Dagsorden til HSU. Ledelsesrepræsentanter:

Transkript

1 Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 16. september 2013 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Klasselokale 06 Deltagere: Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Bo Møller Pedersen TR AC - Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Jytte Beck, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Lene Iversholt TR for AC EVU og U&V Jørgen Markussen TR for 3F Tina Vestphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Christian Gøttsch Hansen TR for Radiograf Rådet uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf og Bioanalytiker Niels Kvium, TR for AC - Læreruddannelsen i Jelling Henriette Vognsgaard Hjernø TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Ledelsesrepræsentanter: Afbud: Erik Knudsen Rektor (Formand) Niels Grønbæk Nielsen Studierektor Læreruddannelsen Hanne Vibeke Sørensen Studierektor Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen Ulla Mulbjerg - Studierektor for sundhedsuddannelser Allan Kjær Hansen - Ressourcedirektør Jørgen Hansen - EVU chef Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Lars Lynge Nielsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ambrosia Fladager Hansen Chef for Området for Læringsressourcer Jan Michael Laursen Uddannelseschef Pædagoguddannelsen i Jelling Deltager i pkt. 3: Uddannelsesdirektør Jørgen Thorslund Deltager i pkt. 7 & 8: Chefkonsulent Keld Vorup Observatør: HR- og Kommunikationschef Carsten Vikkelsøe Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen HR og Kommunikation side 1/11

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Nye/reviderede politikker/retningslinjer/hjemmelgrundlag (skriftlig orientering) Nyt vedr. udfoldelse af Ledelsesgrundlag og tidsregistreringssystemet (kl ) Budgetopfølgning 1. halvår 2013 (kl ) Budget 2014 (procedure, proces og udfordringer) (kl ) Optag (kl ) Docentpolitik (kl ) Revidering af UCLs ph.d. strategi (kl )... 7 PAUSE kl Revidering af UCLs seniorpolitik (kl ) Kompetencestrategi for teknisk administrativt personale (handleplan) (kl ) Sygefraværsstatistik 1. halvår 2013 (kl ) Temadag for HSU (kl ) Korte punkter (kl ) Eventuelt (kl ) side 2/11

3 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Dagsorden for mødet skal godkendes og punkter under Eventuelt skal annonceres af de tilstedeværende. 2. Nye/reviderede politikker/retningslinjer/hjemmelgrundlag (skriftlig orientering) Stillingsstruktur for bl.a. professionshøjskoler som havde virkning fra den 1. august 2013, er nu vedtaget. Læs her Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Læs her Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter, it-medarbejdere (HK). Læs her Overenskomst for akademikere i staten. Læs her Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg. Læs her 3. Nyt vedr. udfoldelse af Ledelsesgrundlag og tidsregistreringssystemet (kl ) Uddannelsesdirektør giver mundtlig orientering om udfoldelse af Ledelsesgrundlag og tidsregistreringssystemet (se bilag 3.1) Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 3.1 Implementering af nyt Ledelsesgrundlag 4. Budgetopfølgning 1. halvår 2013 (kl ) Budgetopfølgningen for 1. halvår 2013 viser et overskud på 17,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 11,4 mio. kr. Den positive budgetafvigelse fordeler sig således: side 3/11

4 Resultat Budget Afvigelse Grunduddannelser 9,5 13,8-4,3 F&I, EVU og CFU 7,3 1,3 6,0 Fælles administration og bygningsdrift -0,2-0,0-0,2 Fælles puljer 0,7-1,7 2,4 Fælles finansierede omkostninger 0,1-2,0 2,1 Samlet budgetafvigelse 17,4 11,4 6,0 Grunduddannelserne er samlet 4,3 mio. kr. dårligere end budget. Hvilket primært skydes manglende indtægter i form af salg af timer til F&I som følge af F&I-aktiviteter, der ikke er igangsat, samt fald i taxameterindtægter for Læreruddannelsen og Samfundsfaglig uddannelser. Der er for 2013 udmeldt en dispositionsbegrænsning i 0,4 % fra ministeriet. Dispositionsbegrænsningen på 0,6 mio. kr. for første halvår er udgiftsført i halvårsregnskabet. Læreruddannelsens fald i taxameterindtægter modsvares delvis af et tilskud til udvikling af læreruddannelsen, der ikke var kendt på budgetlægningstidspunktet. De samfundsfaglige uddannelser har en taxameterindtægt, der 2,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Det forventes, at taxameterindtægt for 2. halvår vil svare til de budgetterede taxameterindtægter. De samfundsfaglige uddannelser forventer at kunne opveje en del af de mangelende indtægt ved besparelser i personale- og driftsomkostninger. Forskning og innovation har et overskud, der er 7,4 mio. kr. bedre end budgetteret. Det er udtryk for at der ikke er gennemført aktiviteter svarende til den del af tilskuddet, der er indtægtsført. Det har betydet færre indtægter i grunduddannelserne, EVU og CFU. Aktiviteten i EVU har været mindre end budgetteret, hvilket har betydet et fald i omsætningen på 5,6 mio. kr. men personale- og driftsomkostninger er mindre end budgetteret. Samlet set er resulteret en positiv budgetafvigelse på 0,9 mio. kr. Der er i regnskabet for 1. halvår 2013 afsat en regulering af en pensionsforpligtigelse til 2 tjenestemænd, der er opsagt i Reguleringen udgør 1,9 mio. kr. Fælles puljer har haft en positiv budgetafvigelse på 2,4 mio. kr. hvilket skyldes en mindre periodeforskydning i udviklingsaktiviteterne. De fælles finansierede afdelinger har et resultat, der er 2,1 mio. kr. bedre end budget, hvilket er udtryk for en periodeforskydning i anskaffelser i It- afdelingen og biblioteket, samt et øget forbrug i den internationale afdeling. Estimatet for 2013 pr 30. juni 2013 viser et overskud på 13,6 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. dårligere end budget. Der er i vedlagt notat og talmateriale redegjort nærmere for resultatet af budgetopfølgningen for 1. halvår side 4/11

