Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier"

Transkript

1 Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier

2 Forord Formålet med denne pjece er at give vore plejefamilier en skriftlig information om de forskellige forhold, der har betydning for arbejdet som plejefamilie. Pjecen er tænkt som en generel orientering for vore plejefamilier og skal ses som et supplement til det øvrige samarbejde. Familieplejekonsulenternes primære opgaver er at forundersøge, uddanne og efteruddanne plejefamilier, føre tilsyn samt yde råd, vejledning og supervision og følge barnets udvikling under forløbet. Opfølgningen omkring barnet sker i tæt samarbejde med socialrådgiveren i Familierådgivningen, og socialrådgiveren er ansvarlig for udarbejdelse og justering af handleplanen og samtaler med barnet. Socialrådgiveren har under anbringelsen den primære kontakt til barnets familie. Nærværende håndbog er godkendt i chefgruppen for Børne- og Familieservice den 18. december 2013 Med venlig hilsen Familieplejen Haderslev Kommune Opdateret den 18. december

3 Indhold Forord... 2 AKUT HJÆLP... 4 GENERELLE FORHOLD... 4 ANSÆTTELSE AF PLEJEFAMILIER... 6 ØKONOMISKE FORHOLD UNDER ANBRINGELSEN UNDER PLEJE/AFLASTNINGSFORLØBET GENERELLE KRAV TIL PLEJEFORÆLDRE Bilag KL`s vejledning vedrørende honorering af plejefamilier Ansøgning om dækning af merudgift Opdateret den 18. december

4 AKUT HJÆLP Opstår der et akut problem uden for kommunens åbningstid, som har en grundlæggende betydning for plejebarnet og plejefamilien fx, at et barn/ung rømmer fra plejefamilien, at en forælder pludselig forlanger sit barn hjemgivet eller, at plejebarnet hentes til samvær af en påvirket eller beruset forældre kan plejefamilien kontakte Haderslev Politi, som sørger for at kontakte den sociale bagvagt. Såfremt plejefamilien har haft kontakt med Haderslev Kommunes sociale bagvagtvagt eller politiet, skal plejefamilien snarest muligt orientere familieplejekonsulenten. GENERELLE FORHOLD DØGNPLEJE. Serviceloven giver mulighed for at børn og unge i alderen fra 0 18 år efter vurdering kan tilbydes et døgnophold. I særlige tilfælde kan ordningen udvides til og med det 22. år som efterværn. Døgnpleje tilbydes børn og unge med særlig behov for støtte, hvor det skønnes at barnets sundhed og udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan sikres, hvis barnet bliver boende i eget hjem. Anbringelse kan ske med eller uden forældrenes samtykke. En døgnpleje er kendetegnet ved, at barnet eller den unge flytter ind i plejefamilien, som varetager den daglige omsorg for barnet under anbringelsen. AFLASTNING. Serviceloven giver ligeledes mulighed for at tilbyde en aflastningsordning til børn med fysiske eller psykiske handicaps samt undtagelsesvis til børn med sociale vanskeligheder eller behov. En aflastningsfamilie er kendetegnet ved, at familien er i brug nogle døgn hver måned oftest i weekenderne, men det kan også være på hverdage. HANDLEPLAN 1. Forud for anbringelse i døgnpleje eller aflastning udarbejder socialrådgiveren en skriftlig handleplan, hvor mål for, hvad der skal arbejdes med under opholdet i plejefamilien, beskrives. Har man som plejefamilie sagt ja til en pleje- eller aflastningsopgave, har man sagt ja til at arbejde efter handleplanen. Handleplanen evalueres løbende i forbindelse med opfølgning, som skal finde sted 1. gang 3 måneder efter foranstaltningens start, og derefter mindst hver 6. måned. 1 Aflastning jf. SEL 44 (handicap-området) kræver ikke en handleplan og der er kun krav om 1 årlig opfølgning. Opdateret den 18. december

5 SAMARBEJDE MED FORÆLDRE. Det er vigtigt, at der søges etableret et godt forhold mellem plejefamilien og barnets forældre. Der stilles ofte store krav til tolerance og samarbejdsevne, og det er vigtigt i et sådant samarbejde at tage højde for forældrenes sårbare situation. Under anbringelsen er det fortsat forældrene der har forældremyndigheden og de skal så vidt muligt medinddrages i beslutninger vedrørende deres barn, fx i forhold til frisure, skoleforhold, sygdom, lægebesøg og eventuel behandling. Det aftales i den konkrete sag, hvor meget i hvilke forhold forældrene inddrages. Det er socialrådgiverens opgave, at sikre disse aftaler. BARNETS SAMVÆR MED FORÆLDRENE. Det er socialrådgiveren, der fastlægger samvær mellem barn, forældre og andre personer i barnets netværk under anbringelsen. Forældrene, barnet og plejefamilien skal altid høres, inden der træffes beslutning. Samværet skal som udgangspunkt foregå hos forældrene, men der er tilfælde, hvor dette ikke er muligt. Samvær kan da foregå hos plejefamilien eller på et neutralt sted med deltagelse af plejeforældrene. Der kan også etableres støttet samvær med en neutral person. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvad der er det bedste for barnet og plejefamiliens samarbejde med forældrene. Hvis det er bestemt, at der skal være overvåget samvær, er det altid en neutral person, der er overvåger. PASNING AF PLEJEBARNET. Plejefamilier har ikke adgang til at ansætte personale til at varetage opgaverne med plejebarnet ud over det almindelig behov for barnepige ved eksempelvis forældremøde. Forældrenes accept indhentes så vidt muligt, når andre end plejeforældrene skal passe barnet. I særlige tilfælde kan der bevilges pasning til barnet, hvis det ikke kan komme med plejefamilien på ferie o.l., eller ikke kan komme hjem til forældrene på samvær. Hvis plejefamiliens egne voksne børn, anden familie eller venner, skal passe plejebarnet under plejefamiliens ferie, kan det ske efter aftale med Haderslev Kommune 2 ). PLEJEBARNETS INDTÆGTER OG EGENBETALING. Plejebarnet kan have indtægter ved almindelige fritidsjobs, såsom avisbud, børnepasning osv. uden at det modregnes i lommepengene, såfremt der er tale om en mindre indtægt. 2 Dette forudsætter en forudgående samtale med passeren og at der indhentes diverse attester - bl.a. børneattester Opdateret den 18. december

