8210: Tamam og Daniella fra. magasinet. X factor var bare ét skridt på vejen. side 4. Side 8. Side 20. Der er ikke noget, der hedder pjæk!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8210: Tamam og Daniella fra. magasinet. X factor var bare ét skridt på vejen. side 4. Side 8. Side 20. Der er ikke noget, der hedder pjæk!"

Transkript

1 Nr magasinet Der er ikke noget, der hedder pjæk! Side 8 Test: Hvor SYG er du lige? Side 19 Tamam og Daniella fra 8210: side 4 X factor var bare ét skridt på vejen Paragrafnørderne svarer Side 20 Scor kassen til lønforhandling Side 25

2 Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer seks gange om året. Krifa Magasinet 2/2010 er udgivet 13. april. Næste nummer udkommer 15. juni. Forside: X factor-deltagerne Tamam og Daniella Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, Ballerup BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne BRØNDBY Industrivej 9, Brøndby ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN Nørregade 71-75,3, 5100 Odense C HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt : Du må aldrig gi op TV-LÆGE: Pjæk er ikke en sygdom SUND, SUNDERE, SUNDEST - bliv sund på jobbet k r fa indhold 38,5 i feber, hoste og kvalme. Så tager jeg en dag under dynen, for hvad kan jeg udrette på jobbet i den tilstand, og hvem af kollegerne bryder sig om at være sammen med en, der snotter konstant? Efter et par dage dukker jeg op igen. Det er nemt nok. Men hvad nu hvis jeg gik ned med stress eller blev ramt af kræft? Hvor længe skal jeg blive hjemme, og hvad siger jeg til kollegerne? Der er meget fokus på at få folk hurtigt i arbejde igen. Men det er ikke for at pine så meget ud af dem som muligt. Det er, fordi det sundeste for den syge er at komme i gang igen i det tempo, der passer til en, så alt ikke handler om sygdom. Det kræver bl.a. en indsats fra arbejdsgivere og kolleger. Her i bladet kan du læse om Tim, der i flere år har kæmpet med en sjælden sygdom. En aktiv indsats fra region Midt har nu hjulpet ham så langt, at han er på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Du kan også læse om, hvad du gør med jobbet, hvis du bliver syg. Og du kan få gode tips til sundheden, for det allerbedste er selvfølgelig at slippe for en dag under dynen! Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør En dag under dynen TEST: Hvor syg er du lige? DIREKTØR FOR EN DAG Fik hun indført fri Pepsi Max? FÆRDIG MED UDDANNELSEN? Tips fra a-kassen Åbningstider Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ Øvrige kundetilbud Krifa Jura Krifa Forsikring

3 OVERENSKOMST Ny overenskomst gælder for alle på arbejdspladsen LO og DA har forhandlet overenskomst i flere måneder. Resultatet kommer til at gælde mange andre end LO-medlemmer Tekst: Erik Bertelsen, De nye overenskomster på det private arbejdsmarked er ved at blive forhandlet på plads. De gælder også for dig, hvis din arbejdsplads har en overenskomst på LO-området. For en overenskomst gælder alle på arbejdspladsen - uanset hvilken fagforening man er medlem af. Forslag sendt til afstemning Det var ikke alle parter under LO og DA, der kunne blive enige om en ny overenskomst. Derfor har statens forligsmand udarbejdet et mæglingsforslag, der er sendt til afstemning blandt medlemmerne. Afstemningsresultatet offentliggøres 22. april kl. 22. Bliver det ja Bliver resultatet godkendt, træder de nye to-årige overenskomster i kraft med det samme. Der kan blive tale om en efterregulering tilbage til 1. marts, hvor overenskomsterne gælder fra. Bliver det nej Bliver det et nej til mæglingsforslaget, vil der fem dage senere blive strejke. Hvilke arbejdspladser, der bliver berørt, vil blive kendt umiddelbart efter afstemningen. Du kan se, hvordan du skal forholde dig på krifa.dk/fs/strejke. Du kan også ringe til os på Bli r der strejke - hvad skal jeg så gøre? Følg med på krifa.dk/fs/strejke. Kristelig Fagforenings egne overenskomster er allerede på plads. Læs mere side 15. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 3

4 STJERNER PÅ VEJ Du må aldr Tamam og Daniella er kernen i rapgruppen 8210, som tog vejen fra Århus V til X factor-studiet i København to gange. Først fik de nej, men et år senere prøvede de igen. De har et klart budskab: Man skal aldrig give op 4 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

5 STJERNER PÅ VEJ ig give op Af Mirian Steffensen - Jeg kan stadig mærke, hvor ondt i maven, det gjorde. Tamam og Daniella kigger på hinanden og husker den gang for et år siden, hvor de sammen med resten af gruppen 8210 måtte tage hjem til Århus V lige inden de store X factor liveshows. Daniella og Tamam havde sunget sammen som gruppe et par år, inden alt det med X factor startede. - Vi kom så langt i X factor sidste år. Og det var vi meget taknemmelige for, men det var hårdt at ryge ud. Vi manglede bare et ja, fortæller Tamam om den første gang, pigerne prøvede kræfter med X factor. Et show, de først havde tænkt ikke, var noget for dem, men som de besluttede sig for at prøve alligevel. - Vi græd og var så kede af det bagefter. Vi ringede rigtig meget til hinanden og snakkede om det, der var sket, siger Daniella og kigger på Tamam, der nikker samtykkende. Men nedturen i X factor 2009 var slet ikke enden på Samtidig med at jeg var så ked af det, tænkte jeg også, at det var nu, vi skulle kæmpe, fortæller Daniella med eftertryk. - Vi måtte ikke give op. Altid kæmpe videre Daniella og Tamam og resten af 8210 begyndte at optræde mere og synge andre steder. - Vi vil musikken og elsker at synge, lige meget om det er i X factor eller ej, fortæller de. Men da nye deltagere begyndte at blive castet til X factor 2010, måtte Daniella og Tamam alligevel overveje, om de skulle prøve endnu engang. - Først tænkte vi, at vi ikke skulle deltage igen, men at vi havde prøvet det og måtte videre. Men så blev vi ringet op fra programmet og spurgt, om vi ikke stillede op, fortæller Daniella, som bliver bakket op af Tamam. - Det var svært at vide, om det var en god idé at prøve igen. Vi var bange for at ryge hurtigt ud endnu engang og blive til grin. Pigerne endte med at møde op i en ny konstellation, hvor kun Daniella og Tamam var gengangere fra det foregående år. Trods opfordringer fra programmet til at stille op, skete der ikke desto mindre det, pigerne havde frygtet: De fik et nej allerede i de indledende runder. - Da vi først fik et nej denne gang, var jeg faktisk ikke helt nede. Ikke som sidste år, fortæller Tamam. Men det skulle vise sig, at det heller ikke var det sidste, pigerne hørte fra dommerne. - Pludselig ringede Carsten Soulshock til os og sagde, at de gerne ville høre os en gang til. Bare vi havde en sangerinde med. Først troede de andre i gruppen slet ikke på det, fortæller Tamam videre. De tre piger allierede sig med veninden Sara og gik endnu engang ind foran dommerne. Denne gang fik de et ja og var videre i konkurrencen. - Jeg frygtede mest for endnu engang at skulle få et nej lige inden liveshowene som sidste år, siger Tamam, om det hårdeste ved at vende tilbage til et sted, man allerede en gang havde fået et nej fra. På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er bedre at stoppe, når man allerede har fået et nej, er der dog ingen tvivl om, hvad Daniella og Tamam mener: - Vi har lovet os selv, at vi altid vil kæmpe videre, siger Daniella. Taknemlige 8210 nåede under Soulshoks vejledning til flere runder af liveshowene. De er nu ude af X factor, men tilfredse. - Vi er så glade for, at vi kan vise folk, at man aldrig skal give op. Min (fortsættes næste side) APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 5

