Sluseholmen et godt byrum?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sluseholmen et godt byrum?"

Transkript

1 Sluseholmen et godt byrum? En analyse af grænserne for byplanlægning Anne Sofie Fanøe Andersen, Louise Steiner Bruun, Lea Holstein Knudsen, Maria Flintholm Jørgensen og Signe Helledi Steensen, gruppe 4 Vejleder: Jesper Visti Hansen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, 3. semester efteråret 2009 Roskilde Universitet 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFELT Byplanlægningen i et historisk rids Nye strategier for byplanlægning Sluseholmen Problemstilling PROBLEMFORMULERING: Uddybning af problemformulering: METODE TVÆRVIDENSKAB VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER Ontologiske overvejelser Epistemologiske overvejelser Metodologi VALG OG BEHANDLING AF TEORI Videnskabsteoretiske overvejelser over teorivalg EMPIRI PT CASESTUDIUM AF SLUSEHOLMEN Kvalitative interviews Vurdering af dokumenter VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER OVER EMPIRIVALG TEORETISKE OG EMPIRISKE AFGRÆNSNINGER OPSUMMERING TEORI DET MENINGSFULDE BYRUM Byplanlægningens dimensioner Meta-byen LIVET MELLEM HUSENE Den sociale kontakts betydning for det gode byrum Det gode byrum Sanser og byrum Én plus én er tre mindst! At samle eller sprede, at integrere eller segregere og at åbne eller lukke OPSUMMERING

3 4 SLUSEHOLMEN ANALYSESTRATEGI ANALYSE ANALYSENS FØRSTE DEL Beboer Heidi Beboer Simon Beboer Mette Beboer Anja Det meningsfulde byrum i Sluseholmen ANDEN DEL AF ANALYSEN Udeområder i Sluseholmen Social interaktion Kontaktformer Faciliteter og liv i området Savn og mangler Sluseholmen - enklave i Sydhavnen? OPSUMMERING KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER INTERNETSIDER OFFENTLIGE DOKUMENTER VIDENSKABELIGE ARTIKLER, ARBEJDSPAPIRER OG LIGNENDE...91 APPENDIKS 1: INTERVIEW MED METTE D. 3. DECEMBER APPENDIKS 2: INTERVIEW MED HEIDI D. 1. DECEMBER APPENDIKS 3: INTERVIEW MED SIMON D. 5. DECEMBER APPENDIKS 4: INTERVIEW MED ANJA D. 3. DECEMBER

4 1 INDLEDNING Planlægningen af byen har altid været et omdiskuteret emne og har haft stor betydning for byers fysiske udformning. Byens udformning har indflydelse på dens beboere på flere forskellige niveauer, både på det økonomiske, sociale og individuelle plan. Dette projekt tager afsæt i en samfundsmæssig problemstilling, som vedrører planlægningen af boligområder. Fokus i projektet går på, hvordan diverse arkitekter og planlæggere forsøger at indrette byrummet, så det forekommer positivt for dets brugere, således at byrummet bliver udnyttet på bedste vis. Projektets grundlæggende spørgsmål omhandler, hvorvidt det er muligt at planlægge sig til et godt byrum. Med dette skal forstås, at vi undrer os over, hvor grænsen for byplanlægning går, og i hvor høj grad man kan planlægge et byrum, så det får betydning for andet end blot det fysiske udseende. Er det overhovedet muligt at planlægge, således at individerne bruger byrummet, som det er ønsket ud fra visionerne, eller hvor går grænsen for fysisk planlægning? Den æstetiske del af byrummet har uanfægteligt en indvirkning på brugerne, men kan arkitekter og planlæggere overhovedet påvirke andet end blot det synlige? Man kan spørge, hvor stor en indvirkning de fysiske rammer har, for hvordan byrummet kommer til at fungere i praksis. I den forbindelse synes vi, det er relevant at undersøge, hvilken påvirkning et planlagt byrum har på dets brugere og mere præcist at undersøge, hvordan visionerne vedrørende et byrum, bliver opført i praksis, og særligt hvordan beboerne anvender byrummet og oplever at færdes i det. Genstandsfeltet for projektet ligger således i spændingsfeltet mellem det fysisk planlagte byrum, og hvordan beboerne oplever dette planlagte byrum. I det følgende vil vi præsentere projektets problemstillinger. Det vil ske gennem et oprids af de vigtigste tendenser inden for byplanlægning op gennem tiden og forholde dette til projektets omdrejningspunkt, det nybyggede område i Københavns Sydhavn, Sluseholmen. 4