6 Den unge, der har indtægt svarende til eller mere end det dobbelte af lomme/tøjpengebeløb, skal betale for opholdet i plejefamilien efter socialrådgiverens vurdering og KL s vejledning. ETABLERING AF PLEJEFORHOLD. Familieplejekonsulenten besøger plejefamilien og præsenterer plejeopgaven, der ønskes løst og drøfter med plejefamilien forventninger og muligheder for, at opgaven kan løses i netop denne familie. Derefter nyt besøg af familieplejekonsulenten sammen med barnets/familiens socialrådgiver med henblik på en yderligere vurdering af, om matchningen mellem barnets familie, plejefamilie og plejeopgave er i orden. Herefter besøg af forældrene sammen med familieplejekonsulenten og socialrådgiveren med henblik på forældrenes vurdering af plejefamilien. Det er altafgørende for et godt plejeforhold, at forældrene føler, det er det rigtige sted for barnet. Først herefter vil man som plejefamilie blive præsenteret for hovedpersonen barnet. Der vil blive udarbejdet en indslusningsplan med udgangspunkt i barnets behov. Akutanbringelser søges undgået, men sker. I disse tilfælde kan forarbejdet forud for anbringelsen af gode grunde ikke forløbe som ovenfor skitseret, men forsøges etableret med så megen hensyntagen til barnet som muligt. ANSÆTTELSE AF PLEJEFAMILIER GODKENDELSE. Forud for etablering af et plejeforhold foretages en forundersøgelse med henblik på en godkendelse af plejefamilien. Godkendelsen af plejefamilien er baseret på en konkret vurdering af den enkelte familie. En plejefamilie kan godkendes som kommunal plejefamilie, hvis familien vurderes egnet i forhold til de særlige kvalifikationer, der kræves. Man skal kunne påtage sig en professionel plejeopgave, forstået på den måde, at det kræver, at plejefamilien som hovedregel har erfaring med at have børn i pleje eller har anden relevant erfaring samt en relevant uddannelse, der giver kompetencerne til at klare opgaven. I forbindelse med godkendelse, skal alle familier 3 ) deltage i et lovpligtigt 4-dages grundkursus. Forløbet omfatter begge pleje- 3 Det omhandler: generelle godkendelser, konkrete godkendelser og netværksfamilier Opdateret den 18. december

7 forældre og skal være gennemført inden plejetilladelsen kan udstedes af bopælskommunen. Plejegodkendelsen vurderes løbende. KONTRAKT. Plejefamilier indgår i et ansættelsesforhold med Haderslev Kommune. Der udarbejdes i hvert enkelt tilfælde en plejekontrakt, som indeholder betingelserne for plejeforholdet. Ansættelsesforholdet kan opsiges jævnfør kontraktens bestemmelser om opsigelsesvarsel. Kontrakten genforhandles som udgangspunkt en gang årligt, med mindre andet er aftalt. Den part, der ønsker en kontraktændring, indgiver en skriftlig begrundelse. HONORERING Honorering under et plejeforhold udgøres af følgende to hovedelementer: Plejevederlag Omkostningsbeløb, se side 10 Plejevederlag Plejelønnen fastsættes i hvert enkelt tilfælde af barnets socialrådgiver ud fra det konkrete barn og de belastningsindikatorer, barnet har jf. bilag 1. Lønnen udmåles i vederlag. Vederlagets størrelse reguleres årligt jf. taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening. Fastsættelsen af antal vederlag tager udgangspunkt i en samlet vurdering, der inddrager følgende: - Barnets vanskeligheder og behov for støtte - Krav til samarbejdet med barnets forældre - Plejefamiliens opgaver i forbindelse med anbringelsen - Plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i forbindelse med at løse opgaverne med plejebarnet - Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger. Haderslev Kommune følger Kommunernes Landsforenings vejledning til vederlagsudmåling. En kommunal plejefamilie 4 ) aflønnes som udgangspunkt med 9 vederlag på grund af særlige opgaver ved plejeforholdet. Vederlagets antal skal være afklaret, inden barnet anbringes i pleje/aflastning, og kan forhandles såvel op som ned, hvis opgaven ændrer karakter. Den part, der fordrer ændring af vederlaget, udarbejder skriftlig begrundelse. 4 En kommunal plejefamilie her er tale om en plejefamilie, som har en uddannelse, der giver kompetencer til at påtage professionelle plejeopgaver Opdateret den 18. december

