Ketting Nor efter nej fra egnens bønder
|
|
- Ella Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn, militsen, ønskede en mere direkte forbindelse mellem nord og syd, men vejforbindelserne til broen blev aldrig udbygget til mere end en fodsti. I vinteren 1861 styrtede»e Krigsvej«sammen, som broen kaldtes i folkemunde. Allerede omkring år 1600 var de første planer fremlagt for en inddæmning af Ketting Nor. Den driftige hertug Hans den Yngre ville omskabe noret til en inddæmmet sø, som kunne bruges til fiskeopdræt. Kong Christian den Fjerde var dog noget betænkelig ved hele foretagendet af hensyn til de lokale bønder og fiskere, så han sagde nej. I 1615 blev der igen ført forhandlinger mellem kongen og hertugen, men stadig uden resultat. 150 år senere kom planen om en inddæmning atter frem. På et møde 10. august 1793 for alle fæstere i det nærliggende Sebbelev vedtog man, at der kunne anlægges en dæmning mellem Sebbelev og Egen strand. Til stede ved mødet var både landmåleren og de vurderingsmænd, som forestod de nødvendige forhandlinger forud for datidens omfattende udskiftning af landsbyens jorder. Man nåede så langt, at både dæmningens linjeføring og spørgsmålet om erstatningsjord blev afgjort på dette møde. Alligevel kom der ingen dæmning ud af vedtagelsen. Årsagen kendes ikke, men har formodentlig været uenighed blandt lodsejerne langs fjorden. Skuffede forventninger Den første til at prøve kræfter med Ketting Nor blev møllebygger Peter Jacob Petersen fra Mølby ved Sønder Ketting Nor Vig i Augustenborg Fjord, tre km nord for Augustenborg by. Afsnøret af en 235 meter lang dæmning med højvandssluse siden Vandflade på 38 hektar, hvoraf en stor del i dag er rørskov, og omgivet af fugtige enge. Middeldybde på en meter og største dybde 1,3 meter. Hele ejendommen omfatter 67 hektar. Forsøgt tørlagt flere gange siden 1600-tallet, senest i Forprojekt til naturgenopretning med naturpleje i amtsligt regi i 2001, men opgivet efter modstand fra landbruget. Naturfredet som 3-område. Kortene er fra 1922 og Sønderborg kommune. Koordinater: , borg. I årene byggede han den nuværende dæmning. Den ændrede Ketting Nor fra at være en fjordarm til en indsø. Dæmningen ændrede også den foretagsomme møllebyggers liv, så han endte med at gå konkurs. Planerne var der ellers ikke noget i vejen med. Helt i tidens fremskridtsånd skulle noret først inddæmmes, dernæst pumpes tørt ved hjælp af en vindmølle, og så skulle det indvundne land, ca. 60 hektar, opdyrkes. Til at begynde med gik det også efter planerne. Egnens arbejdsmænd knoklede løs skulder ved skulder med arbejdsløse fra syd med at flytte store mængder fyldjord fra en nærliggende mark og ud i noret. Efter et års arbejde lå dæmningen næsten færdig, men så indtraf katastrofen. Den store stormflod i november 1872, der satte en tredjedel af Lolland-Falster under vand og druknede 80 mennesker, ramte også Als. Vandmasserne gennembrød bl.a. dæmningerne oppe i Mjels Sø og Bundsø, og den sendte Ketting Nor-dæmningen til tælling. Store mængder jord blev simpelthen skyllet væk, så arbejdet måtte næsten begynde forfra. I 1873 stod dæmningen dog fær 1
2 Denne hollandske vindmølle blev opført ved nordenden af dæmningen i Den stod på indersiden af dæmningen, overfor et beboelseshus med plads til 20 kreaturer, der blev opført samme år. Ved hjælp af en såkaldt Arkimedes-snegl kunne den pumpe vandet ud af noret, men kun når det blæste. I 1893 blev møllen opbygget til kornmølle, men i 1913 nedbrændte den. I 1919 blev der opstillet en ny mølle, men den blev atter fjernet i Beboelseshuset, det såkaldte»bomhus«, blev nedrevet så sent som i Postkortet er dateret 1904 og udlånt af Herluf Chr. Jensen. dig. Den var forsynet med to sluser, der lukkede automatisk ved højvande. Derefter blev der gravet en landkanal hele vejen rundt om noret. Den skulle opfange tilløb fra grøfter og småvandløb og lede vandet uden om noret og ud i fjorden. På nordsiden