leverandørernes udgangspunkt. Leveres der en service af god kvalitet, og leveres den effektivt? Ud over selve indholdet i serviceydelser og indsatser vil de væsentligste problemstillinger i forhold til at levere kvalitet på en effektiv måde være relateret til styringsmæssige, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer. Det gælder de overordnede styringsmæssige principper for kommuner og regioner som i vid udstrækning er rammevilkår, som den enkelte kommune eller region må indordne sig under men det gælder også praktiseringen af styring, organisering og ledelse inden for givne rammevilkår. Det er derfor en kerneopgave for KORA at levere analyse og forskning, der kan bidrage til at forbedre styringen, organiseringen og ledelsen af den offentlige sektor. Projekter og produkter i KORA Projekter startes op i KORA på flere måder. De fleste projekter startes op i dialog med rekvirenter, der helt eller delvist er med til at finansiere projekterne. En særlig rekvirent er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har en trækningsret på 5,3 mio. kr. om året. Endelig er der projekter, der startes op internt i KORA, og som udelukkende er finansieret ved hjælp af KORAs finanslovsbevilling. Uafhængigt af hvordan et projekt startes op, skal det være kendetegnet ved høj kvalitet, og i appendiks til dette årsprogram er det nærmere beskrevet, hvad der forstås ved kvalitet i KORAs projekter. Ud over den faglige kvalitet, er kvalitet også et spørgsmål om relevans og aktualitet for KORAs målgruppe. Det tætte samarbejde med rekvirenter om opstart af projekter er i høj grad også med til at sikre dette. De fleste projekter, der startes op i KORA, afsluttes med en rapport eller et notat, men projektarbejde kan også offentliggøres på andre måder. Det gælder ikke mindst som artikler i videnskabelige tidsskrifter, eller som artikler i andre fagtidsskrifter samt kronikker og lignende indlæg i aviser og dagblade. KORAs temamøder er også et vigtigt produkt til formidling af den viden, der skabes i KORA. Disse temamøder bliver i vid udstrækning også gjort tilgængelige som video på KORAs hjemmeside. Derudover har KORA en årlig konference, som er målrettet ledere i den offentlige sektor. Endelig bidrager og optræder KORA-medarbejdere på konferencer, seminarer o.l. Tværgående temaer Mange af de temaer, der arbejdes med i KORA, tager udgangspunkt i de problemstillinger, der er relateret til sektorområderne i kommuner og regioner. Der er dog også vigtige temaer, der går på tværs af sektorområderne. Et af disse er produktivitet. Det, at kunne måle og sammenligne produktiviteten i forskellige kommunale og regionale institutioner, er helt centralt i forhold til at opnå lavere omkostninger ved at levere offentlige serviceydelser. KORA skal derfor løbende bidrage til at måle, sammenligne og analysere på produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor. Opgørelse af produktivitet i den offentlige sektor tager typisk udgangspunkt i et aktivitetsmål sat i forhold til omkostninger. I langt de fleste tilfælde er det mest interessante dog ikke, hvorvidt en aktivitet gennemføres, men hvorvidt den har den ønskede effekt i forhold til borgerne. Et vigtigt indsatsområde for KORA er derfor at bidrage til, at produktivitet opgøres 4

5 som mål for effekter af indsatser i forhold til omkostninger. Og ikke mindst at forklare, hvad der bidrager til, at en indsats har en god effekt og dermed en høj produktivitet. Et andet vigtigt tværgående tema er velfærdsteknologi. Ny teknologi er omdrejningspunktet for meget innovation i samfundet som helhed. Det gælder også for den offentlige sektor, om end ny teknologi ikke har spillet en lige så central rolle i den offentlige sektor som i den private sektor. Der er dog ikke meget tvivl om, at hvis den offentlige sektor for alvor skal have succes med at levere kvalitet på nye måder, så er udnyttelse af sundheds- og velfærdsteknologi en afgørende forudsætning. Men det vil kræve en stor indsats at adressere de udfordringer, der er, for at sundheds- og velfærdsteknologi kan indføres i storskala på en måde, så serviceniveauet forbedres og/eller omkostningerne reduceres. KORA skal levere et væsentligt bidrag til dette. Offentlig-Privat samarbejde (OPS) er et tredje eksempel på et tværgående tema, der vil blive prioriteret i KORA. Der er dog mange andre temaer, der reelt vil gå på tværs af sektorområderne. Det er fx projekter, der går på tværs af arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet og ikke mindst projekter inden for socialområdet, hvor der ofte er berøringsflader til sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Projekter omkring styring, organisering og ledelse vil i mange tilfælde også give en indsigt, der kan anvendes på tværs af sektorområder. Temaer og projekter Nedenfor gennemgås et udvalg af aktuelle og fremtidige temaer og projekter i KORA. Gennemgangen er struktureret omkring sektorområderne i kommuner og regioner. Det, at mange temaer går på tværs af sektorområder afspejles bl.a. i, at der er et område betegnet økonomi og administration, som på mange måder netop går på tværs af de mere klassiske sektorområder. Sundhed Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Formålene skal nås inden for en stadig mere presset økonomi. Et øget fokus på sundhedsvæsenets kvalitet ses i stigende grad som en løsning på sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer. Tanken er, at højere kvalitet fx medfører færre genindlæggelser, bedre helbred og dermed lavere omkostninger. For at konvertere et fokus på kvalitet til bedre sundhed og lavere omkostninger, vil det dog kræve dokumentation, kvalitetssikring i praksis, tværgående koordination mellem de aktører og sektorer, der samarbejder om patientens samlede forløb, og økonomistyring målrettet til at høste besparelserne. Bedre kvalitet koster altså ikke nødvendigvis mere, men kommer heller ikke af sig selv. Sundhedsområdet står stærkt og skal fortsat stå stærkt i KORA. I 2015 vil fokus fortsat være på at levere forskning og analyse af høj faglig kvalitet, der udfordrer og giver svar på de spørgsmål, der optager beslutningstagerne i sundhedsvæsenet. KORA vil bibeholde et levende forskningsmiljø inden for sundhedsøkonomi, organisation og ledelse samt bruger- og medarbejderinddragelse. KORAs aktiviteter på sundhedsområdet afspejler generelt sundhedsvæsenets komplekse sammenhænge, og i 2015 vil KORA have særlig fokus på nedenstående 5 indsatsområder: Finansiering og incitamenter: Finansiering og incitamenter i sundhedsvæsenet skal understøtte sundhedsvæsenets mange målsætninger om fx forbedret sundhedstilstand, høj patientoplevet kvalitet, korte ventelister, lave udgifter per borger og budgetoverholdelse. Den 5