5 Det indstilles, at HSU tager budgetopfølgningen for 1. halvår og vurderingen af forventningerne til årsresultat for 2013 til efterretning. Bilag 4.1 Notat om budgetopfølgning for 1. halvår 2013 Bilag 4.2 Talmateriale: Regnskab og budget for 1. halvår Budget 2014 (procedure, proces og udfordringer) (kl ) Der har fra januar 2013 være arbejdet med at omlægge et af de grundlæggende principper i UCL s budgetmodel, således at princippet om indtægtsbudgettering ændres til udgiftsbudgettering. Da det har vist sig vanskeligt at fastlægge de grundlæggende kriterier for udgiftsbudgettering, og for at sikre en seriøs proces i fastlæggelse af kriterier, blev det i juni 2013 besluttet at udskyde udgiftsbudgettering til budgetåret Det betyder, at budgettet for 2014 udarbejdes efter samme retningsliner som budget 2013, med få undtagelser. Budgetprocessen for budget 2014 er påbegyndt. Det indstilles, at HSU tager orienteringen om budget 2014 til efterretning. Bilag 5.1 Notat om budget 2014 Bilag 5.2 Tidsplan for budget Optag (kl ) UCL har oplevet en betydelig stigning i antallet af førsteprioritetsansøgninger og har i samme forbindelse øget sin markedsandel fra 12,7 til 13,4% i sammenligning med de øvrige professionshøjskoler. Samlet set er optaget imidlertid faldet siden med 42 studerende i forhold til 2012, hvilket særligt skyldes det store fald i optaget på læreruddannelsen, hvor antallet af nye studerende er mindsket med 97 sammenlignet med Det samlede optag på læreruddannelsen i UCL afviger ikke fra landsresultatet på -21%, men læreruddannelsen i Jelling oplever en noget dårligere udvikling end i Odense med en nedgang på 39%. Samlet set har 6 ud af 7 UC er oplevet et markant fald i optaget på uddannelsen herunder i større byer som Esbjerg (30%), Roskilde (35%) og Silkeborg (50%). Ledelsessekretariatet har bearbejdet og analyseret søgetallene vedr. optag Se bilagte notat. side 5/11

6 Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 6.1 Optag 2013 baggrundsstatistik 91&mode=view 7. Docentpolitik (kl ) I den stillingsstruktur, der er trådt i kraft den 1. august 2013, indgår en ny stillingskategori som docent, som er underlagt særlige rammer. Denne docentpolitik beskriver UCLs håndtering af den nye stillingskategori, som rummer en række muligheder rekrutteringsmæssigt i forhold til kommende medarbejdere i UCL og karrieremæssigt for allerede ansatte. Som udgangspunkt for docentpolitikken har direktionen drøftet det forventede antal docentstillinger i UCL, og den foreløbige vurdering er, at antallet af docenter i UCL ved fuld indfasning formodentlig vil være Etablering af docentstillinger skaber på den ene side mulighed for, at UCL kan rekruttere medarbejdere med kompetencer særligt på forskningsområdet, som ikke i forvejen findes i institutionen. Derved kan oprettelse af docentstillinger forventes at bidrage til at forøge UCLs attraktionsevne over for interessante og højtkvalificerede medarbejderprofiler. Etablering af docentstillinger skaber på den anden side mulighed for at tilbyde allerede ansatte med tilstrækkelige kvalifikationer på forsknings- og udviklingsområdet en attraktiv og ny karrieremulighed, der kan bidrage positivt til institutionens udvikling. Docentstillinger skal således medvirke til fastholdelse og relevant anvendelse af forskerkompetente medarbejdere i UCL. Begge muligheder er væsentlige for UCL og skal udnyttes i den fremtidige håndtering af docentstillinger, således at den nye stillingskategori bidrager til opbygning af den fornødne forsknings- og udviklingskapacitet i UCL. Docentpolitikken er således forbundet med UCLs ph.d. strategi, der fornys i 2013 og indeholder en række mål i forhold til opbygning af forskningskapacitet. De to områder går på flere punkter hånd i hånd og skal samordnes bedst muligt. Det indstilles, at HSU med henblik på godkendelse, drøfter udkast til docentpolitikken Bilag 7.1 Docentpolitik (udkast) side 6/11

7 8. Revidering af UCLs ph.d. strategi (kl ) UCLs gældende ph.d-strategi er fra Til afløsning for denne, fremlægger direktionen nu en ny strategi, der tager højde for institutionens ændrede behov for kapacitetsopbygning på forsknings- og udviklingsområdet jf. finanslov 2013 og UCLs udviklingskontrakt Strategien har været drøftet på to møder i den referencegruppe, HSU nedsatte i foråret 2013, ligesom den har været forelagt SUF til drøftelse. Den forventes at træde i kraft her i efteråret Det indstilles, at HSU godkender strategien med evt. justeringer og tilføjelser Bilag 8.1 UCLs ph.d.-strategi revideret (udkast) PAUSE kl Revidering af UCLs seniorpolitik (kl ) HSU besluttede på møde den 4. juni 2012, at der er behov for at revidere den nuværende seniorpolitik i UCL. Udvalget nedsat af HSU, har især arbejdet med fokus på den ændrede pensionsalder og ændrede vilkår i tilbagetrækningsreformen. Fokus var den ændrede pensionsalder og tilbagetrækningsreformen. Udvalget har konstateret at det nuværende cirkulære om aftale om senior-og fratrædelsesordninger af 29. august 2011, endnu ikke er justeret i forhold til de nævnte ændringer. Udvalget har derfor primært tilpasset de nuværende formuleringer til det gældende cirkulære og vil indstille til at seniorpolitikken igen justeres når de politiske aftaler indgår i cirkulæret om senior og fratrædelsesordninger. Udvalgets drøftelser har haft fokus på: Seniorordningen er en skåneaftale, og en aftale om særlige vilkår for medarbejdere. Der er ingen automatiske aftaler. Individuelle aftaler kan indgås. Rammerne i politikken gælder for alle afdelinger i UCL. Senioraftaler skal registreres i / indgå i personaleafdelingen og tillidsrepræsentanterne bør orienteres. Det indstilles, at HSU med henblik på godkendelse, drøfter den reviderede seniorpolitik. Bilag 9.1 UCLs seniorpolitik revideret (udkast) side 7/11