af dæmningen blev der også opført en gård med stald til 20 kreaturer og en hollandsk vindmølle med selvsvikker og svans. Ved hjælp af en vandsnegl skulle vindmøllen pumpe vandet ud. Da noret var nogenlunde udtørret, blev der udsået græs til opfedning af kreaturer. Senere gjorde møller Petersen forsøg på at dyrke korn, men resultatet forblev ringe. Bundforholdene var en stor skuffelse; mager sandjord, nogle steder med lidt ler, men ellers overvejende dynd og tørvejord. Karpedam efter konkurs Afvandingen kom aldrig til at indfri forventningerne, så foretagendet kunne ikke forrente sig. Som et sidste forsøg på at redde de omfattende investeringer anlagde Peter Jacob Petersen så en fiskedam i den inderste del af noret, oppe ved Egen Mølle, men også det viste sig at være forgæves. I 1893 blev møllebyggeren erklæret konkurs, hvorefter Sønderborg Bank overtog hele boet. Petersens svigerfamilie blev trukket med i faldet, fordi svigerfaderen havde kautioneret for tørlægningsprojektet. Han måtte sælge slægtsgården for at svare sine forpligtelser. Banken solgte ejendommen til et konsortium, der bestod af den lokale kromand og to købmænd fra Sønderborg. De overtog Ketting Nor og anlagde derefter karpedamme i hele noret. Vindmøllen lod de rigge til som kornmølleri, og der blev ansat en bestyrer for hele ejendommen. Hvert fjerde år blev noret tømt for karper, og det har været noget af et syn! Først skulle vandet lænses ud. Foruden vindmøllen blev der også anvendt et såkaldt damplokomobil, som pumpede og pumpede dag og nat. I flere døgn gik pumperne, og efterhånden som vandet sank, samledes de fede karper i midterkanalen ned gennem noret, hvor de var lette at fange, pakke i tønder og sende sydover. Her var liv og glade dage! En handelsmand opstillede sit marketenderi, så folkene kunne få føden, men der blev også skænket mangen en punch. Men fornøjelsen var kortvarig. Karpedammene kunne heller ikke svare sig, og efter nogle år fik noret lov til at gro til med siv til rørskær. Konsortiet var blevet så led og ked af hele det tabsgivende foretagende, at man besluttede at sælge. På tyske hænder I lutter begejstring over stedets særprægede natur købte den tyske læge, dr. Ernst Lucian Esmarch, noret i Han var vild med fiskeri og jagt, og selv om han drev sin lægepraksis i Flensborg, boede han ofte hele sommeren oppe ved Ketting Nor. Helt uden interesse i en mere givtig udnyttelse af noret var Esmarch dog ikke. I blev der anlagt endnu en dæmning på tværs af det inddæmmede nor, nedenfor Sebbelev Mark (nogenlunde ud for det observationstårn, der i dag er opstillet på sydsiden af noret). Ideen var at pumpe den vestlige del af det inddæmmede nor tør ved hjælp af vindmøllen ved den 2 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen
3 gamle dæmning, dvs. udtørre bassinet mellem de to dæmninger, og så bevare den allerøstligste del af noret som sø. Det lykkedes, og på det tørlagte areal blev der sat kartofler og sået korn. Men så gik det galt. Møllen nedbrændte om natten 12. november Ganske symbolsk var det nøjagtig på 41-årsdagen for den store stormflodskatastrofe tilbage i 1872, som havde kostet møller Peter Jacob Petersen så dyrt. Senere samme måned gennembrød en voldsom nordvestenstorm den nye dæmning, som blev så stærkt beskadiget, at hverken dæmning eller den udbrændte mølle nogensinde blev genopført. Under Første Verdenskrig opstod der så stor mangel på foder til heste og kreaturer, at den udstrakte rørskov kunne høstes hen på sommeren for at blive presset til foderkager og brugt til det tyske militærs heste nede i Sønderborg. I nogle somre var en snes soldater fra kasernen beskæftiget med at sejle rundt i både og høste tagrør i noret. Efter Første Verdenskrigs afslutning lod dr. Esmarch bygge en ny mølle med vindrose i jern, så vandstanden i noret igen kunne reguleres. Masser af ål Ferskvandsfiskeriet kom der atter gang i, og det gav pænt med ål til den erhvervsfisker, der