6 eksisterende finansieringsmodel har primært fokus på højt aktivitetsniveau, korte ventelister og budgetoverholdelse. Modellen adresserer således kun indirekte, om det er de rigtige ydelser, der produceres, om kvaliteten er høj, og om der er sammenhæng i patientforløb internt i den enkelte sektor og på tværs af sektorgrænser. KORA ønsker at bidrage med input til udvikling af nye økonomistyrings- og finansieringsmodeller, herunder hvordan man kan synliggøre og måle de typer af kvalitet, som overses i den eksisterende finansieringsstruktur, og hvordan man bedst anvender medfinansieringsmodeller mellem kommuner og region til at understøtte tankerne bag det nære sundhedsvæsen. Ledelse og brugerinddragelse: En væsentlig indsats i sundhedsvæsenet i de kommende år vil være at sætte ledelsesmæssigt fokus på, hvordan sundhedsvæsenets brugere og de fagprofessionelle i højere grad sammen kan optimere rette behandling til rette patient. Kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser afhænger i praksis af effekten af den pågældende ydelse og samspillet med modtageren af ydelsen. At der i et studie kan identificeres en effekt af en operation eller et kvalitetsinitiativ, betyder ikke nødvendigvis, at samme effekt kan forventes i en anden sammenhæng. Derfor er det vigtigt at kunne identificere, hvilke omstændigheder der skal være til stede, for at patienter har reel gavn af en given behandling. Ligesom det i det konkrete samarbejde er vigtigt at identificere, hvilke præferencer patienterne har. Analyser af betydning af brugerinddragelse og af implementeringsprocesser kan understøtte fx kliniske retningslinjer, som både forholder sig til identifikation af relevante patientgrupper og ydelser samt samspillet med den leverende organisation. Der er i et bredere perspektiv også behov for at skabe mere viden om, hvordan brugerinddragelse kan konkretiseres og ledelsesmæssigt implementeres i sundhedsvæsenet. KORA vil i 2015 bidrage til viden om konkretisering af brugerinddragelse og effekter af behandling i praksis og udpege indsatsområder, som er særlig vigtige i forhold til optimering af fremtidens indsatsområder. Almen praksis og patientovergange: Det samlede sundhedsvæsen er under forandring og udviklingen stiller særlige krav til almen praksis. Ønsket er at udvikle et sundhedsvæsen med sammenhæng i alle sundhedsydelser. Ud fra et økonomisk og kvalitetsmæssigt perspektiv skal opgaverne løses der, hvor det giver bedst mening. Der er derfor behov for i fællesskab at udvikle og styrke sammenhængene i det samlede sundhedsvæsen, herunder at sætte fokus på de særlige ledelsesudfordringer der er knyttet til koordinationen af patientforløb på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. DSI og siden KORA har siden 2006 sat særlig fokus på almen praksis og kommunernes arbejde med forebyggelse og rehabilitering. I 2015 vil vi fastholde dette fokus og samtidig skabe ny viden om effekter og forudsætninger for de konkrete indsatser, som der p.t. etableres på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Fremtidens hospital: Nye og færre hospitaler stiller ændrede krav til alt fra det præhospitale beredskab til brug af telemedicinske løsninger til efterkontrol af patienterne. De næste 10 år vil der ske markante forandringer i dansk hospitalsbehandling, og KORA ønsker at bidrage med viden om både processen hen imod den nye behandlingsinfrastruktur, hvordan de nye hospitaler bliver ibrugtaget, og hvordan de nye hospitaler påvirker kvalitet, effektivitet og samspillet med patienter og pårørende. I 2015 vil KORAs fokus særlig være på akutberedskaber og på telemedicinske løsninger. Psykiatri: Psykiatri er et område, hvor der har været en relativ kraftig vækst i antallet af personer, der får en diagnose og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling. Det psykiatriske system er samtidig karakteriseret ved en række samarbejdsudfordringer mellem regioner og kommuner. Disse udfordringer er endnu ikke blevet effektivt adresseret af hverken sundhedsaftaler, pakkeforløb eller andet. KORA har tidligere bidraget med analyser af opgaveudvikling, udfordringer for det tværsektorielle samarbejde og forskellige samarbejdsmodeller på psykiatriområdet. I 2015 ønsker KORA at fortsætte dette arbejde og samtidig stille skarpt på den politiske målsætning om at sidestille psykiatrien og somatikken, på førtidspensionsreformen, dobbeltdiagnoseområdet og på udredningsgarantien. 6

7 Allerede igangsatte projekter KORA har en række planlagte projekter, der vil være i gang i Et projekt afdækker, hvordan forskellige styringsmidler påvirker det daglige arbejde på sygehusafdelingerne, herunder om det er muligt at opnå de eksisterende politiske mål om kvalitet og effektivitet gennem en enklere, mere fokuseret og mindre bureaukratisk styring. Formålet med projektet er at sanere dokumentationskravene og fokusere styringen, så den bliver enklere, mere meningsfuld for medarbejderne og understøtter optimale patientforløb. Derudover er KORA med i en evaluering af, om gebyrer ved udeblivelse fra planlagt behandling kan reducere spild i sundhedssektoren, ligesom KORA fx vil gennemføre projekter om metoder til at bestemme kvalitet og effektivitet på hospitalsafdelinger, dokumentation af forebyggelsesindsatser i lokalsamfundet, bedre og mere lige adgang til behandling for epilepsiramte, palliativ indsats for kræftpatienter, sætte fokus på organisationen af nye internetmedierede behandlinger for psykiske lidelser, effekten af den kommunale rehabiliteringsindsats samt betydningen af brugerbetaling for efterspørgslen efter voksentandpleje. Endelig fortsættes KORAs kurser i sundhedsøkonomi, samtidig med at KORA i 2015 udbyder et nyt kursus om brugerinddragelse. Eksempler på konkrete projekter, der forventes at blive igangsat i 2015 Et særligt fokus i 2015 vil være på projekter, der binder sundhedsvæsenet