6 STJERNER PÅ VEJ mor har altid lært mig, at man skal følge sin drøm, siger Tamam. Det er dog ikke alle, der har bakket op om Der er mange, som har sagt til os, at vi ikke kan rappe. Jeg har flere gange fået at vide fra andre, at jeg skulle give op, fortæller Tamam. De skeptiske blikke fik hende ikke til at miste modet. - Kritikken fik mig faktisk bare til at kæmpe endnu mere. Det gjorde, at vi havde noget at arbejde op imod. Daniella er hurtig til at tage over: - Vi vil gerne vise folk, at piger også kan rappe. Vise piger at de kan, hvad de vil. Så er det lige meget, hvad det er, man drømmer om. - Men man skal være stærk og ikke tage tingene for personligt. Man skal kunne være ligeglad med, hvad folk siger. Daniella og Tamam siger flere gange, at de er meget taknemmelige for det, de har opnået og oplevet. De glæder sig til at fortsætte med at synge og lave musik. X factor har bare været et skridt for dem. Men den nyvundne opmærksomhed fra medier og folk vil de gerne bruge til at være en inspiration og opmuntring for andre. - Man kan ikke leve sit liv efter, hvad andre folk siger og synes. Man skal følge sin drøm. Det er vores budskab til andre. Man skal aldrig give op. Om 8210 Ud over Daniella og Tamam består 8210 af Sara og Fatou 8210 stillede også op til X factor i 2009 under, men kun Daniella og Tamam er gengangere i X factor Navnet 8210 var X factor-dommer Remees ide 8210 fortsætter som gruppe efter X factor. De har alle sunget, siden de var fem år gamle, men ikke sammen. De håber, at de kan få flere piger til at begynde at rappe De fire medlemmer i 8210 bor alle hjemme hos deres familier og går i skole. Daniella går på Århus Highschool, Fatou går i 1. g på Langkær Gymnasium, mens Sara går i 9. klasse på Egebakkeskolen. Tamam holder et sabbatår og arbejder hos Forbrugerkontakt, indtil hun skal fortsætte med skolen Sara og Daniella er født i Danmark, mens Tamam er født i Somalia og Fatou i Gambia. Daniella er 17 år, Tamam 19 år, Sara 15 år og Fatou er 18 år Gode råd fra Tamam og Daniella: Man skal ikke give op, selv om man får et nej. Gå i stedet derhen, hvor dørene er åbne Er man blevet slået ud, er det vigtigste at tale med familie og gode venner om det Man skal ikke være flov eller bange for at gå tilbage til et sted, man er blevet smidt ud fra. Der er altid en mulighed for, at man kan gøre det bedre næste gang og få en ny chance 6 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

7 SYG - HVAD MED JOBBET ER DU SYG, MAND! Hvis du bliver sygemeldt fra dit arbejde, er der nogle spilleregler, som det er vigtigt at kende Af socialrådgiver David Kyhn Hvis du er syg, skal du give din arbejdsgiver besked senest to timer, efter du skulle være mødt på arbejde. Efter to dage kan din arbejdsgiver i følge loven om sygedagpenge kræve en skriftlig sygemelding. Økonomi Hvis du er ansat som funktionær, har du ret til løn under sygdom. Andre faggrupper kan dog også have denne ret, så tjek, hvad der står i dit ansættelsesbevis. Får du ikke løn under sygdom, kan du få sygedagpenge. Hvis du har været ansat i otte uger eller mere og arbejdet mindst 74 timer, skal din arbejdsgiver betale de første tre ugers sygedagpenge. Herefter er det kommunen, der udbetaler sygedagpenge. Kravet er dog her, at du har været ansat i 13 uger og arbejdet 120 timer i den periode. Lægeerklæring Hvis din arbejdsgiver kræver det, skal du komme med en lægeerklæring fra din egen læge. Der findes to slags: En mulighedserklæring og en friteksterklæring. Mulighedserklæringen bruges, når du sammen med din arbejdsgiver og din læge vurderer, om du kan blive på arbejdspladsen, evt. ved at få andre opgaver. Friteksterklæringen oplyser om, at du ikke er stand til at arbejde, fordi du er syg, og vurderer, hvor længe det vil vare. Samtaler Fra i år har arbejdsgiveren pligt til at tage en samtale med sygemeldte medarbejdere, når de har været syge i fire uger. Som ansat har du ret til at få din arbejdsgiver til at lave en fastholdelsesplan, hvis du ikke regner med at vende tilbage inden otte uger. Hvis du er syg mere end tre uger, har kommunen også pligt til at følge op. De sender dig et skema, som du skal udfylde og sende tilbage i løbet af en uge. Kommunen indkalder dig til en samtale, inden der er gået otte uger, og herefter er der regelmæssige samtaler på kommunen. Jobcentret skal også vurdere, om der eventuelt er mulighed for, at du kan få en delvis raskmelding. Det vil sige, at du arbejder på nedsat tid til normal løn, hvis du har ret til løn under sygdom. Har du ikke ret til løn under sygdom, får du løn for de timer, du arbejder, og sygedagpenge for resten. Konsekvenser Det er vigtigt, at du overholder tidsfristerne for at melde dig syg og for at svare på henvendelser fra kommunen. Er du for sent på den, risikerer du at miste dine sygedagpenge. På samme måde har du pligt til at deltage i sygefraværssamtaler med din arbejdsgiver og til at være med til at udforme mulighedserklæringen. Ellers kan der også blive lukket for sygedagpengene. Men hensigten med alle reglerne er, at du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 7