havde lejet fiskeriet. I årene fangede han et halvt ton ål årligt i modsætning til perioden , hvor der kun blev landet omkring 360 kilo om året. Derimod voksede fiskeriet af aborre fra næsten ingenting til store mængder. I blev der blot landet 60 kilo årligt, hvorimod fangsten i 1980 var på 624 kilo. I 1938 blev fiskebestanden i noret stort set udryddet. Det skyldtes en enorm opblomstring af den meget fiskegiftige stilkalge, Prymnesium parvum. Erhvervsfiskeren havde eksperimenteret med at lede saltvand ind om efteråret for at tiltrække glasål, men den høje saltholdighed udryddede stort set hele bundvegetationen i noret. Så snart sluseforholdene var bragt i orden igen, vendte fiskelivet tilbage. Sandart har været forsøgt udsat i 1980, men uden succes. I dag drives der udelukkende lystfiskeri i noret. I ansøgte dr. Esmarch flere gange sognerådet om tilskud til at vedligeholde vejen over dæmningen, men fik afslag. Derefter begyndte han at opkræve bompenge for at passere dæmningen, en afgift der blev opkrævet helt frem til I begyndelsen af 1920 erne havde lægens søn, Hans Esmarch, overtaget ejendommen, som han videreførte sammen med sin hustru frem til udbruddet af Anden Verdenskrig. Som tysk statsborger måtte Hans Esmarchs eneste søn gøre tjeneste i tysk uniform under Anden Verdenskrig, og han faldt under tilbagetoget i Nordafrika. Efter krigen beslaglægges noret en overgang af de danske myndigheder. Hedeselskabet prøver lykken Under besættelsen blev der atter gjort forsøg på at stable et afvandingsprojekt for Ketting Nor på benene. Denne gang var det Det danske Hedeselskab, der ville prøve lykken, dog ikke for egne penge. Ved et kromøde i juli 1942 på Egen Kro mellem selskabets ingeniør T.Q. Jacobsen fra Tønder-kontoret og en gruppe lodsejere besluttede man at få udarbejdet en plan for total afvanding af noret med omliggende lave arealer; betingelsen var dog, at der kunne fremskaffes et økonomisk grundlag fra anden side, altså tilskud. Gårdejer Poul la Cour Møller fra Ketting var den toneangivende, mens ejeren af noret, Hans Esmarch, ikke deltog i mødet. Det lykkedes at skaffe penge nok til at udarbejde en plan. Fra de tre lokale sognekommuner fik man garanti for 1000 kroner, og formanden for Statens Landvindingsudvalg i Jylland, direktør Niels Basse fra Hedeselskabet, anbefalede en garanti på et tilsvarende beløb under landvindingsloven. De 2000 kr. svarer i dagens priser (2009) til kr. Hedeselskabet havde den færdige plan klar i august Den gik ud på at forstærke havdæmningen med en ekstra halv meter i højden, opføre en pumpestation samt udgrave en hovedkanal op gennem noret. Alle nivellementer var gennemført, og der var foretaget undersøgelser af jordbunden ude i noret og på de lave engarealer omkring noret. Pris for projektet: kr. (4,4 mio. i 2009-kroner), hvoraf det forventedes, at staten ville udrede 60 pct. Her gik projektet så i stå. For det første omfattede initiativet ikke den største lodsejer, nemlig Hans Esmarch, der rådede over 64,5 hektar af det samlede»interesserede areal«i dag er dæmningen helt overvokset med træer, men der er en udmærket kørevej på den. Set fra vest træder den støbte sluse frem, som Skov- og Naturstyrelsen etablerede i De to oprindelige, murede sluser fra 1873 kan stadig findes, nord og syd for den nuværende sluse. 3
4 Fra dæmningen er der udsigt mod vest, hvor fjorden gradvis udvider sig mod Augustenborg Fjord. Mod øst er det den udbredte tagrørskov, der dominerer i den lavvandede inddæmning. på 101,6 hektar. Han var imidlertid ikke interesseret, og så var der altså intet flertal for at søge tilskud. Sælge ville han tilsyneladende heller ikke; ifølge lodsejergruppens talsmand forlangte tyskeren»en urimelig høj pris for Noret«. På sydsiden af det inddæmmede nor fører en sti fra dæmningen frem til dette primitive observationstårn. Herfra er der glimrende oversigt over det meste af rørskoven. Al tysk ejendom beslaglægges Men efter