5 Gennem dette bliver rammerne for projektets problemstilling og problemformulering tegnet. 1.1 Problemfelt Byplanlægning er en utrolig kompleks størrelse, der er dækket af mange aspekter som for eksempel politiske, tekniske, administrative, arkitektoniske og sociale. Begrebet byplanlægning beskrives ud fra Byplanhåndbogen fra Dansk Byplanlaboratorium, som den målbevidste styring for hvordan man fastlægger rammerne for udviklingen af fysiske områder, både fornyelse af eksisterende boligområder og placering af nyt byggeri (Post 2009:54). De afgørende faktorer inden for byteori og byplanlægning har traditionelt set være økonomiske og politiske forhold (Pløger 2008: 4), men parallelt med samfundsudviklingen har byplanlægningen skiftet fokus mod i højere grad at omfatte sociale aspekter: Arkitektkonkurrencer beskæftiger sig mere og mere med helheden, miljøet, atmosfæren og andre socio-kulturelt og menneskelige diffuse forhold (Pløger 2008: 2). Individets oplevelse af det planlagte byrum spiller dermed en vigtigere rolle i planlægningen af byen. Byplanlægning rummer som sagt utroligt mange felter. Vi beskæftiger os med en lille del, nemlig spændingsfeltet mellem det fysisk planlagte byrum og hvordan beboerne oplever dette planlagte byrum. Området Sluseholmen er et nybygget område og er et eksempel på noget af det nyeste inden for byplanlægning Byplanlægningen i et historisk rids Arkitekturhistorien er inddelt i mange forskellige perioder med forskellige værdier for byggeri og planlægning. Den periode som i arkitekturhistorien bliver betegnet modernisme begyndte så småt i Danmark i 1930 erne (Dansk Arkitektur Center /1). I Danmark kaldes denne periode også for funktionalismen, hvor arkitekten skulle tænke funktionelt, og alt hvad der ikke tjente bygningens formål skulle fjernes. Alt skulle være så enkelt som muligt, og man skulle ikke følge gamle traditioner, men finde nye løsninger og nye konstruktioner (Dansk Arkitektur Center /1). Tiden efter 2.verdenskrig var i byplanlægningens lys præget af boligmangel og sanitetsproblemer, og derfor blev 5

6 velfærdstatens idealer om lighed og lige behov sat i fokus. I 1960 erne og starten af 1970 erne blev der i modernistisk stil masseproduceret nye stok- og højhusbebyggelser for at komme disse problemer til livs (Nielsen 2008a: 26). Nogle kendte eksempler er Gellerupparken og Avedøre Stationsby. Systembyggerierne løste mange af efterkrigstidens problemer, men blev også udsat for megen kritik (Beck-Danielsen 2004: 124ff; Nielsen 2008a: 26). I den modernistiske planlægning gik man ud fra idéer om, at mennesket havde nogle universelle og gennemsnitlige behov, og at byer var nogle sociale mekanismer, der kunne konstrueres gennem store sammenhænge og totalplaner (Nielsen 2008b: 11). Den modernistiske bymodel var rettet mod fremtiden og skulle være baseret på rationalitet på velplanlagte byer, hvor folk havde god plads, lys og luft for på den måde ikke at blive eksponeret for sygdomme (Nielsen 2008a: 25). De store boligprojekter blev kritiseret for, at omgivelserne med beton, asfalt og store grønne græsplæner virkede fremmedgørende for folk, der tidligere havde boet i tætbefolkede og livlige karrebebyggelser, da der ikke i samme grad var taget højde for sansernes oplevelse af byrummet (Nielsen 2008b: 24; Gehl 1996: 59ff). Kritikken af modernismen gik også på, at når man havde disse fuldstændig rationelt planlagte bysystemer, så var der ikke plads til kreativ udfoldelse (Nielsen 2008b: 11). Der opstod også et behov for at manifestere sig selv og sin personlige stil frem for sit tilhørsforhold til en bestemt social klasse. Samtidig blev modernismens udtryk for social lighed også opfattet som en snæver ramme for den individuelle udfoldelse af personlige livsprojekter (Beck-Danielsen 2004: 129). Det betød, at systembyggerierne op gennem slutningen af 1970 erne og 1980 erne blev udsat for meget kritik (Beck-Danielsen 2004: 128). Efter modernismen har byplanlægningen været præget af mange retninger (Dansk Arkitektur Center/2), men det store spørgsmål for os er, hvilke elementer planlægningen skal tage højde for i skabelsen af et vellykket byrum Nye strategier for byplanlægning Som tidligere nævnt har byplanlægningstraditionen primært været præget af den økonomiske og teknologiske udvikling, hvor man har fokuseret på rummelige midler. Dette skal forstås således, at byplanlæggere og politikere i meget høj grad har fokuseret på det fysiske frem for det sociale og individuelle (Pløger 2004b: 171). Dette skal også 6