8 SYG - HVAD MED JOBBET Man skal ikke bare sætte sig Politikere og arbejdsgivere kan gøre meget for, at færre danskere bliver syge. Men den enkelte har også et ansvar, mener tv-lægen Peter Qvortrup Geisling Tekst: Anette Broberg Knudsen, Foto: Agnethe Schlichtkrull Som læge har Peter Qvortrup Geisling tillid til sine patienter: Hvis de siger, de føler sig syge, er de syge. Så er det hans opgave at spørge ind til, hvad det drejer sig om, og stille en diagnose. I den geislingske lægebog er der ikke noget, der hedder pjæk. Melde sig syg? - Mange går på arbejde med milde infektioner som forkølelse. Det kan man også sagtens. Man skal bare tænke på, at man risikerer at smitte andre, og så er det måske en god ide at tage en dag derhjemme, siger tv-lægen. - Men man skal ikke gå på arbejde med smerter, eller hvis man i flere nætter har sovet skidt. Så må man mærke efter, hvorfor man sover dårligt. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis man skal ud og køre truck dagen efter! - Men hvis det er stress, er det ikke en fordel at blive hjemme under dynen på lang sigt. Man skal nok være helt sygemeldt et stykke tid, men man skal oftest gerne tilbage på jobbet, når der er lagt en strategi for en, så meget som man nu kan overkomme. Dels så der ikke opstår myter, dels for at være sammen med kollegerne. Sæt ord på Især når det drejer sig om stress, mener han, at det er vigtigt, at man selv sætter ord på. - Snak med chefen og kollegerne og find ud af, hvad I kan gøre ved situationen. Find et stresskursus, flyt nogle opgaver eller lav om på nogle rutiner. Eller få din fagforening til at hjælpe dig. Man skal ikke bare sætte sig ned og sige: Jeg har det skidt. - Arbejdspladserne skal blive bedre til at interessere sig for medarbejdernes drømme. De skal ikke bare hyre nogen til at leve chefens drømme ud. Hvis man er ansat et sted, hvor man føler sig ønsket og værdsat, så er ens loyalitet enorm. Det handler meget om personalepolitik. - Stress handler ikke kun om tempoet på arbejdspladsen. Det har også noget med danskernes jagt på det perfekte liv at gøre, mener Peter Qvortrup Geisling. (Foto taget for DR i forbindelse med Aftenshowet ) Tilbage til jobbet - Det er oftest ikke en fordel at gå for længe derhjemme uden at lave noget, hvis man er syg af stress, erklærer Peter Geisling. - På den anden side skal vi heller 8 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

9 SYG - HVAD MED JOBBET ned og sige: Jeg har det skidt ikke have folk tilbage på arbejde, før de er klar til det. Det er meget individuelt. Det afhænger helt af, hvad for en sygdom det er, og hvad for en person det er. Men han er ikke begejstret for de kommuner, der belønner deres ansatte i jobcentrene for hver person, de får ud af sygedagpengesystemet, for så glemmer man den menneskelige vinkel. - Mit syn på mennesket er, at det vigtigste ikke er samfundet, men det enkelte menneske. Man er jo ikke bare født til at være med til at holde forretningen Danmark kørende. I stedet skulle vi måske skære lidt ned på alle de krav, vi stiller til livet, og skabe nogle arbejdspladser, man ikke bliver stresset af, siger han ivrigt. - Hvert år bliver danske arbejdspladser to procent mere effektive. Efter 35 år er det 100 procent! Det vil sige, at én, der startede på en arbejdsplads for 35 år siden, i dag har et job, der belaster hjernen 100 procent mere, samtidig med at man er blevet 35 år ældre. Det vigtigste for mig er ikke effektivitet, men at det enkelte menneske kan leve sine drømme ud. Sundhedstjek En del virksomheder tilbyder i dag deres ansatte et sundhedstjek, og Peter Qvortrup Geisling kan godt se, at man i nogle tilfælde kan afsløre en sygdom på et tidligt stadie. Men for ham er det et spørgsmål om prioritering, og sundhedstjek står ikke højt på hans prioriteringsliste. - Vi skal passe på, at vi ikke bruger for mange lægetimer på at undersøge sunde og raske mennesker i et sundhedssystem, hvor der er tusindvis af ubesatte lægestillinger. Og så "Det vigtigste for mig er ikke effektivitet, men at det enkelte menneske kan leve sine drømme ud" giver sådan et tjek kun et øjebliksbillede. En måned efter kan der dukke en kræftsygdom op, og så går man rundt med en falsk tryghedsfølelse. Forebygge Både politikerne og den enkelte har indflydelse på sundheden. For eksempel er forbruget af tobak og alkohol i høj grad styret af forbud og afgifter, som politikerne har ansvar for. - Samtidig har den enkelte ansvar for, om man tænder en smøg eller åbner en flaske vodka. Trangen til nikotin eller alkohol kan ligge i generne, men man er selv ansvarlig for, hvordan man administrerer det. - Men hvis man slås med stress, har man ikke overskud til at ændre vaner omkring kost, rygning og motion. Og stress er ikke kun noget med tempoet på arbejdspladsen. Det er også danskernes jagt på det perfekte liv og alt det materielle skrammel, vi hiver ind på matriklen. Så hvis man ræser af sted på den måde, skal man ikke kun give chefen skylden for, at man arbejder for meget, erklærer han med eftertryk. - Hvis arbejdspladserne vil forebygge sygdomme, er det vigtigste, at der er et godt arbejdsmiljø. Derudover er det selvfølgelig også fint, hvis der er frugtordninger eller tilbud om motion. Men den enkelte medarbejder skal huske selv at byde ind med noget for at skabe det gode arbejdsmiljø. Peter Qvortrup Geislings diagnose er altså denne: Ansvaret for sundheden ligger både hos politikerne, arbejdsgiverne og den enkelte dansker. Peter Qvortrup Geisling Født Uddannet som læge 1992 og har taget en tillægsuddannelse som journalist. Var fra 1997 til 2005 studievært på DR s Lægens bord og fra 2008 på Diagnose søges og Ha det Godt. Arbejder som praktiserende læge og holder foredrag. Har sammen med sin søster Dorte Qvortrup Geisling udgivet bogen Førstehjælp til dit arbejdsliv - på job uden stress. Vidste du at danskere lider af langvarig stress hver tredje dansker får på et tidspunkt en kræftlidelse danskerne har den korteste levetid i Europa. (citat: Peter Qvortrup Geisling) APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 9