verdenskrigens ophør i 1945 kom der en uventet chance. Som led i retsopgøret efter den tyske besættelse beslaglagde den danske stat al tysk ejendom i landet, mens de pågældendes opførsel under besættelsen blev undersøgt. I september 1946 skrev talsmanden for lodsejerne, gårdejer Poul la Cour Møller, til Statens Landvindingsudvalg for at gøre opmærksom på denne chance. I hans brev stod der bl.a.:»jeg har derfor for nogen tid siden skrevet til Statens Jordlovsudvalg [der administrerede de beslaglagte tyske ejendomme] og gjort dem bekendt med, at vi var interesserede i Ketting Nor og bedt dem eventuelt overtage hele arbejdet. Som De vil erfare arbejdes der atter med sagen, og vi håber at få den gennemført.«to år senere måtte lodsejerne dog se i øjnene, at projektet ikke kunne gennemføres. Hans Esmarch havde ikke gjort sig skyldig i nogen form for forbrydelser under besættelsen og fik derfor sin ejendom tilbage. Og sælge ville han stadig ikke. I september 1948 skrev lodsejerne for sidste gang til Statens Landvindingsudvalg. Man anmodede om at få de 1000 kr. udbetalt, som havde været stillet i udsigt som tilskud til at udarbejde det kuldsejlede projekt. Efter besættelsen fulgte nogle årtier med voldsomme forringelser af naturforholdene. Synderen var Ketting Mejeri, som lukkede urenset spildevand ud i noret. Resultatet var, at Ketting Nor led under kraftige forureninger i årene , og Men drømmen om et landvindingsprojekt var alligevel ikke opgivet. Sidste chance for projekt I januar 1953 fremsendte Hedeselskabet sin rapport over»inddæmningsmuligheder ved Danmarks kyster og fjorde«til Statens Landvindingsudvalg, og Ketting Nor var med på den officielle liste over 89 udvalgte landvindingsprojekter. Og pludselig var muligheden så igen inden for rækkevidde, da Hans Esmarch i 1954 var kommet så højt op i alderen, at han ville sælge. I februar måned tilbød Esmarch skovrideren for Sønderborg Statsskovdistrikt, at staten kunne købe Ketting Nor. Tilbuddet gik videre til Landbrugsministeriet, hvor Statens Landvindingsudvalg nok en gang trådte ind på scenen. Underudvalget for Jylland fik sagen til udtalelse, man bad også Hedeselskabet i Tønder om et revideret overslag for den tidligere planlagte 1943-tørlægning. Prisen var nu faldet markant til kr. (2,5 mio. kr. i 2009-priser), hvilket var næsten en halvering. Ejerne af de lave områder omkring noret var stadig interesserede, så Jyllands-udvalget konkluderede i sin indstilling i juli 1954, at der skulle»være mulighed for en realisation af denne plan, såfremt Noret kunne erhverves for en rimelig pris«. Men det var for sent. Allerede i april 1954 havde Hans Esmarch solgt ejendommen til anden side. De to brødre, Holger og Svend E. Bisgaard, der ejede Als Tømmerhandel i Sønderborg, havde købt noret for at drive fiskeriet og rørskæret videre. De ansatte en bestyrer til at se efter ejendommen. Fra 1968 var ejeren direktør Holger Bisgård fra Kelstrup Savværk og Tømmerhandel i Tørsbøl. Han fredede 4 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen
5 Engene omkring Ketting Nor er jagtmarker for den smukke slørugle, der efterhånden har bredt sig over det mest af Sønderjylland. Den yngler gerne i udhuse og ældre landbrugsbygninger, hvis der er mulighed for at komme ind, f.eks. hvor der mangler en rude. Fotos: Klaus Dichmann. ferskvandsfiskeriet frem til 1973 og anvendte ellers noret som privat fristed til lystfiskeri og jagt. I bomhuset ved nordenden af dæmningen boede opsynsmanden Carl Gustav Nielsen, som også stod for opkrævningen af bompenge frem til I 1975 købte Direktoratet for Statsskovbruget ejendommen af Holger Bisgård. Prisen var kr. (2,2 mio. kr. i 2009-værdi), hvilket var noget billigere end det oprindelige forlangende på kr. I dag er det Gråsten Statsskovdistrikt, der er den formelle ejer af Ketting Nor. Gøgeurter, sphagnummose og slørugler på engen Floraen ved noret er ikke specielt god beskrevet, men langs stien ind til observationstårnet ligger den fineste orkideeng. Her voksede i 2004 bl.a. 600 majgøgeurter, hjertegræs og kærsvovlrod samt trævlekrone og både stor og liden skjaller. I pilekrattet ud til stien stod nogle eksemplarer af ægbladet fliglæbe. Også større bestande af butblomstret siv, der er indikatorart for ekstremrigkær, vokser nord for stien. Engtroldurt blev konstateret i Fortsætter man en halv kilometer længere mod øst, forbi observationstårnet, ligger der en sphagnummose. Den er noget speciel med en tæt bevoksning af butfinnet mangeløv i sphagnummosserne. Høsten af tagrør blev opgivet i 1992, da den ikke længere skønnedes at være rentabel. Resultatet viser sig i dag i form af stigende problemer med tilgroning med pilebuske og elleskov. Tilbage i 1920 erne var bundvegetationen ude i noret fuldstændig domineret af kransnålalger, hovedsageligt arten Chara hispida. I 2006 måtte det daværende Sønderjyllands amt konstatere, at basismålsætning B, der betyder, at noret skal rumme et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, ikke var opfyldt. Der blev stadig tilført for meget næringsrigt spilde- og drænvand udefra, mens fortidens synder i form af deponerede næringsstoffer i selve norets bund også var for højt. Vandet i noret var belastet med en rig algevækst, som gjorde vandet uklart. Vegetationen på bunden blev beskrevet som»meget sparsom udviklet«. Odderen har tidligere levet i noret, og omkring år 1900 etablerede der sig en mågekoloni i den østlige ende af noret. Efter nogle hårde år med massive angreb af oldenborrelarver i slutningen af 1800-tallet havde man lokalt fredet mågerne, som en forbundsfælle i kampen mod billerne. Det gav overskud af måger, som anlagde en ny koloni i Ketting Nor og i Mjang Dam. I slutningen af 1920 erne rugede der par sorthalsede lappedykkere i tilknytning til mågekolonien, men både måger og lappedykkere forsvandt i 1930 erne. Derimod har noret huset den sjældne savisanger fra 1967 og flere år frem. På engene ned til noret jager sløruglen, som yngler på en nærliggende landbrugsejendom. Af hensyn til fuglelivet gør statsskovbruget ikke så meget ud af adgangsmulighederne, men der står et udmærket observationstårn på sydsiden af noret med en afmærket sti fra dæmningen. Kilder Bromand, Jørgen: Inddæmningen af Ketting nor. Sønderjysk Månedsskrift, 49. årg., Forfatterens besøg på lokaliteten, 27. juli Raben, J.: Hertug Hans den Yngre af Sønderborg marts Fra Als og Sundeved, XXII. Hefte. Udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved Reimers, Martin: Stikord: Ketting Nor. Gråsten Statsskovdistrikt, 22. februar (kronologi over lokalitetens historiske udvikling; i forfatterens private arkiv). Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. 5
6 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Ketting Nor og enge, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 139 fuglearter (og racer), som er registreret fra Ketting Nor og enge, pr. 15. januar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (62/178) Havørn (3/3) Sølvmåge (51/1258) Gulbug (4/7) Toppet Lappedykker (160/971) Rørhøg (72/99) Svartbag (11/20) Gærdesanger (16/31) Gråstrubet Lappedykker Sorthalset Lappedykker (13/20) (8/8) Skarv (87/344) Rørdrum (10/10) Fiskehejre (116/363) Knopsvane (71/321) Sortsvane (1/1) Pibesvane (1/4) Sangsvane (28/479) Sædgås (1/9) Kortnæbbet Gås (3/4) Blisgås (15/1129) Grågås (150/15040) Canadagås (6/20) Bramgås (2/245) Gravand (42/120) Pibeand (15/227) Knarand (10/33) Krikand (29/386) Gråand (132/4568) Spidsand (5/20) Atlingand (3/7) Skeand (10/17) Taffeland (56/1327) Troldand (166/20829) Bjergand (7/175) Ederfugl (11/118) Hvinand (119/4531) Lille Skallesluger (95/685) Toppet Skallesluger (39/163) Stor Skallesluger (103/1033) Hvepsevåge (4/18) Blå Kærhøg (6/6) Duehøg (4/4) Spurvehøg (13/13) Musvåge (99/212) Fjeldvåge (5/5) Fiskeørn (1/1) Tårnfalk (15/16) Dværgfalk (1/1) Lærkefalk (2/3) Fasan (63/139) Vandrikse (18/27) Grønbenet Rørhøne (4/5) Blishøne (129/2325) Strandskade (7/16) Klyde (2/5) Stor Præstekrave (2/2) Hjejle (8/3239) Strandhjejle (1/1) Vibe (35/2415) Dobbeltbekkasin (9/15) Skovsneppe (1/1) Storspove (5/28) Sortklire (1/3) Rødben (2/2) Hvidklire (2/8) Svaleklire (2/3) Tinksmed (1/1) Mudderklire (6/12) Sorthovedet Måge (1/1) Dværgmåge (2/2) Hættemåge (49/7749) Stormmåge (35/1944) Sildemåge (2/2) Fjordterne (4/11) Dværgterne (1/2) Sortterne (1/2) Ringdue (33/858) Tyrkerdue (4/11) Gøg (29/50) Mursejler (6/12) Isfugl (27/28) Stor Flagspætte (5/5) Sanglærke (42/179) Digesvale (1/4) Landsvale (39/717) Bysvale (11/87) Skovpiber (1/1) Engpiber (12/73) Gul Vipstjert (1/1) Hvid Vipstjert (17/31) Silkehale (1/85) Gærdesmutte (61/112) Jernspurv (16/32) Rødhals (16/23) Nattergal (17/22) Rødstjert (1/1) Bynkefugl (2/2) Solsort (62/180) Sjagger (27/3143) Sangdrossel (12/30) Vindrossel (7/206) Misteldrossel (2/2) Græshoppesanger (1/1) Sivsanger (15/25) Kærsanger (16/37) Rørsanger (37/151) Tornsanger (20/48) Havesanger (7/13) Munk (7/10) Gransanger (38/87) Løvsanger (28/75) Fuglekonge (1/2) Skægmejse (46/171) Halemejse (4/15) Blåmejse (22/56) Musvit (36/82) Pungmejse (11/11) Stor Tornskade (1/1) Skovskade (9/16) Husskade (2/4) Allike (5/56) Råge (1/1) Sortkrage (24/71) Gråkrage (23/83) Ravn (31/46) Stær (26/8977) Skovspurv (3/10) Bogfinke (29/91) Kvækerfinke (1/1) Grønirisk (24/377) Stillits (29/110) Grønsisken (2/31) Tornirisk (8/148) Bjergirisk (2/417) Lille Gråsisken (2/2) Dompap (4/6) Gulspurv (69/307) Rørspurv (94/547) Bomlærke (1/1) 6 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Fuglelivet i dag
7 Herunder ses en oversigt over de 7 andre dyr, som er registreret fra Ketting Nor og enge, pr. 15. januar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Aurora (3/7) Nældens Takvinge (5/19) Hare (1/1) Rådyr (10/27) Dagpåfugleøje (4/7) Skovrandøje (1/1) Ræv (1/1) Plantelivet i Ketting Nor TBU 53/15: Ketting Nor og Ketting Ketting Nor (= Ketting Hav) er en gren af Augustenborg Fjord, som i begyndelsen af 1870 erne blev afskåret fra selve Augustenborg Fjord ved en dæmning. Den planlagte afvanding lod sig imidlertid ikke gennemføre, og området er nu blevet til en indsø med store rørsumpe etc. Af floraen kan nævnes tagrør, sø-, blågrøn- og strandkogleaks, smalbladet dunhammer, tornløs hornblad, hjortetrøst, angelik, vandskræppe, kærsvinemælk, spydbladet mælde, lådden dueurt, børstebladet, kruset og liden vandaks samt akstusindblad. Den submerse vegetation domineres helt af kransnålalger (Chara aspera, C. foetida, C. globularis og især C. hispida). Fra Ketting kendes de forvildede arter sødskærm og bjergstenurt. Lokalitetskode, Ketting Nor: + VII O do., Ketting By: + B III O Kilder: se Gravesen Plantelivet i Ketting Nor 7
Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)
Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3
Læs mere(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereFøde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)
Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps
Læs mereKulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø
Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereSønderjylland April 2010
Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4
Læs mereFuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen
Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mereFuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Læs mereAdmiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle
Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereAppendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereÅrets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.
19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro
Læs mere30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.
30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:
Læs mereNordjylland Juli 2012
Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank
Læs mereDanske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter
Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring
Læs mereArtsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013
Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereBILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereYnglefugletællinger 2010
Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...
Læs mereLok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014
Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,
Læs mereTur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015
Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter
Læs mereGotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved
Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden
Læs mereHedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1
Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde
Læs mere30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.
30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereAmatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov
Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til
Læs mereOversigt over fuglearter til spillekort
Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel
Læs mereEspe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.
30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse
Læs mere31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel
31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,
Læs mereOpsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen
Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene
Læs mereHotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer
Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.
Læs mereGRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015
19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen
Læs mereFØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST
FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereMüritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003
Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant
Læs mereSmør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017
Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til
Læs mereNordfyns Feltstation 2007
Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.
31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereGl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1
Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte
Læs mereEfter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen
Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør
Læs mereSkåne turen 31 marts til 2. april 2017.
Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Traner ved Pulken, 7500 traner blev der talt aftenen forinden Tekst: Birgit Winther Foto: Leif Bisschop-Larsen Solen skinnede varmt, og vinden holdt sig væk, da
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011
- det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46
Læs mereScanbird Extremadura 26.4-3.5 2015
Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.
Læs mereTurberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen
Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.
Læs mereØstrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007
Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at
Læs mereBULGARIEN 14. 28. september 2002
BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Tirsdag d. 14. maj: Gråkragetur til Værnengene og Skjern Å. 15 deltagere vart kørt turen over til Værnengene denne flotte morgen og mødtes ved P-Pladsen ved krydset
Læs mereSundby Sø. Afvandingen
Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets
Læs mereHals Sø på grund af den bløde jordbund
Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals
Læs mereSPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
Læs meremosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.
sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereRequired species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required
Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille
Læs mereRügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:
Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereEfterbehandling og natur i råstofgrave
Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området
Læs mereNaturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning
Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereTur til Sønderjylland og Nordfriesland maj Skrevet af Lis Eriksen og Helge Mølbach Sørensen. Publiceret 8. august 2016
Tur til Sønderjylland og Nordfriesland 5. 6. maj Skrevet af Lis Eriksen og Helge Mølbach Sørensen. Publiceret 8. august 2016 Bramgæs. Vellykket tur i dejligt solrigt forårsvejr med let til jævn vind fra
Læs mereFuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 3 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 3 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde
Læs mereDOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz
DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz 10. - 13.6 2019 Nationalpark Müritz ligger i den sydlige del af delstaten Mecklenburg-Vorpommern ca. 125 km. syd for Rostock. Nationalparken er en mosaik af søer,
Læs mereVinteren 2013-14: Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007.
Appendix 2014 Appendix 1: Vibeforåret 2014. Side 1 Appendix 2: Markafgrøderne Side 6 Appendix 3: Oversigter over de_enkelte_markblokke. Side 6-43 Høsten 2013-2014. Side 34. Appendix 1: Vibeforåret 2014
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereYnglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereVorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by
Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.
Læs mereSønderjylland Nov. - Dec. 2010
Sønderjylland Nov. - Dec. 2010 LFR ved Blåvands Huk (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra tirsdag den 30. november til onsdag den 1. december 2010. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).
Læs mereRügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS.
Rügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS. Af Martin Jessen. I uge 42 skulle vi en tur til Rügen for at se på Traner. Turen var en kombineret DOF. og OAS. tur, og var en gentagelse af en privat tur i
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereDigerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?
Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du
Læs mereRUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013
RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013 Foto Torkild Kristensen DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark 1 Turen blev planlagt i samarbejde med www.hobbytours.ro.
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs merePolen 2009 En stortur med DOF-København
Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereUlvshale - Nyord - Naturstyrelsen
Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til
Læs mereBilleddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken
Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station
Læs mereSønderjylland April 2011
Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).
Læs mereROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg
ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg Af Kurt Storgård Indledning: Denne rapport beskriver 7 rovfuglearters
Læs mereDOF Storstrøm tur til Øland d /5 2017
DOF Storstrøm tur til Øland d. 11 14/5 2017 Ved Møcklemosen på det tørre Alvaret. Turen er tilrettelagt af DOF Storstrøms turudvalg og Finn Jensen Turledere Benny Steinmeyer og Finn Jensen Foto: Finn Jensen
Læs mereTURRAPPORT UNGARN OKTOBER 2011
TURRAPPORT UNGARN OKTOBER 2011 Deltagere: Gitte og Allan Kruuse, Marta Grun og Henning Skjelborg Aktive medlemmer i DOF-Køge Bugt Tekst: Henning Skjelborg Foto: Allan Kruse Turen var planlagt således,
Læs mereLuftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.
Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereÅdalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg
Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne
Læs mere- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.
Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning
Læs mereSTORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm
STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret
Læs mereSønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk
Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho i september 2011 Til naboerne til Kåverbjerget! Fra pressen, forskellige informationsmøder i Sønderho og sandsynligvis fra byggepladsen ved Sønderho
Læs mereDOF-Travel tur til Polen og Berlin
DOF-Travel tur til Polen og Berlin 8-11. juni 2017 Dansk Ornitologisk Forening Stefan Stürup og Alex Rosendal FORORD Turen blev gennemført med 14 deltagere og to ledere i to minibusser. Fly til Berlin,
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereBesøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016
Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og
Læs mereTange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96
Tange Sø Kommune: Bjerringbro Lokalitetsnr: 761072 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V1 Dækning: Y2, R2 UTM E: 536160 UTM N: 6243670 Kunstig sø, dannet ved opstemning til vandkraftværk. Søen er omgivet
Læs mereTirsdag d. 16. januar: Gråkragetur til Skanderborg Søerne
Tirsdag d. 16. januar: Gråkragetur til Skanderborg Søerne 16 deltagere var kl. 10.00 mødt frem på arealet bag Skanderborg Festivalklub, hvorfra vi kunne betragte en flok Stillits i træerne oppe ved vejen
Læs mere