8 Under eventuelt efterskoleophold, hvor barnet fortsat er anbragt i plejefamilien, ydes der ½ omkostningsbeløb, og der vil ske nedsættelse af vederlag efter en konkret vurdering af opgavens omfang, fx hvor tæt et samarbejde der skal være med efterskolen og forældre, hvor meget støtte den unge har behov for, både i ferier og weekender samt på efterskolen ved tlf. kontakt m.v. Udgangspunktet er max. 2 x vederlag under barnets efterskoleophold. I forbindelse med etablering af evt. efterværn i plejefamilien (når den anbragte fylder 18 år) nedsættes vederlagene som udgangspunkt med 2 vederlag. Indberetningslister for aflastningsfamilier: aflastningsfamilier indsender hver måned indberetningslister til Familieplejen Haderslev. Der aflønnes med ét døgn for hver 24 timer. En weekend afregnes som 2 døgn a 24 timer. Hvis aflastningen aflyses af andre end aflastningsfamilien mindre end 48 timer før den aftalte tid, indberettes de berørte døgn, men uden omkostningsbeløb. PENSION. Arbejdet som plejefamilie indebærer ikke optjening af pension. SKATTEMÆSSIGE FORHOLD. Lommepenge samt beklædningsgodtgørelse til plejebarnet er ikke skattepligtig indkomst for plejebarnet. Omkostningsbeløbet er en skattefri månedlig ydelse. Plejevederlaget er personlig indtægt og beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Befordringsgodtgørelse er i princippet også en skattefri ydelse, hvis der foreligger dokumentation i form af en køreseddel, hvoraf det klart fremgår, hvad kørslen vedrører. Der findes dog i ligningslovens 9b en særlig regel, den såkaldte 60 gangs regel. Den går ud på, at når man 60 gange på hinanden følgende dage har kørt plejebarnet til samme sted, bliver kørselsgodtgørelsen til dette sted skattepligtig. Du kan hente oplysninger hos Told og Skat, såfremt du mener denne regel vil ramme dig. FERIE: Varsling af ferie: Varslet for hovedferien er 3 måneder og for restferien 1 måned. Plejefamilier er i Ferielovens forstand lønmodtagere og har ret til 5 ugers ferie. Har man været ansat i hele optjeningsåret (foregående kalenderår), har man optjent ret til at holde 5 ugers ferie Opdateret den 18. december

9 med løn. Døgnplejefamilier adskiller sig dog fra andre lønmodtagere på et punkt, idet de selv kan vælge om de vil afholde ferie med eller uden plejebarnet. Haderslev Kommune har en forventning om, at plejefamilien bør holde ferie sammen med plejebarnet, og forventer, at et barn i døgnpleje som udgangspunktet er hos plejefamilien 365 dage om året. Der kan dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt. Plejefamilier har ikke ret til 6. ferieuge. Der udsendes ferieskema i starten af året til angivelse af ønskede ferieperioder. Eventuel ferie, som ikke planlægges afholdt inden ferieårets udløb, fastlægges af kommunen til ugerne 28, 29 og 30 samt uge 42 og uge 7. Aflastningsfamilier optjener feriepenge af deres løn og disse kan udbetales i forbindelse med afvikling af almindelig ferie fra hovedarbejdsgiver. SYGDOM: Plejevederlaget er dagpengegivende efter Lov om Sygedagpenge. Det er en forudsætning for oppebærelse af sygedagpenge, at man er uarbejdsdygtig. Det gælder generelt, at plejebarnet skal indgå som ligeværdig part i familiens liv. Der kan således ikke i forbindelse med barsel eller sygdom aftales fravær for plejebarnet. Det er ikke foreneligt med plejebarnets tarv og intentionerne med familiepleje i øvrigt, at plejebarnet skal sendes bort fra plejefamilien, fordi plejemor er blevet gravid, eller en af plejeforældrene er blevet syg. Hvis sygdom eller barsel er til hinder for, at plejefamilien kan udføre plejeopgaven, bør plejeforholdet dog opsiges. Ved sygdom hos plejebarnet forventes det, at plejefamilien løser problemet. Vedr. plejebarnets første sygedag eller omsorgsdage, skal plejefamilien afklare, hvad der er gældende i forhold til den pågældende arbejdsgiver. Plejefamilien er omfattet af arbejdsskadereglerne på lige fod med lønmodtagere. FAGFORENING: Yderligere oplysninger om de særlige forhold, der gør sig gældende, når man arbejder som plejefamilie, kan fås ved henvendelse til din fagforening/a-kasse. Opdateret den 18. december