10 SYG - HVAD MED JOBBET Nu har jeg lyst og helbred til at arbejde igen, siger Tim Gouldning, der i ni år har kæmpet med voldsomme hosteanfald, der gjorde, at han har været sygemeldt i lange perioder. Jeg burde gå med sikkerhedshjelm og sele Tim Gouldning lider af en sjælden sygdom, der har sendt ham ud på et sidespor i forhold til arbejdsmarkedet. Nu er han på vej tilbage Tekst og foto: Krista Blaabjerg, - Jeg burde gå her med sikkerhedshjelm og sele, siger Tim Gouldning med et glimt i øjet, men der er alvor bag ordene. Som han sidder dér i sit hjemmekontor, er det svært at forstå, hvor syg Tim er. Tim har de sidste ni år lidt af hostesynkope, en sjælden sygdom, som giver hosteanfald, der får ham til at besvime og krampe. Pludselig kan han ligge på gulvet og have slået sig slemt og være bevidstløs. Når han vågner, er han rundt på gulvet, bange og ked af det. Nogle gange sker det over 40 gange om dagen! Pinligt berørt - Jeg forsøgte at skjule det for kolleger og venner. Det var jo pinligt. Men anfaldene kommer hurtigt, og en dag skete det, hvor der var andre til stede. - Folk bliver bange, når de ser mig falde om. Det kan jeg ikke lide. 10 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

11 SYG - HVAD MED JOBBET Jeg vil jo ikke ødelægge stemningen og være til besvær. Dengang arbejdede Tim i op til 70 meters højde som facademontør på nogle af de største byggerier i Danmark. Men det var jo farligt, siger Tim på sin egen underspillede facon. Fra byggeplads til computer Tim har altid interesseret sig for computere. Det var et held, da han pludselig skulle sadle om i sin karriere. Han fik hurtigt job som it-supporter i et transportfirma. Der var han i fire år, indtil hans anfald tog til. - Jeg var meget syg, og selvom det var en god arbejdsplads, blev de til sidst nødt til at afskedige mig. Der er jo ingen, der har råd til at have en ansat, der ikke er der. - Det blev en rigtig hård tid. Jeg havde mange anfald og gik rundt herhjemme. Alt handlede om sygdommen. Og jeg blev ked af det og irritabel, så jeg skubbede mine venner væk. Hvor er jeg heldig, at de alligevel holdt ved, siger Tim taknemmeligt. Også fra den gamle arbejdsplads var der af og til besøg. Det var noget, der varmede. Alligevel føltes situationen mere og mere håbløs. Vendepunktet Tim havde hele tiden kontakt med kommunen. En dag fik han en henvisning til et specialteam af læger, psykologer og andre eksperter i Region Midtjylland. - Ved det første møde talte jeg med Frank, der er læge. Han spurgte om alt muligt, der kunne have ført til min sygdom, og som kunne tænkes at forværre den. For første gang oplevede Tim, at der var én, som havde al den tid, der skulle til for at finde ud af, hvad der var galt med ham. Jeg blev helt smittet af hans engagement, siger Tim. - Her var der én, der tog hånd om min sag. En, der forsøgte at forstå sammenhængene. Tværfaglig behandling Da Tim skulle mødes med lægen igen, havde han drøftet hans sag med de andre specialister i teamet. De foreslog forskellige ting, der kunne være årsag til hans sygdom. Men der var ikke bid. I stedet blev de enige om, at Tim skulle tale med en psykolog om de reaktioner, han havde fået af sygdommen. Tim blev også henvist til en fysioterapeut, der arbejder med kropsbevidsthed. - Det lød meget alternativt og som noget, jeg normalt ville gøre grin af. Men jeg tog af sted, og stille og roligt fik fysioterapeuten, Jytte, løsnet op for mine kropslige spændinger. Behandlingen fik nedsat mine hosteanfald drastisk. Hun lærte mig også at tænke på mig selv og mine behov. Jeg har altid været én, der lige kunne gøre lidt mere og lidt hurtigere. Hvad nu? Jeg spørger Tim, hvad han har lært af det hele, og hvor han står i forhold til sin sygdom og rent økonomisk. - Jeg aner det ikke. Jeg tager en dag ad gangen og passer bedre på mig selv. Jeg ville ønske, at jeg allerede som ung havde husket på, at man skal holde fysisk og psykisk til et helt liv. - Man har et ansvar for sig selv og sin familie. Og som jeg fik at vide af min læge, så kan man ikke forvente noget af andre, hvis man ikke også gør sit bedste selv. Det lever jeg efter. - Mine sygedagpenge er ved at slippe op, men jeg har også lyst og helbred til at arbejde igen. Helst med hjemmearbejdsdage, og gerne med it igen. Det giver mig tryghed i forhold til mine anfald at sidde herhjemme, men jeg har også brug for at komme ud blandt andre og få menneskelig og faglig sparring. Specialteam for langtidssyge I Region Midtjylland har man et specialistteam, som kommunerne kan bruge til at afklare sygdomme for personer med vanskelige og langvarige lidelser. Og det har de succes med. Sociallæge, Jette Schjødt, der arbejder i teamet, siger: - Vi er et tværfagligt team af sociallæger, psykiatere, psykologer, socialrådgivere og reumatologer. Alle specialisterne arbejder tæt sammen - også geografisk. De informationer, det indledende møde med en person giver, fremlægger vi for resten af specialteamet, så alle sider af sagen bliver vendt. Det er en fordel for den henviste person at få en samlet helbredsvurdering, så de ikke bliver kastebold mellem kommune og forskellige sundhedssystemer. Et afklaringsforløb hos os tager et par måneder. Og så har vi en udmelding klar til kommune og egen læge, der peger på handling i forhold til job og helbred. Et anderledes forløb Specialistteamets metode går ud på, at de via et samtaleforløb kommer frem til alternative måder at håndtere sygdom på, så man ikke lader sygdommen styre alt. - Vi har fokus på sygdomsforståelse. Nogle er ængstelige og har forkerte forestillinger om deres sygdom, og hvad de skal undgå for, at den ikke bliver værre. Vi giver patienterne viden, der skaber tryghed og tro på, at de stadig kan meget. - Vi undersøger både mennesker med fysiske og psykiske lidelser. Men ofte har vi personer, der lider af en sammenblanding. Er man fx meget fysisk syg over længere tid, så er det uundgåeligt at få en psykisk reaktion. Og den skal der også tages hånd om, så at man kan komme videre i livet.