8 10. Kompetencestrategi for teknisk administrativt personale (handleplan) (kl ) I forlængelse af den vedtagne kompetencestrategi for TAP, er der udarbejdet en handleplan for indsatserne på det organisatoriske niveau. Handleplanen bygger på de udfordringer, der blev fremhævet i kompetencestrategien og samtaler med 5-6 grupper af TAP er med forskellig funktioner. Der er tale om en handleplan, der skal understøtte det organisatoriske niveau, men også understøtte afdelingernes behov og prioritering. Afdelingerne skal selv arbejde med kompetenceudviklingen for at opfylde strategien og egne behov. I handleplanen lægges der op til følgende overordnede initiativer: Efteruddannelsen (i flere former) for TAP erne skal koordineres, så der kan afholdes kurser/forløb for medarbejdere på tværs af uddannelser/enheder Inddragelse af TAP erne i relevante omstillingsprocesser Projektlederuddannelse Systematisk brugeruddannelse ved implementering af it-systemer Fokus på bløde kompetencer i form af samarbejde, relationer, kommunikation og konfliktløsning. Handleplanen evalueres i efteråret Der laves en kort kvantitativ/kvalitativ analyse, hvor samtlige teknisk administrative medarbejdere kan bidrage. Handleplanen har været sendt i høring i LSU erne og svarfristen er den 1. september Tilbagemeldingerne fra LSU erne vil blive eftersendt til HSU primo september. Det indstilles, at HSU med henblik på godkendelse, drøfter handleplanen. Bilag 10.1 Høringssvar for handleplan for kompetencestrategi for teknisk administrativt personale Bilag 10.2 Handleplan for kompetencestrategi for teknisk administrativt personale med indarbejdede høringssvar 11. Sygefraværsstatistik 1. halvår 2013 (kl ) Af bilag 11.1 (Tabel 1.2) fremgår det, at det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder har været 5,2 arbejdsdage i perioden I dette tal er inkluderet alle medarbejdere og såvel korttids- og som langtidssygdom. Dette er et fald på 0,1 arbejdsdag pr. medarbejder i forhold til samme periode i Der ses en lille stigning (4,8 dage til 5,0 dage i gnm. pr. medarbejder) i antallet af sygefraværsdage pr. medarbejder i forhold til 2012 (tabel 3.2) - når medarbejdere ansat under Socialt kapitel ikke er medregnet. Tabellerne med korttidssygefravær (tabel 2.2 og 4.2) viser et lille fald i antallet af sygefraværsdage pr. medarbejder i forhold til 2012 (på 0,1 sygefraværsdag pr. medarbejder). side 8/11

9 Af bilag 11.2 ses, at uddannelserne samt CFU og Videreuddannelse og Praksisudvikling, har væsentlig flere afdelinger, der har flere sygedage end gennemsnittet sammenlignet med det teknisk administrative område. Denne forskel ses særligt i diagram 1 (korttidssygefravær uden ansatte under Socialt Kapitel), hvor godt 66 pct. af afdelingerne under det uddannelsesfaglige område samt Videreuddannelses og Praksisudvikling samt CFU, har højere sygefravær end UCLs gennemsnit. Til sammenligning er der godt 18 pct. af afdelingerne på det tekniskadministrative område, der i perioden har et højere sygefravær end UCLs gennemsnit. Da elevernes fravær historisk set, har ligget væsentligt højere end UCLs gennemsnit, har HSU tidligere drøftet denne problematik. HR & Kommunikation har iværksat tiltag for at reducere sygefraværet. Elevernes sygefravær ligger stadig væsentlig over UCLs gennemsnit, men til sammenligning med samme periode i 2012, er elevernes fravær faldet mellem 4,7 og 6,5 dage (afhængig af sygefraværstype). Medtages ansatte under Socialt Kapitel, stiger andelen af de afdelinger på det tekniskeadministrative område, som har højere fravær end UCLs gennemsnit, mens andelen af afdelinger på det uddannelsesfaglige område falder. Det kan forklares med, at de teknisk-administrative afdelinger har en relativ højere andel af ansatte under Socialt Kapitel. Det indstilles, at HSU drøfter sygefraværsstatistikken, og tager denne til efterretning. Bilag 11.1 Sygefravær UCL (tabel) Bilag 11.2 Sygefravær UCL (diagram) 12. Temadag for HSU (kl ) I forbindelse med temadagen i HSU den 11. november 2013, indledes dagen som aftalt på HSU-mødet den 13. juni 2013, med oplæg fra Samarbejdssekretariatet om den nye samarbejdsaftale. Den nye samarbejdsaftale er blevet til på baggrund af CFUs og Finansministeriets fælles enighed om, at et stærkt og løsningsorienteret lokalt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for en velfungerende statslig sektor. Denne enighed er blevet afspejlet i den nye aftale ved at give samarbejdsudvalgene større mulighed for med udgangspunkt i arbejdspladsens konkrete udfordringer, behov og vilkår at beskæftige sig med de opgaver, der er relevante for arbejdspladsens fremtid. I forlængelse af oplæg om den nye samarbejdsaftale, arbejder HSU med formen for fremtidige mødeafviklinger. Det indstilles, at HSU med henblik på godkendelse, drøfter temadagens indhold. side 9/11

10 13. Korte punkter (kl ) 1. Nyt fra MOVE Direktionen har godkendt den økonomiske ramme for MOVE i årene 2014 og Organisering og samarbejdsrelationer i MOVEs aktørsystem er blevet justeret for at fremme UCLs arbejde med gevinstrealisering. Direktionen har godkendt rammerne for i de 6 programmer. På baggrund af opdaterede programbeskrivelser, fremsættes 1. call for 2014 i medio september. UCLs medarbejdere opfordres til at fremsende ansøgninger inden for de fremsatte områder, og per 1. november forventes bevillinger i 1. call 2014 at kunne udmeldes. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 2. Status på bygningsløsninger i UCL Byggeriet i Vejle skrider planmæssigt frem, og den 29. august havde medarbejderne mulighed for at komme ned og se det rå betonhus, som forventes at stå helt klar i slutningen af september. Huset forventes fortsat færdig til den 1. juli På Niels Bohrs Allé er der foretaget en række udpegninger til byggeudvalget, og det forventes at byggeudvalget vil være udpeget i primo oktober. Fokus i byggeprocessen frem mod årsskiftet er dels at få en ny lokalplan for området godkendt og dels få den overordnede arealdisponering på plads, herunder også en afklaring af hvor de forskellige funktioner placeres i forhold til hinanden. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 3. UCLs guide til rum og indretning Principperne i UCLs campusstrategi fra 2010 er nu blevet afprøvet i en række pilotprojekter og med udgangspunkt i erfaringerne hermed er der udarbejdet en guide til rum og indretning. I modsætning til forgængeren har man i denne version haft fokus på, at få beskrevet nogle fælles retningslinjer og rammer for indretning uanset om det er en mindre rokade eller ombygning eller et stort campusbyggeri. Guiden er tænkt som en håndbog med en række guidelines til indretning af forskellige typer af faciliteter. Alt med udgangspunkt i de erfaringer man har fra de gennemførte pilotprojekter. Se bilag Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 4. Udpegning af repræsentanter til byggeudvalg for Niels Bohrs Allé Som led i etableringen af byggeorganisationen for Niels Bohrs Allé skal der udpeges to medarbejderrepræsenter fra HSU (en underviser og en TAP) til byggeudvalget for Niels Bohrs Allé. side 10/11