10 ØKONOMISKE FORHOLD UNDER ANBRINGELSEN OMKOSTNINGSDEL: Plejefamilier får udbetalt et skattefrit beløb til dækning af kost og logi, samt almindelige daglige omkostninger forbundet med forsørgelsen af plejebarnet. Beløbet er fastsat af Socialministeriet og takstreguleret. Plejefamilier afholder udgiften til kost (jf. Taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening) for samtlige de døgn plejebarnet er på besøg hos forældrene, når der er tale om 3 overnatninger eller mere. Almindelige daglige omkostninger kan være: - Kost (incl. skolemælk) - logi (værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand, varme) - løbende udskiftning af værelsesinventar - Udgifter til vask, personlig pleje, herunder salver, luseshampo hygiejnebind, bleer - frisør, - fritidsaktiviteter i normalt omfang. Hvis barnet skal gå til 2 eller flere fritidsaktiviteter, kan udgiften til 2. fritidsaktivitet dækkes af kommunen, såfremt det fremgår af handleplanen, - enkeltaktiviteter og udflugter, - eventuelle gaver til forældre, søskende, kammerater, - skolefotos - transport, herunder almindelig daglig kørsel, fx indkøb til plejebarnet, kørsel til og fra skole, daginstitution, skolemøder, læge, fritidsaktiviteter, tandlæge og lignende, - internetforbindelse, telefoni 5 og TV - Medicin/alm. lægeordineret, vaccinationer ved udlandsrejser. Cykel/scooter - Knallertkørekort/traktorkørekort - reparationer af cykel inkl. punktering, cykellygter inkl. batterier mv. - div. skoleremedier (taske, penalhus, passer, lineal, lommeregner o.l.) - bus-togkort til barnet/den unge til skole og fritidsaktiviteter m.v. 6 ) - udgifter til babysitter/barnepige/pasning ved forældremøder i plejebarnets daginstitution, skole, biograf/teaterbesøg o.l. - opsparing til ferie, fester mv. - pas Listen er ikke udtømmende 5 Har plejebarnet en mobiltelefon afholdes udgiften af enten af barnet selv (lommepenge) eller de biologiske forældre dog ikke hvis plejefamilien tager initiativ til anskaffelsen. 6 Alle børn i folkeskolealderen bosiddende i Haderslev Kommune får gratis buskort til skole- og fritidsaktiviteter Opdateret den 18. december

11 Særligt for aflastningsfamilier: Omkostningsbeløbet skal dække følgende udgifter: - Kost og logi inkl. slid på boligen - Almindelige fornødenheder ift. personlig pleje - Transport (se endvidere under: Kørselsgodtgørelse) - Aktiviteter, hvis ikke andet er anført i handleplanen. ANDRE UDGIFTER VED DØGNANBRINGELSER: Lommepenge og beklædning udbetales som et månedligt beløb til barnets/den unges nem-konto. Beløbet er takstreguleret jf. Taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening. Tilskud til plejefamiliens gaver til barnet: der ydes tilskud efter vejledende satser i jf. Taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening. Beløbet udbetales automatisk til den plejeforælder, der står på kontrakten. Daginstitution: Udgiften til daginstitution afholdes af kommunen efter aftale. Skole: Såfremt det er aftalt i handleplanen, at der er særlige udgifter til skolegang f.eks. til en privat skole eller efterskole, afholdes disse af kommunen. SÆRLIGT FOR NETVÆRKSPLEJEFAMILIER: Netværksplejefamilien holdes udgiftsneutral i forbindelse med merudgifter ved etablering og løbende udgifter vedrørende barnet. Ved merudgifter forstås udgifter, som ligger ud over de udgifter, der skal dækkes af omkostningsdelen. Det kan eksempelvis være plejebarnets ferie med eller uden plejeforældrene. Der kan søges om tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i lovpligtige kurser ifb. med plejeforholdet. TILSKUD TIL MERUDGIFTER I DØGNPLEJE: I forhold til følgende tilskud, indsendes særskilt ansøgning til socialrådgiveren på ansøgningsblanket (se bilag 2) forud for afholdelsen af udgiften. Der kan ikke udbetales større beløb end det ansøgte: Ferie: Tilskud til rimelige merudgifter for plejebarnet i forbindelse med afholdelse af ferie sammen med plejefamilien. Ansøgning skal være indsendt før ferien holdes. Der bør tages stilling til plejefamiliens normale udgiftsniveau til ferier i forbindelse med kontraktens indgåelse. Plejebarnet skal som udgangspunkt ligestilles med plejefamiliens egne børn. Der kan maximalt ydes tilskud til ferie på kr. årligt. Opdateret den 18. december

12 Inden udbetaling indsendes dokumentation for merudgiften for barnet/den unge. Hjælpemidler: Udgifter, der knytter sig til barnet på grund af et handicap eller et særligt behandlingsbehov, eksempelvis vådliggerudstyr, tekniske hjælpemidler, fysioterapi og anden nødvendig behandling. Specialtandlæge til unge i efterværn. Dyre fritidsaktiviteter, som er pædagogisk eller lægeligt begrundede. Indskrivningsgebyr: Ved døgnpleje skal plejefamilien stille et møbleret værelse til rådighed. Der kan jf. Kommunernes Landsforenings vejledning udbetales et indskrivningsgebyr til dækning af fx beklædning, sengelinned og andre fornødenheder. Der udarbejdes ved indskrivningen et prisoverslag for de enkelte ting. Etablering skal være afregnet senest 3 måneder efter indflytning. Udstyr i form af autostol, barnevogn, babyseng o.l. kan evt. ydes som udlån fra Familieplejen. Ved anbringelse af spædbørn, kan det af KL fastsatte indskrivningsbeløb overskrides, idet spædbørn som regel har behov for mere udstyr end de lidt større børn. Til skole-lejrskole og studieture kan der ydes tilskud for den del af prisen, som ligger ud over kr. PC: Der kan ydes tilskud på max kr til en PC til plejebarnet. I vurderingen indgår barnets/den unges modenhed, og der skal foreligge undervisningsmæssig begrundelse for ansøgning. Tilskud til PC kan max søges hvert 3. år. Vedligeholdelsen afholdes af barnets lommepenge eller omkostningsdelen. Pc en knytter sig til det konkrete barn og ved fraflytning fra plejefamilien vil Pc en følge barnet. Konfirmation/nonfirmation: I tilfælde hvor en plejefamilie skal afholde barnets konfirmation/nonfirmation, kan der ydes tilskud til dette. Det vil typisk være en fest for både nærmeste familie og plejefamilie. Til dette vil der max. kunne ydes kr. 300,00 pr. kuvert til max. 30 personer. Beløbet må ikke anvendes til alkohol. Beklædning til plejebarnet ydes efter gældende takst jf. Taksttabel for vederlag og satser fra Kommunernes Landsforening. Opdateret den 18. december

13 Barnedåb: Der kan ydes tilskud til afholdelse af barnedåb for anbragte børn, max kr ,00 og dækker udgiften til afholdelse af barnedåb, kuvertpris og andet for den nærmeste familie og plejefamilie. Der ydes 250 kr. som tilskud til gave. Medicin: Der ydes betaling for udgifter til lægeordineret medicin ved kronisk lidelse. Der kan laves medicinbevilling på apoteket for et år ad gangen, således, at betaling foregår automatisk. Desuden bevilges p-piller og p-stav Briller og kontaktlinser: Der ydes betaling for briller og kontaktlinser. TILSKUD TIL MERUDGIFTER I AFLASTNING I forhold til følgende tilskud, indsendes særskilt ansøgning til socialrådgiveren på ansøgningsblanket (se bilag 1) forud for afholdelsen af udgiften. Der kan ikke udbetales større beløb end det ansøgte: Etablering: Der kan søges om etableringsbeløb efter konkret vurdering; eks. barneseng, sengetøj, autostol, hvis ikke forældrene har en, højstol m.v. Hjælpemidler: Udgifter, der knytter sig til barnet på grund af et handicap eller et særligt behandlingsbehov, eksempelvis vådliggerudstyr og tekniske hjælpemidler. Der kan ikke bevilliges afholdelse af udgifter til ændring af bolig i aflastningssager. Tilskud til ferie: Der kan i særlige tilfælde bevilliges tilskud efter konkret vurdering. Andre udgifter: I særlige tilfælde kan søges om ekstra beklædning, så som regntøj, gummistøvler, flyverdragt, brugt cykel eller andet, som skal forblive i aflastningshjemmet. KØRSELSGODTGØRELSE: Der ydes statens lave takst kørsel til og fra: Samvær Aflastning Møder vedrørende plejeforholdet Af forvaltningen krævede undersøgelser af barnet Kørsel til sygehuse (løbende kontrol/speciallæge), hvis der er under 50 km mellem hjem og behandlingssted. (Sygehuset betaler transport, hvis der er mere end 50 km ml. hjem og sygehus). Kørsel udover det sædvanlige (konkret vurdering), og socialrådgiveren pålægger plejefamilien at køre, f.eks. at køre med barnet til en bestemt børnehave og med lang afstand, Opdateret den 18. december

14 Skolekørsel af plejebørn, der ikke kan benytte alm. skoletransport, afgøres og betales af skoleafdelingen. Det er socialrådgiveren, der vurderer, om der er et behov og ansøger ved skoleafdelingen. Der ydes ikke kørselsrefusion til kurser/uddannelse. Kørselssedler indsendes til Familieplejen Haderslev hver måned. Særligt for aflastningsfamilier: Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens lave takst, hvis socialrådgiverne har pålagt aflastningsfamilien at hente og bringe til/fra aflastning. hente og bringe til/fra dagpleje og børnehave hente og bringe til/fra skole, hvis aflastningen er på hverdage. Det skal være godtgjort, at barnet ikke kan transportere sig selv. Kørsel indberettes hver måned på samme blanket som aflastningsdøgnene. UNDER PLEJE/AFLASTNINGSFORLØBET DAGBOG. Pleje/aflastningsfamilien har pligt til at føre dagbog, hvor væsentlige forhold omkring barnet noteres ned. Plejefamilien skal benytte dagbogsprogrammet SOFUS (Social Fagligt UdviklingsSystem), som de vil blive introduceret til, når de påbegynder en pleje/ aflastningsopgave. Notaterne danner udgangspunkt for drøftelser med familieplejekonsulenten og for udarbejdelse af statusskrivelse forud for opfølgningsmødet. BARNETS BOG. Plejefamilien er forpligtet til at lave Barnets bog under plejeforholdet. Det kan være fotos, små historier m.v. om barnets tid i plejefamilien. Når barnet flytter fra plejefamilien, skal bogen følge med barnet. TILSYN For hvert barn i døgnpleje eller aflastning er der tilknyttet en familieplejekonsulent og en socialrådgiver. Familieplejekonsulenten aflægger løbende tilsynsbesøg i plejefamilien efter aftale. Opstår der behov for støtte mellem de fastlagte besøg, er plejefamilien til enhver tid ansvarlig for selv at kontakte familieplejekonsulenten. Socialrådgiveren aflægger personrettet tilsynsbesøg i døgnplejefamilier med børnesamtale minimum 2 gange årligt. Opdateret den 18. december

15 OPFØLGNING PÅ HANDLEPLANEN Der afholdes opfølgningsmøde første gang efter tre måneder og derefter minimum to gange årligt, hvor forældre, pleje/aflastningsforældre, socialrådgiver og familieplejekonsulent deltager. Barnet/den unge deltager efter en konkret vurdering. Der kan desuden inviteres andre samarbejdsparter. STATUSSKRIVELSE: Forud for opfølgningsmødet udarbejder pleje/aflastningsfamilien en statusskrivelse i forhold til handleplanen. Denne sendes til familieplejekonsulenten minimum 5 uger før opfølgningsmødet. Familieplejekonsulenten laver eventuelt korrektioner og tilføjelser, samt skriver en faglig vurdering, og sender statusskrivelsen til socialrådgiveren minimum 3 uger før opfølgningsmødet. Socialrådgiveren sender skrivelsen til mødedeltagerne sammen med mødeindkaldelse. BØRNESAMTALE: Socialrådgiveren skal afholde minimum to årlige lovpligtige samtaler med barnet i døgnplejefamilien, så vidt muligt alene med barnet, i forbindelse med opfølgning på handleplanen. RYGEPOLITIK: Familieplejen Haderslev har den holdning, at børn anbragt i plejefamilier skal kunne færdes i et røgfrit miljø. Hvis der er rygere i plejefamilien, forventer vi, at man har en bevidst holdning til rygning, og at denne indebærer, at rygning foregår udendørs, eller når barnet ikke er i hjemmet. Såfremt der ikke er et røgfrit miljø, kan konsekvensen være, at Familieplejen Haderslev ikke ønsker at benytte sig af plejefamilien. Familieplejens medarbejdere skal kunne udføre deres arbejde i røgfrit miljø, også når arbejdet finder sted i andres hjem. Plejefamilien må godt ryge, når børn eller medarbejdere fra Familieplejen ikke er til stede. Det er vigtigt for Familieplejen at præcisere, at vi ikke går efter rygerne. Vi har udelukkende fokus på de skadelige virkninger af røg. FOLKEREGISTER: Plejebarnet, der indskrives i døgnpleje, tilmeldes folkeregister på plejefamiliens adresse. Plejefamilien sørger for tilmeldingen. OG SIKKER POST: Ifølge reglerne omkring følsomme oplysninger, må der ikke sendes personfølsomme oplysninger via mailsystemet. Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger: Cpr-numre. Oplysninger om økonomiske forhold. Opdateret den 18. december

16 Hvad er følsomme oplysninger: Helbredsoplysninger og evt. misbrug. Strafbare forhold. Væsentlige sociale oplysninger. Andre følsomme privatlivsoplysninger f.eks. interne familieforhold. Oplysninger om race/etnisk baggrund. Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning. Oplysning om seksuelle forhold. Vi henviser til Persondatalovens definitioner se: Her kan I også læse, hvordan I skal behandle følsomme oplysninger. FOTOGRAFERING, INTERVIEWS, INTERNET M.V. Uanset anbringelsesformen er det kommunen, der har ansvaret for anbragte børn/unge. Heri ligger også pligt til at beskytte barnets eller den unges integritet. Kommunen skal derfor sikre sig, at anbringelsesstedet ikke f.eks. gennem fotografering, interviews eller via Internettet bringer anbragte børn og unge i en situation, der kan skade dem eller deres forældre. Haderslev Kommune har foretaget følgende vurdering, hvilket betyder: at barnet/den unge ikke må fotograferes til andet end privat brug. at barnet/den unge ikke må optræde på diverse pjecer og brochurer. at barnet/den unge ikke må give interviews til eventuelle introduktionsvideoer. at barnet ikke må optræde på plejefamiliens eventuelle hjemmeside på Internettet. at i forhold til tavshedspligten gælder også eventuelle fotooptagelser i institutionen. Det kan være den almindelige fotografering af eleverne i klassen og børnene i institutionen. Om end situationen kan synes ganske uskyldig, så er det en overtrædelse, såfremt barnet/den unge optræder på et foto i ugeavisen, f.eks. i forbindelse med en emneuge eller lignende. Der skal ligge en tilladelse fra forældremyndigheds-indehaverne, såfremt barnet skal fotograferes eller på anden måde eksponeres. MASKINER: Ved plejebarnets anvendelse af maskiner (plæneklippere, traktorer o.l.) gælder særlige regler. Der henvises til Arbejdstilsynets hjemmeside: OFFENTLIG OMTALE ELLER KRITIK, RØMNING M.V.: Opdateret den 18. december

17 Hvis der indtræffer forhold, der kan medføre offentlig omtale eller kritik, skal Haderslev Kommune omgående underrettes. Det betyder: at I i disse situationer altid hurtigst muligt skal kontakte Familieplejen Hvis et barn/en ung anbragt af Haderslev Kommune forlader plejefamilien, skal kommunen omgående have besked samt efterfølgende have beskrivelse af hændelsesforløbet. Det betyder for jer: at I i disse situationer omgående skal kontakte Familieplejen. Er det uden for åbningstid, kontaktes Haderslev Politi, som kontakter den sociale bagvagt. PLEJEFAMILIENS KOMPETENCER: Haderslev Kommune har ansvaret for barnet/den unge uanset anbringelsesform. Plejefamilien får uddelegeret ansvaret for plejebarnets trivsel og udvikling i det daglige eller som aflastningsfamilie når plejebarnet er hos dem. Plejefamilien har ingen selvstændig beslutningskompetence eller myndighed i forhold til barnet udover en rent omsorgsmæssig og opdragelsesmæssig opgave, eller en opgave, der er aftalt med familieplejekonsulenten. Det er barnets forældre og Haderslev Kommune, der har beslutningskompetencen i forhold til plejebarnet. Eksempelvis: Tidspunkt for at begynde i daginstitution, skolevalg, psykologisk undersøgelse af barnet, samvær med forældrene, ophør af plejeforholdet. Haderslev Kommune arbejder ud fra 5 kompetencer for plejefamilierne: At kunne opdrage og give omsorg til et barn. At kunne etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse. At kunne respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie. At kunne forpligte sig i et livslangt engagement. At kunne være en aktiv deltager i et professionelt team. FORSIKRINGSFORHOLD: Døgnplejefamilien skal sørge for ansvarsforsikring for plejebarnet, der dækker personskader forvoldt af plejebarnet på 3. mand samt tingskade forvoldt på 3. mands ejendom. I de fleste tilfælde dækker den forsikring, plejefamilien har i forvejen. I de tilfælde, skal plejefamilien sørge for at få plejebarnet registreret hos forsikringsselskabet som medforsikret. Opdateret den 18. december

18 Med henblik på eventuelle skader, forvoldt af plejebarnet på plejefamiliens ejendom eller indbo, der ikke er dækket af plejefamiliens egen indbo-, bygnings eller anden tings-forsikring, må socialrådgiveren lave en vurdering i hvert tilfælde. Der er en selvrisiko på kr. 500,00. Plejefamilien er ikke forpligtet til at oprette ulykkesforsikring for plejebarnet. GENERELLE KRAV TIL PLEJEFORÆLDRE TAVSHEDPLIGT: I henhold til forvaltningslovens 27 har alle, som er ansat inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt. Det er strafbart at bryde tavshedspligten, jf. straffelovens 152. Tavshedspligten betyder, at plejefamilien ikke må videregive oplysninger om barnet samt dets families forhold. (se også " og sikker post") Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsesforholdets ophør. UNDERRETNINGSPLIGT: Servicelovens 154 (almindelige borgers underretningspligt) "Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrene eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen." 154 forpligtiger således ikke kun offentlige ansatte, men alle, d.v.s. naboer, kammeraters forældre osv. Servicelovens 153 (offentlige ansattes underretningspligt) "Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte." Der skal altså kun være tale om en formodning, før den såkaldte skærpede underretningspligt er gældende. Den skærpede underretningspligt gælder også for plejefamilier. SKRIFTLIGHED: Plejefamilien har pligt til at føre dagbog, hvor væsentlige forhold omkring barnet, de har i aflastning eller døgnpleje, noteres ned. Plejefamilien skal benytte det IT-baserede dagbogsprogram SO- FUS (SOcialFagligt UdviklingsSystem). Det betyder, at plejefamilien skal have internetadgang. Plejefamilien introduceres til systemet i det omfang, de har behov for det. Opdateret den 18. december

19 MAGTANVENDELSE: Der er, jf. lovgivningen, forbud mod at anvende magt, f.eks. i form af nedværdigende behandling eller fysisk eller psykisk overskridelse af barnets grænser, fysisk magtanvendelse, fiksering eller isolation, medmindre der er tale om nødværge, samt forbud mod at øve brev- og telefonkontrol. Såfremt der anvendes magt, skal der straks gives meddelelse herom til familieplejekonsulenten 7. Det kan efterfølgende være nødvendigt med støtte til plejefamilien/barnet. EFTERUDDANNELSE OG SUPERVISION Døgnplejefamilier har under barnets/den unges anbringelse ret og pligt til minimum 2 dages efteruddannelse årligt samt den fornødne supervision. Retten og pligten gælder som minimum den af plejeforældrene, der står på kontrakten. Supervisionen foregår som udgangspunkt som tilsynsbesøg indeholdende rådgivning og vejledning i forhold til de konkrete plejeopgaver. Familieplejen udbyder relevante kurser til plejefamilien. Hvis plejefamilien ønsker at opfylde kravet ved at tage kurser hos andre udbydere, aftales det med familieplejekonsulenten, om kurset er relevant i forhold til den aktuelle plejeopgave. GENERELT TILSYN: Plejefamilier, som er generelt godkendte af Haderslev Kommune, er forpligtede til at modtage generelt tilsyn minimum 1 gang årligt, hvor der laves en vurdering af, om grundlaget for godkendelsen stadig er til stede. Plejefamilier har til enhver tid ansvar for at informere Familieplejen om ændringer i deres familie, der kan have betydning for godkendelsen. 7 Meddelelsen skal straks videreformidles til myndighedsrådgiveren Opdateret den 18. december

20 Bilag 1: KL`s vejledning vedrørende honorering af plejefamilier. Normalt vederlag Barnets støttebehov Krav til plejefamilien 1 x Som børn er flest på samme alder. Behov for omsorg, forsørgelse og opdragelse. Uproblematisk kontakt til biologiske forældre. Ingen specielle krav ud over, at barnet skal indgå på linje med egne børn. Ikke nødvendigt at lægge familiens dagligdag om, hverken erhvervsmæssigt eller socialt. 2 x Har behov for ekstra støtte/stimulering eller skal opretholde jævnlig kontakt med forældre, eller kontakten er uproblematisk. Kræver større indsats end ovenfor, enten i forhold til barnets behov eller samarbejdet med barnets forældre. 3 x Én eller få almindelige belastningsindikatorer såsom: Faglige/sociale problemer i skolen Ikke social alderssvarende udvikling Krav om en pædagogisk indsats i et omfang, der vil kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. Søvnproblemer/mareridt Ikke alderssvarende motorisk udviklet Manglende selvtillid Angstsymptomer Manglende tillid til voksne Vådligger o.l. urenlighed Behov for bistand af psykologisk art Diverse psykosomatiske symptomer Opdateret den 18. december

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Forord Formålet med denne pjece er at give vore plejefamilier en skriftlig information om de forskellige forhold, der har betydning for arbejdet som plejefamilie.

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt

Læs mere

96 BPA-Ordning Borgerstyret Personlig Assistance Håndbog for Hjælperordningen i Aarhus

96 BPA-Ordning Borgerstyret Personlig Assistance Håndbog for Hjælperordningen i Aarhus 1 96 BPA-Ordning Borgerstyret Personlig Assistance Håndbog for Hjælperordningen i Aarhus Denne håndbog er til dig, der har valgt selv at være arbejdsgiver i din BPA-ordning /hjælperordning. Håndbogen er

Læs mere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE

Læs mere

Barsel Når studerende bliver forældre

Barsel Når studerende bliver forældre Barsel Når studerende bliver forældre Regler og rettigheder når studerende bliver forældre Studenterrådgivningen Indhold Indledning... 2 SU ekstra klip i forbindelse med barsel (fødselsklip)... 3 Supplerende

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP INDHOLD Forord... 3 HVEM KAN HJÆLPE JER? Kommunen... 5 Familievejlederordningen... 5 Kommunens

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Hvis du skal ansættes som privat børnepasser

Hvis du skal ansættes som privat børnepasser Hvis du skal ansættes som privat børnepasser Som privat børnepasser skal du som minimum leve op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser. Vi vægter, at du giver børnene omsorg og tryghed og at du har lyst

Læs mere

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte Forældre til et barn med handicap Guide til hjælp og støtte Kolofon Forældre til et barn med handicap - guide til hjælp og støtte 3. oplag Revideret 01/2007 Udgiver: Socialministeriet, 2007 Tekst og redaktion:

Læs mere

Det socialt-psykologiske samarbejde

Det socialt-psykologiske samarbejde Det socialt-psykologiske samarbejde 2011 Dansk Psykolog forening KL Indhold Forord... 3 Kapitel 1. Parterne i det socialt-psykologiske samarbejde... 5 1.1. Psykologerne... 5 1.1.1. Titlen psykolog/autoriseret

Læs mere

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010 Vejledning til repatrieringsloven Juni 2010 Nye regler pr. 1. januar 2010 Indhold 1. Baggrund....................................................................... 4 2. Formålet med repatrieringsloven..................................................

Læs mere

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området 6. udgave 1. DECEMBER 2008 0. OM DENNE VEJLEDNING... 5 1. INDLEDNING... 6 2. RET TIL FRAVÆR OG DAGPENGE... 8 2.1. GENERELT... 8 2.2. FORLÆNGELSE AF ORLOVEN...

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Helhedsorienteret sagsbehandling Revideret september 2008 1. Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hvilke problemstillinger beskrives i pjecen 1. 1 Hvad er problemet

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

SYGEPLEJE OVERENSKOMST

SYGEPLEJE OVERENSKOMST SYGEPLEJE OVERENSKOMST BASISOVERENSKOMST 2010 2012 Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 2010 2012 Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Basisoverenskomst Indgået mellem DI Overenskomst

Læs mere

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige Personalepolitik Del 1 - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige arbejdspladser Indholdsfortegnelse Hvorfor skal man have en personalepolitik?... 1 Hvordan kommer man i gang?...

Læs mere

Overenskomst mellem Landsorganisationen Danske Daginstitutioner og FOA Fag og Arbejde for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere,

Overenskomst mellem Landsorganisationen Danske Daginstitutioner og FOA Fag og Arbejde for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, Overenskomst mellem Landsorganisationen Danske Daginstitutioner og FOA Fag og Arbejde for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, ansat ved privat- og puljeinstitutioner der drives i henhold til

Læs mere

Vejledning om. Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner,

Vejledning om. Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner, Vejledning om Aftale om fravær af familiemæssige årsager Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner, 2 Forord Aftalen om fravær af familiemæssige årsager blev ændret ved

Læs mere

Sikker skoletrafik. love og regler

Sikker skoletrafik. love og regler Sikker skoletrafik love og regler Indholdsfortegnelse Forord 3 Færdselsundervisning 4 Færdselslære er et obligatorisk emne 4 Formålet med færdselslære 4 Trinmål for færdselslære 4 Trinmål synoptisk opstillet

Læs mere

God adfærd i det offentlige. Juni 2007

God adfærd i det offentlige. Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 Personalestyrelsen KL Danske Regioner God adfærd i det offentlige Udgivet Juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske

Læs mere