12 SUND PÅ JOBBET Sund, sundere, sundest sådan Tekst: Krista Blaabjerg, 5 KOST-TIPS PÅ JOBBET Du spiser en stor del af din mad i arbejdstiden. Derfor er det vigtigt at se på de vaner, du har der! Her er nogle gode ideer til, hvordan du kan vælge sundt: 1 Medbring altid sund og lettilgængelig mad til dine (mellem)måltider, så du ikke fylder dig med noget klamt, som du måske endda helst ville slippe for. Ideer. Tørret frugt, nødder, gulerodsstænger, agurkestænger, selleristænger, peberfrugtstænger, saltstænger, grove knækbrød, fiberkiks, let ost i små portioner, frugt i mundrette skiver. 2 Hav altid en flaske med vand eller light saftevand med, så du ikke fristes til at købe søde drikke. 3 Når du laver madpakke eller står ved buffeten i kantinen, skal du begynde med at øse op i den sunde ende, som består af grøntsager og magert kød. Så bliver din madpakke eller tallerken fyldt godt op af det rigtige. 4 5 Prøv at skrive ned, hvor meget du spiser på én arbejdsdag, og regn på, hvor meget fedt, proteiner og kalorier der er. Det giver overblik over din kost, og hvor du bedst kan ændre lidt, uden at det gør for ondt. Udskift sammen med dine kollegaer kageordningen med en snack-ordning, hvor I udfordrer hinandens kreativitet til at tage sundere lækkerier med, så I får skabt nye, sunde fælles vaner. Ideer. Frugtsalat med let græsk yoghurt og akaciehonning, grove boller med mørk pålægschokolade, fuldkorns/frugt muffins. Hjemmesider Her får du et overblik over kalorieindhold, fedtindhold, proteinindhold mv. i gængse dagligvarer: Ideer til sunde (mellem)måltider: 5 MOTIONSTIPS PÅ JOBBET Du bliver usund af dit job, hvis du sidder ned i flere timer i træk. Og du kan ikke indhente den manglende motion, når du får fri! Derfor skal du lægge motionsvaner ind i din dagligdag: Tag en omvej til og fra arbejde, eller tag trappen, når du skal rundt på arbejdspladsen. Brug altid den printer, scanner, kaffeautomat eller det toilet, der er længst væk fra din plads du skal jo ikke gro fast! Løb om kap med dine kollegaer rundt om din arbejdsplads, inden du spiser frokost. I kan få lidt sjov ud af det ved at lave regler og kåre ugens vinder! Stå op og bevæg dig lidt ved dit skrivebord, din maskine, eller hvor du nu arbejder. Lav stræk-øvelser, både når du møder på jobbet, midt på dagen, og når du går hjem. Hjemmesider Ideer til motion og socialt samvær: Dansk Firma Idræts Forbund: Gode råd om motion: Hjerteforeningen: 12 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

13 forebygger du sygedage SUND PÅ JOBBET 5 TIPS TIL MENTAL BALANCE PÅ JOBBET En helt almindelig arbejdsdag kan være stressende. Du bliver nødt til at sætte grænser for dig selv, hvis du skal bevare dit mentale helbred i hele dit arbejdsliv. Her er nogle ideer. 1 Spis morgenmad og frokost uden at arbejde eller lave andet, mens du gør det. For mange aktiviteter på én gang stresser dig, selvom du ikke kan mærke det! 4 Udsæt mindre vigtige arbejdsopgaver. Måske falder de helt væk, inden du kommer til dem! 2 Skriv dine arbejdsopgaver ind i et arbejdsskema eller skriv små huskesedler til dig selv og andre. For mange bolde i luften stresser dig! Få din chef til at hjælpe dig med at prioritere, hvis du synes, at det er svært selv at gøre. 5 Husk, at ingen mennesker kan holde til at arbejde, hvis de ikke hviler. Heller ikke dig! Hjemmesider 3 Lav små skilte i rød, gul og grøn til din plads, som signalerer, Om stress og stresshåndtering: Center for stress: i hvor høj grad du vil forstyrres. For mange uvigtige afbrydelser i løbet af dagen stresser dig! Viden om stress: Sundhedsstyrelsen: (søg på ordet stress ). Hvad gør din arbejdsplads for en syg kollega? Af Lars Stig Madsen, Ulla Kusk, direktør for Social, sundhed, arbejdsmarked og borgerservice i Greve Kommune: Vi har haft velfærdssamtaler længe. Hvis man er langtidssyg, prøver vi at bevare en tilknytning til arbejdspladsen fx ved at arbejde på deltid i en periode. Desuden har vi en arbejdsmiljøkonsulent, som underviser og vejleder de lokale ledere og sikkerhedsrepræsentanter om, hvordan man tager hånd om en syg kollega. Vi får også undervisning om stresshåndtering, og vi har et stressteam, der har særlig opmærksomhed på stressrelaterede problemer. Sygefravær er også et emne, som vi jævnligt tager op i de lokale MED-udvalg. Det resulterer i mange tiltag for at undgå at blive syg - fx motion, fælles aktiviteter, fysiske ændringer på arbejdspladsen, massage, sundhedssamtaler og meget andet. Vi har spurgt fire kunder i Kristelig Fagbevægelse om, hvad der bliver gjortpå deres arbejdsplads for en syg kollega. Christian Rex, pedel på Randers Kristne Friskole: Sygdom er ikke tabu på min arbejdsplads. Både kolleger og ledelse tager godt hånd om den, der er syg. Der bliver sendt hilsner og blomster. Der bliver aldrig set ned på en syg kollega. Du bliver heller ikke fyret, fordi du har været syg. Det er trygt at vide. Vera Hansen, kontorassistent ved Guldborgsund Madservice, Nykøbing F. : På min arbejdsplads har vi lavet politikker på flere områder. Blandt andet omkring sygefravær. På den måde ved alle, hvad de skal forholde sig til, når de selv eller en kollega bliver syg. Hvis man for eksempel er syg tre gange i løbet af to måneder, tager chefen en snak med én om det. Jeg har selv været syg og til en samtale, og jeg har aldrig oplevet, at mit sygefravær senere har været brugt imod mig. Åbenheden giver mig frihed. Henrik Lentz Kristensen, IT-medarbejder hos Danish Crown, Randers: I Danish Crown har vi nogle rigtig gode forhold for vores syge kolleger. Specielt de kolleger, der bliver ramt af stress og lignende, bliver der gjort meget for, hvis de selv ønsker, fx selvhjælpsgrupper. Sundhedssikringen, som vi har gennem firmaet, hjælper både ved fysiske skader og psykiske problemer. Det er også mit indtryk, at de fleste ledere i dagligdagen forsøger at hjælpe de kollegaer, som har problemer. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 13