11 Byggeudvalgets hovedopgaver er at følge projektets fremdrift og at drøfte de generelle temaer i projektet, og er samtidig det fora, hvor ideer og oplæg fra styregruppen drøftes og kommenteres. Derudover er det byggeudvalget der udpeger deltager/repræsentanter til projektspecifikke arbejdsgrupper for derigennem at sikre varetagelse af brugerinteresser generelt, herunder de enkelte funktionsområders interesser i projektet. Det indstilles at HSU udpeger to medarbejderrepræsentanter fra HSU (en underviser og en TAP) til byggeudvalget for Niels Bohrs Allé. 5. Notat vedr. kompetencemidler Se bilag Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag UCLs guide til rum og indretning Notat om kompetencemidler 14. Eventuelt (kl ) Foreløbige punkter til næste HSU-møde den 9. december 2013 o Nye/reviderede politikker/retningslinjer/overenskomster mv. o Temadrøftelse o Budget 2014 o Nyt vedr. udfoldelse af Ledelsesgrundlag og tidsregistreringssystemet (fast punkt) o Job på særlige vilkår (fleksjob) o Korte punkter: Nyt fra Move (fast punkt) Ophavsret og UC Viden (fast punkt) Status på bygningsløsninger i UCL (fast punkt) UCLs guide til rum og indretning (fast punkt) Nyt fra HAU side 11/11

12 Implementering af nyt ledelsesgrundlag - tværgående orientering, videndeling og monitorering A. En møderække for uddannelsesledere ( 6 møder fra februar 2013 til februar 2015) B. Et fælles Fronterrum for uddannelsesledelsen mhp. Videndeling om ledelsesgrundlag og studieaktivitetsmodel faciliteret af Uddannelsesdirektør og Udviklingskonsulent (April 2013ff) C. Fælles kompetenceforløb for TR og Uddannelseschefer (augustdecember 2013) (aftalemøde 21/8-13) D. Halvårlig publisering af nøgletal for kontakttid mellem studerende og uddannelsesfaglige medarbejdere (data for forår 2013 til forår 2015) E. Gennemførelse af mini APV november/december 2013 F. Task Force opfølgningsmøder (november 2013, februar, 2014 og februar 2015) Intern audit af implementeringen af ledelsesgrundlag og studieaktivitetsmodel (ultimo september oktober 2015) side 1/1

13 Notat Afdeling/enhed: Økonomiafdelingen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: lvlu Journalnummer: Dokumentnavn: Notat om regnskab for 1.halvår 2013 Dokumentnummer: 1. Notat til Regnskabet for 1. halvår Regnskab 1. halvår I de efterfølgende afsnit er der foretaget en sammenligning af halvårsregnskabet og budgettet efter 1. halvår Alle tal er i mio. kr. Det samlede resultat udviser et overskud på 17,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 11,4 mio. kr., hvilket er 6,0 mio. kr. bedre end budgetteret. Ovenstående resultat og budgetteret overskud er før opsparing til campusløsning og Øget samspil med studerende. Opsparingskrav i mio.kr.: Campusløsning 7,4 1/2 delen af budgetteret opsparing for 2013 Øget samspil med studerende 1,8 1/2 delen af budgetteret opsparing for 2013 Samlet opsparingskrav 9,2 Den samlede positive budgetafvigelse fordeler sig således på hovedområderne: Resultat Budget Afvigelse Grunduddannelser 9,5 13,8-4,3 F&I, EVU og CFU 7,3 1,3 6,0 Fælles Ledelse og administration -0,2 0,0-0,2 Fælles finansierede omkostninger 0,1-2,0 2,1 Fælles puljer 0,7-1,7 2,4 I alt 17,4 11,4 6,0 I modsætning til tidligere år, er der fra budget 2013 ikke afsat en intern buffer i budget Halvårsregnskab for 1. halvår 2013 og de enkelte budgetområder er vedlagt i bilag 2. I 1. halvår 2013 er indarbejdet en dispositionsbegrænsning, som er udmeldt fra ministeriet på kr. 0,6 mio. Reduktionen er udgiftsført på uddannelses og fælles formål. I 1.halvår 2013 er ligeledes indarbejdet en regulering af pensionsforpligtigelser vedrørende 2 tjenestemænd, der er opsagt i Der er tale om et engangsbeløb på 1,96 mio. kr. som er udgiftsført under Fælles ledelse og administration. Side 1

14 2. Kommentar til regnskabet for 1. halvår 2013 Midler til Udviklings- og evidensbasering 2013 I halvårsregnskabet er indregnet halvdelen af de tildelte midler til forskning og evidensbasering fra Finansloven svarende til 14,55 mio.kr. Det var forventet at Forsknings- og evidensbaserings midlerne blev anvendt jævnt hen over budgetperioden, men opfølgningen viser, at aktiviteterne ikke er realiseret i samme taks, som de er budgetteret. I 1. halvår 2013 er der gennemført aktiviteter for 6,8 mio. kr. hvilket er 7,75 mio. kr. mindre end budgetteret. Konsekvensen af afvigelsen er, at Grunduddannelserne ikke har solgt timer til Forskning og Innovation (F&I) som budgetteret. Der skal tages stilling til, i hvilket omfang der eventuelt skal overføres midler til næste regnskabsår. Udviklingsmidler overført fra 2012 De overførte udviklingsmidler fra 2012 (10 mio. kr.) bliver indtægtsført under F&I i takt med at de bliver forbrugt. I 1. halvår 2013 er indregnet indtægter på 1,9 mio. kr., som udgør de forbrugte midler. 2.1 Grunduddannelser Grunduddannelserne viser et positivt driftsresultat på 9,5 mio. kr.. hvilket er 4,3 mio. kr. dårligere end budgetteret. Af nedenstående fremstilling fremgår det, at alle uddannelser, undtaget samfundsfaglig uddannelse har driftsoverskud. Alle uddannelser har negative budgetafvigelser. Resultat Budget Afvigelse Læreruddannelsen 2,0 2,8-0,8 Pædagoguddannelsen 3,7 4,2-0,5 Sygeplejerskeuddannelsen 1,9 2,1-0,2 Øvrige sundhedsuddannelser 2, ,0 Samfundsfaglig uddannelse -0,2 1,6-1,8 9,5 13,8-4,3 Læreruddannelsen Læreruddannelsen udviser et overskud på 2 mio. kr., men har en negativ budgetafvigelse på 0,8 mio. kr. Samlet er taxameterindtægterne i Læreruddannelsen 2,3 mio. kr. dårligere end budgetteret, hvilket primært skyldes færre STÅ end budgetteret. Hovedsageligt på grund af en lavere gennemførelsesprocent på beståede eksaminer, og at flere studerende ikke færdiggør deres uddannelse indenfor normeret tid. Modsvarende er der flere øvrige indtægter end budgetteret, som skyldes delvist tilskud til udviklingen af ny Læreruddannelse på 1,2 mio.kr., der ikke er budgetteret. Deltagerbetaling og andet varesalg har en positiv afvigelse på 0,5 mio. kr. Manglende salg af timer på 1,9 mio.kr. på grund af færre udviklingsaktiviteter er opvejet af besparelser på personale- og driftsomkostninger. 2

15 Pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen har et overskud på 3,6 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. dårligere end budgetteret. Omsætningen på Pædagoguddannelsen ligger samlet på niveau med det budgetterede. Det interne salg af timer giver en negativ budgetafvigelse på 2,0 mio. kr., som primært vedrører Forsknings og Udviklingsaktiviteter, der ikke er igangsat. Personaleomkostninger udviser en positiv budgetafvigelse på 0,8 mio. kr. Pædagoguddannelsen har en positiv budgetafvigelse på driftsomkostninger på 0,7 mio.kr. Sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen har et overskud på 1,9 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. dårligere end budgetteret. Omsætningen på Sygeplejerskeuddannelsen ligger samlet på niveau med det budgetterede. Det interne timesalg viser en negativ budgetafvigelse på 1,3 mio.kr., som primært vedrører forsknings- og udviklingsaktiviteter, der ikke er igangsat. Personaleomkostninger udviser en negativ budgetafvigelse på 0,4 mio. kr. Der er i budgettet for 2013 ikke blevet budgetteret med personaleomkostninger til timelærer. Det beløber sig til 1,6 mio. kr., som er forbrugt men ej budgetteret. Uddannelsen vurderer, at udgiften kan finansieres ved en besparelse på vikaransættelser og øvrige driftsomkostninger. Sygeplejerskeuddannelsen har en positiv budgetafvigelse på driftsomkostninger på 1,7 mio.kr. Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne har et overskud på 2,1 mio. kr.. hvilket er 1,1 mio. kr. dårligere end budgetteret. Omsætningen på Sundhedsuddannelserne ligger samlet på niveau med det budgetterede. Det interne netto timesalg viser en negativ budgetafvigelse på 2,1 mio.kr., som primært vedrører forsknings- og udviklingsaktiviteter, der ikke er igangsat. På personaleomkostninger er der en positiv budgetafvigelse på 0,9 mio. kr. Sundhedsuddannelserne har en positiv budgetafvigelse på driftsomkostninger på 0,3 mio.kr. De samfundsfaglige uddannelser De samfundsfaglige uddannelser har et underskud på 0,2 mio. kr., hvilket er 1,8 mio. dårligere end budgetteret. Samlet er taxameterindtægterne i de samfundsfaglige uddannelser 2,8 mio. kr. dårligere end budgetteret, hvilket primært skyldes færre STÅ end budgetteret. Hovedsageligt på grund af et større frafald, 3

16 færre beståede eksaminer, samt at 6. modul på IT socialrådgiveruddannelsen ikke har udløst STÅ i perioden, da bedømmelsen lå efter STÅ indberetningen Det interne netto timesalg viser en negativ budgetafvigelse på 1,3 mio.kr., som primært vedrører forsknings- og udviklingsaktiviteter, der ikke er igangsat. På personaleomkostninger er der en positiv budgetafvigelse på 1,5 mio. kr. De Samfundsfaglige uddannelser har en positiv budgetafvigelse på driftsomkostninger på 0,3 mio.kr. 2.2 F&I, CFU og EVU F&I, CFU og EVU har samlet et positivt driftsresultat på 7,3 mio. kr., hvilket er 6,0 mio. kr. bedre end budgetteret. Forskning og Innovation F&I viser et overskud på 6,4 mio. kr., hvilket er 7,4 mio. kr. bedre end budgetteret. Resultat afspejler at interne Forsknings og Innovations aktivitet ikke igangsat i samme niveau som budgetteret. Halvdelen af F&I tilskuddet fra ministeriet er indtægtsført. Anderledes er det med de overførte udviklingsmidler fra 2012 (10 mio.kr.), som alene indgår med den andel, som faktisk er forbrugt, hvilket svarer til 1,9 mio. kr. i 1. halvår CFU CFU har et driftsoverskud på 0,3 mio., kr. hvilket er 0,7 mio. kr. dårligere end budgetteret. Omsætningen er større end budgetteret. Dette til trods for aflysning af skolemessen og en del aktiviteter med brugerbetaling i forbindelse med Lockouten på folkeskoleområdet. Tilmeldinger til efterårets katalogkurser er tilfredsstillende på trods af, at kataloget udkom under lockouten. Det interne netto timesalg viser en negativ budgetafvigelse på 1,2 mio.kr., som primært vedrører forsknings- og udviklingsaktiviteter, der ikke er igangsat. Denne nedgang modsvares til dels af besparelser på personaleomkostninger. EVU EVU har et positivt driftsresultat på 0,6 mio.kr., hvilket er 0,7 mio. kr. dårligere end budgetteret. EVU s omsætning er 5,6 mio. kr. dårligere end budgetteret og relatere sig til en større nedgang i indtægtsdækket virksomhed. Denne nedgang modsvares af en besparelse på personaleomkostninger. 2.3 Fælles administration og bygningsdrift Den negative budgetafvigelse på 0,2 mio. kr. i Fælles Administrationen og Bygningsdrift hidrører primært fra Fælles Administration, som har en negativ budgetafvigelser på 1,9 mio.kr. Modsat har Direktionen og Sekretariatet en positiv budgetafvigelse på 1,1 mio.kr. I forbindelse med organisationsændringen i HR og Personal, som pr. 1. marts 2013 er blevet delt imellem Økonomi og Kommunikation, ses en negativ afvigelse på Økonomi, der opvejes af en positiv afvigelse på det gamle HR og Personale. Der er en negativ budgetafvigelse på 0,2 mio.kr. på renteindtægter. Denne afvigelse forventes at være permanent, og at det ikke forventes, at den manglende indtægt kan indhentes i løbet af året. 4

17 2.4 Fælles Puljer Fælles Puljer består af midler til Digitaliseringsinitiativer, Øget samspil med studerende, Omstillingspuljen og en pulje til ansættelse under Akutjob. Den positive budgetafvigelse på 2,4 mio.kr. er et udtryk for, at der kun i mindre omfang er realiseret omkostninger i 1. halvår Fælles finansierede omkostninger Den positive budgetafvigelse på 2,1 mio. kr. i Fælles finansierede omkostninger skyldes mindre forbrug på 2,4 mio.kr. i IT-afdelingen og 0,5 mio. kr. i Biblioteksafdelingen, men øget forbrug på 0,6 mio. kr. i International enhed og 0,2 mio. kr. i Fælles vedr. HSU, SIS og TR. International enheds negative budgetafvigelse skyldes husleje forpligtigelserne vedrørende Vollsmose lokalerne. Aftalen udgår pr. 31. juli

18 3. Estimat for årsresultat 2013 Der er i forbindelse med regnskabet for 1. halvår af 2013 udarbejdet et Estimat for årsresultatet for hele Alle budgetområder har haft mulighed for at foretage korrektioner til det forventede årsresultat for Estimatet er fremkommet som en funktion af regnskabet for 1. halvår og budgetområdernes forventninger til aktiviteter i 2. halvår UCL Estimat kr. Årsresultat Budget Realiseret Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Internt salg timer Internt køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Det estimerede årsresultat er 13,6 mio. kr. mod et budgetteret årsresultat på 17,1 mio.kr. På grunduddannelserne er det Lærer- Pædagog- og Socialrådgiveruddannelsen, som har nedjusteret forventningerne til årsresultatet. CFU og EVU nedjusterer også forventningerne. 6

19 Bilag 1 Forudsætninger og definitioner for halvårsregnskabet. De væsentligste forudsætninger og definitioner i forbindelse med udarbejdelse af halvårsregnskabet for 1. halvår 2013 er håndtering af Forsknings og Innovations tilskuddet, overførte midler fra 2012, STÅ indtægter, internt salg og køb af timer og nøgletal. Forsknings- og evidensbasering tilskud samt Overførte midler fra I F&I s regnskab er Forsknings- og evidensbaserings tilskuddet indtægtsført med 50 % af årets samlede tilskud. Overførte midler fra 2012 indtægtsføres i takt med at de forbruges. STÅ - indtægter Ved indregning af taxameterindtægter på grunduddannelserne, anvendes på læreruddannelsen princippet om eksamens - STÅ. På de øvrige grunduddannelser anvendes semester - STÅ princippet. Indtægterne i regnskabet for 1. halvår 2013, for uddannelser med semester - STÅ, baseret på aktiviteten opgjort pr. 28. februar Indtægterne på læreruddannelsen er indregnet ud fra uddannelsens eget bud på STÅ indberetningen til september Internt salg og køb at timer Internt salg og køb af timer er udtryk for køb og salg mellem afdelingerne. Det kan være F&I s køb af timer i uddannelserne til Forsknings og Innovations aktiviteter, EVU køb af timer i uddannelserne samt uddannelsernes køb af timer hos hinanden. Intern buffer. Der er ikke indregnet nogen intern buffer i budget 2013 Nøgletal. I bilag til halvårsregnskabet er udarbejdet 5 nøgletal, som er angivet for de ansvarsområder, hvor det er relevant. Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggørelses STÅ Åben Uddannelse STÅ Medarbejderårsværk Realiserede nøgletal for STÅ er angivet som halvdelen af aktivitetsopgørelsen, der er indberettet til FIVU pr. 28. februar På Læreruddannelsen er angivet uddannelsens eget bud på STÅ aktivitet. Medarbejderårsværk er et udtryk for de samlede medgåede årsværk til gennemførelse af periodens aktivitet og heri indgår tillige timelønnede medarbejdere. Budgettal for 2013 er angivet som 1/2 del af de samlede årsværk. 7

20 Bilag 2. Sammenligning af realiseret driftsresultat og budget efter 1. halvår

21 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. UCL total UCL total 2. kvartal halvår 2013 Realiseret Budget Afvigelse 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2012 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 1.038, ,0-76, , , ,2-103, ,0 Praktik STÅ 320,7 346,5-25,8 476,9 855,7 901,2-45,5 851,9 Færdiggørelses STÅ 368,1 437,5-69,4 354,8 773,5 843,0-69,5 681,5 Åben Uddannelses STÅ 232,1 165,1 67,0 213,6 415,6 368,7 46,9 408,6 Medarbejderårsværk 183,1 184,9-1,8 179,4 363,4 369,6-6,2 357,2

22 Notat Afdeling/enhed Økonomi og personale, Vejle Oprettelsesdato 10-sep-2013 Udarbejdet af lvlu Journalnummer Dokumentnavn Bilag 5.1 Notat om budget 2014 Dokumentnummer 1. Budget 2014 Ved opstart af budgetprocessen for 2014, blev det i januar 2013 besluttet, at ændre et af de grundlæggende principper for budgetlægningen i UCL. Således at et af de grundlæggende principper i UCL s budgetmodel, indtægtsbudgettering, hvor der tildeles ressourcer ud fra en indtægtstankegang ændres, til udgiftsbudgettering, hvor ressourcer tildeles ud fra en udgiftstilgang. Ved indtægtsbudgettering fordeles indtægterne i forhold til de indtægter den enkelte afdelingen genererer, mens der ved udgiftsbudgettering tildeles ressource i forhold til de opgaver, der skal løses i den enkelte afdeling. Der har i 2013 været fokuseret på omlægning til udgiftsbudgettering for grunduddannelserne. Formålet med omlægning til udgiftsbudgettering er at skab en budgetmodel, hvor ressourcetildelingen er mere fleksibel og gennemsigtig, og hvor der er mulighed for at understøtte strategiske beslutninger med til deling af ressource. Modellen skal ligeledes sikre at aktiviteterne rundt om kerneydelsen effektiviseres. Der er blevet udviklet principper for en grundmodel til udgiftsbudgettering. Da grunduddannelserne ikke er ens, skal der udarbejdes retningsliner for de kriterier, der kan medføre tillæg eller fradrag i forhold til principperne i grundmodellen. Da det har vist sig at være en vanskeligt proces at fastlægge kriterierne i grundmodellen og de kriterier, der giver ret til tillæg eller fradrag, blev det i juni 2013 besluttet at udskyde omlægningen til udgiftsbudgettering til budgetåret Dog således, at der i efteråret 2013 arbejdes videre med at fastlægge kriterierne i modellen til udgiftsbudgettering, således at modellen kan præsenteres i december Beslutningen om at udskyde omlægningen til udgiftsbudgettering betyder, at budget 2014 udarbejdes efter samme principper som budget 2013 med følgende undtagelser: Læreruddannelsen overgår i 2014 fra eksamen STÅ til semester STÅ I forbindelse med opdeling af afdelingen HR og Personale, er HR afdelingen flyttet fra hovedområdet Fælles ledelse og administration til hovedområdet Fælles finansierede afdelinger. De øgede omkostninger i de Fælles finansierede afdelinger finansieres ved overførelse af ressourcer fra hovedområdet Fælles ledelse og administration. Der er oprettet en ny afdeling, Fælles studieadministration i hovedområdet Fælles ledelse og administration. Finansiering omkostningerne i den Fælles studie administration finansieres ved overførelse af ressourcer fra de grunduddannelser, der har overført deres studieadministrative aktiviteter til den Fælles Studieadministration. side 1/2

23 I hovedansvarsområdet Grunduddannelser oprettes der en Fælles afdeling for grunduddannelserne, der skal varetage fælles opgaver for grunduddannelserne. Aktiviteten i den nye afdeling finansieres af grunduddannelserne. BUDGETPROCESSEN Budgettet for 2014 vil i lighed med budget 2013 blive udarbejdet i ACCOSTAT, der er UCL s budgetsystem. Som det fremgår af vedlagte tidplan for budgetudarbejdelsen for 2014 er budgetarbejdet påbegyndt. Se bilag 5.2. side 2/2

24 Tidsfrister / Planlægning - Budget 2014 Følgende afdelinger udarbejder budget incl. køb/salg af timer Fælles ledelse og administration incl. puljer Fælles finansierede afdelinger Forskning og innovation Grunduddannelserne (incl. forhandling af permanente og tidsbestemte afvigelser, samt godkendelse af investeringsbudget.) CFU Lønafdelingen fremskriver august løn og indarbejder korrektioner i Accostat Budget udkast Endelig budget: godkendelse/orientering Økonomiafdelingen arbejder også med kvartalsregnskab EVU jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 M1 27 T1 S1 T1 F1 S1 T2 F2 M2 36 O2 L2 M2 SUF 49 O3 L3 T3 T3 S3 T3 T4 S4 O4 F4 M4 SUF 45 O4 budget sendes til bestyrelse F5 M5 32 T5 L5 T5 T5 L6 T6 F6 S6 O6 F6 S7 O7 L7 M7 41 T7 L7 M8 28 T8 S8 T8 F8 S8 T9 F9 M9 37 O9 L9 M9 HSU 50 O10 L10 T10 T10 S10 T10 T11 S11 O11 F11 M11 HSU 46 O11 F12 M12 33 T12 L12 T12 T12 BESTYRELSESMØDE L13 T13 F13 S13 O13 2. budgetudkast F13 S14 O14 L14 M14 42 T14 L14 M15 29 T15 S15 T15 F15 S15 T16 F16 M16 HSU 38 M STÅ 16 prognosen skal være færdig L16 M16 51 O17 L17 T17 T17 S17 T17 T18 S18 O18 F18 M18 47 O18 F19 M19 SUF 34 T19 BESTYRELSESMØDE L19 T19 T19 L20 T20 F20 S20 O20 F20 S21 O21 L21 M21 43 T21 L21 M22 30 T22 S22 T22 F22 S22 T23 F23 M23 SUF 39 O23 L23 M23 52 O24 L24 T24 T24 S24 T24 T25 S25 O25 F25 M25 Direktionsmøde 48 O25 Juledag F26 M26 35 T26 L26 T26 T26 2. juledag L27 T27 F27 S27 O27 F27 S28 O28 L28 M28 1. budgetudkast 44 T28 L28 M29 31 T29 S29 T29 F29 S29 T30 F30 M30 40 O30 L30 M30 1 O31 L31 T31 T31 C:\Users\LESA3392\Desktop\HSU 2013\HSU \Bilag\Bilag 5.2 Tidsplan for budget

25 Godkendt af HSU den xx.xx.2013 Docentpolitik for University College Lillebælt Formelle krav til docenters kvalifikationer og opgaver Docenter skal i henhold til Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole leve op til nærmere beskrevne kompetenceniveauer. Docentstillinger kan besættes efter eksternt opslag. Bedømmelse af docenter foretages af særligt sammensatte bedømmelsesudvalg med eksterne medlemmer, som udpeges af rektor. Ansættelse som docent forudsætter kvalifikationer på ph.d. niveau samt erfaring med forsknings og udviklingsaktiviteter, undervisning og uddannelsesudvikling. Endvidere forudsættes indsigt på højt niveau om teoretisk og praktisk udvikling af erhverv og professioner. Docenters stillingsindhold er defineret som: Undervisning og udvikling af undervisning ved ordinære uddannelser og efter og videreuddannelser, herunder faglig og pædagogisk fornyelse af uddannelserne Ansvar for forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til udvikling af uddannelserne, institutionens praksis samt erhvervet eller professionen Ansvar for udvikling af samarbejde med erhverv og professioner Ansvar for samarbejde med relevante forskningsmiljøer Faglig ledelse, dog normalt ikke personaleledelse Øvrige opgaver inden for institutionen Etablering af docentstillinger i UCL og stillingernes forankring Docentstillinger kan efter forudgående aftale med rektor etableres følgende steder i UCLs organisation: I Afdelingen for Forskning & Innovation med opgaver inden for de tværgående centre I Grunduddannelserne med opgaver inden for udvikling af undervisning og uddannelser I Videreuddannelse og Praksisudvikling med opgaver inden for udvikling af undervisning og uddannelser samt udvikling af andre ydelser, der foregår i samspil med erhverv og profession Ansættelsesformer og vilkår Stillinger som docenter kan i henhold til stillingsstrukturen oprettes som varige ansæt- telser eller i form af tidsbegrænsede ansættelser på op til seks år med mulighed for forlængelse i op til tre år. Som hovedregel vil UCL etablere docentstillinger som tidsbegrænsede stillinger med side 1/2

26 henblik på at skabe den bedst mulige dynamik i UCLs medarbejdersammensætning Til hver enkelt docentstilling defineres forud for stillingsopslag en specifik kvalifikations profil, fremtidigt opgavegrundlag, organisatorisk forankring, ansættelsesvarighed m.v. Docenter aflønnes i henhold til overenskomsten på niveau med chefkonsulenter. Der kan aftales personlige tillæg inden for rammer, der fastsættes af rektor. De merudgifter, der er forbundet med docentstillinger, afholdes af docentens ansættelsesenhed. Rådgivning og samarbejde om docentstillinger Med henblik på relevant rådgivning af rektor om håndtering af docentstillinger i UCL op rettes et udvalg, som også dækker ph.d. området, jf. indledningens bemærkninger om sammenhængen mellem ph.d. området og docentområdet. Udvalget sammensættes således: 3 repræsentanter for ledelsen 3 repræsentanter for medarbejderne Udvalget refererer til rektor og har Udviklingsdirektøren som formand. I forlængelse af godkendelsen af docentpolitikken og ph.d. strategien udarbejdes et kommissorium for udvalgets arbejde. side 2/2

27 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 06-aug-2013 Udarbejdet af KVS Journalnummer Dokumentnavn Bilag 8.1 Revision af UCLs ph d -strategi 2013 version 3 Dokumentnummer 1. Revision af UCLs ph.d.-strategi Baggrund UCL udarbejdede allerede i 2009 en selvstændig ph.d.-strategi. Dermed bragte institutionen sig på forkant med en udvikling, der i de efterfølgende år har taget voldsom fart, nemlig bestræbelserne for at styrke kvaliteten på erhvervsakademier og professionshøjskoler herunder lærer- og pædagoguddannelserne gennem øget vidensbasering og forskning (citat finanslov 2013). Når der i 2013 er opstået behov for en revision af ph.d.-strategien, skyldes det flere forhold: Med finanslovsbevillingen til udviklings og evidensbasering af professionshøjskolernes uddannelser er der etableret en ny ramme om UCLs arbejde med anvendt forskning UC rektorkollegiet har i 2012 godkendt en ny ambitiøs strategi på ph.d. området, som sætter mål for andelen af medarbejdere med forskningskompetencer frem mod Der er etableret en særlig pulje til ph.d. projekter inden for grundskoleområdet, som i hvert fald løber frem til 2015 (Ph.d.-rådet). Internt i UCL har et ph.d.-netværk i 2012 beskæftiget sig med forhold om forskningskompetente medarbejderes positioner og funktioner i organisationen. Fra 1. januar 2013 er der etableret en afdeling for Forskning & Innovation, som skal være det nye centrum for arbejdet med den anvendte forskning i UCL. Hertil kommer et generelt øget fokus i uddannelsessektoren på evidensinformeret praksis, forskningsbaseret undervisning samt omsætning af forskningsbaseret viden internt i uddannelserne som en vej til kvalitetssikring af udbuddet. Tilsammen efterlader disse forhold UCL med et markant behov for en forøget kapacitetsopbygning på forsknings- og udviklingsområdet. Dette behov har direktionen i første omgang søgt at imødekomme med en sammenhængende omstrukturering af UCLs varetagelse af områderne forskning, innovation og udvikling foretaget med virkning fra Formålet med omstruktureringen er: side 1/13

28 at leve op til betingelserne i ministeriets udmelding om forstærket udviklings og evidensbasering og UC sektorens ambitioner om en stærkere indsats inden for anvendt forskning og innovation at sikre tydelige forankringer af forskellige typer af aktiviteter i UCL at sikre en stærkere fokusering på målrettet anvendt forskning og innovation at prioritere UCLs ressourcer i et stærkere strategisk perspektiv - at professionalisere og effektivisere den samlede indsats Konkret medførte det, at afdelingen for Forskning og Innovation fra årsskiftet erstattede Enheden for Udvikling og Viden (opbygning omkring de seks vidensmiljøer), og at der generelt blev afsat flere midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter i UCL som følge af den særlige finanslovsbevilling på de 29, 1 mio. kr. Det næste trin er så revisionen af selve ph.d.-strategien, der er dette papirs ærende. 1.2 University College Lillebælts ph.d.-strategi UCLs interne ph.d.-strategi blev som nævnt - indført i sommeren Det var således før, UC ernes vidensstatus blev afgørende ændret (forskningsret) i og med finanslov De første konsekvenser af denne meget væsentlige drages allerede i og med UCLs udviklingskontrakt Under det obligatoriske punkt 5 (styrket udviklings- og evidensbasering) har UCL præciseret sin målsætning med hensyn til bl.a. - en samlet ph.d.-indsats: Mål: Styrket forsknings- og udviklingsbasering University College Lillebælt ser en styrket forsknings og udviklingsbasering som et afgørende element i bestræbelsen på at øge kvaliteten i professionsuddannelser og videreuddannelser. Styrkelsen vil i perioden gennemføres via en række initiativer. De væsentligste er: etablering af seks tværgående vidensmiljøer, som på tværs af uddannelsesporteføljen skaber og omsætter lødig og nyttig viden. Omsætningen sker igennem grunduddannelser, videreuddannelser, CFU ydelser og andre formidlingsformer som konferencer, seminarer mv. etablering af forsknings- og udviklingskapacitet på uddannelsesniveau, som sikrer solid inddragelse af forsknings- og udviklingsviden i samtlige grunduddannelser. opbygning af stærke og konkrete samarbejder med universiteter, især SDU, om ph.d. forløb, forsknings- og udviklingsprojekter og samarbejde med kommuner og region. Flere ph.d. forløb for ansatte og øget rekruttering af medarbejdere med ph.d. - baggrund. side 2/13

29 En større projektvolumen inden for forskning og udvikling. Samtidig bemærkes det: at mindst 50 procent af alle undervisere på professionshøjskolerne inden for det kommende tiår er (dvs. fremover skal være) kvalificeret på ph.d.-niveau. 1.3 Den grundlæggende orientering af ph.d. indsatsen Som vidensmiljøer bevæger professionshøjskolesektoren sig på en balancebom. Institutionerne skal evne at producere, dele og omsætte anvendt forsknings- og udviklingsviden på en måde, hvor videnstofskiftet med forskningssektoren til den ene side og aftagerinstitutionerne på den anden side forløber konstant og uhindret og samtidig gennemstrømmer institutionen selv uden, at UC et derved mister egen retning og kurs. UC et skal ikke være endnu en grundforskningsinstitution, og det skal heller ikke være sektorforskningsinstitution i den forstand, at det kun leverer, hvad aftageren i forvejen ved-og-forventer. Derved mister det legitimitet som videnpartner. UC ernes særlige placering og rolle tilsiger således, at der må være betydelig opmærksomhed i forhold til: Organiseringen af grænsefladen ud mod universitetssektoren Organisering af den tilsvarende grænseflade ud mod aftagerinstanserne Organiseringen af det interne videnskredsløb/vidensdelingssystem, herunder ikke mindst hvordan man sikrer returløbet til grund-, efter- og videreuddannelsen. samt at ph.d-strategien grundlæggende må indrettes efter, hvordan UCL løser disse udfordringer. Omsvinget mod evidensinformeret praksis samt ovenstående faktorer medfører, at UCL sætter sig det mål: Mål 1. At UCL i perioden udvikler en forankringsmodel på ph.d.-området, der tilstræber at styrke såvel uddannelsesområdet som forsknings- og innovationsområdet. Med henblik herpå opbygges henholdsvis en (central) bestand af ph.d. er i Forskningsog Innovationsafdelingen tilknyttet de dér etablerede centre og en distribueret ph.d.- bestand i tilknytning til uddannelsesenhederne i UCL. Opsummerende kan problemstillingen sammenfattes således: UCLs forskningsfaglige ambitioner er fortrinsvis placeret i to zoner: anvendt forskning og udvikling inden for det tværprofessionelle område, hvis tyngdepunkt fremover er forankret i afdelingen for Forskning og Innovations og i de seks centre dér. side 3/13