7 ses i forlængelse af den senmoderne samfundsudvikling, forstået på den måde at blandt andet nye værdier spiller ind. Byens brugere har fået nye livsmønstre, og deres adfærd skaber nye muligheder for at bruge byens rum, hvilket medfører, at byens tilbud og mødesteder ændrer sig (Juul 2008: 8). På baggrund af udviklingen af den senmoderne by, hvor individualitet, oplevelser og videnssamfund er nøgleord, skabes der også behov for i højere grad at inddrage sociologiske aspekter af byplanlægning, hvor mangfoldighed og kreativitet er i højsædet (Bech-Danielsen 2004: 173; Juul 2008: 7). Bysociologen John Pløger mener, at man i byplanlægning skal fokusere på det meningsfulde byrum, hvor man i høj grad netop inddrager de sociale former og kompleksiteter, som skabes af det at leve i byen: Byen er på utallige måder meningsfuld for dens beboere. Hverdagslivet har mening og tilskrives mening, men denne meningsfuldhed er ikke nødvendigvis den, som politikere og planlæggere gerne vil give indtryk af, nemlig den, der er knyttet til byens strukturelle funktionalitet, servicetilbud, bomiljøet eller livsformen (Pløger 2004a: 100). Ifølge Pløger skal byplanlægningen med andre ord i dag forsøge at forene konfrontationerne mellem den individuelle livsverden og de kollektive strukturer. I forlængelse af dette skal den individuelle livsverden i dette projekt forstås som en betegnelse for det oplevede og det meningsfulde for selve individet, samtidig er det også et udtryk for det enkelte individs oplevelse af hverdagen. Hermed er det centrale, at individernes livsverden er forskellige fra hinanden, men samtidig ikke uforenelige. Individets individuelle oplevelse af byrummet skal derfor sammen med de kollektive hverdagsstrukturer forme den planlagte by. Samtidig har arkitekten Jan Gehl også påpeget, at de fysiske rammer er afgørende for muligheden for social interaktion mellem individerne. Det er den sociale interaktion og fællesskaberne i det fælles udemiljø, der skaber det gode byrum. Herved mener han, at byplanlæggere og arkitekter bør indtænke muligheden for den sociale interaktion, når de fysiske rammer skal udformes. Dette gøres ifølge Gehl ved at kigge på livet mellem husene og for eksempel inddrage individers kontaktformer, sanser og afstande, når et nyt område skal planlægges. Disse aspekter er for Gehl medvirkende til et at skabe et vellykket byrum (Gehl 1996). 7

8 1.1.3 Sluseholmen Københavns kommune fremlagde i 2003 en kommunalplan, hvor man netop i højere grad end tidligere forsøgte at inddrage byens borgere og livsformer i byplanlægningsdebatten frem for entydigt at fokusere på de økonomiske, politiske og erhvervsmæssige kræfter i planlægning (Pløger 2004a: 106). Dette er et udtryk for, at man i den senmoderne byplanlægning også forsøger at inddrage individernes livsverden i langt højere grad end tidligere. Dette ses i flere af de nyeste byplan-projekter i København. Her kan blandt andet nævnes udbygningen af Nordhavn, hvor visionerne for området er præget af en fokusering på den levede og mangfoldige by (Københavns kommune), samt ombygning af det gamle Carlsberg-bryggeri i Valby, hvor idégrundlaget præges af visioner om at skabe en ny og mangfoldig bydel, som brandes under sloganet Carlsberg vores by. De påpeger, at de ved at bygge 300 billige boliger vil sikre mangfoldigheden, samtidigt med at man gennem store og åbne uderum vil forsøge at skabe plads til aktiviteter på både individuelt og kollektivt niveau (Carlsbergbyen). Disse projekter er dog endnu ikke realiseret som færdigbyggede projekter modsat området Sluseholmen i Købehavns Sydhavn, hvor man gennem moderne planlægning og arkitektur har forsøgt at skabe en ny bydel. Københavns Sydhavn, som også bliver kaldt Kongens Enghave, er kendetegnet ved at være et gammelt område, der altid har været betegnet som et arbejderkvarter. Kvarterets huse og boligblokke er opstået på baggrund af behovet for arbejdskraft til den tunge industri, som også lå i området. Området har haft et ry for at være et af Københavns hårdeste sociale miljøer, hvor en stor gruppe af marginaliserede mennesker har været bosat. Kongens Enghave er desuden Købehavns fattigste bydel målt på indtægt (Roskilde Universitet Center, institut for Samfund og Erhvervsøkonomi/1). I de sidste par år er industrien flyttet væk fra bydelen til fordel for kontorvirksomheder og andre store byggeprojekter langs havnen (Plum 2009: 9; Kongens Enghave Lokalhistoriske Forening & Arkiv). Området Sluseholmen er et boligbyggeri ved havnen, som startede i 2005, hvor de første beboere flyttede ind i efteråret 2006 (Copenhagen X). Sluseholmen er opført efter inspiration af kanalbyer i Holland. Det danske arkitektfirma Arkitema har haft det 8

9 overordnede ansvar for planlægningen af området i samarbejde med den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters. Selve grundidéen har været at få mange arkitekters planer på banen for netop at skabe en mangfoldig kanalby. Sluseholmen består af otte øer, eller holme som de også kaldes, hvor der er opført boliger med omkringliggende kanaler. Her danner større og mindre blokke sammenhængende karréer med grønne gårdrum i midten. Området har udsyn til de omkringliggende havneområder, samtidig med at mange af husene ligger placeret helt ud til kanaler, broer og vandtrapper (Arkitema/1). Sluseholmen består af både ejer- og lejeboliger i de otte holme og kan til dels karakteriseres som luksusboliger (Information). I området er der ikke mange almene boliger, modsat den resterende del af Sydhavnen (Roskilde Universitets Center- institut for Samfund og Erhvervsøkonomi/2). Ud fra de lejligheder, der er til salg og til leje, kan man vurdere, at man skal have en indtægt, der ligger i en højere indtægtsgruppe end det gennemsnitlige for at bo i Sluseholmen. En søgning på ejendomsmæglersider viser, at lejeboligerne typisk koster omkring kr. om måneden (Poul Erik Bech; dinlejebolig.dk) og ejerboliger koster omkring 3 mio. kr. (boligliga.dk). Byggeriet på Sluseholmen er blevet rost fra mange sider og bliver af mange betragtet som et bud på noget af det nyeste inden for byplanlægning i Danmark. Blandt andet modtog Københavns Kommune i oktober 2009 årets Byplanpris 1 for kanalmiljøet i Sluseholmen. Prisen blev givet for Sluseholmens: ( ) fine proportioner og den menneskelige skala, de enkle, men stramme plangreb samt den konsekvente brug af praktiske løsninger (Dansk byplanlaboratorium/1). Det fremhæves, at kommunen har formået at udnytte vandets kvaliteter, og at der er opnået en god balance mellem intimitet og intensitet, da byplanen er stram, men at der netop skabes variation gennem de forskellige facader. Selvom Sluseholmen bliver rost, er der også en del kritik af den nye bydel. For eksempel bliver området også betegnet som: ( ) et iskoldt bymiljø, stort se renset for alle andre funktioner end lige netop det at bo (Politiken/a). Det bliver også påpeget, at der er langt til institutioner, daglige indkøb, og at der stadig mangler 1 Byplanprisen bliver indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening og uddeles hvert år til en kommune, region eller organisation, der gjort noget særligt for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Byplansprisen gives til planlægning, der både er udtryk for nytænkning, men samtidig videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet (byplanlab.dk/2) 9

10 forbindelse til resten af Sydhavnen, gennem for eksempel bedre offentlig transport, samt mere liv i gaden (Arkitektur dk; Politiken/b) 2. På denne baggrund kan man derfor udlede, at der er forskellige meninger og holdninger omkring Sluseholmen som et eksempel på et nybygget boligområde. Senere i projektet vil yderligere information om Sluseholmen blive præsenteret Problemstilling Med udgangspunkt i ovenstående finder vi det derfor interessant at undersøge, hvor grænserne for nytænkende byplanlægning går, i forhold til hvordan det planlagte byrum i Sluseholmen egentlig fungerer, og hvordan byrummet bliver opfattet af Sluseholmens beboere. Vores fokus af byplanlægningens mange aspekter retter sig dermed mod den fysiske udformning i sammenhold med den individuelle oplevelse af det gode byrum. Forståelsen af det gode byrum knyttes til Gehl og Pløgers definitioner. Gehl mener, at det gode byrum findes, hvor der er mulighed for social interaktion og hvor den fysiske udformning indbyder til dette. Efter Pløgers opfattelse er det gode byrum et byrum, der er meningsfyldt for individet. Det vil altså sige, at vi i projektet definerer og bruger det gode byrum, som et byrum, hvor der i planlægningen er taget højde for, at byrummet skal være meningsfyldt for den enkelte, samt at der i den fysiske planlægning skal være mulighed for at social interaktion og fællesskaber kan opstå. Vi har på denne baggrund udledt følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering: Hvordan kan grænserne for byplanlægning forstås, i henhold til hvordan Sluseholmen fungerer som det gode byrum? 2 For mere information omkring ros og ris af Sluseholmen se blandt andet disse artikler, som er anført i litteraturlisten: Politiken/b, Politiken/c, Politiken/d, Kristeligt Dagblad, Kgs Enghave Bladet Jyllands Posten. 10

11 1.2.1 Uddybning af problemformulering: Vores problemformulering består af to niveauer, hvor det overordnede niveau fokuserer på byplanlægningens grænser i forhold til det sociologiskorienterede aspekt af planlægningen. Det andet niveau omhandler det planlagte byrum Sluseholmen. Dette gøres med henblik på, hvordan den fysiske udformnings skaber potentiale for det gode byrum, og hvordan individerne oplever dette byrum. På baggrund af dette kan der trækkes tråde til det overordnede niveau. I problemstillingen skal der tages højde for det gode byrums to aspekter, der tager udgangspunkt i henholdsvis Gehl og Pløgers teoretiseringer omkring planlægning, byrum og byliv, som også er præsenteret i problemfeltet. På denne baggrund har vi valgt at formulere følgende arbejdsspørgsmål: - Hvordan oplever individerne byrummet, og hvordan er det meningsfyldt for dem? - Hvordan har man fordret muligheden for social interaktion gennem den fysiske udformning af Sluseholmen? 1.3 Afgrænsning af problemstilling Planlægningen af området Sluseholmen har fordret mange problemstillinger, hvor vi har afgrænset os til at fokusere på, hvordan området fungerer som byrum. Det betyder, at vi med teoretisk afsæt i Gehl og Pløger fokuserer på den fysiske udformnings betydning for skabelsen af det gode byrum, sammenstillet med individernes oplevelse af dette rum. Vi fokuserer derfor på to af byplanlægningens mange aspekter. Hermed har vi eksempelvis afgrænset os fra at fokusere på beboersammensætningen og derved analysere, hvorvidt Sluseholmen reelt skaber et mangfoldigt og ikke-segregerende område, eller i modsætning hertil skaber et isoleret område for folk med indkomster over gennemsnittet. Samtidig har vi også afgrænset os fra at fokusere på de konflikter, der kan gemme sig mellem det gamle Sydhavn og det nye Sluseholmen. Vores interesse 11