14 SYNSPUNKT k r fa synspunkt Sandheden om sundheden Af landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Vi er optaget af sundhed som aldrig før. Alle vegne får vi gode råd til en mere sund livsstil. I magasiner, bøger, på nettet og i tv-programmer og brevkasser. Chris McDonald er én af de mest efterspurgte foredragsholdere i Danmark, og fitnesscentre har oplevet markant medlemsfremgang de senere år. Sundhed på arbejdspladsen Også på mange arbejdspladser er sundhed sat på dagsordenen. Man indretter sunde fysiske arbejdsmiljøer, indfører madordninger med sund mad, tilbyder gratis frugt, laver restriktive rygepolitikker, giver tilskud til fitness osv. Der er også medarbejderdrevne sundhedsinitiativer på mange arbejdspladser: løbeklubber, slankeklubber, deltagelse i den årlige landsdækkende konkurrence Vi cykler på arbejde. Sundhed er godt Det er positivt og godt, at vi gerne vil leve mere sundt. Det er godt for medarbejderen, der får større fysisk og mental energi. Det er også godt for arbejdsgiveren, der opnår mindre sygefravær og større oplagthed hos sine medarbejdere. Og det er godt for samfundet, der reducerer udgifter til behandling af livsstilssygdomme. Slangen i paradiset Men der er en slange i sundhedsparadiset. Sund livsstil kan gå hen og blive en målestok for, hvor godt man mestrer sit liv. På arbejdspladsen kan man føle sig udenfor eller mindre værd, hvis man ikke magter eller ønsker at sadle om til en mere sund livsstil. Vittige kommentarer fra chefen eller kolleger om, at man bør spare lidt på majonæsen og kridte løbeskoene, giver en oplevelse af ikke at leve op til et fælles ideal. Man er ikke en del af det gode selskab. På den måde kan stort fokus på sundhed faktisk give et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Sund livsstil kan gå hen og blive en målestok for, hvor godt man mestrer sit liv Sundheden er ikke hele sandheden Sundhed på arbejdspladsen er godt. Men vi må huske på, at sundhed ikke er sandheden om, hvad et menneske er og indeholder. Sund livsstil må ikke blive en måde at rangordne mennesker på. 14 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

15 OVERENSKOMST Mere i løn og pension Der er væsentlige forbedringer i Kristelig Fagbevægelses nye overenskomster Tekst: Ove Klausen, Kristelig Fagbevægelses nye overenskomster er trådt i kraft 1. marts og gælder tre år frem. De betyder mere i løn og pension. Mere i løn Mindstelønnen stiger en gang om året de næste tre år med henholdsvis 2 kr., 2,25 kr. og 2,75 kr. i timen. Første gang 1/ Mindstelønnen bliver 104,50 kr. 1/3 2010; 106,75 kr. 1/ og 109,50 kr. 1/ Mindstelønnen angiver, hvad lønnen mindst skal være, men praksis er, at der på de enkelte arbejdspladser laves individuelle eller lokale aftaler om en højere løn end mindstelønnen. Mere i pension De nye overenskomster giver mere i pension. Hvert år i de tre år, overenskomsterne gælder, stiger pensionen hver 1/7 med 0,6 procentpoint. Det betyder, at pensionen bliver på 13,05 procent 1/7 i år og stiger til 14,25 procent 1/ Pensionen beregnes ud fra den ferieberettigede løn. Forældreorlov og løn Den del af forældreorloven, der kan holdes med løn, bliver dobbelt så lang som tidligere. Før var den på 6 uger, den bliver nu på 12 uger, dvs. fra den 15. til den 26. uge i barselsperioden. Ingen lønloft Indtil nu har der for denne lønnede del af en forældreorlov været et lønloft på 130 kroner i timen. Det er nu væk. Det fremmer ligestillingen. Da faderen ofte tjener mere end moderen, har lønloftet betydet, at der har været den bedste økonomi i, at det var moderen, der tog denne del af orloven. Denne økonomiske barriere for, at det kan være faderen, der gør det, er nu væk. Forældreorlov og pension De nye overenskomster indfører en delvis kompensation for manglende pensionsindbetalinger til forældre på dagpengefinansieret orlov i forbindelse med barsel (efter 26. uge efter fødsel). Deres pension bliver sat op med 275 kr. om ugen i forældreorlovens 12 uger, og det er arbejdsgiveren alene, der indbetaler de 275 kr. Ligestilling af elever Elever får en pension på de samme vilkår som øvrige medarbejdere. Landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen: Vi siger nej til strejke, og det har fået de traditionelle fagforeninger til at beskylde os for at dumpe deres overenskomster. For man kan ikke opnå resultater uden at have et våben som strejke i baghånden. Det er ikke korrekt. Vores overenskomst viser, at dialog kan vinde over konflikt! Overskud og fremgang Kristelig Fagbevægelse kom ud af 2009 med et overskud på 25 mio. kroner og en medlemsfremgang på personer. Så nu er Kristelig Fagbevægelses a-kasse den 3. største a-kasse. Det fremgår af Kristelig Fagbevægelses Årsrapport Hjælp i millionklassen Årsrapporten oplyser også, at Kristelig Fagbevægelse i 2009 har inddrevet og udbetalt 327 mio. kroner til sine kunder på basis af faglige sager. Men derudover har der været personer, som har fået faglig hjælp, uden at det har været nødvendigt at starte en sag. Flere ledige Finanskrisen har fået ledigheden hos Kristelig Fagbevægelses kunder til at stige fra 2,8 procent ved indgangen til 2009 til 6 procent ved udgangen af året. Det har øget omkostningerne til bl.a. ledighedssamtaler og jobindsats. Lavere kontingent I foråret blev kontingentet dog sat ned med 15 kroner om måneden for dem, der ville vælge at betale en gang i kvartalet, men i oktober var det nødvendigt at gå lidt den anden vej igen med en kontingentstigning på 10 kroner om måneden. /ove Hele årsrapporten kan læses på krifa.dk. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 15

16 EN PÅ OPLEVEREN Fingerfletning Kristelig Fagbevægelse har inviteret legebarnet Bubber på besøg ved en række kunde-arrangementer i foråret, hvor humør-barometret steg adskillige grader Tekst: Lene Nørris Jensen, Da jeg stod op den onsdag i februar, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg til Kristelig Fagbevægelses kunde-arrangement samme aften i Århus skulle flette fingre med vildt fremmede. Men det blev ikke desto mindre tilfældet. Du tænker nok: Hvad er dét nu for noget? Det er da grænseoverskridende i stort format! Præcis, for det er Bubber, vi har med at gøre. Ham, vi gennem længere tid har set på tv udfordre sig selv og familien Danmark i at bryde egne grænser og fastgroede forestillinger om, hvordan verden egentlig ser ud. Selvfølgelig ville han også til sådan et arrangement udfordre vores grænser. Grænsebrydning Bubber talte sig varm og mindede os om Victor Borges ord Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker. Pludselig bad han os om at rejse os op og tage naboerne i hånden. Efter en smule fnisen og tø-hø er i rækkerne føltes det efter et stykke tid forbavsende normalt at stå der med en totalt fremmed i hånden. Næste udfordring var at flette fingre med disse vildtfremmede, og der opstod atter rødmen i rækkerne; men på forunderlig vis blev også denne grænse brudt. Pointen er, at når man arbejder med at flytte grænser, kan man med fordel sætte delmål og huske at fejre de små sejre undervejs. Sætter man målet for højt, risikerer man at miste gejsten halvvejs, og før eller siden bliver selv den mest grænseoverskridende handling normal. Sig godmorgen Grænser er individuelle. For nogen kan det være overvældende at hilse på en kollega på gangen. Alle kender sikkert den her kollega, der helst smyger sig langs med væggene med et vigende blik i et desperat forsøg Bubber spreder livsglæde og arbejdsglæde om sig overalt. Også ved de kunde-arrangementer i Kristelig Fagbevægelse, hvor han har udfordret tilhørerne og fået latteren til at bølge gennem salen. Bubbers tilhørere kom bogstaveligt talt tæt på hinanden, da de blev bedt om at flette fingre med deres ukendte sidemænd. 16 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

17 EN PÅ OPLEVEREN og grænsebrydning på at undgå enhver form for kontakt. Ham eller hende kan vi ikke få vristet et godmorgen ud af, men Bubbers opskrift er som følger: Første morgen siger du godmorgen og forsøger at få øjenkontakt. Kollegaen skæver lidt til dig og småløber videre. Anden morgen forsøger du med et smil og øjenkontakt, mens du småråber: Godmorgen! Kollegaen småmumler et godmorgen. Tredje morgen smiler du dit bedste tandpastasmil, hopper ud foran kollegaen og slår flagrende ud med armene for at spærre enhver form for flugtvej, mens du råber: GOOOODMOOOOORGEN!! Kollegaen vil med garanti sende et godmorgen og måske endda et smil tilbage. I bonus kan du være sikker på, at denne kollega fremover hilser på dig hver morgen. Flere foredragsrække Bubber formåede at give stof til eftertanke, og han var blot én i rækken af fascinerende foredragsholdere, vi har præsenteret vores kunder for de sidste par år. Lige nu kører der kurser i, hvordan man styrer sin økonomi, og til efteråret byder vi igen velkommen til en række spændende og sprudlende foredrag. Så hold løbende øje med krifa.dk og Krifa Magasinet for flere informationer. OBS!! Du kan stadig nå at møde Bubber til kundearrangementet på Bornholm den 6. maj husk at du må tage en ven med. Tilmeldingsfristen er dagen før arrangementet på krifa.dk/kursus. Økonomisk rådgivning Gratis fyraftensmøder Få mere for pengene, gode råd om privat økonomi, budget, lånetyper, bolig, forsikring, pension, bank og kreditforening Duk op og få gode tips til økonomien: Hvordan du får lønforhøjelse uden at spørge chefen Hvordan du laver et budget Hvordan du læser det med småt i forsikringen Aalborg Thisted Kolding 6. maj 27. maj 3. juni Tilmelding Tilmeld dig senest 14 dage før arrangement på Kl alle aftener - i et samarbejde med APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 17

18 SYG - HVAD MED JOBBET Av min arm Det gjorde ondt. Fingrene sov, og albuen smertede mere og mere for hver gang, George tog de tunge løft som brolægger. Alligevel fortsatte han. Tekst: Lars Stig Madsen, 34-årige George Eisenhart Nielsen har i en årrække arbejdet som brolægger og anlægsgartner. Ofte på store projekter, der krævede mange tunge løft med fliser og sten. Men efterhånden fik han stærke smerter i den ene albue, og fingrene blev følelsesløse. - Men det var jo kommet af sig selv, så det måtte vel også gå over af sig selv. Og der var nok at lave i firmaet. Der gik et halvt år, inden George tog til læge. Der måtte en operation i albuen til, før den sovende fornemmelse i fingrene forsvandt. Men smerterne i albuen fortsatte. - Jeg gik på arbejde igen, men måtte ret hurtigt sygemeldes. Jeg kom på et revalideringsforløb, hvor jeg fik et tre-ugers vagtkursus. Jeg var ufaglært, men efter kurset mente kommunen, at jeg nu havde en uddannelse og var ret færdig. revalide- - Jeg skulle skrive under på nogle papirer hos kommunen. Da jeg te, om jeg måtte tage en bisidder med fra fagforeningen, lød svaret, at det spurg- brugte de ikke. Jeg skrev under, selvom jeg ikke kunne gennemskue, hvad det betød. Midt imellem det hele George havde skrevet under på, at han var revalideret færdig. Derfor blev der lukket for sygedagpengene. Men hos Kristelig A-kasse mente man ikke, at han kunne stå til rådighed. Altså nul dagpenge. På kommunen ville man ikke udbetale bistandshjælp, før familien havde solgt hus, bil og campingvogn. - Fra at alt havde kørt for os, stod jeg pludselig uden indtægt. Og psykisk tog det utroligt hårdt på mig. Jeg var virkelig langt nede, fortæller George stille. Trods smerterne måtte han igen tage et job inden for brolægning og flisearbejde. I de måneder, det stod på, levede han af panodiler for at holde smerterne ud. Noget måtte gøres George blev sygemeldt igen og fik sygedagpenge. Via Kristelig Fagforening havde han startet en arbejdsskadesag op, ligesom han havde klaget til kommunen over sagsbehandlerens afgørelse i revalideringssagen. Nogle måneder efter kom afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, der anerkendte hans arbejdsskade. Men George fik kun et mindre beløb for varig mén. - Jeg var naturligvis skuffet. Men sådan måtte det vel være. Medarbejderen hos Kristelig Fagforening sagde, at jeg kunne anke afgørelsen. Det gjorde vi, selvom jeg regnede med endnu et nej. Men allerede en måned senere kom afgørelsen: Han fik medhold i sin anke og fik kr. i erhvervsevnetab. Ikke alene - Jeg var ovenud glad. Da jeg også fik ret i min klage til kommunen, får jeg nu en ny revalideringsplan, hvor jeg håber at få godkendt en 2-årig uddannelse som sikkerhedsvagt. Og medarbejderen hos Kristelig Fagforening har sagt, at hvis der er noget, jeg er i tvivl om, kan jeg bare ringe. Jeg skal ikke stå alene, når jeg støder på fine ord og flotte udtryk, som jeg ikke kender. 18 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

19 Af Anette Broberg Knudsen og Gitte Nørgaard Hvor SYG er du lige Har du et helbred af 100 % rustfrit stål, eller går du bare totalt omkuld ved det første vindpust? Test dig selv her!? SEJ, SYG ELLER SUND Test: 1. Du vågner om morgenen med 39 i feber. Hvad gør du? a) Sluger en håndfuld Pamoler og arbejder igennem fra 8 til 18 uden frokost. b) Melder dig syg og kravler tilbage under dynen med en kop kamillete på natbordet. c) Skriver dit testamente og hidkalder den sørgende familie for at tage en tårevædet afsked med denne verden. 2. Der er varsel om svineinfluenza, og hende der med de meget markante briller fra Sundhedsstyrelsen er IGEN på tv for at indskærpe vigtigheden af god hygiejne. Hvad gør du? 5. Din arbejdsplads indfører obligatorisk sundhedstjek. Hvad gør du? a) Booster dit kolesteroltal med en pizza med ekstra ost og en Cocio b) Ta r en ekstra tørn på løbebåndet og dropper kaffen en hel eftermiddag c) Mærker straks symptomer på blødende mavesår, tidlig demens og arvelig tendens til døde fingre. 6. Du møder Chris MacDonald på din daglige løbetur. Hvordan reagerer du? a) Tager en nuttet lille gris på ca. 100 kg med på arbejde for lissom at opmuntre kollegerne b) Vasker pligtskyldigt hænder, men synes, at det der med at hoste i ærmet er lidt ulækkert, og hoster derfor i dit gamle ternede lommetørklæde c) Iklæder dig blå plasticovertræksfutter, gummihandsker, mundbind og beskyttelsesbriller, før du henvender dig til en kollega. 3. Din arbejdsplads indfører gratis frugtordning. Hvad gør du? a) Kværner tre Big Mac med hele svineriet b) Snupper et æble til frokosten og en pære kl. 14 (fordi der desværre ikke er flere æbler tilbage) c) Kaster dig over frugtkurven og propper dig med så meget frugt, at du må tilbringe resten af dagen på toilettet med diarré. 4. Du arbejder på en byggeplads, og en hammer kommer hvirvlende ned fra stilladset. Hvad sker der med dig? a) Ingenting. Du har nået at gribe hammeren og kyler den direkte tilbage til stodderen deroppe på stilladset. b) Du får hammeren lige i bolden, men heldigvis slipper du med en mindre hjernerystelse, fordi du har den påbudte sikkerhedshjelm på c) Ingenting. Det er nemlig dig, der har tabt hammeren under et anfald af højdeskræk. a) Chris hvem??? b) Stopper op, får hans autograf og løber videre c) Bliver overfaldet af akut dårlig samvittighed og løber den dobbelte distance, selv om du for længst har fået sidesting. 7. Din kollega hoster, sprutter og snotter. Hvad gør du? a) Siger, han ser godt ud med røde øjne og beder ham om at larme lidt mindre b) Opfordrer ham til at gå hjem og pleje bacillerne c) Skynder dig at tjekke på netdoktor.dk, om tuberkulose og pest smitter. A B C Se dit resultat her: Flest a ere: Du er totalt macho, og intet kan slå dig omkuld Flest b ere: Du er en helt almindelig gennemsnitsdansker med 9 sygedage om året Flest c ere: Du lider af galopperende hypokondri og bør snarest søge læge APRIL 2010 KRAIFA MAGASINET 19

20 RÅDGIVNING Knas på jobbet? Hver dag henvender hundredvis af kunder sig til Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon, fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se nogle af svarene - eksperterne svarer Her i bladet bliver spørgsmålene besvaret af: Advokat (H) Søren Grinderslev Socialrådgiver Irene Nørskov Faglig konsulent Jens Sørensen Specialkonsulent i a-kassen Susan Daugaard 120-dages regel Jeg har været sygemeldt i tre måneder. I min ansættelseskontrakt står noget om 120-dages reglen. Jeg troede, det betød, at jeg måtte være syg i 120 arbejdsdage, før jeg kunne siges op. Men nu er jeg blevet fyret og er fortsat sygemeldt. Skal jeg have penge fra a-kassen eller hvad? Svar fra Søren Grinderslev: Der er en 120-dages regel, som skal være skriftlig. Den betyder, at du som funktionær kan opsiges med en måneds varsel, når du inden for 12 måneder har fået løn under sygdom i 120 dage. Det vil sige med kortere varsel, end funktionærloven ellers giver. Hvis arbejdsgiveren vil bruge det kortere varsel, skal det være i umiddelbar forlængelse efter de 120 dage. Du kan altså ikke blive sagt op med kortere varsel, hvis du fx har været syg i 135 dage. Men du kan godt blive fyret, før de 120 dage er gået, men så er det med dit almindelige opsigelsesvarsel. Hvis du stadig er syg og ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du kontakte kommunen for at få sygedagpenge. Ring til os, så vil Kristelig Fagforening undersøge, om opsigelsen er faldet umiddelbart efter de 120 dages sygdom. Og Kristelig A-kasse kan oplyse dig om, hvornår du eventuelt kan få penge fra a-kassen. 20 KRIFA MAGASINET APRIL 2010 Kæreste fyret Jeg har været ansat i seks måneder i en butikskæde og blev dér kæreste med en kollega. Han har tidligere været kæreste med en afdelingsleder, uden det var et problem Nu er jeg blevet sagt op, fordi man ikke ville have kærester ansat. Jeg skulle forlade butikken med det samme og fik at vide, at jeg kun ville få løn i 14 dage mere, da jeg stadig var i prøvetiden I min ansættelseskontrakt står der, at jeg har tre måneders prøvetid. Kan de forlænge min prøvetid? Og hvorfor skal jeg siges op, når det ikke var et problem, sidste gang han var kæreste med en i butikken? Svar fra Søren Grinderslev: Jeg går ud fra, du har været ansat som funktionær. Funktionærloven siger, at hvis du har været ansat i mere end tre måneder, gælder de almindelige opsigelsesvarsler. Når du har været ansat i seks måneder, har du tre måneders opsigelse. Så du bør straks protestere over det korte opsigelsesvarsel til din arbejdsgiver og stille din arbejdskraft til rådighed i opsigelsesperioden. Det kan Kristelig Fagforening hjælpe dig med. De kan ikke forlænge din prøvetid ud over tre måneder, så du har kortere opsigelsesvarsel. Og hvis du ikke har fået at vide på forhånd, at virksomheden har en politik om, at man ikke må være kærester med en kollega, kan du naturligvis ikke blive fyret af den grund. Slut med sygedagpenge Jeg har været syg i snart et år, og nu har jeg fået et brev fra kommunen, hvor de skriver, at jeg ikke længere kan få sygedagpenge. Jeg blev sygemeldt pga. en depression og er stadig for syg til at kunne arbejde. Hvad gør jeg så? Kan jeg i stedet få dagpenge fra a-kassen, eller kan Kristelig Fagforening sørge for en forlængelse af sygedagpengene fra kommunen? Svar fra Irene Nørskov og Susan Daugaard Når du har fået sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 1½ år, standser udbetalingen normalt - uanset om du stadig er syg. Du kan dog få forlænget dine sygedagpenge, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: kommunen anser det for sandsynligt, at du kan komme i revalidering kommunen ønsker at gennemføre fx arbejdsprøvning for at klarlægge din (fortsættes næste side) Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på krifa.dk/kontakt. Du får svar i en mail i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat.

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet Foto: Iris Guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan sund holder du på jobbet Sådan holder du d PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) 3F Aalborg for murersvend A (gruppeformand Reidar Kogstad) mod Dansk Byggeri for NCC Construction Danmark A/S (afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere