drenge mindre end piger

Transkript

1 Børn laver ikke meget derhjemme drenge mindre end piger Der har ofte været fokus på arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i hjemmet, hvorimod der sjældent er set på, hvor meget børn deltager, og om piger laver mere end drenge. Artiklen ser nærmere på sidstnævnte, idet der refereres til en ny dansk undersøgelse, som bl.a. viser, at børn kun udfører en beskeden del af husholdningsarbejdet, og drenge mindre end piger. Og spørgsmålet rejses, om denne forskelsbehandling af drenge og piger vil medvirke til, at der også fremover vil være forskelle i mænd og kvinders husholdningsarbejde. Jens Bonke, seniorforsker, lic.polit., Socialforskningsinstituttet Der er en omfattende litteratur om forældres husholdningsarbejde, herunder hvor meget tid, de bruger på deres børn. Der er derimod kun få undersøgelser af, hvor meget tid børn anvender på husholdningsarbejde, og om der er forskelle i piger og drenges indsats på dette område. I det følgende refereres til en undersøgelse (Bonke, 1998) af omfanget og karakteren af børns husholdningsarbejde, herunder hvilke forhold der kan være af betydning for, om børn piger og drenge deltager i dette arbejde, og hvor meget tid de i givet fald anvender herpå. Forklaringer på børns husholdningsarbejde Der findes en række teorier om arbejdsdelingen mellem kvinder og mænd. De økonomiske fokuserer på kvinder og mænds besiddelse af økonomiske ressourcer og de heraf følgende forskellige muligheder på arbejdsmarkedet, og de sociologiske teorier ser især på betydningen af forskellige roller og magtforhold for arbejdsdelingen i familien. For disse teorier er det imidlertid kun arbejdsdelingen mellem de voksne parter kvinden/ moderen og manden/faderen der ses på. Børns deltagelse i husholdningsarbejdet inddrages ikke i forklaringerne, og der sondres af samme grund ikke mellem piger og drenges husholdningsarbejde. Vi må derfor lave en analogi, som indebærer en antagelse om, at børns medfødte egenskaber endnu ikke er fuldt udviklede, og at piger og drenge har mindre erfaring med husholdningsarbejdet end deres forældre. Piger laver derfor mindre end deres mødre og drenge mindre end deres fædre, og piger laver mere husholdningsarbejde end drenge. At der skulle være tale om biologisk betingede forskelle forekommer dog ikke sandsynligt, og lige sådan hvis forskellen tillægges forskelle i erfaringer og uddannelseskvalifikationer. I ingen af tilfældene kan forskellen i piger og drenges husholdningsarbejde forudsiges, ligeså lidt som omfanget af børns husholdningsarbejde. Vi kan imidlertid på et punkt drage en parallel mellem forældres husholdningsarbejde og børns, nemlig omkring moderens uddannelse. Vi ved således, at længere uddannede kvinder bruger mindre tid på husholdningsarbejde end kortere uddannede 24

2 kvinder, hvilket forklares med, at førstnævnte mister mere ved ikke at arbejde på arbejdsmarkedet end sidstnævnte (Bonke, 1995; Leibowitz, 1974, 1975). Der er imidlertid én aktivitet, som dette ikke gælder for, nemlig omsorg overfor ens børn. Her bruger både højere uddannede kvinder og deres mænd mere tid end kortere uddannede kvinder og deres mænd. Forklaringen kan være, at hjælp med lektier mv. prioriteres højere høj indkomsteffekt af længere uddannede forældre end af kortere uddannede, og at førstnævnte ikke mener, at andre kan give denne omsorg lige så godt som dem selv lav substitutionseffekt. Hertil kommer, at forskellen i den tid, der bruges på omsorg, kan hænge sammen med, at uddannelse ikke kun forøger produktiviteten lønnen på arbejdsmarkedet, men også udbyttet af omsorgsarbejde. Følger man denne forklaring vil også længere uddannedes børn bruge mere tid på skolearbejde, og derfor have mindre tid tilovers til fritid og/eller deltagelse i husholdningsarbejde sammenlignet med børn af kortere uddannede forældre. Om det bliver fritid eller husholdningsarbejdet, der berøres, vil afhænge af, hvilken aktivitet der prioriteres højest af børnene og deres forældre. Og ligesådan vil eventuelle forskelle i drenge og pigers måde at bruge tiden på være bestemt af, om piger og drenges tid vurderes ens af dem selv og deres forældre. En stigende individualisering og selvstændiggørelse har efter alt at dømme bidraget til, at børn har opnået øget forhandlingsstyrke og indflydelse på familiens beslutninger, herunder på anvendelsen af deres egen tid. Der er således et stort udbud af fritidsaktiviteter, som børn ønsker at deltage i, tillige med at betalt fritidsarbejde er blevet meget udbredt blandt lidt større børn. Hertil kommer, at også skolen skal passes for siden hen at opnå en god uddannelse og placering på arbejdsmarkedet. Børns deltagelse i husholdningsarbejdet bliver derfor kun én blandt mange aktiviteter, og måske ikke den højest prioriterede. Hvad angår forskelle i piger og drenges tidsanvendelser, vil disse tilsvarende afhænge af, hvilke præferencer forældre og børn tillægger forskellige aktiviteter. Hvis således forældre har et ønske om ligestilling i familien, må det antages også at indebære, at piger og drenge behandles ens. Det betyder, at piger og drenge alt andet lige skal bruge lige meget tid på skolearbejde og husholdningsarbejde, hvorved forældre socialiserer næste generation til kønsmæssig ligestilling. Problemet kan imidlertid være, at forældrene ikke selv praktiserer en ligelig arbejdsdeling, hvorfor alene forbilledet modvirker eventuelle bestræbelser på ligebehandling af børnene. For at undersøge disse spørgsmål er der anvendt data fra The European Community Household Panel, som foruden obligatoriske core spørgsmål også indeholder muligheden for at tilføje nationale spørgsmål. I 1994 blev der således i den danske del af Panelet stillet spørgsmål om husholdningsmedlemmernes samlede ugentlige tid brugt på indkøb, besøg på offentlige kontorer mv., madlavning, opvask & afrydning, rengøring, vask, havearbejde, reparation & vedligeholdelse og hentning & bringning af børn, hvilket svarer til afgrænsningen i andre europæiske undersøgelser om tidsanvendelse (Eurostat, 1997). Endvidere er spørgsmålene om børns husholdningsarbejde stillet til forældrene og ikke til børnene selv, hvilket kan have bidraget til en undervurdering af det faktiske tidsforbrug. En sammenligning af to svenske undersøgelser, som henholdsvis spurgte forældrene og børnene selv om deres husholdningsarbejde, viser dog, at der ikke er store forskelle i det oplyste arbejdsomfang og fordelingen af dette mellem piger og drenge (Qvortrup, 1994). Hvor meget arbejder børn derhjemme Det viser sig ikke overraskende, at børns husholdningsarbejde afhænger af deres alder (figur 1). Som små bidrager børnene stort set ikke, hvorefter der fra 7-8 års-alderen, hvor indsatsen er på omkring ½ time om ugen, sker en stigning frem til 14-års alderen, hvor der anvendes knapt 2 timer om ugen på husholdningsarbejde. Herefter aftager stigningen i nogle få år, hvorefter en ny stigning fører til et arbejdsmæssigt højdepunkt omkring 20-års alderen, hvor indsatsen er på omkring 2½ time om ugen. Efter 20-års alderen falder hjemme-boende børns husholdningsarbejde markant, idet der her kun refereres til enebørns husholdningsarbejde. I forhold til forældrenes husholdningsarbejde er børnenes yderst beskedent. For børn ene-børn og ikke ene-børn i familier, hvor yngste barn er under 7 år, er der således kun tale om en»modydelse«på 2 pct., og for familier, hvor yngste barn er 7-15 år gammel, er modydelsen på 8 pct. Heller ikke de endnu større børn på over 15 år bruger meget tid på 25

3 Figur 1. Børns husholdningsarbejde fordelt efter børns alder. Enebørn i par-familier Note: Sammenhængen er beregnet ved interpolation, og én observation med en ekstrem værdi er udeladt. Tabel 1.Børns husholdningsarbejde efter antal og køn. Par-familier. Yngste barn 7-15 år barn 2 børn Dremg Pige 2 drenge Dreng og pige 2 piger timer:minutter pr. uge 0:28 2:17 2:23 3:04 3:15 (N:37) (N:35) (N:39) (N:107) (N:40) husholdningsarbejdet. 10 pct. i forhold til forældrenes indsats bliver det kun til. Ene-piger i alderen 7-15 år bruger 2 timer og 17 minutter om ugen på husholdningsarbejde mod kun 1 time og 37 minutter pr. pige i to-pigers familier, hvor yngste barn er 7-15 år gammel. Omvendt bruger ene-drenge i samme aldersgruppe 28 minutter mod 1 time og 11 minutter pr. dreng i to-drenge familier. Piger opnår med andre ord stordriftsfordele Tabel 2. Børns husholdningsarbejde efter alder og køn. Enebørn i par-familier a <7 år 7-15 år >15 år timer:minutter pr. uge Pige 0:16 2:17 3:17 (N:61) (N:35) (N:75) Dreng 0:01 a 0:28 a 2:18 (N:79) (N:37) (N:108) Signifikant forskel (=.001) i forhold til jævnaldrende pigers tidsforbrug ved at være flere, hvorimod drenge opnår stordriftsulemper. Desværre er det ikke muligt på det foreliggende statistiske grundlag at sondre mellem hvert barns deltagelse i husholdningsarbejdet i flerbørnsfamilier. Ser man derfor alene på enebørnsfamilier, viser 26

4 det sig, at der er store forskelle i drenge og pigers husholdningsarbejde uafhængig af børnenes alder. Hvor således piger i før-skolealderen gennemsnitligt bruger 16 minutter om ugen bruger tilsvarende drenge kun 1 minut, piger i skolealderen 2 timer og 17 minutter mod 28 minutter for tilsvarende drenge, og 3 timer og 17 minutter for piger over 15 år mod 2 timer og 18 minutter for tilsvarende drenge (tabel 2). Forskellen for sidstnævnte gruppe er dog ikke signifikant og kan derfor muligvis tilskrives en statistisk tilfældighed. Hvorfor arbejder alle børn ikke lige meget hjemme For at give en forklaring på, hvorfor børns husholdningsarbejde er relativt beskedent og piger laver væsentlig mere end drenge, er der først foretaget en analysere af hvilke forhold, der har indflydelse på om børn overhovedet deltager i husholdningsarbejdet, og derefter en analyse af de samme forholds indflydelse på omfanget af deltagende børns husholdningsarbejde udbuddet. Ikke overraskende finder vi, at i både ene-dreng og ene-pige familier bevirker et omfattende husholdningsarbejde, at flere drenge og piger hjælper til, samtidig med at sådanne drenge og pigers indsats stiger med omfanget af familiens husholdningsarbejde. Der er imidlertid forskelle mellem kønnene. Hvor en stigning i det samlede husholdningsarbejde på 10 pct. således bevirker en 8 pct. s forøgelse i drenges deltagelse og en 5 pct. s stigning i deres udbud, er de tilsvarende forøgelser i pigers deltagelse og udbud på henholdsvis 5 pct. og 2 pct. Der er dog væsentlige forskelle i niveauet for piger og drenges husholdningsarbejde, eftersom ene-piger bruger 70 pct. mere tid på dette arbejde sammenlignet med ene-drenge, tillige med at det samlede husholdningsarbejde er større i førstnævnte familier end i sidstnævnte. Det viser sig også, at jo højere uddannelse, moderen har, jo mindre er sandsynligheden for at datteren deltager i husholdningsarbejdet. Moderens uddannelse er derimod uden betydning for sønnens deltagelse i husholdningsarbejdet. Den højere prioritering af børns skolegang mv., som antages at følge med moderens uddannelse, har således størst betydning for piger, hvilket formentlig skyldes, at drenge i forvejen deltager i meget mindre omfang end piger 30 pct. s deltagelse blandt drenge mod 42 pct. s deltagelse blandt piger. Imidlertid kunne man forvente, at en større ligestillingsbevidsthed hos højere uddannede kvinder medvirkede til at forøge drenges deltagelse i husholdningsarbejdet, hvilket altså ikke er tilfældet. Det er umiddelbart overraskende, at børn laver mere, jo større familiens samlede bruttoindkomst er. Det gælder ikke mindst, når man tager i betragtning, at der bl.a. er korrigeret for boligens størrelse, ejerforholdet til denne, besiddelsen af husholdningsmaskiner og andres hjælp i husholdningsarbejdet. Alt sammen forhold som hænger positivt sammen med familiens indkomst. Det er i øvrigt pigerne, som får mindre tid til andre aktiviteter, når familiens økonomiske ressourcer forbedres. Det kan være udtryk for, at der er en mere»konservativ«opfattelse af kønsroller i økonomisk velstående familier end i økonomisk mindre velstående familier. Endelig viser undersøgelsen, at jo mere faderen deltager i husholdningsarbejdet i forhold til moderen, jo mindre laver børnene. Hvis således faderen forøger sin indsats i forhold til moderens med 10 pct. bevirker det, at deltagende børn arbejder knap 5 pct. kortere tid, eller omvendt at en 10 pct. s større ulighed i forældrenes fordeling af husholdningsarbejdet betyder knap 5 pct. mere husholdningsarbejde udført af allerede deltagende børn. Der er med andre ord kun en beskeden substitution mellem faderens og børnenes husholdningsarbejde, både fordi forskellen i de procentuelle ændringer er beskeden, og fordi fædres indsats er væsentlig større end børns indsats. Konklusion Som vi har set, er børns bidrag til husholdningsarbejdet yderst beskedent. Vi har ligeledes set, at drenge bidrager væsentlig mindre end piger, og især er ene-drenges indsats beskeden. Blot tilstedeværelsen af en pige betyder mere børnehusholdningsarbejde, men stadig sådan, at børnenes indsats er beskeden sammenlignet med forældrenes. Disse forskelle i drenge og pigers indsats i husholdningsarbejdet gælder både for før-skole og skole-børn, og det er forskelle som ovenikøbet er større end blandt forældrene. Det er måske derfor ikke underligt, at der ikke er opnået fuld ligestilling mellem kvinder og mænd, når man i barndommen har oplevet, at der ikke blev forventet så meget husholdningsarbejde, hvis man var en dreng, som hvis man var en pige. 27

5 Litteratur Bonke, J., 1998, Børns husholdningsarbejde er der forskel mellem piger og drenge? Arbejdspapir, Socialforskningsinstituttet, August Bonke, J. 1995, Faktotum husholdningernes produktion. Økonomisk Universitet, Københavns Universitet. Licentiatafhandling nr. 57. Socialforskningsinstituttet. Rapport 95:11, København. Eurostat, 1997, Evaluation Preliminary Report, Part I & II. Working Group on Time Use Survey, Luxembourg. Leibowitz, A., 1974, Education and Home Production, American Economic Association. 64,2. Leibowitz, A., 1975, Women s Work in the Home, i: Sex, Discrimination, and the Division of Labour. (red.) Cynthia.B.Lloyd, New Youk. Colombia University Press. Qvortrup, J., 1994, Børn halv pris. Nordisk barndom i samfundsperspektiv, Sydjysk Universitetsforlag. Esbjerg. 28