sammen og sikrer, at patienter oplever at blive understøttet af ét samlet og proaktivt sundhedsvæsen på tværs at sektorer og aktører. Håbet er, at man ved at integrere planlægning og levering af sundhedsydelser kan bremse sygdomsudvikling og sygdomsforværring og dermed undgå uhensigtsmæssige sygehuskontakter. For den arbejdsduelige del af befolkningen er tanken endvidere, at en bedre mestring af egen sundhed kan sikre en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Om det integrerede sundhedsvæsen i praksis kan leve op til forventningerne, vil KORA følge særlig tæt i Også i 2015 vil det fortsat have meget høj prioritet, at KORA samarbejder med det udførende sundhedsvæsen om evaluering af igangsatte initiativer. Evalueringerne skal både dokumentere, om indsatsernes effekt og omkostninger står i et rimeligt forhold til hinanden, men lige så vigtigt, hvordan initiativerne bliver implementeret af sundhedsvæsenet og modtaget af patienterne. Kun ved at fastholde KORAs flerfaglige tilgang til evalueringerne, kan vi sikre, at data tolkes i den rette sammenhæng og bidrager til en succesfuld overgang fra projekt til drift. Social Socialområdet er karakteriseret ved, at der er tætte berøringsflader til de andre sektorområder. Der er derfor et særligt behov for at se på problemstillingerne i et tværgående perspektiv, og det er en vigtig opgave for at KORA at bidrage til dette. Dertil kommer, at i forhold til andre områder er socialområdet karakteriseret ved, at der er forholdsvis lidt evidens omkring effekter og økonomiske konsekvenser af indsatser. I forhold til at opnå kvalitet på nye måder er det derfor en vigtig opgave for KORA at bidrage til mere evidens på området gennem analyser, evalueringer og forskning. I 2015 ønsker KORA at sætte fokus på følgende fire vigtige temaer: Dokumentation og evaluering: En af de store udfordringer på socialområdet er at kvalificere vidensgrundlaget i forhold til at forstå de sociale problemers karakter og finde frem til de mest effektive måder at løse dem på. KORA vil derfor samarbejde med kommuner og statslige aktører om at finde svar på udfordringerne i at bygge broer mellem forskelige typer af dokumentations- og evalueringspraksis, så opbygningen af viden bliver mere anvendelig for både borgere, faglige medarbejdere, ledere og politikere. Inddragelsen af fagfolk og borgere i 7

8 arbejdet med dokumentation og evaluering er afgørende for, at faglige kriterier og borgernes ønsker om kvalitet kommer til at indgå i helhedsvurderinger sammen med relevante kvalitetskriterier for effekter og økonomi. Samskabelse og partnerskaber: Der er fortsat stort fokus på at skabe øget samarbejde mellem offentlige og private aktører og borgere om at udvikle, levere og producere sociale tilbud. Det er ikke mindst i sådanne nye former for samarbejde og samspil, at der kan skabes kvalitet på nye måder inden for det sociale område. Det er derfor en vigtig opgave for KORA at bidrage med ny brugbar viden om, hvordan i særdeleshed kommunerne kan opbygge og indgå partnerskaber med borgere som brugere og frivillige. KORA får inspiration til nye projekter på dette område gennem henvendelser fra både kommuner, frivillige organisationer og virksomheder, ikke mindst socialøkonomiske. Alle parter efterspørger brugbar viden om, hvordan de gode intentioner om øget samarbejde kan omsættes til praksis gennem nye organiserings- og kontraktformer, der sikrer samarbejde og resultater under hensyn til parternes forskellighed. Koordination og sammenhængende forløb: Borgeres sociale problemer hænger altid sammen med deres situation i forhold til sundhed, uddannelse, beskæftigelse og familiemæssige forhold, der har betydning for karakteren af deres sociale problemer. KORA vil derfor fortsat have fokus på udvikling af viden om, hvordan man bedst kan koordinere samarbejde på tværs af sektorer, fag og organisatoriske rammer. Målet er at finde veje til at løse borgernes sociale problemstillinger gennem sammenhængende tilbud, ydelser og indsatser, der går på tværs af sektorområderne. I nogle tilfælde er der brug for metoder og organiseringsformer, der understøtter, at borgerens overgang fra en sektor til en anden sikrer en klar proces og relevant overførelse af information og viden. I andre tilfælde er der både tale om at sikre de nævnte overgange og samtidig sikre, at parallelle forløb med tilbud og ydelser i flere sektorer kommer til at hænge sammen for både borgere og de offentlige og private aktører. Effekter og økonomi: Relativt til andre områder er der begrænset viden om effekter af sociale indsatser. En årsag er, at der er store metodemæssige udfordringer herved, bl.a. set i lyset af mange sociale problemstillingers store kompleksitet, ligesom der ikke er tradition for effektmålinger og økonomiske analyser på det sociale område. Der er også en særlig udfordring i forhold til datagrundlaget, hvormed udsatte borgeres levekår måles, og i forhold til valg af sammenligningsgrundlag. Ikke mindst i lyset af, at mange indsatser på socialområdet er dyre, vil der, for at borgerne kan få den bedste service for pengene, også være behov for at sætte gevinsterne i forhold til omkostningerne på socialområdet. Det gælder både for kommuner og regioner og for samfundet som helhed. Medvirkende til at dette område oprustes, har KORA i 2014 udarbejdet retningslinjer for Socialstyrelsen i forhold til at udføre samfundsøkonomiske evalueringer på socialområdet. KORA har ambitioner om fortsat at medvirke til, at vores viden på dette felt øges. Allerede igangsatte projekter KORA fortætter arbejdet med at kortlægge den tværgående organisering og udvikling af specialiserede tilbud, på tværs af social-, sundheds- og undervisningsområderne, til fem udvalgte målgrupper. I forhold til mennesker med mentale handicap vil KORA evaluere udviklingen og effekterne af handicaporganisationernes program for vidensbaseret rådgivning og psykoedukation, der gennemføres i samarbejde med fire kommuner. Det samme gælder for forsknings- og udviklingssamarbejdet med otte kommuner og Aarhus Universitet om udvikling og implementering af et digitalt og organisatorisk koncept for teledialog mellem kommunale rådgivere og børn/unge anbragt uden for hjemmet. KORA evaluerer også resultaterne af tre kommuners afprøvning af en ny samarbejdsmodel mellem kommuner og væresteder, der har til formål at skabe en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats for socialt udsatte. KORA har en opgave med udvikling af dokumentationsmodel og evalueringskoncept i forbindelse med en række kommuners udvikling og afprøvning af nye partnerskabs- og 8

9 samarbejdsmodeller, der skal understøtte frivillig faglighed på handicapområdet. Dette skal ske gennem samarbejde mellem eksempelvis frivillige foreninger, kommuner og private virksomheder. I regi af det EU-finansierede samarbejde OPALL (Offentlige-Private Alliancer) vil KORA evaluere processer og resultater af et offentlig-privat innovationspartnerskab om afprøvning af en digital dagbog til borgere med demens. Samarbejdet med de seks andre organisationer i OPALL har til formål at skabe udvikling og viden om offentlig-privat samarbejde på velfærdsområdet og der vil så vidt muligt blive skabt grundlag for yderligere projekter på området. I bestræbelserne på at kvalificere kommunernes tilbud, ydelser og indsatser for udsatte familier er KORA med i et flerårigt samarbejde med en kommune om at udvikle og teste en model for helhedsorienteret indsats. Der etableres en ny organisatorisk enhed på tværs af de nuværende faggrænser i kommunen, der skal sikre, at forældre nemmere vil kunne gå fra offentlig forsørgelse til ordinære job og uddannelser, og at bl.a. skolefraværet hos udsatte børn kommer på niveau med kommunens øvrige skolesøgende børn. Tre andre kommuner afprøver en delt koordinatorfunktion, der skal hjælpe mennesker med Parkinsons sygdom til at få større udbytte af de behandlingstilbud og støttemuligheder, der er for dem. KORA evaluerer projektet, så viden herfra kan kvalificere implementeringen af koordinatorfunktionen i andre kommuner. KORA vil også evaluere enkelte projekter og et samlet program, der støtter initiativer, der styrker børn og unge, der har alvorlig sygdom eller død tæt inde på livet. På ældreområdet vil KORA forsætte sit engagement i analyse og forskning i forhold til udsatte og sårbare ældre og udviklingen af rehabilitering og specialiseret rehabilitering. Eksempler på konkrete projekter, der forventes at blive igangsat i 2015 KORA vil arbejde på at skabe grundlag for nye projekter på socialområdet, der kan bidrage med brugbar viden til at imødekomme de sammensatte og tværgående udfordringer på socialområdet. Her er tale om såvel kortere som længerevarende analyse- og forskningsprojekter, hvor der ofte samarbejdes med kommuner og andre relevante aktører. I forhold til kommunernes udfordringer med at få styring af økonomi og faglighed til at hænge sammen vil KORA bidrage til ny viden om arbejdet i kommunernes bestillerenheder, dvs. de opgaver, som myndighedspersoner og visitatorer inden for ældre-, psykiatri- og handicapområdet udfører. Formålet er at få viden om, hvilken praksis myndighedspersoner har, hvilke kompetencer der forudsættes hos myndighedspersoner, når både socialfaglighed og økonomi skal integreres, samt hvordan det øgede fokus på visitation og økonomi opleves hos borgerne. Arbejdsmarked og Uddannelse Beskæftigelsen i Danmark befinder sig nu på femte år på status quo, med en dertilhørende stor gruppe uden for arbejdsmarkedet og pres på de offentlige finanser. Det øger behovet for indsatser, der forebygger, at mennesker parkeres på offentlige ydelser. KORA fokuserer i denne sektor på kommunernes beskæftigelsesindsats og overgangen fra skole til ungdomsuddannelse og arbejdsmarked samt behovet for efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken. Stort set alle de nævnte områder har de seneste år gennemgået store reformer, og der er samtidig en voksende erkendelse af, at indsatser i højere grad bør målrettes den enkelte lediges behov. Det er KORAs ambition at medvirke til at evaluere reformerne på området samt medvirke til at skabe viden om, hvordan man tilpasser indsaterne til den enkelte lediges behov. Både hvad angår den offentlige beskæftigelsesindsats, kravene til ungdomsuddannelse og hvad angår bredere forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet for svagere grupper, er risikoen, 9

10 at tiltag, der skal sikre at borgere kan klare sig selv, har utilsigtede virkninger i form af at øge risiko for udstødelse. Den offentlige beskæftigelses- og uddannelsessektor skal derfor finde den svære balance mellem de forskellige hensyn: udgiftspres og borgernes velfærd samt mellem indsatsernes effektivitet og risiko for utilsigtet marginalisering. KORA fortsætter i 2015 arbejdet i sektoren under de tre hovedtemaer: udsatte ledige, effektiv beskæftigelsesindsats og uddannelse til unge og voksne. Indsatser over for udsatte ledige I har særligt ydelsesområderne for svagere ledige gennemgået store forandringer med forkortet dagpengeperiode og øgede genoptjeningskrav, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen samt fleksjob- og førtidspensionsreformen. Særligt har fokus været på at begrænse tilgangen til permanente ydelser og at oprette nye ydelser med henblik på at sikre, at også flere af de svagere ledige opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er essentielt for kommunernes fremtidige økonomi, at dette i højere grad lykkes, men projektet er udfordret af risikoen for fordyrende tværfaglige forløb og få indsatser med dokumenteret effekt for svage ledige. KORA ønsker derfor fortsat at have fokus på at evaluere indsatsen for udsatte ledige, specielt vedr. nye tiltag såsom ressourceforløb og uddannelsesydelse. To centrale satsningsområder vil være at have et mere tværsektorielt fokus og at blive bedre til at belyse, hvordan de ledige påvirkes af den aktive indsats. Det tværsektorielle fokus er centralt, fordi de udsatte ledige i højere grad har behov for støtte eller indsatser inden for social-, uddannelses- og sundhedssektoren i forhold til deres sammensatte problemer og behov. Der er derfor behov for at se på, om de rette indsatser når de rette personer, men også hvordan indsatser organiseres i og på tværs af traditionelle kommunale sektorer. Også i relation til sidstnævnte er det centralt at blive bedre til at belyse konsekvenser for den ledige på en bredere palet end beskæftigelse og uddannelse for at opnå et bedre indblik i indsatsens kvalitet og gevinster, herunder borgerens eventuelle progression mod selvforsørgelse. En mere effektiv beskæftigelsesindsats Udover de nævnte reformer for ikkeforsikrede bliver den aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige ændret på afgørende punkter i Det indebærer koordinering mellem kommuner og A-kasser af den tidlige kontakt til de ledige samt øget fokus på virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse, mens fx kravet om gentagen aktivering hvert halve år samt refusion for øvrig vejledning og opkvalificering fjernes. Både for de forsikrede og ikkeforsikrede ledige er der behov for at belyse, om det lykkes at opnå en bedre og mere omkostningseffektiv indsats. KORA har medvirket til at evaluere beskæftigelseseffekten af en lang række indsatser i beskæftigelsessektoren, og det er ambitionen at fortsætte dette arbejde. Men der er behov for at nuancere vores viden om effekten af indsatserne, ikke mindst for at de skal blive mere brugbare i kommunerne. Dels kan evalueringerne i højere grad belyse borgernes oplevede proceskvalitet: Hvis de samme resultater opnås og indsatsen giver mere mening for borgerne, er det en gevinst. Dels er det en ambition, at evalueringerne hyppigere også belyser de økonomiske konsekvenser af indsatsen for kommuner og samfund. Endelig er der behov for, at effektmålingerne løftes ind i den styringsmæssige kontekst, som den aktive indsats befinder sig i. Hvordan anvendes aktive tilbud, og hvordan styres de i forhold til de rammevilkår, som lovgivningen giver? Uddannelse til unge og voksne Det er vitalt for både kommuner og de unge selv, at flere unge kommer i uddannelse, og at de kommer godt ud på arbejdsmarkedet. Det er velkendt, at en af de store udfordringer i det ordinære uddannelsessystem ligger i overgangen til ungdomsuddannelse. Dels er det på dette trin, at de store uddannelsesgab viser sig, dels kæmper særligt erhvervsskolerne med et stort frafald og manglende praktikpladser er året hvor den længe planlagte reform af erhvervsuddannelserne træder i kraft, hvis ambition er at gøre op med nogle af de føromtalte 10

11 problemer og samtidig få gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive. Reformen indebærer bl.a. nye optagelseskrav. De vil sammen med de sociale 2020-mål om øget optag på ungdomsuddannelserne og den nye uddannelsesydelse for unge ledige sætte kommunerne under et markant krydspres. KORA har generelt fokus på, hvordan de unge bedre hjælpes til at finde deres rette hylde efter endt skolegang. Derfor ønsker KORA fortsat at have et bredt fokus, ikke kun på kommunale indsatser, men også på evaluering af pædagogiske indsatser samt vurdering af kvaliteten af forskellige uddannelsesforløb i forhold til efterfølgende konsekvenser fx på arbejdsmarkedet og generelle levevilkår. En helt central brik i det kommende år bliver dog evaluering af erhvervsuddannelsesreformen, og hvordan den påvirker de unges valg og gennemførelse af uddannelse. Det vil være centralt også at følge de unge, der ikke opfylder optagelseskravene, eller som tvinges i uddannelse pga. uddannelsespålæg. Endelig har KORA stadig efter- og videreuddannelse til voksne som kerneområde. Allerede igangsatte projekter På beskæftigelsesområdet har KORA allerede en række projekter, der vil være i gang i 2015, omhandlende effekten af indsatser og med fokus på udsatte ledige. Et projekt omhandler effektivitetsmålinger for sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, hvor kommunale benchmarkinganalyser holdes op imod kommunale udgifter til ydelsesområderne. Derudover er KORA med i en opfølgning på det store Tilbage Til Arbejdet (TTA)-projekt, hvor tværfaglige forløb skal få flere sygemeldte tilbage til arbejde. Potentialet i at få nogle af de allermest udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet belyses i et kvalitativt projekt om initiativer for at få flere med kognitive funktionsnedsættelser i arbejde samt et projekt, hvori der skønnes over det økonomiske potentiale ved at få forskellige udsatte grupper i beskæftigelse. Senest har KORA opstartet et projekt, der belyser effekt og økonomiske konsekvenser af øget økonomisk incitament til arbejde i form af jobpræmieordningen for kontanthjælpsmodtagere. På uddannelsesområdet skal KORA medvirke til en evaluering af netop erhvervsuddannelsesreformen, et stort projekt der løber frem til I 2015 vil KORA endvidere igangsætte projekter, der belyser de mere langsigtede konsekvenser af at klare sig godt i uddannelsessystemet eller det modsatte. Det gøres dels i et projekt, hvor unge, der klarede sig dårligt i PISA-testen 2001, nu måles på deres læsefærdigheder som voksne, og dels i en analyse af sammenhængen mellem ordinær uddannelse og efteruddannelse i et livsforløb. Eksempler på konkrete projekter, der forventes at blive igangsat i 2015 Det vil have høj prioritet, at KORA gennemfører flere projekter, hvor der foretages evalueringer af de igangsatte reformer på beskæftigelsesområdet. Det gælder både kvalitativ viden om, hvordan kommunerne implementerer reformerne, og kvantitativ viden om hvad der virker, og hvad det koster. Der skal også gennemføres projekter med fokus på, hvordan brugen af nye redskaber i jobcentrene anvendes, fx til at screene ledige og til at måle deres progression mod arbejdsmarkedet. 11

12 Børn og Unge Der er for tiden stor opmærksomhed på børne- og ungeområdet. Det gælder folkeskoleområdet, men det gælder også de tilbud og muligheder, der er for børn og unge med særlige behov. Det er centralt for KORA at have fokus på kvaliteten af tilbuddene til børn og unge, og for så vidt angår folkeskolen, hvordan kvaliteten udvikler sig i kølvandet på folkeskolereformen. I 2015 ønsker KORA at sætte fokus på følgende temaer: Indsatsen over for udsatte børn og unge: Udsatte børn og unge er især børn og unge fra socialt svage opvækstmiljøer, dvs. børn fra hjem, hvor forældrene har sociale, økonomiske og personlige vanskeligheder, og hvor børnene ikke får den nødvendige støtte og derfor har svært ved at klare sig socialt og udviklingsmæssigt i dagtilbud, skole og senere på ungdomsuddannelserne. Indsatsen fra socialområdet, dagtilbuds- og skoleområdet har derfor stor betydning for børnenes og de unges udviklingsmuligheder. KORAs analyser på børne- og ungeområdet skal generelt bidrage med mere viden om, hvilke indsatser der virker bedst i forhold til omkostningerne og under hvilke vilkår, samt hvordan der sker en effektiv udgiftsstyring. Målet er at yde kommunerne anbefalinger med hensyn til, hvilke indsatser der virker og hvorfor samt rammerne for indsatserne. Udfordringer for folkeskolen: Kommunerne står over for en folkeskolereform, som forventes at komme til at betyde en markant ændring i folkeskolen især med hensyn til strukturering af skolehverdagen og læringsformer. Målet er at udvikle en ny folkeskole med læringsmiljøer, som styrker alle elevers læring, trivsel og faglige udvikling. Rammerne omkring og styringen af skolen ændres med større fokus på målstyret undervisning. Det er en central opgave for KORA at evaluere, om ændringerne får den tilsigtede effekt. Der er fortsat også i den nye folkeskole særlige elevgrupper, der kræver særlig opmærksomhed og støtte. Udover elever med et svagt socialt hjemmemiljø har tosprogede børn og unge ofte brug for særlig opmærksomhed og støtte grundet sprog- og læsevanskeligheder. Elever med en etnisk minoritetsbaggrund ligger generelt noget under det generelle gennemsnitlige karakterniveau ved folkeskolens afgangsprøver. Dertil kommer udfordringer med inklusion af børn og unge med alvorligere udviklingsvanskeligheder. Spørgsmålet er, hvordan integrationen sker bedst muligt set ud fra et lærings- og udviklingsperspektiv, hvor svarene vil være et vigtigt bidrag til folkeskolens fortsatte udvikling. Ledelse og styring: De kommende og de nuværende udfordringer på skoleområdet stiller store krav til styringen og ledelsen af folkeskolen. Ofte vil skolelederen handle i et ledelsesteam, som i disse år bliver stadig større i takt med, at skolerne bliver større og med flere enheder. Dette stiller store krav til skoleledelsen og især til den øverste leder med hensyn til organisering, pædagogisk ledelse og ledelse af personalegrupper, der skal arbejde tættere sammen end tidligere. Skolelederen skal både være forandringsagent i en folkeskole i stadig udvikling og vidensleder i form af at sikre, at ny viden og nye indsatser implementeres og forankres i skolens arbejde. KORA vil i sine analyser sætte fokus på ændringen i styringen af folkeskoleområdet mod mere mål- og resultatstyring samt de ændrede rammer for skoleledelse og især på, hvordan skolelederrollen kan styrkes. Lovgivningen har givet skolelederen udvidede ledelsesbeføjelser. Spørgsmålet er, om disse udnyttes, og hvilken betydning det har for skolens virksomhed. De samme problemstillinger gør sig gældende på daginstitutionsområdet, hvor der via sammenlægning af daginstitutioner etableres større daginstitutioner, hvormed lederne får flere enheder og medarbejdere under sig. Allerede igangsatte projekter KORA arbejder for tiden på en del analyser, evalueringer, udviklingsarbejder og forskningsprojekter inden for de ovennævnte hovedtemaer. Inden for temaet indsatsen for udsatte børn 12

13 og unge arbejdes der med en række projekter, hvis mål er at opnå højere kvalitet i de kommunale indsatser under hensyntagen til det stigende udgiftspres. Der arbejdes bl.a. på et projekt, der skal videreudvikle en opsporingsmodel for at kunne opspore socialt udsatte børn med henblik på at kunne iværksætte en tidlig indsats. En model som har vakt stor interesse i kommunerne. I et projekt arbejdes der med at sikre bedre trivsel og sundhed for børnene og deres familier ved etablering og udvikling af en ny organisatorisk enhed i form af et Familiehus, der går på tværs af faggrænser. I en række projekter fokuseres på de allermest udsatte børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem. I et projekt fokuseres på unge anbragt i plejefamilier, hvor anbringelsesforløbet undersøges, og hvor bl.a. effekten af evt. støtteforanstaltninger under anbringelsen undersøges. Der arbejdes fx på projekter, der ser på, hvilken betydning en reduktion i antallet af sager for den enkelte sagsbehandler har for kvaliteten i sagsbehandlingen, ligesom der arbejdes på projekter, der undersøger, hvordan man bedre kan inddrage børn og unge i deres egen sagsbehandling. Inden for temaet udfordringer for folkeskolen gennemfører KORA bl.a. en forskningsbaseret evaluering af implementeringen af folkeskolereformen. Derudover arbejdes bl.a. på et projekt om omfanget og karakteren af skoleelevers fravær. I et projekt undersøges kommunale forskelle i udsatte elevers karakterer i 9.-klasses afgangsprøver, og hvad der kan forklare disse forskelle. Endelig kan der nævnes et projekt, der søger at afdække betydningen af skoletiltag for børn med dansk som andetsprog. I forhold til ledelse og styring har ovennævnte forskningsbaserede evaluering fokus på de ændrede styringsbetingelser som følge af folkeskolereformen, herunder den økonomiske styring samt kapacitetsopbygning i de kommunale skolevæsner og på skolerne som følge af reformen. I tillæg hertil gennemføres et projekt som et randomiseret kontrolleret forsøg. Projektet undersøger, hvordan forskellige former for ledelsestræning påvirker skoleledernes ledelsesstil og dermed lærernes adfærd og elevers resultater. Et tredje igangværende projekt søger at afdække sammenhængen mellem ledelsesspænd og medarbejdernes og ledernes trivsel, samt hvilken betydning ledelsesspændet har for den oplevede faglige kvalitet på daginstitutionsområdet. Endelig er KORA en del af TrygFondens børneforskningscenter, hvor fokus er på effektmålinger af indsatser for børn og unge baseret på kontrollerede lodtrækningsforsøg. KORA er medansvarlig for, at det vurderes, hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser af disse indsatser er på langt sigt, og om de står mål med omkostningerne for kommuner, regioner og stat. I et første pilotprojekt udarbejdes samfundsøkonomiske evalueringer af en indsats rettet mod indvandrerbørn med det formål at forbedre deres læsefærdigheder. Som del af arbejdet med samfundsøkonomiske evalueringer er startet et projekt op omkring, hvordan emotionelle og adfærdsmæssige problemer i barndommen hænger sammen med faktorer, som skolefravær, sundhed, kriminalitet samt for den senere uddannelses- og arbejdsmæssige succes. Sammenhængen mellem graden af persistens i emotionelle og adfærdsmæssige problemer i løbet af barndommen undersøges, ligesom de langsigtede effekter af indsatser målrettet emotionelle og adfærdsmæssige problemer i barndommen undersøges. Disse undersøgelser skal medvirke til, at der kan sættes værdi på forbedringer af børns trivsel. Eksempler på konkrete projekter, der forventes at blive igangsat i 2015 Folkeskolereformen og den økonomiske styring af skoleområdet er to af de hovedområder, hvor der forventes at starte yderligere projekter op. Herunder projekter der har fokus på den ændrede styrings- og ledelsesrolle på området. 13

14 Det forventes, at der startes et projekt op med fokus på intervention over for skolefravær. Der bygges videre på den viden, der er indhentet om elevers skolefravær i et projekt igangsat i 2014, og der søges udviklet og afprøvet en række interventioner over for skolefravær på tilfældigt udvalgte skoler. Et tredje eksempel er et projekt, hvis formål er at evaluere, hvilken betydning sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen har for skolebørns sundhed. Evalueringen skal fokusere på sundhedsfremmende tiltag på 8 skoler i 2 kommuner, og der indgår et organisationsstudie og et brugerperspektiv samt støtte til en effektevaluering. Økonomi og administration Politikere, ledere og medarbejdere i den offentlige sektor står i de kommende år over for udfordringen med at løse velfærdsopgaverne med høj kvalitet uden flere ressourcer. KORA skal derfor understøtte offentlige beslutningstagere og medarbejdere med viden om, hvordan udfordringen kan løses. I 2015 ønsker KORA at sætte fokus på følgende fem vigtige temaer: Produktivitet: Den offentlige sektor skal øge produktiviteten i de kommende år. Det er derfor helt centralt med viden om produktive indsatser. Viden om produktive indsatser forudsætter, at man måler og sammenligner produktiviteten mellem forskellige kommuner og regioner. Det er derfor en vigtig opgave for KORA at måle og sammenligne kommunernes og regionernes produktivitet. Det er imidlertid ikke nok blot at måle og sammenligne produktivitet. Det bliver først rigtig interessant, når man kan forklare, hvorfor nogle er mere produktive end andre. KORA skal derfor ikke kun påvise, at der er forskelle og potentiale for forbedringer. Det er også en vigtig opgave for KORA at stille skarpt på den faktiske opgaveløsning og tilvejebringe viden om, hvad kommuner og regioner konkret kan gøre for at realisere et produktivitetspotentiale. Rammevilkår: Kommunerne har forskellige demografiske og socioøkonomiske grundvilkår. De har derfor også forskellige udgangspunkter for at øge produktiviteten. Det er helt afgørende, at det tages med i betragtning, når man sammenligner kommunernes produktivitet. Viden om kommunernes grundvilkår og om hvordan de påvirker produktiviteten er derfor et vigtigt vidensområde for KORA. En central del af rammevilkårene er virksomheders og befolkningens bosætning og flytninger, da det kan have betydning for kvaliteten og mængden af de serviceydelser, der lokalt kan stilles til rådighed for borgerne. Og omvendt har serviceydelserne betydning for, hvor borgerne bosætter sig i landet. KORA vil tilvejebringe ny viden på dette felt i de kommende år. Endvidere er statslig lovgivning og styring et rammevilkår for kommunerne. Den offentlige sektor er forandret de seneste år med en række reformer. Reformer, som har ændret både struktur, opgavefordeling, den økonomiske styring og sat ekstra fokus på produktivitetsudvikling. KORA skal bidrage med viden om, hvordan forskellige statslige styringsredskaber virker i forhold til kommuner og regioner. Administration: Reformeringen af den offentlige sektor involverer både politikere, interesseorganisationer, medarbejdere og borgere. Det stiller store krav til alle offentlige ledere. Derfor 14

15 vil der også i de kommende år være stort fokus på styring og ledelse. KORA skal bidrage med viden om, hvordan kommunale ledelses- og styreformer virker. Endvidere er der brug for, at maskinrummet understøtter moderniseringen. Der vil fx være behov for, at økonomistyringsredskaberne udvikles yderligere, og at ledelsesinformationen forbedres, så den både bidrager til et fagligt og økonomisk overblik såvel som styring. Der vil også være behov for viden om, hvordan man anvender de administrative ressourcer mest effektivt. KORA skal dels bidrage med viden om praksisnære redskaber og dels bidrage med analyser af kommunernes administration. Decentral styring: Stort set alle de kommunale serviceudgifter anvendes og styres af det decentrale niveau dvs. de kommunale institutionsledere. De kommunale institutionsledere kommer til at spille en afgørende rolle i moderniseringen af den offentlige sektor. Skolelederne har fx i forbindelse med folkeskolereformen og den nye arbejdstidsaftale for lærerne fået et større ledelsesrum. Der eksisterer imidlertid meget lidt viden om, hvad der kendetegner god decentral styring, herunder god decentral økonomistyring. KORA skal derfor bidrage med viden om, hvordan den kommunale forvaltning bedst kan understøtte de decentrale ledere, og hvordan de decentrale institutionsledere får den økonomiske og faglige styring tænkt sammen. Offentlig-privat samarbejde (OPS) og konkurrenceudsættelse: OPS og konkurrenceudsættelse kan være et af de redskaber, som kan medvirke til at øge produktiviteten i den offentlige sektor og innovere de offentlige velfærdsydelser. Et af hovedargumenterne er, at konkurrenceudsættelse og offentlig-privat samarbejde giver et øget fokus på, hvordan man leverer den bedste og billigste løsning, og det kan være med til at udvikle og afprøve nye løsninger, som skaber øget kvalitet i serviceydelserne til borgerne og en mere effektiv offentlig sektor. Der mangler dog evidens for, om det reelt er tilfældet, og der mangler i særdeleshed evidens for, hvad der skal til for at OPS får den ønskede effekt. Der er således fortsat begrænset dokumentation af erfaringerne med offentlig-privat samarbejde, og KORA skal derfor bidrage med viden om de økonomiske og kvalitetsmæssige effekter af konkurrenceudsættelse og OPS, samt analysere både offentlige og private aktørers erfaringer med forskellige samarbejdsformer for at understøtte og udvikle OPS på forskellige områder. Allerede igangsatte projekter KORA er allerede i gang med flere projekter inden for området Økonomi og Administration. Inden for temaet produktivitet er KORA i gang med at opgøre kommunale enhedspriser på skole- og dagtilbudsområdet. Endvidere er der igangsat forskellige benchmarkinganalyser, som har til formål at inspirere kommunerne til at øge produktiviteten. Derudover er KORA i gang med at udarbejde et inspirationskatalog ud fra de kommunale administrationers egne forslag til effektiviseringer. KORA er endvidere i gang med flere projekter inden for temaet administration. Det er bl.a. et projekt om ledelsesadfærd og performance, et projekt om evaluering af nye styreformer, et projekt om digitalisering af ledelsesinformation mv. Inden for temaet offentlig-privat samarbejde (OPS) og konkurrenceudsættelse evaluerer KORA bl.a. et offentlig-privat partnerskab (OPP) om en ny psykiatrisk afdeling i Vejle, frikommunernes forsøg med tilkøbsydelser, et offentlig-privat innovationspartnerskab på socialområdet og derudover indgår KORA i et stort forskningsprojekt med bl.a. Roskilde Universitet om at dokumentere effekterne af konkurrenceudsættelse. 15

16 Eksempler på konkrete projekter, der forventes at blive igangsat i 2015 KORA vil endvidere søge at igangsætte flere projekter inden for området Økonomi og Administration i løbet af Det gælder fx følgende projekter: Et projekt, der omhandler effekterne af sanktionspolitikken og budgetloven. Det er generelt anerkendt, at sanktionspolitikken i tilknytning til de årlige aftaler mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi, særligt fra 2011 har betydet en forbedret økonomistyring i form af aftaleoverholdelse. Ændringer i den konkrete kommunale økonomistyring er dog ikke undersøgt til bunds og KORA vil med dette projekt tilvejebringe mere systematisk viden om sanktionspolitikkens betydning for kommunernes økonomistyring. KORA vil også forsøge at igangsætte et projekt, om planlægning og optimering af kommunernes ældreboligkapacitet. KORA vil kortlægge og sammenligne kommunernes ældreboligkapacitet fx i forhold til dækningsgrader, forskellige typer af ældreboliger, organisering i store eller små centre, pladspriser mv. Projektet vil endvidere sætte fokus på, hvilke dækningsgrader der er optimale for forskellige ældreboligtyper fremadrettet. KORA vil derfor i forlængelse af kortlægningen lave en registerbaseret statistisk analyse, der skal danne grundlag for en model, som kan hjælpe kommunerne med at forudsige det fremadrettede behov. Der skal også søges igangsat et projekt inden for temaet decentral styring. Projektet skal give svar på, hvilke forhold der henholdsvis fremmer og hæmmer god decentral økonomistyring i folkeskolen. Projektet vil både sætte fokus på de formelle rammer, forvaltningen udstikker i form af regler for decentralisering (overførselsadgang mv.), men også på den uformelle styring i form af forvaltningens grad af opfølgning og controlling med det decentrale niveau samt hvilken administrativ støtte, forvaltningen tilbyder i form af fx ledelsesinformation. På institutionsniveauet sætter projektet fokus på de værktøjer og redskaber, den decentrale leder har til rådighed og anvender, samt hvordan økonomistyringsopgaven indgår og tænkes sammen med lederens øvrige ledelsesopgaver. 16

17 Bilag. Kvalitet i KORAs produkter Høj kvalitet er et varemærke for KORAs produkter. Det er derfor vigtigt, at en del af KORAs produktion publiceres i internationale tidssskrifter med anonyme peer reviews. For alle KORAs produkter er der i øvrigt en kvalitetssikringsprocedure, beskrevet i dokumentet: Indhold og procedure for kvalitetssikring i KORA. I det følgende beskrives kort, hvad der skal være opfyldt, for at der kan tales om høj kvalitet altså hvilket grundlag KORAs produkter kvalitetssikres på. Kvalitet har flere dimensioner Kvalitet i KORAs produkter har flere dimensioner, som kvalitetssikringen skal forholde sig til: Problemstillingen er relevant og aktuel i forhold til målgruppen. Det er centralt for KORA at skabe den viden, der er mest relevant for vores centrale interessenter med henblik på at kunne forbedre kommuners og regioners indsatser. Faglig indsigt i området, hvilket ikke mindst vil omfatte nedenstående elementer, der kan vægte forskelligt, afhængig af hvilket slags produkt der er tale om: o Sektorkendskab. Det er centralt at have et tilstrækkelig stort kendskab til de institutionelle forhold for de sektorer, som analyser og forskning tager afsæt i, ligesom det er centralt at have viden og forståelse for de udfordringer, der er på de centrale sektorområder. o Litteraturkendskab. Det er også en vigtig forudsætning for god kvalitet, at der er kendskab til de analyser og den forskning, der i forvejen findes på området, således at der skabes reel ny viden. o Teorikendskab. Kendskab til de relevante teorier på området er ofte en vigtig forudsætning for at opnå bedst mulig kvalitet i produktet. o Metode- og datakendskab. Der skal være kendskab til den relevante vifte af metoder og data. o Forskningsintegritet. For at sikre analyse og forskning med høj troværdighed efterleves den danske kodeks for forskningsintegritet. Problemstillingen skal belyses via passende design og metoder givet ressourcerammen. Det implicerer dels, at der inden for den relevante vifte af metoder skal vælges den mest adækvate metode og dels, at der i projektet skal være udnyttet de tværfaglige muligheder, som måtte være relevante i forhold til problemstillingen (og ressourcerammen). Der vil ligeledes skulle anvendes de mest relevante data og være den bedst mulige udnyttelse af de valgte data. Konklusionen skal være i overensstemmelse med metode og empiri. Dette implicerer, at der hverken skal konkluderes mere eller mindre, end den valgte metode og data kan bære. Formidlingen skal være afstemt til målgruppen, idet følgende elementer i større eller mindre udstrækning vil være i spil: o Formidling skal have en form, der umiddelbart taler til målgruppen, ligesom teksten skal have en struktur og opbygning, der matcher målgruppen o Der skal anvendes et læsevenligt sprog, der er adækvat i forhold til målgruppen. Ved artikelskrivning i internationale tidsskrifter suppleres med kortere danske formidlinger, da artiklen i den form, der normalt kræves til internationale tidsskrifter, ikke vil være tilstrækkelig målrettet KORAs centrale interessenter. Omfanget og form for den danske formidling vil afhænge af projektets ressourceramme og/eller eventuel tildeling af intern tid. 17