12 for urbanitet og byplanlægning har drevet os i retningen af vores aktuelle problemstilling. 12

13 2 METODE I dette kapitel præsenteres projektets metode. Dette indebærer de overvejelser, som vi har gjort os gennem projektets tilblivelse og ligeledes de til- og fravalg, vi har taget for på bedste vis at kunne besvare vores problemformulering. Kapitlet vil indeholde en gennemgang af opgavens tværvidenskabelig dimension, videnskabsteoretiske overvejelser, valg af teori og empiri samt afgrænsninger. Afslutningsvis vil vi opsummere de væsentligste pointer i kapitlet. 2.1 Tværvidenskab Projektets faglige dimensioner er sociologi og planlægning, rum og ressourcer (PRR), da projektet omhandler byplanlægning og individernes livsverden. Hermed repræsenteres PRR gennem teorier om byrum og byliv samt arkitektonisk planlægning af byen. Rent sociologisk vil vi gerne undersøge det levede liv i Sluseholmen for at forså, hvordan byplanlægning har betydning for individernes livsverden. Det er derfor et sociologisk projekt i en planlægningsmæssig kontekst. 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I arbejdet med vores projekt har vi fra starten tilstræbt at forholde os refleksivt til de forskellige ontologiske, epistemologiske, metodologiske og teoretiske spørgsmål ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv. I forbindelse med udarbejdelsen af projektet har vi forsøgt at arbejde med de videnskabsteoretiske til- og fravalg, som vi har gjort. Vi har forholdt os til hvilke forudsætninger og på hvilke niveauer, de enkelte formuleringer og fremhævede problemer ligger. Dette systematiske arbejde med alle de afgørende valg i projektet er selvfølgelig underlagt visse begrænsninger. I praksis vil det være umuligt at arbejde med en 13

14 problemstilling uden at lade nogle forudantagelser gå forud for analysen. Dog vil vi argumentere for, at vi med denne bevidsthed og gennem arbejdet og diskussionerne omkring hvilke valg vi tager, ruster os til at arbejde mere reflekteret Ontologiske overvejelser I det refleksive arbejde med vores problemformulering har vi diskuteret flere forskellige retninger som udgangspunkt for vores ontologiske standpunkt, og hvordan vores problemformulering kan anskues ud fra forskellige perspektiver. Vi er af den overbevisning, at vores problemformulering bedst besvares ud fra en fortolkende indgangsvinkel, hvor vi lægger vægt på forståelse og fortolkning, af hvordan byrummet i Sluseholmen fungerer. Dette skyldes, at vi arbejder ud fra den antagelse, at vi gennem fortolkning af subjekter kan opnå størst forståelse af vores problemstilling (Højberg 2009: 309). Hermed er vi af den opfattelse, at subjekter er sociale individer, der er bærere af betydningssammenhænge, som vi har brug for at forstå og fortolke for at besvare vores problemformulering. Vi bevæger os derved mod et ontologisk genstandsfelt, som er konstrueret. Dette betyder er vores verdensopfattelse i nogen grad præget af at være konstrueret af fortolkende subjekter. Samtidig er vi gennem vores fokus på den fysiske virkelighed også af den opfattelse, at der findes en virkelighed uden for den konstruerede, hvilket vil sige, at der også eksisterer en verden, som er uafhængig af vores og beboernes erkendelse af byrummet. Dermed kan vores ontologiske udgangspunkt ses som værende konstrueret med et realistisk præg, hvor vi anerkender, at der også findes en verden uden for den konstruerede, selvom det primært er med opfattelsen af den konstruerede verden, at vi opnår svar på vores problemstilling. I denne sammenhæng vil beboernes forståelse af deres livsverden være essentiel, når man søger at opnå indblik i den individuelle opfattelse af det faktiske byrum. Vores forståelseshorisont udgør således den personlige tilgang til verden, det vil sige, alt det der er gjort af beboernes private erfaringer. Samtidig er forståelseshorisonten også til dels præget af at være kollektiv, da det enkelte individs oplevelse er en del af et sprogligt, historisk og kulturelt fællesskab (Højberg 2009: 323) i den konkrete planlægningspraksis. Dette betyder, at fortolkningen af de individuelle oplevelser af 14

15 Sluseholmen bruges som forklaringsmodel på, hvordan man kan forstå grænserne for byplanlægning på det samfundsmæssige niveau. Hermed præges vores tilgang af den metodiske individualisme, som netop drager slutninger om det strukturelle og kollektive fra individuelt niveau (Olsen 2008: 258). Ud fra det ovenstående kan man argumentere for, at vi med vores ontologiske tilgang læner os op ad de grundantagelser, som gør sig gældende inden for den filosofiske hermeneutik, der er repræsenteret af Hans-Georg Gadamer (Højberg 2009: 310). Som videnskabelig retning bygger den hermeneutiske forskning på grundideen om, at verden består af sociale aktørers forståelse af sociale fænomener, hvorved de netop skal fortolkes for at opnå erkendelse. Forståelse og fortolkning er hermed helt essentielt i hermeneutikken for at komme frem til meningen af udsagn (Højberg 2009: 309ff). Hermeneutikken opfatter derved individer som historiske, der også præges af deres omgivelser, hvorved de er i stand til selvstændig refleksion. Dette skaber grobund for fortolkning. Dette vil blive uddybet i vores epistemologiske overvejelser. Et væsentligt ontologisk grundprincip for den filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel, som beskæftiger sig med den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. Dette betyder, at delen kun kan forstås, hvis helheden inddrages og modsat. Her er det essentielt for hermeneutikken, idet det er sammenhængen mellem del og helhed, der skaber grobund for, at der kan fortolkes. Samtidig gælder det for den filosofiske hermeneutik, at fortolkeren er en del af den hermeneutiske cirkel, for at fortolkeren kan forstå menneskets væren i verden (Højberg 2009: 312f). Dette kan også knyttes an til vores problemstilling, idet det netop er i mødet med beboerne, at vi opnår indsigt i deres livsverden for at kunne fortolke på byrummet i Sluseholmen Epistemologiske overvejelser For at kunne afgøre hvordan vi opnår viden om vores genstandsfelt, har vi som udgangspunkt et perspektivistisk afsæt i stedet for et objektivistisk. Dette betyder, at vi går ud fra den forestilling om, at den viden vi opnår ikke er universel, men konstrueret og foranderlig (Pedersen 2008: 150). I sammenspil mellem de interviewede og os skabes mulighed for erkendelse. Gennem vores fortolkning af beboernes oplevelse af 15

16 byrummet konstrueres et billede af virkeligheden, som den fremstår. Samtidig er vi også bevidste om, at vi ikke kan skabe endegyldig sand viden, idet vi netop tolker på beboernes oplevelse af byrummet i Sluseholmen i forhold til vores teoretiske forforståelser og derfor ikke når frem til en absolut sandhed. Dette skyldes netop, at deres oplevelser skaber mulighed for mange fortolkninger, hvor vores fortolkning afhænger af vores forforståelser. Vores epistemologiske udgangspunkt bliver derved præget af den hermeneutiske tilgang, hvor man opnår erkendelse om viden gennem forståelse og fortolkning (Højberg 2009: 320). Hermed præges vores vej til erkendelse også af vores bevidsthed om vores fordomme, og hvordan disse gennem processen har udviklet sig. Dette kan også knyttes til den filosofiske hermeneutik, som fastholder, at intet kan være fordomsfrit, hvilket betyder, at man gennem fortolkning altid vil medtage sin forforståelse i form af traditioner og historie. Hermed udledes forståelse og mening gennem en horisontsammensmeltning mellem subjektet og fortolkeren af subjektet. Det er netop i dette møde, at fortolkeren sætter sine forforståelser på spil og hermed opnår nye erfaringer, som kan føre til nye fortolkninger. Herved ser den filosofiske hermeneutik fordomme som noget produktivt, der sikrer, at vi er i stand til at tolke (Højbjerg 2009: 324f). Sammen med fortolkning er forforståelser og fordomme derfor nødvendige for at opnå erkendelse af, hvordan byrummet i Sluseholmen fungerer. På baggrund af de ovenstående overvejelser kan det forekomme væsentlig at inddrage en diskussion af, hvorvidt vi i et vist omfang kan tilslutte os det fænomenologiske udgangspunkt. Ontologisk deler den hermeneutiske og fænomenologiske videnskabsteori dele af de samme antagelser. Dette ses med baggrund i den fælles interesse for individers erfaring og opfattelser af deres livsverden og samfundet som helhed (Fuglsang & Olsen 2009: 46). Vi adskiller os dog på flere punkter fra den fænomenologiske tilgang. Som det væsentligste bygger vores epistemologiske grundantagelse på, at vi ikke er i stand til at tilsidesætte vores teoretiske fordomme om det gode byrum. I stedet inddrages disse i sammenspil med beboernes udlægning af deres livsverden. På den måde skabes konkret en forståelse og erkendelse af beboernes opfattelse af byrummet, og i mødet mellem os og dem dannes vores fortolkning. Endvidere går vejen til vores erkendelse gennem teoretiske forforståelser, der vil danne 16

17 ramme omkring vores tolkning af beboernes opfattelse af byrummet i Sluseholmen. Her ville det for et projekt, der læner sig op af den fænomenologiske tilgang, være nødvendigt at sætte parentes omkring disse forforståelser. I stedet ville fokus være at gå til sagen selv og forsøge at forstå beboerne, som beboerne forstår sig selv for på den måde induktivt at kunne udlede lovmæssigheder (Fuglsang & Olsen 2009: 46) Metodologi En klassisk diskussion i metodologien omhandler, hvorvidt man skal begynde sin analyse i det empiriske eller teoretiske, og opdelingen går på induktion, abduktion og deduktion. I projektet har vi tilstræbt at arbejde deduktivt for at besvare vores problemformulering, idet vi med vores teoretiske udgangspunkt vil forstå, hvordan beboerne oplever byrummet i Sluseholmen. Konkret udvælges teori, som inden for emnet er relevant i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Dernæst sammenholdes disse med vores empiriske udgangspunkt, således at vi kan tilnærme os en forståelse af, hvordan den fysiske planlægning påvirker individernes oplevelse af Sluseholmen. På den måde fungerer analysen som en form for test af den konkrete sammenhæng, der ligger til grund for vores projekt (Bryman 2008: 9). Med vores teoretiske afsæt bevæger vi os derfor deduktivt frem mod at opnå forståelse for, hvordan byrummet fungerer i Sluseholmen, for derefter at kunne forklare hvor grænserne for byplanlægning går. Den deduktive fremgangsmetode hjælper os i besvarelsen af vores problemformulering, men metoden findes sjældent i sin rene form, og der kan fremhæves flere problemer med den. For det første kan det være svært at fokusere teoretisk. Det kan være næsten umuligt at navigere mellem de mange teoretiske retninger og vælge de væsentligste teorier inden for det valgte emne. Endvidere kan man ved at afgrænse sig til bestemte teorier komme til at overse vigtige elementer og sammenhænge (Sørensen & Torfing 2005: 168). Med dette in mente vil vi i vores analyse løbende reflektere over, hvilke elementer vores empiriske udgangspunkt kan bidrage med. På denne måde sikres åbenhed over for at erfare vigtige elementer, som går ud over vores teoretiske udgangspunkt. 17

18 2.3 Valg og behandling af teori I dette afsnit præsenteres opgavens teorivalg. Teori er en måde, hvorpå man kan belyse og identificere en problemstilling, altså en forklaringsmodel på et givent fænomen. Vores teori giver os derfor en forståelsesramme for, hvordan man planlægger det gode byrum. Samtidig vil dette afsnit også i forlængelse af vores videnskabsteoretiske refleksioner belyse teoretikernes videnskabsteoretiske ståsted. John Pløger teoretiserer over det gode byrum (Pløger 2002), hvor han pålægger individernes livsverden stor betydning for udformningen og planlægningen af det gode byrum. Pløger påpeger, at for at planlægge det gode byrum bør der ske en vekselvirkning mellem de strukturelle kræfter, det meningsfulde for individerne og byens sociokulturelle kræfter (Pløger 2002: 6). Dermed kan Pløgers teoretisering over det gode byrum tilføje projektets problemstilling en dimension, hvor man primært lægger vægt på det individuelle niveau. Udover Pløger benyttes også hovedpointerne fra Jan Gehls teoretiske værk Livet mellem Husene fra Værket beskæftiger sig med, hvordan individers ageren påvirkes af de fysiske omgivelser, samt hvorledes det fysiske rum skaber potentiale for social interaktion mellem individer (Gehl 1996). I forhold til vores problemstilling kan dette hjælpe med at forstå, hvorledes den fysiske udformning af Sluseholmen påvirker det gode byrum i området. Pløger og Gehl benyttes som supplement til hinanden, hvilket betyder, at vi bruger deres styrker, som på hver deres måde kan være medvirkende til at forklare vores problemstilling. Dette betyder konkret, at vi med Livet mellem Husene får en begrebsverden, der kan hjælpe os med at udlede det fysiske niveau i planlægningen af det gode byrum, mens Pløger i højere grad kan hjælpe os til at få en forståelse af planlægningen af det gode byrum i forhold til individernes egen livs- og erfaringsverden Videnskabsteoretiske overvejelser over teorivalg I forhold til vores egne videnskabsteoretiske grundantagelser forsøger vi i dette afsnit at overveje betydningen af vores teoretikeres forståelse af videnskabsteoretiske spørgsmål i forhold til vores problemstilling. 18

19 Gehl kan være svær at placere videnskabsteoretisk, men man får fornemmelsen af, at han har et realistisk udgangspunkt. Dette skyldes, at han opstiller kriterier, som skal være opfyldte for at skabe det gode byrum. Dermed bevæger han sig mod, at der findes en endegyldig sandhed i forhold til, hvordan det gode byrum kan skabes. Med vores hermeneutiske tilgang bevæger vi os væk fra den ontologiske opfattelse af, at der findes en universel sandhed for det gode byrum og bruger derfor Gehl som en begrebsramme, der hjælper med at forstå hvordan den fysiske planlægning har betydning for det gode byliv. Livet mellem Husene fungerer derfor i høj grad som et analyseredskab, der er medvirkende til at skabe erkendelse for hvilke elementer, der spiller ind i forhold til det gode byrum i Sluseholmen. Rent videnskabsteoretisk bevæger Pløger sig i en anden retning end Gehl, idet han netop vægter individernes livsverden højt. Man kan derfor placere ham inden for fortolkningsvidenskaberne, hvor man lægger vægt på subjektets oplevelser og fortolkning heraf. Der hersker derfor ikke hos Pløger en ontologisk universel sandhed, men snarere en forståelse af hvordan individernes erfaring og oplevede livsverden i samfundet har betydning for skabelsen af det gode byrum. Pløger bruges derfor også som et analyseredskab, men kan samtidig også give os en dybere forklaring af det gode byrum end det fysiske niveau, som ses hos Gehl. Med udgangspunkt i vores ontologiske og epistemologiske grundantagelser kan Gehls analyseramme ikke i sammenhæng med vores empiri alene besvare vores problemstilling. Pløgers teoretisering hjælper os derfor med at give en forståelse for beboernes oplevelser af byrummet, og på denne måde kan vi fortolke på deres oplevede livsverden i forhold til planlægningen af byrummet i Sluseholmen. 2.4 Empiri Et casestudium af Sluseholmen Vi benytter det nybyggede område Sluseholmen i Københavns Sydhavn som praktisk eksempel på nyere byplanlægning i forhold til projektets problemstilling. Dette skyldes, at det konkrete eksempel netop kan give nogle erfaringer i den aktuelle kontekst, som teorien ikke i samme grad kan udtrykke. Den konkrete case vil derfor blive analyseret i 19

20 samspil med de teoretiske forforståelser for bedst muligt at kunne undersøge projektets problemformulering. At vi vælger at undersøge det specifikke område Sluseholmen, skyldes, at dette er et nyt og moderne område, der ikke i samme grad har været udsat for mange undersøgelser, som det for eksempel ses af Ørestaden og diverse kvarterløft af Københavns gamle brokvarterer. Dermed bliver det interessant at finde ud af, hvordan beboere i Sluseholmen oplever det planlagte byrum for at kunne opløfte dette til en generel antagelse om, hvordan moderne byrum kan planlægges, og hvori grænserne for byplanlægning befinder sig. Det er hermed relevant at undersøge Sluseholmens byrum i forhold til planlægning af fremtidige byrum, hvor de samme grundelementer som for eksempel vand og alsidig arkitektur også medtænkes i planlægningen. Dette betyder, at projektets perspektiver i princippet ville kunne inddrages i fremtidig byplanlægning, idet der bliver undersøgt, hvorledes et moderne byrum fungerer. Her bliver der lagt fokus på beboernes opfattelse af byrummet i Sluseholmen, som ét af byplanlægningens mange aspekter. Dermed åbner casen op for, at vi overordnet kan trække tråde til grænserne for moderne byplanlægning med udgangspunkt i det sociokulturelle aspekter. Rent empirisk laves der førstehåndsempiri, som består af kvalitative interviews med udvalgte beboere i Sluseholmen for at forstå deres livsverden og opfattelse af det gode byrum. Endvidere benyttes også indsamlede dokumenter, som omhandler visioner og planer for Sluseholmen. Her foretages en kvalitetsvurdering af de enkelte dokumenter for at sikre projektets validitet. At benytte forskellige datakilder og dermed ikke kun for eksempel interviews sikrer, at man kommer omkring casen på flere niveauer (Rendtorff 2007: 248) Kvalitative interviews I forsøg på at afdække beboernes oplevelse og opfattelse af byrummet i Sluseholmen benytter vi kvalitative interviews som empiri. Idet projektet har fokus på beboernes oplevelse af byrummet og den arkitektoniske udformnings påvirkning af individernes livsverden, findes netop denne metode anvendelig. Det kvalitative interview har til formål at danne et billede af interviewpersonens livsverden, der beskriver dennes 20

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Praksis, tilhørsforhold og sted - et casestudie af Sluseholmen og Nokken

Praksis, tilhørsforhold og sted - et casestudie af Sluseholmen og Nokken Praksis, tilhørsforhold og sted - et casestudie af Sluseholmen og Nokken Emil Alenius Bosrup Thea Krøyer Sune Fredskild Roskilde Universitet 2011 2 Praksis, tilhørsforhold og sted - et casestudie af Sluseholmen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1. Problemformulering... 5 1.2 Begrebsafklaring... 5 1.2.1 Veteran... 5 1.2.2 PTSD... 5 1.2.3

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING SUMMARY Projektet Det legende byrum søger at redegøre for, hvordan planlægningen

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere